Vejledning til skoleledelser: Inklusion af LGBT-elever i skolens regelsæt. Kolofon Institut for Menneskerettigheder, 2012

Transkript

1 1 Vejledning til skoleledelser: Inklusion af LGBT-elever i skolens regelsæt Kolofon Institut for Menneskerettigheder, 2012 Redaktør Cecilia Decara (Institut for Menneskerettigheder) Bidrag Cecilia Decara (Institut for Menneskerettigheder) GLEN, Irland Korrektur Mandana Zarrehparvar Theresia Kirkemann Boesen Oversættelse fra engelsk til dansk Materialerne er affattet på engelsk og oversat til otte sprog, herunder bulgarsk, dansk, lettisk, polsk, portugisisk, rumænsk, spansk og svensk. Layout LGMI Digital Green Communications, Berlin Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Mobbepolitik 3. Adfærdskodeks 4. Mainstreaming af LGBT på skoleskemaet og i skolens kommunikation 5. Personaleudviklingspolitik 6. Støtte til udsatte LGBT-elever 7. Skolevejlederplan

2 2 1. Indledning I de senere år har der i mange EU-lande været stigende interesse for emner relateret til seksuel orientering i skolen og på ungdomsuddannelser. Det er den generelle holdning, at mobning i almindelighed og homofobisk mobning i særdeleshed er en alvorlig sag, der potentielt kan have en stærkt skadelig indflydelse på dem, der udsættes for den uanset deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. På alle de 18 skoler, vi besøgte i ni forskellige lande som en del af behovsanalysen forud for It takes all kinds, var det alment anerkendt blandt elever, lærere og ledelse, at brug af skældsord og nedsættende vendinger såsom homo har vundet stor udbredelse på mange skoler. Dele af denne vejledning er inspireret af vejledninger udviklet i en irsk sammenhæng af LGBorganisationen GLEN, som er partner i It takes all kinds-projektet, i samarbejde med The Irish National Association of Principals and Deputy Principals og den irske regerings undervisnings- og forskningsministerium 1. Til gavn for alle de skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner, som bruger det materiale, der blev udviklet i forbindelse med It takes all kinds, sørger Institut for Menneskerettigheder nu for, at denne vejledning bliver delt med og tilpasset en bredere EU-kontekst. Institut for Menneskerettigheder og holdet bag ITAK er meget taknemmelige for, at GLEN har været villig til at dele denne vejledning i en international sammenhæng Et horisontalt perspektiv Et horisontalt perspektiv kan være praktisk, når man arbejder med ikke-diskrimination og ligebehandling, herunder når udgangspunktet er undervisning i menneskerettigheder og skoleudvikling. Et horisontalt perspektiv på ikke-diskrimination og ligebehandling indebærer, at man arbejder på tværs af alle diskriminationsårsagerne, herunder alder, handicap, køn eller kønsidentitet, etnisk eller racemæssig oprindelse, religion, tro og seksuel orientering. Rationalet er, at der findes udfordringer og målsætninger, som er fælles på tværs af alle årsagerne. Det er endvidere i erkendelse af det faktum, at et menneske har forskellige identiteter. Erfaringer og lærestreger fra arbejde med én bestemt diskriminationsårsag kan derfor gavne og styrke arbejdet med andre. Desuden er det ikke altid formålstjenligt udelukkende at fokusere på én diskriminationsårsag. I praksis giver det ikke megen mening at adskille diskrimination af forskellige årsager såsom seksuel orientering og religion eller tro. Diskrimination på baggrund af flere faktorer bør snarere forstås og diskuteres i relation til hinanden. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på multidiskrimination, når man udformer eller justerer mobbepolitikken på skoler og ungdomsuddannelser, og det horisontale perspektiv kan være en nyttig tilgang til opgaven. 1 Including Lesbian, Gay & Bisexual Students in School Policies: Guidelines for Principals, GLEN, The Irish National Association of Principals and Deputy Principals og The Irish Department of Education and Science (2011).

3 3 Et horisontalt perspektiv på ikke-diskrimination, ligebehandling og multidiskrimination kan også være en nyttig tilgang i forbindelse med introduktion af seksuel og kønnet mangfoldighed i skolesammenhænge i de lande, hvor der stadig hersker stærke fordomme mod LGBT-personer. I den henseende giver det horisontale perspektiv mulighed for at samarbejde med skole- og ungdomsuddannelsessystemer samt undervisningsministerier, som måske er mindre indstillede på at tage disse emner op hver for sig i deres nationale læreplaner. Desuden kan en forståelse af mekanismerne bag diskrimination, mobning og negative stereotyper på ét område hjælpe ansatte og elever til at forstå og reagere i forhold til disse mekanismer på tværs af flere multidiskriminationsområder Hvad er der på spil i denne vejledning? Udgangspunktet for denne vejledning er, at mobning allerede står øverst på dagsordenen på mange skoler, og at de er villige til at formulere en skolevision, der tager højde for og fremmer ligebehandling på alle diskriminationsområder, herunder for LGBT-elever og - ansatte. Derfor kræver inklusionen af LGBT-elever i skolens politik generelt en klar vision eller moral fra skolens side samt engagement i arbejdet med anti-mobning og ligestilling. Som denne vejledning også peger på, kræver det en revision af den eksisterende politik med henblik på at sikre, at den inkluderer LGBT-personer, snarere end en gennemgribende omskrivning. Sammenlignet med den relative følsomhed over for ligestillingsspørgsmål på mange skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner i EU kan LGBT-området betragtes som en nyhed. Hvor nogle skoler allerede har arbejdet med at inkludere andre diskriminationsårsager i deres mobbepolitik samt i læreplanerne og personaleudviklingspolitikken, er andre måske mere tøvende med at tage stilling i forbindelse med LGBT-spørgsmål. Som det blev konkluderet i behovsanalysen forud for It takes all kinds, kan dette evt. skyldes manglende værktøjer til at inkorporere og arbejde konstruktivt med passende metoder i forhold til at håndtere homofobi og transfobi i skolerne samt manglende politiske retningslinjer på området. Det anbefales, at retningslinjerne generelt anlægger et horisontalt perspektiv på ligebehandling, og at alle diskriminationsårsager udtrykkelig nævnes i skolens regelsæt. Det er endvidere vigtigt at holde sig for øje, at regelsæt vedrørende institutionel udvikling og mobning bør dække alle diskriminationsårsager for effektivt at kunne beskytte alle minoriteter, herunder alder, handicap, køn eller kønsidentitet, etnisk eller racemæssig oprindelse, religion, tro og seksuel orientering. På grund af det identificerede behov for redskaber på LGBT-området i ITAK og erkendelsen af, at de fleste skoler allerede har mobning højt på deres dagsorden, er fokus for denne vejledning derfor udtrykkelig, hvordan skolerne bør inkludere henvisninger til LGBT-elever, - personale og -spørgsmål.

4 Hvorfor arbejde med ligestilling og LGBT på regelsætniveau? Rationalet for at arbejde med ligestilling på regelsætniveau er, at indsatsen for at øge ligebehandling og lige muligheder i skolen og i ungdomsuddannelsessystemet bør være vidtfavnende. Det vil sige, at indsatsen ikke blot påhviler den enkelte lærer, men at skoleledelsen tager tøjlerne, fordi det er den, der har beslutningskraften. I nogle sammenhænge drejer det sig måske om rektorer og skoleinspektører. I andre kan det være de lokale myndigheder, som i samarbejde med rektorer og skoleinspektører har beslutningskraften. Hvorom alting er, kræver arbejde med ligestilling, der indbefatter LGBTelever og -personale, en klar vision fra skolens ledelse mht. ligestilling og mobning, og denne vision skal bakkes op af personale, bestyrelse, forældre og elever Hvorfor inkludere LGBT-elever som en del af et horisontalt perspektiv på politik? I mange rapporter har tilføjelsen af en specifik reference til seksuel orientering i skolens regelsæt været forbundet med en nedgang i homofobisk mobning og chikane Hvad indeholder dette materiale? De følgende afsnit indeholder retningslinjer med hensyn til, hvordan LGBT-elever og - spørgsmål kan inkluderes i følgende nøglepolitikområder: Mobbepolitik Adfærdskodeks Mainstreaming af LGBT på skoleskemaet og i skolens kommunikation Personaleudviklingsplan Støtte til udsatte LGBT-elever Skolevejlederplan 2. Mobbepolitik I dag har et stigende antal skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner i EU en klar vision mht. mobning, og dette afspejler sig i deres mobbepolitik. Desuden har eleverne mindre sandsynlighed for at indberette chikane på de skoler, der har udviklet en chikane-, mobbeog andre typer politik, der specifikt inkluderer seksuel orientering, end på de skoler, hvis politik ikke inkluderer seksuel orientering 4. Ved justering af mobbepolitikken anbefales det, at man har en politik parat, som inkluderer specifikke foranstaltninger i forhold til mobbeadfærd uanset diskriminationsårsag. 2 God praksis - eksempler på medborgerskabsundervisning og medborgerskabsdidaktik. Cecilia Decara (redaktør), Institut for Menneskerettigheder, Fra Teasing to Torment: School Climate in America. GLSEN (2005): The School Report: The Experiences of young gay people in Britain s Schools, Hunt & Jensen (2006). 4 Fra Teasing to Torment: School Climate in America. GLSEN (2005): The School Report: The Experiences of young gay people in Britain s Schools, Hunt & Jensen (2006).

5 5 Inklusion af lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede (LGBT) elever og spørgsmål i mobbepolitikken bør hjælpes på vej af følgende forslag: 2.2. Sæt ord på homofobisk og transfobisk mobning Skoler bør henvise specifikt til homofobisk og transfobisk vold i deres mobbepolitik. Skolens mobbepolitik bør hænge sammen med adfærdskodekset. Uacceptabel adfærd, som kan føre til mobning, bør identificeres og skrives ned. Skældsord og LGBT-relaterede ord eller vendinger (f.eks. det er bare så homo ) bør defineres som eksempler på uacceptabel sprogbrug, der kan føre til mobning. Homofobisk og transfobisk mobning og chikane bør nævnes som uacceptabel adfærd Definér mobning og særligt homofobisk og transfobisk mobning Der bør gives en detaljeret definition på mobning. Homofobisk og transfobisk mobning bør opføres under former for mobbende adfærd sammen med andre former, såsom fremmedfjendsk mobning. Homofobisk mobning er mobning, der er motiveret af modvilje mod eller frygt for en person, fordi vedkommende er eller formodes at være lesbisk, bøsse eller biseksuel. Transfobisk mobning er mobning, der er motiveret af modvilje mod eller frygt for en person, fordi vedkommende er eller formodes at være transkønnet. Transfobi og homofobi kan nogle gange overlappe. Skolen bør være indstillet på at fokusere på mere end én diskriminationsårsag, idet elever og personale med flere identiteter (såsom bøsse og religiøs) kan gøre eleverne ekstra udsatte Fremhæv forskellen mellem chikane og mobning Bemærk, at mens mobning defineres som gentagne hændelser, betragtes et enkelt tilfælde af chikane og/eller seksuel chikane som en overtrædelse af Loven om ligestilling af kvinder og mænd (2000 og 2004) Inkludér redskaber til håndtering af klassen Mobbepolitikken bør inkludere redskaber til håndtering af klassen med henblik på at fremme et godt og trygt skolemiljø. Dette kan f.eks. ske gennem inddragelse af It takes all kinds-materialet i de relevante fag. Mobbepolitikken bør inkludere en forpligtelse til at forholde sig direkte til brugen af skældsord, herunder LGBT-fjendske vendinger samt termer, der beskriver LGBT- eller andre minoritetsidentiteter, i nedsættende øjemed. Dette kan f.eks. ske gennem inddragelse af It takes all kinds-materialet Gør det let at indberette Mobbepolitikken bør anerkende, at elever evt. kan have svært ved at indberette tilfælde af mobning, herunder homofobisk mobning. Der bør overvejes alternative indberetningsformer, så en elev ikke behøver at indberette ved personligt fremmøde.

6 6 Det kan f.eks. være via en feedbackside på skolens websted eller en postkasse på et sikkert, men hensigtsmæssigt sted Hold de ansatte ansvarlige for at reagere på brugen af skældsord, herunder LGBTtermer De ansatte bør eksplicit holdes ansvarlige for at reagere på brugen af skældsord både i og uden for klassen, herunder brugen af LGBT-relaterede ord eller vendinger (f.eks. det er bare så homo ). Det bør stå i skolens regelsæt, at skældsord betragtes som uacceptabel sprogbrug, der kan føre til mobning. 3. Adfærdskodeks Adfærdskodekset er det sæt initiativer, praksisser og procedurer, der tilsammen udgør skolens regelsæt. I kraft af kodekset ved eleverne, hvordan de skal opføre sig og lære godt. Adfærdskodekset hjælper skolesamfundet med at fremme skolens vision, relationer, regelsæt, procedurer og praksisser, der befordrer god og forebygger uacceptabel opførsel til alle elevers bedste 5. Skolens bestyrelse er lovmæssigt forpligtet til at deltage i udarbejdelsen af skolens adfærdskodeks. Skolens adfærdskodeks skal bl.a. udspecificere de standarder, som alle elever på skolen skal overholde. Standarderne understøttes af værdierne selvrespekt og respekt for andre Disrespekt over for minoritetsgrupper, herunder LGBT-personer, bør fremhæves som uacceptabel adfærd Adfærdskodeksets beskrivelse af, hvad der betragtes som uacceptabel adfærd, bør som minimum indeholde disrespekt over de grupper, der nyder beskyttelse i henhold til ligestillingslovgivningen, og den bør udpinde, at det er uacceptabelt at opføre sig respektløst pga. andre menneskers køn eller seksuelle orientering. Det samme gælder religion eller tro, alder, handicap, race eller etnicitet, roma- eller sintibaggrund, familiestatus eller civilstand Brugen af skældsord er uacceptabel adfærd Respektløs adfærd bør defineres således, at den omfatter generel brug af skældsord. Giv eksempler, såsom brugen af homo som en nedsættende term, herunder i tilfælde, hvor det ikke er direkte henvendt til nogen, f.eks.: Det her fag er bare så homo. 5 Developing a Code of Behaviour: Guidelines for Schools. The Irish National Educational Welfare Board (2008).

7 Skoler skal gøre det klart i deres adfærdskodeks, at mobning er uacceptabel Listen over uacceptabel adfærd bør inkludere alle former for mobning og chikane. Homofobisk og transfobisk mobning bør eksplicit nævnes som mobbetyper. 4. Mainstreaming af LGBT på skoleskemaet og i skolens kommunikation Mainstreaming af LGBT-spørgsmål kan føre til større synlighed for positive LGBT-identiteter samt øget trivsel blandt LGBT-elever og -personale. Desuden understøtter mainstreaming de visioner mht. LGBT-spørgsmål, som er nedfældet i skolens adfærdskodeks Giv eksempler på passende sprogbrug i forbindelse med LGBT-spørgsmål Alle skoler inkluderer fag og emneforløb om ét eller flere temaer, der relaterer sig til seksualitet, familie, psykologi, forhold, forplantning, sex og køn. Disse emneforløb bør angive, at der altid skal undervises ud fra den opfattelse, at der vil være elever, som identificerer sig som LGBT, i klasselokalet, eller elever, som er i familie med LGBT-personer, det være sig i form af forældre, søskende eller andre slægtninge. Dette skal sproget også afspejle. Lærerne kan f.eks. bruge vendinger som: Dette gælder alle uanset seksuel orientering. De fleste føler sig tiltrukket af mennesker af det modsatte køn, mens nogle bliver tiltrukket af mennesker af samme køn som dem selv. Kæreste (kønsneutral betegnelse). Desuden skal LGBT mainstreames ind i alle processer i forbindelse med forældremøder, bestyrelsesmøder og klassehåndteringsmøder, såfremt det er relevant 6. Lærerne bør opfordres til at anlægge en normkritisk vinkel 7 på seksuel orientering og kønsidentitet i undervisningen. I øvelsessæt A-C i It takes all kinds findes der eksempler på undervisningssessioner med et normkritisk fokus inden for fag som f.eks. historie, medier, dansk og samfundsfag. I forlængelse heraf bør lærerens håndtering af klassen tilstræbe at afspejle ovenstående. I skolens kommunikation med elevernes familier bør lærerne eksempelvis bruge inkluderende sprog såsom: Fortæl dine forældre, at (i stedet for: Fortæl din mor og far, at ) for at undgå stigmatisering af de elever, der vokser op hos f.eks. en enlig forælder eller to forældre af samme køn. 6 Der findes flere oplysninger om LGBT-repræsentation på skoleskemaet i Fakta og forskning. Indsæt direkte link. 7 I undervisningssammenhænge indebærer normkritisk et kritisk fokus på den såkaldte heteronorm og de fremherskende normer for køn. Et normkritisk fokus minder både lærere og skoleledelse om, at de skal bruge et inkluderende sprog og udfordre normer, som måske opleves som undertrykkende, i stedet for at bekræfte dem. Kort sagt dikterer heteronormen, at der er fundamentale forskelle på mænd og kvinder, og en person må være enten det ene eller det andet. Heteronormen dikterer også, at det er mere naturligt at være tiltrukket af det modsatte køn. Desuden dikterer kønsnormerne samfundets eller en given social sammenhængs forskellige forventninger til, hvordan hhv. piger og drenge bør opføre sig, gå klædt og føle sig baseret på det køn, de blev tildelt ved fødslen. Der findes uddybende oplysninger om normkritik i skolen i Lærervejledning til It takes all kinds (2012). Indsæt link.

8 LGBT-spørgsmål kan tages op på alle klassetrin Det bør bemærkes, at de fleste unge opdager, at de er LGBT, når de er meget unge. Den mest almindelige alder er 12 år. Derfor bør diskussionen af LGBT-spørgsmål ideelt set starte tidligt. Øvelsessæt A i It takes all kinds kan benyttes i undervisningen fra 10 8 år og op særligt hvis homofobisk og transfobisk mobning samt brug af skældsord er et problem. Desuden er ligestillingsspørgsmål på et overordnet plan samt kønsnormer og dét at vokse op i en LGBT-familie eller have LGBT-søskende eller LGBT-venner af familien relevant for elever i alle aldre, også under 10 år. 5. Personaleudviklingspolitik Den basisanalyse, der blev gennemført som en del af It takes all kinds, viser, at skolemyndigheder i EU bliver stadig mere opmærksomme på mobning af LGBT-personer. Mange lærere mangler dog stadig bevidsthed, motivation og redskaber til at anerkende og tackle homo-, bi- og transfobi. Derfor fortsætter LGBT-relateret mobning og chikane ofte trods de ansattes viden derom 9. Bevidstgørelse blandt lærere mht. mobning, herunder af LGBT-elever og -personale, er derfor åbenlyst nødvendig særlig da bedre betingelser på skoler og ungdomsuddannelser kun kan opnås med lærerne som omdrejningspunkt. Personaleudvikling dækker over alle de regelsæt, praksisser og procedurer, der bruges til at udvikle de ansattes viden, færdigheder og kompetencer med henblik på at øge såvel den enkelte lærers som skolens eller ungdomsuddannelsesinstitutionens effektivitet Sæt ord på skolens forpligtelse på undervisning i ligestilling Personaleudviklingspolitikken skitserer skolens plan for fortsat daglig udvikling. Centralt står hensigten om at forbedre undervisning og læring. Politikken bør sikre, at der rettes passende opmærksomhed mod personlig og faglig udvikling, herunder undervisning i ligestillingsrelaterede spørgsmål såsom LGBT-emner og homofobisk mobning, såfremt der udbydes sådanne kurser på landsplan. Politikken kan også skitsere, hvordan lærere vil blive støttet i at udvikle deres kapacitet til at håndtere elevernes brug af skældsord, herunder LGBT-fjendske vendinger samt termer, der beskriver LGBT-identiteter, i nedsættende øjemed, gennem effektive klassehåndteringsstrategier 10. Mobbepolitikken bør indeholde en klar vision vedrørende alle diskriminationsårsager, herunder mobning af LGBT-elever og -personale. Personalet bør være orienteret om og promovere mobbepolitikken. 8 Der findes en kort gennemgang af data vedrørende konsekvenser af homofobisk og transfobisk mobning i Fakta og forskning. Indsæt link. 9 Se Report on discrimination on grounds of sexual orientation and gender identity in 27 EU member states. FRA (2008). 10 Der findes eksempler på, hvordan lærere kan gå til ligestillingsspørgsmål, i It takes all kinds-øvelsessættene: Indsæt direkte link til søgedatabasen.

9 Stil redskaber til rådighed, der kan bruges til at anerkende og tackle homo-, bi- og transfobi Politikken bør fremhæve skolens forpligtelse til at øge kapaciteten inden for LGBTspørgsmål og sikre et system, hvor alle lærere har adgang til relevante undervisningsmaterialer vedrørende ligebehandling, herunder i relation til LGBT 11. Politikken bør fremhæve de eksisterende kursustilbud, såsom 5.2. Skitsér mulighederne for videndeling Politikken bør skitsere skolens forpligtelse til at facilitere videndeling de ansatte imellem, særlig i forbindelse med potentielt følsomme emner såsom seksuel orientering og kønsidentitet. 6. Støtte til udsatte LGBT-elever Flere grupper elever kan vise sig at være i farezonen, afhængig af lokalsamfundets sociale og økonomiske sammensætning. Blandt udsatte elever finder vi f.eks. de grupper, som ikke har lige adgang til uddannelsesmuligheder, som har tendens til at droppe ud ved førstgivne lejlighed, og som også hæmmes af sociale og miljømæssige faktorer 12. LGBT-elever må anses for at udgøre en sådan gruppe Anerkend LGBT-elever som potentielt udsatte Skolen bør anerkende, at LGBT-elever evt. risikerer uregelmæssig skolegang og tidligt skolefrafald Inddrag forældrene i LGBT-spørgsmål Mange unge føler sig udmærket tilpas med deres LGBT-identitet og nyder opbakning fra deres familie. Andre LGBT-elever risikerer måske ikke at realisere deres uddannelsesmæssige potentiale pga. deres LGBT-identitet eller opfattede LGBTidentitet. Det kan være penibelt og/eller til tider upassende at drøfte LGBT-spørgsmål med en LGBT-persons forældre. Der kan dog opstå situationer, hvor man kan diskutere emnet på et mere overordnet plan, f.eks. i forbindelse med skolens mobbepolitik, stofmisbrug og adfærdskodeks. 11 Ibid. 12 Disadvantage and Education. Mortimore og Blackstone, 1982, citeret i School Development Planning: Guidelines and Resources for Post-Primary Schools, 2001; Stand up for us: Challenging homophobia in school. M. Jenett (2004), Yorkshire: Crown Copyright. The Schoolmates Project ( ). 13 Der findes en kort gennemgang af data vedrørende konsekvenser af homofobisk og transfobisk mobning i Report on discrimination on grounds of sexual orientation and gender identity in 27 EU member states. FRA (2008) og Fakta og forskning. Indsæt link. 14 Der findes en kort gennemgang af data vedrørende konsekvenser af homofobisk og transfobisk mobning i Report on discrimination on grounds of sexual orientation and gender identity in 27 EU member states. FRA (2008) og Fakta og forskning. Indsæt link.

10 Støt op om initiativer, som forbedrer skolens miljø Når LGBT-elever eller -personale foreslår aktiviteter til forbedring af skolemiljøet, bør skoleledelsen tage disse forslag op til overvejelse. 7. Skolevejlederplan En skolevejlederplan beskriver skolens vejlederprogram og uddyber, hvordan elevernes vejledningsbehov bør mødes af skolevejlederne og hele skolen som sådan. 7.1 LGBT-elever bør inkluderes som værende i farezonen i forhold til tidligt skolefrafald Idet unge LGBT-personer risikerer tidligt skolefrafald, bør de identificeres som en udsat gruppe, når målgrupperne for ressourcetildeling fastlægges. Ressourcetildeling kan f.eks. foregå som følger: Gennemgang af den eksisterende politik med henblik på at sikre, at den varetager LGBT-inklusion på passende vis Tilvejebringelse af oplysninger om relevant støtte til unge LGBT-personer Undervisning i LGBT-spørgsmål for ansatte, forældre og elevråd Udarbejd en spring ud -reaktion, som inkluderes i vejlederplanen Vejlederplanen er skolens ideelle mulighed for at udarbejde en reaktion, når eleverne springer ud som lesbiske, bøsser, biseksuelle eller transkønnede. Reaktionen kunne f.eks. omfatte: - Hjælp til eleven, når der skal findes nøglepersoner, som evt. kunne være til støtte. - Samtaler med den unge om, hvilke tanker vedkommende gør sig om dét at springe ud, og hvordan skolen ønskes at reagere på og håndtere udspringet. - Identifikation af relevant støtte i form af kontakt til afdelinger/ungdomsafdelinger under de landsdækkende eller internationale LGBT-organisationer og -netværk - Samtaler med de ansatte om, hvad de bør foretage sig, hvis en elev fortæller dem, at han eller hun er i tvivl om sin seksuelle orientering eller kønsidentitet, uden at antage, at vedkommende er for ung til at gøre en sådan opdagelse Hold øje med de elever, som har negative fordomme Der bør ikke blot holdes et vågent øje med de elever, som har negative fordomme og f.eks. er fremmedfjendske, homofobiske og/eller transfobiske, efter at disse har opført sig negativt. Eleverne bør også vejledes i, hvordan man udvikler mere passende forsvarsmekanismer og god social adfærd til gavn for alle elever Ibid.

11 11 Sørg for, at skolens mobbepolitik og adfærdskodeks håndhæves i såvel undervisning som i forbindelse med klassehåndtering og ved morgensamling Støtte til at springe ud Når en LGBT-elev eller -ansat springer ud, bør vedkommende støttes af skolens personale og ledelse. Deres behov bør imødekommes gennem f.eks. støtte fra hhv. kammerater eller kolleger, revision af skolens administrative procedurer, så navneændring og kønsskifte muliggøres, tilvejebringelse af toiletter til transkønnede elever og håndtering af ubehag i forbindelse med fællesbad Der findes flere oplysninger om dét at springe ud i Lesbian, Gay and Bisexual Students: Guidance for Principals and School Leaders, udgivet af Department of Education & Science og GLEN. 17 Dankmeijer, Peter (red.) (2011). GALE Toolkit Working with Schools 1.0. Tools for school consultants, principals, teachers, students and parents to integrate adequate attention of lesbian, gay, bisexual and transgender topics in curricula and school policies. Amsterdam: GALE The Global Alliance for LGBT Education. Kan downloades på