Denne publikation kan med tydelig kildeangivelse frit anvendes og kopieres.

Transkript

1 DIMITTENDUNDERSØGELSE 2009

2 Dimittendundersøgelse 2009 Distribution: KarriereCentret Campusvej Odense M Telefon: Telefax: karrierecenter@sdu.dk Website: Redaktion: Jacob Krummes, Syddansk Universitets KarriereCenter Udgivelse: Odense, januar 2010 Denne publikation kan med tydelig kildeangivelse frit anvendes og kopieres.

3 DIMITTENDUNDERSØGELSE 2009

4 Indhold Forord... 3 Om Dimittendundersøgelsen Arbejdsmarkedet for højtuddannede... 5 Kapitlets hovedkonklusioner: Beskæftigelse og ledighed Hvor bliver dimittenderne ansat? Geografi og mobilitet Det første job Kapitlets hovedkonklusioner: Overvejelser om job, information og vejledning Kilder til jobsøgning Fra dimission til job AF/Jobcenter og A-kasse Praktik- og projektsamarbejde Studiejob Kvalifikationer og kompetencer Kapitlets hovedkonklusioner Uddannelsen og arbejdsmarkedet Jobfunktioner Kvalifikationer og kompetencer Sammenhæng mellem job og uddannelse Højtuddannede ledere Selvstændighed og iværksættere Kapitlets hovedkonklusioner: Ledighed Kapitlets hovedkonklusioner: Dimittendårgange og ledighedsperiode Jobsøgning og ledighedsbekæmpelse Metode Population Svarprocent

5 6.3 Indsamlingsmetode Spørgeskema konstruktion Non-respondent analyse Fortrolighed Generelle og specifikke usikkerhedsmomenter Kvaliteten af data

6 Forord Med denne rapport fremlægger KarriereCentret på Syddansk Universitet en række hovedtendenser og konklusioner fra Dimittendundersøgelsen Nærværende undersøgelse er en fortsættelse af Kandidatundersøgelsen 2005 som for første gang kortlagde vore dimittenders beskæftigelsesmønstre. Det gav os uvurderlig indsigt, som gjorde os i stand til at tilbyde vores studerende endnu bedre information, vejledning og rådgivning. Med nærværende undersøgelse ønsker vi at opdatere vores viden om dimittendernes erhvervs- og karriereveje, og vi vil, hvor det er muligt, trække tråde til Kandidatundersøgelsen Om Dimittendundersøgelsen 2009 Årets undersøgelse omfatter en totalundersøgelse af 5894 bachelorer og kandidater dimitteret fra Syddansk Universitet i perioden 2. oktober maj Kriterierne for at deltage i undersøgelsen var, at respondenten havde erhvervet en bachelor- eller kandidatgrad indenfor dette tidsrum, og at vedkommende ikke længere var indskrevet som fuldtidsstuderende ved Syddansk Universitet (undtagelsen i denne forbindelse er dimittender, som er indskrevet som ph.d.-studerende). Respondentgrundlaget udgør 2424 bachelorer og kandidater (svarprocent på 41%). I analysen benyttes desuden, hvor det forekommer relevant, resultaterne fra den landsdækkende humanistundersøgelse, der blev udarbejdet i 2008, som et samarbejde mellem de danske universiteter. Undersøgelsen er udarbejdet af KarriereCentret på Syddansk Universitet med bistand fra Studiekontorets enhed for Analyse & Kvalitetsudvikling. Undersøgelsen blev gennemført som internetbaseret spørgeskemaundersøgelse i perioden maj juni Spørgeskemaet var inden udsendelsen til gennemsyn hos enheden for Akkreditering og Analyse samt hos både Det Naturvidenskabelige og Tekniske Fakultet. Respondentdataene er indsamlet i perioden 12. maj til 31. juli. I første omgang fik respondenterne tilsendt et brev med posten med en introduktion til undersøgelsen og en opfordring til at deltage samt en kode til en webside, hvor de kunne besvare spørgeskemaet. Primo juni udsendtes et postkort med en opfordrende hilsen inklusiv kode til de respondenter, der endnu ikke havde svaret. Ultimo juni og frem til midten af juli blev der ringet rundt til de respondenter, der endnu ikke havde svaret. De respondenter, som vi fik telefonisk kontakt med, kunne såfremt de havde lyst til at deltage i undersøgelsen, vælge at lade sig telefoninterviewe eller selv udfylde spørgeskemaet via internettet. Rådataene, som ligger til grund for nærværende undersøgelse, har langt flere anvendelses- og udspeciferingsmuligheder end det har været muligt at gengive her. Datamaterialet vil endvidere blive brugt til akkreditering, fagspecifikke opgørelser, arrangementer, informationsmateriale om uddannelser. Herudover arbejdes der på at etablere en database indeholdende rådata fra Kandidatundersøgelsen 2005, Humanistundersøgelsen 2007 og naturligvis Dimittendundersøgelsen Dimittender er fællesbetegnelsen for hele gruppen af respondenter, når ikke andet er angivet. I andre sammenhænge bruges betegnelsen oftest om nyuddannede, dvs. kandidater eller bachelorer, der er færdiguddannede indenfor de sidste 12 måneder, men dette er ikke tilfældet i nærværende undersøgelse. Kandidater er dimittender fra Syddansk Universitet, der har gennemført en 5-årig uddannelse, og som er dimitteret med en kandidatgrad som eksempelvis cand.scient., cand.mag. eller cand.merc. 3

7 Bachelorer er dimittender fra Syddansk Universitet, der har gennemført en 3-årig uddannelse, og som er dimitteret med en BA-grad, eksempelvis HA, BA Int., BA mag., BA scient. etc. Vi vil gerne takke alle der har hjulpet til i forbindelse med undersøgelsen med sparring, konstruktiv vejledning, korrektur, telefoninterviews og ikke mindst praktisk arbejde. Det har været en meget stor hjælp. December 2009 Jacob Krummes KarriereCentret Syddansk Universitet 4

8 1. Arbejdsmarkedet for højtuddannede Exceptionel høj beskæftigelsesprocent og lav dimittendledighed har været buzzwords de seneste 5 år, når arbejdsmarkedet er blevet analyseret. I det følgende afsnit vil der blive set nærmere på dimittendernes generelle beskæftigelse, beskæftigelsen for enkelte områder samt aftagervirksomhederne herunder deres størrelse, branche og geografi. Kapitlets hovedkonklusioner: Næsten 8 af alle dimittender fra Syddansk Universitet er i job. 73% af alle dimitterede bachelorer er i arbejde. Det er en stigning på 10 procentpoint i forhold til Kandidatundersøgelsen fra Naturvidenskab og Samfundsvidenskab har den laveste ledighedsfrekvens. Kun 4% af dimittenderne fra de to fakulteter er ledige. Over halvdelen af dimittenderne finder arbejde i Region Syddanmark. Der er stor regional og uddannelsesmæssig forskel på tallene. Størstedelen (henholdsvis 71% og 6) af de samfundsvidenskabelige og humanistiske dimittender fra Odense flytter fra Fyn, mens ca. 6 af de færdiguddannede fra Kolding og Sønderborg bliver ansat i Syd- og Sønderjylland. 57% af de færdiguddannede forbliver i regionen, hvilket svarer til en stigning på 10 procentpoint i forhold til Over halvdelen af alle dimittender fra Syddansk Universitet bliver ansat i den private sektor. Næsten en tredjedel af dimittenderne (28%) bliver ansat i staten. En eksplosiv vækst ses i antallet af ansatte humanister, idet frekvensen i 2009 er 35% mod kun 16% i ud 5 dimittender er ansat i en produktions- eller fremstillingsvirksomhed (industri). Over en tredjedel af alle dimittender er ansat i små eller mellemstore virksomheder. Næsten 4 er ansat i en privat virksomhed eller koncern med mere end 1000 ansatte. af dimittenderne fortsætter på en fuldtidsuddannelse, mens 8% er ledige. 5

9 1.1 Beskæftigelse og ledighed Den generelle jobtendens har ikke ændret sig nævneværdigt de sidste 5 år. Som det fremgår af figur 1.1.1, så er tabellerne for 2005 og 2009 stort set identiske. Det gør sig stadig gældende, at 8 ud af 10 dimittender er i arbejde. Af de sidste er mere end halvdelen i gang med en fuldtidsuddannelse på en anden institution (5%) eller er ansat i et ph.d.-forløb (5%). Antallet af ledige dimittender er faldet med et enkelt procentpoint i forhold % 78% Jobtendens Syddansk Universitet Dimittendundersøgelsen 2009 (n=2328) Kandidatundersøgelsen 2005 (n=3108) I arbejde (herunder orlov, job med løntilskud o.l.) 11% 8% 9% I fuldtidsuddannelse (kandidatuddannelse eller ph.d.) Ledig 3% 3% Selvstændig Figur 1.1.1: jobtendens Syddansk Universitet total Generelt fordeler tallene sig jævnt mellem kønnene. 79% kvinder og 81% mænd er i beskæftigelse. Syddansk Universitet oplevede i kandidatundersøgelsen fra 2005 et markant udsving i forhold til den kønsfordelte ledighed, hvor 5% flere kvinder var uden job i forhold til mænd. I 2009 er tallet næsten udlignet således, at kun 2% flere kvinder end mænd er ledige (figur 1.1.2). 6

10 I arbejde (herunder orlov, job med løntilskud o.l.) I fuldtidsuddannelse (fx kandidatuddannelse eller PhD) Ledig/arbejdsløs Selvstændig (herunder konsulent, free-lance etc.) % 81% 11% 9% 8% 6% 2% 3% Kvinder Mænd Figur : Jobtendenser fordelt på køn Akademikernes Centralorganisation (AC) har pr. 1. juli 2009 opgjort det gennemsnitlige ledighedstal for hele landet til at være 3.1% i. Ifølge figur ligger Syddansk Universitets tal markant højere, hvilket der kan være flere forklaringer på. Bl.a. kan der være geografiske forskelle samt forskellige opgørelsesmetoder. Nogle fakulteter og uddannelsesområder har sværere ved at få dimittender ud på arbejdsmarkedet. Humaniora havde tilbage i 2005 en væsentlig højere ledighedsfrekvens end de andre fakulteter. Som det % 74% Dimittendundersøgelsen 2009 (n=980) Kandidatundersøgelsen 2005 (n=1293) % 11% 14% 4% 3% I arbejde (herunder orlov, job med løntilskud o.l.) I fuldtidsuddannelse (kandidatuddannelse eller ph.d.) Ledig Selvstændig Figur : Jobtendenser humaniora 7

11 I arbejde (herunder orlov, job med løntilskud o.l.) I fuldtidsuddannelse (fx kandidatuddannelse eller PhD) Ledig/arbejdsløs Selvstændig (herunder konsulent, free-lance etc.) fremgår af figur så har fakultetet fået reduceret antallet af ledige med 3 procentpoint, men ledighedsfrekvensen ligger dog stadig væsentligt højere end den landsdækkende akademikerledighed og dimittendledigheden på de andre fakulteter (figur 1.1.4). Det er dog værd at bemærke, at 3 ud af 4 humanistiske dimittender har arbejde. De samfundsvidenskabelige og tekniske dimittender har den højeste grad af beskæftigelse, hvilket er en fortsættelse af mønstret fra kandidatundersøgelsen Den laveste beskæftigelsesfrekvens findes hos de naturvidenskabelige dimittender, men hertil skal lægges, at næsten en tredjedel af fakultetets dimittender fortsætter på en anden fuldtidsuddannelse, hvoraf 95% er indskrevet på en ph.d-uddannelse % 87% 76% 75% 65% 29% Jobtendenser fordelt på fakultet (n=2328) 17% 9% 11% 5% 4% 4% 4% 6% 7% 4% 2% 3% 2% 1% Hum Nat Samf Sund Tek Figur : Jobtendenser fordelt på fakultet Nævneværdigt er det også, at kun 1% af de tekniske dimittender er endt som selvstændige/iværksættere, mens det for humanisterne drejer sig om 4%. For uddybende kommentarer læs kapitel 4. Fordeles jobtendensen på Syddansk Universitets campusbyer skiller Kolding, Odense og Sønderborg sig ud ved at have meget høje beskæftigelsesfrekvenser (figur 1.1.5). En af de primære forklaringer herpå kan bl.a. være, at mange af de respektive uddannelser i Kolding og Sønderborg er professionsrettede. For cand. merc.-uddannelserne i Kolding såvel som ingeniøruddannelserne i Sønderborg er beskæftigelsesgraden meget tæt på 10. 8

12 % 86% 8 44% 44% 29% 82% 18% Jobtendens fordelt på campus (n=2328) 47% 18% 12% 9% 8% 5% 6% 8% 5% 6% 6% 2% 4% 6% 3% I arbejde I fuldtidsuddannelse Ledig/arbejdsløs Selvstændig Esbjerg Flensborg Kolding Odense Slagelse Sønderborg Figur : Jobetendenser fordelt på campus Flensborg og Slagelse har den laveste frekvens af dimittender i arbejde. I den forbindelse er det dog vigtigt at notere sig, at mange af uddannelserne i de to byer er BA-uddannelser. Dette forklarer også, hvorfor netop disse to byer er topscorer, hvad angår dimittender, som fortsætter i en anden fuldtidsuddannelse. Lang de fleste dimittender fra Syddansk Universitet bliver fastansatte (8), som det ses i figur Andelen af fastansatte er dog lidt mindre end i 2005, hvor tallet var 83%. Til gengæld har Syddansk Universitet oplevet en fremgang på 4 procentpoint i forhold til antallet af projektansatte dimittender. Antallet af ansatte med løntilskud og i vikariater er stort set identiske for de to undersøgelser. 9

13 % Ansættelsestype 11% 7% Fastansat Projektansat Ansat med løntilskud Ansat i vikariat 2% 3% Dimittendundersøgelsen 2009 (n=893) Kandidatundersøgelsen 2005 (n=2415) 7% 7% Figur : Ansættelsestype fordelt på SDU Laves fordelingen på fakultært niveau, bliver det klart, at både det humanistiske og naturvidenskabelige fakultet har oplevet en tilbagegang i antallet af fastansatte dimittender. Humaniora er gået fra 77% i 2005 til 72% i 2009, mens naturvidenskab er gået fra 8 til 77% (figur 1.1.7). De to fakulteter følger dog det generelle billede og har oplevet en stor vækst i antallet af færdiguddannede, som er projektansatte. Det tekniske fakultet skiller sig ud ved, at stort set alle dimittender er fastansatte. Næsten af de humanistiske dimittender er ansat i et vikariat, mens ingen tekniske dimittender har tilkendegivet at være ansat i et vikariat % 93% 77% 8 72% Ansættelsestyper (n=892) Humaniora Naturvidenskab Sanfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk 4 16% 16% 17% 9% 3% 3% 3% 3% 4% 4% 3% Fastansat Projektansat Ansat med løntilskud Ansat i vikariat Figur : Ansættelsestyper fordelt på fakultet 10

14 Kandidatundersøgelsen omfatter alle, som har fået udskrevet et eksamensbevis i perioden 2004 til 2009 fra Syddansk Universitet. Det gælder både bachelorer såvel som kandidater. I figur tegnes et billede af beskæftigelsessituationen fordelt på akademisk grad. Ca. 8 af kandidaterne er i arbejde, mens det for bachelorernes vedkommende kun er 73%. Det er dog væsentligt i denne forbindelse at påpege, at der for sidstnævnte er tale om en markant stigning på 10 procentpoint i forhold til målingen fra kandidatundersøgelsen i Den væsentlige fremgang har i større eller mindre grad afsæt i den exceptionelle høje beskæftigelsesfrekvens i den forløbne periode. Med til billedet af bachelorerne hører også, at de i langt højere grad end kandidaterne fortsætter på en anden fuldtidsuddannelse % Jobtendens fordelt på grad (n=2376) 73% 16% 7% 9% 7% 2% 4% I arbejde I fuldtidsuddannelse Ledig/arbejdsløs Selvstændig Bachelor (n=739) Kandidat (n=1751) Figur : Jobtendens fordelt på grad Det kan måske forekomme overraskende, at næsten 3 ud af 4 bachelorer får arbejde efter endt uddannelse. Foruden periodens høje beskæftigelsesprocent skal en del af svaret findes i den måde, hvorpå flere uddannelsesretninger er opbygget. Eksempelvis er der tradition for at diplomingeniører, journalister og erhvervsøkonomiske bachelorer bliver ansat udelukkende på baggrund af en bachelorgrad. 11

15 Interesseorganisation el. lign Kommune Privat Region/Amt Stat 1.2 Hvor bliver dimittenderne ansat? I hvilke sektorer ender dimittender fra Syddansk Universitet? Over halvdelen af alle færdiguddannede er, som det ses i figur 1.2.1, beskæftiget i den private sektor, og dermed fortsættes tendensen fra En markant ændring kan derimod konstateres i forhold til antallet af ansatte i regionen og staten. Meget få dimittender er ansat i regionen (et fald på 18 procentpoint), mens der er sket en fordobling i antallet af beskæftigede i staten. En del af forklaringen på det væsentligt færre antal ansatte dimittender i regionen er, at gymnasierne i forbindelse med kommunalreformen i 2007 overgik fra at være amtstyrede til at være statsstyrede. Endvidere er medicinere og kiropraktorer, som hovedsagligt er ansat i det regionaltstyrede sygehusvæsen, ikke blevet spurgt i forbindelse med kandidatundersøgelsen fra 2009 ii Hvilken type virksomhed? 53% 54% Dimittendundersøgelse 2009 (n=890) Kandidatundersøgelse 2005 (n=2417) 3 3% 3% 12% 8% 4% 22% 28% 14% Figur : Hvilken type virksomhed bliver dimittenderne ansat i? Stort set alle fakulteter har oplevet markante stigninger i forhold til antallet af dimittender ansat i staten (figur 1.2.2). En eksplosiv vækst ses hos de humanistiske dimittender, som er gået fra en beskæftigelsesfrekvens i staten på 16% i 2005 til 35% i En næsten tilsvarende stigning erfares hos de naturvidenskabelige dimittender, som er gået fra 16% i 2005 til 31% i

16 HA uddannelse Cand.ling.merc. i sproglig informatik Cand.merc.aud. Finansiering International ledelse og logistik International Management Styring og ledelse Økonomi Økonomi, Politik og Organisation Økonomisk Policy Analyse og % 9 Hum Nat Samf Sund Tek % 3% 4% 14% Interesseorganisation el. lign 46% 43% 35% 31% 31% 26% 21% 17% 13% 14% 11% 9% 4% 3% 4% 4% 2% Kommune Privat Region Stat Figur : Virksomhedstype fordelt på fakultet Når de samfundsvidenskabelige og tekniske fakulteter uddanner henholdsvis 61% og 9 af dimittenderne til det private arbejdsmarked, dækker det primært over, at det er de erhvervsrettede uddannelser, som eksempelvis handelshøjskole- og ingeniøruddannelserne, der er dynamoerne. På HA- og Cand.merc.- uddannelserne er langt over halvdelen af dimittenderne ansat på det private arbejdsmarked, mens mere traditionelle økonomiske uddannelser stadig afleverer dimittender til alle sektorer (figur 1.2.3) Virksomhedstyper samfundsvidenskab Interesseorganisation Kommune Privat Region Stat Figur : Virksomhedstyper samfundsvidenskab 13

17 Bygge og anlæg Handel og detailhandelsvirksomhed (inkl. butik) IT-Service Konsulent og Rådgivningsvirksomhed (herunder revision) Medicinalvirksomhed Medievirksomhed (TV, radio, forlag, avis etc.) Produktion og fremstilling (industri) Reklame- og markedsføringsvirksomhed Servicevirksomhed Transport Andet Størstedelen af dimittenderne fra Syddansk Universitet er beskæftiget i produktions- og fremstillingsvirksomheder (industri), mens 27% har tilkendegivet at være beskæftiget i en anden branche (figur 1.2.4). Kategorien Andet dækker i denne henseende bl.a. over den finansielle sektor. 13% af de færdiguddannede ernærer sig indenfor konsulent- og rådgivningsvirksomhed. 3 25% Private virksomheder branche (n=467) 22% 27% 15% 5% 4% 7% 13% 3% 5% 2% 4% 3% Figur : Branche - privat virksomhed, Syddansk Universitet Af figur fremgår det, at 17% af dimittenderne er ansat i små eller mellemstore virksomheder. Det er en nedgang i forhold til 2005, hvor frekvensen nærmede sig en tredjedel af alle færdiguddannede. Dimittenderne er med al tydelighed søgt mod de større virksomheder. Anno 2009 arbejder 68% i virksomheder med 100 eller flere ansatte, mens tallet for 2005-undersøgelsen var 6. 14

18 4 35% 3 25% Private virksomheders størrelse (n=425) 38% 15% 7% 15% 16% 14% 5% 1-20 ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte 1001 eller flere ansatte Figur : Private virksomheders størrelse For dimittenderne ansat i det offentlige er undervisningssektoren den primære kilde til beskæftigelse. Et mønster som også gjorde sig gældende i Endvidere har langt flere færdiguddannede fundet beskæftigelse indenfor offentlig administration. Der er tale om stigning på 12 procentpoint. Det store fald i antallet af ansatte dimittender i social- og sundhedssektoren skyldes, som nævnt i forbindelse med figur 1.2.1, at medicinere og kiropraktorer ikke er blevet spurgt i forbindelse med denne undersøgelse. Dimittendundersøgelsen 2009 (n=319) 45% 4 35% 3 25% 15% 5% 3 18% 12% 9% 3% 4% 29% Kandidatundersøgelsen 2005 (n=1054) 39% 31% 6% 9% Administration Forskning og udvikling Kultur og fritid Social og Sundhed Undervisning Andet Figur : Offentlige arbejdspladser, Syddansk Universitet. 15

19 Fyn Syd- og Sønderjylland Vestjylland Midt og Østjylland Storkøbenhavn Sjælland Nordjylland Udlandet 1.3 Geografi og mobilitet Syddansk Universitet er solidt repræsenteret i hele region Syddanmark, og det er derfor interessant at se på, hvor dimittenderne bliver ansat. Af figur fremgår det, at 57% af de færdiguddannede forbliver i regionen, hvilket svarer til en stigning på 10 procentpoint i forhold til % har fået arbejde i Midt- og Østjylland. Det er med andre ord næsten 2 ud af 3 dimittender, som får arbejde i regionen eller i umiddelbar nærhed heraf. 35% 3 25% 32% 27% 24% 25% Dimittendundersøgelsen 2009 (n=889) Kandidatundersøgelsen 2005 (n=2378) 15% 5% 5% 1% 12% 9% 5% 6% 2% 2% 3% 1% Figur : Virksomhedens geografiske placering Udover region Syddanmark så tiltrækker hovedstadsområdet stadig mange dimittender, idet 1 ud af 4 har tilkendegivet at være ansat i Storkøbenhavn. Bornholm og Lolland-Falster er udeladt fra figuren, da kun tre dimittender har svaret, at de er beskæftigede her. Figur viser den geografiske placering fordelt på fakulteterne, og mønstrene ligner det generelle billede med det samfundsvidenskabelige fakultet som en undtagelse. En tredjedel af de samfundsvidenskabelige dimittender (34%) får arbejde i hovedstadsområdet, mens det kun er 24%, som bliver ansat på Fyn, hvilket dog er en stigning på hele 7 procentpoint i forhold til kandidatundersøgelsen fra

20 Fyn Midt og Østjylland (Århus, Herning, Viborg etc.) Nordjylland Sjælland Storkøbenhavn Syd- og Sønderjylland Udlandet Vestjylland Fyn Syd- og Sønderjylland Vestjylland Midt og Østjylland Nordjylland Sjælland Storkøbenhavn Udlandet 45% 4 35% 3 25% 15% 5% Geografi fordelt på fakultet (n=889) Hum Nat Samf Sund Tek Figur : Virksomhedens geografiske placering fordelt på fakultet I kandidatundersøgelsen fra 2005 kunne der anes en tendens til, at campusbyens geografiske placering havde en indvirkning på, hvor de færdiguddannede fik arbejde. Denne tendens slår også igennem i 2009, hvor eksempelvis 57% af dimittenderne fra Sønderborg har fået arbejde i Syd- og Sønderjylland, mens 69% af de færdiguddannede fra Kolding får arbejde i Syd- og Sønderjylland eller Midtjylland Esbjerg Flensborg Kolding Odense Slagelse Sønderborg 4 Figur : Geografi fordelt på campus 17

21 Dimittenderne fra Odense markerer sig ved at være mere mobile end færdiguddannede fra de andre campusbyer. Næsten 2 ud 5 dimittender arbejder på Fyn, mens 24% har fundet arbejde i hovedstadsområdet. Som i figur 1.3.2, der viste den geografiske placering fordelt på fakulteterne, så dækker tallene over, at der en overvægt (44%) af samfundsvidenskabelige dimittender, som finder job i Storkøbenhavn. Til sammenligning er det kun 3% samfundsvidenskabelige dimittender fra Kolding, som finder ansættelse i København (69 % bliver ansat i Syd- og Sønderjylland og Midtjylland). For de odenseanske humanister gælder det også, at der her er en højere fraflytningsfrekvens end i de andre campusbyer. Eksempelvis er der tale om, at 4 af odenseuddanndede humanister finder arbejde på Fyn (27% finder arbejde i København), mens 9 ud af 10 humanister fra Kolding arbejder i Syd- og Midtjylland. Samme billede ses, hvis sammenligningen foretages blandt tekniske dimittender. 36% af de færdiguddannede fra Odense finder arbejde på Fyn, mens hele 55% af tekniske dimittender fra Sønderborg finder arbejde i Syd- og Sønderjylland. 18

22 2. Det første job Kapitlets hovedkonklusioner: Hver anden mener, at det var de rette fagspecifikke kvalifikationer, der var årsagen til, at jobbet blev deres. 1 ud af 4 mener, at det personlige netværk samt det at skrive en god ansøgning var afgørende for, at de fik jobbet. 48% påbegyndte jobsøgningen inden afleveringen af specialet/hovedopgaven, og 2 ud af 5 fik tilbudt job, inden uddannelsen var færdiggjort. Kun 4% af dimittenderne gik stadig ledige efter et år. Over 8 af humanisterne og 93% af de samfundsvidenskabelig dimittender var i arbejde, inden der var gået et halvt år. 52% af dimittenderne har gennemført et praktik- eller projektforløb under deres uddannelse. Det er en stigning på hele 10 procentpoint i forhold til % af dimittenderne mener, at erfaringerne i høj eller i nogen grad kunne bruges. 8 ud af 10 har haft et job sideløbende med uddannelsen. havde gjort sig jobovervejelser forud for studiestarten. De primære kilder til jobovervejelser er: medier generelt, studiekammerater, diverse karrierevejvisere - internet og bøger. Kun 8% - mod i 2005 angiver at de benytter universitetets studie- og erhvervsvejledning. Hver tiende benytter universitetets hjemmeside, hvor frekvensen kun var 3% i To tredjedel af de dimitterede vurderer universitetets centrale såvel som decentrale information om jobmuligheder efter endt uddannelse som god, over middel eller middel. I forhold til kandidatundersøgelsen fra 2005 er der sket en stigning i positive vurderinger på 14 procentpoint. Næsten 8 mener ikke, at deltagelse i aktiviteter hos AF/Jobcenter/A-Kasse/Fagforening har haft betydning for deres ansættelse. 19

23 2.1 Overvejelser om job, information og vejledning Af dimittendernes svar fremgår det klart, at valget af profession foregår sent i studieforløbet. Som det kan se i figur 2.1.1, så er det kun 21%, der har svaret, at de i høj grad gjorde sig jobovervejelser før uddannelsens start. Det er et fald på 7 procentpoint i forhold kandidatundersøgelsen fra % 47% 34% 21% Jobovervejelser (n=2051) 41% 32% 29% 25% 19% 18% 14% Før udddannelsens start Undervejs i uddannelsen Umiddelbart før dimission Umiddelbart efter dimission 17% 15% 7% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Figur : Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Omvendt er det op mod halvdelen af de dimitterede, som havde gjort sig jobovervejelser umiddelbart før og umiddelbart efter dimissionen. 20

24 4 35% 3 25% 15% 5% 29% 21% 19% 36% 32% 33% 3 29% 36% 33% 29% 28% 27% Jobovervejelser før uddannelsens start (n=2090) 21% 22% 12% 17% 17% Hum Nat Samf Sund Tek I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Figur : I hvilken grad gjorde du dig jobovervejelser før uddannelsens start? I figur vises svarene opgjort på fakultet, og her adskiller især samfundsvidenskabelige respondenter sig ved, at op mod hver tredje havde gjort sig jobovervejelser før studiestarten. For naturvidenskab er tallet kun. Den fakultære forskel kan forklares med baggrund i uddannelsessammensætningen, hvor Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har en højere grad af professionsorienterede uddannelser som eksempelvis erhvervsøkonomi og revision. Sammenlignes tallene med kandidatundersøgelsen fra 2005, er der tale om en markant tilbagegang på alle fakulteter. Eksempelvis tilkendegav hele 48% af dimittenderne fra samfundsvidenskab og 17% fra nat-tek (naturvidenskabelig-teknisk fakultet) dengang, at de i høj grad havde gjort sig jobovervejelser før uddannelsens start. Når væsentligt færre dimittender har gjort sig overvejelser forud for uddannelsens start kan det indikere, som det også blev påpeget i kandidatundersøgelsen fra 2005, at Syddansk Universitet har en betydelig opgave foran sig mht. at informere potentielle såvel som nuværende studerende om erhvervsmuligheder, og om at studievalg også indebærer karriereovervejelser. At der muligvis er brug for en intensiveret indsats på informationsområdet bekræftes af, at halvdelen af de adspurgte dimittender vurderer universitetets centrale information om erhvervs- og karrieremuligheder som middel (se figur 2.1.3). Det er dog værd at bemærke, at i forhold til kandidatundersøgelsen fra 2005 vurderes informationen samlet set som bedre. Der er således langt færre dimittender, som vurderer det centrale informationsmateriale som værende under middel eller ringe, da der faktisk er tale om et fald på 13 procentpoint. 21

25 % 44% Dimittendundersøgelsen 2009 (n=1894) Kandidatundersøgelsen 2005 (n=2592) 3 26% 23% 22% 11% 12% 6% 4% 2% God Over Middel Middel Under middel Ringe Figur : Hvordan vurderer du universitetets centrale information om jobmuligheder efter endt uddannelse Samme tendens ses i figur 2.1.4, når dimittenderne vurderer fakulteternes og institutternes/centrets information. Op mod halvdelen finder, at den decentrale information er af middel karakter, mens der er blevet færre, i forhold til kandidatundersøgelsen fra 2005, der vurderer de decentrale enheders informationsmateriale som under middel eller ringe. Muligvis kan det dog være svært for dimittenderne at adskille, hvorvidt informationen kommer fra centralt eller decentralt hold. 5 45% 4 35% 47% 46% Fakultetets information Institutets/centrets information 3 25% 28% 27% 15% 8% 8% 15% 16% 5% 2% 3% God Over middel Middel Under middel Ringe Figur : Hvordan vurderer du universitetets decentrale information om jobmuligheder efter endt uddannelse: Fakultets information og instituttets/centrets information At færre føler sig dårligt orienteret om jobmuligheder kan være et udslag af, at universitetet har forsøgt sig med flere forholdsvis nye tiltag, som eksempelvis KarriereCentret og Valg undervejs-tiltag. 22

26 2.2 Kilder til jobsøgning Det kan overraske, at op mod en tredjedel af dimittenderne angiver, at medier generelt og studiekammerater er den væsentligste kilde til jobsøgning. I lyset af dimittendernes vurdering af universitetets centrale og decentrale information, kan det ikke komme bag på nogen, at under anfører studie- og erhvervsvejledningen som de væsentligste kilder. Syddansk Universitets website (herunder fakultetets sider) Universitetets studie- og erhvervsvejledning Studiekammerater Medier generelt - Diverse karrierevejvisere - internet og bøger Jobarrangementer på universitetet (herunder karrieremesser) 9% 8% Kilde til Jobsøgning (n=2640) 27% 27% 31% 35% 3 4 Figur : Kilder til jobsøgning I forhold til kandidatundersøgelsen fra 2005 har væsentligt flere dimittender benyttet sig af Jobarrangementer på universitetet samt Syddansk Universitets website. Syddansk Universitet har siden 2003 jævnligt afholdt diverse arrangementer og kurser med henblik på at ruste de kommende dimittender til at træde ind på arbejdsmarkedet. Af figur fremgår det, at 26% har deltaget i karrieremesserne, mens 11% har deltaget i et jobsøgningskursus. Dette er en stigning i forhold kandidatundersøgelsen fra 2005 og vidner om et behov hos kommende dimittender. De humanistiske dimittender er den gruppe, som benytter sig flittigst af universitetets tilbud, mens kun 1% af de færdiguddannede fra det sundhedsvidenskabelige fakultet angiver at have deltaget i et eller flere arrangementer. 23

27 Andre arrangementer 3% Arrangementer på Universitetet (n=2424) CV-Kursus 8% Kompetenceafklaringskursus 3% Karrieremesse 26% Jobsøgningskursus 11% Næsten-kandidat-møder 14% 5% 15% 25% 3 Figur : Har du deltaget i et eller flere af disse arrangementer? Det er tydeligt, at dimittenderne først går i gang med jobsøgning i slutningen af deres uddannelse (figur 2.2.3). Næsten halvdelen påbegynder deres jobsøgning inden afleveringen af deres speciale/hovedopgave. Interessant er det dog, at det generelle billede dækker over en fakultær skævhed, da flertallet af humanisterne først påbegynder deres jobsøgning efter at have bestået den afsluttende eksamen/speciale. Jobsøgning (n=1999) Efter bestået afsluttende eksamen/speciale 36% Inden aflevering af specialet/hovedopgave 47% Inden påbegyndelsen af specialet/hovedopgaven 17% 5% 15% 25% 3 35% 4 45% 5 Figur : Hvornår begyndte du din aktive jobsøgning? 24

28 Før jeg var færdig med uddannelsen 0-3 måneder 0-4 måneder 7-12 måneder 1-2 år 2 år eller mere 2.3 Fra dimission til job Den rekordlave arbejdsløshed i perioden har naturligvis også påvirket tiden fra dimission til det første job. Selvom dimittenderne påbegyndte deres jobsøgning relativ sent i deres uddannelsesforløb (se figur 2.2.3), så har det ikke haft en negativ indvirkning, da 38% lykkedes med at have et job, allerede før de var færdige med uddannelsen. Bemærkelsesværdigt er det også, at den procentvise ledighed efter et år er faldet fra 9% i 2005 til 4% i 2009 iii. 4 35% 3 25% 15% 5% 38% 34% 36% 36% 15% 12% 7% Fra dimission til job Dimittendundersøgelsen 2009 (n=1626) 8% 3% 1% 1% Kandidatundersøgelsen 2005 (n=2377) Figur : Tid mellem dimission og job på Syddansk Universitet Den fakultære fordeling i figur viser tydeligt, at de samfundsvidenskabelige studerende har nemt ved at komme i job. Over halvdelen har job inden uddannelsen er færdiggjort, og stort set alle (99%) er i arbejde, inden der er gået et år. Til sammenligning er 5% af humanisterne stadig ledige efter et år, mens der er tale om for naturvidenskabelige dimittenders vedkommende. 25

29 Jeg havde de rigtige fagspecifikke kvalifikationer Jeg havde de rette akademiske kompetencer Jeg havde de rette personlige kompetencer og kvalifikationer Jeg havde de rette erfaringer fra praktik- og projektophold Jeg havde skrevet speciale/afgangsprojekt om arbejdsområdet Jeg var villig til at flytte efter jobbet Jeg gjorde et godt intryk ved ansættelsessamtalen Jeg havde de rette kontakter Jeg havde de rette erfaringer fra studiejob Jeg skrev en god ansøgning % 28% 25% 42% 38% Før jeg var færdig med uddannelsen 42% 44% 39% 33% 3 21% 15% 12% 13% Fra dimission til job (n=1626) 13% 8% 8% 6% 5% 4% 4% 1% 1% 1% 1% 2% 2% 1% 0-3 måneder 4-6 måneder 7-12 måneder 1-2 år 2 år eller mere Hum Nat Samf Sund Tek Figur : Tiden mellem dimission og job fordelt på fakultet % 37% 68% 19% Afgørende for job? 12% 13% 5 25% 19% 25% Figur : Hvad var i høj grad afgørende for, at du fik dit første job? Når dimittenderne bliver bedt om at vurdere, hvad der var udslagsgivende for, at de fik deres første job, så peger størstedelen på, at det drejer sig om at have de rigtige akademiske, faglige og personlige kvalifikationer og kompetencer. 5 af dimittenderne vurderer, at de gjorde et godt indtryk til jobsamtalen, mens 25% anfører, at det at skrive en god ansøgning eller have et godt netværk var det afgørende. 26

30 Ja, jeg har været i virksomhedspraktik (max 4 uger) Jeg har været i job med løntilskud/stifinderordning el. lign. Jeg har deltaget i kurser udbudt af AF/Jobcenter Jeg har deltaget i andre aktiviteter arrangeret af AF/Jobcenter, fagforening eller private udbydere Jeg har udelukkende haft kontakt med AF/Jobcenter og A-kassen for at registrere mig som ledig for en kort periode Nej, jeg hart ikke været i kontakt med AF/Jobcenter og A-kasse 2.4 AF/Jobcenter og A-kasse Op mod 8 af dimittenderne i arbejde har ikke deltaget i jobskabende aktiviteter gennem AF/Jobcenter og A-kassen forud for deres nuværende job (figur 2.4.1). Det samme tal var 65% i kandidatundersøgelsen fra % har deltaget i diverse aktiviteter i form af jobsøgningskurser, kompetenceafklaringskurser etc., mens har været i virksomhedspraktik eller job med løntilskud. Ikke overraskende, hvis figur tages med i betragtningen, er det de humanistiske og de naturvidenskabelige dimittender, som benytter sig flittigst af de mange aktivitetstilbud, da de to grupper har de længste overgangsperioder før et job % 28% 48% 37% Dimittendundersøgelsen 2009 (n=1633) Kandidatundersøgelsen 2005 (n=2724) 4% 3% 6% 7% 7% 15% 11% : Har du deltaget i aktiviteter i AF/Jobcenter og/eller A-Kasse? Af de dimittender, som har benyttet sig af diverse jobskabende aktivitetstilbud, vurderer næsten 8, at de ikke har haft noget udbytte af aktiviteterne. Kun 7% synes, at aktiviteterne i høj grad har været medvirkende til, at de efterfølgende fik et job, hvilket er et fald på 6 procentpoint i forhold De 27

31 markant færre positive vurderinger vidner om, at der stadig skal og kan gøres en indsats på området. I høj grad; 7% I nogen grad; 14% Udbytte af aktiviteter (n=834) Slet ikke; 79% : I hvilken grad har aktiviteterne i AF/Jobcenter/A-kasse/Fagforening været medvirkende til, at du efterfølgende fik job? 2.5 Praktik- og projektsamarbejde Der har de seneste år været et øget fokus fra såvel universitetets samt de studerendes side på at udnytte muligheden for at skaffe sig erhvervserfaringer via praktik og projekter. Bl.a. har KarriereCentret gjort en indsats for aktivt at opsøge studerende og virksomheder for derved at skabe en kontakt mellem universitetet og erhvervslivet. Figur viser, at der er sket en stigning på hele 10 procentpoint i andelen af dimittender, som har gennemført praktik eller projektsamarbejde under uddannelsen i forhold til % 42% 48% 58% Dimittendundersøgelsen 2009 (n=2144) Kandidatundersøgelsen 2005 (n=2976) 3 ja Nej : Har du været i praktik eller udført projekt i en virksomhed i forbindelse med din uddannelse? 28

32 I forlængelse heraf er det naturligvis interessant at kigge på, hvorledes fakultetsfordelingen ser ud. Af figur fremgår det, at specielt Det Tekniske Fakultet adskiller sig ved at have en meget høj procentdel. Forklaringen skal her findes i uddannelsesstrukturen på ingeniør-studierne, hvor praktik mange steder indgår som en obligatorisk del. 8 7 Udført praktik og projekt i uddannelsen (n=2144) 76% % 52% 38% 3 22% Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk : Praktik og projekter fordelt på fakultet På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er der ligeledes nogle uddannelser, som har indføjet obligatorisk praktik på nogle studier. Eksempler herpå er nogle HA- og Cand.merc-uddannelser fra Esbjerg og Kolding. Og som det også blev påpeget i kandidatundersøgelsen fra 2005, så har en lang række studier et godt netværk ude blandt de lokale og regionale virksomheder, hvorved der traditionelt er blevet skabt mange praktik- og projektpladser; også på studier hvor det ikke er obligatorisk iv. Vendes blikket mod Det Humanistiske Fakultet, ses en markant stigning fra 37% i 2005 til 52%. Mange studier har i perioden fokuseret på at oplyse om og ikke mindst etablere rammer for praktik- og projektrelationer med relevante institutioner, organisationer og virksomheder (figur 2.5.3). Et godt eksempel herpå er International Virksomhedskommunikation, hvor hele 95% af dimittenderne har været i praktik på trods af, at det ikke er en obligatorisk del af uddannelsesforløbet. 29

33 Almen historie Biologi Cand.negot-uddannelse Dansk HA uddannelse Idræt og sundhed International virksomhedskommunikation Kemi Kulturformidling Litteraturvidenskab Statskundskab % Udført praktik og projekt i uddannelsen (n=722) 29% 58% 41% 35% 42% 95% 51% 65% 45% 58% : Praktik og projekter fordelt på enkelte studieretninger Med til billedet hører også, at Syddansk Universitet har ydet en målrettet indsats på at skabe relevante eksterne praktik- og projektrelationer bl.a. via KarriereCentret og projekt- og formidlingsenheden Viden til Vækst, da sådanne relationer kan være med til at ruste dimittenderne til arbejdsmarkedet % 53% 36% 41% Dimittendundersøgelsen 2009 (n=1024) Kandidatundersøgelsen 2005 (n=1254) 3 5% 8% I høj grad I nogen grad Slet ikke : I hvor høj grad har erfaringerne kunne bruges? 30

34 Almen historie Biologi Cand.negot uddannelse Dansk HA uddannelse Idræt og sundhed Kemi Kulturformidling Litteraturvidenskab Religion Statskundskab At det forholder sig sådan bekræftes heldigvis af de dimitterede. Af figur fremgår det, at langt de fleste dimittender mener, at de tilegnede erfaringer har kunnet bruges. Endvidere er antallet af tilfredse færdiguddannede steget med 5 procentpoint i forhold Der tegner sig imidlertid et overraskende mønster, når der udtrækkes tal på udvalgte studieretninger uden obligatorisk praktik og projekt. På studier som almen historie, biologi, kemi samt idræt og sundhed ses der i forhold til kandidatundersøgelsen fra 2005 en nedgang i antallet af dimittender, som vurderer, at deres praktik- og projekterfaringer i høj grad har kunnet bruges. Denne udvikling skal muligvis ses i forlængelse af, at praktik og projekter typisk ligger indenfor det fagspecifikke kerneområde, mens mange af dimittenderne fra førnævnte studieretninger ender i jobs, som ligger lidt udenfor kerneområdet, og hvor der er større forskel på de mere generelle akademiske kompetencer. Værd at nævne er det dog, at langt færre dimittender i 2009 har vurderet, at de intet har fået ud af deres praktik/projekt-forløb Kan erfaringerne bruges (n=282) I høj grad I nogen grad Slet ikke : I hvor høj grad kan erfaringerne bruges i forhold til det første job - udvalgte uddanneler. Overordnet kan det således sluttes, at universitetet centralt såvel som decentralt med fordel kan fortsætte den målrettede indsats mod at skabe flere praktik- og projektpladser, da dimittenderne i næsten alle tilfælde får erfaringer, som de kan trække på i forbindelse med et fremtidigt arbejde. 31

35 Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk 2.6 Studiejob På fire ud af de fem fakulteter har over 8 af dimittenderne haft et studiejob (figur 2.6.1). Tallet ligger noget lavere på Det Tekniske Fakultet, hvor 67% tilkendegiver at have haft et arbejde sideløbende med deres uddannelse. Studiejob (n=2327) % 13% 81% 19% 88% 12% 84% 16% 67% 33% Ja Nej : Har du haft arbejde sideløbende med din uddannelse? En del af svaret på hvorfor frekvensen er lavere på Det Tekniske Fakultet, findes ved at kigge på figur 2.6.2, hvor dimittenderne vurderer brugbarheden af de erhvervede erfaringer. Igen er det de færdiguddannede fra Det Tekniske Fakultet som skiller sig ud ved at have de mest negative erfaringer. Hele 44% mener ikke at have fået noget ud af deres studiejob, hvilket hovedsagligt er et udtryk for, at netop ingeniør-studerende ikke har meget tid til et studiejob, da studiet kræver mange timer på universitetet samt meget projektorienteret arbejde. En del (44%) ingeniør-studerende har derfor ikke-relevant studiearbejde, som ligger udenfor dagtimerne. Glædeligt er det derimod, at sammenlignet med kandidatundersøgelsen fra 2005 så har et stigende antal humanistiske og samfundsvidenskabelige dimittender vurderet i høj grad at kunne bruge erfaringerne fra et studiejob. Bemærkelsesværdigt er det også, at 51% af de sundhedsvidenskabelige dimittender, som i dette tilfælde udgøres af færdiguddannede fra folkesundhedsvidenskab samt idræt og sundhed, i høj grad har kunnet bruge deres erfaringer. 32

36 Erfaringerne fra studiejob (n=1677) % 39% 37% 36% 24% 24% 21% 51% 3 18% 22% 35% 44% I høj grad I nogen grad Slet ikke Hum Nat Samf Sund Tek : I hvilken grad kunne du bruge dine erfaringer fra et studiejob? Dimittendernes svar vidner generelt om, at der findes masser af studierelevant arbejde i regionen, da næsten tre ud af fire dimittender i høj grad eller i nogen grad har kunnet bruge erfaringerne fra deres studiejob. 33

37 3. Kvalifikationer og kompetencer Kapitlets hovedkonklusioner 9 ud af 10 dimittender mener, at uddannelsen i høj eller nogen grad har rustet dem til et godt liv på arbejdsmarkedet. Der er meget stor tilfredshed med de erhvervede kompetencer. Således mener 75% af de færdiguddannede, at de i høj grad har tilegnet evnen til at tilegne sig ny viden, mens ca. 6 mener, at de i høj grad har lært at arbejde selvstændigt. Ca. 2 ud 3 dimittender er beskæftiget indenfor det naturlige beskæftigelsesområde eller i direkte forlængelse af specialet. Humanisterne er den gruppe, som oftest er beskæftiget på et område udenfor uddannelsens traditionelle ansættelsesområde. Over 5 af de færdiguddannede er beskæftiget med undervisning, kommunikation og rådgivning/vejledning som den primære beskæftigelse. 12% af respondenterne har svaret, at de til dagligt har personaleansvar. De samfundsvidenskabelige dimittender udgør med 18% den største gruppering. Hver anden færdiguddannet efterlyser mere praktik og projektarbejde på uddannelserne. 3.1 Uddannelsen og arbejdsmarkedet Generelt er de dimitterede tilfredse med deres uddannelse, hvis der kigges på, hvor godt de er blevet klædt på til et fremtidigt job. Figur viser, at 91% mener, at de i høj grad eller i nogen grad er blevet rustet til et godt arbejdsliv. I forhold til kandidatundersøgelsen fra 2005 er tilfredshedsgraden øget med 4 procentpoint, hvilket sandsynligvis skal ses i lyset af den rekordlave dimittendledighed i perioden

38 I mindre grad; 7% Slet ikke; 1% Har uddannelsen rustet dig til dit job? (n=2447) I høj grad; 4 I nogen grad; 51% Figur Mener du at din uddannelse har rustet dig til et godt arbejdsliv? Tallene for de enkelte fakulteter viser (figur 3.1.2) en vis skævhed. Således er opfattelsen hos 15% af de humanistiske dimittender, at de i mindre grad eller slet ikke er blevet rustet til fremtidigt job. De tilsvarende tal for Det Naturvidenskabelige og Sundhedsvidenskabelige Fakultet ligger langt under. Tallene er på sin vis ikke overraskende, da tendensen allerede blev beskrevet i kandidatundersøgelsen fra Dengang som nu skal de markant divergerende opfattelser på tværs af fakulteterne nok forklares med henvisning til, at mange humanistiske dimittender arbejder udenfor deres typiske kerneområde % 54% 52% 47% 47% 49% 51% 46% 42% 4 13% 6% 8% 5% 5% 2% 1% 1% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Har uddannelsen rustet dig til dit job (n=2447) Hum Nat Samf Sund Tek Figur : Mener du, at din uddannelse generelt har rustet dig til et godt arbejdsliv? 35

39 Tendensen bliver yderligere bekræftet, hvis enkelte udvalgte studieretninger betragtes i figur Almen historie, engelsk og erhvervssprog og de int. erhvervskommunikations-uddannelser har færrest dimittender som i høj grad føler sig rustet, mens statskundskab, idræt og sundhed, biomedicin samt økonomi har flest. Studieretning I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Almen historie 25% 64% 11% Biomedicin 44% 5 6% Engelsk, Sprog 33% 5 13% 4% Erhvervssprog og Int. erhvervskommunikation uddannelser 27% 5 14% 9% Idræt og sundhed 44% 5 6% Maskinteknik 38% 59% 3% Statskundskab 43% 56% 2% Tysk, Sprog 38% 25% 13% 25% Økonomi 51% 44% 5% Total 39% 53% 7% 2% Figur 3.1.3: Mener du, at din uddannelse generelt har rustet dig til et godt arbejdsliv? De dimitterede har en klar opfattelse af, hvad der skal lægges mere vægt på fra universitetets side for, at de dimitterede bliver klædt bedre på i forhold til et godt arbejdsliv. Næsten hver anden peger i figur på, at opgaveløsning i samarbejde med en virksomhed skal vægtes højere, mens hver tredje mener, at mere praktik ville ruste dimittenderne bedre. Interessant er det også, at 26% mener, at henholdsvis erhvervsorienterede valgfag samt erhvervsorienteret undervisning (f.eks. virksomhedskendskab) vil ruste færdiguddannede til et bedre arbejdsliv, da der her er et sammenfald med virksomhedernes opfattelse. I Syddansk Universitets virksomhedsundersøgelse fra 2007 peger virksomhederne på specielt tre indsatsområder i form af mere praktik/projekt samarbejde, bedre forretningsforståelse og bedre virksomhedskendskab v. 36

40 n=2424 Mere praktik i uddannelsen Opgaveløsning i samarbejde med virksomheder Erhvervsorienteret undervisning (i f.eks. virksomhedskendskab) Flere virksomhedspræsentationer på universitetet Bedre karrieremesser på universitetet Flere valgfag der retter sig mod virksomhederne Bedre vejledning om virksomhedernes behov Flere praktiske opgaver og fag (f.eks. sprog, regnskab, formidling, it) Flere konkrete cases i undervisningen Flere gæsteundervisere fra erhvervslivet Bedre erhvervsvejledning (om mulighederne på arbejdsmarkedet) Bedre studievejledning (om valg undervejs i uddannelsen etc.) Andet 4% 6% 11% 11% 26% 26% 19% 24% 22% 25% 17% 38% 46% 5% 15% 25% 3 35% 4 45% 5 Figur 3.1.4: Hvordan mener du, at studerende bedre rustes til at imødekomme de krav, der stilles på arbejdsmarkedet? Kategorien andet dækker forskellige udsagn fra dimittenderne: Inputs skal i hvert fald OGSÅ komme ude fra virksomhederne. Det skal ikke være universitets folk, der fortæller om virksomhederne. Underviserne er ikke altid bevidste om de konkrete udfordringer, muligheder og barrierer, der er på spil i erhvervslivet netop nu. Instituttet er nok også lige lovlig hurtig til at fortælle om en masse jobmuligheder, mens fagene der udbydes i virkeligheden kun kvalificerer direkte til få typer af stillinger. De studerende skal lære at stille skarpt på deres kompetencer og formidle disse til uforstående erhvervsfolk De studerende skal ud af universitet og helt ind på arbejdspladserne gennem fx praktik, studiejob eller opgaver. Flere anvendelsesorienterede fag Mindre erhvervspjank, skarpere faglighed. Dette inkluderer større pensum samt bedre og mere kvalificeret undervisning på højt internationalt niveau. Og at man for guds skyld ikke spilder ressourcer på samarbejde med erhvervslivet. Jeg tror ikke, det handler om, at de studerende skal vejledes omkring virksomhedernes behov, men at de får nogle kontaktpersoner i en virksomhed, de laver nogle konkrete opgaver for. Men kontakten til mine kommende kolleger - inden jeg var færdiguddannet - har været afgørende for mig 37

41 Administration og sekretariatsfunktioner Analyse Undervisning og/eller præsentation Formidling og kommunikation (medier) Produktudvikling/Innovation Markedsføring/reklame Salg Rådgivning/vejledning Økonomi- og regnskabsfunktioner Kundeservice HR/Personale Ledelse og Organisation Grundforskning Anvendt forskning Bedre erhvervsvejledning forud for studievalg Mentor-ordninger De studerende skal have tid og plads til studierelevant arbejde, da dette bidrager til et godt CV, der fører til jobs - det drejer sig ikke om at gennemføre en uddannelse hurtigst muligt, men derimod at have en masse erfaringer den dag, man bliver færdig. Et højere fokus på at fortælle erhvervslivet hvad vi rent faktisk kan og hvordan det kan styrke virksomheden, i stedet for at give dem det de tror de har behov for. Generelt lytte til hvad virksomhederne finder relevant for uddannelsen Ovenfor er præsenteret et bredt udsnit af kommentarer. Generelt er der tale om, at dimittenderne gerne så, at uddannelserne i højere grad fokuserede på praktisk anvendelighed. 3.2 Jobfunktioner En meget stor del af dimittenderne beskæftiger sig til daglig med administration (18%), analyse (19%), undervisning (19%) og rådgivning (17%). Jobfunktionerne afspejler umiddelbart, at en lang række af uddannelserne indeholder elementer, hvor fokus er rettet mod formidling, kommunikation og rådgivning Bruger jeg mest tid på Bruger jeg en del tid på Bruger jeg kun lidt tid på Bruger jeg slet ikke tid på Figur : Hvilke jobfunktioner bruger du mest tid på 38