UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING KVALITETSRAPPORT BILAGSSAMLING 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING KVALITETSRAPPORT BILAGSSAMLING 1"

Transkript

1 UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING KVALITETSRAPPORT BILAGSSAMLING 7 / 8. OKTOBER 8

2 . Indholdsfortegnelse Bilag A: Tilmeldinger til ungdomsuddannelser 9. og. klasse ( 8)... Bilag B: Konklusioner og indsigter i Hvad driver unges uddannelsesvalg?... Bilag C: Resume i Fleksibilitet i ungdomsuddannelsessystemet... 5 Bilag D: Kriterier i parathedsvurderingen og den praksisfaglige vurdering... 7 Bilag E: Specifik manglende parathed i grundskolernes 8. klasse... 8 Kommunale grundskoler under et... 8 Bagterp Undervisningssted... 9 Hirtshals Undervisningssted... Højene Undervisningssted... Lundergård Undervisningssted... Løkken Undervisningssted... Muldbjerg Undervisningssted... 4 Sindal Undervisningssted... 5 Tårs Skole... 6 Vrå Undervisningssted... 7 Bilag G: Opgørelser over samlede uddannelsesparathedsvurderinger klasse 7/ klasse 6/ klasse 7/8... 8

3 Bilag A: Tilmeldinger til ungdomsuddannelser 9. og. klasse ( 8) I nedenstående tabeller vises Undervisningsministeriets opgørelse over hvilket førsteprioritets ønske til ungdomsuddannelse henholdsvis 9. og. klasses elever med bopæl i Hjørring Kommune, har tilkendegivet i optagelse.dk i de seneste tre år. Tabel : Tilmeldinger til ungdomsuddannelser 8. Andele fra 9. klasse. Hjørring Kommune og landsgennemsnit År EUD STU Øvrigt I alt HJK DK HJK DK HJK DK HJK DK HJK DK 6 9, %, % 7,8 % 8, %,7 %,4 % 8,5 % 6,5 %, %, % 7 6, %,6 % 78,6 % 79,5 %,8 %,6 % 4,5 % 6,4 %, %, % 8 9,7 % 4,6 % 7,8 % 78,9 % -,5 % 9, % 6, % 99,8 %, % Opgørelserne viser de unges førsteprioriterede uddannelsesønske og kun de unge der går direkte fra grundskolen til en ungdomsuddannelse indgår. Unge der har taget et sabbatår efter grundskolen indgår således ikke i opgørelserne og unge der efter 9. klasse ønsker at tage et. år i grundskolen indgår ikke i opgørelsen i tabel. Tabel : Tilmeldinger til ungdomsuddannelser 8. Andele fra. klasse. Hjørring Kommune og landsgennemsnit År EUD STU Øvrigt I alt HJK DK HJK DK HJK DK HJK DK HJK DK 6,4 % 4, % 67,4 % 68, %,6 %, % 8,5 % 5,7 % 99,9 %, % 7 8,8 % 4, % 6,8 % 67,9 %,5 %, % 6,9 % 6, %, %, % 8 6,8 % 4,6 % 6, % 66,9 %,4 %,4 %,6 % 6, %, %, % Opgørelserne fanger heller ikke unge, der forlader grundskolen uden at tilkendegive hvad de skal det efterfølgende år via optagelse.dk. Omvendt medregnes Hjørring-unge, der på tidspunktet for tilmeldingen befinder sig på en efterskole udenfor kommunen.

4 Bilag B: Konklusioner og indsigter i Hvad driver unges uddannelsesvalg? De vigtigste konklusioner og indsigter i det samlede analyseprojekt er: De nære relationer er centrale Unges uddannelsesvalg påvirkes af deres nære relationer som familie, venner og skolekammerater, og særligt forældrenes uddannelsesbaggrund og skolekammeraternes valg af ungdomsuddannelse har stor indflydelse. Forældre proxy og pejlemærke [Hjørring Kommune bemærkning: proxy stedfortræder, en der har fuldmagt] Forældre påvirker både indirekte gennem den familie, indkomstbasis og eventuelle søskendeflok, som den unge er vokset op i forældrene agerer på denne måde proxy for børnenes uddannelsesvalg. På samme tid påvirker forældrene også direkte gennem den uformelle vejledning, de giver på denne måde fungerer de også som pejlemærke. Denne todelte indflydelse betyder, at man i litteraturen både kan finde, at mor såvel som far, kan have mest indflydelse. Peer-effekten og forbundne valg [Hjørring Kommune bemærkning: Peer-effekt = Venne-effekt] Venners og skolekammeraters valg har betydning; jo flere skolekammerater, der vælger en erhvervsuddannelse, jo større er sandsynligheden for, at den enkelte også vælger en erhvervsuddannelse den såkaldte peer effect eller forbundne valg, hvor den unges valg er forbundet til venner og skolekammerater, de aktiviteter, som læreren præsenterer dem for, og til forældres forventninger og påvirkning. Interesse, identitet og roller Unges uddannelsesvalg foregår midt i en identitetsudviklende proces, hvor de skal navigere mellem forskellige roller og forholde sig til, hvilken identitet de vil have qua ungdomsuddannelsen. Valgets udfald er oftest afhængig af interesser, og hvad den enkelte er dygtig til og anerkendes for. Interesser og at være god til noget Unge vælger ikke ungdomsuddannelse på baggrund af løn og arbejdsmarkedssituation, men derimod efter faglige interesser og områder, hvor de er eller opfattes som dygtige. Det kan særligt være en udfordring for unge med mange forskellige interesser, men kan til gengæld være et godt afklaringsværktøj for de unge, der ved præcist, hvad der interesserer dem, og bruger dette som rettesnor. Det rejser også det relevante spørgsmål hvor bliver interesser til? Og kan praktiske fag i skolen udvikle unges interesser? Identitet og roller Unge indgår i forskellige roller i hverdagen: De er børn i familien, elev i skolen og ung med venner og skolekammerater. Valget af ungdomsuddannelse er en ny rolle en ny identitetsmarkør, og én af de første, som de unge selv kan vælge, og valget står i store træk mellem student, elev og lærling. Samtidig bruger nogle unge valget af ungdomsuddannelse i udvekslingen med deres forældre, hvor fx valg af gymnasiet kan veksles til mere frihed og stolthed fra forældrenes side.

5 Forestillinger, viden og fremtiden Når unge skal vælge ungdomsuddannelse, så kræver det, at de kan forestille sig fremtiden, og at de har viden om uddannelsesmulighederne. I praksis er de unges fremtidshorisont både kort og lang: Fremtiden er på fredag, men på samme tid er de også refleksive nok til at vide, at de ikke ved nok og er for unge til at foretage et skelsættende valg, og derfor forsøger mange at holde alle muligheder åbne. Fordomme og manglende viden om erhvervsuddannelserne Manglende kendskab til og forestillinger om erhvervsuddannelserne og fordomme om fx lukkede døre, får gymnasiet til at fremstå som det valg, der giver flest muligheder. Det kan betragtes som en valgudskydelse og det samme kan. klasse. Gymnasiet er mere af det samme, og derfor trygt Gymnasiet bliver betragtet som en forlængelse af grundskolen, hvor niveauet er højere og derfor sværere, men til gengæld ikke ligeså specifikt som en erhvervsuddannelse. Gymnasiet udskyder det endelige valg af faglig retning og identitet, og er også det, mange af de andre vælger. Valgudskydelse og moratorier [Hjørring Kommune bemærkning: moratorium = tænkepause] Udskydelsen af et valg er også et valg, og kan ses som en måde at håndtere indskrænkelsen af de unges frirum til at forme deres identitet, som uddannelsesvalget repræsenterer. Samtidig er det også et valg om at blive dér, hvor de allerede er, lidt endnu; de skaber et moratorium, en pause, hvor de kan få mere erfaring, blive mere modne og mere sikre, inden de vælger en uddannelse og går ind i en uhåndgribelig fremtid. Valg og vejledning Valget og valgprocessen begynder med elevplanerne allerede i starten af 8. klasse, intensiveres med eventuel erhvervspraktik, brobygningsforløb og arrangementer som fx informationsaftener frem mod januar i 9. klasse. UU-vejlederen, læreren og forældrene er de primære vejledere og rådgivere. Vejledningsaktiviteternes betydning Valgprocessen er langstrakt og har forskellige aktiviteter, der er afhængige af lærere, vejledere og kommunale strategier, som gør, at valgprocessen i et nationalt perspektiv kan virke fragmenteret. Erhvervspraktik og brobygning er de aktiviteter, de unge selv beskriver som mest afklarende, men brobygningsaktiviteterne kan også virke som en af- eller bekræftelse af et allerede foretaget valg. De formelle og uformelle vejledere Uformelle vejledere, som lærere, forældre og andre voksne, vejleder ofte ud fra egne erfaringer erfaringer tilegnet i en anden tid og kontekst. Det skaber en skævvridning i vejledningen. Når uddannelsesvalget senere skal begrundes af den unge, kan det være svært at sætte ord på og italesætte, hvorfor man gerne vil køre lastbil eller arbejde med træ og metal, fordi det består af et fysisk materiale, som de unge ikke har erfaring i at beskrive verbalt. Hvad driver unges uddannelsesvalg? opsamlingsrapport, Tænketanken DEA, København, 8. 4

6 Bilag C: Resume i Fleksibilitet i ungdomsuddannelsessystemet Denne rapport undersøger med udgangspunkt i tre delanalyser fleksibiliteten i det danske ungdomsuddannelsessystem. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har gennemført undersøgelsen for Rådet for Ungdomsuddannelser, der har igangsat undersøgelsen på baggrund af et ønske om mere viden om den formelle, oplevede og praktiserede fleksibilitet i ungdomsuddannelsessystemet. Med fleksibilitet menes i denne sammenhæng mulighederne for skift mellem forskellige ungdomsuddannelser og mulighederne for videreuddannelse efter gennemført ungdomsuddannelse. Formålet med undersøgelsen er at afdække, om de opfattelser, der hersker blandt de unge og deres forældre om fleksibiliteten i systemet, herunder de muligheder, som forskellige ungdomsuddannelser åbner i relation til videreuddannelse, er retvisende særligt i relation til opfattelsen af erhvervsuddannelserne. I forlængelse heraf belyser undersøgelsen, hvilken betydning den oplevede fleksibilitet har for de unges valg af ungdomsuddannelse. Hovedresultater Den formelle fleksibilitet Der er formelt set langt den største fleksibilitet og gennemsigtighed på det gymnasiale område det er simpelt at skifte mellem de gymnasiale uddannelser, og det er let at få overblik over videreuddannelsesmuligheder. Erhvervsuddannelsesområdet er heroverfor præget af kompleksitet med 5 både indholdsmæssigt og niveaumæssigt meget forskellige uddannelser og langt mere uigennemskuelige procedurer for videreuddannelse. Erhvervsuddannede står formelt set langt svagere efter endt uddannelse end de gymnasialt uddannede, hvis målet er en videregående uddannelse. Den gymnasiale eksamen er adgangsgivende til ansøgning via både kvote og kvote, mens man med en erhvervsuddannelse alene kan søge videreuddannelse gennem kvote. Det gør selve ansøgningsprocessen mere uklar end for gymnasialt uddannede. Ønsker man en videregående uddannelse efter en erhvervsuddannelse, kan man desuden kun søge erhvervsakademiuddannelser og en række professionsbacheloruddannelser. Desuden forudsætter optagelse grundig research, da reglerne på området er komplekse og præget af særlige forhold for de enkelte uddannelser. Den praktiserede fleksibilitet Ud af alle de personer, der blev optaget på en videregående uddannelse i 6, havde 5 % en erhvervsuddannelse. Lidt under halvdelen af disse havde også gennemført en gymnasial uddannelse. Ses der nærmere på de personer, der læser videre alene på baggrund af en erhvervsuddannelse, er der for de personer, som gennemførte en erhvervsuddannelse i 6 uden at have eller efterfølgende at tage anden adgangsgivende uddannelse, tale om, at % efterfølgende har påbegyndt en videregående uddannelse. Mange af de personer, der kun har en erhvervsuddannelse, begynder på en videregående uddannelse, der fagligt set ligger i forlængelse af deres erhvervsuddannelse. På det erhvervsuddannelsesmæssige hovedområde Omsorg, sundhed og pædagogik begynder eksempelvis 79 % af de per- 5

7 soner, der vælger at læse videre, efterfølgende på en pædagog- eller sygeplejerskeuddannelse. Der er imidlertid også en betydelig andel af de personer, der vælger at læse videre, som foretager et sporskifte. Særligt inden for hovedområderne Kontor, handel og forretningsservice og Jordbrug, fødevarer og oplevelser er der mange, der vælger en videregående uddannelse, der fagligt set ikke er beslægtet med deres erhvervsuddannelse. Eksempelvis påbegynder næsten fire ud af ti af de personer fra hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice, der vælger at læse videre, efterfølgende pædagoguddannelsen. Videreuddannelsesfrekvensen for erhvervsuddannede skal ses i sammenhæng med andre former for karrieremobilitet i form af både mulighed for brancheskift og udvikling i de jobfunktioner, som erhvervsuddannede varetager. Blandt de personer, som ikke har videreuddannet sig efter gennemført erhvervsuddannelse, arbejder langt hovedparten i de samme eller nært beslægtede brancher ni år senere. 7 % af de erhvervsuddannede, der ikke har gennemført videreuddannelse, varetager en jobfunktion på et højere færdighedsniveau ni år efter endt uddannelse sammenlignet med ét år efter endt uddannelse. Den oplevede fleksibilitet Der er særligt tre rationaler, som er styrende for de unges valg af ungdomsuddannelse: Det er vigtigt at holde muligheder åbne, det er bedst at stile efter (kendte) videregående uddannelser, og det er bedst at gå den lige og hurtige vej gennem uddannelsessystemet. De unge og forældrene kender ikke de reelle muligheder for skift og videreuddannelse, der findes i uddannelsessystemet. Erhvervsuddannelserne ses ikke som direkte adgangsgivende til nogen typer af videregående uddannelse, og hverken unge eller forældre har kendskab til erhvervsakademiuddannelserne. Det er dog en udbredt opfattelse blandt både de unge og forældrene, at det er muligt at få en videregående uddannelse efter en erhvervsuddannelse, men erhvervsuddannelsesvejen til videregående uddannelse opleves som kringlet og besværlig og ses ikke som attraktiv. Ses de unges og forældrenes tilgange og rationaler i sammenhæng med deres kendskab til og opfattelse af mulighederne i uddannelsessystemet, er det tydeligt, at de gymnasiale uddannelser bliver det logiske valg for en stor del af de unge. Den gymnasiale uddannelse holder muligheder åbne i meget længere tid, end det er muligt med en erhvervsuddannelse, er den mest direkte adgangsbillet til de attraktive længerevarende videregående uddannelser og hvis målet er en videregående uddannelse det mest sikre valg med den mindste risiko for omveje og spildtid. Både unge og forældre oplever, at uddannelsessystemet er komplekst og præget af nyere lovændringer som fx lov om begrænsning af dobbeltuddannelse. Der florerer mange alternative udlægninger af lovgivning blandt de interviewede, og ikke mindst forældrene er på den baggrund bekymrede for omveje og blindgyder i systemet og understøtter de unge i at vælge gymnasiet som den sikre vej. Fleksibilitet i ungdomsuddannelsessystemet Formelt, oplevet og praktiseret, Danmarks Evalueringsinstitut, 8. 6

8 Bilag D: Kriterier i parathedsvurderingen og den praksisfaglige vurdering Uddannelsesparathedsvurderingens indhold e forudsætninger: : (8., 9. og. klasse): 5, i gennemsnit i alle afsluttende standpunktskarakterer. HF: (8., 9. og. klasse): 4, i gennemsnit i alle afsluttende standpunktskarakterer. EUD: (8. klasse): 4, i gennemsnit i alle afsluttende standpunktskarakterer. (9. og. klasse):, i gennemsnit i både dansk og matematik i de afsluttende standpunktskarakterer. e forudsætninger (samlet afvejning af mindst følgende kriterier): Motivation for uddannelse og lyst til læring Selvstændighed, herunder at eleven tager initiativ i opgaveløsninger Ansvarlighed, herunder at eleven er forberedt til undervisningen Mødestabilitet, herunder rettidighed og lavt fravær Parathed til det forestående valg af ungdomsuddannelse eller andet e forudsætninger (samlet afvejning af mindst følgende kriterier): Samarbejdsevne, herunder at kunne løse opgaver sammen med andre, overholde fælles aftaler og bidrage positivt til fællesskabet Respekt, herunder at udvise forståelse for andre mennesker Tolerance, herunder at kunne samarbejde med mennesker, der er forskellige fra en selv I tilknytning til parathedsvurdering skal der gennemføres en vurdering af den unges: Praksisfaglige forudsætninger (samlet afvejning af mindst følgende kriterier): Praktiske færdigheder og kreativitet Arbejdskendskab, arbejdspladsfærdigheder og virketrang Værkstedsfærdigheder Færdigheder i at kunne skifte perspektiv mellem del og helhed Færdigheder i at kunne anvende teorier i praksis 7

9 Bilag E: Specifik manglende parathed i grundskolernes 8. klasse Kommunale grundskoler under et I alt 56 unge blev vurderet i forhold til en erhvervsuddannelse. Heraf blev 9 unge ikke vurderet parate, og 4 svarende til 7 pct. blev vurderet ikke-parat på alle tre parametre. Ud af ikke- parathedsvurderingerne indeholder 9 pct. en faglig komponent 56 pct. en personlig komponent og 4 pct. en social komponent EUD 4 % % % 7 % % % 6 % 4 unge blev vurderet i forhold til en gymnasial uddannelse. Heraf blev unge ikke vurderet parate, og 48 svarende til 9 pct. blev vurderet ikke-parat på alle tre parametre. Ud af ikke-parathedsvurderingerne indeholder 85 pct. en faglig komponent, 66 pct. en personlig komponent og 46 pct. en social komponent. 6 % 5 % 5 % 9 % % % % HF 5 % % 5 % 7 % 4 % % % Samlet set havde unge svarende til ca. en femtedel ønsket at blive vurderet i forhold til HF. Heraf blev 4 unge ikke vurderet parate, og 7 svarende til 4 pct. blev vurderet ikke-parat på alle tre parametre i vurderingen. Ud af ikke-parathedsvurderingerne indeholder 75 pct. en faglig komponent 68 pct. en personlig komponent 5 pct. en social komponent 8

10 Bagterp Undervisningssted På tidspunktet for uddannelsesparathedsvurderingerne var der 54 unge på 8. klassetrin. EUD 8 unge blev vurderet i forhold til en erhvervsuddannelse. Heraf blev ikke vurderet parat. 8 7 unge blev vurderet i forhold til en gymnasial uddannelse. Heraf blev fire ikke vurderet parat. Fem unge ønskede at blive uddannelsesparathedsvurderet i forhold til HF. Alle blev vurderet uddannelsesparate. 9

11 Hirtshals Undervisningssted På tidspunktet for uddannelsesparathedsvurderingerne var der 7 unge på 8. klassetrin. EUD 8 6 unge blev vurderet i forhold til EUD. Heraf blev ikke vurderet uddannelsesparate. 68 unge blev vurderet i forhold til. Heraf blev 8 ikke vurderet uddannelsesparate. 5 HF 5 unge blev vurderet i forhold til en HF uddannelse. Størstedelen unge blev ikke vurderet uddannelsesparate.

12 Højene Undervisningssted På tidspunktet for uddannelsesparathedsvurderingerne var der 94 unge på 8. klassetrin. EUD 6 56 unge blev vurderet i forhold til EUD. Heraf blev ikke vurderet parate unge blev vurderet i forhold til. unge blev ikke vurderet parate. 4 HF 4 unge blev vurderet i forhold til HF. Heraf blev 6 ikke vurderet parate. 5

13 Lundergård Undervisningssted På tidspunktet for uddannelsesparathedsvurderingerne var der 64 unge på 8. klassetrin. EUD unge blev vurderet i forhold til EUD. Heraf blev fem ikke vurderet parate. 5 unge blev vurderet i forhold til. 8 unge blev ikke vurderet parate. 7 8 HF Syv unge blev vurderet i forhold til HF. Fem unge blev ikke vurderet uddannelsesparate.

14 Løkken Undervisningssted På tidspunktet for uddannelsesparathedsvurderingerne var der unge på 8. klassetrin. EUD 4 unge blev vurderet i forhold til EUD. Heraf blev seks unge ikke vurderet parate. unge blev vurderet i forhold til. Fire unge blev ikke vurderet parate. HF Fire unge blev vurderet i forhold til HF. Heraf blev tre ikke vurderet parate.

15 Muldbjerg Undervisningssted På tidspunktet for uddannelsesparathedsvurderingerne var der 75 unge på 8. klassetrin. EUD 7 5 unge blev vurderet i forhold til EUD. Heraf blev ikke vurderet parate. 55 unge blev vurderet i forhold til. Heraf blev 7 ikke vurderet parate. HF 6 4 unge blev vurderet i forhold til HF. 9 blev ikke vurderet uddannelsesparate. 4

16 Sindal Undervisningssted På tidspunktet for uddannelsesparathedsvurderingerne var der 6 unge på 8. klassetrin. EUD 4 unge blev vurderet i forhold til EUD. Heraf blev 9 ikke vurderet parate. 4 9 unge blev vurderet i forhold til. Seks unge blev ikke vurderet parate. 4 HF Tre unge blev vurderet i forhold til HF. En ung blev ikke vurderet uddannelsesparat. 5

17 Tårs Skole På tidspunktet for uddannelsesparathedsvurderingerne var der 4 unge på 8. klassetrin. 7 unge blev vurderet i forhold til EUD. EUD Tre unge blev ikke vurderet parate. 7 unge blev vurderet i forhold til. Fem unge blev ikke vurderet uddannelsesparate. 4 En ung blev uddannelsesparathedsvurderet i forhold til HF og vurderet uddannelsesparat. 6

18 Vrå Undervisningssted På tidspunktet for uddannelsesparathedsvurderingerne var der 54 unge på 8. klassetrin. 5 unge blev vurderet i forhold til EUD. EUD unge blev ikke vurderet parate. 6 unge blev vurderet i forhold til. 8 unge blev ikke vurderet parate. 4 HF unge blev vurderet i forhold til HF. Heraf blev seks ikke vurderet parate. 7

19 Bilag G: Opgørelser over samlede uddannelsesparathedsvurderinger Andelen af unge, der ikke vurderes uddannelsesparate varierer fra år til år og fra skole til skole. 8. klasse 7/8 Tabel : Unge der ikke er vurderet uddannelsesparate i 8. klasse skoleåret 7/8. Hjørring Kommune. Fordelt på kommunale undervisningssteder / skoler. Status pr.. marts 8 Undervisningssted / Skole Bagterp Hirtshals Højene Løkken Sindal Tårs Vrå I alt Antal elever Antal IUP Andel IUP 6 % 57 % % 4 % 5 % 5 % 5 % % % 4 % 8. klasse 6/7 Tabel 4: Unge der ikke er vurderet uddannelsesparate i 8. klasse skoleåret 6/7. Hjørring Kommune. Fordelt på kommunale undervisningssteder / skoler. Status pr. 6. februar 7 Undervisningssted / Skole Bagterp Hirtshals Højene Løkken Sindal Tårs Vrå I alt Antal elever Antal IUP Andel IUP 9 % 9 % 6 % % 4 % % 9 % 7 % 6 % 8 % 9. klasse 7/8 Undervisningssted / Skole Tabel 5: Unge der ikke er vurderet uddannelsesparate i 9. klasse skoleåret 7/8. Hjørring Kommune. Fordelt på kommunale skolecentre. Status pr. 6. februar 7 Bagterp Hirtshals Højene Løkken Lundergård Muldbjerg Lundergård Muldbjerg Lundergård Muldbjerg Sindal Tårs Vrå I alt Antal elever Antal IUP Andel IUP % % % 6 % 8 % 6 % 5 % % 6 % 9 % Som det fremgår af tabel 4 og 5, er der næsten pct.-point færre unge på de kommunale grundskoler under et, der ikke er vurderet uddannelsesparate i 9. klasse i skoleåret 7/8, end der var, da den samme ungeårgang blev vurderet i 8. klasse. En forklaring på udviklingen kan være, at skole- og vejledningsindsatser har styrket de unges faglige, personlige og sociale kompetencer og således reduceret antallet af ikke parate unge. En anden forklaring kan være, at det reducerede elevantal fra 8. klasse til 9. klasse hovedsageligt skyldes at ikke parate unge har forladt de kommunale grundskoler til fordel for efterskoler. 8

Velkommen til: Information fra UU: Vejledningsprocessen Uddannelsesforberedende aktiviteter UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING

Velkommen til: Information fra UU: Vejledningsprocessen Uddannelsesforberedende aktiviteter UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING Velkommen til: Information fra UU: Vejledningsprocessen Uddannelsesforberedende aktiviteter Ungdommens Uddannelsesvejledning Dagens program Vejlednings processen Uddannelses paratheds vurdering (Uddannelses

Læs mere

Erhvervspraktik, brobygning, UPV og adgangskrav UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING

Erhvervspraktik, brobygning, UPV og adgangskrav UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING Erhvervspraktik, brobygning, UPV og adgangskrav Dagens program Uddannelsessystemet Brobygning og erhvervspraktik EUD, HF og gym UPV - optagelse på ungdomsuddannelse Studievalgsportfolio Uddannelsessystemet

Læs mere

Indhold Bemærkninger... 1 Generelle forhold... 2 Vurderingskriterier klasse... 4 Elevplan klasse klasse...

Indhold Bemærkninger... 1 Generelle forhold... 2 Vurderingskriterier klasse... 4 Elevplan klasse klasse... August 2018 Revideret senest 14.august 2018 PIXI: UPV (UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING) I GRUNDSKOLEN/10. KL. Indledende forudsætninger: Lbk 1097 af 280917 Vejledningsloven Bek nr. 945 af 280618 - Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 7, 2 d, stk. 3, 2 i, 14, stk. 1, 2. pkt., i lov om vejledning om uddannelse

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8, 2 d, stk. 3, 2 i, 14, stk. 1, 2. pkt. og 15 e i lov

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse BEK nr 945 af 28/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/05307 Senere ændringer

Læs mere

UPV i Ringsted Kommune. Ungdommens Uddannelsesvejledning Ringsted. Data udtrukket pr. 25. februar R i n g s t e d K o m m u n e

UPV i Ringsted Kommune. Ungdommens Uddannelsesvejledning Ringsted. Data udtrukket pr. 25. februar R i n g s t e d K o m m u n e UPV 2019 i Ringsted Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Ringsted Data udtrukket pr. 25. februar 2019 R i n g s t e d K o m m u n e 0 7-0 3-2 0 1 9 Indholdsfortegnelse Uddannelsesparathedsvurdering

Læs mere

Fleksibilitet i ungdomsuddannelsessystemet. Formelt, oplevet og praktiseret

Fleksibilitet i ungdomsuddannelsessystemet. Formelt, oplevet og praktiseret Fleksibilitet i ungdomsuddannelsessystemet Formelt, oplevet og praktiseret INDHOLD Fleksibilitet i ungdomsuddannelsessystemet Resume 5 2 Indledning 7 2.1 Formål 7 2.2 Datagrundlag 7 2.3 Læsevejledning

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8, 2 d, stk. 3, 2 i og 14, stk. 1, 2. pkt., i lov om vejledning

Læs mere

UDDANNELSESPARAT I MARIAGERFJORD KOMMUNE

UDDANNELSESPARAT I MARIAGERFJORD KOMMUNE UDDANNELSESPARAT I MARIAGERFJORD KOMMUNE PROCEDUREBESKRIVELSE - HVAD, HVEM & HVORNÅR Denne folder er et opslagsværk, hvor du kan orientere dig om opmærksomhedsområder, vurderingskriterierne, mulige tiltag

Læs mere

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16 Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2015/16 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,

Læs mere

UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING KVALITETSRAPPORT

UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING KVALITETSRAPPORT UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING KVALITETSRAPPORT 2017 / 2018 30. OKTOBER 2018 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og indledning... 2 2 Søgning til EUD og GYM i perioden 2016 2018... 3 2.1 Hvad driver unges

Læs mere

Forældremøde 8. årgang. Uddannelsesvejledning 2018

Forældremøde 8. årgang. Uddannelsesvejledning 2018 Forældremøde 8. årgang Uddannelsesvejledning 2018 1 Hvem er vi? UU Ungdommens Uddannelsesvejledning En del af Børn, Uddannelse og Sundhed Vejleder på alle overbygningsskoler i kommunen Vejleder unge fra

Læs mere

Oplæg om ungdomsuddannelser. for forældre til elever i 7.klasse

Oplæg om ungdomsuddannelser. for forældre til elever i 7.klasse Oplæg om ungdomsuddannelser for forældre til elever i 7.klasse Dagsorden: Ny lovgivning, nye reformer: Uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse Fokusering af vejledningsindsatsen Ug.dk og e-vejledning

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Forældremøde 10. klasse

Forældremøde 10. klasse Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og

Læs mere

Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen. UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk

Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen. UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk Vejledning 8. og 9. klasse Vejledningsaktiviteter kommende skoleår årets gang Uddannelsesparathed

Læs mere

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2016/17

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2016/17 Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2016/17 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,

Læs mere

Forældremøde i 8.klasse 2015-16

Forældremøde i 8.klasse 2015-16 Forældremøde i 8.klasse 2015-16 Vejlederen har ordet Samarbejde Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse Optagelse.dk ( * 15. januar 2016) Almen information

Læs mere

Forældremøde i 10.klasse 2015-16

Forældremøde i 10.klasse 2015-16 Forældremøde i 10.klasse 2015-16 Vejlederen har ordet Samarbejde Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathed og krav til optag Tilmelding: optagelse.dk (procedure og ansvar)

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Forældremøde 10. klasse

Forældremøde 10. klasse Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2019 Nyt om UPV og kravene der gælder pr. 1. aug. 2019 Informationer om UG.dk og uddannelsesmulighederne Brobygning for

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning

Ungdommens Uddannelsesvejledning 1 Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejledning af elever og unge i - Ændringer med EUD-reformen Side 1 2 Om 1 leder 1 administrativ medarbejder 7 vejledere dækkende: vejledningen i grundskolernes 7.-10.-

Læs mere

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2019

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2019 UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelses pr. 15. marts 2019 Folkeskoler, privatskoler og frie grundskoler Uddannelses pr. 15. marts 2019 er en opgørelse over

Læs mere

Kollektiv vejledning klasse og hvad så?

Kollektiv vejledning klasse og hvad så? Kollektiv vejledning 9.3 9. klasse og hvad så? Dagens program Adgangskrav Studievalgsportfolio Optagelse.dk NemID Mere hjælp Uddannelsessystemet Job Grundskole Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Omsorg,

Læs mere

UU-vejledningsaktiviteter i skoleforløbet Kollektivt for ALLE:

UU-vejledningsaktiviteter i skoleforløbet Kollektivt for ALLE: UU-vejledningsaktiviteter i skoleforløbet Kollektivt for ALLE: Kollektiv vejledning i 7., 8. og 9. kl. UU-vejlederen kommer i klassen i 1-2 moduler. Forældremøder i 8. kl. Introduktionskurser i 8. kl.

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 839. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8,

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger

Vurdering af elevernes personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger Vurdering af elevernes personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige sociale og praksisfaglige forudsætninger Værktøj og inspiration Layout:

Læs mere

Hvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc.

Hvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc. Hvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc. Kontor v. Skive Kommune, Torvegade 10 Tilknytning til alle

Læs mere

Ændringer uddannelsesvejledning 2014

Ændringer uddannelsesvejledning 2014 Ændringer uddannelsesvejledning 2014 I forbindelse med skolereformen er der også kommet en ny vejledningsreform. Den er udarbejdet for at tilgodese blandt andet nævnte kriterier: - Fremrykket uddannelsesparathedsvurdering

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

8.kl Sortedamskolen 2015/16

8.kl Sortedamskolen 2015/16 8.kl Sortedamskolen 2015/16 UU København Serviceinstitution under Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune Vi vejleder unge i København mellem 13 og 25 år Alle københavnske unge påbegynder og

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8, 2 d, stk. 3, 2 i, og 14, stk. 1, 2. pkt., i lov om vejledning om

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Uddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne.

Uddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord Forældreinformation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Uddannelsessystemet Erhvervsuddannelser (EUD) Uddannelsessystemet Gymnasiale uddannelser Uddannelsesparathedsvurdering Særlige forløb for ikke uddannelsesparate

Læs mere

INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE

INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE Uddannelsesparathedsvurdering? Alle elever i 8. klasse vil blive vurderet ud fra tre parametre: Personlige Sociale Faglige forudsætninger Det

Læs mere

10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV

10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV 10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV 10. Aabenraa finder det vigtigt, at alle elever får de bedste betingelser for at starte og fuldføre en ungdomsuddannelse efter 10. klasse.

Læs mere

Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1

Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

Information om ungdomsuddannelserne

Information om ungdomsuddannelserne Velkommen til: Information om ungdomsuddannelserne Ungdommens Uddannelsesvejledning Dagens program Vejlednings processen Uddannelses paratheds vurdering Studievalgs portfolio Uddannelses systemet Elektroniske

Læs mere

UU Odder Skanderborg. Kvartalsrapport. Skanderborg Kommune. Andelen af unge i gang med en uddannelse. Forord

UU Odder Skanderborg. Kvartalsrapport. Skanderborg Kommune. Andelen af unge i gang med en uddannelse. Forord Kvartalsrapport UU Odder Skanderborg Skanderborg Kommune Forord Nærværende rapport er tænkt som et redskab til at følge den uddannelsesmæssige udvikling blandt kommunens unge. Rapporten udarbejdes fire

Læs mere

Kollektiv vejledning 9.2. På vej mod?

Kollektiv vejledning 9.2. På vej mod? Kollektiv vejledning 9.2 På vej mod? Dagens program Fag i gymnasiet Adgangskrav Erhvervsuddannelser Studievalgsportfolio Åbent hus Uddannelsessystemet Job Grundskole Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse

Læs mere

Lærerkursus tirsdag. 27. oktober 2015. 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema +

Lærerkursus tirsdag. 27. oktober 2015. 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema + Program: Lærerkursus tirsdag 27. oktober 2015 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema + 10.30-10.45 Pause hæftet +Tidslinje vedr. UP/IUP) 10.45 11.45 IUP/UP

Læs mere

UU GULDBORGSUND KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL KVT. 2017

UU GULDBORGSUND KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL KVT. 2017 UU GULDBORGSUND KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL 219 GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR BØRN & LÆRING UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING EGGERTSVEJ 2 48 NYKØBING F. TLF 5482243 WWW.UUGULDBORGSUND.DK 2-3-218 TSC 3.

Læs mere

VEJLEDNING VIRKER Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse Optagelse.dk 2016

VEJLEDNING VIRKER Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse Optagelse.dk 2016 VEJLEDNING VIRKER Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse Optagelse.dk 2016 Indledning Hvad vælger de unge efter skolen, og er de vurderet uddannelsesparate til deres valg? Primo marts 2016 afleverede

Læs mere

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2018

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2018 Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelses pr. 15. marts 2018 Folkeskoler, privatskoler og frie grundskoler Uddannelses pr. 15. marts 2018 er en opgørelse over de unges tilmeldinger

Læs mere

Faglig standard for uddannelsesparathed

Faglig standard for uddannelsesparathed Faglig standard for uddannelsesparathed 1 Indhold Faglig standard for professionelle læringsfællesskaber Introduktion 3 Uddannelsesparathed 4 - Uddannelsesparathedsvurdering: UPV - Forudsætninger for uddannelsesparathed

Læs mere

Kollektiv vejledning klasse og hvad så?

Kollektiv vejledning klasse og hvad så? Kollektiv vejledning 10.3 10. klasse og hvad så? Dagens program Adgangskrav Studievalgsportfolio Optagelse.dk NemID Mere hjælp Uddannelsessystemet Job Grundskole Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse BEK nr 775 af 14/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 4. december 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 17/08383 Senere

Læs mere

ung erhvervsuddannelse engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan

ung erhvervsuddannelse engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 4. kvartal 20 1 Kvartalsrapport 4. kvartal 20 Kvartalsrapporten for 4. kvartal

Læs mere

Ungdomsuddannelserne og 10. klasse i Optagelse.dk

Ungdomsuddannelserne og 10. klasse i Optagelse.dk Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og 10. klasse i Optagelse.dk NFE - Skoleåret 2018/19 En introduktion og vejledning for elever og forældre: Hvad skal du som elev I løbet af skoleåret har du deltaget

Læs mere

Ydelseskatalog Ungdommens Uddannelsesvejledning København

Ydelseskatalog Ungdommens Uddannelsesvejledning København Ydelseskatalog 2016-17 Ungdommens Uddannelsesvejledning København Beskrivelse af samarbejde og ansvar mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning København og grundskolerne 2016-17 Forudsætninger for at være

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Dato: 26. april 2016 NOTAT Sagsbehandler: Peter Sønderby Nøgletal for Ungdommens Uddannelsesvejledning i Herning Kommune 2016 Med dette notat gives en kort gennemgang af

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

UDDANNELSESVEJLEDNING 8. KLASSE EFTERÅR

UDDANNELSESVEJLEDNING 8. KLASSE EFTERÅR UDDANNELSESVEJLEDNING 8. KLASSE EFTERÅR I 7. KLASSE LÆRTE I OM: uddannelsessystemet med fokus på EUD og EUX www.ug.dk I DAG SKAL I lære mere om parathedsvurdering og uddannelsessystemet afgive et foreløbigt

Læs mere

1400 af disse unge har deres daglige skolegang på én af de skoler hvor UU Vejle forestår Vejledningsopgaven.

1400 af disse unge har deres daglige skolegang på én af de skoler hvor UU Vejle forestår Vejledningsopgaven. Notat vedr. Vejles 9. og 10. kl. elevers tilmelding til optagelse.dk Det skal i første omgang bemærkes, at UU Vejle har oplevet en del vanskeligheder i forbindelse med indhentning af data til dette notat.

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Uddannelsesparathed - hvad er det? Viggo Munk, UU Aarhus Samsø læs mere på www.uu-aarhus.dk

Uddannelsesparathed - hvad er det? Viggo Munk, UU Aarhus Samsø læs mere på www.uu-aarhus.dk Uddannelsesparathed - hvad er det? Definition Bekendtgørelsen om uddannelsesparathed siger 4. Elever, der forlader 9. eller 10. klasse, anses for uddannelsesparate, hvis de har de faglige, personlige og

Læs mere

Forældremøde 9.kl. 2015

Forældremøde 9.kl. 2015 Forældremøde 9.kl. 2015 Program Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathed og krav til optag Tilmelding: optagelse.dk (procedure og ansvar) Almen information og nyttige links

Læs mere

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud

Læs mere

Uddannelsesønsker og uddannelsesparathed i 8. klasse

Uddannelsesønsker og uddannelsesparathed i 8. klasse Uddannelsesønsker og sparathed i 8. klasse Landets 8. klasseelever er blevet spurgt om, hvilken ungdoms de regner med at søge ind på efter 9. eller 10. klasse. Ud fra disse ønsker har skolen foretaget

Læs mere

Uddannelsesparathed i 8. klasse. Unges vej mod ungdomsuddannelse

Uddannelsesparathed i 8. klasse. Unges vej mod ungdomsuddannelse Uddannelsesparathed i 8. klasse Unges vej mod ungdomsuddannelse INDHOLD Uddannelsesparathed i 8. klasse 1 Resumé 4 2 Indledning 6 2.1 Om uddannelsesparathedsvurderingen 6 2.2 Metode 8 2.3 Læsevejledning

Læs mere

Status på vejledningen mv. v/ pædagogisk konsulent, Jørgen Brock. Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK)

Status på vejledningen mv. v/ pædagogisk konsulent, Jørgen Brock. Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) Status på vejledningen mv. v/ pædagogisk konsulent, Jørgen Brock Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) Side 1 Indhold FGU den kommunale ungeindsats Udskoling Praksisfaglighed

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse BEK nr 839 af 30/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 032.42S.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1173 af

Læs mere

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med

Læs mere

Workshop Tema 2 De unge skal have et godt afsæt for at kunne træffe deres uddannelsesvalg

Workshop Tema 2 De unge skal have et godt afsæt for at kunne træffe deres uddannelsesvalg Workshop Tema 2 De unge skal have et godt afsæt for at kunne træffe deres uddannelsesvalg Ved Ole Ervolder, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Formål med workshop Kort oplæg med fokus på (5-10

Læs mere

Elever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen

Elever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen Elever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen 3. juli 2018 Baggrund Uddannelsesparathedsvurderingerne er iværksat med det formål at give skoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) mulighed

Læs mere

8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse

8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse Information om UU vejledning og parathedsvurdering Kære forældre og elever I Danmark er det besluttet, at 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. I det følgende vil I få et overblik over de aktiviteter

Læs mere

FORÆLDREMØDE 8. KLASSE. Uddannelse og vejledning

FORÆLDREMØDE 8. KLASSE. Uddannelse og vejledning FORÆLDREMØDE 8. KLASSE Uddannelse og vejledning PROGRAM Parathedsvurdering Studievalgsportfolio Introduktionskurser Uddannelsessystemet Mere information PARATHEDSVURDERING HVORFOR UPV I 8. KLASSE? Tidlig

Læs mere

Denne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte

Denne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte Denne Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier Barrierer - Støtte Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Vurdering af uddannelsesparathed... 4 Elevens faglige forudsætninger:... 4 Elevens personlige forudsætninger:...

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord Forældreinformation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Uddannelsessystemet Erhvervsuddannelser (EUD) Uddannelsessystemet Gymnasiale uddannelser Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) Særlige forløb for ikke

Læs mere

Uddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Skanderborg Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Uddannelsesvejledning v/ Annemette Ottesen UU-vejleder Brøndbyvester Skole 2016/2017

Uddannelsesvejledning v/ Annemette Ottesen UU-vejleder Brøndbyvester Skole 2016/2017 Uddannelsesvejledning v/ Annemette Ottesen UU-vejleder Brøndbyvester Skole 2016/2017 Aftenens punkter Kort præsentation af UU Center Syd Ungdommens Uddannelsesvejledning Gældende lov herunder uddannelsespligt

Læs mere

Informationsaften om ungdomsuddannelserne. Velkommen til

Informationsaften om ungdomsuddannelserne. Velkommen til Informationsaften om ungdomsuddannelserne Velkommen til Elever og forældre i 8. klasse Repræsentanter fra ungdomsuddannelserne UU vejledere fra UU Aarhus-Samsø Program 1. Uddannelsesparathed v/uu Aarhus-Samsø

Læs mere

Derfor mener Radikal Ungdom, at

Derfor mener Radikal Ungdom, at Erhvervsskolerne I fremtiden kommer Danmark til at mangle erhvervsuddannede. Alligevel er optaget på de gymnasiale uddannelser vokset støt i de sidste mange år, og optagelsen på erhvervsskolerne er faldet

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, oktober 2011 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2011,

Læs mere

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole

Læs mere

Vejledning som kollektivt arrangement

Vejledning som kollektivt arrangement Vejledning som kollektivt arrangement -besparelse eller nye muligheder - nyt fra UVM Jørgen Brock Undervisningsministeriet, Kontor for vejledning og Overgange jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning

Læs mere

10. AABENRAA. FYRAFTENSMØDE Den 24. OG 25. OKTOBER KLOKKEN ca. 19:00

10. AABENRAA. FYRAFTENSMØDE Den 24. OG 25. OKTOBER KLOKKEN ca. 19:00 10. AABENRAA FYRAFTENSMØDE Den 24. OG 25. OKTOBER 2018 KLOKKEN 17.30 ca. 19:00 PROGRAM SKOLEHJEMSAMTALER 45 + 46 UDDANNELSESPARATHED STANDPUNKT TIDSRAMME ELEVEVALUERING BROBYGNING UGE 47,48 PRAKTIK UGE

Læs mere

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At

Læs mere

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 1. kvartal 20 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 20. Kvartalsrapporten for 1.

Læs mere

Kvartalsrapport 4. kvartal erhvervsuddannelse. ung. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik. gymnasieuddannelse

Kvartalsrapport 4. kvartal erhvervsuddannelse. ung. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik. gymnasieuddannelse efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde Kvartalsrapport ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 1 Kvartalsrapport Indholdsfortegnelse INDLEDNING/LÆSEVEJLEDNING...3

Læs mere

ung erhvervsuddannelse engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan

ung erhvervsuddannelse engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 4. kvartal 2014 Kvartalsrapport 4. kvartal 2014 Kvartalsrapporten for 4.

Læs mere

Uddannelsesparathedsvurdering i MinUddannelse

Uddannelsesparathedsvurdering i MinUddannelse Uddannelsesparathedsvurdering i MinUddannelse Elever i 8., 9. og 10. klasse skal have en foreløbig vurdering af, om de opfylder de sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en

Læs mere

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering 10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering - Information til forældre og elever 10 spørgsmål og svar om vurdering af uddannelsesparathed: Hvem skal vurdere min uddannelsesparathed? Det er dine

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ne og 10. klasse mv. 2017 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ne og 10. klasse, som eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget. Notatet tager

Læs mere

Det skal bemærkes, at UU Vejle igen i år har oplevet en del vanskeligheder i forbindelse med indhentning af data til dette notat.

Det skal bemærkes, at UU Vejle igen i år har oplevet en del vanskeligheder i forbindelse med indhentning af data til dette notat. Notat vedr. Vejles 9. og 10. kl. elevers tilmelding til optagelse.dk Datamaterialet er udarbejdet på grundlag af tilgængelig data på 2.289 uge der ved tilmeldingen på optagelse.dk havde bopæl i Vejle Kommune.

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Formål og hensigt EUD10 Djursland

Formål og hensigt EUD10 Djursland EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende

Læs mere

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af

Læs mere

Tal på Vejen 2018 Greve kommune Ungdommens UddannelsesVejledning Køge Bugt

Tal på Vejen 2018 Greve kommune Ungdommens UddannelsesVejledning Køge Bugt Tal på Vejen 208 Greve kommune Ungdommens UddannelsesVejledning Køge Bugt Indhold Indledning... 3 0 år med uddannelsesfremgang i hele Køge Bugt... 3 Tal på vejen og flere elever til Erhvervsuddannelsen...

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal ung. erhvervsuddannelse. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik. gymnasieuddannelse

Kvartalsrapport 1. kvartal ung. erhvervsuddannelse. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik. gymnasieuddannelse efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde Kvartalsrapport 1. kvartal ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 1. kvartal 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING/LÆSEVEJLEDNING..

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Kvartalsrapport 2. kvartal erhvervsuddannelse. ung. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik. gymnasieuddannelse

Kvartalsrapport 2. kvartal erhvervsuddannelse. ung. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik. gymnasieuddannelse efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING/LÆSEVEJLEDNING.. 3 AFSNIT 2 - STATUS FOR

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af målsætning og samarbejder med Erhvervsskoler

Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af målsætning og samarbejder med Erhvervsskoler Punkt 3. Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af målsætning og samarbejder med Erhvervsskoler 2016-055595 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaet, "Målsætning og

Læs mere