Tale er sølv, men tavshed er ikke nødvendigvis guld. Skærpet anmeldelsespligt for udenlandske virksomheder i Danmark

Transkript

1 Tale er sølv, men tavshed er ikke nødvendigvis guld FUNKTIONÆR: En ledende medarbejder talte over sig til en personalefest om en sag, han ikke burde have vidst noget om. Han nægtede at afsløre, hvor han havde sin viden fra. Byretten tog stilling til, om virksomheden havde ret til at opsige ham på grund af illoyalitet. Shhh, det skulle du ikke have sagt Under en personalefest omtalte en økonomistyringschef over for en direktionssekretær en sag, hvor ledelsen i et konkret tilfælde havde tjekket en anden chefs e- mails. Denne chef var under mistanke for illoyal adfærd, og derfor havde virksomheden tjekket hans s, uden at han vidste det. Imidlertid burde økonomistyringschefen ikke have vidst noget om dette, da det normalt kun er en meget snæver kreds i virksomheden, der får viden om sager, hvor s bliver tjekket. Direktionssekretæren orienterede efter personalefesten den adm. direktør, som straks tog sagen op. Så sig dog noget! Økonomistyringschefen ville på trods af gentagne mundtlige opfordringer og advarsler ikke fortælle, hvem han havde fået oplysningen fra. Han valgte at holde hånden over sin kilde frem for at varetage virksomhedens tarv. Økonomistyringschefens manglende samarbejdsvilje gjorde det umuligt at stoppe en læk, der var af væsentlig betydning for virksomheden. Virksomheden opsagde derfor økonomistyringschefen, og han anlagde sag om uberettiget opsigelse. Det sidste ord er sagt Byretten i Kolding mente, at økonomistyringschefen dels ved at omtale sagen til personalefesten og dels ved at nægte at angive sin kilde til direktionen havde udvist en sådan grad af illoyalitet, at virksomheden havde ret til at opsige ham. Virksomheden blev derfor frifundet. DI førte sagen for virksomheden, og dommen er ikke anket. Sagen viser, at man som chef og medarbejder skal være loyal over for sin arbejdsgiver. Man skal også i kollegiale sammenhænge være påpasselig med at ytre sig om emner, som er følsomme for arbejdsgiveren. Alle medarbejdere uanset niveau er forpligtede til at videregive oplysninger til arbejdsgiver, såfremt oplysningerne har væsentlig betydning for arbejdsgiveren. Sagen viser i øvrigt, at det ikke i alle tilfælde er nødvendigt med en forudgående skriftlig advarsel. Dog anbefaler DI, at man i lignende situationer udarbejder en skriftlig advarsel. Skærpet anmeldelsespligt for udenlandske virksomheder i Danmark BOGHOLDERI: Fra 1. juli 2013 skal udenlandske virksomheder indgive flere oplysninger til Registeret for Udenlandske Tjenesteydere i Danmark (RUT), og Arbejdstilsynet får mulighed for at udstede administrative bøder. Kravene til udenlandske virksomheder i Danmark strammes Fra 1. juli strammes kravene til udenlandske virksomheder, som udfører arbejde i Danmark. Registeret for Udenlandske Tjenesteydere i Danmark (RUT) bliver fremover mere omfangsrigt, hyppigere opdateret og mere tilgængeligt for offentligheden. Udenlandske virksomheder skal oplyse om mere Fremover skal udenlandske virksomheder give flere oplysninger til Registeret for Udenlandske Tjenesteydere i Danmark (RUT). Anmeldelsespligten udvides altså. Derudover får Arbejdstilsynet mulighed for at udstede administrative bøder til udenlandske Uge 33 Side 1

2 virksomheder, der arbejder i Danmark og ikke overholder anmeldelsespligten. Det normale bødeniveau er DKK Konkret indeholder lovforslaget følgende elementer: Udvidelse af anmeldelsespligten i form af krav om oplysning af momsnummer i hjemlandet Forkortelse af frist for at anmelde ændring af oplysninger i RUT fra 8 dage til 3 dage Offentlig adgang til oplysninger i RUT om momsnummer og arbejdsperioder Udstedelse af administrative bødeforlæg for at overtræde anmeldelsespligten til RUT. Folketinget vedtog lovforslaget den 28. maj 2013, og ændringerne træder i kraft den 1. juli Registret for Udenlandske Tjenesteydere RUT Udenlandske virksomheder skal anmelde sig i RUT, hvis de udfører midlertidigt arbejde i Danmark. Hvis en udenlandsk virksomhed ikke anmelder sig, kan de blive straffet med en bøde på kr. Udenlandske virksomheder skal anmelde oplysninger om den leverede tjenesteydelse og de udstationerede medarbejdere. Anmeldelsen sker via Erhvervsstyrelsens digitale selvbetjeningsløsning på virk.dk og skal ske senest samtidig med, at leveringen af den ny tjenesteydelse bliver påbegyndt. Giv tilfredsheden hos udenlandske medarbejdere et boost NETVÆRK. DI fortsætter med at drive netværket Expat in Denmark, som skal gøre livet i Danmark lettere for udenlandske medarbejdere. Netværket er gratis, og alle både udlændinge og danskere kan tilmelde sig. DI fortsætter med at drive Expat in Denmark DI har vundet driften af netværket Expat in Denmark endnu et år fra den 1. august 2013 til den 31. juli Expat in Denmark er et nationalt netværk, som først og fremmest skal hjælpe udenlandsk arbejdskraft og deres familier med at falde godt til i Danmark. Samarbejde med lokale og regionale aktører Netværket samarbejder med de mange forskellige nationale, regionale og lokale initiativer, som eksisterer og arbejder inden for området udenlandsk arbejdskraft. Find arrangementer i jeres omegn Via kalenderen på Expat in Denmarks hjemmeside formidles blandt andet seminarer og events på engelsk over hele landet. Der er løbende tilbud over hele landet i Expat in Denmarks kalender. Fra seminarer om kultur til gode råd om skat Netværket har fokus på arrangementer, der formidler viden om dansk kultur, herunder dansk arbejdspladskultur. Derudover holder netværket seminarer om, hvordan man som udlænding aktivt skaber og bruger netværk i Danmark og om, hvad man selv kan gøre for at trives som ny i Danmark. Netværket formidler desuden informationer om for eksempel skat, forskudsopgørelse og selvangivelse, det danske sundhedssystem og lignende emner, som kan være svære at gennemskue for en nyankommet udlænding. Fire målgrupper med forskellige behov Gruppen af internationale medarbejdere er meget blandet, og der er derfor også forskel på behov og ønsker hos de enkelte. Expat in Denmark arbejder derfor med fire forskellige målgrupper: 1. Professionelle expats (altså den udenlandske medarbejder) 2. Spouses (altså ægtefællen) 3. Familier 4. Studerende. Netværket forsøger at give alle et brugbart tilbud ved at tilbyde arrangementer, som er målrettet mod hver enkelt af de fire gruppe. Uge 33 Side 2

3 Kom med idéer til arrangementer DI vil i den kommende periode forsøge at inddrage medlemsvirksomhederne endnu mere i netværkets aktiviteter. Eftersom Expat in Denmark først og fremmest retter sig mod de udenlandske medarbejdere, som er ansat hos DI s medlemmer, er det naturligt, at virksomhederne også kan bidrage med idéer og behov. Bliv vært for et seminar Der er desuden mulighed for, at virksomhederne kan være vært for et af de spændende seminarer, som Expat in Denmark tilbyder. Det kan være et godt signal at sende til egne udenlandske medarbejdere og desuden en mulighed for også at byde danske kollegaer med til et fælles event. Tilmeld jer nyhedsbrevet Expat in Denmark sender i øjeblikket nyhedsbrev ud til over medlemmer hver 14. dag. Nyhedsbrevet informerer blandt andet om seminarer og arrangementer over hele landet. Som noget nyt vil Expat in Denmark i løbet af efteråret 2013 også lancere et nyhedsbrev til virksomheder. Nyhedsbrevet vil informere om tilbud rettet til virksomheder. Derudover vil nyhedsbrevet give en update på, hvad der sker på det politiske område, hvor DI aktivt deltager i en lang række udvalg og fora. Nyhedsbrevet vil fungere som et supplement til Erhvervsforum, som mødes to gange årligt. Nyhedsbrevet er naturligvis gratis. Expat in Denmark Netværket Expat in Denmark har siden den 1. juni 2012 været drevet af DI og har hidtil været finansieret af Erhvervs- og Vækstministeriet. I den kommende periode er netværket desuden finansieret af Beskæftigelsesministeriet/Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Bortvist for at deltage på konkurrerende hjemmeside FUNKTIONÆR: En medarbejder fremgik som sikkerhedskonsulent på en konkurrerende hjemmeside. Vestre Landsret tog stilling til, om virksomheden havde ret til at bortvise ham. Sikkerhedskonsulent på konkurrerende hjemmeside Medarbejderen, som beskæftigede sig med behandling af farligt gods, blev bortvist for at lade sig anføre som kontaktperson på en anden hjemmeside. Denne hjemmeside lå i delvis konkurrence med den virksomhed, som han var ansat i. Medarbejderen havde nemlig accepteret at blive anført som konsulent inden for sikkerhedsrådgivning på den konkurrerende hjemmeside. På hjemmesiden fremgik det, at medarbejderen kunne løse opgaver, som var delvist sammenfaldende med de opgaver han udførte for virksomheden, han var ansat i. Medarbejder ville opbygge knowhow Medarbejderen påstod, at han ikke vidste, at virksomheden, han var ansat i, beskæftigede sig med rådgivning om farligt gods. Han accepterede at blive anført på hjemmesiden for at forbedre sin knowhow på området. Dette ville ifølge ham også være til gavn for virksomheden. Hjemmesiden var ikke oprettet med ønske om indtjening men som en gratis rådgivningsservice. Potentielt mistet omsætning Virksomheden havde i cirka et år før bortvisningen af medarbejderen taget penge for den type sikkerhedsrådgivning, som hjemmesiden nu tilbød gratis. Derfor kunne hjemmesiden, at dømme fra sit indhold, potentielt tage omsætning fra virksomheden. Illoyal opførsel Vestre Landsret mente, at medarbejderen havde handlet illoyalt over for virksomheden ved at acceptere at blive anført på hjemmesiden med opgaver om sikkerhedsrådgivning. Disse opgaver var nemlig sammenfaldende med dem, han udførte for virksomheden. Uge 33 Side 3

4 Hans opførsel var særligt illoyal, fordi han ikke havde sikret sig, at virksomheden var indforstået med hjemmesidens formål. På den baggrund havde virksomheden været berettiget til at opsige medarbejderen, som altså ikke fik ret til godtgørelse for usaglig opsigelse. Potentiel skadesvirkning ikke nok Til gengæld mente Vestre Landsret ikke, at det var bevist, at medarbejderen rent faktisk havde udført konkurrerende virksomhed. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at hjemmesiden ikke havde medført nogen forretningsmæssig aktivitet for medarbejderen. Dermed var det heller ikke bevist, at han havde påført virksomheden nogen skadevirkning. Hjemmesidens potentielle skadesvirkning var derfor nok til at opsige ham, men ikke nok til at bortvise ham. Vestre Landsret gav derfor medarbejderen medhold i, at virksomheden ikke havde haft ret til at bortvise ham. Landsretten dømte virksomheden til at betale medarbejderen erstatning, svarende til løn i opsigelsesperioden. DI førte sagen for virksomheden. Afgørelsen viser, at der skal en del til, før det er sagligt at bortvise en medarbejder. I den konkrete sag spillede det en rolle, at hjemmesiden havde eksisteret i et års tid, uden at dette havde givet anledning til nogen forretningsmæssig aktivitet for medarbejderen. Sagen illustrerer, at bortvisningssager afgøres meget konkret. I bør derfor altid undersøge bortvisningsgrundlaget og gerne tage en samtale med medarbejderen inden I endeligt beslutter jer for at bortvise medarbejderen. Det er naturligvis uacceptabelt, at en medarbejder involverer sig i konkurrence virksomhed i forhold til omverdenen. Det er derfor tilfredsstillende, at landsretten slog fast, at medarbejderen havde misligholdt sit ansættelsesforhold, og at medarbejderen derfor kunne opsiges uden forudgående advarsel. Elev havde selv ansvar for at forlænge uddannelsesaftale UDDANNELSE: En virksomhed slap for at betale godtgørelse til en elev på barsel for ikke at have forlænget hendes uddannelsesaftale. Eleven havde nemlig ikke bedt om at få aftalen forlænget, da den udløb under hendes barsel. Uddannelsesaftalen udløb under elevens barsel Sagen drejede sig om en kvindelig elev, der var ansat i en virksomhed på en uddannelsesaftale. Uddannelsesaftalen var udløbet, mens eleven var på barsel. Eleven lagde sag an og krævede godtgørelse efter ligebehandlingsloven. Parterne havde givet modstridende forklaringer om hvorvidt, der var meddelt et ønske om forlængelse. Østre Landsret lagde vægt på, at virksomheden havde sendt to breve til eleven om, at aftalen udløb, uden at eleven havde svaret på brevene. Den tekniske skole, hvor eleven gik, havde sendt et brev til virksomheden angående svendeprøve. Østre Landsret vurderede dog, at dette brev ikke var bevis nok til at udgøre et skriftligt ønske på vegne af eleven. Eleven skal skriftligt bede om forlængelse Østre Landsret konstaterede, at det afgørende var, om eleven selv havde fremsat et skriftligt ønske om at få aftalen forlænget. Denne betingelse læste landsretten ud af erhvervsuddannelsesloven, som fastlægger reglerne for forlængelse af uddannelsesaftaler. Landsretten frikendte derfor virksomheden, da eleven ikke skriftligt havde ønsket at få uddannelsesaftalen forlænget. DI var ikke involveret i sagen. Dommen er blevet anket. For virksomheder er det positivt, at landsretten så entydigt har ladet eleven bære bevisbyrden for at ønsket om forlængelsen er fremsat. Uge 33 Side 4

5 Landsretten har derfor fastsat, at et krav om få forlænget uddannelsesaftalen skal behandles som andre krav. Det vil altså sige, at den, der kræver noget, skal bevise, at kravet eksisterer. Landsretten har imidlertid ikke forholdt sig til spørgsmålet om, hvorvidt virksomheden har pligt til at acceptere forlængelse af en uddannelsesaftale i forbindelse med fravær på grund af graviditet og barsel. Det er derfor fortsat uvist, om fravær på grund af graviditet og barsel vil være afgørende i sager, hvor eleven fremsætter ønske om forlængelse, men hvor virksomheden ikke er interesseret i at forlænge. har gennemført for at forebygge ulykker på arbejdet. Dette er et vigtigt skridt for at nå det nationale mål om, at frekvensen af alvorlige arbejdsulykker i 2020 er reduceret med 25 procent i forhold til Fald i arbejdsulykker i 2012 ARBEJDSMILJØ: Det går fremad med sikkerheden på danske virksomheder. For fremstillingsvirksomheder faldt ulykkesfrekvensen med 14 pct. fra 2011 til 2012, viser nye tal fra DA's ulykkesstatistik. Ulykkesfrekvens faldt med 14 pct. Hovedresultaterne fra DA's arbejdsulykkesstatisk 2012 viser, at fremstillingsvirksomheder havde 11,4 arbejdsulykker pr. 1 mio. arbejdstimer. Dette er mindre end de serviceprægede virksomheder og bygge- og anlægsvirksomheder med henholdsvist 18,2 og 21,8 arbejdsulykker pr. 1 mio. arbejdstimer. Disse brancher har dog også haft fine fald i ulykkesfrekvensen. Service med 9 pct. og bygge -og anlæg med hele 15 pct. Samlet set har der været et fald i ulykkesfrekvensen på 14 pct. inden for DAområdet. Også fraværet i forbindelse med arbejdsulykker er faldet fra 2011 til For hele DA-området fra 3,0 til 2,7 tabte arbejdstimer pr præsterede timer. Se alle tal i DA's nyhedsbrev via link forneden. DI mener Det flotte fald i ulykkesfrekvensen er et resultat af den målrettede indsats, de danske virksomheder Uge 33 Side 5