AKTIEINFO Magasinet Aktieinfo årgang - 1.udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AKTIEINFO Magasinet Aktieinfo 15-01-2014 13. årgang - 1.udgave"

Transkript

1 AKTIEINFO Magasinet Aktieinfo årgang - 1.udgave Sammen er vi bedst Redaktion Lau Svenssen og John Stihøj. INDHOLD: Side 2-3: Aktiekommentar: Danske aktier outperformer i forhold til udlandet. En pause i optrenden for de danske aktier synes tiltrængt på kort sigt. Efterfølgende er der plads til nye stigninger. Side 3-4: Cockpit - Stockpick: Fokus på de vigtigste begivenheder fra midten af december og frem til medio januar nyheder som kan få betydning for finansmarkederne fremadrettet. Side 6 7: A. P. Møller Mærsk sælger Dansk Supermarked: Salget giver mulighed for nye ekspansive investeringer og stigende udbytter. Efter en markant kursfremgang er vores anbefaling Hold. Side 8-10: Investering i BRIKS-landene: Vi sætter fokus på BRIKS-landene, hvis aktier sidste år underperformede. Med udsigt til fortsat høj vækst i disse lande, burde aktierne her kunne stige. Side 11-12: Gennembrud for Saab s Gripen jagerfly: Trods et stort kurshop frem mod ultimo 2013 er der mere at hente i denne spændende svenske aktie (må ikke forveksles med bilproducenten af samme navn). Side 12-13: Daimler på vej mod nye rekorder: Aktien handler til en lav P/E 2014E på 9,9. Det giver mulighed for kursfremgang i Side 14-15: Strategi up-date på Aktieinfos kortsigtede modelportefølje. Side 16-19: Redningspakke nr. 2 til Realkreditten og Flex-lånerne. Næste udgave af Magasinet Aktieinfo udkommer den

2 AKTIEKOMMENTAR Mens aktiefesten fra 2013 er fortsat med uformindsket optimisme i første halvdel af januar i Danmark med plus 3,5 pct. i C20 Cap-indekset, har udviklingen i udlandet været anderledes afdæmpet. DAX i Tyskland og Dow Jones i USA har således indledt det nye år med kursfald på hhv. 1,0 og 2,0 pct. En af årsagerne til Danmarks enegang er de positive nyheder og efterfølgende kursfremgang i A.P. Møller Mærsk. Også Novo Nordisk har bidraget til festlighederne, idet gennemførelsen af stock-splittet i forholdet 1:5 har ført til fornyet interesse i aktien, der er steget med hele 5 pct. I det lange løb kan dansk enegang dog ikke fortsætte. Enten skal Danmark korrigere lidt ned eller også skal de store udenlandske indeks til at stige. På den korte bane forventer vi en pause i optrenden i Danmark, således at misforholdet mellem Danmark og udlandet indsnævres. Prisfastsættelsen på aktierne begynder at se anstrengt ud. Amerikanske aktier handler således til en gennemsnitlig P/E på ca. 22 baseret på S&P 500 aktierne. Til sammenligning ligger de europæiske aktier på en gennemsnitlig P/E omkring 17. Det høje niveau i prisfastsættelsen kræver, at de kommende regnskaber lever fuldt op til forventningerne om udsigt til en ganske markant vækst i såvel omsætning som indtjening for 2014, altså ledelsen guidance. Det burde også være muligt, men da meget positivt er indregnet i de aktuelle aktiekurser, skal der ikke meget til at fremprovokere skuffelser. Markedet er følsomt overfor sidevind, og reaktionerne nedad kan blive store i de pågældende aktier. 2

3 Vores vurdering er dog, at aktiefesten formentlig kan fortsætte i afdæmpet stil og dermed kun i form af moderate kursstigninger. Ser vi på teknisk analyse, peger pilen fortsat entydigt mod videre opgang for aktiekurserne. I den forbindelse skal det dog nævnes, at en trendvending først bekræftes, når 50 dages glidende gennemsnit brydes i nedadgående retning, altså relativt sent. For C20 Cap-indekset ligger dette punkt p.t. ved 665, dvs. en bremselængde på 7 pct. Det indtræffer næppe på kort sigt, hvorfor pilen fortsat peger op for aktierne. I normale aktieår ser vi kursstigninger på aktiebørserne i januar, marts og april, mens februar oftest udvikler sig fladt. Når vi kommer længere frem på året, må vi så vurdere, om det i år er tid til at genoptage brugen af det gamle mundheld Sell in May, and go away. Verdensøkonomien er i klar bedring, men det går uhyre langsomt i Europa. Fed i USA vil her i januar skære 10 mia. USD af de månedlige QE3-støtteopkøb, men markedsdeltagerne har taget denne nyhed i stiv arm. Vi må forvente, at Fed i løbet af året drosler yderligere (glidende) ned for disse støtteopkøb. Det vil påvirke likviditeten i markedet negativt, og alt andet lige føre til højere renter. Indtil videre har markedsrenterne stik mod sund fornuft - dog reageret med nye fald, og obligationer er derfor fortsat ikke et reelt alternativ for investorerne. Aktier en IN - obligationer er YT, og det vil være tilfældet indtil vi har fået en stigning på minimum 1, ja måske 2 pct. i de ti-årige renter fulgt af ny stabilitet, da folk frygter kurstab under en rentestigningsproces. Så det vil tage nogen tid. Konklusionen er derfor fortsat, at man skal holde fast i aktierne og følge trenden men samtidig være klar til at modstå de (store) bump på vejen, der vil komme. Regnskabssæsonen går nu for alvor i gang. Som nævnt er der store forventninger til de regnskabsaktuelle selskaber. Der vil givetvis kunne indtræffe store udsving på aktiebørserne i de kommende uger i takt med afklaring af kvaliteten i de leverede regnskaber og ikke mindst selskabernes Guidance for Den kommer der regnskaber fra B&O, Intel, Citigroup og Goldman Sachs. Den følger Generel Electric (vigtigt) og Morgan Stanley efter. Mandag den er der udsigt til en stille dag, idet markederne i USA holder lukket. Tirsdag den kommer Novozymes, SAP, Apple og IBM med regnskabstal. Den drejer det sig om Nokia, Microsoft og Google. På månedens tre sidste dage er der regnskaber fra Nordea, Novo Nordisk og Tryg. Den holder Fed i USA atter rentemøde, hvilket kan føre til en yderligere neddrosling af de månedlige støtteopkøb i obligationsmarkedet. Janet Yellen overtager her topposten. Endelig skal det nævnes, at EU-kommissionen i uge 4 forventes at fremlægge et nyt forslag om en energipolitik uden bindende mål for vedvarende energi. Hidtil har der været et mål om, at mindst 20 pct. af energiforbruget i EU i 2020 skulle dækkes af vedvarende energi. Såfremt Kommissionens forslag bliver vedtaget, vil det være dårligt nyt for Vestas. Omvendt vil det være godt nyt for eksempelvis de tyske energikoncerner E.ON og RWE. Der er nemlig stor overkapacitet inden for elværker, og dermed kan man undgå meget store investeringer i overflødig grøn energi, der slet ikke er behov for. 3

4 COCKPIT - STOCKPICK Softwareselskabet Trifork har iværksat første del af planen om en overflytning fra Danmark til Schweiz. Storaktionærerne har igangsat en række transaktioner, der vil blive efterfulgt af en afnotering. Ærgerligt for den danske børs. B&O, som vi mener har gode odds for at overraske positivt i forbindelse med regnskabet den 16-01, har lanceret et nyt musiksystem kaldet BeoSound Essence, der skal give brugerne mulighed for adgang til en række digitale musiktjenester. Samtidig er en BeoMusic app blevet præsenteret SmartGuy, der sælger tøj, sko m.m. via Internettet, har nedjusteret sin prognose for regnskabsåret 2013/14 efter et svagt julesalg. Matas har derimod haft et stærkt julesalg. Same-store-salget steg således i Q4 med hele 5,5 pct. Ekstra udgifter til Club Matas gør dog, at ledelsen ikke opjusterede prognosen for helåret 2013/14. Den tidligere storaktionær, kapitalfonden CVC, har valgt at sælge de resterende 8 mio. aktier i Matas, hvilket sker overraskende hurtigt efter udløbet af lock-up perioden. Det går fremragende for entreprenørvirksomheden Per Aarsleff, der nyder godt af et højt aktivitetsniveau i Danmark. Årsregnskabet for 2012/13, der blev præsenteret kort før jul, viste et resultat før skat på 197 mio. kr. op fra 166 året før. Netto endte året med +150 mio. kr. mod 112 året før. Der stilles forslag om et udbytte på 10 kr. De gode takter forventes at fortsætte i 2013/14, hvor ledelsen forventer et resultat før skat på 260 mio. kr. Hvis selskabet kommer i mål med denne prognose, så svarer det til at aktien handler til en P/E 2013/14E på 10, hvilket levner plads til mere kursfremgang i løbet af året. Det går bedre for ejendomsudvikleren TK Development, men det sker fra et meget lavt udgangspunkt. Regnskabet for de første tre kvartaler af regnskabsåret 2013/14 viste et underskud på 35,1 mio. kr. før skat og - 39,2 mio. kr. efter skat. Ledelsen er dog fortsat optimistisk, idet der for hele året forventes et positivt resultat før skat. Det er vanskeligt at se, hvordan det skal kunne lykkes. Harboes Bryggeri kom med halvårsregnskab og ledelsen fastholder prognosen for helåret. Der ventes således fortsat en stigning i omsætningen og en væsentlig forbedring af indtjeningen. Vestas har haft god gang i ordreindgangen fra midt december til ultimo. I alt blev der indgået ordrer i denne periode på lige over MW. Straks i det nye år kunne selskabet derfor opjustere forventningerne til det frie cash-flow fra mio. EUR til 1 mia. EUR. Forbedringen skyldes en bedre end forventet udvikling i nettoarbejdskapitalen. Ledelsen kom derimod ikke med ændringer omkring indtjeningens udvikling. Schouw skilte sig kort før jul af med selskabets store aktiepost i Vestas på 4 mio. styk. Mon ikke det ærgrer ledelsen i Schouw, at Vestas efterfølgende har fortsat sin flotte kursfremgang? SAS fremlagde kort før jul et årsregnskab, der for første gang siden 2007 viste overskud. ALK har udsigt til stigende omsætning og indtjening, idet myndighederne i Tyskland efter tre år med påtvungne prisnedsættelser har ophævet prisreformen. ALK skønner at omsætningen på denne baggrund kan stige med 50 mio. kr. i

5 SimCorp har præciseret prognosen for Nu ventes en vækst i salget i lokal valuta på 9,5-10,0 pct. mod før over 8 pct. Overskudsgraden (EBIT) ventes nu at blive 23,5-24,0 pct. mod før over 23 pct. Saab, der producerer militært udstyr, har fået en gigantordre på 16,4 mia. SEK fra det svenske forsvar. Ordren omfatter salg af en række nye Gripen jagerfly og opgradering samt vedligehold af ældre modeller. Derudover er der modtaget en række andre ordrer frem mod årsskiftet, hvor bl.a. også Brasilien har valgt at bestille 36 nye Gripen fly. Vi mener, at aktien burde koste langt over 200 SEK, muligvis 300 SEK. Men ting tager tid. Aktien indgår i Aktieinfo s Langsigtede Portefølje. Monsanto (konkurrent til Auriga) har offentliggjort regnskabstal for Q1 af det forskudte regnskabsår 2013/14. Både omsætning og indtjening var lidt over det forventede, hvilket viser at der er god efterspørgsel efter de produkter, som også Auriga sælger. Alcoa har som det første amerikanske selskab indledt den nye regnskabssæson. Selskabet rydder op i sager om bestikkelse i Mellemøsten, hvilket belaster Q4 med en udgift på hele 384 mio. USD. Pengene betales dog over fire år. Seismik-selskabet TGS-NOPEC, Norge, kom med en positiv update på salget i Q4, og det rykkede aktien vældigt og trak Petro Geo Service med sig. Sektoren havde en stik modsat udvikling for kun et par måneder siden med bekymring og kraftige kursfald på disse aktier, der er følsomme over olieselskabernes aktivitet. Facebook har udbudt 41 mio. styk aktier fra selskabet selv og stifteren Zuckerberg. AstraZeneca har overtaget 50 pct. af partneren Bristol Myers-Squibb s andel i den fælles aktivitet inden for Type 2 diabetes produkter. Værdierne nedskrives samtidig, idet Bydureon (konkurrent til Novo Nordisk s produkt Victoza) skuffer. JP MorganChase har accepteret en bøde på 1,7 mia. USD for mangelfuld kontrol for hvidvaskning af penge relateret til svindleren Madoff s pyramidespil. På rådsmødet i december valgte den amerikanske centralbank, Fed, at skære 10 mia. USD af bankens månedlige støtteopkøb (QE3). Banken vil indtil videre fortsat støtte markedet med opkøb for 75 mia. USD hver måned, men hjælpen forventes gradvist neddroslet igennem Fed gjorde det også klart, at renten fortsat vil blive holdt på det lave niveau indtil arbejdsløsheden kommer ned på 6,5 pct. BASEL III: De kommende bankregler er blevet markant forringet mht. krav til kapitalmæssig styrke. Det ses som en sejr for banksektoren i forhold til samfundet, og konsekvensen vil i sagens natur være, at risikoprofilen ikke bliver sænket så markant som tidligere lovet. Bankerne har endnu en gang vundet en kamp mod lovgivere/tilsynsmyndigheder, som ikke reelt vil påtvinge sektoren en håndfast ramme med stramme og stringente vilkår. Bankerne truer med at bremse væksten ved at stramme kreditterne. 5

6 A.P. MØLLER MÆRSK SÆLGER DANSK SUPERMARKED Året er indledt med præsentation af en efter danske målestok meget stor handel. Efter over 50 års samspil som ejere har APM solgt sin andel på ca. 66 pct. til Salling selskaberne. Aftalen må have været længe i ovnen og er formentlig placeret umiddelbart efter nytår ud fra en årsag. Prisen er aldeles glimrende for sælger, nemlig en pris svarende til 14,5 gange bruttoindtjeningen (EBITDA). Opgjort ud fra selve driften efter skat (NOPAT) svarer tallet (P/E betragtning) til ca. 25. Til gengæld ydes en form for kredit, idet APM dels accepterer at give et 5 årslån på 2 mia. kr. og dels udskydes betalingen for en del af aktierne til Da begge parter har optioner rettet mod hinanden til fast pris, må det anses for et faktum at runde nr. 2 vil blive gennemført som aftalt. Salling anstrenger sine økonomiske kræfter ved denne transaktion, hvor en markedsandel på 34 pct. af dansk detailhandel nu cementeres i hænderne på dem, hvortil kommer forretningerne i Tyskland, Polen og Sverige, der rummer et stort udviklingspotentiale. Nu skal Salling tjene penge og afdrage på gælden. I APM medfører aftalen en gevinst på ca. 14 mia. kr., der vil blive bogført i Myndighederne skal dog først godkende forandringen pga. selskabernes høje markedsandel, men det er vel en formalitet. Den samlede transaktion vil indbringe APM 31 mia. kr., hvoraf 7 (5+2) altså bindes indledningsvis som køberfinansiering. Reelt vil man få ca. 24 mia. kr. i finansiel råderum til nye tiltag set i forhold til en situation uden frasalg af detailselskaberne. Salg af 15 råolietankere i Maersk Tankers vil desuden indbringe 950 mio. USD (5,2 mia. kr.), og dette frasalg markerer strategien om koncentration på fire hovedområder (Line, Terminals, Oil, Drilling). Regnskabsmæssigt ændres bogføringen straks, således at man allerede i 2013 vil betragte de pågældende selskaber som en ophørende aktivitet, hvorfor de udgår af resultatopgørelsen og kun vil optræde med nettoresultatet. Omsætningen vil derfor blive reduceret med næsten 60 mia. kr. Supermarkederne stod alene for ca. 57 mia. kr. svarende til 17 pct. af omsætningen i Q1-3/2013. Balanceposterne tilpasses tilsvarende, men her er effekten mindre med en andel på kun 8 pct. Ideen er at frigive kapital ud fra ønsket om et højere afkast fra nye tiltag, som styres direkte af ledelsen. Afkastet i de frasolgte aktiviteter har været på 9,9 pct. i det seneste 12 måneder. Generelt styrer man så vidt vides efter et krav om 12 pct. i afkast efter skat på investeret kapital (ROIC). Strategien hos APM er rettet mod at reducere den relative vægt og afhængighed af Maersk Line ved at lade de tre andre sektorer vokse kraftigt, således at man samlet opnår pæn vækst og stigende indtjening. Containerforretningen har været for dominerende. Ledelsen søger med forskydningen i vægt samtidig en revurdering af aktien blandt investorer/analytikere i retning af en bredere funderet koncern, hvor fokus vil blive flyttet væk fra betydningen af udsvingene i Maersk Line s rater og mængder. Man vil med andre ord vokse sig større og opnå fordel ved mindre følsomhed. APM Terminals er tæt relateret til Maersk Line i lighed med Damco (logistik) og Maersk Container Industry. Sektoren udvikles så hurtigt det er kommercielt forsvarligt, og nye projekter beror på muligheden for at opnå koncessioner/aftaler med myndigheder, hvilket bremser udviklingen. Man kan derfor ikke ekspandere markant i denne sektor med mindre der opstår mulighed for at købe en stor konkurrent. Det er ikke i udsigt, og prisen vil formentlig være en stopklods for en handel. Maersk Drilling udvider allerede kraftigt i disse år med nybygninger på grundlag af høje rater og behov for avancerede fartøjer til dybt vand. Denne division har problemer med at skaffe kvalificeret mandskab, ligesom nye borenheder først kan leveres om tre år. Derfor må man vokse i et tempo som passer til de gunstige men stramme betingelser. Tilkøb er en mulighed men det vil givetvis ske via akkvisitioner af moderat størrelse, som kan klares ud fra de løbende investeringsbudgetter og ikke indebære store satsninger. 6

7 Maersk Oil er et virkefelt med mulighed for ekspansiv indsats via overtagelse af eksisterende selskaber. Der findes et varieret udbud alt efter risikovilje og købekraft. APM har sin styrke i størrelse økonomisk, idet man kan klare at overtage store oliefelter eller andele i konsortier i den øverste del af mellemgruppen, der er for små til de store olieselskaber. Derfor findes der et attraktivt vindue for Maersk Oil, som selv udviser denne holdning over for små oliefelter, der ligger under deres radar. Dimensionen for sådanne tilkøb kan blive i intervallet 1-5 mia. USD, idet toppunktet her måske er sat lidt højt. Vi antager, at APM for at sprede risikoen vil gennemføre flere opkøb, formentlig 3-5 styk. APM råder desuden over en konkurrencemæssig styrke på det tekniske plan omkring vandrette boringer, trykforøgelse i felter og udvinding af olie indesluttet i besværlige lag med kalk. Sidstnævnte ligger tæt op af strukturen i skiffer, så vidt vi forstår forholdene generelt betragtet. Vi forventer altså en målrettet offensiv indsats inden for olie- og naturgas frem for de andre sektorer. Maersk Oil er aktiv i forholdsvis få lande og typisk finder det sted offshore på lavt vand. Derfor vil det være naturligt at engagere sig i felter på dybere vand, hvilket er indledt i både US Golf og ud for Brasilien. Partnerskab med eksempelvis Pemex ud for Mexico, der er ved at åbne for udenlandske selskaber for at forhindre en alvorlig nedgang i produktionen, kunne være en mulighed. Et muligt nyt virkefelt må ligeledes fremdrages, nemlig skifferolie og gas. Ressourcerne ser ud til at være særdeles store og placeringen er helt anderledes end for de kendte reserver af olie og naurgas. Der vil være behov for at erhverve kontrol over denne tekniske indsigt i et operatørselskab, før man for alvor kan få noget ud af at sikre sig rettigheder til potentielt store forekomster. Opkøb af en virksomhed med anerkendt teknisk dygtighed inden for denne teknologi er derfor en oplagt mulighed, hvorefter APM vil kunne udnytte sin økonomiske styrke til at erhverve sig felter, der skal udnyttes over en lang række år formentlig år fremad. Netop udholdenhed er APM kendt for, herunder nytænkning med store investeringer for at holde det hele oppe i output. Konklusion om aktien Afslutningsvis skal det anføres, at der i december blev indført et nyt mellemled, A.P. Møller Holding A/S, placeret under Almenfonden. Dette selskab kan fungere som buffer og akkumuleringstank for penge udbetalt som udbytte fra det børsnoterede selskab. I sig selv må selskabets virke formodes at blive begrænset i første omgang, og især en bestyrelse med det mindst mulige antal medlemmer anført af Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla forekommer mærkværdig. En bredere kreds må påregnes, hvis selskabet skal have operationel betydning og ikke blot være en sparegris. Vi ser frasalget som en god disposition fra ledelsens side. Cash in and out. Opgaven består nu i at gennemføre offensive projekter, når pengene frigives. Her mener vi, at Maersk Oil vil stå i centrum. Her kan der opnås et højt og relativt sikkert afkast (dog afhængig af olieprisens niveau). APM som aktie ser ud til at fortsætte i den positive gænge og udsigt til forbedret indtjening fremover fra forbedrede investeringsmuligheder vil øge potentialet yderligere. Q4-resultatet vil blive garneret med informationer om de reviderede visioner. En anden forandring kan ligeledes tænkes, nemlig at udbyttebetalingerne fremover forhøjes fra det normalt lave niveau målt i forhold til indtjeningen (lav payout ratio). Vi mener, at aktien vil stabilisere sig i kursintervallet Aktien (B: ) har derfor efter en lang flot optur udviklet sig til en Hold situation. 7

8 TID TIL AT INVESTERE I BRIKS-LANDENE IGEN? I 2013 så vi markante kursstigninger på aktierne i I-landene. Danske og tyske aktier steg med ca. 26 pct. Aktierne på Wall Street steg med ca. 30 pct. for så vidt angår Dow Jones og S&P 500, mens NASDAQ endte året i +41 pct. I skærende kontrast til disse flotte kursstigninger, står udviklingen i BRIKS-landene, der består af Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Nedenfor vises aktiernes stigninger/fald på disse landes aktiebørser i 2013: 2013 Brasilien - 19,0 % Rusland + 4,0 % Indien + 4,5 % Kina: Shanghai-indekset* - 9,1 % Hang Seng indekset* + 0,7 % Sydafrika + 18,0 % *Shanghai-indekset er orienteret mod indenlandske investorer, mens udlændinge primært handler kinesiske aktier noteret i Hong Kong (Hang Seng indekset). For en dansk investor ville afkastet endda blive lavere end angivet ovenfor, idet flere af landenes valutaer er faldet i værdi i løbet af året målt over for EUR. Euro steg over for USD med 3,6 pct. som en del heraf. Gode investeringer foretages i dårlige tider, og derfor mener vi, at det relevant at se på, om det er ved at være tid til igen at søge mod BRIKS-landene. Generelt om BRIKS-landene: 40 pct. af verdens befolkning bor i de fem lande, der samlet står for 25 pct. af verdens landbrugsjord. Mindst halvdelen af væksten i verden (opgjort i absolutte tal) i de næste otte år anslås at komme fra BRIKS-landene! De vækstrater, som disse lande er begunstiget med, kan vi kun i vores del af verden drømme om. I skemaet nedenfor vises en opgørelse over BNP væksten i årene 2011 til 2014 baseret på data og estimater fra International Monetary Fund (IMF) E 2014E Brasilien 2,7 % 0,9 % 2,5 % 3,2 % Rusland 4,3 % 3,4 % 2,5 % 3,3 % Indien 6,3 % 3,2 % 5,6 % 6,3 % Kina 9,3 % 7,8 % 7.8 % 7,7 % Sydafrika 3,5 % 2,5 % 2,0 % 2,9 % Tyskland 3,1 % 0,9 % 0,3 % 1,3 % USA 1,8 % 2,2 % 1,7 % 2,7 % Verden 3,9 % 3,1 % 3,1 % 3,8 % Som det fremgår imponerer især vækstudsigterne for Indien og Kina. Det kan forekomme mærkværdigt, at aktier noteret på børserne i lande med størst vækst i verden slet ikke i 2013 oplevede samme positive udvikling som andre steder. En del af forklaringen skyldes politisk ustabilitet, høj inflation og kriminalitet med deraf afledt korruption samt svage valutaer. Vores pointe er dog, at med en stadigt mere anstrengt værdiansættelse på mange af de gamle vestlige aktiebørser er der mulighed for, at investorerne på ny vil søge mod BRIKS-landene. Rotation er jo et kendt fænomen og ofte opdager man det for sent. 8

9 Brasilien er Latinamerika s vigtigste økonomi med et stabilt demokrati. Brasilien er begunstiget af forekomst af næsten alle former for råstoffer fra jernmalm via bauxit til kobber og olie. Landet tiltrækker mange udenlandske investeringer, idet der er store forekomster af olie (primært reserver på dybt vand). Landets egen energiforsyning sikres i væsentlig udstrækning af vandkraft. Der er altså tale om en råvareøkonomi, hvis styrke svinger i takt med råvarepriserne, som p.t. er høje. Brasilien er desuden en af verdens største landbrugseksportører, ligesom landet har en stor eksport af bioethanol produceret på sukkerrør. Som arrangør af VM i fodbold til sommer og OL i Rio de Janeiro i 2016 er der fuld gang i byggeriet af både bygninger og infrastruktur. Skeptikere kan således anføre, at en vækst på ca. 3 % taget disse specielt gunstige forhold i betragtning i virkeligheden er for lav. Rusland er en udpræget petroøkonomi, hvilket har begunstiget landets udvikling i de seneste mange år. Imidlertid har vi set et voldsomt prisfald på gas, hvilket har ramt negativt tilbage på landets økonomi. Desuden er det vanskeligt at tiltrække udenlandske investeringer, idet der generelt er lav tillid til landets politikere. Sporene skræmmer nemlig. Få år tilbage blev selveste britiske BP tvunget til at sælge ud af dets ejerskab af et olieselskab, idet der opstod en politisk baseret konflikt mellem Rusland og England. Carlsberg er gået den modsatte vej, idet Danmarks største bryggeri har øget investeringerne i landet. Indien er et af verdens mest befolkede lande. Selvom der findes over 600 forskellige sprog i Indien, så nyder man godt af, at de fleste indere taler og forstår engelsk mange på højt niveau. Samtidig er dele af befolkningen veluddannede, hvorfor mange udenlandske virksomheder har placeret videnscentre i Indien især relateret til udvikling af ingeniør- og IT-opgaver. FLSmidth har således en stor ingeniørafdeling placeret i landet (1.600 ansatte), og Maersk Line har også store administrative funktioner placeret her. Lønniveauet er nemlig langt under vestlig standard, og de veluddannede medarbejdere kan således sikre høje dækningsbidrag til de pågældende virksomheder. Indiens problemer fremgår tydeligt af, at landets industriproduktion udviser nulvækst væksten skabes altså mere ud fra viden-arbejdspladser. Udfordringen omkring investering i landet er dels udsigten til et valg i år, en inflation omkring de 10 pct., og at landets valuta er faldet betydeligt, idet valutareserven er hele tiden et følsomt punkt. Kina er verdens produktionssted med en vækst i industriproduktionen på 8-10 pct. Lønningerne er stigende, men mange vestlige virksomheder fastholder fortsat produktion i Kina. Amerikanske virksomheder etablerer derimod ikke mere i samme omfang som tidligere ny produktion i landet, idet man i stedet gør brug af nærmarkedet i Mexico. På den store partikongres i efteråret 2013 lagde landets politikere op til at gøre økonomien mere markedsorienteret, hvilket vil være positivt i bestræbelserne på at fastholde et højt udenlandsk investeringsniveau (tillid). Levestandarden er stigende, hvilket sikrer gode afsætningsvilkår for vestlige landes produkter (som ofte produceres i Kina). Væksttempoet må formodes at kunne fastholde sit 9

10 ekstremt høje væksttempo, idet der i mange år frem vil være behov for bygning af boliger og udvidelse af infrastrukturen, idet der vedvarende finder en flytning sted fra land til by (30 mio. pr. år er normen officielt). Sydafrika er begunstiget af en række råvarer i form af fx kul, guld og diamanter. Selvom landet er præget af voldsom kriminalitet, er der politisk ro og orden. Det er vigtigt for at tiltrække udenlandske investeringer. Sydafrika er et tyndt befolket land med meget frugtbar jord. Problemet omkring udenlandske investeringer er dog, at landets valuta, Rand, løbende udsættes for devaluering. Et relativt højt renteniveau sikrer dog store investeringer i Rand. Der er udsigt til fortsat høj økonomisk aktivitet i BRIKS-landene i de kommende år. Landenes ledere er naturligvis klar over deres stigende betydning for verdensøkonomien. Derfor afholder de et årligt topmøde, og på mødet i 2012 var der samtaler om indførelse af en fælles valuta, så landenes samhandel kunne ske uden om USD. Der var desuden tale om etablering af en udviklingsbank, der skulle sikre mere samhandel mellem de fem lande. Beslutninger udeblev dog. Aktierne i de vestlige lande er efterhånden blevet aldeles dyre, hvilket ikke synes at være tilfældet i BRIKSlandene efter sidste års svage kursudvikling. En investering i BRIKS-landene synes derfor at være en overvejelse værd for nærværende. Hvordan investerer man i BRIKS-landene? Det er vanskeligt og ofte dyrt at investere i enkeltaktier i de pågældende lande. Desuden kræver det stor detailviden. Det kinesiske marked er fortsat lukket land for almindelige investorer (bortset fra aktier handlet i Hong Kong). Selvom vi som udgangspunkt mener, at investeringsforeninger er et fordyrende led, så er det vel den bedste måde at investere i BRIKS-landene på - også for at opnå risikospredning. Der findes en række danske investeringsforeninger med fokus på investeringer i disse områder, og hertil kommer et utal af udenlandske investeringspuljer og ETF ere. Selvom vi ikke her vil favorisere enkelte investeringsforeninger, vil vi anvende Sydinvest som eksempel. Sydinvest har nemlig to foreninger kaldet BRIK og Afrika. Mange andre investeringsforeninger fokuserer i stedet på enten Latinamerika, Afrika, Rusland, Indien eller Kina. Når man ser på resultaterne i Sydinvests to afdelinger (BRIK og Afrika) over de sidste tre år, så ses det klart, at der kan være ræson i at overveje køb nu. Foreningen BRIK er over de sidste tre år faldet med 25 pct., mens der har været et positivt afkast i Afrika på 8 pct. Fordelt over tre år har disse afkast været meget skuffende. Foreningen Afrika har ved seneste opgørelse 37 pct. af pengene placeret i Sydafrika og 34 pct. i Nigeria (olieøkonomi). Midlerne i Sydinvest BRIK er næsten ligeligt fordelt mellem Brasilien, Rusland, Indien og Kina. 10

11 GENNEMBRUD FOR SAAB S GRIPEN JAGERFLY Svenske Saab (ikke at forveksle med det hårdt trængte bilfirma med samme navn) producerer våben, elektronik, militærfly, flykomponenter, software mv. Selskabet er internationalt orienteret, men der er fortsat et tæt forhold som leverandør til det svenske forsvar. Det nyeste jagerfly Gripen benyttes i dag af Sverige, Tjekkiet, Ungarn, Sydafrika og Thailand. Teknologisk er stillingen ledende inden for radar, sensorer, missilsystemer, fjernstyrede robotter/droner o.lign. I de sidste uger af 2013 modtog selskabet en række store ordrer, hvor de vigtigste kom fra Brasilien og Sverige. Man kan betegne ordreudviklingen sidst i 2013 som et gennembrud for Saab s spidsprodukt, Gripen jagerflyet. De store ordrer satte da også voldsomt skub i aktiekursen, der sprang fra 130 til nu 180 SEK. Investorerne har pludselig opdaget selskabet. Saab anslår, at markedet for nye jagerfly vil omfatte styk i de næste år. Sverige har stramme regler for våbeneksport, så kun halvdelen af dette tal er tilgængeligt for Gripen. Kapaciteten ligger vel i øjeblikket på kun 20 fly om året, men den kan udvides. En andel på pct. af de mulige ordrer er nok for Saab. Faktisk skal ordren i Brasilien fremstilles på en ny fabrik i dette land, i hvert fald delvis. Et andet spændende og triggy projekt er også i spil. Opgaven er den såkaldte T-X flyordre i USA, der drejer sig om udskiftning af træningsflyet T38. Der påregnes bestilt 350 styk af en helt ny model. US Airforce indkalder forslag til et nyt T-X fly, og Saab har derfor indgået en samarbejdsaftale herom med Boeing. Saab s fokus på små jagere passer fint til opgaven. Hvis det lykkes at opnå ordren, vil det overstige Saab s kapacitet, og så må man drosle ned for salget af Gripen. I tilgift vil der være udsigt til salg af T-X til andre lande efterfølgende. High Tech udstyr er afgørende, og Saab er førende inden for en række våbensystemer. Efterspørgslen flyttes i disse år fra materiel til landkrig over mod fly/droner/raketter og skibe. For skibe gælder det, at der er tale om få, store og dyre fartøjer, der derfor skal beskyttes effektivt mod angreb med missiler og droner (førerløse fly) såvel som rene terrorangreb, ligesom deres egne angrebsvåben har lang rækkevidde. Saab tilbyder radar- og lytteudstyr plus systemer til ledelse af kampindsatsen. Tilsvarende leverer Saab fly, der benyttes som kommandocentraler dimensioneret ud fra mindre landes behov. 11

12 Produktudvikling er afgørende for konkurrenceevnen, og Saab ser ud til fortsat at magte denne udfordring. Det hænger imidlertid også sammen med størrelsen af indtægterne, da udvikling er en del af ordrerne - og det giver stordriftsfordele. Men hvor meget tør ledelsen satse? Saab har opbygget sin teknologiske styrke ud fra hjemmemarkedet, men det rækker ikke nu om dage. Eksport er påkrævet for at kunne fastholde konkurrenceevnen, og her oplever Saab hårde vilkår. Der er ingen velvilje i tilfælde af manglende målopfyldelse, og det oplevede Saab sidste år her i Danmark med betaling af en stor erstatning for en mislykket opgave. På den positive side er der et stort potentiale i at overføre topklasse militær teknologi til civil brug, fx flykontrol i lufthavne, der udnytter styrken inden for radar. Civile opgaver ses som et langsigtet vækstområde med en anden form for efterspørgslen end militære indkøb. Efter Aktieinfos vurdering rummer aktien et stort og spændende potentiale. Økonomisk er målsætningen en årlig vækst på 5 pct., 10 pct. i overskudsgrad og 30 pct. i egenkapitalandel. Kun sidstnævnte opfyldes. For 2013 skønner vi en omsætning på 24 mia. SEK og et nettoresultat på 700 mio. SEK. For 2014 er estimatet en omsætning på 27 mia. SEK og et overskud på 1,3 mia. SEK. Ved kurs 180 SEK handler aktien således til en P/E 2013 på 27,3. Dette tal vil falde til ca. 14 i 2014, såfremt vores skøn opfyldes. Hvis det lykkes at udvikle et godt T-X fly og opnå denne ordre, vil Saab for alvor positionere sig som en take over kandidat med Boeing som bejleren. Anbefalingen er køb på langt sigt. DAIMLER (64,5 ) PÅ VEJ MOD NYE REKORDER Mercedes koncernen fremstiller dyre personbiler, tunge lastbiler, busser og varevogne. Kvalitet og høj pris kendetegner bilerne. Finansiering for kunder indgår som et supplement, hvilket udgør halvdelen af balancesummen. Vækstindsatsen er orienteret mod personbiler og geografisk satses på nye markeder, primært i Asien. En alliance omkring komponenter, teknik og visse modeltyper indledtes i april 2010 med Renault og Nissan. Bilindustrien bevæger sig i den retning. Salgsmæssigt går det godt, men indtjeningen er i Q1-3 faldet med 24 pct. for de to store aktiviteter, person- og lastbiler. Daimler er siden krisen i 2008 blevet mere fleksibel og dynamisk, men trods værdien af kvalitet og lang levetid for produkterne er man følsom over eventuelle stød udefra. Ud over belastningen fra produktudvikling og indfasning af flere nye modeller på samme tid er der en negativ påvirkning fra styrkelsen af Euro ens værdi. To andre forhold hjælper dog til at give et rekordhøjt overskud i år, nemlig en stor avance på salg af aktierne i EADS (Airbus) og lav skattebetaling. Disse to faktorer gentages ikke i 2014, som derfor tegner til at give et nettoresultat på niveau med i år, dvs. 7,0 mia.. Strategien er at satse på personbiler. Der anvendes flere penge på produktudvikling end på investeringer i maskiner og anlæg. En række nye modeller skal fungere som trumfkort. Det suppleres så med ny teknologi, der kan gøre bilerne intelligente og dermed mere sikre, ligesom man hele tiden fokuserer på brændstofforbruget. Daimler er også ved at bevæge sig ind i mellemgruppen på bilmarkedet, selv om de dyre kvalitetsbiler fortsat vil udgøre kernen. Her kommer konkurrencen især fra Audi og BMW. Udvidelsen i mellemklasse-segmentet er interessant, idet Daimler har mulighed for at udnytte fordelen af sit mærke-navn uden risiko for at denne prestige bliver ødelagt af den grund. De nye modeller har fået en meget positiv modtagelse i tests og omtale, hvor den nye S-klasse netop har opnået en kåring i Tyskland. Det er ikke tom snak, for salget forløber også særdeles godt. Efterspørgslen kræver udvidelse af fabrikkerne, og der er indgået aftale om længere arbejdstid for at øge produktionen. I denne 12

13 branche er modelskift dyre og besværlige, men Daimler ser ud til at være blevet dygtig til at klare store omstillinger. Det vigtige er at opnå lang levetid i produktionen for hver ny model. Mindre tilpasninger kan sagtens klares. Man tjener ikke noget i starten men meget i de følgende år. Jo længere tid des bedre. Daimler er nået længere end de fleste multinationale virksomheder med spredning på markeder. Alligevel står tre lande for 50 pct. af salget, nemlig Tyskland (17), USA (23) og Kina (10). Påvirkningen af konjunkturforhold er ikke til at komme uden om trods fordelen af kvalitetskendetegnet. Især lastbiler og varevogne er følsomme, idet kunderne udskyder køb og skifter til billigere mærker under nedture. Ledelsen prøver at forbedre den indre styrke ved at øge personbilernes andel. Inspirationen kommer fra de to konkurrenter Audi og BMW, der bliver ved med at præstere flotte tal for vækst og indtjening. De har trodset krisen - bortset fra en kortvarig chokopbremsning i 2008/09. Vurderingen af Daimler som aktie drejer sig mest om risikoen for modgang eller problemer. Aktien handles nemlig til et lavt P/E (2014) tal på kun 9,9 (64,5/6,5). Til sammenligning handler BMW ved kurs 85,2 EUR til en P/E 2014E på 10,8, men Daimler har større plads til forbedring end BMW. Sidste års udbytte pr. aktie var 2,2, svarende til et direkte afkast på 3,4 pct. Egenkapitalen forrentes med ca. 15 pct., og bogholderiet fremtræder konservativt jævnfør avancen på salget af EADS-aktierne. De langsigtede udsigter er lovende med stor vækst i salget af personbiler som drivkraft. Evnen til at overføre den tekniske styrke til billigere biltyper indgår i dette potentiale. Ledelsen ser ud til at ønske en bredere profil men fortsat med eksklusivt præg og en relativ høj pris baseret på kvalitet. Aktien er en interessant langsigtet placeringsmulighed med et attraktivt forhold mellem forventet afkast og risiko. 13

14 AKTIEINFOS KORTSIGTEDE MODEL Strategien i denne modelportefølje er som navnet siger kortsigtet. Det gav bagslag i 2013, idet vi ofte oplevede, at en hjemtagen gevinst umiddelbart herefter blot blev efterfulgt af yderligere kursstigninger, som vi ikke fik andel i, ligesom det vanskeliggjorde genkøb (det er jo vanskeligt at købe en aktie til en endnu højere pris, end man opnåede ved salget). Køb-og-behold strategien vandt i Hvordan 2014 bliver, ved vi ikke, men det er vores gæt, at året ikke på samme måde som i 2013 blot vil byde på en nærmest lodret stigning. Med andre ord burde det i 2014 være muligt at opnå gode afkast ved en aktiv handlestrategi. Handlerne i den kortsigtede model baseres på et mix af fundamental og teknisk analyse. Vores strategi vil også i 2014 være, at hjemtage gevinster, såfremt en aktie er blevet markant overkøbt ud fra devisen om, at der normalt dukker andre investeringsmuligheder op, hvor pengene kan placeres aktivt igen. For nærværende er der ikke meget der tyder på markante kursfald på aktiemarkederne, men når mætningspunktet på et tidspunkt nås, er det vores intention at søge at lukrere på kursfald. Det vil ske via handel i XACT Bear produkterne og via certifikathandel i enkeltaktier (short sale). For nærværende er 95 pct. af formuen aktivt investeret i følgende aktier (aktuelle kurser er vist i parentes): TDC (50,7), Royal Unibrew (735), Bang & Olufsen (52), G4S (22,85), FLSmidth (320), Zealand Pharma (64), William Demant (511), Sydbank (148), Auriga (193) og Carlsberg (578). Dertil kommer placeringer i norske Fred. Olsen Energy (244 NOK), svenske Meda (82,9 SEK) og finske Outotec (8,2 ). I øjeblikket er det hensigten at fastholde en høj eksponering, da markedet forekommer fortsat at være for opadgående. På forhånd er det vanskeligt at vurdere tidshorisonten i de enkelte positioner. Bang & Olufsen er købt primo i år med henblik på Q1 regnskabet fra selskabet den Hvis dette regnskab lever op til ledelsens udmeldinger (=at vi undgår skuffelser), kan det måske være starten på en turn-around. I så fald skal vi passe på ikke at sælge for hurtigt, idet en bekræftet turn-around vil kunne løfte aktiekursen betydeligt. TDC blev købt for nylig på en dag, hvor aktien uden nyheder overraskende faldt 2,5 pct. Det så vi som en oplagt opsamlingsmulighed med et kortsigtet stigningspotentiale på ca. 3 pct. Sydbank har vi ejet i nogle måneder, men her var strategien også at samle en aktie op, der uretmæssigt var blevet sat for langt ned i kurs. Det har taget længere tid end først antaget, men nu er aktiekursen stille og roligt igen på vej op. Vi styrer mod et salg omkring kurs 152. Vores tålmodighed med William Demant er derimod ved at slippe op. Vi har længe ment, at aktien burde stige til , men i skrivende stund ligger kursen nede omkring 511. Hvis andre muligheder måtte indtræffe, og vi får brug for likviditet, vil et salg blive overvejet. Auriga Industries blev samlet op oven på et større kursfald i aktien (efter chefskiftet), og heldigvis har vi relativt hurtigt set aktiekursen rette sig. På kort sigt kan aktien stige til på længere sigt endnu højere. De resterende positioner har alle en relativ lang tidshorisont med + 6 måneder. I tilfældet Royal Unibrew vil der i år indtræffe et niveauskift i såvel omsætning som indtjening efter indlemmelsen af den finske bryggerigruppe Hartwall. Vi tror, at det kan føre til yderligere kursfremgang op til 800-niveauet, hvor aktien formentlig vil blive solgt. I Carlsberg ved vi ikke hvor længe det vil vare, men ideen er at satse på et brud opad, hvor 610 længe har bremset. Når/hvis vi ser et brud herover, kan aktien vel stige til Zealand Pharma blev købt meget dyrt, idet vi efter en kursstigning fejlagtigt troede på et gennembrud opad. Det kom ikke, og i stedet er positionen blevet mere langvarig. Et ellers lovende udviklingsprojekt er blevet forsinket, og vores tidshorisont i aktien er derfor blevet udskudt tilsvarende. Med mindre der kommer flere 14

15 skuffelser, er det hensigten at fastholde positionen til vi minimum ser kurs 125. Biotek er altid behæftet med høj risiko men også et stort potentiale. Vi venter tålmodigt herpå. G4S fik sidste år ny topchef, der straks gennemførte en række opstramninger, nedskrivninger og en emission for at styrke økonomien. De positive effekter heraf mangler fortsat, men vi tror, at selskabet er i en form for turnaround. Hvis de kommende regnskaber bekræfter dette, kan Upsiden blive stor. Vi mener, at der er potentiale til en stigning til 26-27, idet vi her har et teknisk gab og gabs bliver normalt altid lukket. Kommer tid kommer råd. FLSmidth og finske Outotec leverer begge udstyr til mineindustrien, som nu er præget af en lav/udskudt investeringsaktivitet. Begge selskaber er vant til at leve med de cykliske bevægelser mellem høj- og lavkonjunktur i sektoren, og for tiden er vi svagt på vej opad efter en mat periode. Begge aktier har et stort potentiale. Outotec købte vi medio 2013, idet det frem mod halvårsregnskabet viste sig, at hele 22 pct. af de udestående aktier var udlånt til shortformål. Vi kender ikke det aktuelle tal for shortpositionerne, men vi tror, at tallet fortsat er meget højt. Når shorterne på et tidspunkt skal dække sig ind, kan opturen i Outotec blive markant. Vi gætter på + 50 pct. i aktiekursen, hvorfor vi ikke forventer at sælge Outotec, før vi ser en kurs omkring 12. Det svenske medicinalfirma Meda købte vi sidste år, idet rygterne om et bud på selskabet tiltog i styrke. Desværre viste det sig, at der ikke var hold i rygterne. Siden har kursudviklingen været flad. Ud fra fundamentale forhold anser vi fortsat et bud for muligt, og i givet fald vil det nok ligge i niveauet 125 SEK. Vi tør derfor ikke sælge aktien, selvom dens kursudvikling umiddelbart har været skuffende. Sidste aktie i porteføljen er det norske borerig-firma Fred. Olsen Energy. Et let skuffende Q3 regnskab sendte kursen ned fra 285 niveauet til 250 NOK, hvor vi købte aktien. Kursfaldet fortsatte dog til 225, hvorfra vi nu atter ser kursfremgang. Vi holder fast i aktien, da vi forventer en stærk indtjening. For 2013 estimerer vi EPS til 27 NOK og for 2014 til 33 NOK, hvorved aktien handler til en P/E 2014E (244:33) på kun 7,4. Læg dertil udsigten til et ordinært udbytte på 10 NOK og formentlig også i år et ekstraordinært udbytte på 10 NOK. Det vil i så fald svare til et direkte udbytteafkast på 8,2 pct. Det fås ikke meget bedre. Vi kan i løbet af kort tid få behov for at skaffe likviditet (=behov for frasalg af en af aktierne i porteføljen), idet vi afventer tilbuddet fra norske Songa Offshore om køb af nye aktier til kurs 2,5 NOK. Det er vores intention at deltage i denne emission, som vi har ret til, da vi ejede aktien på opgørelsestidspunktet i november. Vi solgte imidlertid moder-aktien for at undgå et muligt kurstab, når selve tegningen kommer. For nærværende er porteføljen således sammensat af en temmelig høj andel af positioner, hvor det kan tage tid at nå vore kursmål. Ca. 40 pct. af porteføljen består heldigvis af aktier, der inden for et kortere tidsrum må kunne nå deres kursmål, hvilket giver os tilstrækkelig mulighed for at kunne handle aktivt med denne del af formuen. Meget kan ændre sig i årets løb, men det ovenfor nævnte er udgangspunktet for den kortsigtede modelportefølje her medio januar

16 REDNINGSPAKKE NR. 2 TIL REALKREDITTEN OG FLEX-LÅNERNE Lynaktionen i november med at introducere et nyt sikkerhedsnet under Flex-låneordningerne lykkedes ikke. Man havde dog gjort regning uden vært, idet forslaget var alt for groft konstrueret set ud fra investorernes synspunkt. Nu det blev til en OM er, og erhvervsminister Sass Larsen kan dermed for anden gang træde frem med stolthed som ministeren, der vil redde de danske boligejeres gunstige låneordninger og hele det danske realkreditsystem. Udgave nr. 2 indebærer en række ændringer fra første udkast for at imødekomme investorerne, hvor udenlandsk kapital er i centrum. Ideen er den samme, men indholdet er modificeret på flere punkter. Kernen i problemerne er, at Flex-lån/lavt renteniveau/afdragsfrihed/sdo-følsomhed over for ejendomsprisernes udvikling/realkreditselskabernes likviditet-tab-solvens-credit rating er filtret sammen som en sprængfarlig cocktail. Fast ejendom udgør de danske borgeres afgørende aktiv og dermed formue, hvilket betyder, at hele økonomien i samfundet påvirkes af styrken i boligmarkedet. En krise vil kunne starte en kædereaktion med domino-effekt, som hurtigt vil ramme ind i banksystemet pga. denne sektors direkte og indirekte eksponering i udlån til boliger og de store bankers ejerskab af datterselskaber inden for realkredit. Opgaven er blevet defineret som en form for begrænsning af en rentestignings størrelse, altså et loft for et rentehops omfang. Man vil ændre vilkårene på nyudstedte obligationer fra Flex-lån, således at renten ikke kan stige mere end 5,0 pct. ved førstkommende refinansiering, og desuden vil den normale kontante indfrielse ved udløb blive suspenderet, såfremt der ikke er tilstrækkeligt med købere (volumen) ved udbudsrunden for denne refinansiering. Obligationsejerne vil i en sådan situation blive låst inde og tvunget til at acceptere et års yderligere løbetid. De skal påtage sig denne ukendte risiko og vil derfor kræve en højere rente (risikopræmie), må man formode. Den vigtigste ændring fra Udgave nr. 1 til nr. 2 er, at obligationsejerne af eksempelvis Flex1 papirer ikke tvangsombyttes til et fastforrentet lån med restløbetid som de underliggende faktiske realkreditlån men derimod kun til en ny etårig obligation med max. +5,0 pct. som stoppunkt for en renteforhøjelses størrelse. Desuden vil reglerne ikke som i Udgave nr. 1 komme til at omfatte 5-årige Flex-lån men kun op til 3 årige Flexlån. I praksis vil det give anledning til en del overgangsbesvær, idet der jo er eksisterende lån udstedt på gamle vilkår, som først ved refinansieringen vil skifte over til de nye bestemmelser. Her står obligationsejerne frit mht. genplacering og kan ikke fryses inde. Første udstedelse med nye vilkår vil ske fra men kun for værdipapirer med op til 14 måneders løbetid. De resterende obligationer vil først skifte over til den nye lovs regelsæt fra Året 2014 bliver således en overgang. Med op til 3 års løbetid for nye lån udstedt i år, vil hele ændringen i praksis komme til at strække sig frem til Et andet forhold er også værd at hæfte sig ved. Det drejer sig om nye regler med tvangsomlægning i tilfælde af afvikling af et realkreditinstitut (en aldeles relevant vinkel i tilfælde af et markant rentehop opad og dermed mulighed for en bred krise på ejendomsmarkedet). I en sådan situation vil Flex-lån blive tvangsomlagt til et obligationslån med fast rente med en løbetid svarende til de underliggende lån. Det er en form for fine print, hvorved obligationskøberne (kreditorerne) vil blive låst inde og øjeblikkelig skifte over til lange papirer med stor kursfølsomhed. Dermed vil der være en voldsom kursrisiko (tab) i tilfælde af en sådan operation. Til gengæld opnås en stor fordel for låntagerne og administratorerne (det danske samfund) ved at man undgår behov for en stor kapitaltilførsel. Også denne klausul er født uklar, og investorerne vil formentlig betragte den som et væsentligt element, da der her benyttes netop den mekanisme, som blev fremlagt i det første forslag som en generel regel, men altså i udgave nr. 2 begrænses til kun at blive udløst i tilfælde af en situation med afvikling af et dansk realkreditselskab. Ingen har oplevet dette, men som klausulen jo antyder alene i kraft af sin fremkomst i denne plan, så kan det ikke udelukkes i tilfælde af et større sammenbrud omkring renteforhold og boligpriser. 16

17 Sandsynligheden for en sådan situation må vurderes som lav, men til gengæld vil en 1-årig Flex-obligation så blive forvandlet til et op til 29 årigt værdipapir, hvor tabene på boligejerne vil ramme stort set direkte igennem, da egenkapitalen i realkreditselskabet vil være forsvundet. Kurstabet ved forvandling til en sådan Junk obligation kan blive stort, da få investorer vil kunne leve med en så lang tidshorisont for en nødlidende placering. Fremtidssikring af dansk realkredit Overskriften fra ministeriets side er nok mere korrekt end folk og medier opfatter det. Udfordringen består i at få nedbragt risikoprofilen for det danske realkreditsystem og sikre dets overlevelsesevne i tilfælde af en voldsom udvikling i negativ retning. Man tænker nok primært på det systembevarende og dermed reduceret fare for en krise med behov for statslig intervention med nødhjælp. De fleste Flex-lånere tager nok forandringen for pålydende som en udstrakt hånd til dem, men det er det kun indirekte ved at fungere som en stopklods i tilfælde af en eskalerende krise for renter og boligpriser. Realkreditselskaberne er nemlig blevet det svage led i kæden. Set i forhold til bankerne udgør de også et stort risikoproblem, da bankerne er dybt involveret i realkredit via koncernforhold (Danske Bank og Nordea) og i rollen som kreditgiver af topfinansieringslån. Hertil kommer eksponeringen i forbindelse med formidling af realkreditlån med en delvis risiko herpå. Banksektoren er afgørende eksponeret mod risikoforholdene i realkreditområdet. Nykredit er i den sammenhæng særpræget ved at have en omvendt struktur, hvor der er en bank som datterselskab. BRF har samme struktur men i langt mindre format, og selskabet er fremdeles den ikke-bundne aktør med en særlig profil. Endelig er DLR med i spillet men med ejermæssig opbakning fra den stadig mindre gruppe af mindre pengeinstitutter. I kraft af DLR s overraskende nominering af en status som SIFI virksomhed fik man tildelt en slags goodwill, men selve strukturen heri forekommer da også at være bagvendt, nemlig at der politisk blev presset en sådan kvalificering igennem af hensyn til dansk landbrug, og adressen for takken er næppe svær at finde i det politiske landskab af partier. Mareridtet vil være en situation, hvor renten udefra pludselig presses op ad - eksempelvis i tilfælde af en ny Finanskrise. Hvis de store beløb, som svømmer rundt med placering i Flex-obligationer, så vælger ikke at reinvestere og i stedet trækkes hjem fra udlandets side, vil der blive lavvande i valutakassen, hos alle realkreditselskaber og dermed også på det danske pengemarked. Et ryk opad i rente vil straks efter kunne ramme boligpriserne med et dyk og evnen til at betale ydelserne vil falde og føre til flere restancer med udløsning af tvangsauktioner som sidste skridt. Imidlertid er selve realkreditssystemet endnu mere følsomt, idet SDO-papirer (Særligt Dækkede Obligationer) skal opretholde fuld sikkerhedsmæssig værdi i de underliggende pantebreve (ejendomspriser) og de voksende supplerende sikkerheder (mankoen), hvor realkreditselskabet står med ansvaret for fremskaffelse af denne reguleringspost. Under en krise kan det blive svært at klare denne opgave, hvorved Staten ultimativt må træde til for at undgå Default og dermed krav om afvikling af det pågældende realkreditselskab. Flex-lånene har været ideelle i årene med lavrente-politikkens æra. Mange års udnyttelse af de stadig mere gunstige lave renter i form af Flex-lån fik et sidste skub i form af inflow af kapital fra de svage Euro-lande (Safe Haven flugt). Derfor er vi havnet i en situation, hvor der er mulighed for et dramatisk omskift og dermed en form for chok for hele økonomien. Ingen tør tænke et sådant katastrofe-forløb igennem. De nye regler skal udgøre en form for dige og forsinkelsesmekanisme. I praksis for låntagerne F5-lån er ikke omfattet af de nye regelsæt, der kun dækker løbetider op til 3 år. Som nævnt vil det i indeværende år kun være 1-åige Flex-lån, som vil blive udstedt med de nye vilkår for obligationsejeren og låntager. Der er i praksis lagt op til en form for glidende overgang. Den store udfordring kommer til efteråret med refinansieringer, der kulminerer ved terminen

18 For det første kan man spørge, hvor stor rentestigningen vil blive set i forhold til de gældende bestemmelser? Det er umuligt at besvare og vil formentlig være et beskedent tal under de nuværende gunstige forhold med overflod af kapital på besøg her i landet. Vores gæt er ca. +0,10-0,15 pct. Derimod kan det hurtigt løbe løbsk i tilfælde af blot udsigt til problemer, idet investorerne (der består af store og professionelle aktører i al væsentlighed), hurtigt vil tage flugten. Down Side Risk kursmæssig er nemlig stor - uagtet sandsynligheden herfor er lav. Disse værdipapirer vil få en ny og labil natur, hvor de let kan få overbalance og så få svært ved at rette sig op igen. Renteloftet for et ryk opad på max. 5 pct. ligner nogle af de eksisterende renteloft produkter, men her bliver der tale om en generel, kollektiv ordning. Det skal dog understreges, at dette maksimum kun gælder én gang. Hvis næste runde sender renten yderligere op ad, vil der ikke være nogen stopklods i runde 2. Imidlertid findes der en anden musefældeklausul omkring manglende evne til placering og dermed indefrysning for obligationsejerne, hvilket dog vil være en uklar situation. Overvæltning af risiko fra låntager til långiver (obligationsejerne) er i sig selv en positiv faktor for folk, der optager lån - men det er ikke uden betaling i form af en merpris. Pointen synes derfor at være, at de nye bestemmelser først og fremmest vil fungere som beskyttelse af de kreditydende selskaber, og denne buffer kan så reducere en negativ bølge til gavn for låntagerne i anden omgang. Valg af lånetype vil ikke blive ændret af de nye bestemmelser. F5 ser ud til at komme i klemme, og F3 vil dermed blive en mere interessant mulighed men først efter F1 vil fremstå som en mere beskyttet lånetype og derfor kan endnu flere boligejere tænkes at vælge den rene vare. Det store gab mellem Flex1 og fastforrentede lån indebærer fortsat skævvridning til fordel for de korte og ustabile lånetyper, hvorved den samlede Flex-risikoeksponering vil forblive høj. I praksis for obligationskøberne På investorsiden bliver der god tid til at overveje holdningen eller praksis omkring klassificering af de nye danske Flex-obligationer. Det er en fordel, da der er en række nye egenskaber at tage stilling til, som indebærer at disse værdipapirer ikke længere vil være klare og entydige i deres udformning. En nølende og tilbageholdende attitude må forventes, og det vil først være til december-terminen, at man for alvor behøver at lægge sig fast på en model i prisdannelsen. Med andre ord må det formodes, at udstedte obligationer fra starten i april frem til november vil blive holdt tæt på udstederne selv, herunder deres moderbanker og depoter for kunder. Det vil give mulighed for at påvirke prisfastsættelsen i positiv retning, da udbyderne i sagens natur har gavn af en lav risikopræmie. I øjeblikket angives hele 55 pct. af de udstedte Flex-obligationer at befinde sig i det danske bank-og realkreditsystem, altså næsten internt. Strukturen skyldes den voldsomme mængde af udenlandsk valuta, som er havnet her i landet og følgelig rigelig likviditet, som skal placeres. Dette enorme selvbehold viser samtidig, at den eksterne soliditet og likviditet ikke er så høj som de formelle tal angiver. Nye EU-regler vil i 2015 ændre denne situation afgørende. En reduktion i efterspørgslen må påregnes at blive en konsekvens, som ikke kan modvirkes via højere rente, og virkningen heraf vil i sagens natur blive et skub op ad i renten. Omfanget af denne forskydning er måske det vigtigste spørgsmål, men det vil først blive klarlagt om næsten et år. Påvirkningen af renten i form af en risikopræmie til dækning af de nye forhold, som kreditor nu skal påtage sig, vil dels afhænge af dette forhold og dels af mere stringente kalkuler af disse optioners formodede værdi. Da det drejer sig om ekstreme situationer (out of the money optioner) er det umuligt at udregne præcis. 18

19 Udfaldsrummet vil være relativt stort, men heldigvis drejer det sig i øjeblikket om små tal pga. det uhørt lave renteniveau. Som nævnt ovenfor gætter vi på en effekt i størrelsen +0,10-0,15 pct. under de nuværende gunstige og stabile forhold på kapitalmarkedet. Truende Worst Case situationer vil hurtigt kunne eskalere som følge af den udvidede investor-risiko, hvorved ejerne vil acceptere en stor discount ved salg for at slippe væk i tide. Rekonstruktion af et realkreditselskab kan blive næsten umuligt at gennemføre, da de stærke kunder vil flygte og dermed stiger tabene voldsomt på de resterende, således at prisforhøjelser vil være virkningsløse. Konklusionen kan blive, at en lille slagside kan tippe skuden rundt, dvs. en labil situation. Perspektivet i 2014 for danske realkreditlån De nye beskyttelsesforanstaltninger vil kun langsomt træde i kraft, og hele 2014 vil derfor være underlagt de gamle regler i praksis, dvs. samme risici som tidligere. I 2015 indføres nye EU-regler omkring egne beholdninger, og der må også forventes indført strammere normer for egenkapitalens andel af balancesummen i de kommende år for at følge den internationale udvikling. Fastholdelse af SIFI-status vil også kræve fokus på en lav risikoprofil og give begrænset handlefrihed. I de nærmest kommende år er der således udsigt til stramninger af kreditudbuddet via reguleringerne. Renteudviklingen indtager den centrale rolle, og det ekstremt lave niveau udgør fortsat en væsentlig støtte for boligmarkedet. Hvornår og hvordan renterne vil stige til et mere normalt niveau set i forhold til inflation og statsunderskud vides ikke, men processen er indledt i USA på obligationsmarkedet. Afdragsfrie lån blev indført i 2003 og derfor skifter et stigende antal lån over til afdrag efter at de i reglen 10 år med afdragsfrihed løber ud. Den samlede ydelse stiger derfor betydeligt for disse boligejere. Puklen af udbudte boliger er ikke nedbragt for alvor, selv om der har været fornyet køberinteresse for især ejerlejligheder i de største byer. For realkreditten ser flaskehalsen ud til at være SDO-kravene om fuld sikkerhed i form af aktiver, og dermed presses disse selskaber likviditetsmæssigt, ligesom rating bureauerne må se på dette problem med stor alvor. Generelle informationer: Aktieinfo Danmark ApS og vore skribenter kan ikke drages til ansvar for rigtigheden af de nævnte oplysninger i magasinet Aktieinfo, ej heller for opstået tab eller manglende fortjeneste som følge af, at råd og forslag følges, og efterfølgende viser sig at være tabsgivende eller resulterer i ikke opnået fortjeneste. Aktieinfo og dets ansatte kan have aktier i selskaber, som omtales i magasinet. Vi anbefaler altid læserne at rådføre sig med et pengeinstitut eller en børsmægler forinden der disponeres, Der er ikke tale om opfordringer til at købe eller sælge værdipapirer. Investering på de finansielle markeder er forbundet med risiko. Alle grafer i magasinet leveres af Magasinet er til personligt brug og må ikke videredistribueres til tredjemand. 19

DAF Århus 04-12-2013. Program: Indledning. Status på markedet. Hvad kan der tænkes at ske i 2014? Aktietips. Pause. Kort præsentation af Aktieinfo.

DAF Århus 04-12-2013. Program: Indledning. Status på markedet. Hvad kan der tænkes at ske i 2014? Aktietips. Pause. Kort præsentation af Aktieinfo. DAF Århus 04-12-2013 Program: Indledning. Status på markedet. Hvad kan der tænkes at ske i 2014? Aktietips. Pause Kort præsentation af Aktieinfo. Spørgsmål. www.aktieinfo.net/abb Aktieinfo gør-det-selv-aktiefolkets

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån?

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? 27. august 2010 Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? I sommerens løb er kursen på de 30-årige fastforrentede 4 % lån steget ganske pænt. I skrivende stund ligger kursen på den 30-årige 4 % obligation

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

DAF trekant investormøde den 21. marts 2013

DAF trekant investormøde den 21. marts 2013 DAF trekant investormøde den 21. marts 2013 Introduktion til Jesper Lund Din strategi som investor Markedspsykologi Investeringsstrategi Sådan investerer jeg Eksempel på analyse og beslutning Spørgsmål

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - AUGUST 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - AUGUST 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - AUGUST 2015 MARKEDSKOMMENTAR AUGUST 2015 Positive afkast indenfor såvel aktier som obligationer i juli Juli var en positiv måned for afdelingerne understøttet af stigende kurser

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 MARKEDSKOMMENTAR FEBRUAR 2015 Centralbankerne overgår hinanden Nu med ECB i front Mere end seks år efter at den amerikanske centralbank initierede det første af sine

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Dagens makronyt Fed uden overraskelser

Dagens makronyt Fed uden overraskelser Dagens makronyt Fed uden overraskelser Fed vil undgå at forurolige de finansielle markeder, så vent ikke de store overraskelser i aften. ECB fremlægger i dag sin kvartalsvise undersøgelse af bankernes

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året!

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! Nyhedsbrev Kbh. 3.okt 2014 Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! I september måned så vi en konsolidering på aktie- og obligationsmarkederne. Den svage europæiske økonomi og ECB kommende

Læs mere

Aktiespareklubben PointFigure.Dk April 2012, nr. 1

Aktiespareklubben PointFigure.Dk April 2012, nr. 1 Nyhedsbrev for aktiespareklubben PointFigure.Dk Aktiespareklubben PointFigure.Dk April 2012, nr. 1 Kommentarer siden sidst USA s jobmarked skaber ikke så mange nye arbejdspladser, som markederne havde

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år!

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Nyhedsbrev Kbh. 5. jan. 2015 Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Året sluttede med en mindre stigning på 0,2-0,3 % pga. lavere renter og en svækket euro. Dermed har vi nu haft

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Side 1 af 7 Signallisten skifter fra storm til ustadigt. Tre nye køb-signaler på listen 3. februar 2012 - Af Jesper Lund, direktør for Delfin Invest Aktiebarometeret stiger til 40. Det øger muligheden

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

COWI-koncernen. Halvårsrapport januar-juni 2005. Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.)

COWI-koncernen. Halvårsrapport januar-juni 2005. Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.) Halvårsrapport januar-juni Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.) Resultat af primær drift er øget fra 48 mdkk til 57 mdkk (+20 pct.) Overskudsgrad er øget fra 3,8 pct.

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Q1 2015. Markedskommentar

Q1 2015. Markedskommentar Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2015 Et godt Nytår starter som bekendt med en stor nytårsraket, og man må sige, at aktiemarkederne er startet året 2015 som en

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Jeg vil forsøge at tage temperaturen på FLSmidth (hvad kan vi vente os, af en kommende Q2 rapport)

Jeg vil forsøge at tage temperaturen på FLSmidth (hvad kan vi vente os, af en kommende Q2 rapport) Jeg vil forsøge at tage temperaturen på FLSmidth (hvad kan vi vente os, af en kommende Q2 rapport) Opgaven er at finde ud af, hvordan det går for FLS med at leve op til egne forventninger for 2011, her

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2013. Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal. Afkast på forskellige aktivtyper i kvartalet

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2013. Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal. Afkast på forskellige aktivtyper i kvartalet Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal Året 2013 startede på den samme positive facon, som 2012 sluttede: Investorerne ville have afkast og de var dermed villige til at påtage

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Side 1 af 7 Stocks are for the long run 22. juni 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund beholder sin investeringsgrad på 100 procent - og dét på trods af, at afkastet på Lunds tekniske modelportefølje

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - JUNI 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - JUNI 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - JUNI 2015 MARKEDSKOMMENTAR JUNI 2015 USA kæmper for at genfinde kadencen De fleste amerikanske konjunkturindikatorer peger på moderat vækst i USA i andet kvartal, efter at reviderede

Læs mere

Dansk Aktiemesse 2011 København 20. september. Koncerndirektør Lars Bonde. Præsentation kan downloades på www.tryg.com

Dansk Aktiemesse 2011 København 20. september. Koncerndirektør Lars Bonde. Præsentation kan downloades på www.tryg.com Dansk Aktiemesse 2011 København 20. september Koncerndirektør Lars Bonde Præsentation kan downloades på www.tryg.com Forbehold Visse udsagn i denne præsentation er baseret på ledelsens opfattelse, antagelser

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q4 2014

Markedskommentar Orientering Q4 2014 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

PULJENYT FORSIKRINGER ER EN VIGTIG DEL AF DIN PENSIONSORDNING. Oktober 2010 AFKAST FOR 3. KVARTAL 2010 INDHOLD

PULJENYT FORSIKRINGER ER EN VIGTIG DEL AF DIN PENSIONSORDNING. Oktober 2010 AFKAST FOR 3. KVARTAL 2010 INDHOLD PULJENYT Nr. Oktober Puljeafkastet kan følges måned for måned på www.sparnord.dk/investering/puljenyt Det næste nummer af PuljeNyt findes også her - ca. måned efter udgangen af hvert kvartal. AFKAST FOR.

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

Flexlånere sparer fortsat penge

Flexlånere sparer fortsat penge 7. november 2011 Flexlånere sparer fortsat penge Mange kritikere af FlexLån har gennem tiden spået, at flexlånerne ville komme til at betale dyrt, hvis der opstod ubalance i det finansielle system, og

Læs mere

Et højt og sikkert afkast. PLUS Basisrente 2008 PLUS Extrarente 2008

Et højt og sikkert afkast. PLUS Basisrente 2008 PLUS Extrarente 2008 Et højt og sikkert afkast PLUS Basisrente 2008 PLUS Extrarente 2008 Tegningsperiode: 25. februar - 10. marts 2003 Innovation Op til 10% i årlig rente PLUS Invest tilbyder nu to nye obligationsprodukter,

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q2 2012

Markedskommentar Orientering Q2 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

International økonomi & Finansiering

International økonomi & Finansiering International økonomi & Finansiering International økonomi Hvorfor international økonomi? Massivt opkøb i statsobligationer Britiske topchefer kræver fortsat EUmedlemsskab Amerikanske investorer afventer

Læs mere

KK STOXX 2015 - KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION

KK STOXX 2015 - KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION KK STOXX 2015 - KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION ALM. BRAND BANK KK STOXX 2015 er en obligation, hvor afkastet er afhængigt af kursudviklingen på aktierne i 50 af de største virksomheder

Læs mere

Guide til årsopgørelsen 2012

Guide til årsopgørelsen 2012 Guide til årsopgørelsen 2012 Sådan indberetter du din skat, når du ejer investeringsbeviser Indholdsfortegnelse Guide til skatteopgørelsen for 2012... side 3 Har du solgt beviser i 2012?... side 4 Brug

Læs mere

Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5

Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5 Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5 Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Årsrapport 2013/14 for Aller Holding A/S Aller Holding A/S har udsendt sin årsrapport for regnskabsåret

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Diamanter er en god alternativ investering

Diamanter er en god alternativ investering MANDAG 5. JANUAR NR. 2 / 2015 Får du nok ud af din formue? landbobanken.dk/privatebanking 70 200 615 - pb@landbobanken.dk Diamanter er en god alternativ investering Efterspørgslen stiger på de små smukke

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Tirsdag den 23. oktober 2012

Tirsdag den 23. oktober 2012 Tirsdag den 23. oktober 2012 Dagsorden Velkommen! Ejendomsinvestering hvorfor investering i fast ejendom? Cheføkonom Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark. Udfordringer & muligheder i det danske

Læs mere

PLUSINVEST Nyhedsbrev 1/2005

PLUSINVEST Nyhedsbrev 1/2005 Opdateret 13. april 2005 PLUSINVEST PLUS Global 2007 PLUS Basisrente 2008 PLUS Extrarente 2008 PLUS 5 Index Basis 2008 PLUS 5 Index Super 2008 PLUS 5 Index Rente 2009 PLUS 5 Index Super 2009 PLUS 5 Index

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere 16. januar 2012 3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere De historiske rentefald i kølvandet på den sløje økonomiske udvikling har betydet, at det nu er blevet muligt at optage 3,5 % fastforrentet

Læs mere

Bliv bedre til at investere

Bliv bedre til at investere liv bedre til at investere Hvad der er godt og skidt at sætte sparepenge i lige nu, giver børseksperten Lars Tvede et par bud på her. På flere områder ser han både store trusler og muligheder. Juni 2012

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Tirsdag 17. marts 2015

Tirsdag 17. marts 2015 Tirsdag 17. marts 2015 AktiePost udkommer i denne uge en dag før sædvanligt. Det skyldes, at jeg deltager i det møde, som Dansk Aktionærforening arrangerer i København. I år vil det mest handle om investeringsforeninger.

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje Aktiemarkedet efter finanskrisen Direktør Søren Astrup Formuepleje Danske aktier: - hvorfor blev 2009 godt? 2008 burde indtræffe én gang på 200 år (100/0,5) 14 12 Fordeling af aktieafkast i Danmark 1925-2009

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere