Serendipitetsfaktorer og brugeradfærd på det fysiske bibliotek

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Serendipitetsfaktorer og brugeradfærd på det fysiske bibliotek"

Transkript

1 Serendipitetsfaktorer og brugeradfærd på det fysiske bibliotek Af Lennart Björneborn Abstract I en eksplorativ undersøgelse blev der gennem 10 måneder i 2006 observeret og interviewet biblioteksbrugere på Københavns Hovedbibliotek og det nybyggede filialbibliotek i Vanløse. De to folkebiblioteker blev valgt for at supplere hinanden i relation til størrelse, indretning og brugersammensætning. De to overordnede forskningsspørgsmål i undersøgelsen var, hvilke typer informationsadfærd brugere benytter sig af til at finde materialer i fysiske biblioteksrum, samt hvilke faktorer i fysiske biblioteksrum, der kan påvirke muligheder for serendipitet, dvs. uplanlagte fund. Det overordnede formål med undersøgelsen var at udvikle modeller for samspillet mellem brugeres informationsadfærd og bibliotekets fysiske brugergrænseflader. Lennart Björneborn er lektor, ph.d. ved Danmarks Biblioteksskole, Ud fra observationer, interviews og tænke-højt-sessioner med brugere blev der lavet en model for, hvordan brugere finder materialer ved forskellige kombinationer af konvergent (målrettet) adfærd og divergent (eksplorativ) adfærd. Undersøgelsen viser, hvor sammensat og situationelt betinget brugernes hverdagspraksis kan være i biblioteket, og hvordan konvergent og divergent brugeradfærd kan påvirke og afløse hinanden ved samme biblioteksbesøg. Brugernes hverdagspraksis indbefatter bl.a. forskellige former for cross-over-adfærd og indirekte brugertil-bruger-formidling. Identificerede serendipitetsfaktorer i det fysiske bibliotek inkluderer uhindret adgang, diversitet, eksponering, kontraster, markører, uperfekte sprækker, krydskontakter, multi-reachability (mange adgangsveje), explorability og stopability. På basis af undersøgelsen blev der udviklet en model for biblioteket som samlet brugergrænseflade bestående af alle kontaktflader mellem brugere og bibliotekets menneskelige, fysiske og digitale informationsressourcer og formidlingsveje. I artiklen peges på, hvordan bibliotekets formidlingspolitik kan sammentænke formidlingsveje mellem forskellige informationsressourcer i biblioteket, så de supplerer hinanden og understøtter affordances (brugspotentialer) for både konvergent og divergent brugeradfærd, bl.a. ved at understøtte serendipitetsfaktorer i biblioteket. Indledning Biblioteksdebatten, der blev udløst af et interview med Københavns Hovedbiblioteks nye chef Pernille Schaltz i Politiken (Andersen, 2007), har dybest set kredset om tre centrale aspekter vedrørende folkebibliotekers (især fysiske) berettigelse: Hvad er et bibliotek? Hvad kan et bibliotek? Hvad skal et bibliotek? Undersøgelsen, der præsenteres i nærværende artikel, er et bidrag til at kvalificere debatten vedrørende disse tre aspekter ved at se nærmere på, hvordan Dansk Biblioteksforskning årg. 4, nr. 2,

2 brugere interagerer med fysiske biblioteker, herunder hvordan deres adfærd er og hvilke muligheder for uplanlagte fund ( serendipitet ), biblioteket tilbyder dem. Hvor forskning i biblioteks- og informationsvidenskab i flere år har fokuseret på samspillet mellem brugere og bibliotekets digitale brugergrænseflader, er det overordnede formål med nærværende undersøgelse at blive klogere på og udvikle modeller for samspillet mellem brugernes informationsadfærd og bibliotekets fysiske brugergrænseflader. Brugeres informationsadfærd i fysiske folkebiblioteker er blevet undersøgt på forskellig vis gennem de sidste årtier. Der har været omfattende undersøgelser af græsning ( browsing ) i folkebiblioteker (fx Goodall, 1989) og social aktivitet i folkebiblioteker inklusive informationsadfærd (fx Given & Leckie, 2003; Leckie & Given, 2005). Der er desuden stigende opmærksomhed på, hvordan indretning, design og brugervenlighed kan forbedres i fysiske biblioteker (fx Lushington, 2002; Buschman & Leckie, 2007; Niegaard et al., 2008). Ifølge to centrale forskere på området, Leckie & Given (2005), mangler der stadig viden om, hvordan brugeres informationsadfærd er i fysiske biblioteker. Her kan tilføjes, at der måske især mangler undersøgelser, der afdækker muligheder for serendipitet på biblioteker, hvor brugere finder materialer og informationer, de ikke målrettet har ledt efter. 1 På denne baggrund var de to overordnede forskningsspørgsmål i den eksplorative undersøgelse, der præsenteres i denne artikel 2 : Hvilke typer af informationsadfærd benytter brugere til at finde materialer på folkebiblioteker? Hvilke faktorer i fysiske biblioteksrum påvirker muligheder for serendipitet? Metode To folkebiblioteker, Københavns Hovedbibliotek og det nybyggede filialbibliotek i Vanløse, blev udvalgt som cases i undersøgelsen. De to biblioteker blev valgt for at supplere hinanden i relation til størrelse, indretning og brugersammensætning. Hovedbiblioteket (herefter: HB) i Krystalgade i København er centralt beliggende i Middelalderbyen og i gåafstand fra S-togsstation og metro. Biblioteket har til huse i et tidligere møbelvarehus med rulletrapper, der forbinder de fem etager. Karakteristisk for besøgende på HB er ifølge kommunens biblioteksundersøgelse fra 2004 (KKB, 2004), at flere brugere er under uddannelse og færre er i arbejde end gennemsnittet for Københavns biblioteker. I 2006 havde HB ca besøgende (ca pr. åbningsdag) og et udlån på ca. 1,2 mio. materialer. Det nye Vanløse Bibliotek (herefter: VB) ligger i et forstadsområde i Københavns kommune og blev indviet i efteråret Det er bygget sammen med Kulturhuset og placeret centralt ved S-togsstation og metro. Biblioteket består af et stort lyst rum inddelt i zoner omkring et centralt Torv. Karakteristisk for besøgende på VB er ifølge kommunens biblioteksundersøgelse fra 2004 (KKB, 2004), at der er en større andel i arbejde og en større andel af kvinder end gennemsnittet for Københavns biblioteker. I 2006 havde VB ca besøgende (ca. 700 pr. åbningsdag) og et udlån på ca materialer. I den eksplorative undersøgelse foretaget af forfatteren og en kultursociolog blev der gennem en 10 måneders periode i 2006 observeret og interviewet biblioteksbrugere på de to case-biblioteker. Der blev i alt interviewet 113 brugere (HB 73 og VB 40). 118 brugere blev anmodet om interview, men 5 afslog. Udvælgelse af brugere til interviews skete med spredning på køn og alder (over 15 år) og foregik på forskellige ugedage og tidspunkter i en 10 måneders periode. Brugerne blev anmodet om en kort samtale om deres bibliotekspraksis, mens de var i færd med at lede efter eller låne materialer (jf. interviewguide, Bilag 1). Ca. 10 % af interviewpersonerne (HB 7 og VB 4) gik sammen med en forsker rundt i biblioteket i en tænke-højt-session, hvor de blev bedt om at komme med kommentarer og refleksioner om, hvad der triggede deres opmærksomhed og informationsadfærd. Udover interviews blev brugere observeret, dels i tilknytning til interviews og dels ved observationer af specifikke destinationer, sweeps (hurtige her-og-nu-optællinger, jf. Given & Leckie, 2003) af hele afdelinger og trafiktællinger på de to biblioteker. Data fra observationer, interviews og tænke-højt-sessioner blev transskriberet og analyseret i en iterativ process med kategoriseringer og kondenseringer. 44

3 De brugte metoder er inspireret af forskning om brugeradfærd og social aktivitet på folkebiblioteker (Given & Leckie, 2003) og kundeadfærd i shoppingforskning (Underhill, 1999). Det er vigtigt at understrege, at undersøgelsen ikke har haft til hensigt at komme med generaliserbare resultater, men på eksplorerende vis at identificere fænomener og generere hypoteser i relation til serendipitetsfaktorer og brugeradfærd på det fysiske bibliotek. Resultater og diskussion Udvalgte resultater fra undersøgelsen præsenteres og diskuteres i de følgende fire underafsnit. Første afsnit præsenterer en model med forskellige måder at finde materialer på, hvor brugerne kombinerer forskellige former for konvergent (målrettet) og divergent (eksplorativ) informationsadfærd. I denne forbindelse beskrives også brugerens interessesfære ( interest space ). Næste afsnit gennemgår brugernes komplekse hverdagspraksis, herunder aspekter i relation til selvforhandlinger ( skal/skal ikke ), cross-overadfærd, bruger-til-bruger-formidling og brugernes kropslighed. For at sætte brugernes informationsadfærd ind i en større kontekst, præsenterer tredje afsnit en model for biblioteket som samlet brugergrænseflade. Sidste afsnit før konklusionen fremlægger 10 identificerede serendipitetsfaktorer i det fysiske bibliotek. Konvergent og divergent informationsadfærd Undersøgelsen tegner et mønster, hvor interviewede brugere med egne ord skelner mellem målrettet søgning af materialer til brug i arbejde, studier, hobbies mm. og fornøjelig og lystbetonet græsning af materialer til inspiration, oplevelser og afslapning. I undersøgelsens model- og begrebsudvikling bruges betegnelserne konvergent og divergent for at beskrive og diskutere ovennævnte to hovedtyper af informationsadfærd hos brugere: konvergent, målrettet adfærd og divergent, eksplorativ adfærd, jf. Tabel 1. Termerne er inspireret af en diskussion hos Ford (1999) om brugernes behov for både konvergent og divergent information processing i IR-systemer ( Information Retrieval, dvs. informationsgenfinding). Konvergent informationsadfærd Divergent informationsadfærd Tabel 1: Idealtype -aspekter ved konvergent og divergent informationsadfærd Tabel 1 viser en dikotomisk opdeling af anskueliggørende idealtype -aspekter ved konvergent og divergent informationsadfærd. Konvergent informationsadfærd er målrettet, rationel og fokuseret ( venstre hjernehalvdel ), fx ved brug af Boolske søgestrenge ( AND, OR, mm.) i databaser efter kendte titler og forfattere ( known items ). Denne adfærd kan tilgodese bevidste, eksplicitte informationsbehov, der udspringer af specifikke problemer, arbejdsopgaver ( tasks ), mm. Divergent informationsadfærd derimod er mere eksplorativ, intuitiv og impulsiv ( højre hjernehalvdel ), fx når brugere afsøger et fysisk eller digitalt informationsrum for at se, hvad det indeholder af potentielt interessante ting. Dette kan lede til uplanlagte, serendipitive materialefund fx ved at græsse ved biblioteksreoler. Denne adfærd kan tilgodese mere ubevidste, implicitte og mudrede (Ingwersen, 1992) informationsbehov, der bl.a. kan udspringe af nysgerrighed, lyst til adspredelse eller brugerens hele mangfoldighed af store og små interesser, dvs. hele 45

4 brugerens interest space eller interessesfære som beskrevet i næste afsnit. I biblioteksbrugernes hverdagspraksis blandes de to adfærdstyper med hinanden på komplementær vis, som antydet med den bølgende adfærds-puls øverst i Tabel 1. For eksempel viste undersøgelsen, hvordan konvergent, målrettet adfærd kan bruges til at identificere materialer eller informationer, der senere kan fungere som udgangspunkt for mere divergent, eksplorativ adfærd. Flere interviewpersoner søgte således målrettet hjemmefra i bibliotekets webkatalog, og når de senere stod ved bibliotekshylden, brugte de muligheden for at udforske omkringliggende hylder. Det digitale og fysiske biblioteksrum supplerer her hinanden. Med Garfield (1984) kan man tale om, at der skabes muligheder for både information recovery og information discovery en kombination han prioriterer i informationssystemer (jf. fodnote 3). Brugerens interessesfære Det, der her kaldes brugerens interessesfære, ( interest space ) er simplificeret illustreret i Figur 1 ved et isbjerg i brugerens hoved. I denne interessesfære findes ( oven vande ) en lille del bevidste informationsbehov og interesser (A) og ( under overfladen ) en stor del ubevidste interesser (B-D). Disse latente interesser, der kan være både store og små, kan trigges (fx ved brugerens perifere syn), når brugeren bevæger sig gennem et informationsrum (fysisk/digitalt bibliotek, nettet, storby, mv.) og møder dette rums brugspotentialer. I affordance -teori (Norman, 1999; Sadler & Given, 2007) svarer affordances til de brugspotentialer og handlemuligheder, som et fysisk eller digitalt informationsrums indretning og design tilbyder ( afford ) brugere i relation til adfærd, brug og oplevelser. Biblioteker skaber bl.a. affordances (herefter: brugspotentialer) ved at eksponere materialer på en indbydende måde. I Figur 1 søger brugeren konvergent, målrettet efter et materiale (A), men informationsrummets brugspotentialer kan lokke brugeren ud på divergente eksplorationer af eksponerede materialer (B-D), der trigger brugerens interessesfære ved at skabe nysgerrighed, genkendelse, mm. Figur 1. Brugeren på vej gennem et informationsrum søger efter materiale A og møder potentielt triggende materialer B, C, D, der matcher brugerens interessesfære ( interest space ) symboliseret ved isbjerget i brugerens hoved. Typologi for materialefund Figur 2 og Tabel 2 viser identificerede typer af materialefund i undersøgelsen ved hjælp af forskellige kombinationer af konvergent og divergent informationsadfærd. Typologien er inspireret af Windings (2007a; 2007b) kategorier af lånertyper 4. I nærværende undersøgelse blev typologien videreudviklet for at dække blandingsformer mellem måderne, som brugerne finder materialer på. Typologien fokuserer derved på variationen i selve adfærden frem for at søge at placere brugere i faste kategorier. Det giver således mere mening at tale om brugstyper end om brugertyper, da brugstyperne er situationelt betingede og kan skifte fra biblioteksbesøg til biblioteksbesøg, hvilket uddybes i et efterfølgende afsnit. Figur 2. Identificerede typer af biblioteksbrugeres materialefund ved hjælp af konvergent og divergent informationsadfærd. Se forklaring i Tabel 2. De forskellige materialefundstyper illustreret i figuren fordeler sig som angivet i Tabel 2. 46

5 Materialefundstyper Planlagte fund Favoritstedfund Substitutfund Supplementfund Systematisk græsning Impulsiv græsning Punktfund Forklaring Brugere finder, hvad de har planlagt at finde ( known item ) ved konvergent målrettet adfærd. Nogle målrettede brugere opsøger samme få favoritsteder for at finde materialer, hver gang de besøger biblioteket. Brugere, der finder ikke planlagte materialer, kan erstatte dem med lignende materialer som substitut. Brugere kan supplere planlagte fund og substitutfund med materialer fundet gennem forskellige former for græsning. Brugere finder materialer ved systematisk at bevæge sig gennem biblioteksrum og skanne eksponerede materialer. Brugere finder materialer ved usystematisk og impulsstyret adfærd. Enkeltstående punktfund ( incidental encounter ), hvor brugeren undervejs finder uplanlagt men interessant materiale. Tabel 2: Identificerede typer af biblioteksbrugeres materialefund ved hjælp af konvergent og divergent informationsadfærd Mange brugere benytter således rent konvergent adfærd, hvor de finder lige det, de har planlagt. Nogle målrettede brugere opsøger de samme få favoritsteder, fx krimier eller filosofibøger, hver gang de besøger biblioteket. Nogle gange finder brugerne ikke de planlagte materialer, der så erstattes med lignende materialer som substitut. For eksempel svarer figurens overlap mellem de to felter favoritsted og substitut til favoritstedbrugere, der laver et målrettet substitutfund, når det ønskede materiale ikke kan findes. Både planlagte fund, favoritstedfund og substitutfund kan udvides med supplementfund, når brugeren finder noget serendipitivt, uplanlagt ved divergent, eksplorativ adfærd. Undersøgelsen er her i overensstemmelse med tidligere forskning på området med påvisning af flere typer græsning (fx Chang & Rice, 1993; Pors 1994). De to typer græsning i Figur 2 og Tabel 2 skal derfor ses som to yderpunkter på et kontinuum med mellemliggende græsningstyper, som indikeret med den uskarpe overgang mellem de to typer i Figur 2. I den ene ende af skalaen befinder sig den overvejende systematiske græsning, hvor brugeren systematisk bevæger sig op og ned langs reoler mm. og lader sig eksponere for, hvad biblioteket har at tilbyde. I den anden ende af skalaen er den impulsive og intuitive græsning, der foregår mere usystematisk og sommerfugle -agtigt med sporadiske nedslag på materialer. En undergruppe er her det enkeltstående punktfund, hvor brugeren i farten oplever serendipitet, dvs. opdager et uplanlagt men interessant materiale. Tabel 3 viser fordelingen af, hvordan de 113 interviewede brugere i undersøgelsen fandt materialer den dag, de blev interviewet. Blandt de interviewede brugere på Københavns Hovedbibliotek udgjorde de rent konvergente, målrettede materialefund 51%, supplementfund 40% og de rent divergente, eksplorative materialefund 10%. Tilsvarende tal for interviewpersonerne på Vanløse Bibliotek var 48%, 40% og 12%. Der var således næsten samme fordelingstal begge steder, idet ca. 50% af interviewpersonerne kun havde målrettede materialefund den pågældende dag, mens de resterende ca. 50% (ca. 40% supplement og ca. 10% rent divergent) gav plads til uplanlagte fund. Materialefund HB % (n=73) VB % (n=40) Kun konvergent inkl. planlagt (23) (31.5) (10) (25.0) - inkl. favoritsted (10) (13.7) (4) (10.0) - inkl. substitut (4) (5.5) (5) (12.5) Supplement inkl. planlagt (25) (34.2) (13) (32.5) - inkl. favoritsted (1) (1.4) (0) (0.0) - inkl. substitut (3) (4.1) (3) (7.5) Kun divergent Tabel 3: Fordeling af, hvordan 113 interviewede brugere ved Københavns Hovedbibliotek (HB) og Vanløse Bibliotek (VB) fandt materialer i undersøgelsen. 47

6 Som tidligere anført i metodeafsnittet kan resultaterne i undersøgelsen ikke generaliseres, da der er tale om en eksplorativ undersøgelse og ikke en randomiseret stikprøveundersøgelse. Det kunne imidlertid være interessant at efterprøve disse forhold i en større repræsentativ undersøgelse. Imidlertid kan tallene i undersøgelsen indikere, at en stor del af biblioteksbrugerne er åbne for uplanlagte fund, hvilket bibliotekerne med fordel kan indtænke i deres indretning og formidling. Kompleks hverdagspraksis Som allerede beskrevet, viste brugernes hverdagspraksis sig at være kompleks i relation til at finde materialer på biblioteket. Brugernes adfærd kan således være forskellig fra biblioteksbesøg til biblioteksbesøg og være situationelt betinget af store og små livsomstændigheder, både de skelsættende som fx arbejdsløshed, skilsmisser og barnefødsler, og de hverdagsnære som fx ferie, regnvejr, fortravlethed og træthed. I undersøgelsen fandt vi brugere, der har en varieret brug af hele biblioteket, fx ved at finde materialer i flere afdelinger og ved på stedet at bruge flere af bibliotekets ydelser. Vi fandt også brugere, der har en varieret brug af flere biblioteker afhængig af, hvilke emner, materialer og services forskellige biblioteker kan tilbyde. Brugere kan desuden kombinere forskellige typer adfærd under samme biblioteksbesøg. Rækkefølgen mellem konvergent og divergent adfærd kan således ændres undervejs (jf. den bølgende adfærds-puls øverst i Tabel 1), og det uplanlagte fund kan lede til målrettet adfærd. Et eksempel er en bruger på HB, der tilfældig fandt et fejlplaceret nodehefte med Bette Midler, da han ledte efter noder af Bent Fabricius-Bjerre. Brugeren, der var musiklærer, fik herigennem en idé til i sin undervisning at benytte musik af Bette Midler og søgte derefter målrettet efter cd ere med den serendipitivt fundne musiker. Brugere, der bevæger sig gennem biblioteket, kan som beskrevet ændre retning og adfærd, alt eftersom deres store eller små interesser trigges af ting, de møder på deres vej, jf. Figur 1. Dette resultat er relateret til forskning om multi-tasking adfærd og information task switching (Spink, 2004), hvor brugere kan forfølge mange søgeopgaver på én gang og løbende skifte fokus. Denne informationsadfærd er også beskrevet hos Bates (1989) i hendes berrypicking -model, hvor informationssøgning kan være en bit-at-a-time -aktivitet svarende til at finde buske med gode bær, der dukker op efterhånden, som man går gennem skoven. I relation til undersøgelsens opdeling i konvergent og divergent informationsadfærd kan man se paralleller til shoppingadfærd, hvor den nødvendige shopping af varer til den daglige husholdning kan veksle med den behagelige shopping i form af lyst- og impulsbetingede varekøb (Underhill, 1999). Her kan tilføjes, at biblioteket jo er et frirum fra købetvang og et mulighedsrum, hvor brugeren gratis kan eksperimentere med sin identitet, for eksempel når man overvejer at udvide sin emnehorisont, hvor det ikke koster noget at tage fejl, når man giver nye emner og materialer en chance. Selvforhandlinger: skal/skal ikke Græsning kan give problemer med alle dens valgmuligheder, hvor det kan være svært at vælge. Observationer af brugeres adfærd på de to undersøgte biblioteker gav således indimellem indtryk af at være langvarige selvforhandlinger om lån/ikke-lån af et materiale. Eksempelvis blev en 40-årig mand på VB observeret ved den samme bog på bibliotekets Torv på tre forskellige tidspunkter ved samme biblioteksbesøg. Mellem hvert bog-besøg besøgte han også sektionen med film, cd og udstillede bøger på en bogkarrusel. Ved hvert af de tre bog-besøg tog han bogen op, læste bagsiden, titelbladet og inde i bogen. Han endte op med ikke at låne bogen. Lignende selvforhandlinger om skal/skal ikke er beskrevet i shoppingforskning (Underhill, 1999), hvor kunden kan gå til og fra en stand med varer, berøre varen, tage den op, lægge den igen, fjerne sig fra standen og foretage sig noget andet for igen at komme tilbage til samme stand og afgøre med sig selv, om det skal være et køb eller ej. Underhill (ibid.) anfører, at jo længere tid kunden i boghandlen står med bogen i hånden, jo mindre sandsynlighed er der for køb. Dette gælder også manden i ovenstående eksempel. I denne forbindelse er det interessant, at der i undersøgelsen nogle gange var uoverensstemmelse mellem observeret adfærd og hvordan observander 48

7 selv beskrev denne adfærd, når de efterfølgende blev interviewet. Enten huskede personerne ikke detaljer mht. hvad de havde foretaget sig, eller de fortalte om deres adfærd på en måde, så den fremstod i et positivt lys. For eksempel observerede vi en person, der var tydelig usikker i sin søgeadfærd ved bogreolerne, men som i det efterfølgende interview sagde, at det lånte materiale var let at finde. Cross-over-adfærd og opfattede brugspotentialer I undersøgelsen blev der observeret og interviewet cross-over-brugere, der udnytter og udvider tidligere omtalte affordances, dvs. brugspotentialer, i det fysiske biblioteksrum på tværs af tilsigtede inddelinger i målgrupper. For eksempel voksne, der finder materialer i form af børnebøger, tegneserier mm. i børneafdelingen til sig selv eller unge, der foretrækker at finde materialer i voksenafdelingen. Med brug af teorien om affordances hos Sadler & Given (2007), kan man her tale om diskrepans mellem opfattede brugspotentialer ( perceived affordances ) hos crossover-brugerne og tilsigtede brugspotentialer ( intended affordances ) fra bibliotekets side. Bruger-til-bruger-formidling Et yderligere resultat i undersøgelsen er at se brugeren som en vigtig medformidler i det fysiske biblioteksrum i tråd med den frembrydende Bibliotek 2.0-tankegang (fx Casey & Savastinuk, 2006; Farkas, 2007) med brugerskabt videndeling i fysiske og digitale biblioteksrum. Eksempelvis fungerer fordelingsreolen, hvor brugerne sætter deres afleverede materialer på plads på Vanløse Bibliotek, som et populært sted for indirekte bruger-til-bruger-formidling og social navigation (Dieberger et al., 2000). I fordelingsreolen går børn og voksne nysgerrigt på opdagelse i hinandens adfærdsspor (hvad har andre lånt), ligesom det er muligt på bogvognene på mange biblioteker. Disse muligheder for serendipitive fund blandt nyafleverede materialer er der ikke på biblioteker med afleveringsrobotter og robot- madede skråstillede bogvogne, som findes på fx. HB. Andre eksempler på bruger-til-bruger-formidling er reolen med læser-til-læser-anbefalede bøger på HB samt skønlitteratur-afdelingen samme sted med faneblade med forskellige smileys og udsagn ( Gab, Chok, Hulk, mm.), som brugere kan sætte i bøger for at angive, om de kan lide dem eller ej. Efterladte materialer på et bord kan også få brugere til at undersøge, hvad andre brugere har været optaget af. Til gengæld indfangede undersøgelsen ikke eksempler på direkte bruger-til-bruger-formidling, som også findes på bibliotekerne, når brugere udveksler verbale oplysninger og anbefalinger om materialer med hinanden. I denne sammenhæng kan biblioteker signalere, at både direkte og indirekte bruger-til-brugerformidling er noget, man vil understøtte evt. kun i afgrænsede zoner. For eksempel med reoler, hvor brugere spontant kan sætte materialer frem, der har betydt meget for dem. Oplevelser som de gerne vil dele med andre brugere. Brugernes kropslighed Undersøgelsen viser, hvordan brugeren i det fysiske biblioteksrum kan komme i nærkontakt ansigt-til-ansigt med menneskelige informationsressourcer (personale og andre brugere) og håndgribeligt taktilt med fysiske informationsressourcer. Denne mulighed for direkte nærkontakt må ses som en styrke ved det fysiske bibliotek sammenlignet med det digitale bibliotek, hvor ressourcer kun kan medieres digitalt. I undersøgelsen kunne vi se, hvordan brugerens kropslighed, motorik og sanseapparat har stor betydning for brugerens adfærd, når materialer skal findes og vælges på biblioteket, hvor den spatiale sans og taktile sans kan bruges til at scanne et rums brugspotentialer, herunder udnytte muligheder for at opdage og relevansvurdere uplanlagte materialer. Eksempelvis udtaler en interviewet mand i 20 erne, at han aldrig slår skønlitteratur op i online-katalogen, men går rundt og fingererer ved reolerne. En anden mandlig interviewperson i 30 erne fortæller, hvordan det betyder meget for mig at røre ved bøgerne. I denne forbindelse er det interessant at pege på et projekt ved Learning Lab, der bl.a. undersøger kroppens betydning for brugernes adfærd i biblioteksrummet (Herskind & Kjær Jensen, 2005). På lignende vis har museerne fået mere fokus på brugernes kropslighed i forbindelse med interaktion med fysiske formidlingsrum (fx Ingemann & Gjedde, 2005). Bibliotekets samlede brugergrænseflade Med henblik på at sætte brugernes informationsadfærd ind i en større kontekst i forhold til bibliotekets forskellige sociale, fysiske og digitale formidlingsrum, blev der i undersøgelsen udviklet en model for biblioteket som en samlet brugergrænseflade bestående af alle kontaktflader, adgangsveje og formidlingsveje mellem bibliotekets menneskelige, fysiske 49

8 og digitale informationsressourcer, som brugere kan interagere med. Figur 3 viser en bruger, der interagerer med bibliotekets samlede brugergrænseflade, der består af alle kontaktflader (dobbeltpile) og formidlingsveje (enkeltpile, jf. Tabel 4) mellem brugeren og alle menneskelige, fysiske og digitale ressourcer tilgængelige i biblioteket. Figur 3. Brugeren, omsluttet (stiplet cirkel) af sin socio-kognitive kontekst (interesser, opgaver, problemer, behov, intentioner mm.), interagerer (dobbeltpile) med bibliotekets samlede brugergrænseflade, der består af alle kontaktflader (dobbeltpile) og formidlingsveje (enkeltpile) mellem brugeren og alle menneskelige (hum), fysiske (fys) og digitale (dig) ressourcer tilgængelige i biblioteket, jf. Tabel 4. Termen brugergrænseflade bruges normalt om kontaktflader mellem brugere og digitale computere. Men i nyere forskning i menneske-computer-interaktion er man begyndt at se på fysiske rum som udvidede brugergrænseflader, som brugere kan interagere med og hvis design, indretning og potentialer for brugsoplevelser kan undersøges i forskningsøjemed. For eksempel forskning om såkaldt pervasive computing ( altgennemtrængende digitale funktioner indlejret i fysiske rum), tangible media ( berørbare medier jf. Ishii & Ullmer, 1997) og situated computing (Nielsen, 2006), hvor digitale funktioner tager afsæt i en fysisk og lokalt forankret situation. Danske biblioteker, fx Århus Hovedbibliotek (Thorup, 2007), er begyndt at eksperimentere med sådanne interaktive og oplevelsesorienterede digitale teknologier integreret i fysiske rum. Pointen ved at tænke samlet brugergrænseflade er, at man så må helhedstænke indretning, sammenhænge, brugspotentialer og brugervenlighed på tværs af alle kontaktflader mellem brugere og alle bibliotekets informationsressourcer - og ikke kun i den digitale grænseflade. Det er her vigtigt at blive mere bevidst om styrker og svagheder i bibliotekets forskellige formidlingsveje, hvor fx ansigt-til-ansigt-kontakt i nogle situationer er at foretrække fremfor for fx chat. For nogle brugere er det vigtigt at røre materialer, for at relevansbedømme dem, som tidligere beskrevet. En skråhylde eller en hel etage med reoler og formidlingsmøbler kan ses som formidlingsveje ( fys fys i Figur 3) i bibliotekets samlede brugergrænse- Formidlingsveje hum hum hum fys hum dig fys hum fys fys fys dig dig hum dig fys dig dig Forklaring og eksempler Tabel 4: Formidlingsveje mellem menneskelige (hum), fysiske (fys) og digitale (dig) informationsressourcer i bibliotekets samlede brugergrænseflade (Figur 3) 50

9 flade. En bibliotekswebside med læseranbefalinger, der henviser til, hvor bøgerne kan findes i det fysiske bibliotek, er en anden formidlingsvej ( dig fys ) i samme samlede brugergrænseflade. Ansigt-til-ansigt-interaktioner mellem brugere og ansatte ( hum hum ) er ligeledes formidlingsveje i bibliotekets samlede grænseflade. Den tidligere omtalte indirekte bruger-til-bruger-formidling ( hum hum ) er også en vigtig formidlingsvej i den samlede brugergrænseflade. Modellen kan således ses som et bud på, hvordan biblioteket i sin formidlingspolitik kan indtænke Bibliotek 2.0-aspekter omkring brugerinvolvering i formidlingsveje på tværs af bibliotekets forskellige formidlingsrum. Formidlingsvejene i Figur 3 og Tabel 4 kan kombineres i lange kæder og sløjfer, der går på tværs af bibliotekets sociale, fysiske og digitale formidlingsrum. En vigtig pointe er, at brugerne kan opdage og genkende en rød tråd i bibliotekets design og lay-out på tværs af disse formidlingsrum ved at formidlingsvejene tydelig spiller sammen og supplerer hinanden. Serendipitetsfaktorer Som det fremgår af tidligere afsnit i denne artikel, er divergent informationsadfærd i form af græsning og uplanlagte serendipitive fund en naturlig del af mange brugeres interaktion med bibliotekets fysiske formidlingsrum. Van Andel (1994) definerer serendipity som the art of making an unsought finding, det usøgte fund. I 1996-udgaven af Informationsordbogen fra Dansk Standard findes en god dansk definition på begrebet serendipitet: det at man, når man går årvågen gennem verden, får uventede informationer. Definitionen er god, fordi den indfanger de to essentielle aspekter, der skal være til stede, hvis serendipitet skal opstå. Nemlig et centralt aspekt hos den serendipitetsopdagende person: årvågenhed, dvs. opmærksomhed, der skal være til stede samtidig med et centralt aspekt hos den serendipitetstilbydende omgivelse: noget uventet, noget uplanlagt, noget tilfældigt. Exe Christoffersen (2007) taler her om serendipitet som evnen til at samarbejde med det tilfældige. Englænderen Horace Walpole, der skabte ordet serendipity i 1754 (Van Andel, 1994; Merton & Barber, 2004) ud fra titlen på eventyret om The Three Princes of Serendip (persisk for Sri Lanka ), talte om discoveries by accident and sagacity. Altså et frugtbart møde mellem en indre person-afhængig serendipitetsfaktor på linie med årvågenhed: sagacity (skarpsindighed) og en ydre person-uafhængig faktor: accident (tilfældighed). Et af af undersøgelsens to overordnede forskningsspørgsmål vedrørte identificering af ydre faktorer i det fysiske biblioteksrum, der kan påvirke muligheder for serendipitet. Analysen af interviews, observationer og tænke-højt-sessioner mundede ud i en identificering af følgende 10 serendipitetsfaktorer: De 10 serendipitetsfaktorer i Tabel 5 skal uddybes her: Serendipitetsfaktor Uhindret adgang Diversitet Eksponering Kontraster Markører Uperfekte sprækker Krydskontakter Multi-reachability Explorability Stopability Forklaring Brugernes uhindrede, direkte adgang til informationsressourcer Rig mangfoldighed af emner, materialer, genrer, medier, personer, aktiviteter og rum Nysgerrighedsskabende formidling af informationsressourcer Iøjnefaldende differentiering med blikfang og variation i formidlingen; inkl. stille -zoner og eksponeringszoner Tydelig skiltning, oversigtskort, henvisninger og andre rum-markører kan trigge brugeres interessesfære Biblioteket accepterer en vis grad af personale- eller brugerskabt rod Kontaktflader på tværs af emner, materialer, genrer, medier, personer, aktiviteter og rum Mange adgangsveje som brugerne kan vælge gennem biblioteket, hvorved uplanlagte materialer kan opdages undervejs Indretning indbyder til udforskning, bevægelse og græsning Indretning indbyder til at standse op, røre ved materialer, fordybe sig, sætte sig og relevansbedømme materialer, inkl. uplanlagte fund. Tabel 5: Identificerede 10 faktorer i det fysiske bibliotek, der kan stimulere serendipitet 51

10 Uhindret adgang. Helt afgørende for mulighederne for serendipitet er brugerens uhindrede direkte adgang til bibliotekets informationsressourcer, hvad enten de er i menneskelig, fysisk eller digital form, jf. Figur 3. Hvis informationsressourcer er gemt bag skranker, i lukkede magasiner, bag kedelige omslag eller i uoverskuelige fortegnelser på websteder mm., vil man begrænse muligheder for serendipitet. Diversitet. En anden afgørende serendipitetsfaktor er selve den rige mangfoldighed af emner, materialer, genrer, medier, personer, aktiviteter og rum, som brugeren kan gå på opdagelse i på biblioteket. Ikke mange offentligt tilgængelige steder i samfundet indeholder så forskelligartede emner på så forholdsvis lille plads som folkebiblioteker. Denne emne-diversitet, der dækker hele menneskets vidensunivers, er en styrke ved biblioteket og kan serendipitivt trigge brugernes store interesse-diversitet (jf. Figur 1). Eksponering. Hvordan biblioteket vælger at synliggøre og eksponere denne emne-diversitet er en vigtig serendipitetsfaktor. Biblioteksbrugere kan skynde sig forbi tæt pakkede reoler uden at opdage potentielt spændende men skjulte vidensuniverser lige ved siden af. Nysgerrighedsskabende eksponering kunne være med til at trigge brugeres interessesfærer. Mange interviewpersoner i undersøgelsen fandt uplanlagte materialer, fordi disse var eksponerede, typisk ved at stå med forsiden udad på skråhylder. Som en interviewperson udtrykte det, lagde han altid mærke til øjenfristelser og show off -bøger. Reoler, skråhylder og andre eksponeringsmøblers placering i forhold til, hvilke retninger brugere typisk kommer gående ad, er også vigtige i denne forbindelse. Lignende aspekter undersøges i shopping-forskning (Underhill, 1999). Kontraster. Diversitet og eksponering kan ikke stå alene som serendipitetsfaktorer. For at trigge brugernes sanser og skabe variation i sanseindtrykkene er det vigtigt, at eksponeringen rummer kontraster, differentiering, variation og blikfang, fx i form af belysning, farvesætning, lyd, dufte o.l. Men som Underhill (1999) udtrykker det, skal visual cacophony undgås. Kontraster kan også skabes via humoristiske detaljer i udstillinger mm. eller via differentierede zoner i biblioteket i form af stille -zoner (fx i åbne magasiner) og eksponeringszoner. Markører. Skiltning, henvisninger, oversigtskort (som brugeren også kan have med i hånden) og andre rum-markører er vigtige redskaber, der kan tiltrække brugernes opmærksomhed mod både planlagte og uplanlagte ting. I undersøgelsen var der interview med en far, der havde sin 3-årige dreng med i børneafdelingen på HB, hvor drengen opdagede uplanlagte materialer takket være de farvestrålende emne-ikoner på hylderne. Uperfekte sprækker og smuthuller i bibliotekets formidling kan ligeledes åbne for uventede fund, hvis biblioteket giver plads til brugerskabte adfærdsspor og accepterer en vis grad af brugerskabt rod, som det ses i de tidligere nævnte eksempler med efterladte materialer på borde og fejlplacerede materialer i reoler. Krydskontakter. Mulighed for serendipitet kan yderligere opstå ved krydskontakter i form af kontaktflader på tværs af emner, materialer, genrer, medier, personer, aktiviteter og fysiske/digitale rum i biblioteket. For eksempel når genrer blandes i form af jazz-bøger eksponeret sammen med jazz-cd er, eller forskellige emner, der tilfældigvis havner ved siden af hinanden blandt materialerne, som brugere afleverer i en fordelingsreol. Kombinationen af begrænset fysisk plads og klassifikationssystemets emnediversitet gør, at et par skridt på tværs af en biblioteksgang emnemæssigt kan føre brugeren langt væk. Serendipitet kan således stimuleres når emnemæssig bredde kombineres med fysisk tæthed. Multi-reachability. Gangbaner gennem det fysiske bibliotek kan muliggøre mange forskellige ruter og adgangsveje, som brugerne kan vælge gennem biblioteket. På lignende vis kan hypertekst-links muliggøre forskellige ruter gennem digitale biblioteksrum på bibliotekets websted eller katalog. Disse mangfoldige affordances, brugspotentialer, til at nå fra et punkt til et andet i fysiske eller digitale informationsrum kaldes her multi-reachability 5. Multi-reachability er relateret til bevægelsesfrihed og muligheder for serendipitet. Jo flere forskellige ruter brugeren kan vælge at bevæge sig ad gennem fysiske eller digitale informationsrum, desto flere forskellige informationsressourcer og emner kan brugeren blive eksponeret for, og desto flere chancer er der for at få trigget latente interesser. 52

11 Explorability er relateret til multi-reachability. Begrebet stammer fra forskning i menneske-computer-interaktion om brugsoplevelse (fx Constantine & Lockwood, 2002). I nærværende undersøgelse bruges begrebet i forhold til, hvor indbydende, nysgerrighedsskabende og udforskningsmotiverende bibliotekets fysiske eller digitale indretning er mhp. at invitere brugere til at bevæge sig gennem biblioteket og udforske dets brugspotentialer inkl. dem der findes i bibliotekets sideveje. Stopability er en term brugt i nærværende undersøgelse til at skabe komplementaritet i relation til explorability. Begrebet dækker, i hvilken grad bibliotekets indretning indbyder til, at brugeren får lyst til at standse op, røre ved materialerne, måske sætte sig og relevansbedømme materialer, inklusive uplanlagte fund. I det fysiske rum handler stopability fx om siddemuligheder tæt på materialerne og om afsætningsplads på hylder, borde, mm., så brugere kan standse op, sætte ting fra sig og have hænderne fri til røre og undersøge nyfundne materialer. De 10 serendipitetsfaktorer er ikke udtømmende, da der kan være yderligere faktorer, som en mere omfattende undersøgelse ville kunne identificere. I en sådan undersøgelse kunne det være interessant at se, hvordan de identificerede serendipitetsfaktorer kunne relateres til lignende faktorer i shoppingsteder, museer og andre fysiske oplevelsesmiljøer. En undersøgelse af digitale informationsrum eller førnævnte fysisk-digitale rum, dvs. fysiske rum med indlejrede digitale funktioner, må antages at kunne identificere yderligere serendipitetsfaktorer. De ovenstående 10 faktorer kan dog alle omsættes til digitale og fysiskdigitale rum. De 10 faktorer er ikke gensidigt udelukkende, da de kan overlappe hinanden. For eksempel kan en markør som et skilt også fungere som kontrast. Uperfekte sprækker som efterladte materialer på et bord kan fungere som krydskontakter, hvis materialerne er efterladt af flere brugere med forskellige interesseområder. For alle serendipitetsfaktorer gælder, at der skal være en balance mellem dem, så der ikke bliver overkill, hvilket kan have modsat virkning hos brugerne, idet de kan lukke af for serendipitive fund. Det skal bemærkes, at ovenstående muligheder for serendipitet og divergent, eksplorativ brugeradfærd ikke behøver udelukke muligheder for konvergent, målrettet adfærd. Uhindret adgang, eksponering, markører, explorability og stopability er eksempelvis alle faktorer, der også kan hjælpe den målrettede bruger med at finde planlagte materialer. Det er vigtigt at understrege, at man ikke kan indrette et biblioteksrum, så brugere med garanti oplever serendipitet. Man kan altså ikke planlægge det uplanlagte, men man kan skabe bredest mulige rammer og affordances, dvs. brugspotentialer der kan stimulere og understøtte og i det mindste ikke modvirke muligheder for serendipitet. Som nævnt ovenfor, skal der være et samspil mellem indre og ydre serendipitetsfaktorer, mellem serendipitetsopdagende brugere og serendipitetstilbydende informationsrum. Eller udtrykt med tidligere nævnte affordances -termer: en overensstemmelse mellem perceived affordances hos brugeren på den ene side og intended/unintended affordances i biblioteket på den anden side. De 10 oplistede serendipitetsfaktorer er alle ydre faktorer ved informationsrummet. I undersøgelsen var der ikke fokus på indre, personafhængige faktorer, såsom nysgerrighed, tid, energi, humør, personlighed, erfaring, genkendelse, intentioner o.l., der kan gøre brugere modtagelige for serendipitive fund. I en fremtidig undersøgelse ville det være interessant at inddrage Erdelez (1997) forskning om information encountering og super encounters, der bl.a. indbefatter forskellige grader af serendipitetsmodtagelighed hos brugere. Konklusion og perspektivering Artiklen startede med tre spørgsmål, der har gennemsyret den seneste biblioteksdebat: Hvad er et bibliotek? Hvad kan et bibliotek? Hvad skal et bibliotek? Disse tre indbyrdes forbundne spørgsmål har også ligget implicit i præsentationen i artiklen, som belyser, hvordan brugere finder materialer på folkebiblioteker og hvilke faktorer, der kan stimulere serendipitet i fysiske biblioteksrum. På spørgsmålet hvad er et bibliotek? er artiklen kommet med et bud, nemlig at biblioteket er en sam- 53

12 let brugergrænseflade. Ved at tænke biblioteket som en samlet brugergrænseflade, bliver det oplagt at helhedstænke design, indretning, brugervenlighed og oplevelsesmuligheder på tværs af alle kontaktflader og formidlingsveje mellem brugere og bibliotekets menneskelige, fysiske og digitale informationsressourcer. Biblioteket kan derved ses som en fællesmængde af sociale, fysiske og digitale formidlingsrum, hvis hovedfunktion er at fungere som platforme for formidling af viden og kultur til glæde for brugerne. På spørgsmålet hvad kan et bibliotek? er svaret, at man kan se biblioteksmedarbejdere som designere af mulighedsrum for forskellige typer adfærd, brug og oplevelser eller affordance spaces, for at blive i artiklens brug af begrebet affordances, dvs. brugspotentialer og handlemuligheder. Det daglige arbejde i biblioteket består i at designe mulighedsrum i form af formidlingsrum og formidlingsveje, der skaber brugspotentialer for brugerne. Brugspotentialer som brugerne kan udforske og udnytte - og måske også udvide, i tråd med den frembrydende Bibliotek 2.0-tankegang, hvor brugerne bliver medskabere af bibliotekets formidlingsrum. I denne forbindelse kan biblioteket med fordel åbne op for forskellige faggrupper, der kan bidrage med kompetencer inden for brugerinvolvering, formidling, indretning, design, udstillinger, mm. Undersøgelsens afdækning af brugernes komplekse hverdagspraksis i relation til at finde materialer på biblioteket viser, at ovennævnte mulighedsrum skal imødekomme to overordnede behov hos brugerne. På den ene side skal biblioteket skabe overblik og navigationsmuligheder i den samlede brugergrænseflade, der gør det nemmere for brugere med konvergent informationsadfærd at finde det planlagte. Dvs. biblioteket skal skabe brugspotentialer i bibliotekets forskellige formidlingsrum, der hjælper brugere med at finde, hvad de bevidst leder efter. På den anden side skal biblioteket også stimulere nysgerrighed og serendipitet i den samlede brugergrænseflade, der vil gøre det nemmere for brugere med divergent informationsadfærd at finde det uplanlagte. Dvs. biblioteket skal skabe brugspotentialer i bibliotekets forskellige formidlingsrum, der hjælper brugere med at finde, hvad de ikke bevidst leder efter. Undersøgelsens identificering af 10 serendipitetsfaktorer vil kunne bruges af biblioteker til mere bevidst at skabe brugspotentialer for serendipitet i bibliotekets formidlingsrum. På det sidste spørgsmål hvad skal et bibliotek? skal det her anbefales, at bibliotekerne formulerer formidlingspolitikker, der i hverdagssprog sætter ord på, hvordan man i bibliotekets forskellige afdelinger og teams ønsker at formidle menneskelige, fysiske og digitale ressourcer. Formidlingspolitikken skal konkretisere, hvilke formidlingstiltag man vil sætte i værk og hvilke konkrete metoder og formidlingsveje man vil bruge og udbygge, fx for at understøtte konvergent og divergent informationsadfærd. Her er det vigtigt at lave løbende evalueringer af formidlingspolitikken for at få svar på, hvad der fungerede godt, og hvad der kan forbedres. Endelig kan en reflekteret formidlingspolitik være et redskab til at udvikle helhedstænkning i formidlingsvejene på tværs af bibliotekets samlede brugergrænseflade. Anerkendelse Undersøgelsen blev støttet med midler fra Kulturministeriets Forskningspulje, KuM j.nr. TAKT og Tak til de to anonyme reviewere for gode konstruktive kommentarer og ændringsforslag. Noter Begrebet serendipitet uddybes i afsnittet Serendipitetsfaktorer. Undersøgelsen er også beskrevet i Björneborn (2005) og Björneborn & Brendstrup (2008). Denne skelnen mellem information recovery (genfinding) og information discovery (opdagelse) er hentet hos Garfield (1986), der bruger termerne til at diskutere komplementære aspekter ved søgning i citationsdatabaser. Garfield (2004) omtaler i den forbindelse, hvordan citationsdatabaser bl.a. kan muliggøre systematic serendipity. Winding (2007a; 2007b) bruger betegnelserne målrettede lånere, tryghedslånere, surrogatlånere, supplementslånere, impulslånere og potentielle lånere. 5. Björneborn (2006) bruger begrebet reachability structures til at undersøge, hvordan man kan nå 54

13 ( reach ) fra et punkt til et andet punkt i hypertekststrukturer på tværs af WWW. Referencer Andersen, C (2007). Bøgerne skal have modstand [interview med Pernille Schaltz]. Politiken, Bates, MJ (1989). The design of browsing and berrypicking techniques for the online search interface. Online Review, 13(5): Björneborn, L (2005). Serendipitet på det fysiske bibliotek. Bibliotekspressen, nr. 16, s Björneborn, L (2006). Mini small worlds of shortest link paths crossing domain boundaries in an academic Web space. Scientometrics, 68(3): Björneborn, L & Brendstrup, E (2008). Brugeradfærd og serendipitet, Bibliotekspressen, nr. 1, s Buschman, JE & Leckie, GJ (red.)(2007). The Library as Place : History, Community and Culture. Westport, Conn.: Libraries Unlimited. Casey, ME & Savastinuk, LC (2006). Library 2.0 : service for the next-generation library. Library Journal, Lokaliseret : libraryjournal.com/article/ca html Chang, S & Rice, RE (1993). Browsing : a multidimensional framework. Annual Review of Information Science and Technology, 28: Constantine, LL & Lockwood, LAD (2002). Instructive interaction: making innovative interfaces selfteaching. User Experience, 1(3): Dieberger, A, Dourish, P, Höök, K, Resnick, P & Wexelblatt, A (2000). Social navigation: techniques for building more usable systems. Interactions, 7(6): Erdelez, S (1997). Information encountering: a conceptual framework for accidental information discovery. s In: Vakkari, Savolainen & Dervin (red.). Information seeking in context: proceedings of an international conference on research in information needs, seeking and use in different contexts August, 1996, Tampere, Finland. London: Taylor Graham. Exe Christoffersen, E (2007). Kunsten at snuble : Om serendipitet og benspænd. Peripeti : tidsskrift for dramaturgiske studier : Særnummer 2007 : Serendipitet. s Lokaliseret : dramaturgi.au.dk/forskning/publikationer/peripeti/serendipitet Farkas, MG (2007). Social Software in Libraries : Building Collaboration, Communication, and Community Online. Medford, N.J.: Information Today. Ford, N (1999). Information retrieval and creativity: towards support for the original thinker. Journal of Documentation, 55(5): Foster, A & Ford, N (2003). Serendipity and information seeking: an empirical study. Journal of Documentation, 59(3): Garfield, E (1986). The metaphor-science connection. Current Comments, 42(Oct. 20): Garfield, E (2004). Systematic serendipity: finding the undiscovered answers to science questions. Presentation at the Medical Ignorance Collaboratory, University of Arizona, Tucson. Lokaliseret : Given, LM & Leckie, GJ (2003). Sweeping the library: mapping the social activity space of the public library. Library & Information Science Research, 25(4): Goodall, DL (1989). Browsing in public libraries. Loughborough University of Technology. Herskind, M & Kjær Jensen, S (2005). Vi spørger kroppen til råds. Learning Lab Denmark Quarterly, nr. 4, 2005, s. 8. Ingemann, B & Gjedde, L (2005). Kroppen på museum : Eksperimentel undersøgelse af interaktivitet mellem brugere og museale genstande og rum. s In: Ingemann, B. & Hejlskov Larsen, A. (red.) (2005). Ny dansk museologi. Århus Universitetsforlag. 55

14 Ingwersen, P (1992). Information retrieval interaction. London: Taylor Graham. Ishii, H & Ullmer, B (1997). Tangible bits: towards seamless interfaces between people, bits and atoms. s Proceedings of CHI 97. Atlanta: ACM Press. KKB (2004). Brugerundersøgelse på Bibliotekerne Københavns Kommunes Biblioteker. Leckie, GJ & Given, LM (2005). Understanding information seeking: the public library context. Advances in Librarianship, 29: Lushington, N (2002). Libraries designed for users : a 21st century guide. New York: Neal-Schuman. Merton, RK & Barber, EG (2004). The travels and adventures of serendipity: a study in historical semantics and the sociology of science. Princeton, N.J.: Princeton University Press. Niegaard, H et al. (red.)(2008). Biblioteksrummet : Inspiration til bygning og indretning. Danmarks Biblioteksforening. Nielsen, R (2006). Nye anvendelser af interaktive teknologier i rumligt design : Situated Computing: afsæt i rum, sted & tid. Ph.d.-afhandling. Centre for Advanced Visualization and Interaction, Institute of Information and Media Studies, University of Aarhus. Lokaliseret : ~nrune/web/texter/afhandling_rn.pdf Norman, D (1999). Affordance, conventions, and design. Interactions, 6(3): Pors, NO (1994). Tilgængelighed og græsning : Om bibliotekernes brugere, materialer og servicekvalitet. Danmarks Biblioteksforenings Forlag. Sadler, E & Given, LM (2007). Affordance theory: a framework for graduate students information behavior. Journal of Documentation, 63(1): Spink, A (2004). Multitasking information behavior and information task switching : an exploratory study. Journal of Documentation, 60(4): Thorup, W (2007). Forvandlingsrum - En rapport om formidlingsformer i det fysiske rum. Århus Kommunes Biblioteker. Lokaliseret : Underhill, P (1999). Why We Buy: The Science of Shopping. New York: Simon & Schuster. Van Andel, P (1994). Anatomy of the unsought finding : serendipity: origin, history, domains, traditions, appearances, patterns and programmability. British Journal for the Philosophy of Science, 45(2): Winding, L (2007a). Brugerne i DUS en adfærdsbaseret brugerundersøgelse med fokus på folkebibliotekets samlede ressourcer. Erhvervsrelateret projekt. Danmarks Biblioteksskole Winding, L (2007b). Ny undersøgelse om brugeradfærd: Lånerne er begejstrede for det fysiske bibliotek. Bibliotekspressen, nr. 10, s Bilag 1: Interviewguide I interviews med brugere på de to undersøgte biblioteker blev følgende interviewguide brugt: Antal lånte materialer (samt beskrivelse af dem) Formål med besøget og de lånte materialer (eget/ andres brug, fritid, faglig brug mm.) Hvilke af de lånte materialer var planlagt at låne? Hvordan er materialerne fundet? (net, katalog, bibliotekar, oversigtskort, græsning, tilfældighed, mm.) Er der noget i bibliotekets indretning, der har medført brugbare fund? Er det lånte udtryk for dit normale forbrug eller låner du anderledes andre gange? Er det hændt at du har fundet noget brugbart uden at lede målrettet efter det? Hvis ja, hvordan er det sket (fysisk, digitalt)? Oplevet forskel mellem at græsse i det fysiske rum og i biblioteksdatabasen Ris/ros til biblioteket Alder, Køn, Etnicitet, Erhvervsmæssig status. Hvor ofte besøger du dette bibliotek? Besøger du andre biblioteker? Hvor ofte og med hvilket formål? 56

Artikel 2: Hverdagspraksis, rummelighed og serendipitet undersøgelsens resultater og diskussion

Artikel 2: Hverdagspraksis, rummelighed og serendipitet undersøgelsens resultater og diskussion Artikel 2: Hverdagspraksis, rummelighed og serendipitet undersøgelsens resultater og diskussion Bibliotekspressen nr. 1, 2008 Lennart Björneborn og Eva Brendstrup Dette er den afsluttende artikel om en

Læs mere

Produkt Litteraturformidling via informationsstandere og bogautomater

Produkt Litteraturformidling via informationsstandere og bogautomater Produkt Litteraturformidling via informationsstandere og bogautomater Af Aske Bo Hansen Indholdsfortegnelse Forord... 2 Teori... 3 Undersøgelser... 5 Resultatet af spørgeskemaundersøgelserne... 5 Opsamling

Læs mere

Artikel 1: Hverdagsbilleder fra to folkebiblioteker en undersøgelse

Artikel 1: Hverdagsbilleder fra to folkebiblioteker en undersøgelse Artikel 1: Hverdagsbilleder fra to folkebiblioteker en undersøgelse Bibliotekspressen nr. 1, 2008 Lennart Björneborn og Eva Brendstrup I en eksplorativ undersøgelse blev der gennem 10 måneder i 2006 observeret

Læs mere

Nye tendenser i biblioteksrummet

Nye tendenser i biblioteksrummet Nye tendenser i biblioteksrummet Idékatalog udarbejdet af Signe Foght Hansen og Anne Pørksen Danmarks Biblioteksskole 2009 Introduktion Det senmoderne samfund er præget af en hastig udvikling forårsaget

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

Interaktive formidlingsrum

Interaktive formidlingsrum Hvorfor? Hvem? Hvad? Hvordan? Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling Konstituerende modul, efteråret 2013, København IVA Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Delkonklusion er målbeskrivelsen for projektet opfyldt?... 18 Konklusion... 19 Perspektivering... 20 Formidling i det offentlige rum...

Delkonklusion er målbeskrivelsen for projektet opfyldt?... 18 Konklusion... 19 Perspektivering... 20 Formidling i det offentlige rum... Indholsfortegnelse Abstract... 3 Indledning... 4 Problemformulering... 4 Hvad er informationsstandere og bogautomater, og hvad skal de bruges til?... 4 Målbeskrivelse... 5 Metode Redegørelse og analyse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Dato Emne/tematik Litteratur Aktiviteter. Studieordningen 20 22. Lektionsplanen 4 sider. Toft (2013) 9 100. Databaseteori 11 sider

Dato Emne/tematik Litteratur Aktiviteter. Studieordningen 20 22. Lektionsplanen 4 sider. Toft (2013) 9 100. Databaseteori 11 sider Informationssystemer og -søgning (Information systems and search) 10 ECTS Semesterplan forår 2017 Underviser: Bo Skøtt, Adjunkt, Institut for Design og Kommunikation Undervisning: 8 kursusdage 10.15 15.00

Læs mere

isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning

isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning Marianne Lykke, Peter Ingwersen, Birger Larsen, Haakon Lund og Toine Bogers DEFF projekt 2008-2009 Dagens emner Projektets formål og problemstilling

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de 16-99 årige s brug af og tilfredshed med, de danske folkebiblioteker Er det ikke mere interessant at kigge på

Læs mere

Læseplan for valgfaget billedkunst

Læseplan for valgfaget billedkunst Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Persuasive designs potentiale i relation til informationsinteraktion og -formidling

Persuasive designs potentiale i relation til informationsinteraktion og -formidling Persuasive designs potentiale i relation til informationsinteraktion og -formidling, ph.d., forskningsleder Informationsinteraktion og informationsarkitektur Danmarks Biblioteksskole Temamøde om Persuasive

Læs mere

KUNDEADFÆRD VED KVICKLY OG SPEJDERSPORT. - Et eye tracking studie

KUNDEADFÆRD VED KVICKLY OG SPEJDERSPORT. - Et eye tracking studie KUNDEADFÆRD VED KVICKLY OG SPEJDERSPORT - Et eye tracking studie Program Casebeskrivelse Eksempler på resultater og input Sti vs. passagé Teltopgaven Børnetøjsopgaven Spørgsmål og kommentar Afdelingen

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Indledningsvis skal det bemærkes, at Handelshøjskolens Bibliotek i Århus (HBÅ) adskiller sig på en del områder fra de tre andre biblioteker, som vi har arbejdet sammen

Læs mere

Tårnby Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Tårnby Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

6. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, Aalborg

6. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, Aalborg 6. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, Aalborg Modulets titel Projektarbejde Niveau Bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling. Valgfag Sted Det Informationsvidenskabelige

Læs mere

BAGGRUNDSOPLYSNINGER. Side 1 af 13. Forløb: Refleksionsgruppe: 0-2 år. Aldersgruppe: 3-6 år

BAGGRUNDSOPLYSNINGER. Side 1 af 13. Forløb: Refleksionsgruppe: 0-2 år. Aldersgruppe: 3-6 år BAGGRUNDSOPLYSNINGER Forløb: Refleksionsgruppe: Aldersgruppe: 0-2 år 3-6 år Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Krop og bevægelse Natur Afhængigt det valgte aktivitetstema, aktiveres én

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Struktureret tematisk sprogarbejde

Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde.

Læs mere

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet 9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

DIALOG MED BRUGERE!

DIALOG MED BRUGERE! ------------------------------------------------------------------------------------------ den 21. juni 2007 på Det Kongelige Bibliotek ved: Rune Nielsen Arkitekt MAA, Partner Kollision http://www.kollision.dk

Læs mere

Haderslev Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Haderslev Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Koordinationsgruppen og Arbejdsgruppen for børn, DDB, august 2015

Koordinationsgruppen og Arbejdsgruppen for børn, DDB, august 2015 1 Den digitale udvikling skaber nye rammer og muligheder, men også udfordringer for bibliotekernes formidling til tweens og børnefamilier. Børnene er digitale indfødte og stiller derfor naturligt store

Læs mere

Søgning i EBSCO. Ebsco baserne omfatter: CINAHL * PsycInfo * AMED. Business Source Premier * e-book Community College

Søgning i EBSCO. Ebsco baserne omfatter: CINAHL * PsycInfo * AMED. Business Source Premier * e-book Community College 1 Søgning i EBSCO Ebsco baserne omfatter: CINAHL * PsycInfo * AMED Business Source Premier * e-book Community College ebook Collection * Political Science Complete ebook Community College Collection ERIC

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Et rollespil for udskolingsklasser om biblioteker og demokrati Partnerne bag rollespillet Det er MIT bibliotek! er resultatet af et samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Biblioteker

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads A) Find 2 forskellige eksempler på web- tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, how to mv.) Beskriv

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Høje-Taastrup Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Vejen Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Vejen Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

3 (store reoler med skråhylder)

3 (store reoler med skråhylder) Bilag 3 - Observationsskema: Udfyldte SKEMA TIL FORMIDLINGSANALYSE Albertslund bibliotek d 12. marts. FYSISK FORMIDLING FASTE UDSTILLINGER: Hvilke faste udstillinger: SKIFTENDE UDSTILLINGER: Hvilke skiftende

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Koncept 1, Brugermatch.

Koncept 1, Brugermatch. Koncept 1, Brugermatch. Beskrivelse af idé: En mobilapp som hjælper bibliotekets brugere med at finde ligesindede. Grundidéen er at når en bruger har app en installeret og aktiv så vil brugeren udsende

Læs mere

Svendborg Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Svendborg Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Digital handleplan for område Tønder

Digital handleplan for område Tønder Digital handleplan for område Tønder Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT 13-12-2013 edoc 2013-0261756-3 Digitalisering af folkebibliotekernes

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Rudersdal Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Rudersdal Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Evaluering af KidSmart

Evaluering af KidSmart Evaluering af KidSmart Evaluering af KidSmart En KidSmart-computer er en computer, der henvender sig særligt til de 3-6årige. På computeren findes flere forskellige læringsprogrammer, der styrker bl.a.

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Informationskompetence i teori og praksis Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Agenda Læring på biblioteket Informationskompetence i ASB Biblioteks optik At arbejde med information og metode teoretisk

Læs mere

Fredericia Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Fredericia Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Søgeeksempel i CINAHL:

Søgeeksempel i CINAHL: 1 Søgeeksempel i CINAHL: Denne vejledning gælder også for baserne PsycINFO; ERIC; GreenFILE; Teacher Reference Center; Regional Business News; Library, Information Sciene & Technology Abstracts; Business

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Unges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S

Unges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S Unges brug og ikke-brug af museer Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S Hvorfor er der såmeget fokus i dansk kulturpolitik påden sværeste gruppe af museumsbrugere?

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Af Søren Gyring-Nielsen, Hold 2 årgang 2008, cpr. xxxxxxxxxx. Opgaven: Afgrænset analyse af brugeradfærd i et fysisk informationsrum.

Af Søren Gyring-Nielsen, Hold 2 årgang 2008, cpr. xxxxxxxxxx. Opgaven: Afgrænset analyse af brugeradfærd i et fysisk informationsrum. "#$%"&'()"'*+*'%,-.$&/%*0* * Ved efterårskurset 2010 i på 5. semester ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, København. Af Søren Gyring-Nielsen, Hold 2 årgang 2008, cpr. xxxxxxxxxx Opgaven: Afgrænset

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn. Adresse. Telefonnummer. Hjemmeside. Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn.

Fatkaoplysninger. Institutionens navn. Adresse. Telefonnummer. Hjemmeside. Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Design Brief. Indledning. Formål og metode. Kontekst. Analyse af rummet. Urban Interventions 2012 Design Brief

Design Brief. Indledning. Formål og metode. Kontekst. Analyse af rummet. Urban Interventions 2012 Design Brief Indledning I vores design brief vil vi præsentere vores intervention og det arbejde udført i forbindelse med kurset Urban Interventions. Vi beskriver først hvorfor vi i vores intervention vil sætte fokus

Læs mere

Ny undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag

Ny undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag Pressemeddelelse, 23. april 2017 Ny undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag offentliggør i morgen en ny undersøgelse af danskernes digitale biblioteksbrug. Den viser,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

CASE: "PALLE ALENE I VERDEN" I SELVBETJENTE BIBLIOTEKSRUM

CASE: PALLE ALENE I VERDEN I SELVBETJENTE BIBLIOTEKSRUM CASE: "PALLE ALENE I VERDEN" I SELVBETJENTE BIBLIOTEKSRUM Etablering af selvbetjente biblioteker har medført visse udfordringer. I Lokalstrup Bibliotek er personalet blevet opmærksomme på en problemstilling

Læs mere