Serendipitetsfaktorer og brugeradfærd på det fysiske bibliotek

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Serendipitetsfaktorer og brugeradfærd på det fysiske bibliotek"

Transkript

1 Serendipitetsfaktorer og brugeradfærd på det fysiske bibliotek Af Lennart Björneborn Abstract I en eksplorativ undersøgelse blev der gennem 10 måneder i 2006 observeret og interviewet biblioteksbrugere på Københavns Hovedbibliotek og det nybyggede filialbibliotek i Vanløse. De to folkebiblioteker blev valgt for at supplere hinanden i relation til størrelse, indretning og brugersammensætning. De to overordnede forskningsspørgsmål i undersøgelsen var, hvilke typer informationsadfærd brugere benytter sig af til at finde materialer i fysiske biblioteksrum, samt hvilke faktorer i fysiske biblioteksrum, der kan påvirke muligheder for serendipitet, dvs. uplanlagte fund. Det overordnede formål med undersøgelsen var at udvikle modeller for samspillet mellem brugeres informationsadfærd og bibliotekets fysiske brugergrænseflader. Lennart Björneborn er lektor, ph.d. ved Danmarks Biblioteksskole, Ud fra observationer, interviews og tænke-højt-sessioner med brugere blev der lavet en model for, hvordan brugere finder materialer ved forskellige kombinationer af konvergent (målrettet) adfærd og divergent (eksplorativ) adfærd. Undersøgelsen viser, hvor sammensat og situationelt betinget brugernes hverdagspraksis kan være i biblioteket, og hvordan konvergent og divergent brugeradfærd kan påvirke og afløse hinanden ved samme biblioteksbesøg. Brugernes hverdagspraksis indbefatter bl.a. forskellige former for cross-over-adfærd og indirekte brugertil-bruger-formidling. Identificerede serendipitetsfaktorer i det fysiske bibliotek inkluderer uhindret adgang, diversitet, eksponering, kontraster, markører, uperfekte sprækker, krydskontakter, multi-reachability (mange adgangsveje), explorability og stopability. På basis af undersøgelsen blev der udviklet en model for biblioteket som samlet brugergrænseflade bestående af alle kontaktflader mellem brugere og bibliotekets menneskelige, fysiske og digitale informationsressourcer og formidlingsveje. I artiklen peges på, hvordan bibliotekets formidlingspolitik kan sammentænke formidlingsveje mellem forskellige informationsressourcer i biblioteket, så de supplerer hinanden og understøtter affordances (brugspotentialer) for både konvergent og divergent brugeradfærd, bl.a. ved at understøtte serendipitetsfaktorer i biblioteket. Indledning Biblioteksdebatten, der blev udløst af et interview med Københavns Hovedbiblioteks nye chef Pernille Schaltz i Politiken (Andersen, 2007), har dybest set kredset om tre centrale aspekter vedrørende folkebibliotekers (især fysiske) berettigelse: Hvad er et bibliotek? Hvad kan et bibliotek? Hvad skal et bibliotek? Undersøgelsen, der præsenteres i nærværende artikel, er et bidrag til at kvalificere debatten vedrørende disse tre aspekter ved at se nærmere på, hvordan Dansk Biblioteksforskning årg. 4, nr. 2,

2 brugere interagerer med fysiske biblioteker, herunder hvordan deres adfærd er og hvilke muligheder for uplanlagte fund ( serendipitet ), biblioteket tilbyder dem. Hvor forskning i biblioteks- og informationsvidenskab i flere år har fokuseret på samspillet mellem brugere og bibliotekets digitale brugergrænseflader, er det overordnede formål med nærværende undersøgelse at blive klogere på og udvikle modeller for samspillet mellem brugernes informationsadfærd og bibliotekets fysiske brugergrænseflader. Brugeres informationsadfærd i fysiske folkebiblioteker er blevet undersøgt på forskellig vis gennem de sidste årtier. Der har været omfattende undersøgelser af græsning ( browsing ) i folkebiblioteker (fx Goodall, 1989) og social aktivitet i folkebiblioteker inklusive informationsadfærd (fx Given & Leckie, 2003; Leckie & Given, 2005). Der er desuden stigende opmærksomhed på, hvordan indretning, design og brugervenlighed kan forbedres i fysiske biblioteker (fx Lushington, 2002; Buschman & Leckie, 2007; Niegaard et al., 2008). Ifølge to centrale forskere på området, Leckie & Given (2005), mangler der stadig viden om, hvordan brugeres informationsadfærd er i fysiske biblioteker. Her kan tilføjes, at der måske især mangler undersøgelser, der afdækker muligheder for serendipitet på biblioteker, hvor brugere finder materialer og informationer, de ikke målrettet har ledt efter. 1 På denne baggrund var de to overordnede forskningsspørgsmål i den eksplorative undersøgelse, der præsenteres i denne artikel 2 : Hvilke typer af informationsadfærd benytter brugere til at finde materialer på folkebiblioteker? Hvilke faktorer i fysiske biblioteksrum påvirker muligheder for serendipitet? Metode To folkebiblioteker, Københavns Hovedbibliotek og det nybyggede filialbibliotek i Vanløse, blev udvalgt som cases i undersøgelsen. De to biblioteker blev valgt for at supplere hinanden i relation til størrelse, indretning og brugersammensætning. Hovedbiblioteket (herefter: HB) i Krystalgade i København er centralt beliggende i Middelalderbyen og i gåafstand fra S-togsstation og metro. Biblioteket har til huse i et tidligere møbelvarehus med rulletrapper, der forbinder de fem etager. Karakteristisk for besøgende på HB er ifølge kommunens biblioteksundersøgelse fra 2004 (KKB, 2004), at flere brugere er under uddannelse og færre er i arbejde end gennemsnittet for Københavns biblioteker. I 2006 havde HB ca besøgende (ca pr. åbningsdag) og et udlån på ca. 1,2 mio. materialer. Det nye Vanløse Bibliotek (herefter: VB) ligger i et forstadsområde i Københavns kommune og blev indviet i efteråret Det er bygget sammen med Kulturhuset og placeret centralt ved S-togsstation og metro. Biblioteket består af et stort lyst rum inddelt i zoner omkring et centralt Torv. Karakteristisk for besøgende på VB er ifølge kommunens biblioteksundersøgelse fra 2004 (KKB, 2004), at der er en større andel i arbejde og en større andel af kvinder end gennemsnittet for Københavns biblioteker. I 2006 havde VB ca besøgende (ca. 700 pr. åbningsdag) og et udlån på ca materialer. I den eksplorative undersøgelse foretaget af forfatteren og en kultursociolog blev der gennem en 10 måneders periode i 2006 observeret og interviewet biblioteksbrugere på de to case-biblioteker. Der blev i alt interviewet 113 brugere (HB 73 og VB 40). 118 brugere blev anmodet om interview, men 5 afslog. Udvælgelse af brugere til interviews skete med spredning på køn og alder (over 15 år) og foregik på forskellige ugedage og tidspunkter i en 10 måneders periode. Brugerne blev anmodet om en kort samtale om deres bibliotekspraksis, mens de var i færd med at lede efter eller låne materialer (jf. interviewguide, Bilag 1). Ca. 10 % af interviewpersonerne (HB 7 og VB 4) gik sammen med en forsker rundt i biblioteket i en tænke-højt-session, hvor de blev bedt om at komme med kommentarer og refleksioner om, hvad der triggede deres opmærksomhed og informationsadfærd. Udover interviews blev brugere observeret, dels i tilknytning til interviews og dels ved observationer af specifikke destinationer, sweeps (hurtige her-og-nu-optællinger, jf. Given & Leckie, 2003) af hele afdelinger og trafiktællinger på de to biblioteker. Data fra observationer, interviews og tænke-højt-sessioner blev transskriberet og analyseret i en iterativ process med kategoriseringer og kondenseringer. 44

3 De brugte metoder er inspireret af forskning om brugeradfærd og social aktivitet på folkebiblioteker (Given & Leckie, 2003) og kundeadfærd i shoppingforskning (Underhill, 1999). Det er vigtigt at understrege, at undersøgelsen ikke har haft til hensigt at komme med generaliserbare resultater, men på eksplorerende vis at identificere fænomener og generere hypoteser i relation til serendipitetsfaktorer og brugeradfærd på det fysiske bibliotek. Resultater og diskussion Udvalgte resultater fra undersøgelsen præsenteres og diskuteres i de følgende fire underafsnit. Første afsnit præsenterer en model med forskellige måder at finde materialer på, hvor brugerne kombinerer forskellige former for konvergent (målrettet) og divergent (eksplorativ) informationsadfærd. I denne forbindelse beskrives også brugerens interessesfære ( interest space ). Næste afsnit gennemgår brugernes komplekse hverdagspraksis, herunder aspekter i relation til selvforhandlinger ( skal/skal ikke ), cross-overadfærd, bruger-til-bruger-formidling og brugernes kropslighed. For at sætte brugernes informationsadfærd ind i en større kontekst, præsenterer tredje afsnit en model for biblioteket som samlet brugergrænseflade. Sidste afsnit før konklusionen fremlægger 10 identificerede serendipitetsfaktorer i det fysiske bibliotek. Konvergent og divergent informationsadfærd Undersøgelsen tegner et mønster, hvor interviewede brugere med egne ord skelner mellem målrettet søgning af materialer til brug i arbejde, studier, hobbies mm. og fornøjelig og lystbetonet græsning af materialer til inspiration, oplevelser og afslapning. I undersøgelsens model- og begrebsudvikling bruges betegnelserne konvergent og divergent for at beskrive og diskutere ovennævnte to hovedtyper af informationsadfærd hos brugere: konvergent, målrettet adfærd og divergent, eksplorativ adfærd, jf. Tabel 1. Termerne er inspireret af en diskussion hos Ford (1999) om brugernes behov for både konvergent og divergent information processing i IR-systemer ( Information Retrieval, dvs. informationsgenfinding). Konvergent informationsadfærd Divergent informationsadfærd Tabel 1: Idealtype -aspekter ved konvergent og divergent informationsadfærd Tabel 1 viser en dikotomisk opdeling af anskueliggørende idealtype -aspekter ved konvergent og divergent informationsadfærd. Konvergent informationsadfærd er målrettet, rationel og fokuseret ( venstre hjernehalvdel ), fx ved brug af Boolske søgestrenge ( AND, OR, mm.) i databaser efter kendte titler og forfattere ( known items ). Denne adfærd kan tilgodese bevidste, eksplicitte informationsbehov, der udspringer af specifikke problemer, arbejdsopgaver ( tasks ), mm. Divergent informationsadfærd derimod er mere eksplorativ, intuitiv og impulsiv ( højre hjernehalvdel ), fx når brugere afsøger et fysisk eller digitalt informationsrum for at se, hvad det indeholder af potentielt interessante ting. Dette kan lede til uplanlagte, serendipitive materialefund fx ved at græsse ved biblioteksreoler. Denne adfærd kan tilgodese mere ubevidste, implicitte og mudrede (Ingwersen, 1992) informationsbehov, der bl.a. kan udspringe af nysgerrighed, lyst til adspredelse eller brugerens hele mangfoldighed af store og små interesser, dvs. hele 45

4 brugerens interest space eller interessesfære som beskrevet i næste afsnit. I biblioteksbrugernes hverdagspraksis blandes de to adfærdstyper med hinanden på komplementær vis, som antydet med den bølgende adfærds-puls øverst i Tabel 1. For eksempel viste undersøgelsen, hvordan konvergent, målrettet adfærd kan bruges til at identificere materialer eller informationer, der senere kan fungere som udgangspunkt for mere divergent, eksplorativ adfærd. Flere interviewpersoner søgte således målrettet hjemmefra i bibliotekets webkatalog, og når de senere stod ved bibliotekshylden, brugte de muligheden for at udforske omkringliggende hylder. Det digitale og fysiske biblioteksrum supplerer her hinanden. Med Garfield (1984) kan man tale om, at der skabes muligheder for både information recovery og information discovery en kombination han prioriterer i informationssystemer (jf. fodnote 3). Brugerens interessesfære Det, der her kaldes brugerens interessesfære, ( interest space ) er simplificeret illustreret i Figur 1 ved et isbjerg i brugerens hoved. I denne interessesfære findes ( oven vande ) en lille del bevidste informationsbehov og interesser (A) og ( under overfladen ) en stor del ubevidste interesser (B-D). Disse latente interesser, der kan være både store og små, kan trigges (fx ved brugerens perifere syn), når brugeren bevæger sig gennem et informationsrum (fysisk/digitalt bibliotek, nettet, storby, mv.) og møder dette rums brugspotentialer. I affordance -teori (Norman, 1999; Sadler & Given, 2007) svarer affordances til de brugspotentialer og handlemuligheder, som et fysisk eller digitalt informationsrums indretning og design tilbyder ( afford ) brugere i relation til adfærd, brug og oplevelser. Biblioteker skaber bl.a. affordances (herefter: brugspotentialer) ved at eksponere materialer på en indbydende måde. I Figur 1 søger brugeren konvergent, målrettet efter et materiale (A), men informationsrummets brugspotentialer kan lokke brugeren ud på divergente eksplorationer af eksponerede materialer (B-D), der trigger brugerens interessesfære ved at skabe nysgerrighed, genkendelse, mm. Figur 1. Brugeren på vej gennem et informationsrum søger efter materiale A og møder potentielt triggende materialer B, C, D, der matcher brugerens interessesfære ( interest space ) symboliseret ved isbjerget i brugerens hoved. Typologi for materialefund Figur 2 og Tabel 2 viser identificerede typer af materialefund i undersøgelsen ved hjælp af forskellige kombinationer af konvergent og divergent informationsadfærd. Typologien er inspireret af Windings (2007a; 2007b) kategorier af lånertyper 4. I nærværende undersøgelse blev typologien videreudviklet for at dække blandingsformer mellem måderne, som brugerne finder materialer på. Typologien fokuserer derved på variationen i selve adfærden frem for at søge at placere brugere i faste kategorier. Det giver således mere mening at tale om brugstyper end om brugertyper, da brugstyperne er situationelt betingede og kan skifte fra biblioteksbesøg til biblioteksbesøg, hvilket uddybes i et efterfølgende afsnit. Figur 2. Identificerede typer af biblioteksbrugeres materialefund ved hjælp af konvergent og divergent informationsadfærd. Se forklaring i Tabel 2. De forskellige materialefundstyper illustreret i figuren fordeler sig som angivet i Tabel 2. 46

5 Materialefundstyper Planlagte fund Favoritstedfund Substitutfund Supplementfund Systematisk græsning Impulsiv græsning Punktfund Forklaring Brugere finder, hvad de har planlagt at finde ( known item ) ved konvergent målrettet adfærd. Nogle målrettede brugere opsøger samme få favoritsteder for at finde materialer, hver gang de besøger biblioteket. Brugere, der finder ikke planlagte materialer, kan erstatte dem med lignende materialer som substitut. Brugere kan supplere planlagte fund og substitutfund med materialer fundet gennem forskellige former for græsning. Brugere finder materialer ved systematisk at bevæge sig gennem biblioteksrum og skanne eksponerede materialer. Brugere finder materialer ved usystematisk og impulsstyret adfærd. Enkeltstående punktfund ( incidental encounter ), hvor brugeren undervejs finder uplanlagt men interessant materiale. Tabel 2: Identificerede typer af biblioteksbrugeres materialefund ved hjælp af konvergent og divergent informationsadfærd Mange brugere benytter således rent konvergent adfærd, hvor de finder lige det, de har planlagt. Nogle målrettede brugere opsøger de samme få favoritsteder, fx krimier eller filosofibøger, hver gang de besøger biblioteket. Nogle gange finder brugerne ikke de planlagte materialer, der så erstattes med lignende materialer som substitut. For eksempel svarer figurens overlap mellem de to felter favoritsted og substitut til favoritstedbrugere, der laver et målrettet substitutfund, når det ønskede materiale ikke kan findes. Både planlagte fund, favoritstedfund og substitutfund kan udvides med supplementfund, når brugeren finder noget serendipitivt, uplanlagt ved divergent, eksplorativ adfærd. Undersøgelsen er her i overensstemmelse med tidligere forskning på området med påvisning af flere typer græsning (fx Chang & Rice, 1993; Pors 1994). De to typer græsning i Figur 2 og Tabel 2 skal derfor ses som to yderpunkter på et kontinuum med mellemliggende græsningstyper, som indikeret med den uskarpe overgang mellem de to typer i Figur 2. I den ene ende af skalaen befinder sig den overvejende systematiske græsning, hvor brugeren systematisk bevæger sig op og ned langs reoler mm. og lader sig eksponere for, hvad biblioteket har at tilbyde. I den anden ende af skalaen er den impulsive og intuitive græsning, der foregår mere usystematisk og sommerfugle -agtigt med sporadiske nedslag på materialer. En undergruppe er her det enkeltstående punktfund, hvor brugeren i farten oplever serendipitet, dvs. opdager et uplanlagt men interessant materiale. Tabel 3 viser fordelingen af, hvordan de 113 interviewede brugere i undersøgelsen fandt materialer den dag, de blev interviewet. Blandt de interviewede brugere på Københavns Hovedbibliotek udgjorde de rent konvergente, målrettede materialefund 51%, supplementfund 40% og de rent divergente, eksplorative materialefund 10%. Tilsvarende tal for interviewpersonerne på Vanløse Bibliotek var 48%, 40% og 12%. Der var således næsten samme fordelingstal begge steder, idet ca. 50% af interviewpersonerne kun havde målrettede materialefund den pågældende dag, mens de resterende ca. 50% (ca. 40% supplement og ca. 10% rent divergent) gav plads til uplanlagte fund. Materialefund HB % (n=73) VB % (n=40) Kun konvergent inkl. planlagt (23) (31.5) (10) (25.0) - inkl. favoritsted (10) (13.7) (4) (10.0) - inkl. substitut (4) (5.5) (5) (12.5) Supplement inkl. planlagt (25) (34.2) (13) (32.5) - inkl. favoritsted (1) (1.4) (0) (0.0) - inkl. substitut (3) (4.1) (3) (7.5) Kun divergent Tabel 3: Fordeling af, hvordan 113 interviewede brugere ved Københavns Hovedbibliotek (HB) og Vanløse Bibliotek (VB) fandt materialer i undersøgelsen. 47

6 Som tidligere anført i metodeafsnittet kan resultaterne i undersøgelsen ikke generaliseres, da der er tale om en eksplorativ undersøgelse og ikke en randomiseret stikprøveundersøgelse. Det kunne imidlertid være interessant at efterprøve disse forhold i en større repræsentativ undersøgelse. Imidlertid kan tallene i undersøgelsen indikere, at en stor del af biblioteksbrugerne er åbne for uplanlagte fund, hvilket bibliotekerne med fordel kan indtænke i deres indretning og formidling. Kompleks hverdagspraksis Som allerede beskrevet, viste brugernes hverdagspraksis sig at være kompleks i relation til at finde materialer på biblioteket. Brugernes adfærd kan således være forskellig fra biblioteksbesøg til biblioteksbesøg og være situationelt betinget af store og små livsomstændigheder, både de skelsættende som fx arbejdsløshed, skilsmisser og barnefødsler, og de hverdagsnære som fx ferie, regnvejr, fortravlethed og træthed. I undersøgelsen fandt vi brugere, der har en varieret brug af hele biblioteket, fx ved at finde materialer i flere afdelinger og ved på stedet at bruge flere af bibliotekets ydelser. Vi fandt også brugere, der har en varieret brug af flere biblioteker afhængig af, hvilke emner, materialer og services forskellige biblioteker kan tilbyde. Brugere kan desuden kombinere forskellige typer adfærd under samme biblioteksbesøg. Rækkefølgen mellem konvergent og divergent adfærd kan således ændres undervejs (jf. den bølgende adfærds-puls øverst i Tabel 1), og det uplanlagte fund kan lede til målrettet adfærd. Et eksempel er en bruger på HB, der tilfældig fandt et fejlplaceret nodehefte med Bette Midler, da han ledte efter noder af Bent Fabricius-Bjerre. Brugeren, der var musiklærer, fik herigennem en idé til i sin undervisning at benytte musik af Bette Midler og søgte derefter målrettet efter cd ere med den serendipitivt fundne musiker. Brugere, der bevæger sig gennem biblioteket, kan som beskrevet ændre retning og adfærd, alt eftersom deres store eller små interesser trigges af ting, de møder på deres vej, jf. Figur 1. Dette resultat er relateret til forskning om multi-tasking adfærd og information task switching (Spink, 2004), hvor brugere kan forfølge mange søgeopgaver på én gang og løbende skifte fokus. Denne informationsadfærd er også beskrevet hos Bates (1989) i hendes berrypicking -model, hvor informationssøgning kan være en bit-at-a-time -aktivitet svarende til at finde buske med gode bær, der dukker op efterhånden, som man går gennem skoven. I relation til undersøgelsens opdeling i konvergent og divergent informationsadfærd kan man se paralleller til shoppingadfærd, hvor den nødvendige shopping af varer til den daglige husholdning kan veksle med den behagelige shopping i form af lyst- og impulsbetingede varekøb (Underhill, 1999). Her kan tilføjes, at biblioteket jo er et frirum fra købetvang og et mulighedsrum, hvor brugeren gratis kan eksperimentere med sin identitet, for eksempel når man overvejer at udvide sin emnehorisont, hvor det ikke koster noget at tage fejl, når man giver nye emner og materialer en chance. Selvforhandlinger: skal/skal ikke Græsning kan give problemer med alle dens valgmuligheder, hvor det kan være svært at vælge. Observationer af brugeres adfærd på de to undersøgte biblioteker gav således indimellem indtryk af at være langvarige selvforhandlinger om lån/ikke-lån af et materiale. Eksempelvis blev en 40-årig mand på VB observeret ved den samme bog på bibliotekets Torv på tre forskellige tidspunkter ved samme biblioteksbesøg. Mellem hvert bog-besøg besøgte han også sektionen med film, cd og udstillede bøger på en bogkarrusel. Ved hvert af de tre bog-besøg tog han bogen op, læste bagsiden, titelbladet og inde i bogen. Han endte op med ikke at låne bogen. Lignende selvforhandlinger om skal/skal ikke er beskrevet i shoppingforskning (Underhill, 1999), hvor kunden kan gå til og fra en stand med varer, berøre varen, tage den op, lægge den igen, fjerne sig fra standen og foretage sig noget andet for igen at komme tilbage til samme stand og afgøre med sig selv, om det skal være et køb eller ej. Underhill (ibid.) anfører, at jo længere tid kunden i boghandlen står med bogen i hånden, jo mindre sandsynlighed er der for køb. Dette gælder også manden i ovenstående eksempel. I denne forbindelse er det interessant, at der i undersøgelsen nogle gange var uoverensstemmelse mellem observeret adfærd og hvordan observander 48

7 selv beskrev denne adfærd, når de efterfølgende blev interviewet. Enten huskede personerne ikke detaljer mht. hvad de havde foretaget sig, eller de fortalte om deres adfærd på en måde, så den fremstod i et positivt lys. For eksempel observerede vi en person, der var tydelig usikker i sin søgeadfærd ved bogreolerne, men som i det efterfølgende interview sagde, at det lånte materiale var let at finde. Cross-over-adfærd og opfattede brugspotentialer I undersøgelsen blev der observeret og interviewet cross-over-brugere, der udnytter og udvider tidligere omtalte affordances, dvs. brugspotentialer, i det fysiske biblioteksrum på tværs af tilsigtede inddelinger i målgrupper. For eksempel voksne, der finder materialer i form af børnebøger, tegneserier mm. i børneafdelingen til sig selv eller unge, der foretrækker at finde materialer i voksenafdelingen. Med brug af teorien om affordances hos Sadler & Given (2007), kan man her tale om diskrepans mellem opfattede brugspotentialer ( perceived affordances ) hos crossover-brugerne og tilsigtede brugspotentialer ( intended affordances ) fra bibliotekets side. Bruger-til-bruger-formidling Et yderligere resultat i undersøgelsen er at se brugeren som en vigtig medformidler i det fysiske biblioteksrum i tråd med den frembrydende Bibliotek 2.0-tankegang (fx Casey & Savastinuk, 2006; Farkas, 2007) med brugerskabt videndeling i fysiske og digitale biblioteksrum. Eksempelvis fungerer fordelingsreolen, hvor brugerne sætter deres afleverede materialer på plads på Vanløse Bibliotek, som et populært sted for indirekte bruger-til-bruger-formidling og social navigation (Dieberger et al., 2000). I fordelingsreolen går børn og voksne nysgerrigt på opdagelse i hinandens adfærdsspor (hvad har andre lånt), ligesom det er muligt på bogvognene på mange biblioteker. Disse muligheder for serendipitive fund blandt nyafleverede materialer er der ikke på biblioteker med afleveringsrobotter og robot- madede skråstillede bogvogne, som findes på fx. HB. Andre eksempler på bruger-til-bruger-formidling er reolen med læser-til-læser-anbefalede bøger på HB samt skønlitteratur-afdelingen samme sted med faneblade med forskellige smileys og udsagn ( Gab, Chok, Hulk, mm.), som brugere kan sætte i bøger for at angive, om de kan lide dem eller ej. Efterladte materialer på et bord kan også få brugere til at undersøge, hvad andre brugere har været optaget af. Til gengæld indfangede undersøgelsen ikke eksempler på direkte bruger-til-bruger-formidling, som også findes på bibliotekerne, når brugere udveksler verbale oplysninger og anbefalinger om materialer med hinanden. I denne sammenhæng kan biblioteker signalere, at både direkte og indirekte bruger-til-brugerformidling er noget, man vil understøtte evt. kun i afgrænsede zoner. For eksempel med reoler, hvor brugere spontant kan sætte materialer frem, der har betydt meget for dem. Oplevelser som de gerne vil dele med andre brugere. Brugernes kropslighed Undersøgelsen viser, hvordan brugeren i det fysiske biblioteksrum kan komme i nærkontakt ansigt-til-ansigt med menneskelige informationsressourcer (personale og andre brugere) og håndgribeligt taktilt med fysiske informationsressourcer. Denne mulighed for direkte nærkontakt må ses som en styrke ved det fysiske bibliotek sammenlignet med det digitale bibliotek, hvor ressourcer kun kan medieres digitalt. I undersøgelsen kunne vi se, hvordan brugerens kropslighed, motorik og sanseapparat har stor betydning for brugerens adfærd, når materialer skal findes og vælges på biblioteket, hvor den spatiale sans og taktile sans kan bruges til at scanne et rums brugspotentialer, herunder udnytte muligheder for at opdage og relevansvurdere uplanlagte materialer. Eksempelvis udtaler en interviewet mand i 20 erne, at han aldrig slår skønlitteratur op i online-katalogen, men går rundt og fingererer ved reolerne. En anden mandlig interviewperson i 30 erne fortæller, hvordan det betyder meget for mig at røre ved bøgerne. I denne forbindelse er det interessant at pege på et projekt ved Learning Lab, der bl.a. undersøger kroppens betydning for brugernes adfærd i biblioteksrummet (Herskind & Kjær Jensen, 2005). På lignende vis har museerne fået mere fokus på brugernes kropslighed i forbindelse med interaktion med fysiske formidlingsrum (fx Ingemann & Gjedde, 2005). Bibliotekets samlede brugergrænseflade Med henblik på at sætte brugernes informationsadfærd ind i en større kontekst i forhold til bibliotekets forskellige sociale, fysiske og digitale formidlingsrum, blev der i undersøgelsen udviklet en model for biblioteket som en samlet brugergrænseflade bestående af alle kontaktflader, adgangsveje og formidlingsveje mellem bibliotekets menneskelige, fysiske 49

8 og digitale informationsressourcer, som brugere kan interagere med. Figur 3 viser en bruger, der interagerer med bibliotekets samlede brugergrænseflade, der består af alle kontaktflader (dobbeltpile) og formidlingsveje (enkeltpile, jf. Tabel 4) mellem brugeren og alle menneskelige, fysiske og digitale ressourcer tilgængelige i biblioteket. Figur 3. Brugeren, omsluttet (stiplet cirkel) af sin socio-kognitive kontekst (interesser, opgaver, problemer, behov, intentioner mm.), interagerer (dobbeltpile) med bibliotekets samlede brugergrænseflade, der består af alle kontaktflader (dobbeltpile) og formidlingsveje (enkeltpile) mellem brugeren og alle menneskelige (hum), fysiske (fys) og digitale (dig) ressourcer tilgængelige i biblioteket, jf. Tabel 4. Termen brugergrænseflade bruges normalt om kontaktflader mellem brugere og digitale computere. Men i nyere forskning i menneske-computer-interaktion er man begyndt at se på fysiske rum som udvidede brugergrænseflader, som brugere kan interagere med og hvis design, indretning og potentialer for brugsoplevelser kan undersøges i forskningsøjemed. For eksempel forskning om såkaldt pervasive computing ( altgennemtrængende digitale funktioner indlejret i fysiske rum), tangible media ( berørbare medier jf. Ishii & Ullmer, 1997) og situated computing (Nielsen, 2006), hvor digitale funktioner tager afsæt i en fysisk og lokalt forankret situation. Danske biblioteker, fx Århus Hovedbibliotek (Thorup, 2007), er begyndt at eksperimentere med sådanne interaktive og oplevelsesorienterede digitale teknologier integreret i fysiske rum. Pointen ved at tænke samlet brugergrænseflade er, at man så må helhedstænke indretning, sammenhænge, brugspotentialer og brugervenlighed på tværs af alle kontaktflader mellem brugere og alle bibliotekets informationsressourcer - og ikke kun i den digitale grænseflade. Det er her vigtigt at blive mere bevidst om styrker og svagheder i bibliotekets forskellige formidlingsveje, hvor fx ansigt-til-ansigt-kontakt i nogle situationer er at foretrække fremfor for fx chat. For nogle brugere er det vigtigt at røre materialer, for at relevansbedømme dem, som tidligere beskrevet. En skråhylde eller en hel etage med reoler og formidlingsmøbler kan ses som formidlingsveje ( fys fys i Figur 3) i bibliotekets samlede brugergrænse- Formidlingsveje hum hum hum fys hum dig fys hum fys fys fys dig dig hum dig fys dig dig Forklaring og eksempler Tabel 4: Formidlingsveje mellem menneskelige (hum), fysiske (fys) og digitale (dig) informationsressourcer i bibliotekets samlede brugergrænseflade (Figur 3) 50

9 flade. En bibliotekswebside med læseranbefalinger, der henviser til, hvor bøgerne kan findes i det fysiske bibliotek, er en anden formidlingsvej ( dig fys ) i samme samlede brugergrænseflade. Ansigt-til-ansigt-interaktioner mellem brugere og ansatte ( hum hum ) er ligeledes formidlingsveje i bibliotekets samlede grænseflade. Den tidligere omtalte indirekte bruger-til-bruger-formidling ( hum hum ) er også en vigtig formidlingsvej i den samlede brugergrænseflade. Modellen kan således ses som et bud på, hvordan biblioteket i sin formidlingspolitik kan indtænke Bibliotek 2.0-aspekter omkring brugerinvolvering i formidlingsveje på tværs af bibliotekets forskellige formidlingsrum. Formidlingsvejene i Figur 3 og Tabel 4 kan kombineres i lange kæder og sløjfer, der går på tværs af bibliotekets sociale, fysiske og digitale formidlingsrum. En vigtig pointe er, at brugerne kan opdage og genkende en rød tråd i bibliotekets design og lay-out på tværs af disse formidlingsrum ved at formidlingsvejene tydelig spiller sammen og supplerer hinanden. Serendipitetsfaktorer Som det fremgår af tidligere afsnit i denne artikel, er divergent informationsadfærd i form af græsning og uplanlagte serendipitive fund en naturlig del af mange brugeres interaktion med bibliotekets fysiske formidlingsrum. Van Andel (1994) definerer serendipity som the art of making an unsought finding, det usøgte fund. I 1996-udgaven af Informationsordbogen fra Dansk Standard findes en god dansk definition på begrebet serendipitet: det at man, når man går årvågen gennem verden, får uventede informationer. Definitionen er god, fordi den indfanger de to essentielle aspekter, der skal være til stede, hvis serendipitet skal opstå. Nemlig et centralt aspekt hos den serendipitetsopdagende person: årvågenhed, dvs. opmærksomhed, der skal være til stede samtidig med et centralt aspekt hos den serendipitetstilbydende omgivelse: noget uventet, noget uplanlagt, noget tilfældigt. Exe Christoffersen (2007) taler her om serendipitet som evnen til at samarbejde med det tilfældige. Englænderen Horace Walpole, der skabte ordet serendipity i 1754 (Van Andel, 1994; Merton & Barber, 2004) ud fra titlen på eventyret om The Three Princes of Serendip (persisk for Sri Lanka ), talte om discoveries by accident and sagacity. Altså et frugtbart møde mellem en indre person-afhængig serendipitetsfaktor på linie med årvågenhed: sagacity (skarpsindighed) og en ydre person-uafhængig faktor: accident (tilfældighed). Et af af undersøgelsens to overordnede forskningsspørgsmål vedrørte identificering af ydre faktorer i det fysiske biblioteksrum, der kan påvirke muligheder for serendipitet. Analysen af interviews, observationer og tænke-højt-sessioner mundede ud i en identificering af følgende 10 serendipitetsfaktorer: De 10 serendipitetsfaktorer i Tabel 5 skal uddybes her: Serendipitetsfaktor Uhindret adgang Diversitet Eksponering Kontraster Markører Uperfekte sprækker Krydskontakter Multi-reachability Explorability Stopability Forklaring Brugernes uhindrede, direkte adgang til informationsressourcer Rig mangfoldighed af emner, materialer, genrer, medier, personer, aktiviteter og rum Nysgerrighedsskabende formidling af informationsressourcer Iøjnefaldende differentiering med blikfang og variation i formidlingen; inkl. stille -zoner og eksponeringszoner Tydelig skiltning, oversigtskort, henvisninger og andre rum-markører kan trigge brugeres interessesfære Biblioteket accepterer en vis grad af personale- eller brugerskabt rod Kontaktflader på tværs af emner, materialer, genrer, medier, personer, aktiviteter og rum Mange adgangsveje som brugerne kan vælge gennem biblioteket, hvorved uplanlagte materialer kan opdages undervejs Indretning indbyder til udforskning, bevægelse og græsning Indretning indbyder til at standse op, røre ved materialer, fordybe sig, sætte sig og relevansbedømme materialer, inkl. uplanlagte fund. Tabel 5: Identificerede 10 faktorer i det fysiske bibliotek, der kan stimulere serendipitet 51

10 Uhindret adgang. Helt afgørende for mulighederne for serendipitet er brugerens uhindrede direkte adgang til bibliotekets informationsressourcer, hvad enten de er i menneskelig, fysisk eller digital form, jf. Figur 3. Hvis informationsressourcer er gemt bag skranker, i lukkede magasiner, bag kedelige omslag eller i uoverskuelige fortegnelser på websteder mm., vil man begrænse muligheder for serendipitet. Diversitet. En anden afgørende serendipitetsfaktor er selve den rige mangfoldighed af emner, materialer, genrer, medier, personer, aktiviteter og rum, som brugeren kan gå på opdagelse i på biblioteket. Ikke mange offentligt tilgængelige steder i samfundet indeholder så forskelligartede emner på så forholdsvis lille plads som folkebiblioteker. Denne emne-diversitet, der dækker hele menneskets vidensunivers, er en styrke ved biblioteket og kan serendipitivt trigge brugernes store interesse-diversitet (jf. Figur 1). Eksponering. Hvordan biblioteket vælger at synliggøre og eksponere denne emne-diversitet er en vigtig serendipitetsfaktor. Biblioteksbrugere kan skynde sig forbi tæt pakkede reoler uden at opdage potentielt spændende men skjulte vidensuniverser lige ved siden af. Nysgerrighedsskabende eksponering kunne være med til at trigge brugeres interessesfærer. Mange interviewpersoner i undersøgelsen fandt uplanlagte materialer, fordi disse var eksponerede, typisk ved at stå med forsiden udad på skråhylder. Som en interviewperson udtrykte det, lagde han altid mærke til øjenfristelser og show off -bøger. Reoler, skråhylder og andre eksponeringsmøblers placering i forhold til, hvilke retninger brugere typisk kommer gående ad, er også vigtige i denne forbindelse. Lignende aspekter undersøges i shopping-forskning (Underhill, 1999). Kontraster. Diversitet og eksponering kan ikke stå alene som serendipitetsfaktorer. For at trigge brugernes sanser og skabe variation i sanseindtrykkene er det vigtigt, at eksponeringen rummer kontraster, differentiering, variation og blikfang, fx i form af belysning, farvesætning, lyd, dufte o.l. Men som Underhill (1999) udtrykker det, skal visual cacophony undgås. Kontraster kan også skabes via humoristiske detaljer i udstillinger mm. eller via differentierede zoner i biblioteket i form af stille -zoner (fx i åbne magasiner) og eksponeringszoner. Markører. Skiltning, henvisninger, oversigtskort (som brugeren også kan have med i hånden) og andre rum-markører er vigtige redskaber, der kan tiltrække brugernes opmærksomhed mod både planlagte og uplanlagte ting. I undersøgelsen var der interview med en far, der havde sin 3-årige dreng med i børneafdelingen på HB, hvor drengen opdagede uplanlagte materialer takket være de farvestrålende emne-ikoner på hylderne. Uperfekte sprækker og smuthuller i bibliotekets formidling kan ligeledes åbne for uventede fund, hvis biblioteket giver plads til brugerskabte adfærdsspor og accepterer en vis grad af brugerskabt rod, som det ses i de tidligere nævnte eksempler med efterladte materialer på borde og fejlplacerede materialer i reoler. Krydskontakter. Mulighed for serendipitet kan yderligere opstå ved krydskontakter i form af kontaktflader på tværs af emner, materialer, genrer, medier, personer, aktiviteter og fysiske/digitale rum i biblioteket. For eksempel når genrer blandes i form af jazz-bøger eksponeret sammen med jazz-cd er, eller forskellige emner, der tilfældigvis havner ved siden af hinanden blandt materialerne, som brugere afleverer i en fordelingsreol. Kombinationen af begrænset fysisk plads og klassifikationssystemets emnediversitet gør, at et par skridt på tværs af en biblioteksgang emnemæssigt kan føre brugeren langt væk. Serendipitet kan således stimuleres når emnemæssig bredde kombineres med fysisk tæthed. Multi-reachability. Gangbaner gennem det fysiske bibliotek kan muliggøre mange forskellige ruter og adgangsveje, som brugerne kan vælge gennem biblioteket. På lignende vis kan hypertekst-links muliggøre forskellige ruter gennem digitale biblioteksrum på bibliotekets websted eller katalog. Disse mangfoldige affordances, brugspotentialer, til at nå fra et punkt til et andet i fysiske eller digitale informationsrum kaldes her multi-reachability 5. Multi-reachability er relateret til bevægelsesfrihed og muligheder for serendipitet. Jo flere forskellige ruter brugeren kan vælge at bevæge sig ad gennem fysiske eller digitale informationsrum, desto flere forskellige informationsressourcer og emner kan brugeren blive eksponeret for, og desto flere chancer er der for at få trigget latente interesser. 52

11 Explorability er relateret til multi-reachability. Begrebet stammer fra forskning i menneske-computer-interaktion om brugsoplevelse (fx Constantine & Lockwood, 2002). I nærværende undersøgelse bruges begrebet i forhold til, hvor indbydende, nysgerrighedsskabende og udforskningsmotiverende bibliotekets fysiske eller digitale indretning er mhp. at invitere brugere til at bevæge sig gennem biblioteket og udforske dets brugspotentialer inkl. dem der findes i bibliotekets sideveje. Stopability er en term brugt i nærværende undersøgelse til at skabe komplementaritet i relation til explorability. Begrebet dækker, i hvilken grad bibliotekets indretning indbyder til, at brugeren får lyst til at standse op, røre ved materialerne, måske sætte sig og relevansbedømme materialer, inklusive uplanlagte fund. I det fysiske rum handler stopability fx om siddemuligheder tæt på materialerne og om afsætningsplads på hylder, borde, mm., så brugere kan standse op, sætte ting fra sig og have hænderne fri til røre og undersøge nyfundne materialer. De 10 serendipitetsfaktorer er ikke udtømmende, da der kan være yderligere faktorer, som en mere omfattende undersøgelse ville kunne identificere. I en sådan undersøgelse kunne det være interessant at se, hvordan de identificerede serendipitetsfaktorer kunne relateres til lignende faktorer i shoppingsteder, museer og andre fysiske oplevelsesmiljøer. En undersøgelse af digitale informationsrum eller førnævnte fysisk-digitale rum, dvs. fysiske rum med indlejrede digitale funktioner, må antages at kunne identificere yderligere serendipitetsfaktorer. De ovenstående 10 faktorer kan dog alle omsættes til digitale og fysiskdigitale rum. De 10 faktorer er ikke gensidigt udelukkende, da de kan overlappe hinanden. For eksempel kan en markør som et skilt også fungere som kontrast. Uperfekte sprækker som efterladte materialer på et bord kan fungere som krydskontakter, hvis materialerne er efterladt af flere brugere med forskellige interesseområder. For alle serendipitetsfaktorer gælder, at der skal være en balance mellem dem, så der ikke bliver overkill, hvilket kan have modsat virkning hos brugerne, idet de kan lukke af for serendipitive fund. Det skal bemærkes, at ovenstående muligheder for serendipitet og divergent, eksplorativ brugeradfærd ikke behøver udelukke muligheder for konvergent, målrettet adfærd. Uhindret adgang, eksponering, markører, explorability og stopability er eksempelvis alle faktorer, der også kan hjælpe den målrettede bruger med at finde planlagte materialer. Det er vigtigt at understrege, at man ikke kan indrette et biblioteksrum, så brugere med garanti oplever serendipitet. Man kan altså ikke planlægge det uplanlagte, men man kan skabe bredest mulige rammer og affordances, dvs. brugspotentialer der kan stimulere og understøtte og i det mindste ikke modvirke muligheder for serendipitet. Som nævnt ovenfor, skal der være et samspil mellem indre og ydre serendipitetsfaktorer, mellem serendipitetsopdagende brugere og serendipitetstilbydende informationsrum. Eller udtrykt med tidligere nævnte affordances -termer: en overensstemmelse mellem perceived affordances hos brugeren på den ene side og intended/unintended affordances i biblioteket på den anden side. De 10 oplistede serendipitetsfaktorer er alle ydre faktorer ved informationsrummet. I undersøgelsen var der ikke fokus på indre, personafhængige faktorer, såsom nysgerrighed, tid, energi, humør, personlighed, erfaring, genkendelse, intentioner o.l., der kan gøre brugere modtagelige for serendipitive fund. I en fremtidig undersøgelse ville det være interessant at inddrage Erdelez (1997) forskning om information encountering og super encounters, der bl.a. indbefatter forskellige grader af serendipitetsmodtagelighed hos brugere. Konklusion og perspektivering Artiklen startede med tre spørgsmål, der har gennemsyret den seneste biblioteksdebat: Hvad er et bibliotek? Hvad kan et bibliotek? Hvad skal et bibliotek? Disse tre indbyrdes forbundne spørgsmål har også ligget implicit i præsentationen i artiklen, som belyser, hvordan brugere finder materialer på folkebiblioteker og hvilke faktorer, der kan stimulere serendipitet i fysiske biblioteksrum. På spørgsmålet hvad er et bibliotek? er artiklen kommet med et bud, nemlig at biblioteket er en sam- 53

12 let brugergrænseflade. Ved at tænke biblioteket som en samlet brugergrænseflade, bliver det oplagt at helhedstænke design, indretning, brugervenlighed og oplevelsesmuligheder på tværs af alle kontaktflader og formidlingsveje mellem brugere og bibliotekets menneskelige, fysiske og digitale informationsressourcer. Biblioteket kan derved ses som en fællesmængde af sociale, fysiske og digitale formidlingsrum, hvis hovedfunktion er at fungere som platforme for formidling af viden og kultur til glæde for brugerne. På spørgsmålet hvad kan et bibliotek? er svaret, at man kan se biblioteksmedarbejdere som designere af mulighedsrum for forskellige typer adfærd, brug og oplevelser eller affordance spaces, for at blive i artiklens brug af begrebet affordances, dvs. brugspotentialer og handlemuligheder. Det daglige arbejde i biblioteket består i at designe mulighedsrum i form af formidlingsrum og formidlingsveje, der skaber brugspotentialer for brugerne. Brugspotentialer som brugerne kan udforske og udnytte - og måske også udvide, i tråd med den frembrydende Bibliotek 2.0-tankegang, hvor brugerne bliver medskabere af bibliotekets formidlingsrum. I denne forbindelse kan biblioteket med fordel åbne op for forskellige faggrupper, der kan bidrage med kompetencer inden for brugerinvolvering, formidling, indretning, design, udstillinger, mm. Undersøgelsens afdækning af brugernes komplekse hverdagspraksis i relation til at finde materialer på biblioteket viser, at ovennævnte mulighedsrum skal imødekomme to overordnede behov hos brugerne. På den ene side skal biblioteket skabe overblik og navigationsmuligheder i den samlede brugergrænseflade, der gør det nemmere for brugere med konvergent informationsadfærd at finde det planlagte. Dvs. biblioteket skal skabe brugspotentialer i bibliotekets forskellige formidlingsrum, der hjælper brugere med at finde, hvad de bevidst leder efter. På den anden side skal biblioteket også stimulere nysgerrighed og serendipitet i den samlede brugergrænseflade, der vil gøre det nemmere for brugere med divergent informationsadfærd at finde det uplanlagte. Dvs. biblioteket skal skabe brugspotentialer i bibliotekets forskellige formidlingsrum, der hjælper brugere med at finde, hvad de ikke bevidst leder efter. Undersøgelsens identificering af 10 serendipitetsfaktorer vil kunne bruges af biblioteker til mere bevidst at skabe brugspotentialer for serendipitet i bibliotekets formidlingsrum. På det sidste spørgsmål hvad skal et bibliotek? skal det her anbefales, at bibliotekerne formulerer formidlingspolitikker, der i hverdagssprog sætter ord på, hvordan man i bibliotekets forskellige afdelinger og teams ønsker at formidle menneskelige, fysiske og digitale ressourcer. Formidlingspolitikken skal konkretisere, hvilke formidlingstiltag man vil sætte i værk og hvilke konkrete metoder og formidlingsveje man vil bruge og udbygge, fx for at understøtte konvergent og divergent informationsadfærd. Her er det vigtigt at lave løbende evalueringer af formidlingspolitikken for at få svar på, hvad der fungerede godt, og hvad der kan forbedres. Endelig kan en reflekteret formidlingspolitik være et redskab til at udvikle helhedstænkning i formidlingsvejene på tværs af bibliotekets samlede brugergrænseflade. Anerkendelse Undersøgelsen blev støttet med midler fra Kulturministeriets Forskningspulje, KuM j.nr. TAKT og Tak til de to anonyme reviewere for gode konstruktive kommentarer og ændringsforslag. Noter Begrebet serendipitet uddybes i afsnittet Serendipitetsfaktorer. Undersøgelsen er også beskrevet i Björneborn (2005) og Björneborn & Brendstrup (2008). Denne skelnen mellem information recovery (genfinding) og information discovery (opdagelse) er hentet hos Garfield (1986), der bruger termerne til at diskutere komplementære aspekter ved søgning i citationsdatabaser. Garfield (2004) omtaler i den forbindelse, hvordan citationsdatabaser bl.a. kan muliggøre systematic serendipity. Winding (2007a; 2007b) bruger betegnelserne målrettede lånere, tryghedslånere, surrogatlånere, supplementslånere, impulslånere og potentielle lånere. 5. Björneborn (2006) bruger begrebet reachability structures til at undersøge, hvordan man kan nå 54

13 ( reach ) fra et punkt til et andet punkt i hypertekststrukturer på tværs af WWW. Referencer Andersen, C (2007). Bøgerne skal have modstand [interview med Pernille Schaltz]. Politiken, Bates, MJ (1989). The design of browsing and berrypicking techniques for the online search interface. Online Review, 13(5): Björneborn, L (2005). Serendipitet på det fysiske bibliotek. Bibliotekspressen, nr. 16, s Björneborn, L (2006). Mini small worlds of shortest link paths crossing domain boundaries in an academic Web space. Scientometrics, 68(3): Björneborn, L & Brendstrup, E (2008). Brugeradfærd og serendipitet, Bibliotekspressen, nr. 1, s Buschman, JE & Leckie, GJ (red.)(2007). The Library as Place : History, Community and Culture. Westport, Conn.: Libraries Unlimited. Casey, ME & Savastinuk, LC (2006). Library 2.0 : service for the next-generation library. Library Journal, Lokaliseret : libraryjournal.com/article/ca html Chang, S & Rice, RE (1993). Browsing : a multidimensional framework. Annual Review of Information Science and Technology, 28: Constantine, LL & Lockwood, LAD (2002). Instructive interaction: making innovative interfaces selfteaching. User Experience, 1(3): Dieberger, A, Dourish, P, Höök, K, Resnick, P & Wexelblatt, A (2000). Social navigation: techniques for building more usable systems. Interactions, 7(6): Erdelez, S (1997). Information encountering: a conceptual framework for accidental information discovery. s In: Vakkari, Savolainen & Dervin (red.). Information seeking in context: proceedings of an international conference on research in information needs, seeking and use in different contexts August, 1996, Tampere, Finland. London: Taylor Graham. Exe Christoffersen, E (2007). Kunsten at snuble : Om serendipitet og benspænd. Peripeti : tidsskrift for dramaturgiske studier : Særnummer 2007 : Serendipitet. s Lokaliseret : dramaturgi.au.dk/forskning/publikationer/peripeti/serendipitet Farkas, MG (2007). Social Software in Libraries : Building Collaboration, Communication, and Community Online. Medford, N.J.: Information Today. Ford, N (1999). Information retrieval and creativity: towards support for the original thinker. Journal of Documentation, 55(5): Foster, A & Ford, N (2003). Serendipity and information seeking: an empirical study. Journal of Documentation, 59(3): Garfield, E (1986). The metaphor-science connection. Current Comments, 42(Oct. 20): Garfield, E (2004). Systematic serendipity: finding the undiscovered answers to science questions. Presentation at the Medical Ignorance Collaboratory, University of Arizona, Tucson. Lokaliseret : Given, LM & Leckie, GJ (2003). Sweeping the library: mapping the social activity space of the public library. Library & Information Science Research, 25(4): Goodall, DL (1989). Browsing in public libraries. Loughborough University of Technology. Herskind, M & Kjær Jensen, S (2005). Vi spørger kroppen til råds. Learning Lab Denmark Quarterly, nr. 4, 2005, s. 8. Ingemann, B & Gjedde, L (2005). Kroppen på museum : Eksperimentel undersøgelse af interaktivitet mellem brugere og museale genstande og rum. s In: Ingemann, B. & Hejlskov Larsen, A. (red.) (2005). Ny dansk museologi. Århus Universitetsforlag. 55

14 Ingwersen, P (1992). Information retrieval interaction. London: Taylor Graham. Ishii, H & Ullmer, B (1997). Tangible bits: towards seamless interfaces between people, bits and atoms. s Proceedings of CHI 97. Atlanta: ACM Press. KKB (2004). Brugerundersøgelse på Bibliotekerne Københavns Kommunes Biblioteker. Leckie, GJ & Given, LM (2005). Understanding information seeking: the public library context. Advances in Librarianship, 29: Lushington, N (2002). Libraries designed for users : a 21st century guide. New York: Neal-Schuman. Merton, RK & Barber, EG (2004). The travels and adventures of serendipity: a study in historical semantics and the sociology of science. Princeton, N.J.: Princeton University Press. Niegaard, H et al. (red.)(2008). Biblioteksrummet : Inspiration til bygning og indretning. Danmarks Biblioteksforening. Nielsen, R (2006). Nye anvendelser af interaktive teknologier i rumligt design : Situated Computing: afsæt i rum, sted & tid. Ph.d.-afhandling. Centre for Advanced Visualization and Interaction, Institute of Information and Media Studies, University of Aarhus. Lokaliseret : ~nrune/web/texter/afhandling_rn.pdf Norman, D (1999). Affordance, conventions, and design. Interactions, 6(3): Pors, NO (1994). Tilgængelighed og græsning : Om bibliotekernes brugere, materialer og servicekvalitet. Danmarks Biblioteksforenings Forlag. Sadler, E & Given, LM (2007). Affordance theory: a framework for graduate students information behavior. Journal of Documentation, 63(1): Spink, A (2004). Multitasking information behavior and information task switching : an exploratory study. Journal of Documentation, 60(4): Thorup, W (2007). Forvandlingsrum - En rapport om formidlingsformer i det fysiske rum. Århus Kommunes Biblioteker. Lokaliseret : Underhill, P (1999). Why We Buy: The Science of Shopping. New York: Simon & Schuster. Van Andel, P (1994). Anatomy of the unsought finding : serendipity: origin, history, domains, traditions, appearances, patterns and programmability. British Journal for the Philosophy of Science, 45(2): Winding, L (2007a). Brugerne i DUS en adfærdsbaseret brugerundersøgelse med fokus på folkebibliotekets samlede ressourcer. Erhvervsrelateret projekt. Danmarks Biblioteksskole Winding, L (2007b). Ny undersøgelse om brugeradfærd: Lånerne er begejstrede for det fysiske bibliotek. Bibliotekspressen, nr. 10, s Bilag 1: Interviewguide I interviews med brugere på de to undersøgte biblioteker blev følgende interviewguide brugt: Antal lånte materialer (samt beskrivelse af dem) Formål med besøget og de lånte materialer (eget/ andres brug, fritid, faglig brug mm.) Hvilke af de lånte materialer var planlagt at låne? Hvordan er materialerne fundet? (net, katalog, bibliotekar, oversigtskort, græsning, tilfældighed, mm.) Er der noget i bibliotekets indretning, der har medført brugbare fund? Er det lånte udtryk for dit normale forbrug eller låner du anderledes andre gange? Er det hændt at du har fundet noget brugbart uden at lede målrettet efter det? Hvis ja, hvordan er det sket (fysisk, digitalt)? Oplevet forskel mellem at græsse i det fysiske rum og i biblioteksdatabasen Ris/ros til biblioteket Alder, Køn, Etnicitet, Erhvervsmæssig status. Hvor ofte besøger du dette bibliotek? Besøger du andre biblioteker? Hvor ofte og med hvilket formål? 56

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

Delkonklusion er målbeskrivelsen for projektet opfyldt?... 18 Konklusion... 19 Perspektivering... 20 Formidling i det offentlige rum...

Delkonklusion er målbeskrivelsen for projektet opfyldt?... 18 Konklusion... 19 Perspektivering... 20 Formidling i det offentlige rum... Indholsfortegnelse Abstract... 3 Indledning... 4 Problemformulering... 4 Hvad er informationsstandere og bogautomater, og hvad skal de bruges til?... 4 Målbeskrivelse... 5 Metode Redegørelse og analyse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Indledningsvis skal det bemærkes, at Handelshøjskolens Bibliotek i Århus (HBÅ) adskiller sig på en del områder fra de tre andre biblioteker, som vi har arbejdet sammen

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

3 (store reoler med skråhylder)

3 (store reoler med skråhylder) Bilag 3 - Observationsskema: Udfyldte SKEMA TIL FORMIDLINGSANALYSE Albertslund bibliotek d 12. marts. FYSISK FORMIDLING FASTE UDSTILLINGER: Hvilke faste udstillinger: SKIFTENDE UDSTILLINGER: Hvilke skiftende

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det gode biblioteksformidlingsrum

Det gode biblioteksformidlingsrum Det gode biblioteksformidlingsrum Bacheloropgave udarbejdet af Jeannette Zenia Pedersen & Camilla Sandager Danmarks Biblioteksskole - København Afleveret den 26 maj 2010 Vejleder Nan Dahlkild Antal ord:

Læs mere

Det digitale folkebibliotek

Det digitale folkebibliotek Det digitale folkebibliotek En bacheloropgave om persuasive design, serendipitet og det tredje sted som koncept(er) for folkebibliotekets digitale kommunikation via et websted. af Lars Asger Juel Hansen,

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2)

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2) Introduktion Vores eksamensprojekt er et re-design af Bøssehusets hjemmeside. Bøssehusets er et kulturhus for bøsser, lesbiske og transseksuelle personer beliggende på Christiania. Huset skaber rammerne

Læs mere

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 %

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 % Bilag 1 Datasæt for Bjæverskov: Frekvenstabeller Tabel B.1 Bjæverskov Bibliotek Grunden til benyttelse af netop dette bibliotek Frekvenstabel Hvorfor benytter du netop dette bibliotek? Der er en rar og

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk

Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk Synopsis Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk Gruppe 14 Kasper Spaabæk, Allan Jonas, Trine Uldall, Jonna Bolette Degn Titel Digital Identitet. Formål Vi laver et datingsite (www.virtualdating.dk),

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Lær at søge effektivt!

Lær at søge effektivt! Lær at søge effektivt! Her i folderen får du: Tips og tricks til, hvordan du bedst søger information. En præsentation af gode databaser til informationssøgning. Bliv oprettet som bruger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Digital formidling i det fysiske rum

Digital formidling i det fysiske rum Digital formidling i det fysiske rum lyt! leg! se! læs! smug-kig! Marianne Krogbæk, ITK - Jannik Mulvad, Aarhus Hovedbibliotek KONCEPT_INTERAKTIV BOGREOL Hvem er vi? Hovedbiblioteket i Aarhus Urban Mediaspace

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive

Læs mere

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket 2009 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket i Esbjerg Stine Hove Nielsen Danmarks Biblioteksskole Aalborg 2 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

Tendenser indenfor indretning og formidling i biblioteksrummet

Tendenser indenfor indretning og formidling i biblioteksrummet Tendenser indenfor indretning og formidling i biblioteksrummet Erhvervsrelateret projekt Studerende: Signe Foght Hansen og Anne Pørksen Afleveringsdato: d. 5 januar 2010 Vejleder: Henrik Jochumsen Projektansvarlig:

Læs mere

Forsvarsakademiets Informationsservice. Kom godt i gang. - med at bruge EBSCO Host Research Databases

Forsvarsakademiets Informationsservice. Kom godt i gang. - med at bruge EBSCO Host Research Databases Forsvarsakademiets Informationsservice Kom godt i gang - med at bruge EBSCO Host Research Databases FAKIS AUG 2006 Kom godt i gang med EBSCO FAKIS AUG 2006 Vejledning i anvendelse af EBSCO Host Research

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Høringsoplæg til udviklingsplan 2011 for bibliotek.dk

Høringsoplæg til udviklingsplan 2011 for bibliotek.dk 1 Høringsoplæg til udviklingsplan 2011 for bibliotek.dk Indhold Høringsoplæg til udviklingsplan 2011 for bibliotek.dk... 1 Indsatsområde A: Brugerfaciliteter... 3 Tema A01: Brugergrænsefladen... 3 Der

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Bilag 1 Projektbeskrivelse

Bilag 1 Projektbeskrivelse Bilag 1 Projektbeskrivelse Kilde: Databasen over udbudte erhvervsrelaterede projekter http://studienet.db.dk/public/7sem/ Brugerevaluering af nyindretning af det fysiske bibliotek Status: Endelig aftale

Læs mere

Hjørnet i biblioteket Hvad skal der ske? Og for hvem?

Hjørnet i biblioteket Hvad skal der ske? Og for hvem? Hjørnet i biblioteket Hvad skal der ske? Og for hvem? Projektet bag produktet Udarbejdet af: Mathias Maagaard Det Erhvervsrelaterede Projekt Efteråret 2012 Vejleder: Hans Jørn Nielsen Afleveringsdato 7.

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Biblioteker og biblioteksbrug i tal Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Indhold: 1. Eksisterende Statistiske Databaser a. KPI Index b. Folke-

Læs mere

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER 01-06- 2011 Beskrivelse af markedsføringsmodel for licenser Her beskrives den markedsføringsmodel for licenser, der er testet i projektet Licenser til masserne. Projektet

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

KUBIS Serviceprofil 2015

KUBIS Serviceprofil 2015 Københavns Universitets Biblioteksservice / KUBIS Universitetsbibliotekaren 21. november 2014 Sagsnr. 2009-024391 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Serviceprofil 2015 I. Indledning I henhold til KUBIS2-aftalen

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder CMA: California Maritime Academy Library KMRC: MERIKOTA/Kotka Maritime

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både

Læs mere

Søgeeksempel i PubMed:

Søgeeksempel i PubMed: 1 Søgeeksempel i PubMed: Tværfagligt samarbejde omkring genoptræning efter udskrivning fra hospital Første skridt: Opløs problemformuleringen i de søgeord som dækker problemstillingen og endelig ikke flere

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september

NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012 DB-syd 24. september 1 Indhold 1. Undersøgelsens formål og gennemførelse 2. Høj ikke-bruger andel (brugshyppighed) 3. Potentiale for biblioteksbrug (kendskab, sandsynlighed

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites RESUMÉ NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites Iben Bredahl Jessen Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i et medieæstetisk

Læs mere

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger Menneskers omgang med den digitale teknik Af redaktionen Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger deres mobiltelefon, ser tv, søger oplysninger på Wikipedia,

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University

Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University Shohei og Ryo fra min tennisklub og jeg Gennem en udvekslingsaftale mellem min egen uddannelsesinstitution, Det Informationsvidenskabelige Akademi, og Graduate

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI

ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI Socio-tekniske systemer: SEPTIGON-modellen Anvende psykologisk viden og metoder i udforskning

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER Vi vil gerne invitere jeres elever indenfor på Ballerup Bibliotekerne. For at i bedst muligt kan tilrettelægge

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen 8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen Indhold Intro Kend dine besøgende Gør valget simpelt og vind kunder Sådan får du en optimeret kategoriside Eksempler på to gode kategorisider Brug

Læs mere

Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Design af læreprocesser med robotter som medier

Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Design af læreprocesser med robotter som medier Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Læreprocesser og robotsystemer Design af læreprocesser med robotter som medier og børn som med-designere Lektor, ph.d., Gunver Majgaard Mærsk Mc-Kinney

Læs mere

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Projektets mål Projektet tager afsæt i afprøvning af et nyt medie som en anderledes formidlingsform: et digitalt magasin der indeholder video,

Læs mere