KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE
|
|
- Lilian Thorsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE 2017
2
3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse 3.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen 3.5 Øvrige kommunale indsatsområder Skolens arbejde med digitale læringsmiljøer Forældretilfredshed 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 5. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 5.1. Uddannelsesstatus 6. TRIVSEL 6.1. Trivsel i klasse 6.2. Trivsel i klasse 7. KVALITETSOPLYSNINGER 7.1. Kompetencedækning 8. FORÆLDRETILFREDSHED 9. HANDLEPLANER 10. OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE HANDLEPLANER 11. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE
4
5 1. FORORD Om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for fremadrettet lokal dialog og kvalitetsudvikling. Det fremgår af folkeskoleloven, at der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen med obligatoriske oplysninger. Rapporten skal udarbejdes hvert andet år. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på udvalgte kommunale indsatser, selvom det ikke er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Skolerapporten beskriver kort de nationale mål for folkeskolens udvikling og de aktuelle kommunale indsatser, der skal vurderes i en sammenfattende helhedsvurdering. Rapporten indeholder de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af den enkelte skoles niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Desuden indeholder rapporten evt. lokale handleplaner og opfølgning på evt. tidligere handleplaner. Alle skoler er blevet bedt om at udvikle handleplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne ved årets nationale test. Endvidere er den enkelte skole blevet bedt om at udarbejde en handleplan for elevtrivsel, hvis skolen vurderer, at der er udfordringer. Om data Rapportens resultater er fra foråret og sommeren 2017, og den indeholder derudover sammenligninger med tidligere opnåede resultater. Data i kvalitetsrapporten stammer fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem ( der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra forældretilfredshedsundersøgelsen på skole- og SFOområdet, som er gennemført på alle folkeskoler i Favrskov Kommune i efteråret Oplysninger om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af de nationale resultatmål, er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. Nationalt fastsatte mål De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Målene er operationaliseret i følgende måltal: Mål 1: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
6 Mål 2: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Mål 3: Elevernes trivsel skal øges. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Målene sætter retning for udviklingen i folkeskolen og giver samtidig mulighed for at følge, hvordan det går med folkeskoleelevernes faglighed og trivsel. De er dermed også retningsgivende for skolebestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mål og måltal kan følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, som de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten. Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i pct. i 2018 De seneste resultater i denne rapport er som nævnt fra foråret Elevernes trivsel følges via en obligatorisk national trivselsmåling. Skolens overordnede resultater indgår i kvalitetsrapporten, resultaterne er tilgængelige i mere detaljeret form via Kommunale indsatser På baggrund af den seneste kvalitetsrapport for folkeskolen har Byrådet iværksat tiltag for at understøtte arbejdet med følgende indsatser: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne Øget progression i læring og trivsel Flere i erhvervsuddannelse Øget digitalisering arbejde med digitale læringsmiljøer Skolens vurdering af de lokale resultater indgår i afsnittet Sammenfattende helhedsvurdering. Desuden indeholder skolerapporten de overordnede lokale resultater af den netop gennemførte forældretilfredshedsundersøgelse på skole- og SFO-området. Skolens vurdering af disse resultater indgår ligeledes i den sammenfattende helhedsvurdering.
7
8 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN Hadsten Skole åbnede i Den erstattede Vinterslev Skole, Hadsten Realskole og skolerne i Vissing og Galten, og blev bygget som en "Midtjyllands-plan" skole - dvs. en skole i et plan med 2 gennemgående hovedgange, hvoraf sidegange (fløje) går ud. Alle sidegange har bogstaver fra A - L. Den gode placering gør, at skolen vedvarende oplever forandringer og forbedringer af både "indhold" og "udseende", ikke kun løbende renovering, men også start af specialklasser i 2011, placering af daginstitution og snart udbygning af halkapacitet (ny hal åbner i starten af 2018). Hadsten Skole er en middelstor skole, centralt placeret - tæt på togstation, Favrskov Gymnasium og Favrskov Håndværkerskole, og den har løbende gennemgået renovering af bl.a. facader, faglokaler, ventilation, lofter, P-plads og gårde. Skolen har ca. 680 elever og er 2 spors årgang og 4-5 spors årgang. Elevgrundlaget er godt og blandet, hvilket giver gode muligheder for at have kvalificeret fokus på både trivsel og faglige resultater. En del elever kommer til skolen med bus. Hadsten Skole er overbygningsskole for Bavnehøjskolen og Lilleåskolen i Laurbjerg, og de 3 skoler samarbejder om klassedannelsen på 7. årgang, og man sørger for, at eleverne lærer hinanden at kende - bla. gennem besøg på alle 3 skoler, og der inviteres til 2 informationsmøder for forældre og elever inden start. Skolen har 5 specialklasser med elever, som har diagnoser indenfor autismespektret, de 5 klasser har egen indgang, og er tæt placeret på almen klasserne med jævnaldrende elever. Hadsten Skole er en af Favrskov Kommunes 2 skoler, der tilbyder 10.klasse. Udover undervisningslokaler m.m. rummer Hadsten Skole endvidere Hadstens lokalhistoriske arkiv - Egnsarkivet - placeret i kælderen under E-fløjen, og mange eksterne brugere herunder Favrskov Musikskole har en væsentlig del af deres undervisning i skolens lokaler. I marts 2016 åbner daginstitutionen Børnehuset Ellemose i skolens K-fløj, hermed øges mulighederne for et endnu større samarbejde om overgangen mellem daginstitution og skole. Førskolen - dvs. kommende børnehaveklassebørn starter 1/3 i SFO-regi og får basislokaler i daginstitutionsfløjen med personale fra både daginstitution og SFO.
9 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Sammenfattende er Hadsten Skoles resultater tilfredsstillende. Både i de nationale test samt i afgangsprøverne præsteres gode resultater. Eleverne trives - dog gennemsnitligt og her vil vi gerne forbedre resultaterne og har derfor fokus på netop dette. Der er altid plads til forbedringer - den nationale læsetest på 4.årgang (2016/2017), samt den nationale test i matematik på 3.årgang (2016/2017), er ikke helt tilfredsstillende. 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? Vi er generelt tilfreds med resultaterne. Især udviklingen i matematik på vores 6.årgang (2016/2017), her er andelen af de allerdygtigste elever er steget med 35% over 3 år. 3.2 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Hadsten Skoles prøveresultater er tilfredsstillende. Vi hæver elevernes karaktergennemsnit i forhold til den socioøkonomiske reference med 0,4 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse Hadsten Skoles elever ligger generelt over kommunens andel, hvilket må være meget tilfredsstillende - der er dog stadig en "bid" vej til 95 % målsætningen, men generelt oplever vi eleverne målrettede, og hvis de ikke er, får de fin støtte fra UU. 3.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen Generelt er vi tilfredse med resultaterne i trivselsmålingen. Vi følger kommunens resultater pænt. Vi hæfter os ved at eleverne ønsker mere medbestemmelse. Vi oplever stadig en del utilfredshed med rengøringen på skolen generelt. Derudover oplever vi også at eleverne efterlyse flere toiletter. 3.5 Øvrige kommunale indsatsområder Skolens arbejde med digitale læringsmiljøer Vi har i dette skoleår prioriteret vores IT-vejleder. IT-vejlederen vejleder kollegaerne i kvalificeret brug af digitale lærermidler. Der er igangsat specifikke indsatser på forskellige årgange. Vi er også i gang med at udvikle de fysiske rammer på vores PLC, for at skabe optimale rum for digitale læringsmiljøer. På denne måde har skolen stort fokus på at få udviklet de digitale læringsmiljøer Forældretilfredshed
10 Overordnet set er forældrene tilfredse med skolen og SFO en. Dog er de fysiske rammer, specielt ved SFO en, noget som vi scorer lavt på. Derudover hæfter vi os specielt ved, at mellemtrinnets forældre scorer lavt på tilfredsheden ved skolens arbejde med elevernes trivsel.
11 4. RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Undervisningsministeriet oplyser i noter til testresultaterne, at en sammenligning med måltal før 2014/15 skal ske med en vis forsigtighed på grund af ændring af kriterier i dansk, læsning, i 2. klasse og udsving i matematik mellem 2013/14 og 2014/15, idet der er foretaget en omfattende kvalitetssikring og genberegning, der med stor sandsynlighed har påvirket testresultaterne på disse områder. Derfor er det alene måltal fra 2014/15 og frem, der anvendes herunder. Tabel 1. Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik 8. klasse, 6. klasse, 4. klasse, 2. klasse, 6. klasse, 3. klasse, 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 14/15 16/17 14/15 16/17 14/15 16/17 16/17 16/17 Skolen Ja Ja Ja Ja Nej Nej Ja Ja Nej Kommunen Ja Nej Ja Nej Nej Ja Ja Ja Ja Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).
12 Figur 1. Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Tabel 2. Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 Skolen Nej Nej Ja Kommunen Ja Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).
13 Figur 3. Udviklingen, i andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.3 Andel af elever med 'dårlige' resultater i de nationale test Tabel 3. Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 Skolen Nej Ja Nej Kommunen Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).
14 Figur 5. Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).
15 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader skolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Tabel 4. Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 16/17 6,9 7,4 7,3 Skolen, 15/16 7,1 7,6 7,5 Skolen, 14/15 7,8 8,6 8,0 Kommunen, 16/17 7,2 7,3 7,3 Note: Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tabel 5. Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag, opdelt på køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 16/17 6,4 8,2 7,3 7,6 7,0 8,0 Skolen, 15/16 7,0 7,4 8,2 6,6 7,7 7,1 Skolen, 14/15 7,0 8,6 8,8 8,4 7,7 8,4 Kommunen, 16/17 6,5 8,1 7,4 7,2 6,9 7,8 Note: Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.
16 4.2.2 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Tabel 6. Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved FP9 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 16/17 7,3 6,9 Skolen, 15/16 7,5 7,1 Skolen, 14/15 8,0 7,1 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).
17 4.2.3 Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Figur 7. Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Figur 8. Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik, opdelt på køn Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.
18 5. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 5.1 Uddannelsesstatus Figur 9. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik.
19 6. TRIVSEL 6.1 Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål Figur 10.1 Er du glad for din klasse? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 10.2 Føler du dig alene i skolen? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).
20 Figur 10.3 Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 10.4 Er du glad for dine lærere? Figur 10.5 Er lærerne gode til at hjælpe dig?
21 Figur 10.6 Lærer du noget spændende i skolen? Figur 10.7 Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).
22 6.2 Trivsel i klasse Samlet resultat på tværs af temaer Figur 11. Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i 16/17 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).
23 6.2.2 Svarfordeling for gennemsnittet på forskellige temaer Figur 12.1 Social trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 12.2 Faglig trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).
24 Figur 12.3 Støtte og inspiration Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 12.4 Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).
25 7. KVALITETSOPLYSNINGER 7.1 Kompetencedækning Figur 13.1 Samlet kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.
26 Figur 13.2 Kompetencedækning opdelt på fag i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.
27 Figur 13.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.
28 8. FORÆLDRETILFREDSHED Fordeling opdelt på hovedtemaer Figuren viser resultater for alle klasser i alle skoleår. Kilde: Rambøll Brugertilfredshedsundersøgelse Fordeling opdelt på hovedtemaer Figuren viser resultater for alle klasser i alle skoleår. Kilde: Rambøll Brugertilfredshedsundersøgelse
29 9. HANDLEPLANER Handleplan for matematik for 4.årgang (2017/2018) Sammenhæng/status: Eleverne på 3. klassetrin (i skoleåret 16/17) præsterer lavere end forventet i matematik. Mål: At vi lærer af de knap så tilfredsstillende resultater og at de pågældende elevers resultater forbedres, så vi når de ønskede mål. Tiltag: Forår 2017: matematikvejlederen var tæt på de nationale test. Vejlederen arbejdede sammen med matematiklærer målrettet med konkrete områder, hvor eleverne var udfordret matematisk. I indsatsen indgik et samarbejde imellem skole og hjem i forhold til i den enkelte elev. Efterår 2017: Her blev der taget en frivillig nationale test, som viste fremgang for alle eleverne. December 2017: Læringssamtale med ledelsen, matematikvejleder og matematiklærerne på 4. årgang. På baggrund af frivillige nationale test, blev det besluttet at der efter vinterferien iværksættes, et intensivt forløb hvor matematikvejlederen deltager. Næste skoleår (2018/2019) får årgangen 1 lektion mere om ugen i matematik. Tegn: Prøvetest samt evt. andre test vil blive inddraget for at sikre der er en fortsat progression i elevernes læring. Evaluering: Derudover følges årgangen med en læringssamtale i efteråret 2018, samt en opfølgende læringssamtale forår Dette for at sikre, at der er en fortsat progression i elevernes læring, samt for at afklare om der er brug for yderligere tiltag.
30 Handleplan for dansk læsning 5.årgang (2017/2018) Sammenhæng/status: Andelen af elever med gode resultater ligger minimalt under 80%. Mål: Minimum 80% af eleverne opnår gode resultater. Tiltag: Samtaler med dansklærerne på årgangen, og bedt dem øge opmærksomheden på læsningen. Årgangen laver frivillig national test efterår Hvis læringssamtalen forår 2018 ikke viser tilstrækkelig progression i elevernes læring, tildeles årgangen en ekstra lektion i dansk om ugen, i skoleåret 2018/2019. Tegn: Prøvetest samt evt. andre test vil blive inddraget for at sikre fortsat progression i elevernes læring. Evaluering: Vi afholder læringssamtale for hele årgangen i foråret 2018, dette for at sikre, at der er en fortsat progression i elevernes læring, samt for at afklare om der er brug for yderligere tiltag.
31 10. OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE HANDLEPLANER Læsning 2.årgang 2013/2014. Vi har stadig fokus på årgangen, og har lavet en ny handleplan. Det er vores nuværende 5.årgang. Matematik 3.årgang 2013/2014. Vi kan se en klar fremgang i elevernes nationale test fra 3.kl. til 6.kl., således at vi opfylder kommunens målsætning, at mindst 80% opnår et resultat i national test, "god, "rigtigt godt" eller "fremragende". Læsning 4.årgang 2013/2014 Vi ser en fremgang i elevernes nationale test fra 4.kl. til 6.kl. Andelen af gode læsere og rigtig gode læsere er steget markant. It og digitalisering Indskolingen har adgang til Ipads og cromebooks. Vi har leaset cromebooks til alle eleverne på vores mellemtrin fra august Fra august 2017 har alle elever i udskolingen en til en device. Derudover har vi i skoleåret 2017/2018 ved hjælp af workshops boostet implementeringen af læringsplatformen Meebook. Fra skoleåret 2018/2019 er det obligatorisk at medarbejderne laver årsplaner/ elevplaner/ undervisningsforløb/ evalueringsforløb i Meebook.
32 11. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Bestyrelsen bemærker, at der er en meget kort frist for bestyrelserne til at udtale sig om kvalitetsrapporterne. Bestyrelsen er generelt tilfreds med skolens resultater. Bestyrelsen finder det problematisk, at man kun kan se procentvise ændringer og faktuelt niveau. Bestyrelsen noterer med tilfredshed, at der er iværksat konkrete tiltag på de punkter, hvor skolen ikke præsterer som ønsket i de nationale tests (matematik 4. årgang 2017/18 og dansk læsning 5. årgang 2017/18). Bestyrelsen bemærker, at forældrene pt. ikke er informeret om alle handleplaner. Bestyrelsen noterer med tilfredshed, at andelen af gode elever i matematik over en treårig periode (fra 3. klasse i 2013/14 til 6. klasse i 2016/17) er steget med 36% samtidig med, at andelen af elever med dårlige resultater er faldet med 16% i samme periode. Bestyrelsen bemærker positivt, at skolen over en treårig periode kontinuerligt formår at løfte eleverne til afgangsprøverne i forhold til den socioøkonomiske reference. Vi noterer dog, at løftet de seneste to år ikke er så højt som i 2014/15. Bestyrelsen bemærker forskellen mellem drenge- og pigeresultater og ønsker fokus på området. Det er ligeledes positivt, at andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse ligger over den kommunale andel. Vi noterer dog, at den politiske målsætning om 95% endnu ikke er nået. I forhold til elevernes trivsel noterer vi, at elevernes trivsel generelt er god, men er opmærksom på, at eleverne i mindre grad mener, at de har medbestemmelse i forhold til undervisningens indhold end eleverne på kommunalt plan mener. Forældretilfredshedsundersøgelsen viser, at 80% af forældrene er meget tilfredse/tilfredse med skolen, og at kun 6% er utilfredse/meget utilfredse. Den største utilfredshed ses ved skolens fysiske rammer, hvilket bestyrelsen vil have opmærksomhed på. Bestyrelsen påpeger, at det kræver tilførsel af yderligere ressourcer, hvis de fysiske rammer skal optimeres mærkbart. Bestyrelsen noterer, at forældretilfredsheden med SFO er lavere end med skolen, og her er den største utilfredshed med de fysiske rammer, som inden for de seneste år er blevet markant ændret pga. ændringen fra egne lokaler til lokalefællesskab med indskolingen.
STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN
KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE
KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR RØNBÆKSKOLEN
KVALITETSRAPPORT FOR RØNBÆKSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR SKOVVANGSKOLEN
KVALITETSRAPPORT FOR SKOVVANGSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereSTATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole
STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du
Læs mereKVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17
KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Kjellerup Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Sjørslev Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 20 FORORD Denne kvalitetsrapport er udarbejdet under stort tidspres, da fristerne for aflevering har været meget kort. Bl.a. af denne årsag er kvalitetsrapporten forlagt
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR HALDUM-HINNERUP SKOLEN
KVALITETSRAPPORT FOR HALDUM-HINNERUP SKOLEN 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Dybkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Søndervangskolen
KVALITETSRAPPORT FOR Søndervangskolen 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKvalitetsrapport. Selsmoseskolen 2016/17
Kvalitetsrapport FOR Selsmoseskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Præsentation af skolen... 4 Sammenfattende helhedsvurdering... 5 Bliver eleverne så dygtige
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2015. Hadsten Skole Favrskov Kommune
KVALITETSRAPPORT 2015 Hadsten Skole Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2 Elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune
KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR PRÆSTEMARKSKOLEN
KVALITETSRAPPORT FOR PRÆSTEMARKSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE
STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater
Læs mereKVALITETSRAPPORT GADEHAVESKOLEN FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR GADEHAVESKOLEN 2016/17 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Forord... 3 3. Præsentation af skolen... 4 4. Sammenfattende helhedsvurdering... 5
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereIndhold 1. Indledning Formål med kvalitetsrapporten Rapportens opbygning og datagrundlag Nationale og kommunale mål
1 Indhold 1. Indledning...4 1.1 Formål med kvalitetsrapporten...4 1.2 Rapportens opbygning og datagrundlag...4 2. Nationale og kommunale mål...6 2.1 Nationale mål...6 2.2 Kommunale indsatser...7 2.3 Handleplaner...7
Læs mereKVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune
KVALITETSRAPPORT Skoleåret 20 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 3 2. RESULTATER... 4 2.1. Karakterer ved afslutningen
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR KORSHOLM SKOLE
KVALITETSRAPPORT FOR KORSHOLM SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige
Læs mereKVALITETSRAPPORT. Borgerskolen 2016/17
KVALITETSRAPPORT Borgerskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. FORORD... 3 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 4. RESULTATER... 6 Andel
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune
KVALITETSRAPPORT Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 1 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 1.1 Nationale test... 5 1.2 Aflagt afgangsprøver... 6
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR
KVALITETSRAPPORT FOR DYBKÆRSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ULSTRUP SKOLE
KVALITETSRAPPORT FOR ULSTRUP SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige
Læs mereog praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale
Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereresultater... 6 og praksis Mindst Digitale
Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Sengeløse Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Sengeløse Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Rantzausminde Skole Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Rantzausminde Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fårvang Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fårvang Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereKVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune
KVALITETSRAPPORT Skoleåret 2015/16 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 4 2. RESULTATER... 5 2.1. Elevernes faglige
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR KONGEVEJENS SKOLE 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR KONGEVEJENS SKOLE 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2016/17
KVALITETSRAPPORT Gjessø Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gedved Skole Horsens Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 RESULTATER 5 2.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 2.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 11
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2015
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Sdr. Omme Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Sdr. Omme Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Skarrild Skole Herning Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skarrild Skole Herning Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sejs Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle
Læs mereKvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]
Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Kongevejens Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Kongevejens Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 7 4.1 Bliver alle så dygtige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Grauballe Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Grauballe Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Højgårdskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Højgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL... 10 INKLUSION... 16 KVALITETSOPLYSNINGER...
Læs mereKVALITETSRAPPORT. for. Langsøskolen 2016/17
KVALITETSRAPPORT for Langsøskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2015
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØSTERVANGSKOLEN
KVALITETSRAPPORT FOR ØSTERVANGSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15
KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune
KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Balleskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Balleskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereSkolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende
Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER 6 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR BAVNEHØJSKOLEN
KVALITETSRAPPORT FOR BAVNEHØJSKOLEN 2017 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Brændgårdskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Brændgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten
Læs mere