Problemformulering. Målgruppeovervejelser

Transkript

1 Indledning De værdier og det udbytte, der er, i de to lege man har leget i gamle dage, finder vi meget brugbare i dag i den pædagogiske verden. Her tænker vi blandt andet på fællesskabsfølelse, udfordringer, sanserne og personligudvikling. Vores grundlæggende motivation for at dyrke idræt og bevæge kroppen er glæden og det at have det sjovt. Børn, der bevæger sig, er glade børn. Glæden ved bevægelse ledsages ofte af latter, selvopfundne lyde og høj grad af fysisk aktivitet. Bevægelsesglæde er den fornemmelse, vi som mennesker har i kroppen, når lysten til bevægelse er styrende. Det handler om slet ikke at kunne lade være med at bevæge sig. Eksempelvis når vi leger hoppe i elastik, fordi det er sjovt, eller vi løber, fordi vi kan og ikke nødvendigvis, fordi børnene har det formål at træne kroppen. Bevægelsesglæde tilhører ikke kun den enkelte, men også fællesskabet. 1 Afgrænsning Vi har afgrænset os til to lege, en pige og en drenge leg, i legene har vi fokus på motorikken, sanserne, koncentration, det sociale og personlige. Til hjælp til teorien har vi gjort brug af forskellige bøger, som vi synes er relevante til opgaven. Problemformulering På hvilken måde kan hoppe i elastik og dødning- leg stimulere børnehaveklassebørn motorisk? Hvordan kan legene påvirke børnehaveklasse så de udvikler sig personlig og socialt? Målgruppeovervejelser Vi har valgt at tage udgangspunkt i børnehaveklasse i alderen 6-7 år inden for normalt området. Aktiviteterne elastik og dødning- legene har vi valgt at introducere i børnehaveklasse alderen, så de kan få et indblik i de oprindelige regler i legene. Vi har ikke valgt at tage de andre indskolingsbørn med, da de højst sandsynligt allerede kender legene. I denne alder kan børnene sagtens lege de lege 1 Koch, 1999, side

2 på grund af deres motoriske udvikling. Grunden til, at vi har valgt de to lege fra gamle dage, er at der både er en leg for piger og en for drenge. Vi har valgt både en pige og en drenge leg for at fange børnenes interesse, og for at børnene kan få indblik i hinandens lege. Målgruppebeskrivelse Børn i alderen 6-7 år skal have mange fysiske udfoldelser, fordi de sanser og reagere mere motorisk end mentalt, men det er også den alder, hvor de begynder at kunne reagere mere mental. Det er derfor også vigtigt, at man fokusere på det sociale, så børnene lærer at forstå hinandens personligheder og grænser. Det er vigtigt, at børnene udvikler deres evne til bevidst at styre arme, hænder og ben, så de opnår den kontrol over motorikken. De fleste børn i den alder kan gå, springe, hoppe og kaste automatiseret, men de er stadig ikke så dygtig til at kombinere disse bevægelser. Selvom motorikken næsten er færdigudviklet, skal den stadig videreudvikles. Fra 6 års alderen, udvikler børnenes kroppe sig til at de ligner de voksnes mere og mere, dette medføre at deres kropsvægt og kropsstyrke ændres og dette har en positiv indvirkning på deres balance. Piger udvikler sig et halvt år tidligere end drengene. Børnene har desuden et behov for at lære at koncentrere sig i længere tid, så de kan holde fokus i undervisningen. 2 Teoriafsnit I 6-7 års alderen er det vigtigt at lave nogle aktiviteter, som kan være med til at videreudvikle deres motoriske evner, som er med til at styrke deres kropsbevidsthed. Barnet skal føle sin krop, vide hvordan kroppen reagerer og hvorfor. Gennem iagttagelser, sanser og følelser får børnene oplevelser som via perception omdannes til erkendelser og erfaringer. Perception er hjernens fortolkninger af sanseimpulser, som her omsættes til en meningsfuld helhed 3. Sanserne skal stimuleres i legen, for det er via dem, at barnet lærer og tilegner sig ny viden. Det er vigtigt, at børn laver aktiviteter, hvor de bevæger sig da udviklingen af deres sprog og begrebsdannelser er afhængig af den sansemotoriske udvikling. 4 Børnene lærer at koncentrere sig i 2 Schiøller, 1995, side Koch, 1999, side Kompendium, artikel Barnet og kroppen side4 2

3 længere tid og holde opmærksomheden på bestemte ting i hele processen. Derved bliver de trænet i at modtage en besked og kunne huske den for at udføre den senere. 5 Det er blandt andet gennem bevægelsesleg, at børnene udvikler motoriske og sansemotoriske færdigheder. Ved at sanse og bevæge sig, udvikler barnet sit centralnervesystem, hvilket er betydningsfuldt for dets helhedsudvikling. Dette gøres i hoppe i elastik og dødninge legen ved, at børnene bruger deres sanser, når de bruge elastikken og i dødning, er det, når de skal fange de andre eller løbe væk, hvor børnene bruger høre og syns sanserne. De skal også have trænet den kropslige- kinæstetiske kompetence, som gør, børnene er bevidst om at tænke en bevægelse. Den kropslige kinæstetiske evne stimuleres igennem legen hoppe i elastik. Børnene udvikler en bevidst om kroppen og dens mulighed for at bevæge sig, dette er med til at skabe deres identitet og deres selvopfattelse. 6 I legen hoppe i elastik lærer børnene noget af hinanden, hjælper hinanden og er sammen om aktiviteten. Dermed kommer aktiviteten hele vejen rundt om den sociale læring. 7 Kvaliteterne ved legene er mange og indebærer, at børnene gradvist får læring omkring hjælpsomhed og forståelse, at man respekterer sine kammerater, at man kan tilsidesætte egne behov i forhold til fællesskabet dette opnås i bl.a. når børnene skal vente på at det bliver ens tur i legen hoppe i elastik. Når børnene i legen dødning står overfor en modstander, er børnene opmærksom på dødningens kropssprog og bevægelser. Gennem legen lærer børnene at aflæse kropssprog, da det kan være afgørende for ikke at blive taget. I dødninge leg er der en sammenhæng mellem verbalt og nonverbalt sprog. Det medfører at børnene under legen bliver bevidste om de andre børns udtryksformer. 8 Igennem fællesskabet giver og modtager børnene og uden deres samarbejde fungerer legene ikke. 9 Vi har valgt to vidt forskellige aktiviteter, som er så brede, at de rammer en stor målgruppe i den alder inden for normalt området. For det giver børnene mulighed for at få en positiv oplevelse og kan dermed medvirke til at børnene får en positiv selvopfattelse. Det er Pædagogens opgave at alle får en positiv oplevelse. 10 Ideen og målet med legene er, at alle børn skal kunne deltage uanset forudsætninger og motoriske færdigheder inde for normalt området 6-7 årige. 11 Som pædagog skal man dog alligevel tage hensyn til, at de svage kompetencer udvikles i en aktivitet, så børnene får en større forståelse og erkendelse af sig selv Plant et værksted side Rønholt og Peitersen, 2006, side Rønholt og Peitersen, 2006, side Kompendium, artikel Barnet og kroppen side 3 9 Rønholt og Peitersen, 2006, side Kompendium, artikel Barnet og kroppen side 3 11 Rønholt og Peitersen, 2006, side Koch, 1999, side 27. 3

4 Aktiviteten Første leg Dødning Dødninge legen stammer fra Fløng på Østsjælland i Dødning er en fangeleg, det starter med at to fangere som er døde lægger sig på kirkegården De andre stiller sig i en rundkreds omkring dødningene og tæller til 12, samtidigt med at de går rundt i en kreds. Lige så snart de har sagt 12, er klokken 12 om natten og så vågner de døde. Det gælder så om at komme af sted for at ikke blive fanget af de døde. Dem, der er døde, løber med hænderne oppe over ansigtet og råber høje lyde. Når en af dødningerne fanger en af deltagerne i legen. Råber dødningen dødning, dødning, dødning indtil en anden dødning kommer hen og rører fangen på ryggen og sige puf. Dette medvirker til, at fangeofferet bliver til en dødning, og skal hjælpe de andre dødninge med at fange. Lege slutter når alle er blevet til dødninge. 13 Anden leg Hoppe i elastik hoppe i elastik er en nyere leg end dødninge legen. Hoppe i elastik er opstået efter Anden verdenskrig. Det tyder på at legen er opstået i Prag i Tjekkiet, men man er i tvivl om, hvor og hvornår legen er opfundet. I Prag kaldte børnene legen for kineseren Japaneren. Legen blev hurtig spredt til de større byer i Europa. I legen hoppe i elastik skal man bruge en elastik, som er en halv cm. bred og 4 til 6 meter lang. Elastikkens ender bides sammen. To af deltagerne tager elastikken op om anklerne og står over for hinanden, så elastikken er spændt ud. Der står så en i midten og udføre forskellige øvelser, som regel er 8 forskellige øvelser. Hvis den der udfører øvelserne fejler, skal vedkommende hen og stå og holde elastikken. Når deltagerne har lavet alle øvelserne, skal sværhedsgraden øges, ved at rykke elastikken højere op på benet. 14 Start med at hoppe ind i midten uden at rører elastikken. Hop ud med en fod på hver elastik. Hop ind i midten igen og Møller, 1990, side

5 Hop med begge fødder på højre elastik med maven i mod midten. Hop med begge fødder over på venstre elastik med maven i mod midten. Tag fat i højre elastik med den ene fod, og stil dig på begge snore, hop op og land i midten af elastikken. Hop ud med fødderne på hver sin side af elastikken. Drej en halv gang rundt, stadig med elastikken mellem benene, nu er den i zig zag, hop højt og land mellem de to elastikker. 15 Konklusion Legene hoppe i elastik og dødning stimulere børnehaveklassebørn motorisk, ved at aktiviteterne lægger op til at børnene skal kombinere og koordinerer de forskellige bevægelser. Derudover giver hoppe i elastik nye måder at bevæge sig på og bruge kroppen, samtidig med at børnene får finpudset andre bevægelser. I dødningen legen lærer børnene at koordinere afstanden fra fangen og dødningen, hvor de skal løbe hen og hvem de skal undgå/fange. Dette føre til, at børnene bliver mere selvbevidste og kropsbevidste af legene. Da legene er meget forskellige, er der noget for en hver smag, det giver en større mulighed for, at alle får en god oplevelse, som medvirker til at børnene får en positiv selvopfattelse. Legene kommer også godt omkring det sociale, ved børnene er fælles om tingene, skal hjælpe hinanden, lære af hinanden og vente på at det bliver deres tur

6 Litteraturliste Bøger: Rønholt, Helle og Peitersen, Birger Idræts undervisning Forlaget Hovedland, 2006, 1.udgave, 8. oplag. Koch, Børge Hvad med motorikken? Kroghs forlag 1999, 2. oplag Schiøller, Steen Sansemotoriske aktiviteter i vand Forlaget Fryd, 1995 Møller Jørn hund i lænke, De Danske Skytte- Gymnastik og Idrætsforeninger. 1.udgave, 2. oplag, 1990 Artikler fra kompendiet bevægelses fag leg læring bevægelse og idræt (blå forside, fra første semester) Internet sider: Beskrivelse af legen Dødning Information om lege fra gamle dage. opbygning om hoppe i elastik legen. 6