News & Updates Konkurrenceret. Udvalgte danske afgørelser fra 4. kvartal 2011

Transkript

1 Udvalgte danske afgørelser fra 4. kvartal 2011

2 Udvalgte danske afgørelser fra 4. kvartal 2011 Afgørelser fra byretterne Erhvervsorganisation idømt bøde på kr for at overtræde konkurrenceloven ved at udsende omkostningsprognoser til medlemsvirksomheder Københavns Byret har idømt Dansk Transport og Logistik en bøde på kr for at overtræde konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsede aftaler ved at udsende omkostningsprognoser til organisationens medlemsvirksomheder. Københavns Byret har den 15. december 2011 fastslået, at brancheorganisationen Dansk Transport og Logistik ("DTL") har overtrådt konkurrencelovens 6, stk. 1, ved at udsende omkostningsprognoser til dets medlemsvirksomheder. Der var tale om en årlig prognose, hvor foreningen angav sin forventning til udviklingen i en række omkostningsposter og en forventet årlig procentvis samlet omkostningsstigning for vognmandsvirksomheder. Retten fandt, at omkostningsprognoserne var egnede til at samordne medlemsvirksomhedernes fastsættelse af priser på samme måde, som havde der været tale om udsendelse af vejledende prisforhøjelser. Retten fastslog ligeledes, at DTL havde handlet groft uagtsomt i forbindelse med overtrædelsen af konkurrenceloven ved ikke at have sikret sig, at udsendelsen af materialet ikke var i strid med konkurrenceloven inden udsendelse. Retten fandt, at der var tale om en grov overtrædelse af konkurrencereglerne. Ved fastsættelsen af bøden var det en skærpende omstændighed, at DTL er en professionel erhvervsorganisation med mange medlemmer, der har efterspurgt og fået prognosen stillet til rådighed. Ligeledes var det en skærpende omstændighed, at overtrædelsen var sket over en årrække. Af formildende omstændigheder lagde retten vægt på, at der ikke forelå oplysninger om, at prognosen havde været benyttet i et forsøg på at begrænse priskonkurrencen gennem en samordning af medlemmernes priser. Endelig lagde retten vægt på, at DTL selv stoppede udsendelsen af prognoserne, da DTL blev opmærksom på, at dette kunne være i strid med konkurrencereglerne. Af advokat Gitte Holtsø Af advokatfuldmægtig Louise Tandrup Christensen Af advokatfuldmægtig Asbjørn Godsk Fallesen Afgørelser fra Konkurrencerådet Furesø Kommune har givet konkurrenceforvridende støtte ved at udleje en grund på fordelagtige vilkår Konkurrencerådet har fastslået, at Furesø Kommune har tildelt konkurrenceforvridende støtte ved at udleje et jordareal til en dagligvarebutik på vilkår, der var mere fordelagtige end normale markedsvilkår. Konkurrencerådet har den 21. december 2011 fastslået, at Furesø Kommune har overtrådt konkurrencelovens 11a ved at give konkurrenceforvridende støtte til Irma beliggende på en af kommunen ejet grund i Værløse Bymidte i form af fordelagtige lejevilkår. Baggrunden for sagen er en lejekontrakt fra 1979 indgået mellem daværende Værløse Kommune (nu Furesø Kommune) og dagligvarekæden Irma (et datterselskab ejet af Coop Danmark A/S). Lejeaftalen var udfærdiget således, at Irma betalte en reduceret leje i en 4-årig indkøringsperiode. Derudover indeholdt kontrakten en bestemmelse, der fra og med den 1. januar 1987 begrænsede den årlige leje og gav Irma mulighed for at få tilbagebetalt eventuelt for meget betalt leje efter udløbet af hvert kalenderår. I medfør af bestemmelsen kunne blandt andet Irmas årlige bruttoomsætning påvirke størrelsen af lejen i nogle tilfælde således, at Irma det pågældende år ingen leje skulle betale, hvilket faktisk var tilfældet i en lang årrække.

3 En uafhængig vurdering blev foretaget af to vurderingsmænd, der fandt, at der intet usædvanligt var i en jordlejekontrakt på 46 år, en reduktion af lejen i en indkøringsperiode på 4 år eller en lejebetaling fastsat som en fast procentdel af omsætningen. Vurderingsmændene påpegede dog en række elementer, som ikke var sædvanlige i en jordlejekontrakt som den pågældende. Det blev påpeget, at lejeberegningsmetoden samt det faktum, at parterne allerede i 1979 havde aftalt vilkår for en begrænsning af lejen fra 1987 og frem uden at Værløse Kommune kunne regulere lejen i opadgående retning, f.eks. hvis udviklingen i det udlejede areal gav anledning hertil var usædvanlig. Vurderingsmændene var derfor af den opfattelse, at lejekontrakten burde have indeholdt en bestemmelse, der gav mulighed for at evaluere lejebetalingen hvert 5. år. benyttes på nuværende tidspunkt alene af ét lavprisselskab. Sagen startede i 2010, da SAS og International Air Transport Association ("IATA") klagede til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over, at de såkaldte "Terms of use" (adgangskriterier) for benyttelse af CPH Go terminalen var diskriminerende. På denne baggrund kom vurderingsmændene frem til, at Irma havde lejet det pågældende areal på vilkår, der var bedre end dem, der generelt blev anvendt på markedet i Coop påpegede, at de i forbindelse med indgåelsen af kontrakten havde påtaget sig restriktive vilkår, da Irma var forpligtet til at opføre en bygning på arealet, som i udgangspunktet skulle anvendes som supermarked samt påtaget sig risikoen for bundforholdene på grunden. Coop mente som følge af påtagelsen af disse vilkår, at de var berettiget til den lavere leje. Konkurrencerådet fandt dog samlet set, at kontraktens vilkår var så usædvanlige og fordelagtige for Irma, at der alligevel var tale om konkurrenceforvridende støtte. Bestemmelsen om konkurrenceforvridende støtte blev imidlertid først indført i konkurrenceloven i år 2000, hvorfor Konkurrencerådet hverken havde hjemmel til at kræve støtte tilbagebetalt eller til at pålægge Furesø Kommune at ophøre med støtten. Københavns Lufthavne har misbrugt en dominerende stilling Konkurrencerådet har fastslået, at Københavns Lufthavne har misbrugt virksomhedens dominerende stilling på markedet for aeronautiske terminalydelser ved at opstille diskriminerende betingelser for benyttelse af CPH Go terminalen. Ud af de 18 kriterier der er fastsat i "Terms of use" som alle skal være opfyldt, før end et luftfartsselskab kan benytte CPH Go, fandt Konkurrencerådet, at 3 af disse var diskriminerende. Rådet fastslog ligeledes, at Københavns Lufthavne indtog en dominerende stilling på markedet for aeronautiske terminalydelser til luftfartsselskaber og passagerer, uanset om det geografiske marked skulle afgrænses snævert til alene at omfatte Københavns Lufthavne eller bredere til også at omfatte Malmö og Odense Lufthavn. Konkurrencerådet har den 21. december 2011 fastslået, at Københavns Lufthavne har misbrugt dets dominerende stilling ved at stille diskriminerende krav til flyselskaber i forbindelse med brugen af lavpristerminalen CPH Go. Terminalen åbnede den 31. oktober 2010 og

4 De 3 omstridte betingelser var: At bagage fra passagerer, som skifter fly i Københavns Lufthavn ("transferpassagerer"), ikke må håndteres i CPH Go (transferbagage) samtidig var der krav om, at bagage fra CHP Go skulle håndteres på et ældre bagageanlæg (BF2) (dette anlæg kan ikke håndtere transferbagage) At flyselskaberne og deres personale ikke måtte benytte containere til at laste fly med bagage At kun fly med et vingespænd på meter måtte bruge CPH Go Konkurrencerådet fandt, at de stillede krav var diskriminerende, da der var tale om ulige vilkår for adgang til ydelser af samme værdi. Dermed ville flyselskaber, der har transferpassagerer og/eller anvender containere til at laste flyene og/eller benytter fly med vingespænd, der er større eller mindre end meter, være udelukket fra at benytte CPH Go. Disse luftfartsselskaber mistede dermed muligheden for at opnå de fordele, som benyttelsen af CPH Go medfører, herunder en konkret besparelse på kr. 20 pr. passager, idet disse luftfartsselskaber i stedet måtte benytte de dyrere faciliteter, der stilles til rådighed i lufthavnens terminal 2 og 3. Konkurrencerådet var derfor af den opfattelse, at disse luftfartsselskaber blev stillet ringere i konkurrencen med de selskaber (på nuværende tidspunkt kun ét), der benytter CPH Go. Da betingelserne ydermere ikke var objektivt begrundet, og Københavns Lufthavne selv havde angivet, at de havde en interesse i alene at tiltrække nye kunder og ikke-eksisterende kunder til CPH Go, udgjorde dette et misbrug i strid med konkurrencelovens 11. På den baggrund pålagde Rådet Københavns Lufthavne at ophæve betingelserne om, at transferbagage ikke må håndteres i CPH Go, at kunder i CPH Go alene må bagagesortere på et ældre bagageanlæg (der ikke kan håndtere transferbagage) samt at flyselskaberne og deres personale ikke må benytte containere til at laste fly med bagage. Endelig skal der gives mulighed for, at fly med vingespænd under 24 meter også kan benytte CPH Go. Fristen for at ændre disse betingelser er seks måneder. Nykredit har fået tilladelse til midlertidigt at hæve bidragssatsen på realkreditlån Konkurrencerådet har accepteret, at Nykredit modificerer tilsagn afgivet i forbindelse med en fusion med Totalkredit i 2003, således at Nykredit midlertidigt kan hæve bidragssatsen på realkreditlån. Konkurrencerådet har den 30. november 2011 truffet afgørelse om Nykredits mulighed for midlertidigt at hæve bidragssatsen på realkreditlån til privatkunder med lån i lejeboliger eller fritidshuse. Nykredit erhvervede i 2003 Totalkredit, og i forbindelse med fusionen afgav Nykredit et tilsagn om at nedsætte bidragssatsen på realkreditlån til privatkunder til 0,50%. Nykredit forsøgte i februar 2010 at varsle en forhøjelse af bidragssatsen til 0,625%. Konkurrencerådet påbød den 23. juni 2010 Nykredit ikke at hæve bidragssatsen med henvisning til, at en forhøjelse ville være i strid med det afgivne tilsagn. Konkurrenceankenævnet fandt den 2. december 2010, ligesom Konkurrencerådet, at det tilsagn, som Nykredit havde afgivet i forbindelse med fusionen, ikke var tidsbegrænset, og på den baggrund kunne Nykredit ikke hæve bidragssatserne.

5 Konkurrenceankenævnet traf afgørelse i sagen den 2. december 2010 og lagde i sin kendelse blandt andet vægt på, at "det er det klare udgangspunkt, at tilsagn, der afgives i forbindelse med godkendelse af en fusion og som regulerer en adfærd, er uden tidsbegrænsning, med mindre tidsbegrænsningen tydeligt fremgår af tilsagnet eller af forholdene omkring afgivelsen af tilsagnene i øvrigt." I det konkrete tilfælde fandtes der hverken at være indskrevet eller aftalt nogen form for tidsbegrænsning i fusionsgodkendelsen, og dermed fandtes Nykredit som led i godkendelsen af fusionen at have accepteret den manglende tidsbegrænsning. Konkurrenceankenævnets kendelse af 2. december 2010 er ligeledes omtalt i vores nyhedsbrev nr I Konkurrencerådets afgørelse af 23. juni 2010 tilkendegav Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at man ville vurdere, om der var grundlag for at ophæve eller ændre på de tilsagn, som Nykredit afgav i I forbindelse med denne nye vurdering var Nykredit af den opfattelse, at tilsagnet skulle ophæves i sin helhed på grund af ændrede markedsforudsætninger som følge af den finansielle krise. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen var imidlertid stadig af den opfattelse, at de betænkeligheder, der lå til grund for afgivelsen af de oprindelige tilsagn, stadig var til stede i mindst samme omfang som i Dermed kunne tilsagnet ikke ophæves. Styrelsen anerkendte imidlertid, at Nykredit som følge af den finansielle krise havde oplevet regulatoriske og strukturelle ændringer, som havde medført øgede kapitalomkostninger. På den baggrund accepterede Rådet et nyt tilsagn afgivet af Nykredit, der i perioden 1. april 2012 til 31. marts 2017 modificerer tilsagnet afgivet i 2003, således at bidraget for private lån i ejerbolig eller fritidshus i Nykredit kan fastsættes til højest 0,55% for fastforrentet lån med afdrag og 0,60% for alle andre lånetyper med fuld belåning. Fra den 1. april 2017 finder det oprindelige tilsagn afgivet i 2003 imidlertid igen anvendelse. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut ændrer branchestandard for sprinklerarbejde Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut har afgivet en række tilsagn til Konkurrencerådet for at afhjælpe konkurrencebegrænsende elementer i en branchestandard. Konkurrencerådet har den 26. oktober 2011 godkendt en række tilsagn afgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og gjort disse bindende. Sagen startede i januar 2010, da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog en klage over branchestandarden for arbejde med automatiske sprinkleranlæg Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts Retningslinje 001: Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg. Disse retningslinjer er oprindeligt udarbejdet af en "Referencegruppe" bestående af en række interessenter inden for brandsikring, men bliver administreret af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Retningslinjerne er frivillige i den forstand, at de ikke er baseret på offentligretligt grundlag men udformet af branchen selv, og det er ikke et lovkrav at være godkendt efter RL001 for at kunne udføre sprinklerarbejde.

6 Klagen angik navnlig to bestemmelser i retningslinjerne: Sprinklerinstallationsvirksomheder skal anvende egne montører Ved egne montører forstås montører, der er ansat i installationsfirmaet og har relevant faguddannelse. Som følge af den modtagne klage påbegyndte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en indledende undersøgelse af, om ovenstående betingelser udgjorde en konkurrencebegrænsende aftale i strid med konkurrencelovens 6 og TEUF artikel 101. På baggrund af undersøgelsen kom Konkurrencerådet frem til, at bestemmelserne kunne være egnede til at påvirke konkurrencen på markedet for sprinklerarbejde. Kravet om egne montører ville blandt andet medføre, at udenlandske virksomheder ville være nødt til enten at oprette fast forretningssted i Danmark eller sende eget fastansat personale til Danmark. Dermed ville disse virksomheder skulle afholde en langt større udgift end danske virksomheder, hvilket kunne gøre det mindre attraktivt at blive godkendt efter RL001 og dermed vanskeligere for udenlandske virksomheder at udføre sprinklerarbejde i Danmark. Ligeledes ville kravet om egne montører kunne favorisere udenlandske virksomheder, idet mindre virksomheder for at kunne tilpasse produktionen til markedets efterspørgsel i perioder ville være nødt til at ansætte eller leje ekstra personale. Udover en mulig begrænsning af konkurrencen fra tredjeparter fandtes kravene også at kunne mindske konkurrencen mellem allerede godkendte virksomheder. For at afhjælpe de mulige konkurrencebegrænsende elementer i Retningslinjerne tilbød Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og Referencegruppen at afgive en række tilsagn, der sikrer, at RL001 fra 26. oktober 2011 administreres således, at RL001-godkendte virksomheder kan anvende lejede montører til sprinklerarbejde. Montørerne kan lejes såvel fra andre RL001-godkendte virksomheder som fra ikke-godkendte virksomheder. Ligeledes kan RL001-godkendte virksomheder anvende andre RL001-godkendte virksomheder i underentreprise til sprinklerarbejde. Konkurrencerådet fandt, at tilsagnene imødekom de konkurrencemæssige betænkeligheder og gjorde disse bindende pr. 26. oktober 2011.

7 Kendelser fra Konkurrenceankenævnet Konkurrenceankenævnet hjemviser sag om Post Danmarks dominerende stilling på markedet for magasinpost til fornyet behandling i Konkurrencerådet. prisen i det første oplagsinterval gælde både for forsendelser, der ligger inden for det første oplagsinterval, men også for forsendelser, der ligger under minimumskravene og dermed ikke inden for oplagsintervallerne. Konkurrenceankenævnet har hjemvist sagen om Post Danmarks dominerende stilling på markedet for magasinpost, da Konkurrencerådet ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at Post Danmarks minimumskrav til oplag var egnet til at have en mærkbar loyalitetsskabende virkning. Konkurrencerådet fastslog den 22. december 2010, at Post Danmark i perioden fra havde misbrugt sin dominerende stilling på markedet for omdeling af magasinpost. Misbruget var efter Rådets opfattelse sket på to måder, dels ved at Post Danmark i perioden havde ydet 4 storkunder, der tilsammen stod for 40-50% af omsætningen på markedet, individuelle rabatter, som Konkurrencerådet anså for at være loyalitetsskabende og markedsafskærmende, dels at Post Danmarks generelle prislister for omdeling af magasinpost var loyalitetsskabende og markedsafskærmende. Rådet påbød derfor Post Danmark med virkning fra senest den 1. april 2011 dels at ophøre med at yde loyalitetsskabende og markedsafskærmende rabatter i strid med konkurrencereglerne og dels at ændre de generelle prislister for magasinpost, således at minimumskravene heri ikke havde en loyalitetsskabende og markedsafskærmende virkning. Konkurrencerådets afgørelse af 22. december 2010 er ligeledes omtalt i vores nyhedsbrev nr Post Danmark indbragte herefter sagen for Konkurrenceankenævnet, der den 8. december 2011 erklærede sig enig i Rådets afgørelse for så vidt angik de individuelle målrabatter, der var ydet til udvalgte magasinpostkunder. For så vidt angik Post Danmarks minimumsbetingelser i de generelle prislister for magasinpost, fandt Nævnet, at prisfastsættelsen for magasinpost indeholdt et kumulerende (retroaktivt) element, for så vidt angik første oplagsinterval. Post Danmarks generelle prislister for magasinpost er udformet som en trappe med fire oplagsintervaller med hver sin pris pr. stk., men med samme kilopris i hvert oplagsinterval. Prisen er højest i det første interval og lavest i det fjerde interval. Prisen i de forskellige oplagsintervaller gælder kun for forsendelser i det pågældende oplagsinterval og ikke for alle kundens forsendelser. Post Danmark har imidlertid fastsat krav om, at hver magasintitel for overhovedet at kunne kvalificeres som magasinpost skal opfylde et minimumskrav til oplag pr. forsendelse og antal forsendelser pr. år. Såfremt kunden opfylder disse minimumskrav, vil Selvom Nævnet påpegede, at retroaktiv prisfastsættelse er en klar indikation for, at en given adfærd er egnet til at være loyalitetsskabende, fandt Konkurrenceankenævnet imidlertid ikke, at Konkurrencerådet havde godtgjort, at minimumskravene, herunder særligt kravet til oplag, var egnet til at have en mærkbar loyalitetsskabende virkning. Nævnet påpegede, at der til distribution af forsendelse som magasinpost var knyttet klare omkostningsfordele i forhold til distribution af almindelig brevpost. At disse fordele kommer til udtryk ved prisfastsættelsen af magasinproduktet (herunder også for de forsendelser der ligger under oplagskravet) var økonomisk begrundet. Nævnet var derfor af den opfattelse, at der kunne fastsættes et minimumskrav til antal magasiner pr. titel pr. forsendelse, og at prisfastsættelsen af produktet kunne tage højde for dette. På denne baggrund ophævede Nævnet hele afgørelsen og hjemviste den til fornyet behandling i Konkurrencerådet.

8 varslede ophævelse af kontrakten under henvisning til, at et oplæg til en justeret tidsplan fra Terma A/S ville indebære en forsinkelse på op til 18 måneder. Terma A/S afviste, at der forelå væsentlig misligholdelse, og parterne indledte herefter forhandlinger med henblik på at opnå en forligsmæssig løsning. Som resultat af disse forhandlinger besluttede parterne den 14. oktober 2010 at indgå en tillægsaftale med henblik på at bringe den oprindelige kontrakt til ophør. Ifølge tillægsaftalen skulle Terma A/S til fuld og endelig afgørelse af den oprindelige kontrakt levere 12 decentrale radiodispatchere til en værdi af kr. 30 millioner, vedligeholdelsesydelser til disse til en værdi af kr. 5 millioner samt to centrale serverfarme til en værdi af kr. 50 millioner til Rigspolitiet. Radiodispatcherne og vedligeholdelsen af disse havde været omfattet af den oprindelige kontrakt, men ikke de to serverfarme. Afgørelser fra Klagenævnet for Udbud Finn Frogne A/S mod Rigspolitiet, SINE-sekretariatet Ifølge en kendelse fra Klagenævnet for Udbud kunne Rigspolitiet uden forudgående udbud indgå et forlig med henblik på at bringe en nødlidende kontrakt til ophør uden at overtræde de udbudsretlige principper om ligebehandling og gennemsigtighed, men kunne derimod ikke som del af dette forlig overtage varer, som ikke var omfattet af den oprindelige kontrakt. I 2007 indgik Økonomistyrelsen på baggrund af et udbud efter proceduren "konkurrencepræget dialog" kontrakt med Terma A/S angående anskaffelse af kontrolrumssoftware med tilhørende ydelser og evt. udstyr til brug for et landsdækkende, radiobaseret telekommunikationsnet ved navn SINE (SIkkerhedsNEttet). Kontrakten blev derefter overdraget til Rigspolitiet, SINE-sekretariatet (herefter "Rigspolitiet"), i Varigheden af kontrakten var på fem år, og værdien af denne var på ca. kr. 300 millioner samt ca. kr. 227 millioner i optioner. Efter indgåelsen af kontrakten opstod der problemer med opfyldelsen af denne hos Terma A/S, og i 2009 påberåbte Rigspolitiet sig anticiperet misligholdelse og Rigspolitiet offentliggjorde en bekendtgørelse med henblik på frivillig forudgående gennemsigtighed for tillægsaftalen den 19. oktober Den 29. oktober 2010 indbragte Finn Frogne A/S sagen for Klagenævnet for Udbud med anmodning om, at klagen skulle tillægges opsættende virkning. Den 10. december besluttede Klagenævnet ikke at efterkomme denne anmodning, og der blev derfor indgået kontrakt på baggrund af tillægsaftalen den 17. december Finn Frogne A/S påstod, at Rigspolitiet havde handlet i strid med de udbudsretlige principper om ligebehandling og gennemsigtighed ved at indgå tillægsaftalen uden afholdelse af udbud, idet tillægsaftalen reducerede værdien af den oprindelige kontrakt fra kr. 527 millioner til kr. 85 millioner, og idet denne endvidere omfattede varer, som ikke var omfattet af den oprindelige kontrakt, til en værdi af kr. 50 millioner. Disse forhold udgjorde ifølge Finn Frogne A/S væsentlige ændringer i forhold til den oprindelige kontrakt, hvorfor Rigspolitiet i henhold til praksis fra Domstolen for de Europæiske Fællesskaber (herefter "Domstolen") havde været forpligtet til at afholde et fornyet udbud. Rigspolitiet afviste, at der var grundlag i Domstolens praksis for, at ordregiver skulle være forpligtet til at afholde fornyet udbud i situationer, hvor der indgås forlig på baggrund af en tvist om en potentielt væsentlig misligholdelse af en tidligere udbudt kontrakt. Rigspolitiet påpegede endvidere, at tillægsaftalen i det væsentlige blot ville medføre en indskrænkning af den oprindelige kontrakt og dermed heller ikke ville medføre nogen berigelse for Terma A/S. Endelig gjorde Rigspolitiet gæl-

9 dende, at hvis en ordregiver ville være forpligtet til at afholde fornyet udbud i sådanne situationer, ville dette reelt tvinge ordregiver til at ophæve i stedet for at indgå forlig, hvilket ville medføre væsentlig procesrisiko for ordregiver og samfundsmæssigt ressourcespild. Klagenævnet afsagde kendelse i sagen den 3. november I sin kendelse gav Klagenævnet indledningsvis Rigspolitiet medhold i, at praksis fra Domstolen angående ændringer i udbudte kontrakter ikke kunne anvendes direkte på den foreliggende situation, idet der i denne sag var tale om en: " ophørende, nødlidende kontrakt ", hvilket ikke havde været tilfældet i Domstolens afgørelser. Klagenævnet udtalte dernæst, at det ikke er udbudsretten, men derimod aftaleretten og kontraktretten, der regulerer spørgsmål om misligholdelsesbeføjelser imellem ordregiver og dennes medkontrahent. På baggrund af dette udtalte Klagenævnet, at en ordregiver med henblik på at bringe en ophørende, nødlidende kontrakt til ophør kan: " aftale, at ydelserne i kontrakten skal leveres i mindre omfang og over en kortere periode end oprindeligt aftalt, og at det oprindelige vederlag følgelig også reduceres ", samt: " indgå sådanne accessoriske aftaler, som har til formål at bringe kontrakten til ophør indenfor en passende kort periode", idet sådanne aftaler udgør: " et relevant alternativ - et surrogat - i forhold til at bringe kontrakten til ophør ved ophævelse". Klagenævnet fandt derfor, at Rigspolitiet ikke havde handlet i strid med de udbudsretlige principper ved uden forudgående udbud at indgå den del af tillægsaftalen, som angik levering af radiodispatchere og vedligeholdelse af disse, idet denne del af aftalen udgjorde et sådant surrogat for ophævelse af den oprindelige kontrakt. Den del af tillægsaftalen, som angik de to serverfarme, kunne derimod ifølge Klagenævnet ikke anses for et sådant surrogat, og Klagenævnet fandt derfor, at Rigspolitiet havde handlet i strid med de udbudsretlige principper ved uden forudgående udbud at indgå kontrakt om denne del af tillægsaftalen. Finn Frogne A/S havde påstået, at kontrakten skulle erklæres for uden virkning. Denne påstand blev dog afvist af et flertal af Klagenævnets medlemmer. Flertallet lagde til grund, at Rigspolitiet havde vurderet, at kontrakten lovligt kunne indgås uden afholdelse af udbud, og fandt derfor, at kontrakten ikke kunne erklæres for uden virkning, da Rigspolitiet havde offentliggjort en bekendtgørelse med henblik på frivillig forudgående gennemsigtighed samt overholdt den påkrævede standstill-periode.

10 Nye tærskelværdier for udbudspligtige kontrakter Ved Kommissionens forordning nr. 1251/2011/EU af 30. november 2011 er tærskelværdierne for EU-udbud ændret med virkning fra 1. januar Tærskelværdierne for 2012 og 2013 er følgende: Udbudsdirektivet (2004/18/EF) Varer og tjenesteydelser: Statslige myndigheder Regionale/kommunale myndigheder og offentligretlige organer mv. Kr Kr Delydelser: Bygge- og anlægsarbejder: Kr Kr Delarbejder: Forsyningsvirksomhedsdirektivet (2004/17/EF) Varer og tjenesteydelser: Kr Kr Delydelser: Bygge- og anlægsarbejder: Kr Kr Delarbejder: Kr

11 Kontakt Christian Karhula Lauridsen advokat, partner Gitte Holtsø advokat, partner Bo Vesterdorf Senior Consultant Jacob Borum advokat, associeret partner Mogens Aarestrup Vind senioradvokat Martin Andreas Gravengaard advokat Thomas Herping Nielsen advokat Christopher Kjølby Jensen advokat Daniel Barry advokat Rie Paving Mortensen økonom Ovennævnte personer kan også kontaktes på telefon Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Plesner påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed. Plesner gør opmærksom på, at fotografierne i vores nyhedsbreve ingen sammenhæng har med de personer, virksomheder m.v., der er omtalt i nyhedsbrevets artikler.

12 Plesner er anerkendt som et af de førende full-service advokatfirmaer i Danmark. Med mere end 380 medarbejdere, hvoraf 210 er jurister, kan vi løfte de største og mest komplekse juridiske opgaver. Vores mål er at skabe størst mulig værdi for vores klienters forretning gennem en fokuseret og proaktiv rådgivning og konstant udvikling af vores kompetencer. Vi dækker alle væsentlige erhvervsretlige områder og opnår til stadighed branchens højeste ratings. Vores specialister er blandt de absolut bedste på hver deres felt og varetager danske og internationale klienters interesser i Danmark og udlandet. AMERIKA PLADS 37 DK-2100 COPENHAGEN TEL FAX PLESNER@PLESNER.COM ISSN: