Strandengsplejebogen. Pleje og drift af strandenge. Marian Wiirtz Jensen. Skov-og Naturstyrelsen 1988

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strandengsplejebogen. Pleje og drift af strandenge. Marian Wiirtz Jensen. Skov-og Naturstyrelsen 1988"

Transkript

1

2 Strandengsplejebogen Pleje og drift af strandenge Marian Wiirtz Jensen 85 Skov-og Naturstyrelsen 1988

3 Strandengsple jebogen - Pleje og drift af strandenge Udgivet 1988 af: Mul jøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Slotsmarken 13 DK-1970 Hørsholm Tekst: Marian WUrtz Jensen, Bio/Consult, Arhus Redaktion: Marian WUrtz Jensen, Bernt LØjtnant og Claus Heiweg Ovesen Tegninger: Jens Chr. Schou Layout: Birgith Themberg Tryk: Frederiksborg Amts Avis Bogtrykkeri 1. oplag 1988: 700 ekspl. ISBN: Pris: 50 kr. Henvendelser om publikationen rettes til Skov- og Naturstyrelsens naturovervgningskontor telefon:

4 3 F ORORD Strandeng er stadig en vidt udbredt naturtype ved danske kyster, men den er i dag under ndring og area1mssig tubagegang, bl.a. fordi udnyttelsen til høs1t og grsning ophører mange steder. Levevi1krene for strandengens karakteristiske plante- og dyreliv forringes herved. Der skønnes bl.a. af denne grund at vre brug for en hndbog, sam beskriver den pleje og drift af strandenge, der er Ønskelig udfra fredningsinteresser. Strandengsplejebogen henvender sig først og fremmest til de medarbejdere, som stir for udførelsen af amtskommunernes plejeopgaver. Det er dog hbet, at andre naturinteresserede, herunder interesserede lodsejere og andre forvaltere af strandengsomrder, ogs kan f nytte af bogens anvisninger. Arbejdet med bogen er udført for Fredningsstyrelsen af firmaet Blo/Consult ved cand.scient. Marian WUrtz Jensen nu Vejie Amtskommune. Bernt LØjtnant, Bio/Consult og Claus Heiweg Ovesen, Skov- og Naturstyrelsen har medvirket i redaktionen. Cand.scient. Rita Merete Buttenschøn, Arhus Amtskommune, lektor Arne Jensen, Arhus Universitet og lektor Peter Vestergaard, Københavns Universitet takkes for kritisk gen nem1sning og nyttige kommentarer til den første version af Strandengsplejebogen foreløbigt tryk Endvidere skal der rettes en tak til deltagerne ved temadage am forvaitning af strandenge i Ho1bk somineren 1985, arrangeret af Fredningsfaglig Forening og Fredningsstyrelsen. Den flu foreliggende version af Strandengsplejebogen er i høj grad blevet udarbejdet under indtryk af de kommentarer, som fremkom fra deltagerne ved temadagene. Den foreløbige udgave af Strandengsplejebogen fra 1985 har vret en del af baggrundsmaterialet for de marginaljordsrapporter om naturvenhig drift og pleje af strandenge, som er udkommet i Ved redaktionen af bogen har der ligeledes vret en udbytterig kontakt med Statens Naturvrdsverk i Sverige, som har udgivet en tilsvarende bog om "Havstrandängar" i sin serie "Skötsel av naturtyper". Skov- og Naturstyrelsen 1988

5

6 5 1. INDHOLDFORTEGNELSE FORORD INDLJEDNING 7 Strandenge og strandrørsumpe 7 Tilsyn og pleje 7 Strandengsbegrebet 8 Naturfredningslovens 46 9 Naturfredningslovens 43 b 9 Internationale naturbeskyttelsesaftaler 9 R.amsar-lconventioneri 9 EF-fuglebeskyttelsesdirektivet 10 Nationale biologiske interesseomrder 10 Bern-konventionen 10 Det europiske net af biogenetiske reservater DEFINITIONER AF FAGUDTRYK 14 Strandengskyster 14 1ade 14 Strandrørsump 14 Anne1grs-marsk 15 Harril-eng 15 Jordbr-K1Øver-eng 16 Strandoverdrev 16 Saltpander 16 Opsicyislinier 16 Gul-Engmyre-strandeng PLEJEBEHOT 18 Den tidligere og nuvrende 1andbrugsmssige udnyttelseafstrandenge 18 Strandengenes nuvrende pie jebehov 20 Resultater af strandengsregistreringen i forskelligedeleaflandet UDVIELGELSE OG PRIORITERING AF PLEJEOMRADER 21 Prioriteringsliste 21 Prioriteringsprocessen PLEJEMETODER: DERES FORDELE OG ULEMPER 22 Inden pleje ivrksttes 22 Tid1igerehvd 22 Engangsindgreb 23 Fjernelse af trer og buske 23 Afbrnding af vis sent plantemateriale 23 RØr skr 24 Tandstandshvning.. 24 LØbende, driftsmssig pleje 25 Grsning 25 HØs1t 40 Rørsk2r 43

7 6 IEndring af strandengsterrnform. 44 Regulering af frdse1 og jagt ØKONOMISKE FORHOLD VED GENNEMFØREISE AF PLEJE 46 Økonomisk støtte til hegning 47 Amtskommunen som naturplejer 47 Vaig af pie jemetode 47 Praktisk og Økonomisk støtte til strandengspleje OPFØLGNING AF PLIEJE MED OVERVAGNING 49 Botaniske analysemetoder 50 Fug1et11inger.. 51 Opt11ingsmetoder EKSEMPLER PA PLEJE 56 Fredede strandenge som plejes af lodsejerne 56 Pleje efter en plejeplan 56 Igangvrende plejeprojekter STRANDENGSLITTERATUR 60 Strandengenes plantesamfund 60 Strandengenes dyreliv LITTERATURLISTE 63 Appendix 1: Eksempel p overenskomst vedr. arealpieje ved afgrsning. 72

8 7 2. INDLEDNING STRANDENGE OG STRANDRØRSUMPE. Strandenge er en naturtype, hvis areal i løbet af de sidste 100 r er blevet strkt reduceret, og som stadig reduceres. De fleste strandenge har tidligere vret udnyttet af landbruget til høs1t og/eller til grsning. P grund af landbrugsdriftens om- 1gning er denne udnyttelse flu ophørt p flertallet af de tubagevrende danske strandenge. Det bar haft den konsekvens, at disse strandenge har udvikiet sig til strandrørsump eller er groet til med andre højtvoksende plantesamfund, s1edes at de strandengsplanter, der er typiske for den grssede strandeng, er forsvundet. indg konkrete aftaler med ved kornmende ejer omkring pie jeforanstaitninger, der har til form1 at opretholde de beskyttede omr ders naturtilstand. Kan der ikke opns en aftale om konkrete piejeforanstaitninger, bør amtsrdet, henholdsvis hovedstadsrdet, overveje muligheden af at rejse fredningssag. Dette prciseres i miljøministeriets cirku1re af 27. marts 1984: Cirku1re om naturfredningslovens 43, stk. 4 visse søer, 43 a heder og 43 b strandenge og strandsumpe. Herved forringes ogs yngle- og fourageringsmuligheder for mange ande- og vadefugle, som er afhngige af den lave vegetation p strandengene. Der er s1edes mange steder et stort behov for, at strandengene atter ydnyttes p traditionel 1andbrugsmssig vis, d.v.s. til ekstensiv grsning uden gddskning og sprøjtning. TILSYN OG PLEJE. I miljøministeriets bekendtgørelse nr. 640 af 6. december 1983 om tilsyn og pleje af fredede omrder m.m. er det bl.a. prciseret, hvem der skal varetage naturpiejen p fredede strandengsarealer. Den administrerende statslige myndighed varetager pie jen af de statsejede arealer, mens plejen af arealer, der ikke ejes af statslige myndigheder, varetages af amtsrd/hovedstadsrâd. Med hensyn til pleje af strandengsarealer, der ikke er fredede, men ornfattede af naturf redningslovens 43 b, er der nu, efter miljøministeriets opfattel- Se, et forbedret grundlag for at 5 ġ. 3 CM Fig. 1. B1grØn Rapgrs Poa subcoerulea er almindelig p bl.a. strandoverdrev. Den kendes p de korte, b1duggede blade. Med sin lave vkst begunstiges B1grØn Rapgrs sandsynhigvis bde af grsning og af høs1t.

9 8 STRANDENGSBEGREBET. I ovennvnte cirku1re defineres begrebet strandenge ret bredt som "engstrkninger ved kysten". De afgørende kriterier for, om et areal kan defineres som strandeng, er a1ts dels p1antevksten og dels omrtdets landskabelige karakter og beliggenhed. Yderligere skrives I cirku1rets afsnit 3.3 følgende om strandenge: de er s...relativt flade, lavtliggende og kystnre arealer med en naturlig vegetation best-. ende af grsser, ha1vgrsser og urter, som danner en mere eller mindre sammenh2ngende grønsvr. Strandengsflader brydes ofte af lavninger og naturlige render f.eks. loer og 1dre strandvoldsrygge. Strandenge beliggen de ud til kysten vii undertiden kunne blive overskyllet af havet. Overskylshyppigheden og -perioden varierer meget. Her i landet ligger den normalt inellem 10 dage pr. tr og 1 dag pr. r. Strandengen strkker sig fra kysten og md i landet. I de dele, der ligger nrmest vandet, domineres p1antevksten af en eller flere sa1tt1ende plantearter s som kveller, vadegrs, anne1grs, harril, straridtrehage, strandasters, strandvejbred, jordbrk1øver og enge1skgrs m.fl. Disse plantearter aftager gradvis md mod de lidt højere liggende, mindre sa1tpvir1cede dele af strandengen. Fig. 2. Kreaturgrsset strandengsareal med mindre strandsøer. Farresdam p Als. Den 3. december Foto: Lisbeth Emshoim - Bio/consult.

10 9 md mod land afgrnses strandengen hyppigt af et terrnske1 i form af en niveaundring, hegn, skelgrøft, vej eller andet, som danner grnse for engen med den nuvrende eller tidligere udnyttelse som grsningsarea1. I inddigede omrder kan der un dertiden fortsat eksistere strandenge med sa1tt1ende planter, alt afhngig af sr1ig jordbund og vandbevge1se. Strandengsbegrebet I naturfredningsloven omfatter s.1edes en rkke varierende naturtyper, der har forskellige betegnelser efter den made, hvorp de er opstet og graden af sa1tpvirkning. Omrderne kan blandt andet betegnes som marsk, marskeng, sylteng, strandeng, strandoverdrev eller strandf11ed". StrandrØrsumpe defineres i cirku- 1rets afsnit 3.4 som "... kystbeliggende omrder, hvis vegeta tion er domineret af store sumpplanter som tagrør, strandkogleaks, b1grøn kogleaks og enkelte andre arter. Strandsumpe forekommer oftest p de mest fugtige og eventuelt permanent vanddkkede dele af beskyttede kyster". Endvidere bemrkes det, at begreberne "strandeng" og "strandsump" m anses som sideordnende begreber i naturfredningsloven. Se fig. 2. Moser og søer i strandenge, der opfyider størrelseskriteriet i henhold til 43 b, er uanset deres størrelse omfattet af tilladelsesordningen efter 43 b. Se cirku1rets afsnit 4.3. NATURFREDNINGSLOVENS 46. Strandengsarealer, der ligger inden for strandbeskyttelsens 100 m-linie, er beskyttede mod, at der placeres bygninger, skure, campingvogne o.lign., opstilles master, foretages ndringer i terrnet eller hen1gges affald o.lign. Desuden str der i naturf redningslovens 46, at der ikke m foretages beplantning, hegning bortset fra hegning p land- og skovbrugsejendomme og udstykning. NATURFREDNINGSLOVENS 43 b. Den 1. januar 1984 trdte Lov nr. 208 af 25. maj 1983 om ndring af by om naturfredning I kraft. Til den tidligere 43 er heref ter bi.a. tilføjet 43 b, hvori der str: "Strandenge og strandsumpe, som udgør over 3 ha i sammenhngende areal, m kun opdyrkes, tilpiantes eller p anden mde ndres med tilladelse fra amtsrâdet, i hovedstadsomrdet dog hovedstadsrdet". Cirku1ret til loven prciserer i afsnit 4.4, at "... bestir et sammenhngende areal af dels strandeng, dels strandsump, og er størelsen p over 3 ha, vii arealet s1edes vre omfattet af til ladelsesordningen, uanset om strandengsdelen og/eller strandsumparealet isoleret er p under 3 ha". INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSES AFTALER. Ramsar-konventionen. Med udvidelsen af 43 i natur fredningsloven til ogs at omf at te strandenge og strandrørsumpe er der bl.a. taget et skridt i retning mod at opfylde intentio nerne i den ska1dte Ramsar-konvention. Ramsar-konventionen vedrører v- domrder af international betyd ning, navnhig som levesteder for vandfugle. Den er udarbejdet i Ramsar, Iran i 1971 p foranledfling af den internationale naturbeskyttelsesunion, IUCN. Danmark ti1tr.dte Ramsar-konventionen den 2. september 1977 MiljØministenet, Fredningsstyrelsen 1980.

11 10 Danmark har hidtil udpeget 27 v domrder til listen over vdomrder af international betydning se fig. 3. En stor del af det samlede strandengsareal i Danmark findes inden for disse Ramsar-omrder. Se iøvrigt fredningsstyrelsens cirku1re nr. 138 af 1. september 1980 om administrationen af Ram sar-konventionen. Ef-fuglebeskyttelsesdirektivet. Den beskyttelse, som strandenge og strandrørsumpe har fet gennem 43 b, er meget vigtig bl.a. for de udpegede "EF-fuglebeskyttelsesomrder". Disse er en rkke srligt vrdifu1de fug1eomrder. EF-fuglebeskyttelsesdirektivet trdte i kraft den 2. april 1981 Mu jøministeriet, Fredningsstyrelsen 1983 d. vention Bern-konventionen, som Danmark ti1trdte i Det europ2iske net af biogenetiske reservater. Europardet har i sin publikation "Salt marshes in Europe" Dijkema et al fores1et, at føl gende strandengsarealer i Danmark kan indg I et europisk net af omrder, der indeholder biogenetiske reserver: Saithoim, Stavns Fjord ved Samsø, RØnnerne p L sø, Tipperne, Skallingen med Langli, Stranden p strkningen fra Darum til RØmØ og Astrup. Derudover bør 32 nvnte lokaliteter i Danmark ifølge rapporten beskyttes p nationalt, regionalt eller lokalt plan. Danmark alt 111 af disse realer. har foreløbig udpeget I beskytte1sesomrder. 55 indeholder strandengsa Se fig. 4. Nationale biologiske interesseomrder. Fredningsstyrelsen har til brug ved amtsrdenes/hovedstadsrdets fredningsp1an1gning og -admi nistration udarbejdet en oversigt over nationale biologiske interesseomrder og større nationale naturomrder MiljØministeriet, Fredningsstyrelsen 1983 c. Ved afgrnsningen af de nationale biologiske interesseomrder er der lagt vgt p forekomsten af større representative naturtyper. En stor del af de ialt 98 nationale bio1oiske interesseomrder indeholder strandengsarealer. Se fig. 5. Bern-konventionen. 43 b kan iøvrigt ogst ses et vigtigt led i opfyldelsen af forpligtelserne til at bevare naturlige levesteder i art. 4 i Den europiske Naturbeskyttel seskon-

12 11 NORDRE RONNER nr.9 MARlAGER &- RANDERS FJOR DE nr.i1 ANHOLT nr.12 NISSUM FJORD nr.4 RINGKOBING nr.2 EHAVET SK/ELSKOJR NOR & GLIENØ _flr19 Fig. 3. Beliggenheden af de 27 Ramsar-omrder i Danmark efter MiljØministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1987.

13 Fig. 4. Beliggertheden af de 111 EF-fug1ebeskytte1sesomrder i Danmark. 12

14 13 / Fig. 5. Beliggenheden af de 98 nationale biologiske interesseomrder.

15 I I I I DEFINITIONER AF FAGUDTRYK. STRANDENGSKYSTER. Strandenge findes p lave og be skyttede kystnre arealer. P grund af bl.a. tidevandet buyer vegetationen overskyllet med salt- eller brakvand med jvne mellemrum. Denne overskylning resulterer i en zonering af planterne, s1edes at de mest salttâlende arter ofte findes der, hvor strandengene overskylles hyppigst op ti]. 2 gange i døgnet, og de mindst sa1tt1ende arter som regel findes der, hvor vegetationen kun meget sj1dent overskylles maske kun 1 gang om ret. P fig. 6 og 7 ses skemaer over plantezoneringen ved en strandengskyst ved henholdsvis mellemsalt hay 18 0/00 salt og strkt-sa1t hay 30 0/00 salt. Nedenstende omtale af strandengskystens zoner fra Vade til og med Opskylslinier er baseret pt Mikkelsen Vade. Vaderne omfatter de omrder, der ligger mellem middelhøjvandslini en og middellavvandslinien. vnt udefra og indefter findes helt vegetationsløse omrder, B1grØna1ge-samfund, Havgrs-samfund og Kveller-vader. Kveller er flu flere steder isr I Vadehavet blevet mere eller mindre fortrngt af Vadegrs, som indførtes i 1930 erne p.g.a. sine slikbindende egenskaber. StrandrØrsump. Kveller-vaden kan erstattes eller afløses af strandrørsump, domineret af Tagrør, Strand-Kogleaks og/eller B1grØn Kogleaks. Desuden kan bl.á. følgende arter findes i strandrørsumpen: Strandgsefod, Lge-Kok1eare, Vild Selleri, Kvan, Grde-Sner1e, Strand- Vejbred, Strand-Asters og Strand- Trehage samt den sj1dne Lge- Stokrose. STRAND OVERDEEV E1kgr * Str..d-V.Jbrod I I I Ov.rdov JordrpItr kiv.r UriI Strd- Aogr Eg-Rpg. Vithr STRAND STRANDENG "MAHSX RØRSUMP RdSvir.g! 2 0/ /00 25 / /00 Tgrer Str.d-.1 3t h.ivf,gtigt f.gtlgt vdt t,rt I v.gt-it m.1lem-jt I trkt-it I molt.m-..it H.vr BrtbI. HAVET -C I STRAND- STRMIDENG MARSK V/WE HAVET OVERDREV EngeIkgr Strd-Ve3bred I I I Overthev- Jordbr- I I I KIpvor HtI Strd- I Amelgr J Kvefler E.Rpg I I I I Rd-Svige1 I I I I I I I I I Vit.r p I 2 0/00 10 sommer 0/ /00 I I.por f *II.vgt-Ut me1iem-it trt blvf.g*igt fgtigt vãdt Flod Hvgr Fig Skema over strandengs]cyster ved henholdsvis mellemsalt hay og ved strkt salt hay efter Mikkelsen 1964.

16 15 Anne1grs-marSk. Kveller-Vadefl eller strandrørsum pen afløses indefter af den vde Anne1grS-marSk, hvor saltkoflcentratioflen i jordvandet er fra 25 til 40 0/00. Foruderl den do minerende art, rand_anne1grs, t1er ogs følgende arter den høje saltkoflcefltratiot1: Strand-As ters, Strand Vejbred, Strand-Tre hage og Vingefrøet Hindekn. Det er f1errige arter, som dominerer, mens enrige arter som Kveller og strandg&sefod kun findes i saltpander, og hvor kreaturerfle har trdt huller I vegetatioflen. Se fig 8. Harril-eflg Harril-eng findes hovedsagelig i grssede omrder, hvor jordbunden er fugtig og saltkorlcefltrationen i jordvandet mellem 10 og 25 0/00 og domineres af Harril iblandet RØd Svingel. I ugrssede omrder kan RØd Svingel nsten udkonkur rere flarril. Her findes desuden bl.a. Sandkryb og Krybhvefle. I Anne1grS-marsken sker der - ligesom i vadens B1grØna1ge-S1 fund - en betydelig aflejriflg af slilcpartikler. Fig. 8. KreatUrgrSSet strandeng med saltpander. LØnt ved Ha derslev Fjord. Den 23. november Foto: Lisbeth Emsholm Bjo/COflSUlt.

17 16 Jordbr-K1Øver-eng. RØd Svingel dominerer i den gras sede fugtige zone med en saltkoncentration i jordvandet p mellem 2 og 10 0/00. Af Øvrige planter kan n2vnes: Jordbr-K1Øver, Hvid KlØver, Smaibladet K11ingetand, Rødtop, Strand-Tusindgylden, HØst-Borst og Eng-Rapgrs. Se fig. 9. Strandoverdrev. Strandoverdrevet overskylles ikke af salt- eller brakvand, men p grund af en vis sa1tpvirkning via bølgesprøjt vii f.eks. arter som Strand-Vejbred og Enge1skgrs vre iblandet de Øvrige overdrevsplanter. Saltpander. Lavninger i strandengen - de s- kaldte saltpander - huser arter som Kveller, Strandgsefod, Gse- Potentil, KnbØjet Rveha1e, Tig ger-ranunkel og Tudse-Siv. Opskylslinier. Opskylslinier forekommer hvor tang ved højvande er blevet skyllet op p strandengen. Nr det opskyllede materiale nedbrydes, frigøres der store mngder n- ringssstoffer, isr kv1stof og fosfor, og nringskrvende, saltt1ende arter trives her. Det drejer sig bl.a. om forskellige M1de-arter samt om Strand-Malurt CM Gul-Engmyre-strandeng. P nogle grssede strandenge kan man Linde de karakteristiske tuer af Gui Engmyre. Se fig. 10. Den Øverste del af disse tuer oversvømmes kun sj1dent, og jorden i tuerne er mere løs, varm og tør end p den omgivende strandeng. Derfor kan man her bl.a. finde arter som Revling, Aim. Fining, Fug1egrs, Strand-Fining, Fliget Vejbred, Smalbiadet HareØre og den meget sj1dne Spd KlØver Gissel Nielsen, Skyberq & Win ther Se fig. 10 og 11. Fig. 9. Jordbr-K1Øver Trifoliurn fragiferum findes almindeligt p strandenge, hvor den er karakteristisk for den svagt saltp virkede zone, som kun overskylles med saltvand f gange om tret. Jordbr-K1Øver findes nsten u- delukkende p grssede eller s1ede strandenge.

18 17 Fig. 10. Spd KlØver Trifolium micranthum syner ikke af meget med sine spinkle stng1er og smt, gule bloinster. Spd KlØver er meget sj1den. Den er kun Lundet ved ØstersØen og B1terne, hvor den er knyttet til strandoverdrev og i]cke mindst til den Gule Eng myre s tuer p strandengen. Ligesoin Jordbr-K1Øver og Uvid K1Øver begunstjges Spd KlØver sandsynhigvis af grsning og høs1t. Arten er rødlistet i Danmark. Fig. 11. Grsset strandengsomrde med mange re. tuer af Dejret Gui Engmy Øhoved p Djursland. Den 8. Lis oktober Ravnsted-Larsen Foto:

19 18 4. PLEJEEHOV DEN TIDLIGERE OG NtJVRENDE RtJGSMSSIGE LANDB LJDNYTTELSE ENGE. AF STRAND liar I reder vret rhund- Vigtige aler gresnjngsa... for landbruget. de P store grund af ndringer ± landbrugets driftsformer gerinem 30 de r, sidste er 20- det mange lngere steder ikke rentabelt at strandenge udnytte til grsnjng. tatet buyer, Resul- at den urtevegetaj0 lave grs/ I løbet af rrkke en kort erstattes af sump strandrør_ eller anden grs/urtevegetj0 højtvokseflde dele De af Øverste strandengen springe ]can I buskvegetaj0 ogs Straridenge, sorn stadig grsses, udnyttes I dag ofte meget intensivt. Herved trader vegetatjofl dyrene ofte i stykkr, at strandengen s1edes ftr et ende. tuet Se udse- fig. 12. starter Grsningen desuden mange ligere steder p tid- ret end sammen førhen. med Dette det genere antal grssen forøgede dyr hed pr. har arealen_ medført, at steder der gødskes, mange cidsprøjt fodres, pestj- og udses ser. kulturgrs_ Alt sammen forringer indgreb, sorn eller Strandengsprg helt øde1gger Ogs høs1t har vret alminde ligt. Oftest tog man et s1t sidst ± juni-juli, hvorefter strandengen blev afgrsge et par mneder. Ophører høs1ttet, blj ver resultatet det sainne sorn ved ophør af grsning: strandengens lavtvoksende vegetati forsvjnder og med den cle typiske strand- Fig. 12. Grsset strandeng med tuer dannet ved kreaturernes trampen. Tuerne domineres af Strand...Anne1grs Ved Vosn Pynt p Djursfl Den 9 december Foto: Marian Wtirtz Jensen.

20 19 engsplanter samt yngle-, rasteog fourageringsmuligheder for mange ande- og vadefugle. Udnyttelse af strandrørsumpe til rørskr med anvendelse af rørene til tkkemateria1e var tidligere mere udbredt end i dag. Foretages der ikke rørskr i en strandrørsump, kan der ske en hvning af overf laden p grund af de sto re mngder organisk materiale, som ophobes. Tidligere udnyttedes ogs den opskyllede tang i landbruget. Den blev anvendt til bl.a. gødsk ning, digebygning og isolering af f.eks. roekuler. De tangpâvirkede omrder p strandengene har derfor en større udbredelse flu end tidligere, idet man ikke mere udnytter den opskyllede tang Mikkelsen Ligeledes har man tidligere skret grstørv i strandengene. De anvendtes til digebygning, tagbek1dning m.m. Mikkelsen Enkelte steder kan man stadig se denne form for udnyttelse af strandengen. Mange strandenge er blevet afvandet. Sdanne omrder vii efter hnden miste deres strandengsprg, hvis ikke der gribes md. De kan retableres, hvis vandstanden haves p den ene eller anden mde. Se fig. 13. Fig. 13. Kraftig uddybning af afvandingskanal p en grsset strandeng ved Randers Fjord. Den 18. november Foto: Marian WUrtz Jensen.

21 20 STRANDENGENES HOV. NUVIERENDE PLEJEBE Den 1andbrugsmssige udnyttelse af strandengene er i stark tubagegang, og tilgroningen er mange steder i fuld gang med at forringe 1evevi1krene for strandengens oprindelige plante- og dyreliv. Se fig. 14. Pleje af strandenge bar først og fremmest til form1 at genetablere vegetationen gennem den tidligere udnyttelse, specielt i form af grsning og/eller høs1t. Skotte MØller 1984 har opsummeret, hvad beskyttelsen og pie jen af yore strandenge skal best i, hvis vi vii sikre dem som bne engflader med lavtvoksende, naturlig vegetation og sikre dyre og isr fuglelivet f red og ro i omgivelserne. Beskyttelsen skal s1edes fj 3 CM Fig. 14. RØd Svingel Festuca rubra vokser blandt mange andre steder ogst p strandengen, hvor den sammen med Jordbr-K1Øver karakteriserer den svagt sa1tpvirkede zone, ogs kaldet RØd Svingel-zonen. Ophører grsningen p et strandengsareal, vii RØd Svingel ofte blive dominerende p store dele af strandengen, hvorved vksten af de fleste andre grsser og urter hmmes kraftigt. - modvirke udtørring, - fjerne høj vegetation og hind re tilgroning, - sikre, at 1andbrugsmssig og anden udnyttelse er i overensstemmelse med p1ejem1stningen, - sikre, at slitage og forstyrrelser frdse1, jagt ikke forringer plante- og dyrelivet, - opretholde, evt. genskabe forudstningerne for rege1mssige overskylninger med saltvand. Andre steder, hvor den landbrugsmssige udnyttelse af strandengen derimod er blevet mere intensiv end tidligere, kan plejebehovet best I en nedstte1se af antallet af grssende dyr, ophør af evt. kalkning og gødskning og af evt. sprøjtning for "ukrudt". RESULTATER AF STRANDENGSREGISTRE RINGEN I FORSKELLIGE DELE AF LAN DET. I de fleste amter landet over er

22 21 der efterhnden foretaget en UndersØgelse af, hvor store strandengsarealer der stadig findes i de forskeliige egne. Fra følgende amter er der kommet/komrner der inden for en nr fremtid rapporter, hvori resultaterne af disse undersøgelser findes: Ringkjøbing amt Axntsfred ningsinspektoratet i Ringkjøbing amt 1981, Arhus amt WUrtz Jen sen & LØjtnant 1982, SØnderjyllands amt Emsholm 1983, Vestsj11ands amt Munk, Pedersen & Heiweg Ovesen 1984, Vejie amt Hy1grd & WUrtz Jensen 1986, Hovedstadsregionen Hovedstadsrdet 1986 og Viborg amt viborg amtskomniune, Teknisk forvaitning Fredningskontoret Det generelle indtryk fra disse undersøgelser er, at mange arealer allerede er groet helt til med bl.a. Tagrør, og der er her observeret en markant nedgang i antallet af ynglende og rastende ancle- og vadefugle, ligesom de typiske strandengsplanter hurtigt forsvinder p sdanne arealer. UndersØgelser af det meste af Østjyllands Østkyst viser, at mellem 20 og 35 % af de resterende arealer flu er tilgroet med strandrørsump. UndersØgelser fra Arhus amt viser desuden, at amtets strandengsareal er blevet reduceret med nsten 80 % i løbet af de sidste Ca. 100 ar. 5. UDVLGELSE OG PRIORITERING AF PLEJEOMRADER. PRIORITERINGSLISTE. Inden for det amtslige plejear bejde kan det ofte vre vanskeligt at overskue, dels hvilke naturtyper og dels hvilke lokalite ter inden for de enkelte riaturtyper, der skal prioriteres højest. At strandengen er 4n af de naturtyper, der stir højest p priori teringslisten, behøver der vel ikke at vre nogen diskussion om her. Derimod kan det diskuteres, hvilke af de ti1bagevrende strandengsarealer i Danmark, som først og fremmest bør nyde godt af en plejeindsats. I det følgende gives der forsiag til en prioriteringsliste noter fra Jes Philipsen Schmidt, 1985 og Johansson, Ekstam & Forshed 1986: 1. De fredningsmssige interesser p strandenge bør prioriteres i rkkefø1gen: internationale eksempelvis strandenge i Ramsar-omrder og EFfug1ebeskytte1sesomrder, nationale eksempelvis strandenge i nationale biolo giske interesseomrder, regionale og lokale interesser. 2. Pleje, der i sr1ig grad tilgodeser en fredningsmssig funktion, bør prioriteres højt eksempelvis strandenge, der rummer allerede eksisterende eller potentielle muligheder for at indg i en spredningskorridor. 3. Det langsigtede bør prioriteres frem for det kortsigtede. Dette skal ske, for at plejeindsatsen i sr1ig grad kan imødeg irreversible forandringer i vrdifu1de naturomrders tilstand eller kan sikre sj1dne eller truede arter eller isolerede bestande.

23 22 Man bør s1edes som hovedregel støtte eller sikre en 1andbrugsmssig udnyttelse grsning, høs1t af de strandenge, der i Øjeblikket udnyttes, fremfor at ptbegyn de pleje p allerede tilgroede strandengsarealer. Af srbare, ynglende fuglearter p strandenge kan fra rødlisten jfr. Dybbro 1980 nvnes Spidsand og Mosehornugle. Desuden kan Aim. Ryle og Brushane nvnes som eksempler p arter, der er i tilbagegang i Danmark. Af rødlistede plantearter p strandenge/strandoverdrev kan nvnes jfr. Løjtnant 1985 Brndeskrm, Øresunds-HØnsetarm, B1 Iris, Sped KlØver, Lge-Stokrose og Salep-GØge urt. Af sj1dne arter kan nvnes Spidshale, Strand-Siv, Smaibladet HareØre, Tangurt, Mangeblomstret Ranunkel, Samel, Lay Hindebger og So1Øje-Alant. Af ha1vsj1dne arter kan nvnes Slangetunge, RØdbrun Kog leaks, Udspilet Star, Fjernakset Star, Stilket Ki1ebger, Vand-Kvan, Fliget Vej bred bred og Smalbiadet K1- lingetand. Desuden bør eksempelvis strandenge med ynglende Strandtudse eller KlokkefrØ eller med tuer af Gui Engmyre prioriteres højt. 4. Sikring af levesteder bør prioriteres fremfor artsfredfinger. Erfaringen siger, at den mest langsigtede form for beskyttelse af en truet art er at sikre dens levested fremfor alene at søge arten beskyttet som sidan. 5. Prioritere pleje i sr1igt truede omrder. 6. Engangspleje fremf or løbende pleje ved at prioritere den pie jeindsats, der giver en l2ngerevarende genetablering/sikring af en Ønsket tilstand, fremfor en indsats, der med korte mellemrum m gentages for at indfri form let. 7. Prioritere pleje i omrder med stor integritet, hvilket for strandengsomrder oftest vii betyde, at pleje bør pri oriteres p større fremfor p mindre arealer. PRIORITERINGSPROCESSEN. Det er vigtigt, at de nvnte 7 punkter ikke tages op til afgø relse t for t, idet opfyldeisen af det ene kriterium vii kunne udelukke opfyldelsen af et andet. Selve prioriteringsprocessen m vre en proces, hvor foreløbige vurderinger af de enkelte forhold for et givet omrde afbaianceres I forhold til hinanden og siden hen i forhold til tilsvarende o- vervejelser I forbindelse med andre omrder, som kan omfattes af en given plejeindsats. En prioritering som her angivet viser de ideelle forhold. Ofte kan de reelle forhold vise sig at vre belt anderledes. F.eks. kan pie jemidierne inden for amtskommunen vre s begrnsede, at man vlger kun at pleje de strandenge, som man har plejeret p, nemhg de fredede strandenge. Men disse behøver ikke nødvendigvis at vre de højest prioriterede til en plejeindsats. 6. PLEJEMETODER: DERES FORDELE OG ULEMPER. INDEN PLEJE IVIERKSIETTES. Inden der ivrksttes pleje, bør der foreligge en pie jeplan for omrdet. HUbertz 1984 beslcriver udførligt, hvorledes man bør

24 23 udarbejde den ideelle plejeplan for et fredet omrde. TIDLIGERE HEVD. Ved afgørelsen af hvilken pleje, der skal udføres p et givet strandengsomrde, er det vigtigt først at undersøge, hvilke kulturpvirkninger, der tidligere har vret p omrdet. Den bedste pleje er oftest en genoptagelse af den oprindelige udnyttelsesform, hvis det ellers er praktisk og Økonomisk muligt. ENGANGS INDGREB. Inden den egentlige vedligehol delsespleje ivrksttes, kan det i nogle ti1f1de vre nødvendigt at begynde med et éngangsindgreb d.v.s. en egentlig restaurering. Strandenge, som ikke har vret 1andbrugsmssigt udnyttet i en rrekke, vii ofte vre strkt tiigroede med strandrørsump eller anden højtvoksende grs/urtevegetation. De højestliggende, ferske arealer kan endda vre bevoksede med buske og trer. Fjernelse af trer og buske. Trer og buske bør fjernes af flere grunde. Mange ynglende og rastende vand- og vadefugie er meget sky. De vii ofte holde stor af stand til højere bevoksfinger, som kan vre tilholdssted for rovfugle, krager og rave. Gravand og Toppet Skallesiuger finder dog Øgede ynglemuligheder I sdanne bevoksninger Ferdinand Bevoksningerne kan vre tilholdssted for stikkende insekter, som overfører yverbetnde1se, ogs. kaldet sommermastitis. Sm trer og buske skal s vidt muligt rykkes op med rod. StØrre trer og buske skal f1- des. For at mindske antallet af stød- elier rodskud bør man rydde vedplanterne, lige før deres bla de er fuldt udsprungne. En sdan rydning i maj vii dog ofte give for meget forstyrrelse p strandengen, da fuglene er midt i g 1gnings- og rugeperioden. En forrsrydning kan s1edes kun anbefales, hvis der er tale om rydning af relativt f vedplan ter. Ellers bør rydningen ske i vinterha1vret. Det ryddede materiale skal straks fjernes fra omrdet, og en eventuel afbrnding af grene og iignende m ikke foretages p strandengen, da deponering og afbrnding vii virke forstyrrende p dyre- og plantelivet p.g.a. varmepvirkning og lokal nrings stofberigelse gennem asken. Det er vigtigt at f fjernet bus ke og treer, inden der sttes en grsningsp1eje i gang, idet disse ellers som frøkilder fortsat vii give problemer p ekstensivt grssede arealer. Hvor genvkst af trer og buske ikke kan holdes nede ved grsning og/eller høs1t, skal rydning gentages med f.eks. 3-5 rs mellemrum. Afbrnding af vissent plantemate riale. Tilgroningen med strandrørsump eiler anden højtvoksende grsvegetation kan vre s voidsom, at det er nødvendigt med en afbrnding af vissent plantemateriale. Afbrndingen skal foretages uden for fuglenes yngleperiode og planternes vksts2son, d.v.s. i perioden fra 1. november til 15. februar. For ikke at skade vegetationen bør afbrndingen foreg i medvind, og plantematerialet skal vre rimeligt tørt. Af sikkerhedsmssige grunde bør vindhastigheden ikke vre over 8 m/s, og vinden m ikke b1se i retning af beboelse eller 1etantnde1ig skov. Brandb1ter p 5-10 m s

25 24 bredde skal etableres ved fjernelse af brandbart materiale ikke ved pløjning, og der skal v re ti1strkke1igt med mandskab forsynet med slukningsmateriel Vinther Myndigheder, Faick eller CF-kolonner skal de suden informeres om afbrndingen. Afbrndingen skal altid følges op af grsning og/eller høs1et for at sikre en bibeholdelse af den lave vegetation. Gentagne afbrndiriger af samme omrde bør ikke finde sted, da vegetations sammenstningen herved kan forandres. RØrskr. RØrskr kan med fordel anvendes som et ngangsindgreb p tidligere strandenge, hvor strandrørsumpen bar bredt sig. RØrskr m kun foretages i tiden fra 1. november til 29. februar. Ved rørskr uden for denne periode skal der indhentes tilladelse fra fredningsstyrelsen. TagrØr og Kogleaks vii efter rørskret kunne holdes nede ved grsning eller ved en r1ig sornmers1ning, s1edes at der kan ske en rekolonisering med strandengsplanter. Antallet af for skellige plantearter vii herved kunne Øges, da strandrørsump, sammenlignet med strandeng, er et ret artsfattigt samfund. Tilsva rende g1der for fuglelivet. I strandrørsumpen findes langt farre og samtidig mere almindelige fuglearter end pt strandengen. Ved fjernelse af strandrørsump ved rørskr eller grsning vii typiske rørskovsarter, som RØrspurv og Sivsanger forsvinde som ynglefugle. Rørspurven kan dog stadig anvende omrdet til foura gering. RØrsanger pvirkes derimod ikke ved rørskr Laursen Vandstandshvning. Vandstandshvning kan genskabe det fugtige, sa1tvandspvirkede miljø, som p nogle strandenge er - 96 Fig. 15. Aim. Ryle Calidris alpina yngler nsten udelukkende p vtde, kreaturgrssede strandenge med et relativt højt grasningstryk. Aim. Ryle er en art, der er i tilbagegang; isr forsvinder den fra de sm yng1eomrder.

26 25 ved at forsvinde p grund af md digning, grøftning og drning. Vandstandsreguleringen kan ske ved etablering af stigbord stembrdder eller andre former for sluseregulering. Afvandingsgrøfter og drn kan fyldes op eller blokeres, og vandstanden kan evt. haves ved hj1p af pumper vindmøller, mo tordrevne pumper. P strandenge, hvor loer og grøfter gror til med bl.a. TagrØr og Kogleaks, kan det til geng1dvre.nødvendigt med en oprensning i de oprindelige løb, hvis tilgroningen forhindrer en effektiv vandudskiftning i bl.a. strandsø erne. Strkt forringet vandudskiftning vii fremme ferskbundsog surbundsplanter p bekostning af strandengsplanterne. LØBENDE, DRIFTSMIESSIG PLEJE. Efter at der er foretaget et 4ngangsindgreb p en tilgroet strandeng, skal dette følges op med en kontinuerlig pleje, s1edes at den lave grs/urtevegetation kan bibeholdes. Hvis den 1andbrugsmssige udnyttelse af et strandengsareal er ophørt inden for en ret kort r- rkke, vii arealet sandsynligvis endnu ikke vre s tilgroet, at det er nødvendigt at foretage et 4ngangsindgreb. I stedet kan ud nyttelsen genoptages i form af kontinuerlig pleje. Den kontinuerlige pleje kan best I enten gresning, høs]t eller rørskr eller en kombination af disse plejemetoder. Tr- og buskrydning kan ogs blive en nødvendig kontinuerlig pleje, hvis genvkst ikke kan forhindres ved en af de andre nvnte plejemetoder. Grsning. Grsning er den udnyttelsesform, som har vret og stadig er mest anvendt p strandengsarealer. Det er af stor betydning for strandengens planter og dyr, at der grasses med den rette dyreart og i det rette tidsrum. Fig. 16. Gui Vipstjert Motacilla flava trffes kun p enge, sve1 ferske som salte. I løbet af dette rhundrede er Gui Vipstjert get kraftigt tilbage p grund af bl.a. drning, opdyrkning og tilgroning af engene.

27 26 Afgrsningen har traditionelt v ret foretaget med kreaturer, heste, fr eller gas. Grsningstrykket er en kombinati on af fa]ctorerne dyreart, antal dyr pr. arealenhed samt grasningsperioden Vinther Ved faststte1se af grsningstrykket vii det vre nødvendigt at kende de omtrentlige vrdier for: den givne dyrearts ernringsbehov som er afhngig af køn, vgt og alder, vegetationens primrproduktion i grasningsperioden, vegetationens fodervrdi samt udnyttelsesgraden Buttenschøn I det følgende gives et eksempel p, hvorledes et sdant regnestykke kan se ud Jensen 1984 a, 1981: Strandengens foderproduktion er ans1et til ca. 900 kg tørstof/ha 90 g/m2 og er et gennemsnit fra en rkke plantesamfund p Skal ii nge n. Den gennemsnitlige ti1vkst pr. kreatur er sat tii 118 kg/grasningssson. Foderforbruget pr. kreatur er sat til 6,7 F.E. foderenheder/dag. Dette foderforbrug er sat højere end normalt, da dyrene bevger sig relativt meget og ikke har 1 nogen steder. P grund af foderets forhøjede askeindhold 5,6 til 20% gr der 1,6 kg tørstof til 1 F.E. Der regnes med en grsningsperiode p Ca. 153 dage. Foderforbruget for 1 kreatur pr. grsningsperiode: 6,7 F.E. x 1,6 kg/f.e. x 153 = 1576 kg. Foderforbruget for 400 kreaturer pr. grsningsperiode: 400 x 1576 kg = kg tørstof. Med en foderproduktion pt 900 kg tørstof/ha skal der anvendes mindst 900 ha = 700 ha til at "bespise" 400 kreaturer. Foderforbruget pr. fr er sat til 1,3 F.E./dag. Foderforbruget for 1 fr pr. grsningsperiode: 1,3 F.E. x 1,6 kg/f.e. x 153 = 318 kg. Foderforbruget for 500 fr pr. grsningsperiode: 500 x 318 kg = kg tørstof. Med en foderproduktion p 900 kg tørstof/ha skal der anvendes mindst 900 ha = 177 ha til at "bespise" 500 fr. Det samlede arealbehov for 400 kreaturer og 500 ftr, der grsser i alt 153 dage, vii vre 700 ha ha = 877 ha som minimumsareal, idet der i beregningerne ikke er taget højde for spud. Dette areal er af samme størrelsesorden, som det areal, der er til rdighed for grsning pa Skallingen, nemlig Ca ha. Ønskes antallet af fr udvidet, kan 1 kreatur erstattes med 4-5 fr sammenhign de 2 dyrearters foderforbrug. P grund af bl.a. slidproblemer kan det generelt ikke anbefales at gange op p denne mtde. Sad vanhigvis vii 1 kreatur Icunne erstattes med 2 fr. Ofte ligger strandengene i yder kanten af landmandens arealer. Det er derfor vigtigt, at dyrene, der grsser, ikke krver mere end højst t dagligt tilsyn. Anvendes kreaturer til grsning se fig. 17, skal det s1edes heist vre ungkreaturer. Dels krver de ikke s meget tilsyn som køerne, og dels er de ikke s tunge som disse.

28 27 Ved brug af kreaturer til land skabspleje kan det anbefales at benytte kødkvgracer, da disse dels krver mindre tilsyn og dels stiller frre krav til foderkvaliteten end ma1kekvg Butten schøn Tidligere er der anbefalet et grsningstryk p ca. 2 kreaturer pr. ha som passende for de Østdanske strandenge, mens der p de vest jyske strandenge anbefaledes at anvende 1-1,5 kreaturer pr. ha Vestergaard 1978 a, de Jong Grsningstrykket bør dog nok vre en del mindre, for at der ikke sical ske optrampning af vegetationen. S1edes er grsningstrykket p henholdsvis Nyord Enge og Horsns p Ulvshale i pleje planerne fastsat til henholdsvis 0,7 og 1-1,5 kreaturer pr. ha, mens der p Skallingen se ovenstende regneeksempel, hvor 1 kreatur formodes at have det Samme foderforbrug som 4-5 fir i de senere r har vret fastsat et grsningstryk p 0,5 kreatur pr. ha. Fig. 17. Grsssende kvier p strandengsareal ved Randers Fjord. Den 17. august Foto: Lis Ravnsted-Larsen.

29 28 Det generelt højere tilladelige grsningstryk p de Østdanske strandenge i forhold til de vestjyske skyldes I høj grad forskellen i sa1tvandspvirkning. P de Østdanske strandenge er der kun et meget hue tidevand, og det er kun ± tilfrlde af vindstuvning, at strandengene overskylles helt. Disse forhold bevirker bl.a., at der dels er mere stabile jordbundsforhold og dels er en højere primrproduktion. Kreaturer er ikke ser1igt selektive i deres grsning, idet de der store totter vegetation i hver mundfuld. Nogle arter, s- som Katteskg, Mose-Bunke, Lyse- Siv og Knop-Siv, som vokser p de indre, ferskvandsprgede dele af strandengen, lades dog urørte af kreaturer Gravesen 1977, Jensen Desuden undgr kreaturerne at grsse de gødningspvirkede pletter. Et fastsat grsningstryk p f.eks. 0,5 kreatur pr. ha er dog kun et udtryk for midde1vrdien af grsningstrykket. Arealer med Strand-Anne1grs, med Harril og med bl.a. Jordbr-K1Øver og Hvid KlØver vii blive grsset mere intenst end arealer uden disse arter. Det aktuelle grsningstryk p de forskellige plantesamfund p en strandeng kendes dog normalt ikke Jensen Den endelige faststte1se af grsningstrykket vii ofte krve nogle rs forsøg. Det er da klogt at starte med et forholdsvis lavt grsningstryk. Viser det sig efter det første tr, at trykket er for lavt, kan man have det, indtil det er passende for den pg1dende strandeng. En faktor, der er vigtig ved faststte1se af grsningstrykket, er jordbundens fugtighedsforhold. en lavtliggende, ler- og slikrig strandeng vii vegetationen let blive trdt i stykker, s der dannes huller og tuer, hvis grasningstrykket er for stort. Kreaturerne vii fortstte med kun at trade i hullerne, sâ disse buyer endnu dybere, mens planterne kun kan vokse p tuerne. Jordens struktur Øde1gges, og afdrningen fra omrdet forringes. Planteproduktionen kan herved nedsttes med 30 til 50 %. ForsØg har vist, at det - efter ophør af grsning - vii tage 10 til 20 r, inden der er sket en naturlig retablering af et sdant tuet omr de Jensen 1978 Se fig. 18. Fig. 18. Kvelier Salicornia eu ropaea er almindelig p vader samt p strandenge, hvor den vokser i den vde, st2rkt saitholdi ge zone. Ofte vokser den ogs i kanten af strandengens strandsøer. Kveller fremmes af grsning, som holder konkurrerende plantearter nede, ligesom der ved grasfling fremkommer nye volcsesteder for Kveller i de huller, som ofte trades af de grssende dyr. CM

30 29 Anvendes heste til grsning, bør disse kun grsse p de mest tørre dele af strandengen, da de p grund af deres vgt relativt let trader vegetationen i stykker. Hestene foretrkker iøvrigt at grsse p tørre arealer. Se fig. 19. Idet heste bde gr mere omkring og slider mere end de andre dyrearter, som traditionelt anvendes til naturpleje kreaturer, fr og geder, er den samlede slideffekt større for heste end for kreaturer og fr ButtenschØn Hesten 1gger sin gødning pletvis og undgr grsning p disse plet ter, hvorimod de grsser p omrder, der er pvirket af kreaturgødning Pehrsson Heste kan afbide gras meget tt p jorden. Denne afbidning kan resultere i, at grstørven Øde- 1gges, specielt hvis hestene gr p sm arealer. Da heste ikke angribes af de samme parasitter som kreaturer og fir, er der p det punkt ikke problemer ved samgrsning med disse Buttenschøn Samgrsning mellem heste og kreaturer kan ivørigt modvirke dannelsen af den tuede vegetation, som let opstr ved ensidig kreaturgrsning Johansson, Ekstam & Forshed Samgrsning mellem heste og kreaturer kan iøvrigt modvirke dannelsen af den tuede vegetation, som let opstr ved ensidig kreaturgrsning Johansson, Ekstam & Forshed Fig. 19. Grssende heste p strandengsareal ved Randers Fjord. I forgrunden ses blomstrende Strand-Asters. Den 17. august Foto: Lis Ravnsted-Larsen.

31 30 I den gennemgede litteratur findes ingen angivelser af, hvor mange hesté, der kan grsse pr. ha, men tallet bør ligge vsent ligt lavere end for kreaturernes vedkommende. En faktor 1,5 i forhold til kreaturerne er nok rimelig, idet heste gennemgende er lidt større end ungkreaturer og desuden bevger sig mere end disse. FLr anvendes i stor udstrkning til grsning af det kunstigt dan nede forland i Vadehavet. Andre steder i landet anvendes fr kun i mindre grad til afgrsning af strandenge. Se fig. 20. De fleste steder vii der kunne grsse dobbelt s mange fr som kreaturer, d.v.s. 1-4 far pr. ha. Fr er meget selektive i deres grsning, idet de kan bide ret sm mundfulde vegetation af Jen sen 1985 og grsdominerede samfund kan grsses I en ensartet, lay hdjde. Fr vrager ikke vegetation, der er pvirket af kreaturgødning, og ved samgrsning med kreaturer kan man derfor undg den tuede vege tation Pehrsson Fr foretrkker bitre planter, hvorfor de kan de en del af de blomsterplanter, som vrages af kreaturer. I det hele taget er der flere fordele ved at lade kreaturer og fr grsse sammen. Undersøgelser har vist, at samgrsning giver bedre ti1vkst og mindre sygdom Fig. 20. Grssende fr p strandenge ved Assens, Manager Fjord. Den 10. august Foto: Lis Ravnsted-Larsen.

32 31 hos dyrene samt bedre udnyttelse af grsproduktionen. Buttenschøn 1984 nvner dog, at man nppe i p1ejemssig sammenhng kan drage endegyldige konklusioner herud fra, idet form1et med disse undersøgelser har vret maksimal foderudnyttelse. I plejeøjemed bør vegetationens og det vilde dyrelivs tilstand spille en nok s stor rolle. Generelt kan det siges om de forskellige freracer, at de i forhold til bde kreaturer og heste krver mere opsyn. Traditionelle frehegn er specielt vanskelige at holde i omrder, der oversvømmes. Det skyldes, at hegnene samler alger og lignende, og ved frostvejr og højvande kan p1ene blive revet op. Grsning med tamgs har ingen større betydning i nutidens landbrug. Derimod grsses flere strandengsarealer - i Jylland først og frernmest - af rastende, vilde gsearter, bl.a. Kortnbbet Gs forr og efterr. Gssene fouragerer selektivt mellem forskellige grsarter. Desuden foretrkkes kort, grønt grs Madsen I plejeøjemed har denne grsning kun ringe betydning. Tvrtimod foretrkker gssene, at vegetationen i forvejen er holdt ].av gennem enten grsning eller allerheist gennem høs1t. Afgrsning med geder kan ilcke an befales, da de ofte barske vejrforhold pa en ben strandeng ikke t1es af geder. Geder er desuden meget modtagelige for indvoldsparasitter, nr de kun har adgang til at de gras ButtenschØn Indhegning. For nrmere oplysninger om forskellige hegnstyper henvises til Buttenschøn 1984 og Vinther i naturfredningsloven ppeger, at p de strandbredder, som er bne for almenhedens frrdsel, m den frie frdse1 og ophold ik ke hindres. Dette betyder, at opstning af kreaturhegn p strandenge skal ske p en sdan mde, at der skal vre en passage ben over eller genneni hegnet langs strandbredden. Hvor der hegnes ud i vandet, skal man desuden vre opmrksom p, at pigtrdshegn ifølge saltvandsfiskerilovens 7, stk. 2 ikke m sttes 1ngere ud end til daglig vandstandslinie, og at andre hegn ikke ma sttes 1ngere ud end nødvendigt til kreaturhegnings formal. Disse sidste hegn skal fjernes hvert r inden 1. novem ber og m ikke genudsttes, før mulighed for isgang er ophørt. Dette skal ske af hensyn til de skader og gener, der kan ptføres fiskeriet, hvis hegnene af isen føres ud p fiskepladserne von Eyben, Hurwitz & Skovgaard Af hensyn til smittefare med Bovint Herpesvirus 1 IBR/IPV-virus skal ejeren brugeren af en smittet eller ikke pvist smittefri kvgbestning ifølge bekendtgørelse om IBR-infektioner Landbrugsministeriet 1985" ved betryggende indhegning eller tøjring holde kvget i en af stand af inindst 2,5 meter fra andres keaturer samt pse, at dyrene ikke har adgang til vandingssteder, der benyttes af andres kreaturer inden for en af stand af mindst 200 meter. Dog er en af stand p 20 meter ti1strkke1ig i retning mod strømmen samt i ti1f1de, hvor en, der er vandførende I en bredde af mindst 20 meter, danner skellet mellem grsgangene.

33 32 Sygdomme hos dyr, der anvendes til grsningsp1eje. Kommittn for ekonomisk land skapsvird 1975 omtaler de parasitter, som er sr1ig knyttede til grsgange. Desuden henvises til Buttenschøn 1984 for yderligere oplysninger om sygdomme hos dyr, der anvendes til grasningsple je. Buttenschøn 1983 omtaler, at sygdomsproblemerne er størst, hvor der etableres f11esgrsning med forskelligt ejede flokke af dyr. Landbrugsministeriet kan i medfør af Lov om smitsomme sygdomme af 5. juni 1959 pbyde, at f11es grsgang anmeldes og god]cendes af pg1dende politimester, samt at der etableres dyr1geti1syn ved tilførsel til og ophold p f11es grsgange. Det forlanges, at der udstedes dyr1geattest p dyrenes oprinde1sesbestnings sundhedstilstand med hensyn til det smit somrne IBR/IPV-virus. Dyr fra bestninger med bl.a. de smitsomme sygdomnie salmonellose og enzootisk leukose m heller ikke anvendes til fr11esgrsning. Frygten for smittefare fra f remmede dyr kan afholde nogle ejere fra at stte egne rasice dyr p f11esgrsning. Det bør vre et krav i pie jeaftaler, at dyrene skal vre behandlet med ormemidler, nr de udbindes. For indvoldsorm falder smittefaren p strandenge med stigende saitholdighed og antailet af o versvømmelser. Smittefaren er yderst ringe p et meget salt omrade som Skallingen, mens strandenge 1ngere Østp har lavere saitholdighed og dermed indebrer større smittefare. GØdsknirig og tilskudsfodring. GØdskning med kunstgødning eller naturgødning bør under ingen om stndigheder finde sted p strandenge og strandoverdrev. GØdskning p de dele af strandengen, som r1igt oversvømmes, vii iøvrigt nppe forhøje produktionen her. P de højereliggende dele vii gødskning bevirke en forskyd ning i konkurrenceforholdene mellem planterne, idet de grsagtige arter vii blive favoriseret. Herved vii der ske en nedgang i antallet af plantearter og dermed ogs i antallet af dyrearter. Ligeledes bør man undg at skulle give dyrene tilskudsfoder i gras ningsperioden. Den ekstra tilførsel af organisk materiale virker i princippet p samnie mde som tilførsel af kunstgødning. Tilskudsfoderet vii desuden vre en uønsket frøkilde. Man bør s- ledes ideelt set ikke stte grasningstrykket højere, end at der under hele grsningsperioden vii vre føde nok til de grssende dyr. UdkØrsel af kunstgødning og til skudsfoder om forret vii iøvrigt bevirke en Øde1gge1se af mange reder, ligesom det virker forstyrrende for fuglene. Anvendelse af pesticider. Enhver anvendelse af insekt- og ukrudtsbekmpe1sesmid1er bør undlades p strandengsarealer, da mlet med pie jeforanstaitninger netop er at bevare den naturligt forekommende flora og fauna. Desuden er anvendelse af f.eks. Dalapon forbudt i Dartmark i vd omrer Skotte MØller Grsningsperiode. Pa de laveste og fugtigste dele af strandengene vii planternes vkst først starte ret sent om fortret, da det p.g.a. det store vandindhold tager lang tid at op varme jorden. Grsningen bør

34 33 derfor ikke startes for tidligt, ligesom den ikke bør vare for langt hen p efterret. Af hensyn til fuglelivet bør grsningen ideelt set tidligst begynde omkring den 20. juni. Undersøgelser har vist, at helt op til halvdelen af ande- og Va defuglenes reder kan blive trdt itu af kreaturer, hvis disse kommer p gras allerede midt i maj RØnnest De fugle, der pvirkes mest, var Viben og Kly den med henholdsvis 49 og 40 % Ødelagte reder. Disse arter yngler p arealer med meget lay ve getation. Se fig. 21. Ligeledes vii forstyrrelser i maj mned ved opstning af hegn og det daglige tilsyn af dyrene p- virke bide ynglefugle og rastende trkfug1e strkt. Hvor strandengsarealet er stort nok til det, kan problemet evt. løses ved at lade dyrene grsse p de højeste og tørreste dele i en ska1dt inderfold indtil den 20. juni. Herefter kan dyrene lukkes ud i en yderfold, som omfatter de yderste og fugtigste dele af strandengen, hvor de fleste af strandengsfuglene bygger deres reder. Med henbilk p at mindske parasitbelastningen er.4/ Fig. 21. Klyde Recurvirostra avosetta er en typisk strandengsfugl, som bde kan yngle spredt og i kolonier. Yng lestederne skal have en lavtvolcsende vegetation, og i nrheden skal der vre store, fladvandede arealer. Klyden har, siden den blev totaifredet i 1922 vret i konstant fremgang, og I dag yngler der muligvis mere end par i Danmark.

35 34 det ogs vigtigt med denne opde ling I inder- og yderfold. Opde ling af et grsningsarea1 i flere folde vii desuden generelt give en bedre udnyttelse af det samlede areal Steen, Matzon & Svensson Hvor der om efterret raster meget sky fugle som f.eks. gas, bør grsningen ophøre senest midt i September. For kortnbbede gs g1der det iøvrigt, at de foretrekker at de det samme som kreaturerne, hvorved der kan opst visse problemer. I forhold til andre grsningsarealer kan der for de laveste og mest kystnre dele af strandengene s1edes vre tale om en ret kort grsningsperiode. Dette kan undertiden medføre, at grasningstrykket i denne periode bli ver højere, end det naturfredningsmssigt er Ønskeligt. Dette forhold bør derfor haves in mente ved ti1rette1gge1sen af plejeplanen. Grsningsomfang. Hvor der skal foretages grsningspleje p et større areal, kan det vre en fordel at udføre en differentieret grsning, s1edes at arealet opdeles i mindre omrder, der grasses med forskelhg intensitet eller i forskeliige perioder forskellige ar. Herved vii muligheden for at opn et optimalt antal fugle og antal fuglearter blive forbedret yestergaard 1978 a. Dette vii dog i en del ti1f1de forstyrre plantesamfundenes udvikling mod ty piske strandengstyper, da en vekselvirkning mellern høj og lay ve getation irene imellem vii hindre etablering af specielt 1ys1crvende planter samt hindre, at samfundsstrukturen udvikier sig "éntydigt". Mange ande- og vadefugles ynglesucces afhnger bl.a. af, om un- Fig. 22. TagrØr Phragmites australis er den største grsart i Danmark. TagrØr kan danne ttte bestande p bl.a. strandenge, der ikke grasses eller afhøstes. Strandengen omdannes herved til strandrørsump. Fig. 23. Strand-Anne1grs Puc cinellia maritima er almindelig og ofte dominerende i den strkt salte, vde zone p strandenge, hvor den med sine krybende, løstliggende udløbere fastholder en vsent1ig del af slikpartiklerne i havvandet, s1edes at der sker en aflejring af materiale. Arten fremmes af grsning. 85

36 35 gerne hurtigt efter k1kningen kan komme ud til vandkanten, da det er her, de skal hente deres føde. Det er derfor vigtigt, at grsningen foretages belt ud til vandkanten, hvor dette er muligt. Enkelte steder bl.a. p Nyord Enge ptnker man af hensyn til fuglene at etablere "grsningslommer", der skal danne passager ud gennem den eksisterende TagrØrsbrmme. Dette gøres for at skne Tagrørene til rørhøst. Se fig. 22. Grsningens pvirkning af vegetationen. Grsning pvirker strandengenes florasammens2tning. Sdvanhigvis er denne pvirkning positiv, da der i grssede omrder findes et større antal typiske strandengsarter end i tilsvarende, ugrssede omrder. Se fig. 23. Den typiske strandengszonering er delvis betinget af kontinuerlig grsning Tyler 1969 a. F.eks. fremmes Strand-Anne1grs isr af grsningen i de lave, fugtige, samnientrampede og tuede dele af strandengen, mens dens konkurrenceevne over for andre planter, bl.a. RØd Svingel og StilklØs Ki- 1ebger, er meget svagere i de mere tørre dele af strandengen Jensen Se fig. 24. Jensen 1985 har sammenlignet egne resultater fra grsningsforsøg p Skallingen med en del and re forfatteres resultater. Herudfra kan man sige følgende om grsningens indflydelse p de en kelte arter: Fig. 24. Til venstre ses hestegrsset strandeng med typisk strandengszonering, og til højre ses en ugrsset strandeng un der tilgroning med bl.a. RØd Svingel og Aim. Kvik. Randers Fjord. Den 12. november Foto: Marian WUrtz Jensen.

37 36 De enrige arter Kveller og Strandgsefod fremmes ved grasfling indirekte ved, at konkurrerende arter reduceres, samt ved at grsningen skaber vegetationsløse pletter, hvor disse arters frø kan spire. Hverken kreaturer eller fr grsser specielt efter disse 2 arter, men mngden af Kveller kan reduceres ved trd. StilklØs Ki1ebger hmmes af grsning, dels som følge af de fysiske skader der sker p skuddene, og dels som følge af den ringe i1tmngde, der findes i sammentrdt jord. Ttb1omstret Hindebger synes at blive undget af kreaturer og fr, men skades alligevel fysisk ved trd. Lavt grsningstryk kan fremme vkst og spredning af Ttb1omstret Hindebger, mens højt grsningstryk hammer denne art. Se fig. 25. RØd Svingel hnunes indirekte ved grsning, idet arten trives bedst, hvor jordbunden er veidrnet og iltet. Ogs Strand-Malurt hmmes mdirekte ved grsning. Den des 1kke, men skades fysisk ved trd, ligesom sammentrdning af jordbunden hemmer vksten. Strand-Trehage frernmes ved grasning, selv om den ligefrem des selektivt, sr1igt af fir. Dyrenes smag for den skyldes sandsynligvis plantens høje indhold af organiske kv1stofforbinde1ser. Hvorvidt Strand-Vejbred hmmes eller fremxnes ved grsning, er der ikke enighed om. Noget tyder dog p, at arten fremmes indirekte ved grsning p.g.a., at de konkurrerende arter hmmes. Sammenstilles bl.a. ovennvnte resultater fra Jensen 1985 med oplysninger Era Tyler 1969 a, 1980 a, 1980 b, Joenje, Westhoff & van der Maarel 1976, Løjtnant & Worsøe 1977, Knutsson & Tynelius 1975 og Vestergaard 1978 b fr man en oversigt over, hvorledes nogle af strandengens plantearter pvirkes ved grasning. Se tabel 1 og fig. 26. Nogle af de plantearter, som hemmes ved grsning, hmmes dog kun p kort sigt. Under vedvarende, svag grsning vii de stadig findes p arealet, mens de ved ophør Tabel 1 Plantearter, der fremmes ved grsning: Engel skgrs Ensk11et Sumpstr Fliget Vejbred Harril Hvid KlØver Jordbr-KlØver Krybhvene Kveller KØdet Hindekn Mark RØdtop Sandkryb Stilket Ki1ebger Strand-Anne 1 gras Strandgse fod Strand-Trehage Strand-Ve jbred Udsprret Anne1grs Vingefrøet Hindekn Plantearter, der hnimes ved grasfling: Aim. Kvik B1grØn Kogleaks Engeisk Kokleare Lay Hindebger Lge-Kok1eare RØd Svingel Slangetunge Spyd-M1 de StilklØs Ki1ebger Strand-Asters Strand-Kogleaks Strand-Malurt TagrØr Ttb1omstret Hindebger Udspilet Star Vade gras

38 37 3 CMI Fig. 25. Ttb1omstret Hindebger Limonium vulgare er en ternmelig sj1den plante, som kun vokser p strandenge. Denne smukice plante ses oftest p ugrssede eller svagt grssede strandenge, idet den hmmes af grsning.

39 38 af grsning efter en kort opblomstringsperiode evt. buyer udkonkurreret af andre plantearter, ssom højtvolcsende grsser, Johansson, Ekstam & Forshed Dette g1der f.eks. for Strand-Malurt. Grsningens betydning for fugle livet. Det er allerede omtalt, at grasfling ikke bør ptbegyndes før tid ligst 20. juni af hensyn til strandengsfuglenes ynglesucces. Til geng1d er disse fugle ogs afhngige af, at der p deres ynglesteder findes lavtvoksende vegetation. Arter som Spidsand, Strandskade, Vibe, Aim. Ryle og Klyde krver en ret lay bevoksning og dermed generelt et relativt højt gras ningstryk. Spidsand foretrkker at placere sin rede i enke1tstende grstuer af f.eks. Mosebunice, hvor der er strandeng med lay vegetation til alle sider Mortensen Strandskade foretrkker ofte at 1gge sin rede p lidt højerelig gende omrder Mortensen Aim. Ryle krver foruden lay ve getation ogs vde og meget ujv ne arealer Larsson De ttteste bestande findes, hvor strandengsarealerne kun sj1dent oversvømmes med saitvand, hvilket sandsynligvis skyldes, at ungerne er af1-ingige af strandengenes in- Fig. 26. Grsningseffekt p TagrØr. Til venstre ses ugrsset strandrørsump domineret af TagrØr og til højre ses kreaturgrsset strandeng. Norsminde Fjord. Den 25. september Foto: Marian WUrtz Jensen.

40 39 sekter som føde Hansen 1981 a, 1981 b. Desuden har undersøgelser vist, at Aim. Ryle kun yngler p strandengsarealer, som ikice bar vret under opdyrkning og derfor ikke er blevet pløjet Alntsfredningsinspektoratet i Ringkjøbing amt Se fig. 27. Tjernberg 1985 nvner, at strandengsarealer, hvor vegetationen er blevet strkt tuet p.g.a. 1ngere tids ensidig kreaturgrsning, kan restaureres ved hestegrsning. Denne hestegrsning, som skulle forbedre ynglemulighederne for først og fremmest Aim. Ryle, bør dog af hensyn til faren for nedtrampning af g og unger ikke ivrksttes før efter Skt. Hans. = Klyden krver foruden den lave vegetation ogs nr1iggende sto re, fladvandede arealer, hvor gamle og unge kan fouragere Han sen 1981 c. Grâand, Atlingand, Skeand, Stor Kobbersneppe, RØdben og Brushane er nogle af de fuglearter, som i yngleperioden er afhngige af strandengsomrder med et lavt til moderat grsningstryk. Stor Kobbersneppe kan placere sin rede i forskellige vegetationstyper, hvor vegetationen er mellem 5 og 45 cm. høj. Se fig. 28. For Stor Kobbersneppe og Rødben scm for de nvnte andearter g1- der dog, at rederne altid place res i nrheden af saltpander, loer eller ved selve kysten, da b- de gamle og unge fugle er afhngige af føden p disse steder Mortensen Brushanen, som er en ska1dt arenafugi, krver store ynglearealer, og som for Aim. Ryle g1der det for disse arealer, at de ikke m. have vret under opdyrkning Amtsfredningsinspektoratet i Ringkjøbing amt Se fig. 29. I,, II II II II II II ft A Jorehndting siden 1976, kulturgrs el korn Aldng dyrket, naturtige grsseç rnest høset Aim. rye yngeterritorium BrushøneJ Fig. 27. Yngleterritorier for 2 udprgede strandengsfugle, Aim. Ryle og Brushøne, p en del af HarboØretangen i 1980 i relation til opdyrkning efter Amtsfredningsinspektoratet i RingkjØbing amt Gui Vipstjert og Dobbeltbekkasin er ikke sr1ig afhngige af et specielt grsningstryk; men begge arter krver dog fugtige arealer eller bnet vand i umiddelbar nrhed af reden. Larsson 1969, Rattenborg Dobbeltbekka sinen ses ofte fouragere i optrdte, tuede dele af strandenge. Fouragerende, rastende gs krver strandengsarealer med kort gras. Hvis der p en stor, ben strandeng findes mindre arealer med Tagrør og/eller Kogleaks, bør denne høje vegetation fjernes ved grsning eller slâning. Dette skyldes, at mange ynglende og rastende vand- og vadefugle, som generelt er sky, vii holde en betydelig af stand til sdanne be vo]csninger. Se fig. 30.

41 Fig. 28. Stor Kobbersneppe Limosa limosa yngler nsten ude lukkende p de vest- og sønderjyske strandenge. Arten er i Øjeblikket i fremgang. Stor Kobbersneppe yngler p strand engsarealer med et lavt til moderat grsningstryk. P strandengsarealer, hvor der kreaturgrsses, s1edes at vegetationens højde er ca. 5 cm, er der en tendens til, at nogle f arter mellem ynglefuglene dominerer. UndersØgelser har bl.a. vist, at den dominerende ynglefugi p de creaturgrssede dele af Tipperne er Sang1rken Skotte MØller Grsningens Engmyre. betydning for Gui Arealer med veludvikiede tuer af Gui Engmyre har vret anvendt Ui grsning i mindst 100 r Gissel Nielsen Hvis grsningen opgives p sdanne strandenge, vii myrerne efterhnden forsvinde og dermed det karakteristiske plante- og dyreliv, som er knyt tet til disse tuer. Se fig. 31. *HØs1t. Strandengenes lave vegetation kan ogs bibeholdes ved hj1p af hø s1et. HØs1t har tidligere vret almindeligt anvendt p stranden ge. S1ttet blev sdvanhigvis udført i slutningen af juli, og det blev ofte efterfulgt af ek stensiv grsning med stude eller plage. Hvor der ikke foretages nogen afgrsning, bør der foretages høs1t. Dette udføres 4n gang hvert r omkring 1. august. HØs1t kan udføres med s1maskine, grønthøster eller lignende. HØet vii kunne anvendes til fo derhø eller grspi11er. Masicinelt høs1t kan kun vanske-

42 41 ligt foretages p meget fugtige eller ujvne arealer. Hverken maskirielt eller manuelt høs1t bør foretages p arealer med tuer af Gui Engniyre. Her bør foretages en stadig afgrsning. HØs1ttets pvirkning af vegeta tionen. Der findes et større antal forskellige plantearter p strandenge med høs1t end p strandenge, der hverken grasses eller s1s Vestergaard Efterfølges s1ttet ilcke af grsning, vii artsantallet dog formodentlig v re lavere p arealer med høs1t sammenlignet med arealer under grsning. Dette skyldes, at p- virkningen ved høs1t er mere ensartet end ved grsning. Ved grsning fremkommer s1edes flere forskellige levesteder for plan ter p.g.a. den selektive grs fling, den pletvise gødningsdepo nering og dyrenes trd Beeftink ForsØg har vist, at ved et r1igt høs1t p arealer domineret af dels Strand-Kogleaks og dels Tag rør, vii disse planter blive svkket mest p de lavestliggende dele af strandengen Vestergaard Sammenlignet med grsning begunstiger s1ning I højere grad urter end grsser, ligesom s1ede omrder generelt er mere stabile end grssede Tamm Fig. 29. Brushane Philomachus pugnax yngler fortrinsvis p store strandengsarealer med et lavt til moderat grsningstryk. BrushØnsene er i tilbagegang i Danmark. Ynglebestanden blev i 1980 s1edes ans1et til ca. 480 hunner, og det er specielt fra de sm omrâder, brushønsene forsvinder. 75% af bestanden er flu fordelt p 8 lokaliteter.

43 42 CM Fig. 31. Gui Engmyre Lasius flavus findes kun pa lokaliteter, hvor der har vret foretaget konstant afgrsning gennem mangfoldige tr. De karakteristiske tuer findes foruden p strandenge ogs p enkelte indlandsiokalite ter gamle overdrev. Ved høs1t bør s1ningshøjden reguleres, s1edes at der kan tages hensyn til arter som f.eks. Tatblomstret og Lay Hindebger, som kun dr1igt t1er s1ning. Ved høs1t undgs tuedannelse, som ofte ses, hvor der kreaturgrasses. Se fig. 32 og 33. Fig. 30. Strand-Kogleaks Scirpus maritimus forekorrmier kun almindeligt i strandrørsumpe og pt strandenge. Den danner ofte tatte bestande. Strand-Kogleaks hmmes ved grsning. Opvkst af trer p de højerelig gende arealer kan effektivt holdes nede ved r1ig s1ning. HØs1ttets pvirkning af fuglelivet

44 43 Sammenhignet med grsning giver høs1t frre og mindre forstyrrelser af fuglelivet. Samtidig giver høs1t sandsynligvis ogs et bedre miljø for fuglenes fødedyr end grsning. En sammenhigning af antallet af ynglefugle p grssede og slâede strandenge viste, at der ynglede flest engfugle Vibe, Stor Kobbersneppe, Aim. Ryle og Brushane pa de s1ede arealer de Jong Et sent høs1t i august mned vii skabe gunstige efterârsbiotoper for f.eks. Viber, Hjejler, Grgs og Pibeender. RØrskr. Af hensyn til de fugle, scm hol der til i strandrørsumpe, vii man nogle steder Ønske større eller mindre strandrørsumpe bevaret. Selv her bør der dog foretages rørskr mindst hvert 2. eller 3. r for at forhindre en hvning af bunden. Se fig. 34. Folderen "Tag hensyn til dyreli vet - nr tagrørene 1iøstes" fra Landbrugsministeriets Vildtforvaitning og fredningsstyrelsen giver følgende anvisninger p, hvorledes rørhøsten bør foretages i større rørsumpe: Ved rørbrmmer ud til søer og dybere vandarealer bør der altid efterlades en uhøstet rørbrxnme p m langs grøfter, kanaler og ud til sm, bne vandfla der i rørskoven. Dette giv er redeskjul og levesteder for bl.a. nder, Knopsvaner, vandhøns, lappedykkere og sangfugle. RØrbrm Fig. 32. Strandeng med høs1t. Strandengen domineres af Har ru. FØllebund p Djursland. Den 2. december Foto: Ma nan WUrtz Jensen.

45 44 mer, der afgrnser strandeng ud mod lavvandede kyster, bør denmod fjernes i videst muligt om fang. Dette skal ske for at sikre de ynglende og rastende svømmeender, gas, vadefugle og ikke mindst deres yngel udsyn og let bevge1ighed mellem strandeng og vade. I større, høstede omrder bør der efterlades uhøstede striber eller felter af TagrØr med en bredde p m af hensyn til svømmen der, ferskvandsdyknder, Toppet Skallesluger, Grgs og smfugle. I alt bør mindst % af rørskoven efterlades uhøstet. For at bevare yng1eomrder for Rørdrum, RØrhØg og Odder bør der I de store rørskove efterlades sammenhngende rørpartier p mindst 3 ha. HØstede rørskovsarealer kan an vendes som ynglesteder af bl.a. nder, Strandskade, Stor Kobbersneppe, Rødben, Dobbeltbekkasin, Klyde og Httemge. Uden for yngletiden opsøges høstede arealer i rørskoven af bl.a. Krikand, Spidsand, Pibeand og Dobbeltbekkasin. For at skabe 1 for de rastende andefugle kan man efterlade en rørbrrnme med en bredde p in langs nordog vestvendte sø- eller fjordbredder. CM Det skal atter nvnes, at rørhøst kun m foretages i tiden fra den 1. november til den 29. februar. RØrskr uden for denne periode forudstter dispensation fra fredningsstyrelsen. Af hensyn til fuglelivet vii det bedste høsttidspunkt vre december og januar. S vidt muligt bør rørhøsten Ørst starte, nr bunden er frossen og kan bare høstmaskinerne. IENDRING AF STRANDENGSTERRENFORM. Fig. 33. Harril Juncus gerardi har givet navn til den mellemsalte zone p strandengen, hvor den kan vre helt dominerende, isr hvis strandengen grasses eller athøstes. Denne hue siv-art er meget nringsrig, og Harril des derfor gerne af kreaturerne. Harril findes kun p strandenge. Det er tidligere af bl.a. Fog 1979, 1980 og Skotte MØller 1978 omtalt, at nye, bne vandflader, som vii virke gunstigt p fuglelivet, kan skabes ved udgravning ehler sprngning. Sdanne terrn2ndringer bør som hovedregel ikke foretages p strandenge. Der bør kun graves eller lignende i specielle til-

46 45 f1de, f.eks. hvis det drejer sig om bevarelse af ynglesteder for KlokkefrØ. IfØlge 43 b i naturfredningsloven krver opgravning, opfyldning eller andre for mer for terrnndringer p strandenge en tilladelse fra amtsrtd/hovedstadsrd. Isr i de fuglerige dele af Nordjylland er etableringen af kun stige vandhuller p strandengene et problem naturfredningsloven siger desuden, at cler inden for strandbeskyttelsens 100 m-linie ikke m placeres bygninger, skure, campingvogne o. lign., opstilles master, foretages ndringer i terrnet eller hen1gges affald o.lign. Desuden m der ikke fo retages beplantning, hegning bortset fra hegning pa land-. og skovbrugsejendomme og udstykning. REGULERING AF FRDSEL OG JAGT. Strandengsvegetationen bar generelt en relativt stor breevne. For saltpanderne g1der det dog, at de har en hue eller endog meget hue breevne, p grund af det koncentrerede fugleliv, som let forstyrres. Med hensyn til dyrelivet m strandenge og marskomrder karakteriseres som vrende meget følsomme over for uro, isr hvis der yngler arter som Stor Kobbersneppe, Brushane og Klyde. Omrderne t1er s1edes ikke organiserede Fig. 34. StrandrØrsump hvor der foretages rørskr. Randers Fjord. Den 18. november Foto: Marian WUrtz Jensen.

47 46 - Fig. 35. Fugles reaktion over for forskellige typer af frrdsel efter Ferdinand 1980, tegning Jens Gregersen. rekreative aktiviteter, ligesom de kun t1er uorganiseret brug i begrnset omfang. De steder, hvor der findes s1er, store flokke af gs i trktiden, fridende andefugle om sommeren eller ynglende Stor Regnspove, m de endog betegnes som srde1es følsomme. Disse omrder t1er ikke rekreative aktiviteter under nogen form LØjtnant Se fig. 35. Jagten pa ande- og vadefugle gi ver om efterret store forstyrrelser p raste- og fourageringspladserne ved de lavvandede kyster. Resultatet er, at mange af fuglene søger til nogle f reservater, hvor jagt er forbudt, men hvor det kan knibe for de mange fugle at finde ti1strkkeligt med føde. I jagtssonen buyer disse fugle ofte meget sky over for al menneskelig frden Meltofte Kyst- og strandjagten kunne - f.eks. i Ramsar-omrderne - begrnses eller standses helt for at give fuglene den nødvendige ro. I henhold til naturfredningslo vens 56a kan miljøministeren af hensyn til varetagelsen af naturvidens]cabelige interesser bestemme, at retten til frrdsel og ophold efter naturfredningslovens 54 almenhedens ret til frdse1 til fods og til kortvarigt ophold og badning p strandbredder uden sammenhngende grønsvr og 56 almenhedens ret til frdse1 til fods og til kortvarigt ophold pa udyrkede arealer, hvortil der fører offentlig vej eller sti ikke skal g1de for nrmere udpegede strandbredder og udyrkede arealer, herunder ubeboede Øer. 7.. I det følgende gives en ]cortfattet gennemgang af de Økonomiske forhold ved gennemførelse af pieje med grsning og høs1t. Vores viden pt dette punkt er meget begrnset, da der indtil flu kun er meget f erfaringer med strandengspleje i Danmark. Fredningsstyrelsen forventer dog i 1986 at udgive en rapport, der detaijeret beskriver bl.a. de driftsøkonomiske forhold, der knytter sig til grsning og anden udnyttelse af srrandengsarealer m.v. Lundmark in prep..

48 47 ØKONOMISK STØTTE TIL HEGNING. Ofte vii et strandengsomrde, som fredes, vre under 1andbrugsmssig udnyttelse til bl.a. grsning og høs1t grøntpilleproduktion. Er der fare for, at denne udnyttelse af Økonomiske grunde ophø rer, kan amtskommunen yde hj1p f.eks. i form af opstning og hel eller delvis betaling af hegn. Flere steder i landet ydes der i Øjeblikket tilskud p op til 100 % til hegnmaterialet. Økonomisk tilskud til hegning bør som hovedregel gives under forudstning af, at det hegnede areal ikke gødskes og sprøjtes. enskomst mellem lodsejer, lejer og plejemyndighed om naturpleje ved afgrsning. VALG AF PLEJEMETODE. Ved vaig af pie jemetode bør man have for Øje, at de fleste til gnge1ige oplysninger f.eks. om prstationer og omkostninger er baseret p metodens anvendelse i rationelt land- eller skovbrug og derfor ikke ukritisk kan overføres til pleje af fredede arealer. Der er vsent1ige forskelle i foranstaitningernes hovedform1 produktion contra f.eks. are- Amtskomxnunen som naturplejer. Hvis der fra lodsejernes side ingen vilje er, eller i Øvrigt Økonomisk eller praktislc mulighed for at fortstte en 1andbrugsmssig udnyttelse af et fredet strandengsareal, kan amtskommunen forrsage ivrkstte1se af pleje i form af høs1t eller grsning. Ved ivrkstte1se af høs1t vii udgiften for amtskommunen vre arbejds- og maskinkraft minus vrdien af det athøstede. Det afhøstede gras kan evt. anvendes til grspi11er, hvorved arbejdskraft til høvending og hjemkørsel af hø undgs. Udnyttelsen af gras til grspi1- ler antages at vre størst i Vestjylland, hvor landets største kvgbestande findes. 13CM Ved ivrkstte1se af gresning kan amtskommunen bekoste opstning af hegn, etablering af vandingssteder og fangfold samt sørge for annoncering efter kreaturer eller fr til grsning. Alternativt kunne der gives tilskud til dyrenes foder før og efter greesningsperioden p strandengen. I appendiks 1 vises et eksempel fra Arhus amtskommune p en over- Fig. 36. VingefrØet Flindekn3 Spergularia media findes ret almindeligt I strandengenes ydre, fugtige dele. Det vides ikke med sikkerhed, om den som sin s1gtfling KØdet Hindekn frenirnes af grsning.

49 48 alets biologiske tilstand, i arealernes størrelse, terrnforhold, sârbarhed osv. Et resultat, som er acceptabelt i den ene samnienhng, kan vre uanvendeligt i den anden. Omvendt g1der, at de f erfaringer, som i de seneste r er mdhøstet med egentlig naturpleje, oftest er opntet under omst2ndigheder, hvor beskftige1sesmotivet har vret det vsent1igste But tenschøn PRAKTISK OG ØKONOMISK STØTTE TIL STRANDENGSPLEJE. Kunm 1984 giver følgende sammenfatning p sin Økonomiske analyse af landskabsplejen af enge og overdrev i Sverige: Aktive 1andmnd bør støttes pt passende mde for at enge og overdrev kan retableres og plejes p en relativt billig mde. Denne støtte bør best 1: 1. Naturbevaringsrdgivning sie des at brugeren kan og vii pleje enge og overdrev p den rette mde set ud fra et naturbevaringssynspunkt. 2. Produktionsøkonomisk rdgiv ning som gør, at man opnár en, ud fra et naturbevaringssynspunkt, god pleje med s godt et Økonomisk resultat som muligt. R.dgivningen bør ogs omfatte overtagelsesformidling af ned1gningstruede, men naturbevaringsvrdige grde. 3. Økonomisk støtte, nr de Ølco nomiske udregninger viser, at støtte er nødvendig for fortsat eller genoptaget pleje. StØtten kan bests i hj1p til opstning af hegn, dyretransport eller r1ige plejererstatning for f.eks. høs1t. Ved behov for større byggeinvesteringer krves i visse tilfrlde betydelig støtte, hvis en naturbevaringstilpasset drift skal kunne opretholdes. Et meget foreløbigt skøn er, at ovenstende støtteprogram i Sverige yule kunne føre til fortsat eller genoptaget pleje af enge og overdrev p landbrug. Omkostningerne yule ligge omlcring 15 miii. S.kr./r eller omregnet kun Ca. 1,80 S.kr./indbygger/r 1984-priser. Fig. 37. Strandtudse Bufo cala mita kendes fra de to andre danske tudsearter p sin gule rygstribe. Strandtudsen yngler fortrinsvis I strandsøer p strandenge, men kan ogs findes langt fra kysten. Sammenlignes det foresiede støtteprogram med de muligheder, der i Øjeblikket findes i Danmaric, gøres der her for lidt i retning af at give 1andmndene direkte naturbevaringsrdgivfliflg vedrørende deres drift. P dette om rde kunne der gøres en større indsats for forholdsvis f penge. Der er nppe tvivl om, at man ogs alene med oplysning og rdgivfling kan sikre mange strandengsarealer en fortsat 1andbrugsmssig udnyttelse fremover. Produlctionsøkonomislc rdgivning ud fra et naturbevaringssynspunkt burde indg som en del af land-

50 49 brugskonsulenternes uddannelse og arbejde, eller landbrugets konsulenttjeneste kunne udvides til ogs at omfatte specielt miljø/ natursagkyndige, f.eks. biologer, miljøteknikere og folk med tilsvarende uddannelse. Ogs amtsfredningskontorerne vii kunne gi ve en vis rdgivning. Den Økonomiske støtte til f.eks. hegn, hegnsopstning, dyretransport o.lign. gives i Øjeblikket en del steder i landet. Denne støtte gives dog kun, nr der er tale om fredede arealer. Støtten ydes. af stat eller amt. Mange ikke-fredede, bevaringsvrdige arealer yule desuden kunne sikres i fremtiden, hvis den Økonomiske støtte blev udvidet p anden vis. F.eks. kunne der ydes Økonomisk støtte til bevarelse af engarealer og til matriku1re arronderinger. Der er nppe tvivl om, at man ogs alene med oplysning og rdgiv ning kan sikre mange strandengsarealer en fortsat 1andbrugsmssig udnyttelse f remover. 8. OPFØLGNING AF PLEJE MED OVERVAGNING. Enhver pleje af et naturomrde bør følges op med en jvnhig kontrol af plejens virkning p flora og fauna. Herved er det muligt at justere plejeindgrebet, eksempelvis antallet af grssende dyr eller grsningsperiodens 1ngde. Det bør fremg af pie jeplanen, hvornr der skal foretages kontrol. I det følgende omtales nogle eksempler p analysemetoder, der kan tages i anvendelse. Fig. 38. Kreaturgrsset strandeng ved Randers Fjord. Den 16. juli Foto: Lis Ravnsted-Larsen.

51 50 BOTANISKE ANALYSEMETODER FØr igangstning af enhver form for pleje bør der udarbejdes en artsliste, samt udfrdiges en beskrivelse og kort1gning af omrdets vegetationstyper. Der bør suppleres med fotos fra faste punkter. Der findes en 1ngere rkke forskellige botaniske analysemetoder. Vinther 1984 giver en udførlig beskrivelse af ud1gning af prøveflader, dkningsgradsanalyser, frekvensanalyser, opt1- ling af sj1dne plantearters individer samt vaig af analysemetode. Her skal blot gives et kort resume heraf, idet der iøvrigt henvises til Mueller-Dombios & Ellenberg 1974, Duffey et al og Chapman 1976 for yderligere oplysninger om vegetationsanalyser. Ud1gning af permanente prøvefla der skal sikre, at de samme felter analyseres hvert r. I hver vegetationstype kan ud1gges 5-10 "tilf1dige" prøveflader, eller der kan ud1gges en "linie" igennem flere vegetationatyper. P hver lokalitet bør der ud1gges et omrde, der ikke plejes - en ska1dt 0-parcel, som analyseres sideløbende med de udvalgte prøveflader eller en "linie". CM Dkningsgradsana1yser regi strerer de enkelte plantearters dkning i hvert prøvefelt, og resultaterne vii saledes give et Øjebliksbillede af de enkelte plantearters dominans i plantesamfundet. Af forskellige metoder kan nvnes: Hult-Sernander-du Rietz-, Braun- Blanquet- og Lindquist-dkningsgradsanalyser. Frekvensanalyser registrerer, hvilke plantearter der er rodfstet inden for hvert prøvefelt, og giver s1edes et billede af arternes hyppighed i plantesamfun det. Raunkir-cirk1ing med prø veflader p 1/10 m2 er den oftest anvendte metode. Fig. 39. Stilket Ki1ebger Halimione pedunculata er en ret sjlden plante, som udelukkende er knyttet til strandenge, hvor den begunstiges af grsning. Opt11ing af sj1dne plantearters individer kan benyttes som sup plement til en af ovenstende metoder, hvis lokaliteten rummer relativt f individer af en eller flere sj1dne plantearter. Se f.eks. GrØntved Christiansen & Moeslund 1985: Botanisk overvgning i Hovedstadsregionen Moser, strandenge, heder og overdrev. Gravesen 1972 og Gravesen & Hald-Mortensen 1975 beskriver bl.a. de botaniske analysemeto-

52 51 der, som er blevet anvendt p Tipperne. Hu1t-Sernander-dkningsgradsanalySe, Raunkir-cirkling til frekvensanalyse, Raunkir-cirk1ing I et fastlagt sy stem langs en transekt og cirkelanalyser p hver 10 m2, soin giver dels frekvensop].ysninger og dels en nsten fu1dstndig artsliste. FUGLEOPTIELLINGER. Virkningen af et plejeindgreb p en større strandeng kan følges ved at udføre en opt11ing af ynglende og rastende fugle. Op t11ingen bør sâ vidt muligt fo retages hvert r i en 5-10 rs periode. Der findes en del forskellige opt11ingsmetoder, hvoraf kun de, som med fordel kan anvendes p strandengsarealernes fugle, skal omtales her. Der vii oftest ]cun vre behov for at anvende en enkelt af de nvnte metoder. Valget af analysemetode kan ske p grundlag af, hvilke fugle der yngler eller raster i omrdet. Se eksemplet med Saithoim i Kayser et al. 1985: Naturovervgning ved hj1p af fug1eopt11inger De følgende oplysninger stammer hovedsagelig fra bogen "Metoder til overvgning af fuglelivet ± de nordiske lande" Nordisk Ministerrâd 1983: Opt11ingsmetoder. KortLgningsmetoden bestir i en gennemgang af et omrde et antal gange for bne biotoper 6-8 gan ge i yng1essonen. Der 1gges vgt p registrering af syngende og territoriehvdende fugle. Registreringerne indtegnes p et srs1ci1t kort ved hver gennemgang. Ved registreringernes afslutning tegnes alle resultater over pa artskort, og ud fra et forud fastsat mindstetal af registreringer indtegnes og opt1- les antallet af territorier. Se fig. 40. x x *Ii x Strandskade Vibe Stor prstekrave Rødben Aim. ryle o Fig. 40. Kort1gningsmetoden anvendt p et strandengsoinrde ved Banks Marsh, Lancashire i England. Figuren viser fordelingen af yngleterritorier for nogle af denne strandengs vadefugle efter Greenhaigh 1971.

53 ci,i H I-JI-l LI. IJ. I-. I-. rt - -1t1 p I-. rn CDrt 1D CD 1<CD pj 1< * H- 0 J.

54 53 Kort1gningsmetoden kan anvendes til yng1eopt11inger af Strand skade, Vibe, Stor Prstekrave, Dobbeltbekkasin, Stor Regnspove, Stor Kobbersneppe, RØdben, Aim. Ryle, Brushane, Sang1rke, Bynkefugi, Engpiber og Gui Vipstjert jfr. fig. 40. Punktopt11ingsinetoden bestir i registrering af fugle fra faste punkter i et fast tidsrum, f.eks. fra 20 punkter i hver 5 mm. Punkterne placeres med en vis af stand, og registreringerne foretages i godt vejr og tidligt om morgenen, nr fuglenes aktivitet er størst. De samme punkter undersøges fra r til tr. Punktopt11inger kan ogs anvendes uden for yngletiden. Tidsforbruget er meget hue i forhold til mngden af indsamlet information. Punktopt11ingsmetoden kan anvendes til yng1eopt11inger af bl.a. Strandskade, Vibe, Dobbeltbekka sin, Stor Regnspove, Stor Kobbersneppe, RØdben, Aim. Ryle, Sang1rke, Bynkefugi, Grshoppe sanger, Engpiber, Gui Vipstjert og Rørspurv. Desuden kan metoden anvendes til trkt11inger af f.eks. StormmAge, Bynkefugi, Gui Vipstjert og Rørspurv. Linietaksering foregr ved, at observatøren bevger sig gennem landskabet og registrerer fugle dels i et hovedb1te f.eks. 25 m til hver side for observatøren, og dels i supp1ementsb1tet over 25 m fra observatøren. Registreringen bør foretages p et optimalt tidspunkt I forhold til Euglenes yngletid og heist om morgenen under gunstige vejrforhold. Der findes formier til beregning af bestandstthed. Tidsforbruget er, isr i forhold til kort1gningsmetoden, lavt. Linietaksering kan anvendes til opt11ing af bde ynglefugle og trkfug1e. Se fig. 41. Linietaksering kan anvendes til yng1eopt11inger af bl.a. Strandskade, Vibe, Stor Prste krave, Dobbeltbekkasin, Stor Regnspove, Stor Kobbersneppe, Aim. Ryle og Brushane. Til trkt11inger kan metoden an verides p bl.a. rovfugle, Dobbeltbekkasin, Tredkker, Enkelt bekicasin, RØdben, Sortklire, Hvidklire, Stormmge, Sang1rke, Bynkefugi, Gui Vipstjert og RØrspurv. Kystinventering udføres ved 2 be søg p kystlokaliteten. De tilstedevrende fugle noteres ned p arbejdskort. Ved god oversigt benyttes faste observationsposter, mens der ved ringe udsyn benyttes en rute langs kysten. Hvis kysten er dkket af høj ve getation, benyttes bd. Registreringen foretages, nr rugning generelt er begyndt, men før hannerne trkker bort fra yng1eomrtdet. Som ynglepar noteres antal par, antal enlige hanner og antal hanner i mindre flokike. Metoden er ikke sr1igt tidskrvende. Det ]can vre nødvendigt med flere besøg for at kunne registrere tidlige arter som f.eks. Grgs og senere arter som f.eks. Spidsand. Kystinventering kan anvendes til yng1eopt11inger af bl.a. Grgs, Gravand, Spidsand, Strandskade, Stor Prstekrave, Rødben, Aim. Ryle, Klyde, Toppet Skallesluger saint mger og terner. Se fig. 42. Redeopt11ing kan vre let at ud føre, nr fuglene yngler i kolonier, eller hvis rederne er store og iøjnefaldende. For de ikke kolonirugende arter er redeopt1- ling mere tidskrvende. For sto-

55 54 re arter med store territorier og faste ynglesteder fra r til r kan metoden med fordel anvendes. Hvis opt11ingen kan udføres hur tigt, og forstyrrelsen derved mindskes, er registrering af reder den mest effektive metode til opt11ing af kolonirugende arter. Redeopt11ing kan anvendes til bl.a. Knopsvane, Strandskade, Klyde, Mger og Terner. Se fig. 43. Opt11ing af rastende ande- og vadefugle udføres ved, at fuglene opt11es p bestemte tidspunkter inden for større omrtder, idet der tages behørigt hensyn til ydre faktorer, der kan vre af betydning for fuglenes antal og for observationens gennemførelse. Opt11ing kan evt. ske med fly. Registrering af vadefugle skal ske pt optimale tidspunkter med højvande, minimum af forstyrrelser og fødesøgningsaktivitet saint optimalt vejr, optimal tid p s sonen m.m. Jo større flokken er, jo lettere er det at undervurdere antailet af fugle. For andefuglenes vedkommende kan bl.a. bølger p vandet give for kerte opt11ingsresu1tater. Fotos synes at vre den bedste mde til bestemmelse af antal i større flokke. Opt11ing af rastende ande- og vadefugle kan anvendes p gas, nder, Strandskade, Stor Regnspoye, Stor Kobbersneppe, RØdben, Sortklire, Hvidklire, Aim. Ryle, Temmincksryle, Brushane og Klyde. Se fig Fig. 42. Spidsand Anas acuta er flu blevet en sj1den ynglefugi I Danmark. Den er nsten udelukkende knyttet til strandenge, smøer og holme, hvor den oftest placerer sin rede i enke1tstende grstuer mellem en ellers lavtvoksende vegetation. Spidsand er desuden en karakteristisk trkfug1 ved yore strandengskyster.

56 55 85 Fig. 43. Fjordterne Sterna hirundo yngler bl.a. p strandengsarealer. Fjordternen er i tilbagegang. Iøvrigt er den meget følsom over for menneskelig frrdsel. Trkt11inger kan udføres p dagtrkkende fugle ved deres trksteder. Sammenlignet med andre registreringsmetoder kan man ved trktl1inger f observeret det største antal fugle pr. observationstime. Variationer i trkta11ene fra r til r kan vre store og skyldes bl.a. r1ige variationer i andelen af trkkende fugle i enkelte bestande, vejrafhngighed, manglende observationer af det tidligere efterrs- og det sene forrstrk, forekomst af fugle fra fren-imede bestande og trkkets hø jde. Opt11ing i mindre tidsintervaller i løbet af dagen kan give iige s gode resultater som hele dagst1 linger. Det er vigtigt at notere, om fuglene blot trekker over omrdet, eller om de benytter det til hvile- eller fourageringssted. Trkt11inger kan bl.a. anvendes til rovfugle, Dvrgmge og Gui Vipstjert. Enkeltobservationer indsamlet fra større omrder kan bl.a. benyttes ved yng1efug1et11inger af svøm- Fig. 44. I Daninaric er Knortegs Branta bernicla almindeligst under forrstrkket. Store flok Ice s1r sig ned p de danske strandenge for at fouragere p vej til deres nordlige ynglesteder. Knortegs foretrkker ligesom Bramgs at fouragere p enge med kort gras.

57 56 mendernes hunner samt til tr2kt11inger af f.eks. Mosehornugle og Snespurv. Opt11inger af ynglefugle i strandrørsuinp kan vre en me get variskelig opgave som ppeget af bl.a. Larsson EKSEMPLER PA PLEJE. Rundt omkring ± landet foretager fredningsmyndighederne pleje p en mindre antal privatejede, fredede strandenge. De fleste steder fortstter lodsejerne dog udnyttelsen af et strandengsareal, ogs efter en eventuel fredning. P flere statsejede, fredede strandengsarealer som f.eks. Vejlerne, Tipperne og Skallingen har der i en rrkke vret foretaget pleje fortrinsvis i form af grasfling og rørskr. I det følgende nvnes eksempler p plejeplaner, og nogle af de erfaringer, man indtil flu har kunne opn, buyer opsummeret. FREDEDE STRA1DENGE SOM PLEJES AF LODSEJERNE. P RØnnerne ved LsØ Nordjyllands amtskommune udnyttes grasningen af de private locisejere. Amtskommunen ops2tter og bekoster hegn og gennemgange, mens lodsejerne udstter og tilser dyrene. P Rønnerne er der indget en aftale med lodsejerne om, at amtskonimunen og statsskovdistriktet desuden gr hegnet efter hvert forr, mod at de grsningsberettigede betaler en af gift p 30 kr pris pr. kreatur. Udover grsning foretages ogs r1ige rydninger af se1vset op vkst. Ogs i StorstrØms amtskommune opsetter og bekoster amtskommunen hegning af fredede strandengsarealer, hvis de private lodsejere sørger for afgrsningen. For nyhg er man dog her scm andre steder get over til ved nogle md hegninger at yde 80% i stedet for 100% tilskud til hegningen, idet dette synes at medføre en bedre pasning af hegnet fra lodsejernes side. PLEJE EFTER EN PLIEJEPLAN. Kun f steder i landet er der udarbejdet plejeplaner for fredede strandengsomrder. Af pie jeplanen for Nyord Enge i StorstrØms amtskommune fremgr det, at den g1der for en 1O-rig periode, hvorefter planen skal revideres. Dette kan synes som et temmeligt langt tidsrum, men i plejebestemmelserne angives dog dels, at grsningstrykket, som for tiden er godt 1 kreatur/ha, kan reguleres af amtskomniunen i overensstemmelse med fredningens form1 og dels, at amtskommunen af hensyn til bevarelse af flora og fauna kan udtage mindre dele af grsningsarea1erne. Nyord Enge dkker Ca. 430 ha, og i planen er det fastsat, at hovedparten af engene skal holdes med kort vegetation ved hj1p af afgrsning og høs1t se fig. 45.

58 -,- _ PIejepi for Nyord Enge Grsn inderfold Grsnjng tidl±ggt 1. juli/høs yderfold RØrskr/rydfljng Vegetatj0 af tr 57 kke / / / // _. n -*- / / 7 / / / - / / _/ /, / / 9IQIm 0 Sm gh V Vanding -. Kreaturhegn Degnehoni / / / / OIrneknigge SmeUekflgge *Hagegrufl Smagrunje1 Pike Fig Marts

59 58 Grsningsfo1dene er opdelt i in derfolde og yderfolde, og der fo retages foldskifte i sidste halvdel af juli mtned. Dette sker for at begrnse angreb af mdvoldsparasitter, og for at mindske Øde1gge1sen af fuglenes g og unger ved kreaturtramp samt for at give lodsejeren mulighed for at foretage høs1t i juli m- ned. Kreaturerne m først flytte til yderfolden, nr høet er bjerget, dog tidligst den 1. juli af hensyn til fuglene. Afgrsning i inderfolden bør tidligst begynde den 1. juni. Der fastholdes et hegn ud mod vandet for at holde kreaturerne inde i foldene ved lavvande og for at beskytte strandrørsumparealer til rørskr. Plejeplanen 1gger op til, at der etableres et antal passagemuligheder mellem engene og de lavvandede omrtder omicring Øen for bl.a. vadefuglenes unger. Passagerne skal holdes med kort vege tation ved hj1p af s1ning eller ved, at kreaturhegnet forsynes med "lommer", der etableres som et sommerhegn, der sttes i vandkanten. Disse grsnings1ommer er endnu ikke blevet etableret Strandrørsumpen uden for strandengen er dog mange steder s ben, at det for vadefuglenes skyld heller ikke synes nødvendigt, at de etableres. Uden for gresningsfo1dene holdes arealerne med høj vegetation af gras og strandrørsump. Her skres TagrØr og ryddes evt. tr2opvkst. Disse arealer m dog ogs anvendes til høs1t. Amtskoinmunen forestr opstning og betaling af hegn, fangfolde og vandingssteder, mens den almindelige vedligeholdelse phvi1er brugerne. Grsnings1ejen faststtes af amtskommunen efter forhandling med en reprsentant for lejerne. Lejeindtgten ved afgrsning vii tilfalde lodsejerne, sfremt mdtgterne overstiger udgifterne til udlejening, opsyn og vedlige holdelse af hegn o.s.v. Da kreaturerne skal g i f11es grsgange, skal de inden udbinding have medicinsk behandling af dyr1ge mod indvoldsparasitter samt kontrolleres for IBR/IPV-vi rus jfr. Bekendtgørelse om IBR infektioner. I pie jeplanen for Horsns Enge p Ulvshale, som g1der for en 5- rig periode, arbejdes der ogs med en opdeling af grsningsarealet i en inder- og en yderfold. Grsningstrykket er p 1-1,5 ungkreaturer/ha. En mindre del af Horsns Enge plejes ved hj1p af høs1t, og alle de ydre arealer med strandrørsump plejes ved hj1p af rør skr. Med hensyn til hegning og leje indtgt g1der de sarnme bestemmelser som for Nyord Enge. P& Feddet ved PrstØ Fjord udføres grsningsp1eje efter plejeplan med far p et omrde bestende af hede, strand, klit, plan tage, strandoverdrev og strandeng. IGANGVIERENDE PLEJEPROJEKTER. Erfaringerne fra bl.a. grasningsplejen p Nyord Enge viser, at den korte strandengsvegetation ret hurtigt retableres efter grsningens start. Samxnenlignes tidligere tiders mindre grsgange med de store f11es grsgange, kan men Se, at tilholdsstederne langs de mange hegn flu er forsvundet for høje og sj1dne strandengsurter, som f.eks. Lge-Stokrose. Erfaringerne viser desuden, at det I plejebesteminelserne bør nvnes, at der ved start af gras-

60 59 ning i yderfoldene skal lukkes for inderfoldene. Ellers er dyrene tilbøjelige til kun at afgrsse den mere tørre inderfold. For at samle de store dyreflokke i de files grsgange, har lodsejerne kørt med traktor p strandengen tvrs over bl.a. loerne, hvorved vandudskiftningen er blevet forringet. En sdan frdse1 skal imødegs ved i piejebestemmelserne at nvne, at en sdan frdse1 ikke er tilladt. De steder, hvor strandengen ikke opdeles i en inderfold og en yderfold, kan problemet med ned trampning af reder formindskes ved at lade dyrene "afbisse" de første dage i en ska1dt udbindingsfold, som selvfølgelig skal ligge i de inderste, højeste dele af strandengen. Det bar vist sig, at nogle land mend ikke Ønsker at lade deres kreaturer deltage i f11esgrsningen p grund af smitterisiko og den derfor pbudte dyr1geundersøgelse. Der har endnu ikke vist sig pro blemer med sygdomtne mellem kreaturerne p de f11es grsgange. Hvor hegnet fortstter ud i vandet, buyer det Ødelagt flere gange om ret, dels ved efterrsstorme og dels af isen om yinteren. Problemet er ikke nemt at løse; men man bør i hvert fald lade f.eks. Podahegn stoppe Ca. 10 m fra vandet og s hegne ud i vandet med en billigere hegnsty pe. Ved bl.a. Knudshoved, Sj11and er der for mange r siden opbygget Fig. 46. Stendige delvist anvendt som hegn p grssede strandenge p Dejret Øhoved p Djursland. Den 8. oktober Foto: Lis Ravnsted-Larsen

61 60 Ved bl.a. Knudshoved, Sj11and er der for mange r siden opbygget kampestenshegn for at løse hegnsproblemet ud i vandet. Se fig. 46. Nogle lodsejere forsøger i dag at lave sanddiger, hvilket bde naturmssigt og 1andskabsmssige er en dârlig løsning p hegns problemet. Ved fregrsningen p Feddet er der opstet problemer med, at fâ rene foretrkker grsningsarea1er med bl.a. BØlget Bunke uden for den fugtige strandeng. Problemet kan løses ved, at frene i perioder gennem hegning kun gives mulighed for at grsse p selve strandengen. Ved f.regresning kan det anbefa les at indføre en slags rotati onsgrsning, s1edes at dele af strandengen friholdes for grasfling f.eks. hvert fjerde r. Dette bør ske af hensyn til de urter, som man af erfaring ved, nedbides kraftigt af ftrene. Hvor der p strandoverdrev findes krat af bl.a. S1en og TjØrn, kan der komme problemer med, at tome forrsager bl.a. klovbylder hos kreaturerne. Sdanne steder kan man evt. forsøge grsning med geder i en sson. Sammenfattende kan det siges, at det er meget vigtigt, at der i plejeplanen findes en besternmelse am, at amtskommunen til enhver tid inden for pie jeplanperioden dels kan regulere grsningstrykket og dels kan bestemme, at dele af strandengen kan friholdes for eller pbydes grsning enten per manent eller i visse intervaller. Ved udarbejdelse af plejeplan og igangstning af pie jen ved aftale med lodsejere eller lejere, er det desuden vigtigt, at grasningsintervaller og -omrder defineres kiart. Desuden bør hegnets udformning og placering godkendes af lodsejeren, inden han overtager den videre vedligeholdelse af det. 10. STRINDENGSLITTERATUR. STRANDENGENES PLANTESAMFUND. I Warming s bog "Dansk Plantevkst. I. Strandvegetation" fra 1906, findes den nok mest omfattende beskrivelse af de danske strandenges plantesamfund. I 1936 skrev Johannes Iversen en doktorafhandling oin bl.a. strand engsplanterne p Skallingen. I en opfølgning heraf Iversen omtales bl.a. den store udbredelse Vadegrs, StilklØs Ki lebger og Ttb1omstret Hindeb ger fik p Skallingen i løbet af en ret kort rrkke ar. Tyler 1969a har bl.a. foretaget en grundig underinddeling af strandengstyperne ved Østersøen. Strandengsplanternes Økologi behandles desuden i Ranwell 1972 og Tyler 1967, 1968, 1969b, 1969c, Mikkelsen 1980 og Kristiansen 1980 beskriver henholdsvis det højere planteliv p strandengene og det lavere planteliv i strandrørsumpene. Floraen p udvalgte strandenge i Danmark er blevet undersøgt af bl.a. GrØntved 1963, Gravesen & Vestergaard 1969 og Gravesen 1972, mens Sjörs 1967 viser en rkke eksempler p strandengsplanters udbredelse i de nordiske lande. Europardet har samlet oplysninger om strandengene i Europa i en rapport Dijkema et al Rapporten indeholder bl.a. en generel introduktion til og beskri velse af strandengsøkosystemer i Europa bl.a. med et kort, der viser de større strandenge i Eu ropa, beskrivelse af de europeiske strandenges benyttelse og truslerne mod dem samt deres f orvaitning og bevarelse. Chapman 1960 beskriver strandengens globale udbredelse.

62 61 Eldre og nyere beskrivelser af strandengsvegetation, der er mdgàet i "Dansk Botanisk Forenings NaturlokalitetsregiSter" er foreløbig udgivet for følgende dele af landet: Sj11and Gravesen 1976, Den fynske Øgruppe Gravesen 1979, Lolland, Faister, MØn og Bornholm Gravesen 1982 og SØnderjyllands amt Gravesen Botaniske lokalitetsregistreringer fra Vejie amt Gra vesen 1986 og fra Ringkjøbing amt Emsholm 1986 er under tryk ning. Lokalitetsregistreringerfle for den Øvrige del af Jylland vii blive udført i løbet af de kommende 3 r. STRANDENGENES DYRELIV. Fig. 47. Pibeand Anas penelopa er en af karakterarterne for strandengene i trktiden. Strandengene er vigtige rastepladser og fourageringsomrder for denne art. Abrahamsen, Böcher & Larsen 1967, Balslev & Simonsen 1969 og Prynø 1980 giver kortfattede, 1et1ste beskrivelser af strandenges og strandrørsumpes plante samfund. De biologiske forhold i hele Va dehavsomrdet analyseres grundigt af Abrahamse, Joenje & van Leeuwen-Seelt 1976, mens Tougaard, Meesenburg & Ravn-Nielsen 1976 kort beskriver den danske del af Vadehavet. Strandengsregistreringer fra flere af landets amter foreligger nu, som nvnt i Icapitel, i form af rapporter se kapitel 4 samt litteraturlisten. I disse rapporter findes de enkelte amters strandengsarealer indtegnet p kort. Derudover findes der bl.a. beskrivelser af flora og fauna, af pie jebehov og af de enkelte arealers fredningsvrdi. Nrmere omtale af strandengens rige fugleliv findes bl.a. i Hol stein 1935, Ferdinand 1971, 1980, Skotte MØller 1976, 1978 og Lind Larsen & Skotte MØller 1978 og Rattenborg 1983 har sarrmienstillet data fra yng1efug1eopt11inger p strandenge i forskellige europiske lande og fra forskellige steder i Danmark. Der kan yngle op til 20 forskellige fuglearter p den samme strandeng Skotte MØller 1975, og der kan yngle helt op til 693 par/km2 strandeng Greenhaigh Vigtige og helt nye oplysninger om fuglelivet p de fleste danske strandenge kan man finde i de amtsrapporter, som er resultatet af Dansk Ornithologisk Forenings lokalitetsregistrering se litteraturlisten. Bro Larsen 1951 beskftiger sig specielt med den insektfauna, som findes i jorden p strandenge. Heydemann 1985 har foretaget omfattende studier af det lavere dyreliv i forlandsmarsken i Vadehavet. Den meget intensive grsfling her bevirker en meget stor forarmelse af det lavere dyreliv i forhold til ugrssede eller ekstensivt grssede arealer.

63 62 Den Gule Engmyres srprgede tuer omtales i Gissel Nielsen, Skyberg & Winther Skotte MØller 1976 og König 1976 beskriver, hvilke store og sm dyr man kan finde p strand engen. Se fig. 48. Fig. 48. Lkat Mustela erminea, som ogs kaldes for Hermelin eller Vse1, er et hue, vvert mrdyr, hvis føde hovedsagelig bestr af rnus. Lkatten har man ge forskellige levesteder; strandengen er blot et af dem.

64 LITTERATURLISTE. Abrahamse, J.,W. Joenje & N. van Leeuwen-Seelt red., 1976: Vadehavet - et dansk - tysk - hollandsk naturomrde. - Esbjerg. Abrahamsen, V., T.W. Böcher & P. Larsen, 1967: Plantelivet. Botanik for seminarier og højere skoler. 6. udg.- KØbenhavn. Amtsfredningsinspektoratet ± RingkjØbing amt, 1981: Strandenge i Ringkjøbing amt. Balslev, V.& K. Simonsen, 1969: Danske Plantesamfund. 5. udg. ved Bodil Lange. - København. Beeftink, W.G., 1977: Salt marshes, i Barnes, R.S. K. ed.: The Coastline: London. Bro Larsen, E., 1951: Studies on the soil fauna of Skallingen. - Oikos 3: ButtenschØn, R.M., 1983: Grsning. Fl1esgrsning. Samgrsning. - FFF-bladet, december 1983: Buttenschøn, R.M., 1984: Plejemetoder og driftsformer, i Gyrsting, L. & C. Heiweg Ovesen red.: Plejebogen - en hndbog i pleje af naturomrder og kulturlandskaber: København. Chapman, S.B., 1976: Methods in plant ecology. - Oxford. Chapman, V.J., 1960: Salt marshes and salt deserts of the world. Plant science monographs ed. by professor Nicholas Polunin. - London. de Jong, H., 1972: Het weidevogeireservat in oostelijk Flevoland. - Limosa 45: Dijkema, K.S., W.G. Beeftink, J.P. Doody, J.M. Gehu, B. Heydemann & S. Rivas Matinez, 1984: Salt marshes in Europe. European committee for the conservation of nature and natural resources. Nature and environmental series no Strasbourg. Dyffey, E.,M.G. Morris, J. Sheail, L.K. Ward, D.A. Wells & T.C.E. Wells, 1974: Grassland ecology and wildlife management. - London. Dybbro, T., 1980: Truede danske fugle. RØd liste over truede ynglefugle ± Danmark. - KØbenhavn. Dybbro, T., 1985: Status for danske fuglelokaliteter. - København. Dybbro, T.& J. Ballegaard, 1983: Fuglelokaliteter i Ring købing amt. - KØbenhavn.

65 64 Dybbro, T. & H. Boeg, 1982: Fuglelokaliteter i Hovedstadsrdet. - København. Dybbro, T. & P. Bomholt, 1982: Fuglelokaliteter i Vejie amt. - KØbenhavn. Dybbro, T. & P. Eri]csen, 1983: Fuglelokaliteter I Stor strøms amt. - KØbenhavn. Dybbro, T. & A. Janniche, 1983: Fuglelokaliteter i Arhus amt. - København. Dybbro, T. & M. Iversen, 1983: Fuglelokaliteter i Sønderjyl lands amt. - KØbenhavn. Dybbro, T. & F. Jensen, 1983: Fuglelokaliteter i Bornholms amt. - København. Dybbro, T. & S.E. Jensen, 1982: Fuglelokaliteter i Vestsj1lands amt. - København. Dybbro, T. & T. Nielsen, 1983: Fuglelokaliteter i Nordjyllands amt. - KØbenhavn. Dybbro, T., K. Due Johansen & N. Bomholt Jensen, 1982: Fuglelokaliteter i Fyns amt. - KØbenhavn. Dybbro, T., G.T. Whrens & H. SØndergrd, 1983: Fugleloka liteter ± Viborg amt. - KØbenhavn. Emsholm, L., 1983: Strandenge. Registrering. Frednings p1anlgning ± Sønderjyllands amt. Sønderjyllands amts rd, Teknisk forvaitning. Emsholm, L., 1986: ForelØbig oversigt over botaniske loka teter. 6. Ringkøbing amt. Udgivet af Miljøministeriets Fredningsstyrelse i samarbejde med Dansk Botanisk Forening. - KØbenhavn under trykning. Ferdinand, L., 1971: Større danske fuglelokaliteter. I.del. En landsdkkende undersøgelse af 669 lokaliteters fugle liv i irene og deres beskytte1sesvi1kr. - KØbenhavn. Ferdinand, L., 1980: Fuglene i landskabet. Større danske fuglelokaliteter. Bind II. - KØbenhavn. Fog, J., 1979: Referat fra sprøjtekursus i landbrugsafgrøder Arrangeret af Landsudvalget for Planteavi. Srtryk af Vildtpleje - Landskabspleje - Plantebeskyt telse. Landskontoret for planteavi. 12 pp - Viby J. Fog, J., 1980: Pleje af fugles og pattedyrs levesteder, specielt vdomrder. KontaktmØdet mellem amtskonimunernes og Hovedstadsrdets fredningsmyndigheder og Land brugsministeriets Vildtforvaltning p Ka1Ø den 6. august pp.

66 65 Fredningsstsyrelsen, 1980: Cirku1reskrive1se om adminitrationen af konventionen om vdomrder af international betydning navnhig for varidfugle Ramsar-konventionen. 1. september 1980, nr Ministerialtidende hfte 9: Fredningsstyrelsen, 1983: EF-fug1ebeskytte1sesomrder. Kort 1gning og foreløbig udpegning i henhold til EF-fugle beskyttelsesdirektivet. - KØbenhavn. Gissel Nielsen, M., 1981: Personhig kommunikation. Gissel Nielsen, M., N. Skyberg & L. Winther, 1976: Studies on Lasius flavus F. Hyrnenoptera, Formicidae: I. Population density, biomass, and distribution of nests. Ent. Meddr. 44: Gravesen, p., 1972: Plant communities of salt-marsh origin at Tipperne, Western Jutland. - Botanisk Tidskrift 67: Gravesen, p., 1976: Foreløbig oversigt over botaniske lokaliteter. 1. Sj11and. Udgivet af MiljØministeriets Fredningsstyrelse i samarbejde med Dansk Botanisk Forening. - KØbenhavn. Gravesen, P., 1977: Botaniske undersøgelser i forbindelse med vegetationsplejeprojekter p Tipperne dupi. rapport. MiljØministeriet, Fredningsstyrelsen. - København. Gravesen, p., 1979: ForelØbig oversigt over botaniske lokaliteter. 2. Den fynske Øgruppe. Udgivet af Miljømi nisteriets Fredningsstyrelse i samarbejde med Dansk Botanisk Forening. - København. Gravesen, p., 1982: Foreløbig oversigt over botaniske lokaliteter. 3. Lolland, Faister, MØn og Bornholm. Udgivet af MiljØministeriets Fredningsstyrelse i samarbeide m9 Dansk Botanisk Forening. - København. Gravesen, p., 1983: Foreløbig oversigt over botaniske lokaliteter. 4. SØnderjyllands amt. Udgivet af Miljømiste-. nets Fredningsstyrelse I samarbejde med Dansk Botanisk Forening. - KØbenhavn. Gravesen, P., 1986: ForelØbig oversigt over botaniske lokaliteter. 5. Vejie amt. Udgivet af MiljØministeriets Fredningsstyrelse i samarbejde med Dansk Botanisk Forening. - KØbenhavn. Gravesen, P. & P. Hald-Mortensen, 1975: Natur og forskning p det naturvidenskabelige reservat Tipperne - og isr de biologiske følger af vegetationspiejen. - Dansk Natur - Dansk Skole 1975/76:

67 66 Gravesen, P. & P. Vestergaard, 1969: vegetation of a Danish Off-Shore Barrier Island. - Botanisk Tidskrift 65: Greenhaigh, M.E., 1971: The Breeding Bird Communities of Lancashire Saitmarshes. - Bird Study 18: GrØntved, p., 1963 : Om p1antevksten p nogle sydsj1- landske strandenge. - Flora og fauna 69: GrØntved Christiansen, S. & S. Moeslund, 1985: Botanisk a- vervgning i hovedstadsregionen Moser, strandenge, heder og overdrev. Arbejdsdokument udarbejdet af Dansk Botanisk Forening for Hovedstadsrc1et. - KØben havn. Hansen, M., 1981a: De fire vadefuglearter 3: Rylen fortstter retrten. - Fugle 1 4: Hansen, M., 1981b: Rylen sat p formel i fredningsarbejdet: Sm bestande af Rylen uddør let. - Fugle 1 4: Hansen, M., 1981c: De fire vadefuglearter 4: Klyden i fremgang. - Fugle 1 5: Heydemann, B., 1985: Anthropogene EinflUsse auf die Salz- Wiesen - Okosysteme Nordwesteuropas und ihre Auswirkungen. Zoologisches Institut der Universitt Kiel, Abt. Angewandte Okologie/KUstenforschung fore løbigt manu skript. Holstein, V., 1935: Strandengenes fugle. - København. Hovedstadsrdet, 1986: Strandenge i hovedstadsregionen omfattet af naturfredningslovens 43 b. P1an1gningsrapport nr København. HUbertz, H., 1984: Plan for tilrettelggelse af pleje, i Gyrsting, L. & C. Heiweg Ovesen red.: Plejebogen - en hndbog ± pleje af naturomrder og kulturlandskaber: KØbenhavn. Hy1grd, T. & M. WUrtz Jensen, 1986: Strandenge og strand rørsumpe i Vejie amt, Vejie amtskommune, Udval get for teknik og miljø. Iversen, J., 1936: Biologische Pflanzentypen als Hilfsmittel in der Vegetationsforschung, Em Beitrag zur ökolo gischen Charakterisierung und Anordnung der Pflanzengesellschaften. - Medd. fra S]calling-Laboratoriet. 4. København. Iversen, J., : The Zonation of the Salt Marsh Vege tation of Skallingen in and in Geogra fisk Tidsskrift 52: Jensen, A., 1978: Skallingen Introduktion til ekskursion, i Jensen, A. & C. Heiweg Ovesen red: Drift og pleje af vde omrder i de nordiske lande: Arhus.

68 67 Jensen, A., 1980a: Notat vedrørende grsning p Skallingen Arhus den 9. april Jensen, A., 1980b: Vadehavet og planterne. - Naturens Verden 64: Jensen, A., 1981: Notat vedrørende grsning p Skallingen. Arhus den 17. februar Jensen, A., 1985: The effect of cattle and sheep grazing on salt-marsh vegetation at Skallingen, Denmark. - Vegetatio 6o: Joenje, W., V. Westhoff & E. van der Maarel, 1976: For landsmarskens og klittens p1antevkst, i Abrahamse, J., W. Joenje & N. van Leeuwen-Seelt red.: Vadehavet - et dansk - tysk - hollandsk naturomrtde: Es bjerg. Johansson, 0., U. Ekstam & N. Forshed, 1986: Havsstrandän gar. Naturvrdsverket. Kayser, B., L. Braae, E. Hansen, P. Andersen-Harild, A. Jen sen & A. BUring, 1985: Naturovervgning ved hj1p af fug1eopt11inger Arbejdsdokument udarbejdet af Dansk Ornithologisk forening for Hovedstadsrdet. - KØ benhavn. Knutsson, L. & S. Tynelius, 1975: Naturreservatet Saxns utlopp med omgivningar. I. Vegetation och flora, i Knutsson, L., A. Larsson & S. Tynelius red.: Naturreservatet Saxns utlopp Malmöhus lan. Biologisk inventering samt forslag til skotselplan. - Statens naturvrds verk. Naturvrdsbyrn. SNV PM 586. Komittén for ekonomisk 1andskapsvrd, 1975: Det igenvxande odlingslandskapet. - Statens naturvrdsverk. Publikatio ner 1975: 2. Kristiansen, J., 1980: Strandsumpens bakterier og alger, i NØrrevang, A. & J. LundØ red.: Danmarks Natur 4: KØbenhavn. Kumm, K.J., 1984: yard av ngar och hagar. En ekonomisk a nalys. - Stad och land. Rapport nr Alnarp. König, D., 1976: Forlandsmarskens og klittens dyreliv, i Abramhamse, J., W. Joenje & N. von Leeuwen-Seelt red.: Vadehavet - et dansk - tysk - hollandsk naturomrtde: Esbjerg. Landbrugsministeriet, 1985: BekendtgØrelse om IBR-infektioner. Nr. 134 af 28. marts 1985, i Lovtidende a hfte 21: Landbrugsministeriets Vildtforvaltning. Fredningsstyrelsen: - tag hensyn til dyrelivet - nr tagrørene høstes.

69 68 Larsen, L. G. & H. Skotte MØller, 1978: Me11emeuropiske ynglefuglesamfunds struktur i relation til biotopens fugtighed og menneskets udnyttelse. - Anser, Supplement 3: Lund Larsson, T., 1969: Land use and bird fauna on shores in Soutshern Sweden. - Oikos 20: Laursen, K., 1977: RØrskrets effekt p en bestand af smfugle. - Dansic Ornitologisk Forenings Tidsskrift 71: Lind, H., 1980: Fuglelivet, i Nørrevang, A. & J. LundØ red. Danmarks Natur 4: KØbenhavn. Løjtnant, B. red. 1983: Rapport om naturomrdernes sir barhed. Breevne og følsomhed overfor rekreativt brug. - SØnderjyllands amtskommune. Løjtnant, B., 1985: RØdliste over Danmarks karplanter. Dansk Botanisk Forening. - KØbenhavn. Løjtnant, B, & E. Worsøe, 1977: ForelØbig status over den danske flora. Reports from the Botanical Institute, University of Aarhus, No Arhus. Madsen, J., 1980: Forekomst, habitatvalg og overnatning hos Kortnbbet Gs Anser brachyrhynchus p Tipperne Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 74: Meltofte, H., 1982: Jagtlige forstyrrelser af svømme- og vadefugle. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 76: Mikkelsen, V. M., 1964: Botanik for landbrugsstuderende III. 2. udgave. - København. Mikkelsen, V. M., 1970: Botanik III. Planteøkologi og danske plantesamfund. - København. Mikkelsen, V. M., 1980: Marsk, strandeng og strandsump. Planterne, i NØrrevang, A. & J. LundØ red.: Danmarks Natur 4: KØbenhavn. MiljØministeriet, Fredningsstyrelsen, 1980: Konvention om vdomrder. BekendtgØrelse nr. 26 af 4. april 1978 om konvention om vdomrder af international betydning navnhig som levesteder for vandfugle Ramsar-konventionen. - KØbenhavn. MiljØministeriet, 1983 a: MiljØministeriets bekendtgørelse nr. 640 af 6. december BekendtgØrelse om tilsyn og pleje af Eredede omrder m.m. MiljØministeriet, 1983 b: Lov nr. 208 af 25. maj Lov om ndring af by om naturfredning.

70 69 MiljØministeriet, Fredningsstyrelsen, 1983 c: Fredningsplan- 1gning og biologi. Nationale biologiske interesseomr der. Fredningsplanorientering, nr. 2. MiljØministeriet, Fredningsstyrelsen, 1983 d: Fredningsplan- 1gning og biologi. EF-fug1ebeskytte1sesomrsder. Fred ningsplanorientering, nr. 3. Miljøministeriet, 1984: Cirku1re om naturfredningslovens 43, stk. 4 visse søer, 43 a heder og 43 b strandenge og strandsumpe. - Miljømirdsteriets cirku- 1re af 27. marts Mortensen, C. E., 1983: Rapport over yng1efugleopt11ing p Tipperne, K1gbanken og Poldene m.m. - Fredningsstyrel sen, Miljøministeriet. København. Mueller-Dombois, D. & H. Ellenberg, 1974: Aims and methods of vegetation ecology. - New York. Munk, B., E. Pedersen & C. Heiweg Ovesen, 1984: FPD 10. Strandenge. Fredningsp1an1gning. Vests j11ands amts- Icommune, Teknisk forvaitning, Fredningsafdelingen. Nordisk Ministerrd, 1983: Metoder til overvgning af fuglelivet I de nordiske lande. MiljØ rapport 1983: 1. Pehrsson, I., 1977: Beteseffekter av olika djurslag. Avd. F. Ekol. Mi1jØvrd, LantbrukshØgskolan, Uppsala. PrynØ, L., 1980: Strandengenes planter. - Kaskelot nr. 45: Ranwell, D. S., 1972: Ecology of salt marshes and salt dunes. - London. Rattenborg, N., 1983: Vadefuglene p MandØ i Vadehavet , i Fje1ds, J. & M. Meltofte red.: Procee dings of the Third Nordic congress of Ornithology, 1981: KØbenhavn. RØnnest, S., 1980: Kreaturer og vadefugle. - Falken 1980: Sjörs, H., 1967: Nordisk växtgeografi. 2. uppi. - Stock holm. Skotte MØller, H., 1975: Danish salt-marsh communities of breeding birds in relation to different types of manage ment. - Ornis Scandinavica 6: Skotte MØller, H., 1976: Strandenge. - Kaskelot nr. 26: Skotte MØller, H., 1978: Fuglelivet p ferske enge og strandenge, i Jensen, A. & C. H. Ovesen red.: Drift og pleje af vde omrâder i de nordiske lande: Arhus.

71 70 Skotte MØller, H., 1984: Strandenge og marskomrder, i Gyrsting, L. & C. Heiweg Ovesen red.: Plejebogen - en hndbog ± pleje af naturomrder og kulturlandskaber: KØbenhavn. Steen, E., C. Svensson, 1972: Landskapsvrd med betesdjur. Betets avkastning och djurens tillväxt p bete. - Aktuelit frn Lantbrukshögskolan Uppsala. Tamm, C. 0., 1956: Composition of vegetation in a grazed and mown section of a former haymeadow. - Oikos 7: Tjernberg, M. red., 1985: Sydliga krrsnppan Calidris alpina Schinzii i Sverige - histori]c, nuvaranda fore komst, hckningsbio1ogi och förslag til bevarandetgr der, Statens Naturvrdsverk, PM Solna. Tougaard, S., H. Meesenburg & J. 0. Ravn-Nielsen, 1976: Vadehavet. - Kaskelot nr. 25: Tyler, G., 1967: On the effect of phosphorus and nitrogen, supplied to Baltic shore-meadow vegetation. - Botaniske Notiser 120: Tyler, G., 1968: Studies in the ecology of Baltic seashoremeadows I. Some chemical properties of Baltic shoremeadow clays. - Botaniska Notiser 121: Tyler, G., 1969 a: Studies in the ecology of Baltic seasho re-meadows. II. Flora and vegetation. - Opera Botanica 25: Tyler, G., 1969 b: Regional aspects of Baltic shore-meadow vegetation. Vegetatio 19: Tyler, G C: Aktuella prob1emst1ningar I Current problems I. Ekologiska prob1emst1ningar - med exempel fran havsstrandngar. - Botaniska Notiser 122: Tyler, G., 1971: Hydrology and salinity of Baltic seashore meadows. Studies in the ecology of Baltic seashore meadows III. - Oikos 22: Vestergaard, p., 1978 a: Marsk- og strandengenes udbredelse og status, ± Jensen, A. & C.H. Ovesen red.: Drift og pleje af vde omr&der i de nordiske lande: Arhus. Vestergaard, p b: Grsningens betydning for vegetationen p Østdanske strandenge, i Jensen, A. & C.H. Ovesen red.: Drift og pleje af vde omrder i de nordiske lande: Arhus. Vestergaard, p., 1985: Effects of moving on the composition of Baltic salt-meadow communities. Preliminary results. - Vegetatio 62:

72 71 Viborg amtskommune, Teknisk forvaitning, Fredningskontoret, 1986: Kystnre enge under trykning. Virither, E., 1980: Enge og kr. Truede samfund. - Urt 1980: Vinther, E., 1985: Moseplejebogen. Retningslinier for pieje af moser og enge. Fredningsstyrelsen. - København. von Eyben, W. E., S. Hurwitz & H. Skovgaard red., 1978: Karnovs lovsamling med kommentarer, Bind 1, 9. udgave. - KØbenhavn. Warming, E., 19O6 Dansk P1antevkst, 1. Strandvegetation. - København. WUrtz Jensen, M. & B. LØjtnant, 1982: Strandenge i Arhus aint. Biologiske forhold og fredningsvrdier. Fred ningsp1anlgning ± Arhus amt, 2.3. Arhus aintskonunune, Amtsfredningskontoret. - Arhus.

Strandenge. Planter vokser i bælter

Strandenge. Planter vokser i bælter Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.

Læs mere

Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig

Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for Lolland

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 07506.00 Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00 Fredningen vedrører: Dyndeby Domme Taksations kom miss ion en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 20-11-1990 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Ny ansøgning vedr. stiprojekt ved Krebsehavet

Ny ansøgning vedr. stiprojekt ved Krebsehavet Miljø, Vand & Natur Dato: 14. november 2008 J. nr.: 08/14186 Sagsbeh.: Kks Lokaltlf.: 9945 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945 4500 raadhus@99454545.dk sikkerpost@99454545.dk www.bronderslev.dk

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 3

Naturbeskyttelseslovens 3 Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø. Dato: 29. september 2014

Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø. Dato: 29. september 2014 Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at afgræsse og rydde enge, moser og heder ved Ansager Å Billund Kommune har på vegne af lodsejere

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje

Læs mere

Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)

Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles) Bilag 1 Natur Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)... 1 Skrab til engfugle og strandtudser i marsken (Fælles)... 2 Etablering af græsningslaug i Varde Å-dal (Varde)... 2 Udsigtstårn v.

Læs mere

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg

Læs mere

Pletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn

Pletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Pletmælkebøtte Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Indhold: 1. Fra skov til åbent landskab 2. Beskyttet natur 3. Naturens tilstand 4. Indsatsmuligheder a. Mere viden b. Naturpleje/- genopretning

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Bilag: Naturbesigtigelse

Bilag: Naturbesigtigelse POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 04-08-2015 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-7-15 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Naturen i landbruget. Naturen i landbruget

Naturen i landbruget. Naturen i landbruget Naturen i landbruget giver et overblik over den natur, der ligger spredt rundt i landbrugslandet mellem de dyrkede marker. Disse områder er livsnødvendige fristeder for en lang række dyr og planter, som

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Afgørelse i sagen om Ribe Amts VVM-screening af udvidelse af Hvidbjerg Strand Camping i Blåvandshuk Kommune.

Afgørelse i sagen om Ribe Amts VVM-screening af udvidelse af Hvidbjerg Strand Camping i Blåvandshuk Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 22. oktober 2003 J.nr.: 03-33/550-0022 SKR Afgørelse i sagen

Læs mere

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Att. Carsten Ehlers Thomsen Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Rydning og hegning af Avernakke, Fejø

Rydning og hegning af Avernakke, Fejø Rydning og hegning af Avernakke, Fejø Afsluttende rapport for projekt 32313-G-13-200M-0089 Gennemført i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Avernakke Lodsejerforening og Fejø Frilandskvæg Projektperioden

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som

Læs mere

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. februar

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Beliggenhed, areal og ejendomsforhold... 2

Læs mere

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for

Læs mere

Internationale naturbeskyttelsesområder

Internationale naturbeskyttelsesområder Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares

Læs mere

5. OVERDREV. Bevarelse. Oprindelse og anvendelse

5. OVERDREV. Bevarelse. Oprindelse og anvendelse 5. OVERDREV Ordet overdrev betyder egentlig stenet udmark, hvor kvæget blev drevet på græs. Betegnelsen dækker tørre, græsningspåvirkede arealer, som det ikke har været muligt eller rentabelt at tage ind

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens. Tilladelse til oprensning og udvidelse af søer

Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens. Tilladelse til oprensning og udvidelse af søer Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 27. juni 2016 Tilladelse

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Vedr: Afregistrering af beskyttet natur på matrikel Barde By, Vorgod 3c samt matrikel Barde

Læs mere

Ishøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb

Ishøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb Forslag til Regulativ For Smågårdsrenden med sideløb November 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Grundlaget for regulativet 1 2. Betegnelse af vandløbet 1 3. Afmærkning og stationering 2 4. Vandløbets skikkelse

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til oprensning af sø

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til oprensning af sø Kim Rask Hansen Engmosevej 4A 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til oprensning af sø Du har ansøgt om dispensation til at oprense en ca. 1531 m² stor beskyttet sø beliggende på matrikel

Læs mere

Naturforhold og cykelsti

Naturforhold og cykelsti POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 16. april 2007 J.nr.: NKN-131-00055 mgi Afgørelse i sagen om

Læs mere

, I 07971.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07971.00. Fredningen vedrører: Soderup Maglemose. Domme. Taksationskommissionen.

, I 07971.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07971.00. Fredningen vedrører: Soderup Maglemose. Domme. Taksationskommissionen. , ( 07971.00 Afgørelser - Reg. nr.: 07971.00 Fredningen vedrører: Soderup Maglemose Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 07-05-2003 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af naturgenopretningsprojekt Ådalsprojekt Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af større naturgenopretningsprojekt med tæt forankring til kulturværdierne

Læs mere

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75 75-002 VNTERTÆLLNGER OPTÆLLNGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN VNTERHALVÅRENE 1970-75 ACCPTER 1/1975 N. P.Andreasen. FORMÅL: Formålet var fra begyndelsen at danne os et indtryk af områdets værdi som tilholdssted

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:

Læs mere