Mette Frederiksens reform af førtidspension og fleksjob er et fatamorgana. Bag salgsretorikken om hjælp er der krasse forringelser for de svageste!
|
|
- Bjarne Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 NÅR HJÆLPEN SKADER: Mette Frederiksens reform af førtidspension og fleksjob er et fatamorgana. Bag salgsretorikken om hjælp er der krasse forringelser for de svageste! Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom cand. scient. adm. Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission - Fuld og opdateret version med intro Intro: Mette Frederiksen lover hjælp til svage unge, hvilket i sig selv er rigtigt og sympatisk. Men de svage betaler selv gennem krasse forringelser af ydelserne og fordi midlerne tages fra satspuljen. Og de 1,4 mia. kr, som loves svage unge, holder næppe. Regeringen regner med godt pr ressourceforløb, mens det ifølge Arbejdsmarkedskommissionen vil kræve op mod pr forløb, hvis behandlingstilbuddene skal matche de ofte alvorlige lidelser. Det peger imod, at der er lagt op til discountløsninger og symptombehandling. Hertil kommer, at der er tvivlsomt, hvorvidt der ER realitet i de 1,4 mi. kr. Pengene skal nemlig for det første i en udstrækning tages de fra satspuljen og risikerer dermed at fragå i midler, som i forvejen går til psykiatrien, det sociale område i kommunerne og til de svage. For det andet vil regeringen samtidig fremover nedsætte refusionen og øge besparelseskravene til kommuner og regioner. Man giver altså med den ene hånd og tager (endnu mere) med den anden hånd? Alt i alt må kommuner og psykiatri således netto frygtes i realiteten at få betydeligt mindre at rutte med end de angivne 1,4 mia. kr. Samtidig er det et helt nyt princip, at syge selv skal betale for behandling gennem nedsatte ydelser og dræn på satspuljen. Skal også kræftramte fremover selv betale for behandling? Tilbage er de krasse forringelser af ydelser og vilkår reformens nok så kontante indhold er øget økonomisk pisk. Og reformudspillet er da også alt overvejende identisk med den tidligere VK s regerings reformforslag der er i høj grad tale om blå politik. Regeringen siger, at der ikke er råd til både nuværende ydelser og behandling. Stærke ord fra en regering, der ikke vil, at banker og millionærer skal betale mere til fællesskabet. Og har vi i et verdens rigeste samfund ikke råd til at behandle de svageste anstændigt? Hjælp til de svage? Mette Frederiksens og SRSF regeringen vil gerne sælge udspillet til reform af førtidspension og fleksjob som en reform, der vil tage hånd om og hjælpe samfundets svageste til at få det bedre og rive dem ud af et liv henslæbt i passiv forsørgelse til deres eget og samfundets bedste.
2 2 Dette sympatiske billede krakelerer dog noget ved en nærmere betragtning. Hjælpen går nemlig hånd i hånd med omfattende forringelser af ydelser og vilkår for fremtidige førtidspensionister og fleksjobbere. Man fodrer hunden med sin egen hale oveni købet mere end en gang, Mens en nærmere undersøgelse må stille et betydeligt spørgsmålstegn ved realiteterne i hensigtserklæringerne om hjælp til de svageste. Den reform, som Mette Frederiksen fremlægger, er i de overvejende hovedlinjer identisk med forslagene fra den tidligere borgerlige regering der er med andre ord på dette som på andre områder tale om, at SRSF fører blå politik. Man må derfor spørge, om Mette Frederiksens gyldne reform er noget af et fatamorgana, som når man kommer nærmere forsvinder op i luften og efterlader fremtidens førtidspensionister og fleksjobber på en barsk ørkenvandring? Øget økonomisk pisk. Indkapslet i Mette Frederiksens sympatiske udtalelser om at sætte mennesker i førtidspension og på fleksjob fri til at følge deres drøm må der for det første forventes at gemme sig en hårdhændet forringelse af ydelse og vilkår for arbejdsmarkedets og samfundets svageste med begrænset eller slet ingen arbejdsevne. Førtidspensionen bliver gennem indførelsen af 5 årige ressourceforløb for det første midlertidig for alle under år. For over 40 årige bliver den også midlertidig, i hvert fald de første 5 år. De således kun midlertidige førtidspensionister i ressourceforløbene skal nu indstille sig på efter 5 år at skulle igennem en ny vurderingsmølle og på igen at skulle kæmpe for at få deres ydelse. Dette er i sig selv stærkt negativt, idet det slet og ret vil skabe yderligere stor usikkerhed og stress for en i forvejen belastet gruppe mennesker. Det vil ikke bidrage til at de får det bedre som målet ellers lyder -, tværtimod. Tilmed skal de i ressourceforløb indplacerede for det andet klare sig på et langt ringere forsørgelsesgrundlag end, hvis de havde fået førtidspension. Ganske vist hedder det i udspillet, at man beholder den samme ydelse, som man modtog inden ressourceforløbet. MEN: To tredjedele af de, som hidtil har fået førtidspension men nu fremover skal i ressourceforløb, vil havne direkte på kontanthjælpssatsen eller på den endnu lavere mindstesats, fordi de i forvejen fik kontanthjælp respektive slet ikke oppebar nogen ydelse. Den sidste tredjedel af de, som hidtil har fået førtidspension, er kommet fra sygedagpenge. De vil bevare denne sats, men hvad udspillet ikke nævner vel formentlig kun så længe de har ret til sygedagpenge efter gældende regler. Det må derfor formodes, at når de rammer varighedsbegrænsningen for sygedagpenge på 1 år, ryger også de ned på kontanthjælpssatsen. Mette Frederiksen har hævdet, at ingen førtidspensionister bliver fattigere af denne reform. Det er som så mange andre dele af hendes salgsretorik ikke sandt. For fremtidige indplacerede i udviklingsforløb vil alternativet til ellers at have fået førtidspensionssatsen således i realiteten være
3 3 den langt lavere kontanthjælpssats. En kæmpe forringelse, der tilmed vil sende mange ned under fattigdomsgrænsen. Det rummelige arbejdsmarked amputeres. Hvad angår udspillet vedrørende fleksjob indebærer reformudspillet, at fleksjob for under 40 årige på tilsvarende måde som for førtidspensionister bliver rent midlertidige af 5 års varighed og for over 40 årige også for i hvert fald for det første fleksjob og muligvis i det hele taget så længe kommunen ikke tildeler et varigt fleksjob. Fleksjobbere skal således også hvert 5 år igennem en ny vurderingsmølle og skal igen kæmpe for at få deres ydelse. Det vil også for fleksjobbere give en stor usikkerhed og stress på samme måde som de 5 årige ressourceforløb for førtidspensionister vil. Tilmed skal langt de fleste fleksjobbere for det andet også klare sig på et ringere forsørgelsesgrundlag ligesom tilfældet vil være for førtidspensionister. Den væsentlige ændring af fleksjob for så vidt angår ydelse er, at løntilskuddet generelt nedsættes til kr. og navnlig at det aftrappes hurtigt ved stigende lønmodtagerindkomst. Hermed vil alle andre end fleksjobbere på lavtløn få forringet deres ydelse væsentlig og effekten vil ganske givet blive den, at mange med lønninger lidt over lavtløn fremover afholdes fra at søge ordningen, fordi de ikke har råd. Igen har Mette Frederiksen været ude med usande påstande om, at de der rammes kun er de med fleksjobydelser omkring til Heller ikke det er sandt. Allerede fleksjobbere med omkring 250 til vil få forringet deres ydelse. S + SF synes på vej til så gennemgribende at amputere ordningen, at man må spørge sig selv om de to partier er ved at sælge fleksjobordningen, som de selv skabte som hjørnestenen i det rummelige arbejdsmarked, til stanglakrids? Reformens rummer således vedr. ydelser mm. en nok så barsk realitet, som handler om stærkt øget økonomisk pisk uanset, at det på ingen måde hjælper samfundets svageste til at få det bedre og komme tilbage, men tværtimod forringer mulighederne herfor gennem forværrede vilkår. Bedre funktion kræver øget behandling. Men udspillet handler jo for det andet også om, at førtidspensionister og fleksjobbere i stedet for at hænge fast i ordningerne skal hjælpes til bedre helbred og funktion og ud af ordningerne. Som anført er det i sig selv sympatisk og rigtigt og der skal heller ikke herfra lyde nogen indvendinger mod, at man giver førtidspensionister og fleksjobbere flere tilbud om behandling. Tværtimod flere tilbud bør absolut gives og det er en skandale, at det ikke for længst er sket. MEN: Reformens målgruppe er navnlig de under 40 årige, som hidtil er tildelt førtidspension på grundlag af psykiske lidelser. En meget stor del af tildeling af førtidspension på grundlag af psykiske lidelser er imidlertid sket overvejende på grundlag af alvorlige og langvarige, ofte
4 4 kroniske psykiske lidelser med deraf følgende ringe og kun langsigtede forbedringsmuligheder. Fx mental retardering, psykisk udviklingsforstyrrelse, skizofreni, forstyrrelser i personlighedsstruktur samt skizotypiske sindslidelse. Det betyder, at forbedring ikke kommer af sig selv, men vil kræve omfattende og langvarig behandling især i psykiatriske og socialpsykiatriske system i regionerne, hvis de alvorlige, langvarige og ofte kroniske psykiske lidelser skal afhjælpes så meget, at ansøgere om førtidspension kan få forbedret helbred og førtidspension så meget, at de ikke har behov for førtidspensionen. Hunden fodres med egen hale. Virkeligheden er imidlertid, at behandlingssystemet i kommunerne i disse år undergår omfattende besparelser og at navnlig det psykiatriske behandlingssystem i regionerne er udsultet og lider af kapacitets og kvalitetsmangel blot i forhold til de nuværende behandlingsbehov. Ifølge udspillet vil regeringen her afsætte 1,4 mia. kr. til indsatsen med ressourceforløb og opstartsforsøg. Men dette beløb finansieres i første omgang gennem forringelse af ydelserne. Hvorfor skal syge og handicappede i udviklingsforløb nu selv betale for behandling? Skal kræftramte også selv betale fremover? Pengene tages tilmed fra satspuljen og der vil være tale om et stort indhug i satspuljemidlerne. Men satspuljen går i forvejen til aktiviteter for samfundets svageste. Med en stor båndlæggelse af midlerne i satspuljen til ressourceforløb vil der imidlertid være langt færre midler i satspuljen til øvrige aktiviteter for de svageste. De svage vil således i næste omgang igen formentlig i høj grad selv komme til at betale indsatsen. Vil der reelt være tale om 1,4 mia. til svage unge? Hertil kommer et nok så alvorligt spørgsmålstegn ved midlerne til den behandling, som er alfa og omega. Regeringen regner med at bruge godt pr. ressourceforløb. Ifølge Arbejdsmarkedskommissionen vil det imidlertid kræve op mod altså op mod det dobbelte, hvis der skal være tale om andet end symptombehandling. Selv hvis de 1,4 mia. kr bliver en realitet, må det således frygtes, at der blive tale om discountløsninger. Hertil kommer, at det er tvivlsom, om de 1,4 mia. holder, idet de i en udstrækning tages fra satspuljen. Indtil nu har såvel psykiatrien som kommunerne imidlertid hvert år i forvejen fået betydelige midler herfra, for psykiatrien årligt mellem et sted mellem 200 og 300 mio. kr. Men det er næppe sandsynligt, at man i psykiatrien respektive kommunerne fremover bliver ved med at få dobbelt op. Snarer må det forventes, at de nye midler til ressourceforløb træder i stedet for de gamle satspuljetildelinger. Nettobeløbet vil behandlingsindsatsen i psykiatrien og i kommunerne vil hermed være betydeligt ringere end de 1,4 mia. kr.
5 5 Herudover nævner udspillet ikke, at beskæftigelsesministeren også har bebudet en reform af refusionen til kommuner og amter, i hvilken forbindelse refusionen fremover må forventes at blive nedsat med øgede udgifter til følge for kommunerne i forbindelse med fleksjob og førtidspension. Men kommunekassen er EN kasse og øgede udgifter til fleksjob og førtidspension begrænser dermed i sidste ende også det beløb, der de facto vil være til rådighed for ressourceforløb. Ganske vist skal regeringen ifølge DUT - reglerne i første omgang kompensere kommunerne herfor. Men samtidig planlægger regeringen i sin kommende plan at stramme de økonomiske rammer for kommunerne generelt endnu mere end VK ville, idet man kan forventes at tale om et øget budgetforbedringsbehov fra VK s 47 mia. kr til op mod 67 mia. kr årligt i Det betyder flere besparelser i kommuner og regioner. Regeringen vil således give med en hånd, men tage (endnu mere) med den anden hånd. Og i sidste ende er der kun de penge, der nu engang er i kommuner og regioner også til ressourceforløb. MEN: Hvis der ikke kommer en omfattende udbygning og oprustning af behandlingssystemet, navnlig af det psykiatriske, svæver reformens fremadrettede del med ressourceforløb osv. i luften. De nok så barske realiteter handler så om en omfattende forringelse af vilkårene for fremtidige førtidspensionister og fleksjobbere. Hvor skal jobs komme fra til svage unge? De tvivlsomme realiteter vil formentlig også gøre sig gældende vedrørende reformens mål om at skaffe førtidspensionister tilbage på arbejdsmarkedet og få fleksjobbere i øget beskæftigelse. Målene er i sig selv også gode, men det er udsigterne til at realisere dem ikke. Når det i reformudspillet anføres, at det vil øge beskæftigelsen med ca personer i 2020 og på langt sigt med ca personer, er der tale om ønsketænkning. Der er alene tale om en ren udbudseffekt. Selv en begrænset beskæftigelseseffekt er der her efter finans og gældskrisen ingen udsigt til at opnå. For der er som bekendt i forvejen normalledige, som arbejdsgiverne under alle omstændigheder må forventes at vælge først. Og de økonomiske realiteter så langt som vi kender dem, handler desværre om, at denne arbejdsløshed vedvarer og endda stiger. Og det skaber ikke mere beskæftigelse, selvom man gennem forringet forsørgelsesgrundlag presser mennesker med i forvejen begrænset arbejdsevne tilbage på arbejdsmarkedet. De mennesker med reduceret arbejdsevne, som det fx kunne lykkes gennem denne reform at forhindre i at få førtidspension og fleksjob, har derfor ringe chance for at opnå beskæftigelse i normaljobs i det arbejdsmarked, som tegner sig en årrække fremover. Der er allerede blevet appelleret til arbejdsgiverorganisationerne om at oprette jobs til svage unge. Og de har selvfølgelig erklæret sig parate. Men når røgen er lettet, er det virksomhederne og deres bundlinje, som bestemmer. Men selv i opgangstiderne midt i 00 erne oprettede virksomhederne
6 6 ikke mange fleksjob og med et forringet løntilskud er der endnu mindre udsigt til, at de gør det her i krisetiderne. Hvorfor øget økonomisk pisk? Der hvor kæden især hopper af er, når SRSF indigneret afviser de nuværende ordninger med, at man her lader mennesker gå til spilde på passiv forsørgelse. Og med det som argument samtidig åbner op for kraftige nedsættelser af ydelserne for fremtidige førtidspensionister og fleksjobbere og for øget usikkerhed i form af midlertidige ydelser. For har mennesker i ressourceforløb og på midlertidige fleksjob ikke brug for et liv på anstændige og trygge leve- og indkomstvilkår, hvis de skal kæmpe sig tilbage til arbejdsmarkedet? Tror regeringen at mennesker bliver raskere af at blive fattigere? Hvorfor ikke give behandlingstilbud på de nugældende ydelsesvilkår. Der er ikke råd, lyder svaret. Stærke ord fra en regering, der ikke vil lade millionærer og banker bidrage mere til fællesskabet. Og ærligt talt: I et af verdens rigeste samfund er og bliver det et prioriteringsspørgsmål, om der er råd til behandle de svageste anstændigt? Tror regeringen inderst inde ikke selv tror på hensigtserklæringerne om at ville hjælpe og støtte, siden det nok så kontante indhold af regelændringerne er massiv brug af økonomisk pisk. Er hensigtserklæringerne ønsketænkning eller spin og salgsretorik, som skal dække over de omfattende besparelser og forringelser vedr. førtidspension og fleksjob og over gennemførelsen af en borgerlig politik? Det er tilsyneladende lykkedes Mette Frederiksen at forføre nogle eksperter, fagprofessionelle og organisationer gennem de smukke hensigtserklæringer og positive mål. Men reformudspillet er når det kommer til stykket altovervejende identisk med den reform, som VK i 2010 lagde frem og som man dengang med god grund opponerede kraftigt imod. Måske skulle man lige huske at spørge, hvilke barske realiteter, der i dag gennem sig bag ved reformudspillets gyldne facade? Henvisning: Henrik Herløv Lund udgiver to vederlagsfrie månedelige nyhedsbreve: - KRITISKE ANALYSER om velfærd og samfundsøkonomi - KRITISKE DISKUSSIONER om regeringens politik Vederlagsfrit prøveabonnement kan tegnes ved at maile til herloevlund@mail.dk Alle artikler og rapporter kan downloades på
Hjælp til at komme i arbejde eller parkering på lavindkomst og i uvished?
En artikel fra KRITISK DEBAT Hjælp til at komme i arbejde eller parkering på lavindkomst og i uvished? Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 14. december 2010 VK's reformforslag og begrundelser
Læs mereBETTINA POST I FEJLAGTIGT OG MANIPULERENDE FORSVAR FOR METTE FREDERIKSENS FØRTIDSPENSIONSREFORM.
1 Debatindlæg: BETTINA POST I FEJLAGTIGT OG MANIPULERENDE FORSVAR FOR METTE FREDERIKSENS FØRTIDSPENSIONSREFORM. Kommentar til Bettina Posts artikel Fem forestillinger om førtidspensionsreformen, Berlingske
Læs mereMYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren
Læs mereQwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm. qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm
Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm 1 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm KRITISKE ANALYSER qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm
Læs mereQwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm. qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm
Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm 1 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm KRITISKE ANALYSER qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm
Læs mereSF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.
1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN
Læs mereLAVE YDELSER TIL "UNGE": FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER?
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat LAVE
Læs mereKRITISKE DISKUSSIONER
1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: ER METTE FREDERIKSEN I GANG MED
Læs mereBrug for nytænkning om førtidspension og fleksjob. 8 bud fra KL til arbejdet
Brug for nytænkning om førtidspension og fleksjob 8 bud fra KL til arbejdet August 2010 Indholdsfortegnelse 8 bud fra KL til arbejdet med at nytænke førtidspension og fleksjob... 3 Udviklingen... 4 KL
Læs mereTidsbegrænset førtidspension giver store gevinster
Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, NOTAT
1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NOTAT KOMMUNEVALG: SRSF HAR VIDEREFØRT, JA SKÆRPET VK REGERINGENS SPAREPOLITIK OVERFOR
Læs mereKRITISKE DISKUSSIONER
1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk BØR ET VENSTREFLØJSPARTI I GIVET TILFÆLDE VÆLTE EN SOCIALDEMOKRATISK
Læs mereER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?
1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Notat. FORHØJELSE AF KOMMUNALT ANLÆGSLOFT: Et skridt frem og to skridt tilbage.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat
Læs mereKRITISKE DISKUSSIONER
1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: VÆLGERFLUGT BORT FRA THORNING
Læs merePræsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget
Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat ØKONOMISK REDEGØRELSE DEC. 2012: REGERINGENS ØKONOMISKE
Læs mereSamrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft,
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt T A L E 29. januar 2018 Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Notat UDFALD AF DAGPENGESYSTEMET PÅ OP TIL 32.000 I HELE 2013 TRUER.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat
Læs mereIKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN.
1 Debatindlæg, 3. rev. udgave: IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN. Nogen skal jo sige det: Frustrationen hos Enhedslisten over S + SF s reaktionære reformer er forståelig og berettiget
Læs mereArbejdsmarkedskommissionens afsluttende rapport afvist og alligevel ikke
En artikel fra KRITISK DEBAT Arbejdsmarkedskommissionens afsluttende rapport afvist og alligevel ikke Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 01. oktober 2009 Regeringen lurepasser Med fremlæggelsen
Læs mereRegionale Medlemsmøder forår 2013
Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor
Læs mereFTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet
07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat Thornings 1. maj dagpengeudmelding løser ikke grundproblemerne i dagpengereformen!
Læs mereNotat, kommentar og debatindlæg (GENIND)FØRER THORNING KOPIPOLITIK?
1 Notat, kommentar og debatindlæg (GENIND)FØRER THORNING KOPIPOLITIK? 2 Introduktion: Efter regeringsdannelsen var det pludselig slut med det politiske alternativ til VK. Ligesom i sin første tid som S-
Læs mereog 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark?
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt T A L E 9. november 2016 Samrådstale vedr. spørgsmål T-V J.nr. 2016-7561 SYD/CAP MTA/MMA Samrådsspørgsmål T Ministeren
Læs mereSygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse.
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-6-14 Dato:30.3.2014 Orientering om Arbejdsmarkedsfastholdelse Udfordring Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereDer er modtaget høringssvar fra: Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske A-kasser, Danske Handicaporganisationer
Beskæftigelsesudvalget 2018-19 L 180 Bilag 1 Offentligt NOTAT Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love (ret til at afvise
Læs mereDen nuværende kategorisering ændres således at den fremrykkede varighedsbegrænsning understøttes bedre.
Bilag: Henvisninger og forløbsoversigt Den nuværende kategorisering ændres således at den fremrykkede varighedsbegrænsning understøttes bedre. - Kategori 1: o Før reformen: forventning om fuld raskmelding
Læs mereslet ikke burde være på kontanthjælp.
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 406 Offentligt T A L E 19. april 2018 Samrådstale om "Flere skal med" og kontanthjælpsloft 2. maj 2018 J.nr. Center for Arbejdsmarkedspolitik
Læs mereNYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat,
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, NOTAT:
1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NOTAT: REGERINGENS FINANLOVSFORSLAG FOR 2015 MANGLER SVAR PÅ TIDENS STORE UDFORDRINGER.
Læs mereJobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet
08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik
Læs mereNotat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør
Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen
Læs mereressourceforløb, fleks
Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med
Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.
Læs mereKonsekvenser af at indføre ressourceforløb. Hanne Weise, AMS
Konsekvenser af at indføre ressourceforløb Hanne Weise, AMS Hvor mange vil være på ressourceforløb Antagelser om tilgang Ville ellers have været på førtidspension, 12.200 personer (2/3 af tilkendelser)
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune
Læs mereInklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI
Inklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI De egnede - en konstant andel af danskerne? 100% 80% 60% 40% 20% Familieforsørgede Andel
Læs mereReform af fleksjob. intentioner, ændringer og konkret betydning for ansættelsesforholdet i virksomheden. 28. august 2013 Mia Plougmann Mønsted
Reform af fleksjob intentioner, ændringer og konkret betydning for ansættelsesforholdet i virksomheden 28. august 2013 Mia Plougmann Mønsted Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering l Njalsgade 72 C
Læs mereFavrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag
Nr. R-501 X Generel driftsreduktion af Ungdommens Uddannelsesvejledning Politikområde 502 Arbejdsmarkedsindsats Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereEksempel 1. Kommentarer
Beskæftigelsesudvalget, Socialudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 193, SOU alm. del Bilag 289 Offentligt Eksempel 1 Lærer 39 år gift, aktuel årlig indtægt inkl. pension: 464.804 Resterhvervsevne 6t/uge
Læs mereDen samlede budgetramme 2014 for Social Service opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Udgifter Indtægter Nettoudgifter
Velfærdsudvalget Den samlede budgetramme 2014 for Social Service opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter Social service 137.077-22.886 114.190 Bev. Den centrale refusionsordning -9.533-9.533
Læs mereNye reformer - nye løsninger
Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt
Læs mereAf chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.
Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset
Læs mereNøgletal for reform af førtidspension og fleksjob
Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge
Læs mereMyter og fakta om reformen af fleksjob og førtidspension
Myter og fakta om reformen af fleksjob og førtidspension Debatten om fleksjob og førtidspension og de forhandlinger, der pt. finder sted i Folketinget, er baseret på en lang række fejlagtige påstande fra
Læs mereErhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs
En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den
Læs mereFTF-forslag til et nyt refusionssystem
13-0089 - Mela 30.05.2013 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF-forslag til et nyt refusionssystem FTF foreslår et nyt refusionssystem, hvor kommunernes valg af beskæftigelsesindsats
Læs mereReferat fra LBR møde den 12. november 2012 kl i Jobcenter Struer
Referat fra LBR møde den 12. november 2012 kl. 14.00 - i Jobcenter Struer Afbud: Helle Toftgaard, Olga Tækker, John Nielsen, Lisbeth Madsen og Per Hesselberg 1) Orientering a) Ledelsesrapport Ledelsesrapporten
Læs mereDen fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob:
Den fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob: Der er fuld gang i evalueringen af FØP-reformen. Dels er der offentliggjort en hovedrapport om evaluering af reglerne om førtidspension
Læs mereHistorisk vælgerlussing til S: S (OG SF) PÅ KATASTROFEKURS?
1 - Notat 1 - Historisk vælgerlussing til S: S (OG SF) PÅ KATASTROFEKURS? 2. rev. udgave marts 2012. 1 ) Dette notat er en opdatering og udbygning af notatet: S + SF fortsætter opgivelse af mærkesager.
Læs mereSamlet set forventes dette dog dækket indenfor rammen til forsørgelsesudgifterne.
Budgetopfølgning pr. 30-11-2013. Arbejdsmarkedsudvalget Der forventes et mindreforbrug på Arbejdsmarkedsudvalgets område, som primært kan tilskrives at beskæftigelsestilskuddet overstiger udgifterne til
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal
Læs mere1. Status på indsatsen - herunder de to strategiske tiltag
Notat Sagsnr.: 15.2.-P5-1-17 Dato: 14-12-217 Titel: Status Fleksjob og Ledighedsydelse Sagsbehandler: Borgerservice og Beskæftigelse Udvalget Vækst og Erhverv drøftede på møde i juni 217 udfordringer for
Læs mereARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle
for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og
Læs mereInitiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009
Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009 Borgere i HTK på offentlig forsørgelse Offentlig forsørgelse i alt ca. 5000 Førtidspension 2000 Sygedagpenge
Læs mereUdvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne
09-0950 - Mela 31.03.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk Tlf: 33 36 88 00 Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne I dette notat ses på udviklingen i sygedagpenge,
Læs mereReform af førtidspension og fleksjob
Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale
Læs mereHvidovre Kommune Hvidovrevej Hvidovre Hvidovre, den 23. oktober 2017
Høringssvar Beskæftigelsesplan 2018 Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Hvidovre, den 23. oktober 2017 Handicaprådet har gennemgået det fremsendte materiale omkring Beskæftigelsesplan for 2018.
Læs mereEt stærkt jobcenter Også for de svageste. Oplæg i Mariagerfjord Kommune. Marts 2012
Et stærkt jobcenter Også for de svageste Oplæg i Mariagerfjord Kommune Marts 2012 Afsæt Mere end 15 års erfaring med arbejdsmarkedsområdet Tror på at alle, i det lange løb, har bedst af og grundlæggende
Læs mereNYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,
Læs mereAnvendelse af ressourceforløb i Østdanmark
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 23. maj 2013 J.nr.: 2013-0006947 Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Ressourceforløbet er et centralt element i den reform af førtidspension og fleksjob,
Læs mereDet økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde
Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder
Læs mereSamrådstale om forenkling af den økonomiske styring
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 240 Offentligt T A L E 9. januar 2018 Samrådstale om forenkling af den økonomiske styring J.nr. 2018-229 Center for Arbejdsmarkedspolitik
Læs mereS 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a
Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven
Læs mereTale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.
Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder
Læs merePrioriteringer af beskæftigelsesindsatsen
NOTAT Jobcenter Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen 4. marts 2015 Beskæftigelsesområdet er genstand for mange reformer og ændring af tankesæt senest med beskæftigelsesreformen. Som et led i denne
Læs mereNye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge
Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere
Læs mereBeskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden
Læs mere10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25
Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget
Læs mereBESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 38 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr. 103-0012 Samrådsspørgsmål : Ministeren bedes redegøre for opdelingen af kontanthjælpsmodtagere
Læs mereDet lange sygefravær har bidt sig fast
Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Virksomhedernes muligheder for omstilling og tilpasning af produktionen er afgørende for konkurrenceevnen. Arbejdsmarkedets fleksibilitet er centralt, da det bidrager til, at virksomhederne løbende har
Læs mereBeskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget
Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige
Læs mereDen samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.
Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne
Læs mereBudget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015
Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015 Dok. nr. 166295-14 Generelle opklarende spørgsmål Udvalget anmodes om at komme med bud på, hvor udvalget
Læs mereImplementering af førtidspensions- og fleksjobreformen
Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Beskæftigelsesrådets konference Januar 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy Indhold i oplægget Kort om den nye reform om førtidspension
Læs mereMIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume
MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge
2007/2 BSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. juni 2008 af Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Egil Andersen (SF), Margrethe
Læs mereReformen fleksjob og førtidspension Tirsdag den 3. september 2013
Reformen fleksjob og førtidspension Tirsdag den 3. september 2013 Reformens vigtigste sigtelinjer Flere unge skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet i stedet for førtidspension Borgeren skal medinddrages
Læs mereTemadrøftelse Sygedagpenge, Jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse
Temadrøftelse 2018 Sygedagpenge, Jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse Fastholdelse og tilbagevenden til arbejde Indsats og opfølgning skal ske tidligt i sygdomsforløbet Den virksomhedsrettede indsats
Læs mereHer den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt
+DUDOG% UVWLQJ/2VHNUHW UYHGEHUHWQLQJSn/2NRQJUHV Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme ud bagerst i ledighedskøen. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke
Læs mereSamlet set forventes et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 1,4 mio. kr.
Notat om: pr. ultimo marts - Beskæftigelsesudvalget Økonomi og Analyse Sagsbehandler: Rikke Hentze Dato: 20. april Til: - J. nr.: 15/007728-001 pr. ultimo marts Beskæftigelsesudvalget Nedenfor gives et
Læs mereAftale om senere tilbagetrækning
11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Læs mereHøring vedrørende forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og flere andre love.
Høring vedrørende forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og flere andre love. Bemærkninger til lovforslaget fra Landsforeningen af Fleks- og
Læs mere1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets
NOTAT ØDC Økonomistyring 15-10- 1. bemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets - 20 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget
Læs mereOlsen Dyhr vil ændre udskældt reform: "Det er nogle ret urimelige skæbner, vi hører om" - UgebrevetA
INTERVIEW Pia Olsen Dyhr vil ændre udskældt reform: "Det er nogle ret urimelige skæbner, vi hører om" Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Cecilie Agertoft Fredag den 18. august 2017 SF-formanden var selv
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereBeskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune
Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken
Læs mereArbejdsmarkedspotentialet og de på overførselsindkomst. Nationaløkonomisk Forening 23. maj 2017 Morten Binder - STAR
Arbejdsmarkedspotentialet og de 750.000 på overførselsindkomst Nationaløkonomisk Forening 23. maj 2017 Morten Binder - STAR Kan det nytte at fortsætte? Kilde: AE Vi har allerede nået meget Og der er stadig
Læs mereFremtidens KLAPjob. Skånejob og fleksjob for mennesker med kognitive handicap
Fremtidens KLAPjob Skånejob og fleksjob for mennesker med kognitive handicap KLAPjob kan være både fleksjob og skånejob KLAPJOBS MÅL ER AT LAVE 650 SKÅNEJOB OG 350 FLEKSJOB OM ÅRET FOR EN ÅRLIG OMKOSTNING
Læs mereResultatrevision 2013
Område: Jobcenter Brøndby Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Albertslund, Fredericia, København, Odense, Svendborg, Aalborg, Århus Periode: 2013 indeholder: En resultatoversigt der
Læs mereHJÆLPEPAKKE TIL KONTANTHJÆLPSMODTAGERE DER RAMMES AF 225 TIMERSREGLEN OG KONTANTHJÆLPSLOFTET
HJÆLPEPAKKE TIL KONTANTHJÆLPSMODTAGERE DER RAMMES AF 225 TIMERSREGLEN OG KONTANTHJÆLPSLOFTET 1 INDSATS 1 STYRKET INDSATS FOR AT SIKRE, AT SYGE OG NEDSLIDTE IKKE PARKERES PÅ KONTANTHJÆLP Kontanthjælp er
Læs mereBeskæftigelsesudvalget: Beskæftigelsesindsats
DRIFTSBEVILLING Beskæftigelsesudvalget er tildelt en række nettorammer på funktion 3. niveau. Den samlede budgetramme for 2011 kan opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Udgifter Indtægter Netto udgifter
Læs mere