Skovenes udbredelse før landboreformerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skovenes udbredelse før landboreformerne"

Transkript

1 Peder Dam Skovenes udbredelse før landboreformerne Skovene blev og bliver generelt stadigt opfattet som en positiv landskabstype der var mangel på skov og tømmer i Danmark efter middelalderen, og forfattere i tidlig moderne tid havde det gerne med at finde mere eller mindre pålidelige kilder eller lokale postulater om store og frodige forsvundne skove fra de gode gamle dage. Også i dag fremstår skovene for mange som et positivt element i vores ellers industrialiserede og effektive landbrugsland, og måske er det en del af forklaringen på, at så mange landskabshistorikere har forsøgt at lokalisere tidligere tiders skovudbredelse nogen gange måske lidt for ivrigt uden skelen til de kildemæssige problemstillinger. For hvad kan vi sige sikkert om skovenes tidligere udbredelse, og hvilke kilder kan vi benytte til at besvare spørgsmålet? Baggrund»Jamen, hvorfor laver du ikke bare et groft middelalderligt skovkort over det danske område så godt, som du nu kan ud fra kilderne? Du har jo digitaliseringerne af både Videnskabernes Selskabs kort, matriklerne, landgilderne, stednavne og meget andet. Tilsammen må du da kunne give et overblik!«nogenlunde denne kommentar kom lettere opgivende fra en kollega på vej hjem i bil efter et møde, hvor jeg endnu en gang have snakket om, at der altså var nogle seriøse problemstillinger ved et kort af den type, som han gerne så publiceret i dette tidsskrift. På mange måder er det en klassisk problemstilling at stå i som historiker: På den ene side skal vi huske vores kildekritiske tilgang, både den klassisk-erslevske og den historisk-statistiske forsigtighed som for eksempel landbohistorikeren Fridlev Skrubbeltrang repræsenterede, men på den anden side bliver det hele meningsløst, hvis vi kun skriver stolpe op og stolpe ned om problemstillinger uden at turde konkludere noget sammenhængende. Det sidste er vi historikere til tider slemme til. Denne artikel har ikke som mål at gøre nogle af folkene i de to yderpunkter helt tilfredse. Jeg vil benytte en del plads til diskussion af problemstillingerne ved potentielle kilder til et skovkort før 1800, da jeg er af den opfattelse, at flere har søgt alle mulige og umulige indikationer på forsvundne skovarealer. Til slut præsenteres en landskabsinddeling af Kongeriget nord for Kongeåen, hvor ejerlavene vil blive inddelt efter egne domineret af henholdsvis ager, skov, hede og overdrevsarealer. Landbohistorisk Tidsskrift 2009:1 51

2 Skovene i tidlig moderne tid Før vi kaster os over de potentielle kilder til skovenes udbredelse før 1800, er det nødvendigt at få pointeret, at skovområderne ikke mindede meget om vor tids skove. Udnyttelse af skovene var, for nu at bruge et moderne begreb, multifunktionelle: Det vil sige, at tømmer-, brænde- og anden træproduktion kun var én ud af mange udnyttelser. Ikke mindst for bønderne var kreaturernes græsning mellem træerne og i de mange lysninger, samt muligheden for at lade svinene gå og blive fedet op om efteråret ved at æde olden, det vil primært sige agern og bog fra ege- og bøgetræer, af største betydning. Vor tids skove er kendetegnet ved tætstående træer frembragt ved tilplantning i planlagte felter. Datidens skove var kendetegnet ved uregelmæssig og spredt trævækst afbrudt med større eller mindre græsbevoksede lysningerne. Til tider var nogle af disse lysninger endda opdyrket, så man i de ellers skovbevoksede områder kunne støde på højryggede agre. Den glidende overgang mellem ager, græsningsareal og skov kan illustreres med fire kortudsnit fra et rytterdistriktskort 1770 over Lynge-Eskilstrup, se figur 1a-d. Kortet vil blive beskrevet nærmere herunder, men her er det nok at bemærke, at kortet er særdeles detaljeret og i 1:4.000, samt at det er fra før landboreformerne og udskiftningen. De højryggede agre, dyrkningsfællesskabet og den glidende overgang mellem arealanvendelserne ses derfor tydeligt af kortet. I det første udsnit øverst til venstre ses agrene lige ved landsbyen. Agrene ligger her tæt med varierende bredde. Bort set fra humlehaverne omkring gårdene var al jorden opdyrket. Årsagen var naturligvis, at de mere intensivt gødede jorder omkring bebyggelserne kunne udnyttes fuldt ud som ager. I udsnittet øverst til højre ses den begyndende overgang til de ikke-dyrkede områder. De højryggede agre er her smalle, og mellem disse i de såkaldte agerrener er der med grønt angivet græsningsarealer. Mange steder er der tegnet træer og krat, men det er tvivlsomt, om disse signaturer skulle være direkte afspejlingen af hver bevoksning: I det mindste indikerer den regelmæssige afstand, som de er sat på langs agerrenerne, at de snarere er en signatur for, at her fandtes spredt bevoksning. Der er flere indikationer på, at området var senere opdyrket eller i hvert fald ikke var blevet gødet så intensivt og måske heller ikke dyrket så intensivt som agrene ved landsbyen. Dels de smalle højryggede agre, dels de udyrkere arealer og dels navnet på agerstykket, Sulten Davre. Davre betyder morgenmad 1, så agrene har næppe givet et stort udbytte i det mindste ikke da de blev taget i brug og fik navnet. Området er primært signaturløst/ager på det samtidige Videnskabernes Selskabs kort. Det tredje udsnit, nederst til venstre, viser et stykke endnu længere fra landsbyen. Det er, som nævnt, ikke muligt at fastslå i hvor høj grad træsigna- 52

3 turerne, der her vises som klynger af træer, repræsenterer en egentlig trægruppe, eller om det kun viser, at der her var lidt af hvert. Uanset hvad, må dette område samlet set tolkes som enten a) et græsningsareal med spredt skovvækst eller b) som en åben skov med græsningsarealer. Dertil er der to Figur 1a-d. Fire udsnit af rytterdistriktskort fra 1770 over Lynge-Eskilstrup, Lynge Sogn og Øster Flakkebjerg Herred, øst for Slagelse. Alle udsnit er vist i 1:4.000, som er kortets oprindelige målestok. Copyright Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Landbohistorisk Tidsskrift 2009:1 53

4 mindre opdyrkede højryggede agre, der dog næppe har været gødet eller dyrket med stor hyppighed, da de lå 1½ kilometer fra landsbyen. Det er derfor svært at kategorisere arealanvendelsen udover at den var en blanding af ager-, græsnings- og skovudnyttelse. På Videnskabernes Selskab kort er den nordlige del markeret som skov, mens den sydlige del er ager/signaturløst. Det sidste område, nederst til højre, er et af de områder, som tydeligst indikerer egentlig skov. Træsignaturerne er her tætstående og fuldt dækkende. Hele området er skov på Videnskabernes Selskabs kort, og samtidigt blev området som den eneste fredskov i Lynge-Eskildstrup efter Fredskovsforordningen af 1805 betød, at store skovområder, primært hvor træerne i for vejen var relativt tætstående og udvoksede, blev indhegnet for at holde græssende dyr ude, og derefter skulle området kun helliges skovdrift. Fredskovsforordningen var således et forsøg på at redde de tilbageværende skove samt et forsøg på at intensivere træproduktionen i disse skove. I løbet af 1800-tallet skabtes dermed de skove, som vi kender i dag. Men bemærk, at området er påført stednavnet eller brugerangivelsen»søren Hansens Eng«selv i dette trærige område var der altså andre vigtige anvendelser end lige træproduktionen. Skov var dermed et langt mere diffust begreb før landboreformerne og ikke mindst før fredskovsforordningen af Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke skal forsøge at vurdere udbredelsen, og det forsøgte samtidens agrarøkonomer da også, men det er nødvendigt at holde sig for øje, at der ikke kun var trædække i skovene før ca. 1800, ligesom der var langt flere træer uden for skovene end i dag. Og det betyder også, at vi må forlige os med, at den entydige grænsedragning var umulig for samtiden, ligesom den ikke er mulig for os i dag. Den kunne og kan kun blive omtrentlig. Den delte brugsret Et andet kendetegn ved skovene i denne periode var den delte brugsret. Næsten alle bønder var på dette tidspunkt fæstere det vil sige, at de ikke ejede deres egen gård, men kun havde retten til at udnytte gårdens ressourcer, brugsretten, mod at yde blandt andet landgilde og hoveri til godsejeren, typisk den lokale herremand eller Kongen. I skovene havde fæstebønderne dog siden middelalderen kun haft delvis brugsret, idet godsejerne havde tilegnet sig retten til overskoven alle de store højstammede træer som eg og bøg. Bønder havde kun retten til underskoven stævningstræer, kratskov samt græsningsarealerne. I en typisk skovrig landsby kunne bønderne altså frit tage brænde fra mindre træer og for eksempel grene til deres indhegninger, gærdsel, men egentligt tømmer og større brændestykker måtte de søge om at købe hos godsejeren, selvom der var masser af store egnede træer til dette inden for landsby- 54

5 ens område. De måtte så at sige købe deres egne træer, hvis de da ikke bare stjal tømmeret. Det sidste var der talrige eksempler på. 2 Udover den delte brugsret mellem godsejer og fæstebønder, betød dyrkningsfællesskabet, at gårdenes græsningsarealer ikke var afgrænset fysisk: Typisk havde hver gård græsningsret til et vist antal kreaturer, men kreaturerne gik sammen med de øvrige gårdes dyr. Udnyttelsen af stævningstræer og kratskov kunne derimod være opdelt i lodder under hver gård. 3 Nu er der her ikke nogen grund til at gøre tingene mere komplicerede end højst nødvendigt, og jeg vil derfor helt undlade at komme ind på jagtrettighederne eller den juridiske situation, når landsby var delt mellem flere godsejere! 4 Pointen er blot, at udnyttelsen af skovene var ganske kompliceret set ud fra en juridisk synsvinkel, da mange havde ret til forskellige ressourcer inden for det samme område. Dette var nøje reguleret af både landsbyvedtægter, af regler specificeret af det enkelte gods samt af den regionale og nationale lovgivning. De mange bestemmelser og reguleringer af skovene er naturligvis udtryk for en stadig stigende mangel på skovenes ressourcer, ikke mindst egentlig tømmer, som i høj grad også blev importeret til landet. 5 Den anden pointe, som skal fremhæves, er, at den delte brugsret var en af flere årsager til, at der i dyrkningsfællesskabets tid ikke skete en større opdyrkning eller rydning af skovene: Alle havde en vis ret til skovene, og alle havde et vist behov for skovene. Selvom der skete en vis forhuggelse af skovene i tidlig moderne tid, var større og effektive rydninger af de danske skove først muligt efter landboreformerne, hvor ejendomsretten og brugsretten blev samlet på én hånd. Det første spørgsmål må derfor blive: Hvad har vi af sikre kilder til skovenes udbredelse i perioden før landboreformerne? Historiske kort Historiske kort må nødvendigvis indtage en helt central plads ved et forsøg på en samlet kortlægning af de ældre skove, da kortene netop var samtidens forsøg på med varierende grundighed at kortlægge udbredelsen. Ligesom ved skriftlige kilder har de kartografiske kilder dog også et formål, og nogle kort har kun medtaget skovenes udbredelse omtrentligt, i nogle tilfælde fordi det ikke var så centralt for kortets formål, og i andre tilfælde fordi det ikke var muligt på grund af opmålingens metoder eller kortlægningens skala. Der findes en stor mængde kort fra 1500 til 1750 dækkende hele landsdele eller hele landet, hvor skovene er skitsemæssigt afsat. Mange af disse kort kan bedst betegnes som orienteringskort eller kommunikationskort. 6 Det vigtigste formål med kortene var at kunne orientere sig, for eksempel ved transport fra A til B, og det centrale var derfor de farbare veje, broer og de mange potentielle hindringer som for eksempel større vådbundsområder. Mange be- Landbohistorisk Tidsskrift 2009:1 55

6 byggelser, skove og stednavne er ganske vist også med, men primært fordi de letter muligheden for at finde de søgte lokaliteter. Det kan ikke afvises, at skovenes udbredelse på nogle af disse ældre lands- og regionskort er tilfredsstillende aftegnet, skalaen taget i betragtning, men generelt er billedet, at de ikke er en tilfredsstillende kilde til skovudbredelse. En ganske anden type kort er de landøkonomiske kort, hvis primære formål er at vise landskabets produktionsmæssige værdi, hvorfor arealanvendelse også er præcist indtegnet. 7 De bedste kort, i forhold til udbredelsen af de ældre skove, er de økonomiske kort i 1:4.000 fra 1768 og frem til årene efter 1800, som viser situationen helt eller delvist før udskiftning. Kortene er særdeles detaljerede og indeholder i varierende grad et væld af detaljer. Særligt rytter- 56 Figur 2. Udsnit af Goos kort fra 1793, udarbejdet i forbindelse med indfredningen af de kongelige skove, hvor tidligere agre og græsningsarealer nu skulle helliges selve skovproduktionen. Vejen på kortet hedder i dag Nødebovej, og knap en kilometer nord for Nødebo er der en parkeringsplads på højre side af vejen, lige nord for gravhøjen, der ses i midten af kortet. Den store gravhøj findes stadig. Kommer du forbi dette sted, så stå på parkeringspladsen og se mod nord: De højryggede agre ses stadig tydeligt, bølgende i skovbunden gående øst-vest og på tværs af vejens retning. Flere af de gamle ege, se figur 3, står endnu mellem de højryggede agre i de såkaldte agerrener. Kortet er venligt udlånt af Carsten Carstensen, Skov- og Naturstyrelsen, der har konstateret det nøjagtige sammenfald mellem kortet og nutidslandskabet.

7 distriktskortene, fremstillet i forbindelse med det sidste store krongodssalg omkring 1770, er fremragende, da de både er fra før udskiftningen, er relativt præcise og detaljerede samt dækker flere skovrige egne omkring Slagelse/Sorø og enkelte steder i Nordsjælland. Flere af udskiftningskortene og matrikelkortene, såkaldte original-1 kort, er ligeledes detaljerede, men der er dog stor forskel på de enkelte korts informationsrigdom. 8 I nogle tilfælde kan vi få et helt nøjagtigt billede af landskabet ned til det enkelte træ. Som nævnt ved udsnittene af rytterdistriktskortet fra Lynge- Eskilstrup skal man ikke forvente, at de enkelte træsignaturer repræsenterer de enkelte træer fysisk de kan bare være symboler for, at der var en eller flere træer i dette område. Men for Gribskov, se figur 2 og 3, findes et detailkort fra 1793, der viser både de højryggede agre og flere enkeltstående træer og begge ting kan genfindes i dag! Nogle af træerne er forsvundet, men flere af Figur 3. Billede af eg stående mellem bevarede højryggede agre i Gribskov nord for Nødebo. Egen findes aftegnet på det ekstraordinært nøjagtige og deltaljerede kort fra 1793, se figur 2 ovenfor, som det midterste af de tre skraverede træer øst for vejen og nord for gravhøjen. Foto: Carsten Carstensen Landbohistorisk Tidsskrift 2009:1 57

8 egetræerne findes den dag i dag, og man kan genfinde dem mellem de højryggede agre, som ligeledes er bevaret i skoven. Rytterdistriktskortet over Lynge-Eskilstrup fra 1770 er så stort, at det ikke er muligt at vise i sin helhed her, men i figur 4 ses en digitalisering af arealanvendelsen. Størstedelen af kortet, 60 %, er dækket af en lysegrøn grundfarve med spredte træsignaturer, se udsnit i figur 1c-d ovenfor. Denne arealklasse er ikke forklaret i den meget sparsomme signaturforklaring, men den kan ikke tolkes som andet end en åben græsningsskov nogle steder tilsyneladende med størst vægt på græsningsareal og andre steder med størst vægt på skov. Meget taler for, at vægtningen af de to arealudnyttelser til dels ses afspejlet i koncentrationen af og størrelserne på træsignaturerne: Mod syd-øst er træsignaturerne store samt afsat både tæt og systematisk. Og dette område er da også helt skovdækket på det samtidige Videnskabernes Selskabs kort, ligesom området blev fredskov efter 1805-forordningen. Modsætningen er den nordlige del af græsningsskoven med mere spredte og uregelmæssige træsignaturer, der kun delvist er skov på Videnskabernes Selskabs kort, ligesom området efter udskiftningen næsten blev helt opdyrket. Træsignaturerne skal selvfølgelig ikke tolkes eller læses for bogstaveligt som nævnt repræsenterer de ikke nødvendigvis de enkelte træer. For eksempel ses det i figur 1b herover, at der mellem de højryggede agre kun har været plads til at afsætte små træer, mens der til gengæld er afsat mange. Her er det tvivlsomt, om dette er utryk for reelle forhold. Sandsynligvis har det været kartografisk nødvendigt med denne løsning. Koncentrationen af og størrelserne på træsignaturer fremstår dermed som resultatet af en kombination af de reelle forhold og kartografiske kompromiser. Rytterdistriktskortene er en fantastisk kilde til skovenes udbredelse før landboreformerne, da de som nævnt både er detaljerede og fra dyrkningsfællesskabets tid. Til gengæld findes de kun fra et fåtal af landets ejerlav. Udskiftningskort kort fremstillet ved udskiftningen af ejerlavet, hvor hver gård fik samlet sine agre til individuel drift findes til gengæld ved langt de fleste af landets ejerlav. Kortene er ligeledes i 1:4.000, i overvejende grad fremstillet fra 1780 til 1810, og da de netop er fremstillet ved planlægningen af udskiftningen, afbilleder kortene arealanvendelserne, som de så ud før de store efterfølgende opdyrkninger. Til gengæld viser de kun sjældent så præcist et billede af dyrkningsfællesskabets fordeling af agrene som rytterdistriktskortene, ligesom træsignaturerne sjældent er så velillustrerende som ved rytterdistriktskortet fra Lynge-Eskilstrup. Mange udskiftningskort blev genanvendt som matrikelkort i forbindelse med matrikuleringen af landbrugslandet ved 1844-matriklen, og disse kort er bevaret som såkaldte original-1 kort. I nogle tilfælde blev udskiftningskortene ikke 58

9 Figur 4. Digitalisering af rytterdistriktkort fra 1770 over Lynge-Eskilstrup, Lynge Sogn og Øster Flakkebjerg Herred, øst for Slagelse. Kortet blev oprindeligt tegnet 1:4.000, men er her nedskaleret til 1: I signaturforklaringen er med * angivet arealanvendelser, som ikke er defineret på det originale kort. Kortet blev kopieret og genbrugt i 1808 ved den nye matrikel. fundet egnet til den nye matrikel, mens der fra andre ejerlav ikke fandtes noget udskiftningskort, og her måtte derfor foretages nyopmålinger. Disse nyopmålinger, foretaget , er ligeledes i 1:4.000 og ligeså detaljerede som de øvrige økonomiske kort, men de kan altså være fra adskillige årtier efter udskiftnin- Landbohistorisk Tidsskrift 2009:1 59

10 gen, og dermed afspejle et landskab, hvor nye arealer var blevet opdyrket. Der er dermed to typer af original-1 kort ved 1844-matriklen: genanvendte udskiftningskort fra ca og nyopmålinger fra De økonomiske kort rytterdistriktskortene, udskiftningskortene og i nogen grad nyopmålingerne er klart at foretrække til lokale studier af for eksempel et ejerlavs ældre skove. Men til regionale og ikke mindst landsdækkende studier og kortlægningerne er de for detaljerede og for talrige til at de er praktisk mulige at benytte. Videnskabernes Selskabs kort Til gengæld findes der regionskort, som både er mere overskuelig og allerede digitaliserede: de tidligere omtalte Videnskabernes Selskabs kort fra Videnskabernes Selskabs kort findes i to udgaver, dels tegnede konceptkort i 1: og dels trykte kort i 1: Kortserien er den ældste landsdækkende serie, som byggede på en egentlig systematisk og videnskabelig baseret opmåling. Ældre regionskort bygger på mere usikre og usystematiske opmålinger, mens yngre regionskort viser landskabet efter udskiftningen og den store nyopdyrkning. 11 Spørgsmålet er dog, om kortserien er for udetaljeret til at vise arealudnyttelsen. I figur 5 ses digitaliseringen af Lynge-Eskilstrup overlagt med digitaliseringen af Videnskabernes Selskabs kort. Fra dette område er kortet fremstillet omkring 1770, altså samtidigt med rytterdistriktskortet. Men da Videnskabernes Selskabs kort er trykt i 1: , kun en tredvtedel af rytterdistriktskortet, kan Videnskabernes Selskabs kort kun vise en meget overordnet arealanvendelse i ejerlavet. Konceptkortene i 1: giver et lidt bedre billede af landskabet, men da de ikke findes digitaliserede vil de ikke blive inddraget her. Selvom Videnskabernes Selskabs kort i 1: giver et stærkt generaliseret billede, er der i de sydlige to-tredjedele god overensstemmelse: signaturløst/ ager mod øst omkring landsbyen og humlehaverne, mens skovområderne fandtes mod vest, dog med en mindre opdyrket enklave op mod det østlige naboejerlav. I den nordlige tredjedel af ejerlavet viser de to kort derimod en noget forskellig klassificering af landskabet, hvilket primært må forstås ud fra de glidende overgange mellem arealanvendelserne i dette område. Per Grau Møller, Syddansk Universitet, har stået for flere store digitaliseringer af original-1 kort, 12 altså henholdsvis udskiftningskort ca og nyopmålingen Heriblandt findes 316 ejerlav i Vendsyssel og i det tidligere Vejle Amt digitaliseret, og dette omfattende arbejde kan ved en sammenligningsanalyse benyttes til at give et indblik i, hvor god en kilde Videnskabernes Selskabs kort er på ejerlavsniveau. Digitaliseringerne af de to korttyper er blevet sammenflettet, og i det følgende vil forskellen mellem dem blive sammenlignet på flere forskellige måder. 60

11 Figur 5. Digitalisering af rytterdistriktkort fra 1770 over Lynge-Eskilstrup, oprindeligt 1:4.000, overlagt med skovenes digitalisering fra Videnskabernes Selskabs kort , oprindeligt 1: Figuren er gengivet i 1: I tabel 1 ses hvor stor en andel af ejerlavene, hvor arealanvendelse på Videnskabernes Selskabs kort afviger maksimalt 10 % fra original-1 kortene. Når alle ejerlav inddrages, er det næsten alle ejerlav, hvor afvigelser ved skov er på under 10 %, mens det ved de tre andre store arealanvendelsesklasser ager mm., eng/ mose samt hede er betydelig flere. At skovudbredelse fremstår så præcist skyldes til dels, at langt hovedparten af ejerlavene var hededominerede ejerlav helt Landbohistorisk Tidsskrift 2009:1 61

12 uden skov, og disse ejerlav med 0 % skov på begge kortserier opfylder derfor automatisk kriteriet om maksimalt 10 % afvigelse. Men selv hvis kun de ejerlav, som har hver af de fire arealanvendelser, medtages, er det tydeligt, at skovenes udbredelse er det tema, hvor der er størst overensstemmelse. Ved en maksimalt accepteret afvigelse på 10 % klarer knap to-tredjedele af ejerlavene det ved skov, mens det for eng/mose samt hede er ca. 40 % og ved ager med mere kun lige godt en fjerdedel. Hvis en afvigelse på 20 % kan accepteres, klarer langt hovedparten af ejerlavene det i for hold til både eng/mose, skov og hede, men ikke ved ager mm. Forklaring på afvigelserne ved eng/mose og hede er, at disse gennemgående er underrepræsenteret på Videnskabernes Selskabs kort, se figur 6. Det skal i øvrigt pointeres, at underrepræsentationen af eng/mose er endnu mere udtalt på de ældre kort, som dækker Øerne. For eksempel kan nævnes, at 65 % af de sjællandske ejerlav slet ingen angivelse har af eng eller mose overhovedet på Videnskabernes Selskabs kort. 13 Dette er langt fra de faktiske forhold, og denne arealklasse er altså særligt problematisk for Østdanmark. Derfor er udbredelse af eng/mose ved landsdækkende analyser også langt mere problematisk end udbredelse af hede, der næsten kun fandtes i Jylland og på Bornholm, hvor kortlægningen begyndte senere og efterhånden var blevet bedre. 14 Mens eng/mose samt hede var underrepræsenteret, var der betydeligt flere arealer, som på Videnskabernes Selskabs kort var signaturløse, ofte som her benævnt ager mm. Der er altså mere med mere i denne arealkategori på Videnskabernes Selskabs kort end på original-1 kortene. Alle ejerlav Kun ejerlav med arealanvendelsen Kun ejerlav med arealanvendelsen Antal ejerlav Andel heraf med maks. afv. på < 10% Antal ejerlav Andel heraf med maks. afv. på < 10% Antal ejerlav Andel heraf med maks. afv. på < 20% Ager mm Eng/mose Skov/krat Hede Tabel 1. Andel af digitaliserede ejerlav i Vendsyssel og i Vejle Amt, hvor arealanvendelse kun afviger mindre fra de tilsvarende arealanvendelser på original-1 kortene. Efter tre forskellige kriterier. Digitaliseringen af original-1 kortene venligst udlånt af Per Grau Møller, Kartografisk Dokumentationscenter, Syddansk Universitet 62

13 Figur 6. Arealanvendelse på Videnskabernes Selskabs kort ( ) som funktion af arealanvendelse på original-1 kort (ca ) ved 316 ejerlav i Vendsyssel og i det tidligere Vejle Amt. Der er taget gennemsnit for sæt af 10 ejerlav for at gøre grafen overskuelig. Digitalisering af original-1 kortene er venligst udlånt af Per Grau Møller, Kartografisk Dokumentationscenter, Syddansk Universitet Arealanvendelse på VSK (%) Ager mm. Eng 20 Skov Hede X = Y Arealanvendelse på O1-kort ca (%) Samlet set må konklusionen blive, at Videnskabernes Selskabs kort på regionsniveau og på landsdækkende plan giver et godt, men selvfølgelig generaliseret, billede af skovenes udbredelse. Hedens udbredelse er lidt underrepræsenteret på kortserien, typisk % i forhold til original-1 kortene. Engene er klart mangelfulde på kortserien, hvilket særligt er tilfældet på de ældre kort dækkende Øerne, mens de signaturløse områder ager mm. er klart overrepræsenterede, og reelt dækker over meget mere end bare ager, sandsynligvis overdrevsarealer samt spredt hede og eng/mose. Til landsdækkende analyser kan skovtemaet og hedetemaet, såfremt en vis usikkerhed kan accepteres, dermed benyttes. De øvrige temaer bør fravælges. Skovenes udbredelse i slutningen af 1700-tallet Med konstatering af, at Videnskabernes Selskabs kort giver et overordnet tilfredsstillende billede af skovenes udbredelse i slutningen af 1700-tallet, kan vi nu bevæge os op på et landsdækkende niveau. Før landboreformerne og før fredskovsforordningen udgjorde skovene ifølge Videnskabernes Selskabs kort 8,3 % af det samlede areal af Danmark. Eller måske ville det i stedet for skov være mere korrekt at skrive græsningsskov med varierede vægtning af henholdsvis græsning og skov. Dette er jo ikke ligefrem en mundret betegnelse, og dertil har vi ud fra kilderne alligevel sjældent mulighed for at komme arealbestemmelsen nærmere. I det følgende vil det derfor også kun blive omtalt som skov. Men pointen er ikke desto mindre, at ved slutningen af dyrkningsfællesskabets tid omkring år 1800 var skovarealerne store i forhold til situationen Landbohistorisk Tidsskrift 2009:1 63

14 år efter, men til gengæld blev skovene ikke kun udnyttet til skovdrift. Det er nok muligt for os i dag at foretage en præcis afgrænsning af skovene angivet på Videnskabernes Selskabs kort, men hvor fyldestgørende en grænsesætning af skovene i dyrkningsfællesskabets tid i det hele taget kunne foretages af samtiden, kan let diskuteres. Det er dog det tætteste, vi umiddelbart kan komme på et svar. I forbindelse med udskiftningen af jorderne og udflytningen af gårdene skete der en decideret skovslagtning, primært af de åbne græsningsskove. Hvor brugsretten til skovene før havde været delt, idet godsejeren havde retten til overskoven, mens fæstebønderne delte retten til underskoven imellem sig, blev alle områder nu fysisk delt, så der kun var én bruger og én ejer. Herefter kunne denne person uafhængigt af andre frem til 1805 vælge at fælde al skov. Ved nogle krongodssalg blev al landsbyens jord både ager, eng og skov solgt, udskiftet og delt mellem bønderne. I disse tilfælde fik bønderne altså både underskov og overskov. Det typiske var dog, at godsejeren fik udskilt den del af skoven, som havde flest store højstammede ege- og bøgetræer værdimæssigt svarende til godsejerens tidligere overskovsbrugsret. Bønderne delte derefter skovområder domineret af kratskov og græsningsarealer mellem sig værdimæssigt svarende til bøndernes tidligere underskovsudnyttelse. Målet var altså, at delingen skulle munde ud i, at alle fik en tilsvarende jordværdi som før udskiftningen, men nu afgrænset geografisk som et område. 15 Perioden omkring år 1800 var præget af opdyrkning, dels fordi at der var højkonjunktur, dels fordi det nye kobbelbrug, der efterhånden vandt indpas, krævede, at flere områder blev pløjet, og endelig fordi flere gårde flyttede ud på tidligere overdrevsarealer og underskovsdominerede arealer. Resultatet blev, at størstedelen af mange tidligere skovarealer blev ryddet helt for træer og dyrket op. Der er eksempler på, at godsejerne selv ryddede højskovsdominerede arealer, men det var særligt bønderne, som ryddede de sidste kratskove på deres jorde. I Nordsjælland, det sidste store krongodsområde og den skovrige- Skovandel (%) Andel af fredskov VSK O1 ca (%) i 1805-forordn. Lynge-Eskilstrup 48,9 59,6 15,1 Vejle+Vendsyssel 4,4 4,1 0,5 Landsdækkende 8,3? 4? Tabel 2. Andel af skov på Videnskabernes Selskabs kort, på original-1 kort samt fredskovenes andel efter 1805-forordningen. Digitalisering af original-1 kortene venligst udlånt af Per Grau Møller, Kartografisk Dokumentationscenter, Syddansk Universitet. 64

15 Figur 7. Arealanvendelse fra Videnskabernes Selskabs kort. Digitaliseret af Bill et. al Kortet, digitaliseringen og arealanvendelsens fordeling er undersøgt nærmere af Dam & Jakobsen i Historisk-Geografisk Altas. Kortet kan downloades på Landbohistorisk Tidsskrift 2009:1 65

16 ste egn af landet omkring år 1800, blev skovarealet reduceret med en tredjedel, 16 men rydningen var langt mere radikal andre steder. De nordsjællandske skove var netop domineret af overskov, og Kronen havde særlige skovinteresser her, både af økonomisk og rekreativ karakter. Først ved fredskovsforordningen 1805 blev skovrydningen stoppet ved lov, og da var skovarealet svundet fra de nævnte 8,3 % til kun ca. 4 %. 17 Størstedelen af reduceringen var ganske vist sket i områder, hvor underskov og græsningsarealer dominerede altså ikke højskov, som vi kender det i dag. I figur 7 ses den landsdækkende digitalisering af arealanvendelsen på Videnskabernes Selskabs kort Skovene fandtes næsten udelukkende i Østdanmark, på Øerne og i Østjylland. Blandt de skovrigeste egne kan nævnes Nordsjælland samt egnene omkring Slagelse, Vordingborg og Silkeborg, men størstedelen af de danske skove var mindre og typisk spredt mellem landsbyerne. Den før-moderne landskabsudnyttelse var i høj grad tilpasset naturgrundlaget, hvorunder produktionen gennem mange hundreder år var indrettet, så et primært selvforsynende landbrug kunne give et stabilt afkast. Dette gjaldt også skovene, der næsten udelukkende fandtes i de mere lerede egne øst for hovedopholdslinien, grænsen for gletsjernes maksimale udbredelse under sidste istid, og særligt øst for den såkaldte ungbaltiske israndslinie: Øst for denne fandtes der i Østjylland og på Øerne lerrige jorder i et varieret kuperet landskab, mens der vest for den, i Nordjylland og i særlig grad Vestjylland, primært fandtes sandede jorder. Bøndernes landskabsudnyttelse ved kreaturgræsning samt afbrænding gjorde, at de sandede jorder sprang i hede med mindre, at de Figur 8. Sammenhæng mellem henholdsvis hede/ skov og jordbundsforhold. Til venstre ses andel af hede/ skov på de mest sande jorde i Danmark, FK1- sandet, mens andel på de mest lerede ses mod højre. Kilde: Historisk-Geografisk Atlas 2008, s

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup Kortlægning af kulturmiljøer 2014 16: Langstrup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Digital matrikelkortlægning 1689-1860 af København

Digital matrikelkortlægning 1689-1860 af København Digital matrikelkortlægning 1689-1860 af København Peder Dam () Afd. for Historie, SAXO-Instituttet, Københavns Universitet Baggrund og formål DigDag-projektet (www.digdag.dk) Gentagne forespørgsler fra

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Digitalt Atlas over Kulturmiljøer Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Disposition vad er baggrunden og målet? vordan når vi målet? Kulturmiljøbegrebet kort fortalt Kilder til at fange

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning

Læs mere

Telefonservicemåling for Landsskatteretten Navneopkaldsmåling

Telefonservicemåling for Landsskatteretten Navneopkaldsmåling Afrapportering af: Telefonservicemåling for Landsskatteretten Navneopkaldsmåling November 2009 Side 1 Indholdsfortegnelse: Ledelsesresumé 3 Facts om målingen og begrebsdefinitioner 6 Brug af smileys 6

Læs mere

Vindmøllerne i Batum

Vindmøllerne i Batum Vindmøllerne i Batum Forvaltningens svar på de mange høringssvar,i alt 177, er nu tilgængelige. De 177 høringssvar indeholder mange både generelle og specifikke spørgsmål til de bekymringer som lokalsamfundet

Læs mere

RISEN. Oldtidsagre, gravplads og vandmølle

RISEN. Oldtidsagre, gravplads og vandmølle RISEN Oldtidsagre, gravplads og vandmølle RISEN er et skovområde på ca. 35 ha. i det frodige agerlandskab syd for Østerlars by. Terrænet består af en del sænkninger og våde områder mellem lave bakker.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

RFR Rørvig Foreningsråd

RFR Rørvig Foreningsråd RFR Rørvig Foreningsråd Projektforslag Reetablering af parti af det historiske Højsandet i Rørvig Forslagets begrundelse og hovedidé Den 16 meter høje indlandsklit, Højsandet, består af rent flyvesand,

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab 122 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab Nøglekarakter Morænelandskab og ådal med ekstensive arealer i dalbunden omgivet af intensivt dyrkede landbrugsflader, adskillige

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Kulturlandskabets historie - med eks. fra Skive-området. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Kulturlandskabets historie - med eks. fra Skive-området. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Kulturlandskabets historie - med eks. fra Skive-området Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Overordnet mål Hvordan kan historiens landskab integreres i planlægningen af fremtidens landskaber?

Læs mere

REJSEKORT PRISFORKLARING

REJSEKORT PRISFORKLARING REJSEKORT PRISFORKLARING En detaljeret beskrivelse af principperne for beregning af priser med rejsekort En mere populær forklaring kan ses på wwwrejsekortdk/brug-rejsekort/priser-for-rejseraspx D16737

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter KLINTEGÅRDEN Hotel & feriecenter 2 Klintegården hotel & feriecenter 3 KLINTEGÅRDEN Klintegården omfatter et ca. 13 ha stort areal, der ligger på sydskråningen af Røsnæs, ca.3 kilometer fra Kalundborg.

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014

Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014 Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014 Indhold: 0. Indledning kort om undersøgelsen side 2 1. Sammenfatning side 4 2. Viben 8C side 6 A. Gennemgang af resultater B. Søjlediagrammer

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Natursti Funder-Brande

Natursti Funder-Brande Natursti Funder-Brande Den gamle banestrækning mellem Funder og Brande er nu natursti for gående, cyklende og ridende. Strækningen er på 29km, hvor der er rige muligheder for at opleve en del af landskabet

Læs mere

Matrikelkortene på Internettet

Matrikelkortene på Internettet Matrikelkortene på Internettet Ulrich Alster Klug, 11.04.2014, ulrich@dannebrog.biz I november 2008 blev alle Geodatastyrelsens matrikelkort (den tidl. Kort- og MatrikelStyrelses (KMS)) tilgængelige på

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v.

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. 545 af 12/07 1991 ; Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Indholdsfortegnelse: Miljømin. Bek. nr. 545 af 12. juli 1991 Ændringer

Læs mere

STEENSGÅRD SKOV SVANNINGE BJERGE 1660-2005. Fra agerdyrkning og overdrev til reguleret skovdrift og nåletræsplantage

STEENSGÅRD SKOV SVANNINGE BJERGE 1660-2005. Fra agerdyrkning og overdrev til reguleret skovdrift og nåletræsplantage STEENSGÅRD SKOV SVANNINGE BJERGE 1660-2005 Fra agerdyrkning og overdrev til reguleret skovdrift og nåletræsplantage En landskabshistorisk undersøgelse af Signe Trolle Gronemann INDLEDNING...3 INTRODUKTION

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

KONTEKST PLACERING MARSELISBORG GODS

KONTEKST PLACERING MARSELISBORG GODS KONTEKST PLACERING FOR ET PAR HUNDRED ÅR SIDEN VAR HØRHAVEN ET MEGET AFSIDES STED FJERNT FRA AARHUS, DEN LILLE KØBSTAD VED ÅMUNDINGEN MED NOGLE FÅ TUSINDE INDBYGGERE.2 FEM KILOMETER FRA AARHUS MIDTBY FINDER

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Af journalistisk lektor Filip Wallberg Center for Journalistik, Syddansk Universitet Odense, marts 213 1 af 5 Forord

Læs mere

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 2005 Indhold Appendiks 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Kim Pedersen og Pernille Hansen: Design til skærmen, s. 13-14 og 34-38, Forlaget Grafisk Litteratur, 1997.

Kim Pedersen og Pernille Hansen: Design til skærmen, s. 13-14 og 34-38, Forlaget Grafisk Litteratur, 1997. Design til skærmen Af Kim Pedersen og Pernille Hansen Medieudformning Første skridt i medieudformningen er udarbejdelse af et flowchart. I modsætning til fx en trykt brochure, har brugeren i en skærmbaseret

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere