Kom let i gang med. Energiledelse. Hospitaler. En guide til hospitaler i at bruge energien effektivt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kom let i gang med. Energiledelse. Hospitaler. En guide til hospitaler i at bruge energien effektivt"

Transkript

1 Kom let i gang med Energiledelse Hospitaler En guide til hospitaler i at bruge energien effektivt

2 Introduktion Erfaringer viser, at de fleste virksomheder kan reducere deres energiforbrug med % ved at indføre energiledelse. Heraf kan I opnå en stor del med mindre investeringer og via adfærdsændringer. Denne folder om energiledelse er skrevet til hospitaler. Formålet med folderen er at definere de vigtigste aktiviteter i energiledelse og give inspiration til indsatsen i praksis. Det kræver opbakning fra regionsrådet eller jeres direktion at opnå succes med jeres energiarbejde. Ledelsen er nødt til at afsætte penge og medarbejdere til arbejdet og træffe beslutninger om, hvilke tiltag den vil gennemføre. Arbejdet vil ofte foregå på tværs af organisationen for at få de bedste projekter gennemført. Folderen lægger op til en bred vifte af mulige aktiviteter, der kan involvere flere dele af hospitalet og de regionale stabsfunktioner. Energiledelse kan gøres meget enkelt, og hver af hovedaktiviteterne beskrevet i denne folder kan tilpasses jeres ambitioner. God læselyst! Go Energi, september 2011 En systematisk indsats i form af energiledelse vil afdække nye muligheder for at reducere jeres udgifter til energi år efter år. Som regel vil medarbejderne også opnå værdifuld viden om, hvordan de kan effektivisere andre dele af driften. Læs, hvad de andre siger Vi har samarbejdet med nedenstående og fået lov til at fortælle om deres gode erfaringer. Se efter dette felt under de enkelte afsnit. Hospitalsenheden Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive 2 Kom let i gang med energiledelse Hospitaler version 1, september 2011

3 Elementerne i energiledelse Energiledelse er et redskab til at systematisere jeres arbejde med at bruge energien effektivt. Det inddrager ledelsen og synliggør jeres planer og mål. I kan bruge energiledelse til at skabe opbakning til projekter også dem, der normalt kan være svære at gennemføre. De vigtigste elementer i et enkelt energiledelsessystem er: 1: Energipolitik og mål side 4 2: Organisering af indsatsen side 5 3: Kortlægning af energiforbrug side 8 4: Udarbejdelse af handlingsplan side 9 5: Energistyring og nøgletal side 10 6: Evaluering af indsatsen side 11 7: Enkle rutiner side 12 Princippet bag energiledelse Energiledelse er en vedvarende indsats baseret på princippet planlægning, gennemførelse, kontrol og opfølgning. Princippet i energiledelse og Den Danske Kvalitetsmodel ligger tæt op ad hinanden. Det giver en mulighed for at implementere energiledelse i jeres kvalitetsarbejde og ad den vej få hele sygehuset med i arbejdet uden at indføre helt nye koncepter. Opfølgning Kontrol Planlægning Gennemførelse Figur 1: Princippet bag energiledelse 3

4 1: Energipolitik og mål Energiledelse kræver en energipolitik og et mål, som ledelsen bakker op om. Arbejdet med energiledelse skal forankres i sygehusledelsen for at sikre de nødvendige ressourcer og budgetmidler til arbejdet. I bør styre indsatsen med en energipolitik, der er en erklæring om, hvorfor I arbejder med energieffektiviseringer. Politikken er med til at sikre fokus på energiledelsesarbejdet. Energipolitikken kan helt enkelt være en hensigtserklæring om løbende reduktion af energiforbruget. Et eksempel på en energipolitik: Det er en god idé at opstille et mål og få sygehusledelsen til at godkende det. I bør formulere et mål som et målbart krav om energieffektiviseringer. Det kan være i absolutte antal kwh eller i kroner og øre per sengedage, per årsværk, per kvadratmeter eller et andet specifikt mål, der er relevant for netop jeres funktion (se casen nedenfor for at få et eksempel på et mål). Hospitalsenheden [indsæt navn] ønsker at fremstå som et energibevidst hospital. I den forbindelse er det hospitalets politik at undgå unødigt energiforbrug. Hospitalsenheden [indsæt navn] efterlever energipolitikken ved at: Fokusere på de medikotekniske og tek niske områder, både mht. indkøb og drift Involvere medarbejdere i energiarbejdet via adfærdskampagner Sygehusledelsen forpligter sig til at afsætte nødvendige ressourcer til opnåelse af mål og gennemførelse af projekter i handlingsplanen... reducere vores elforbrug med 1,5 % om året Det er ofte en fordel at opstille et SMART mål: dvs. et mål, som er specifikt, målbart, ambitiøst, realistisk og tidsbestemt. Så er det meget nemmere at måle, om ens handlinger har bidraget til at indfri målet. Nogle gange kan det være svært at måle effektiviseringer præcist, f.eks. hvis der ikke er decentrale energimålere nok i bygningerne. Hvis det er tilfældet, kan I i første omgang anslå den samlede forbedring ud fra de projekter, I har gennemført, og de skønnede effektiviseringer for hvert projekt. På sigt bør I arbejde for at få installeret det nødvendige antal energimålere. En regional Kurveknækkeraftale med Go Energi kan være med til at synliggøre jeres energipolitik og mål. Det er desuden en oplagt mulighed for at sætte fokus på arbejdet, da aftalen sender positive signaler både internt og eksternt. En Kurveknækkeraftale med Go Energi kan være et godt redskab, når I skal sætte et mål for jeres energibesparelser og få hjælp til at nå det. Odense Universitetshospital har en aftale med Go Energi. Desuden har Medicoteknik i Region Syddanmark en tillægsaftale, der forpligter institutionen til at arbejde aktivt med energieffektivisering inden for medikoteknik og laboratorier. Vi følger den energipolitik, som regionen har vedtaget. Desuden indgik vi en kurveknækkeraftale med Go Energi om at reducere vores elforbrug med 1,5 % om året fra 2008 til 2010 i forhold til vores elforbrug i P.t. er vi ved at lave en ny aftale med Go Energi om at reducere forbruget yderligere. Ventilation og belysning er nogle af de områder, hvor hospitaler bruger meget energi, og det er i første omgang der, vi arbejder med at reducere vores energiforbrug, fortæller Lars Mølgaard, som er teknisk stabsleder for Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus. 4

5 2: Organisering af indsatsen Det er vigtigt at involvere de rette kompetencer for at få succes. Det gælder især om at finde en energiansvarlig og udpege, hvem og hvad der skal arbejdes med. Organiseringen på sygehuse kan gribes an på mange måder. Hvis regionsrådet har besluttet at indføre energiledelse, skal I beslutte, om I vil have en central styregruppe, inden I kan kaste jer over organiseringen på sygehusniveau. Indsatsen på sygehusniveau er ofte placeret i teknisk afdeling. Det er vigtigt, at I tager stilling til, hvordan I inddrager resten af hospitalet og især det kliniske personale i energiarbejdet, fordi det er det kliniske personale, der bruger medikoteknisk udstyr m.m. Det vigtigste er derefter at udnævne en energiansvarlig, der står for det daglige arbejde med energiledelse. Den energiansvarlige skal have de fornødne beføjelser og kompetencer til at varetage rollen som energiansvarlig. Det er også vigtigt at: Vurdere forskellige personalegruppers indflydelse på energiforbruget Som tommelfingerregel står teknisk og medikoteknisk udstyr for ca. halvdelen af sygehusenes energiforbrug. Derfor bør indsatsen fokusere på disse områder: Medikoteknisk afdeling, der varetager indkøb og vedligeholdelse af medikoteknisk udstyr It-afdelingen, der stiller krav til indkøb og drift af it-udstyr Indkøbsafdelingen (øvrigt energiforbrugende udstyr) Bygnings- eller projektafdelingen, der varetager projektering i forbindelse med renoveringer og nybyggerier I kan involvere øvrige personalegrupper med stor indflydelse på eller viden om energiforbruget i energisparearbejdet. Hvilke personalegrupper der er relevante, kan skifte fra år til år. Det kan f.eks. være: Klinisk personale, der anvender medikoteknisk udstyr eller driver undersøgelses-, behandlings- og operationsstuer Klinisk personale i laboratorierne Køkken- og kantinepersonale Håndværkere, rengøringspersonale og andre, som udfører arbejde på sygehuset Teknisk personale eller servicefirmaer, der varetager drift af tekniske anlæg Nedsætte en energigruppe Nedsæt en energigruppe med fast mødefrekvens og beføjelser til at gennemføre energibesparelser. Overvej gruppens sammensætning årligt, og inddrag eventuelt nye personer. Følgende kan være nøglepersoner: En projektleder (f.eks. den energiansvarlige) Teknisk administrativt personale fra teknisk afdeling og bygningsafdelingen Klinisk personale fra sygehuset En repræsentant for drifts- og vedlige holdelses afdelingen Øvrige personalegrupper Det er vigtigt at afklare, hvilken rolle ledelsen skal spille. I nogle tilfælde sidder der repræsentanter for ledelsen i energigruppen. Andre hospitaler vælger, at ledelsen holder en tæt kontakt til energigruppen via projektlederen. 5

6 Vurdere barrierer i relation til organiseringen Vurder energigruppens barrierer i forhold til at realisere energispareprojekter. De sædvanlige barrierer er: Energigruppen har ingen eller ringe erfaring med energiarbejde Arbejdet med energiledelse er kun forankret i teknisk afdeling Der er ikke afsat penge til, at medarbejderne bruger tid på opgaven, til investeringer eller til at involvere eksterne samarbejdspartnere Det er uklart, hvem der bestemmer, fordi ansvaret for visse områder, f.eks. indkøb og it, ligger placeret et andet sted i regionen Medarbejderne mangler incitament til at gennemføre energiforbedringer, da opnåede effektiviseringer kun ses på driftskontoen og ikke hos dem, der udfører arbejdet Involvere medarbejdere og mulige samarbejdspartnere Energigruppen bør se på: Mulige eksterne samarbejdspartnere. I kan overvinde de fleste barrierer med ekstern rådgivning, og det er ofte en god forretning... en årlig energipulje på 1,5 millioner kroner Hvordan indsatsen bedst forankres hos medarbejderne f.eks. via en adfærdskampagne eller ved hjælp af intern kommunikation Hvordan især det kliniske personale kan motiveres og involveres i energiarbejdet Muligheder for ekstern finansiering af energisparetiltagene f.eks. ved salg af jeres energibesparelser til energiselskaber eller via ESCO-partnerskaber, som betyder, at I ikke selv skal stå for finansieringen Eksterne serviceleverandører Hvis I benytter jer af én eller flere eksterne leverandører til at drive, servicere og vedligeholde jeres tekniske installationer, er det væsentligt, at jeres aftaler har fokus på energieffektiv drift og energieffektive løsninger. Når I forlænger en eksisterende aftale eller indgår en ny aftale, har I chancen for at opstille retningslinjer for jeres bygningers og udstyrs fremtidige energiforbrug. Udnyt muligheden for at vægte energieffektivitet i kravspecifikationen i et udbud og i vurderingen af de indkomne tilbud. Brug f.eks. Go Energis vejledninger og produktlister som inspiration til, hvilke krav der kan skrives ind i udbudsmaterialet. I kan finde links til produktlister og onlineredskaber m.m. på side 15 i denne folder. På Sygehus Lillebælt er energiarbejdet organiseret i centrale og decentrale energigrupper: Arbejdet er både organiseret i energigrupper på regionsniveau og på de enkelte sygehuse. Regionsfællesskabet betyder, at vi har penge nok til at gennemføre større projekter, og at vi kan gennemføre dem hurtigt og effektivt på det enkelte sygehus. Det bedste, der er kommet ud af det regionale samarbejde, er, at vi har fået bedre overblik over økonomien, og at vi er begyndt at sælge vores energibesparelser til energiselskaberne. Netop fordi vi er mange sygehuse, kan vi sælge store besparelser til energiselskaberne. Det giver mulighed for at opnå bedre priser. I starten troede vi ikke, at potentialet var så stort, men det er gået over al forventning. Indtægterne fra besparelserne har vi brugt til at etablere en årlig energipulje på 1,5 millioner kroner og ansætte en energimedarbejder på Sygehus Lillebælt. Energipuljen er virkelig en gevinst for vores arbejde. Den har gjort beslutningsprocessen meget mere smidig, fordi der nu er penge til rådighed, så snart vi har identificeret en mulighed for at bruge energien mere effektivt, end vi gør i forvejen, fortæller Erik Hansen, teknisk chef på Vejle Sygehus, der er en del af Sygehus Lillebælt. 6

7 Medikoteknisk udstyr Medikoteknisk udstyr og tilhørende ventilation, vandbehandling og køling m.m. står for en stor del af sygehusenes energiforbrug. En væsentlig del af energiforbruget er desuden standbyforbrug fra udstyr, der står tændt om aftenen og om natten uden at blive brugt. I figur 2 ses elforbruget til et røntgenanlæg over en seksdagesperiode. Mere end 85 % af elforbruget, svarende til 600 watt, er standbyforbrug. Det er derfor et område, som I bør prioritere i for- bind else med energiarbejdet. Det er vigtigt, at afdelingerne og det kliniske personale bliver involveret i arbejdet, da de varetager den daglige drift af udstyret. Ved indkøb af nyt udstyr har I en oplagt mulighed for at indhente dokumentation for, om det kan slukkes helt eller delvist uden væsentlig opstartstid eller andre komplikationer. Desuden bør I stille krav til tekniske installationer såsom ventilation, kølevand mv. Her er der også meget at hente. Det kliniske personale kan gøre meget for at indhente informationer med henblik på at vurdere, om eksiste rende udstyr kan slukkes. Servicebesøg og sælger- besøg er en oplagt mulighed for den apparaturansvarlige til at skaffe oplysningerne. Videndeling med medikoteknisk afdeling, andre afdelinger og andre sygehuse er meget vigtig i denne sammenhæng Det er selvsagt vigtigt, at de forskellige afdelinger også bruger den indhentede viden og justerer deres driftsanvisninger for nedlukning og opstart mv. 1,6 1,4 1,2 Figur 2: Effektmåling (kw middel) af et røntgenanlæg kw - middel 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Vi har 17 energirelaterede krav... I Region Midtjylland er det Indkøb & Medicoteknik, der står for indkøb af medikoteknisk udstyr: Vi har 17 energirelaterede krav, som indgår i flere af vores udbud. Vi spørger blandt andet til, om udstyret kan slukkes eller sættes på standby, og om eventuelle opstartstider. Desuden beder vi tilbudsgiver oplyse effektforbruget, når udstyret er i drift eller står på standby, siger Lars Hansen, som er projektchef i Indkøb & Medicoteknik i Region Midtjylland. 7

8 3: Kortlægning af energiforbruget Det gælder om at kende sit energiforbrug for at vide, hvor det kan betale sig at sætte ind. Det gør det også nemmere for ledelsen at prioritere mulige projekter. Kortlægning af energiforbruget er fundamentet i energiledelse. Kortlægningen skal afdække energiforbrugets fordeling på el og varme og give et billede af, hvilke formål I anvender energien til. I kan blandt andet bruge kort lægningen til at prioritere indsatsområder, så I er sikre på at sætte ind, hvor der er bedst mulighed for at effektivisere brugen af energi. I den forbindelse er det blandt andet vigtigt at huske, at ventilationsanlæg (el til ventilatorer, køling og opvarmning) ofte er fordelt på flere målere. Som det fremgår af figur 3, udgør elforbruget til medikoteknisk udstyr 19 %. Medregner I ventilation, køling og trykluft, udgør det ca. 50 %. Jeres kortlægning skal også give et overblik over jeres udgifter til forskellige områder. Både energiforbrug og omkostninger er afgørende, når I skal prioritere jeres indsats. Ofte vil det være lettere at forholde sig til en besparelse i kroner end i kwh. I vil muligvis opdage, at I mangler målere og oplysninger. Derfor går øvelsen ud på at: Samle så mange oplysninger om tekniske installationer og medikoteknisk udstyr som muligt. Derefter kan I vurdere fordelingen af det samlede energiforbrug Skaffe oplysninger om jeres energipriser, så I kan se jeres energiomkostninger totalt og fordelt på anvendelsesområder 19 % 30 % Øvrigt Lys Kortlægningen behøver ikke at være helt præcis det første år. Gør en indsats for at forbedre kortlægningen år for år, i takt med at I får bedre indsigt i 19 % 4 % 20 % 8 % Medikoteknisk udstyr Kølevand Ventilation Trykluft energiforbruget. Overvej på sigt at få installeret flere energimålere, for det er også med til at gøre jeres besparelser synlige. Figur 3: Eksempel på fordeling af elforbruget på et hospital Overblik over fordelingen af energi og udgifter gør det nemmere at prioritere projekter og motivere ledelsen til at afsætte ressourcer.... MR-scannere koblet på vores CTS-system Hvis I ikke har kortlagt jeres energiforbrug, kan I ikke se, hvor I bruger energien, eller om jeres projekter giver den ønskede forbedring. En ordentlig kortlægning af jeres forbrug er et godt udgangspunkt for at bruge energien effektivt og spare penge. Hospitalsenheden Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive Vi har haft en ingeniør til at kortlægge alt energiforbrugende udstyr og installationer på hele hospitalet i Silkeborg. Desuden er alle større anlæg såsom MR-scannere koblet på vores CTS-system, så vi direkte kan aflæse forbruget. Det hjælper os i vores prioritering af projekter, at vi ved præcist, hvilke områder der bruger meget energi, fortæller Stig Halvard Tofteberg, som er teknisk chef for regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Skive og Hammel. 8

9 4: Udarbejdelse af handlingsplan Handlingsplanen er et dynamisk værktøj, der giver overblik over jeres projekter. Jeres handlingsplan er et dynamisk værktøj, som I bør revidere minimum en gang om året. Det er vigtigt at have ledelsens opbakning til handlingsplanen. Med udgangspunkt i kortlægningen gennemgår I sygehusets energiforbrug for at finde frem til energibesparende projekter. Det kan f.eks. være et møde i energigruppen, hvor I laver en brainstorm (bruttoliste) over alle de mulige tiltag, I kan komme i tanke om. Nogle vælger at udskrive en konkurrence for at indhente så mange ideer som muligt. Medarbejdere har ofte ideer til energiforbedringer. Tænk bredt på mulige indsatsområder, f.eks.: Tekniske indsatsområder og projekter Renoveringer og eventuelt nybyggeri Indarbejdelse af anbefalinger fra bygningernes energimærker (EMO) Etablering af effektive incitamenter til energibesparelser Adfærdsændringer Energiundersøgelser af energitunge funktioner (f.eks. medikoteknisk udstyr, tekniske installationer) Undersøgelse af indkøbskrav til og kravspecifikationer for relevant udstyr eller installationer (f.eks. medikoteknisk og teknisk udstyr) Kortlægningen af jeres energiforbrug kan være med til at synliggøre mulige indsatsområder. Den kan også være en stor hjælp, når energigruppen skal vælge mellem de forskellige projekter. I bør prioritere områder med stort energiforbrug eller store energiudgifter. Energigruppen bør gennemgå, diskutere og prioritere indsatsområderne. Når det er gjort, har I en nettoliste, I kan bruge som jeres handlingsplan. Handlingsplanen behøver ikke være en stor redegørelse det kan f.eks. være et skema, som den energiansvarlige opdaterer løbende. Uanset hvad planerne er for det kommende år, er det vigtigt, at der for hver aktivitet er angivet følgende: Kort beskrivelse af eller stikord om projektet Hvem der er ansvarlig Forventet besparelse En handlingsplan bør først og fremmest indeholde målrettede energispareprojekter. Men det er også en god idé at planlægge undersøgelser, der baner vej for fremtidige projekter, f.eks.: Nye energimålere til udvalgte funktioner (f.eks. energitungt medikoteknisk udstyr, ventilation m.m.) Tilbagebetalingstid, mindre vedligeholdelse og bedre arbejdsmiljø er de vigtigste kriterier, når personalet skal prioritere imellem forskellige energiforbedringer på Vejle Sygehus. Forventet tidshorisont Go Energi har udviklet en vejledning og en skabelon, som gør det nemmere at udarbejde en handlingsplan. I kan finde links til vejledningen og skabelonen på side 15 i denne folder.... mindre vedligeholdelse og bedre arbejdsmiljø Energieffektiviseringer med en tilbagebetalingstid på mindre end fem år er afgørende, når vi skal prioritere mellem aktiviteterne i vores handlingsplan, men gevinster i form af mindre vedligeholdelse og bedre arbejdsmiljø er også faktorer, som spiller ind, når vi vælger indsatsområder, siger Erik Hansen, teknisk chef på Vejle Sygehus, der er en del af Sygehus Lillebælt. 9

10 5: Energistyring og nøgletal Jo bedre I følger med i og følger op på udviklingen i jeres energiforbrug, jo nemmere er det at bruge energien effektivt. Det er vigtigt at holde øje med energiforbruget for at finde uhensigtsmæssige vaner, fejl i driften af tekniske installationer og lignende. Det er vigtigt, at I udpeger en ansvarlig person for hvert nøgletal og aftaler, hvordan I vil følge op på eventuelle afvigelser. I kan typisk arbejde med nøgletal på to niveauer: Overordnede nøgletal, der viser udviklingen i energiforbruget og energiudgifterne fra år til år, f.eks. i absolutte tal, per kvadratmeter eller per medarbejder Beskrivende nøgletal, der tager højde for driftsudsving, og som viser udviklingen i energiforbruget og energiudgifterne per måned. Det kan f.eks. være per antal sengedage, per antal ambulante behandlinger, standbyforbrug per afsnit eller andet, der er relevant I kan bruge Go Energis gratis værktøj Se Elforbrug til at følge elforbruget. Her kan I gratis følge døgn-, uge- og årsforbruget via de elmålere, som er fjernaflæste (se side 15). Hvert år bør I drøfte, om nøgletallene er tilstrækkelige. Ofte er ekstra målere tjent hurtigt hjem i kraft af de besparelser, I kan opnå ved bedre overvågning af driften. Et godt CTS-anlæg er et must... Et CTS-anlæg eller et energistyringssystem er et godt redskab, når man skal fastlægge driftstider, holde øje med afvigelser og opdage standbyforbrug. Det er meldingen fra regionshospitalet i Silkeborg: Hospitalsenheden Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive Vi har et CTS-anlæg, som vi bruger til at måle forbruget af el, varme, vand og køl i alle bygninger og for alle større anlæg. Et godt CTS-anlæg er et must, da vi straks bliver opmærksomme på eventuelle afvigelser. Det er f.eks. på baggrund af tal fra vores CTS-anlæg, at vi har besluttet at gå fra mange decentrale til et samlet anlæg med kølevand til aircondition og apparatur som MR-scannere m.m., fortæller Stig Halvard Tofteberg, som er teknisk chef for regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Skive og Hammel. 10

11 6: Evaluering af indsatsen En årlig evaluering af arbejdet gør det nemmere at vurdere indsatsen og det videre forløb. Ledelsen kan også bruge evalueringen til at give grønt lys til nye initiativer. Ledelsens opbakning til arbejdet med energiledelse er meget vigtigt for, at I får succes med jeres aktiviteter. Her spiller evalueringen en betydelig rolle, da de realiserede besparelser bliver synlige for ledelsen. Lav et kort, årligt statusnotat om energiarbejdet, og fremlæg det for ledelsen. Ledelsen bruger notatet som grundlag for det kommende års indsats. Et statusnotat kan omfatte: Hvad er status for udviklingen i energiforbruget? Hvilke projekter er blevet gennemført? Hvad er opnået i kraft af projekterne? Hvilke energispareplaner er der for det kommende år? Hvad er målet for det kommende år? Hvor mange ressourcer og hvor stort et budget er der afsat til investeringer i det kommende år? Hvilke muligheder er der for finansiering af større investeringer, herunder f.eks. ESCO-partnerskab og/eller salg af energibesparelser til energiselskaber? Er der særlige forhold, der gælder for planlægningen af indsatsen det kommende år? Sørg for, at ledelsen godkender handlingsplanen for det kommende år. Hvilke ydre forhold vil påvirke energiforbruget det kommende år?... gevinst for klimaet og økonomien Sygehus Lillebælt laver hvert år en energi- og miljøredegørelse: Vi laver en årlig energi- og miljøredegørelse, som gør ledelsen og alle andre opmærksomme på, at det er en gevinst for klimaet og økonomien at bruge energien effektivt. Redegørelsen viser vores energiforbrug fordelt på vand, el, varme og naturgas. Den beskriver også de resultater, vi har opnået i årets løb, og fortæller om de mål og aktiviteter, vi vil gennemføre i det kommende år, fortæller Erik Hansen, som er teknisk chef på Vejle Sygehus. 11

12 7: Enkle rutiner Med enkle rutiner kan I holde fokus på arbejdet med energiledelse i løbet af året. Det er vigtigt, at I har fokus på energiledelsens seks punkter i løbet af året. Med enkle rutiner kan I selv gøre meget for at sikre den løbende opfølgning. I slutningen af året evaluerer I indsatsen, og aftaler hovedpunkterne i det kommende års organisering, kortlægning og handlingsplan. Når handlingsplanen er vedtaget, er det især vigtigt, at I prioriterer at følge op på projekterne for at sikre fremdriften i energiarbejdet. Aftal tre til fire møder om året i energigruppen. Møderne kan med fordel have en fast dagsorden: Energistyring og nøgletal Er der afvigelser og ændringer, der kræver opfølgning? Er der behov for at etablere nye målere eller finde bedre nøgletal? Kan realiserede energispareprojekter ses i form af reduceret forbrug? Gennemgang/revision af handlingsplanen Opfølgning på igangværende projekter Planlægning af kommende projekter Nye projekter eller ideer til handlingsplanen Hvis I ønsker at udarbejde regulære procedurer for energisparearbejdet, kan følgende være udgangspunktet: Et styrende dokument, der definerer de årlige rutiner Ansvar og procedurer for opfølgning på forbrug og nøgletal Kom videre Hvis I vil gå videre med energiledelse, end denne folder lægger op til, kan I f.eks. bruge Energistyrelsens vejledning Energiledelse Light, der er målrettet små og mellemstore virksomheder, men offentlige institutioner kan også bruge vejledningen. I kan finde vejledningen på Energistyrelsens hjemmeside: I kan også få certificeret jeres energiledelse efter den fælleseuropæiske energiledelsesstandard EN I kan få hjælp til at komme i gang med certificeret energiledelse på Dansk Standards hjemmeside: gennemgår beregninger og eventuelle deadlines Hold tre til fire møder om året for at gøre status over jeres energiforbrug og sikre fremdrift i jeres arbejde med at spare på energien. Det gør energigrupperne på Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus. Vi evaluerer indsatsen hver tredje måned i vores energigrupper. Her følger vi en fast dagsorden hver gang, så vi har styr på, hvor langt vi er med igangværende projekter, og ved, hvem der har ansvaret for at afslutte dem. Vi gennemgår beregninger og eventuelle deadlines for nye projekter og beslutter, om de skal sættes i søen, fortæller Lars Mølgaard, som er teknisk stabsleder for Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus. 12

13 13

14 Tjekliste til evaluering af energiledelse Brug nedenstående tjekliste til at sikre, at I er i gang med de vigtigste elementer af energiledelse. I kan f.eks. bruge tjeklisten til energimøderne i implementeringsfasen, så I kan holde styr på, hvem der er ansvarlig, hvad status er, samt hvornår der er deadline for de enkelte punkter. Nr. Emne Status Ansvarlig Deadline Energipolitik og mål 1 Har I en energipolitik? 2 Har I et veldefineret mål for jeres energiindsats? Organisering af indsatsen 3 Er der udpeget en energiansvarlig? 4 Er der nedsat en energigruppe? 5 6 Er der foretaget en vurdering af personalegruppernes indflydelse på energiforbruget? Er indsatsen organiseret i forhold til interne og eksterne aktører, og er kompetencebehov vurderet? Kortlægning af energiforbruget 7 Er der gennemført en indledende kortlægning af energiforbruget fordelt på anvendelsesområder? Udarbejdelse af handlingsplan 8 Er der identificeret og prioriteret muligheder for energieffektiviseringer (screeningsliste)? 9 Er der udarbejdet en handlingsplan? Har ledelsen afsat budget og ressourcer til at realisere handlingsplanen? Er de relevante dele af organisationen bekendt med handlingsplanerne? Energistyring og nøgletal 12 Er der identificeret relevante nøgletal, der følges for at minimere energitab? 13 Er der rutiner for opfølgning og klart ejerskab til nøgletal? Evaluering af indsatsen Gennemfører I en årlig evaluering af og status over energiledelsessystemet? Er statusnotatet godkendt og evalueret af ledelsen, herunder eventuelt opdateret i henhold til politik, målsætning, handlingsplan, fastsættelse af ressourcer til det kommende år m.m.? Enkle rutiner 16 Har I fastlagt møder i energigruppen resten af året? 17 Har I en dagsorden for jeres energigruppemøder, der sikrer opfølgning på energiforbrug og projekter? 14

15 Oversigt over Go Energis tilbud, vejledninger og materiale. Energiledelse Vejledning til energihandlingsplan: GoEnergi.dk/vejledning-energihandlingsplan Skabelon til energihandlingsplan: GoEnergi.dk/skabelon-energihandlingsplan Særlig hjælp fra Go Energi Kurveknækkeraftale til virksomheder: GoEnergi.dk/kurveknaekker-erhverv Energihjælpen: GoEnergi.dk/energihjaelpen Vejledninger Indkøbsvejledning: GoEnergi.dk/indkoebsvejledning Indretningsvejledning: GoEnergi.dk/indretningsvejledning Byggeprocesvejledning: GoEnergi.dk/byggeprocesvejledning Storkøkkenvejledning: GoEnergi.dk/storkoekkenvejledning Serverrumsvejledning: GoEnergi.dk/serverrumsvejledning Natrunderingsvejledning: GoEnergi.dk/natrunderingsvejledning Fra energimærke til energibesparelse: GoEnergi.dk/vejledning-energimaerkning-bygninger Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand uden for arbejdstid: GoEnergi.dk/vejledning-cirkulationspumpe-varmt-brugsvand Energieffektiv drift af svømmehaller: GoEnergi.dk/vejledning-svoemmehaller Redskaber Se Elforbrug følg dit elforbrug online: GoEnergi.dk/se-elforbrug Adfærdskampagne gratis kampagnematerialer: GoEnergi.dk/adfaerdskampagne Energitjenester: GoEnergi.dk/energitjenester Find en rådgiver: GoEnergi.dk/find- en-raadgiver Find energieffektive produkter: GoEnergi.dk/produktoversigter 15

16 Go Energi er en uafhængig, offentlig organisation, der skal skabe energiforbedringer i Danmark.

INTRODUKTION TIL ENERGILEDELSE. KlimaKlar/Gladsaxe Kommune tirsdag den 28. oktober 2014

INTRODUKTION TIL ENERGILEDELSE. KlimaKlar/Gladsaxe Kommune tirsdag den 28. oktober 2014 INTRODUKTION TIL ENERGILEDELSE KlimaKlar/Gladsaxe Kommune tirsdag den 28. oktober 2014 Hvorfor energiledelse? Systematiser indsatsen Prioritere indsatsen Kontinuert fokus De fleste virksomheder kan reducere

Læs mere

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 Region Syddanmark Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 regionsyddanmark.dk Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi- og miljøredegørelse indtil videre har

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Dagens Program. Intro

Dagens Program. Intro Dagens Program Hvem er Go Energi Typisk fordeling af energiforbrug Typiske energipriser Forslag til indsatsområder Hvordan kommer man i gang Salg af energibesparelser Organisering, ESCO Hvem kan hjælpe

Læs mere

ENERGI & KOMMUNIKATION

ENERGI & KOMMUNIKATION ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel

Læs mere

Handlingsplaner og energiledelse. Workshop 5 NI EM projekt - 7. november 2012

Handlingsplaner og energiledelse. Workshop 5 NI EM projekt - 7. november 2012 Handlingsplaner og energiledelse Workshop 5 NI EM projekt - 7. november 2012 Handlingsplaner og energiledelse Hvor langt er I nået? Hvor er vi i energiledelsesprocessen? Hvad siger standarden DS/EN ISO

Læs mere

Har I overblik over energiforbruget

Har I overblik over energiforbruget Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for energiledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Har I

Læs mere

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser Knæk energi-kurven med Center for Energibesparelser Dagsorden Kort om Center for Energibesparelser Introduktion til kurveknækkeraftaler Center for Energibesparelsers værktøjer Anden bistand fra Center

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Repetition fra workshop 2 og 3

Repetition fra workshop 2 og 3 Repetition fra workshop 2 og 3 Kortlægning af energiforbruget Medarbejderinvolvering Hvem er jeg? Christine Weibøl Bertelsen DTU Maskinlinje, energi DONG Energirådgiver i produktionsvirksomheder, kommuner

Læs mere

Medarbejderdeltagelse i virksomheders klima og energiaktiviteter

Medarbejderdeltagelse i virksomheders klima og energiaktiviteter Medarbejderdeltagelse i virksomheders klima og energiaktiviteter Carbon20 kompetencedag 24. april 2012, Kolding Michael Søgaard Jørgensen DTU msjo@dtu.dk Oversigt Introduktion Medarbejderdeltagelse i virksomheders

Læs mere

Viden. om kurveknækkeraftalen

Viden. om kurveknækkeraftalen Viden om kurveknækkeraftalen Her har du lidt ekstra viden! Som energiansvarlig kan det være rart at blive lidt klogere på el. Derfor giver vi dig i denne bog svar på de mest stillede spørgsmål om kurveknækkeraftalen.

Læs mere

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje EFFEKTIV ENERGI Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG 5 store energislugere Gælder det også i din virksomhed? [ side 4 ] Er det dyrt? Det kan være

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD Pia Clausen Seniorprojektleder Reg. Energisynskonsulent Tlf. 31 75 17 05 Nr. Farimagsgade 37-1364 København K Danmark Storegade 1-8382 Hinnerup Danmark

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Til hospitals- og laboratoriemedarbejderen, som vil reducere energiforbruget. Standbyforbrug. i laboratoriet og på hospitalet her kan I effektivisere

Til hospitals- og laboratoriemedarbejderen, som vil reducere energiforbruget. Standbyforbrug. i laboratoriet og på hospitalet her kan I effektivisere Til hospitals- og laboratoriemedarbejderen, som vil reducere energiforbruget Standbyforbrug i laboratoriet og på hospitalet her kan I effektivisere Sådan gør I hospitalet og laboratoriet Vi ved alle, at

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 29. august 2011 Klokken: 15.00 17.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 16.15 Medlemmer: Lars Gaardhøj

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Handleplaner og energiledelse. Workshop 6 NI EM projektet - 7. marts 2013

Handleplaner og energiledelse. Workshop 6 NI EM projektet - 7. marts 2013 Handleplaner og energiledelse Workshop 6 NI EM projektet - 7. marts Handleplaner og energiledelse Hvad har I arbejdet med det sidst år? Hvor er vi i energiledelsesprocessen? Hvad siger standarden DS/EN

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

ENERGISPARESEKRETARIATET. Sådan kan I arbejde med energibesparelser i erhvervsvirksomheder

ENERGISPARESEKRETARIATET. Sådan kan I arbejde med energibesparelser i erhvervsvirksomheder Sådan kan I arbejde med energibesparelser i erhvervsvirksomheder Indholdfortegnelse Til gavn for både kommuner og virksomheder De gode argumenter vinder Byg jeres indsats på data En metode til at effektivisere

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet

Læs mere

Nu med AKTIV styring!

Nu med AKTIV styring! Introduktion til MinEnergi I/O Siden 1998 markedsleder inden for internetbaseret energistyring - spar op til 40 % på energiforbruget... med besparelsesgaranti! Nu med AKTIV styring! Sidste skud på stammen

Læs mere

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning JAg ten På energi Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning Indhold 1Få ledelsens opbakning side 3 2Sæt mål side 3 3Find de rigtige budskaber

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -

Læs mere

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 Sag nr. 1 Emne: Handleplan Agenda 21 Bilag: 2 Implementering af strategien for bæredygtig udvikling Indlæg afholdt på

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen 1 N.H. Stål 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Evaluering af BedreBoligordningens. - Kontaktpunkterne

Evaluering af BedreBoligordningens. - Kontaktpunkterne Evaluering af BedreBoligordningens testforløb - Kontaktpunkterne Energistyrelsen 27. juni 2014 Agenda Baggrund og formål Hovedkonklusioner Anbefalinger Baggrund og formål Energistyrelsen har bedt (GK),

Læs mere

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret? Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.

Læs mere

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været

Læs mere

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Klima- og Energipolitisk Udvalg Klima- og Energipolitisk Udvalg Torsdag den 02.09.10 kl. 17:00 i mødelokale 6-7 Medlemmer: Hans Barlach (C) Niclas Bekker Poulsen (A) Kai O. Svensson (F) Gert Poul Christensen (O) Lars Kilhof (V) Side

Læs mere

Handlingsplan 2008-2011 for udvikling af energiforbruget i

Handlingsplan 2008-2011 for udvikling af energiforbruget i Handlingsplan 2008-2011 for udvikling af energiforbruget i Indholdsfortegnelse: Status...3 Kurveknækkeraftale med Elsparefonden...4 Målsætning for udvikling af energiforbruget i perioden 2008-2011...4

Læs mere

Energi Kommunale Ejendomme - Sikker drift med et minimalt energiforbrug. Klima- og energi

Energi Kommunale Ejendomme - Sikker drift med et minimalt energiforbrug. Klima- og energi Energi Kommunale Ejendomme - Sikker drift med et minimalt energiforbrug Innovation og energiledelse Fredensborg Kommune, EnergiData og Dansk Standard samarbejder om at udvikle energiledelse målrettet kommunernes

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Indkøb af Medicoudstyr. sæt energien i fokus

Indkøb af Medicoudstyr. sæt energien i fokus Indkøb af Medicoudstyr sæt energien i fokus Indledning Medicoteknisk udstyr står for en stor del af elforbruget på hospitaler. Når I skal købe nyt udstyr, er det derfor vigtigt, at I som indkøbere ser

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015!

Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015! Kære beboere på Lyø! Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015! Teknik - Klimasekretariatet Mellemgade 15, 5600 Faaborg Tlf. 72 53 21 40 Fax 72 530 531 teknik@fmk.dk

Læs mere

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Om energistyring gennem kompetenceudvikling Hvorfor kompetenceudvikling Konceptet Afprøvning blandt Plan C-partnere Netværk Kontakter Plan C har arbejdet

Læs mere

Tilskud til el-intensive virksomheder. 26. januar 2016, Energistyrelsen

Tilskud til el-intensive virksomheder. 26. januar 2016, Energistyrelsen Tilskud til el-intensive virksomheder 26. januar 2016, Energistyrelsen En energieffektiv industri Index 1975 = 100 Udviklingen i industriens energieffektivitet Manufacturing 140 120 100 80 60 40 20 Final

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Hvidbog Energiledelse Torsten Løth og Thomas S Nielsen.

Hvidbog Energiledelse Torsten Løth og Thomas S Nielsen. 1 Indhold Hvad er energiledelse?... 3 Elementerne i energiledelse... 3 Organisering... 3 Kortlægning... 4 Mål... 4 Handlingsplan... 4 Energistyring... 4 Løbende forbedringer... 4 Beskrivelse af Energipolitik

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Regionernes Fælles Indkøb

Kommunikationsstrategi for Regionernes Fælles Indkøb Kommunikationsstrategi for Regionernes Fælles Indkøb Indhold 3 Formål 5 Ansvarsfordeling og samarbejdsflader 6 Interessenter 8 Mål for kommunikationen 10 Kanaler 11 Handlingsplan og evaluering Kommunikationsstrategi

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Opgavebeskrivelse for Stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats Formål. 2. Baggrund for stikprøvekontrollen

Opgavebeskrivelse for Stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats Formål. 2. Baggrund for stikprøvekontrollen Opgavebeskrivelse for Stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Erhverv og energieffektivitet Dato 25. juli 2016 J nr. 2016-7575 /mcf/vkj/hea 1. Formål Formålet med

Læs mere

CTS fra strategi til praksis

CTS fra strategi til praksis CTS fra strategi til praksis Om CTS fra strategi til praksis Processen Tekniske løsninger Projektmæssige løsninger Opvarmning af brugsvand i to trin Kontakter Udrulning af CTS i Brøndby Kommune er baseret

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Energieftersyn til mindre erhverv

Energieftersyn til mindre erhverv ENERGI I FORANDRING Energieftersyn til mindre erhverv Konceptpræsentation September 2014 Energieffektivisering hos virksomheder - Vi hjælper med analyse og implementering Opnå markante besparelser 1 2

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010

Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010 Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010 Konkrete energiprojekter i 2010. Det vedtagne mål er, at der skal arbejdes mod at nå 2 % besparelse på energiforbruget i løbet af 2010. Midlet er en

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Energibesparelser i etagebyggeri. Janus Hendrichsen, Energitjenesten København

Energibesparelser i etagebyggeri. Janus Hendrichsen, Energitjenesten København Energibesparelser i etagebyggeri Janus Hendrichsen, Energitjenesten København Janus Hendrichsen Energitjenesten København Energimærkekonsulent, Bedre bolig rådgiver Energitjek i en- og flerfamilieboliger,

Læs mere

Bilag i energihandlingsplan for Finansministeriet

Bilag i energihandlingsplan for Finansministeriet Bilag i energihandlingsplan for Finansministeriet 2007 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Finansministeriets forbrug side 5 BILAG 3. Tekniske besparelsestiltag side 9

Læs mere

Ansøgningsskema til DDV s vedligeholdspris 2015

Ansøgningsskema til DDV s vedligeholdspris 2015 Nedenstående skema bedes udfyldt med flest mulige oplysninger, således at en bedømmelse vil kunne træffes efter de mest optimale forudsætninger for bedømmelseskomiteen. Skemaet består af 8 kriterier. Ved

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen AB Jensen Maskinfabrik A/S 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008:

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008: Løsningen dækker Nullutat Suscips Blalit lanse Amconsendit Praestrud Kommunal netværkskonference 2008: Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster Hvis der med én Færre penge og behovet for mere

Læs mere

Go Energi. giver stafetten videre

Go Energi. giver stafetten videre Go Energi giver stafetten videre Forord Danmark et foregangsland inden for energieffektivisering Danmark er blandt de forreste i den globale klimaindsats. Det er vi, fordi vi tidligt så, at et gennemgribende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen

Læs mere

Ledelsesguide til klimaindsatser

Ledelsesguide til klimaindsatser Ledelsesguide til klimaindsatser Ledelses guide til klimaindsatser Denne guide er tænkt som en hjælp til at organisere klimaindsatser i virksomheder. Guiden vil derfor både indeholde konkret vejledning

Læs mere

Energirådgivning. Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10. Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 peruh@dongenergy.

Energirådgivning. Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10. Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 peruh@dongenergy. Energirådgivning Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10 Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 Mail: peruh@dongenergy.dk Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 UDSUGNING KØKKEN... 5 3 UDSUGNING

Læs mere

Procedure for styring af ansvar og kompetencer i Natur og Miljø

Procedure for styring af ansvar og kompetencer i Natur og Miljø Procedure for styring af ansvar og kompetencer i Natur og Miljø Rev. Dato Beskrivelse Udarbejdet af Godkendt af 8 29.11.11 Pkt. 4.1 Ændret vedr. Intern Kontrakt LTY PEF 9 01.05.12 Pkt. 2 Indsat link til

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an?

ESCO hvordan gribes det bedst an? ESCO hvordan gribes det bedst an? APRIL 2014 KMS 388 Ver. 5.0 Erfaringer med brug af ESCO-samarbejder til energirenovering Agenda Kort firmapræsentation Design af tilpasset ESCO model Formål/behov Forankring,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skjoldsgade 94 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-140618 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vægtens Kvarter 134 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-571034 Energikonsulent: Bodolf Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Vejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger

Vejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger Dato: 26. juni 2013 Vejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger Baggrund Der er på finansloven for 2013 afsat en energisparepulje til almene boliger på

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Screening af energiforbruget

Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver

Læs mere

Hvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi?

Hvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi? Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for integreret ledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Helhedsorienteret

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

I Ishøj Idræts- & Fritidscenter som demoprojekt - Fra tro til vide

I Ishøj Idræts- & Fritidscenter som demoprojekt - Fra tro til vide I Ishøj Idræts- & Fritidscenter som demoprojekt - Fra tro til vide Statusnotat, august 2013 Baggrund: Som partner af Plan C har Ishøj Kommune gennemført et kortlægningsforsøg på Ishøj Idræts- & Fritidscenter.

Læs mere

Værktøj 1 Projektbeskrivelse

Værktøj 1 Projektbeskrivelse Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 2 Afdæk de præcise

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S 18. marts 2002 MJ/ld Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S For godt 20 år siden blev energistyring introduceret i Danmark som et vigtigt

Læs mere