Arbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis. Sundhedsjura november Vibeke Röhling

Transkript

1 Arbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis Sundhedsjura november Vibeke Röhling

2 Om arbejdsskadesystemet i Danmark Anmeldelse af arbejdsskader Hvem skal anmelde? Hvordan skal man anmelde? Sagsbehandlingen - CASE Hvordan behandler AES sagerne? Hvilke oplysninger indhentes og anvendes i arbejdsskadesagerne? Samarbejde med læger internt og eksternt Hvad får tilskadekomne ud af at få sin arbejdsskade anerkendt? 1

3 Arbejdsskadesystemets opbygning - anmeldelse Anmeldelse Afvisning Anerkendelse - Godtgørelse for varigt mén ( 18) - Erstatning for tab af erhvervsevne ( 17) - Behandlingsudgifter ( 15) 2

4 CASE - Morten, 40 årig murerarbejdsmand har arbejdet som murerarbejdsmand i 15 år har de sidste 5 år fået mere og mere ondt i ryggen går til egen læge egen læge har pligt til at anmelde Mortens ryggener som en arbejdsskade, da han har en mistanke om, at det kan have noget med arbejdet at gøre 3

5 Arbejdsskadebegrebet hvad dækker det? Ulykker Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage Erhvervssygdomme Sygdomme opstået efter påvirkninger på arbejdet Mere end 5 dages påvirkning Fortegnelse over erhvervssygdomme 4

6 Lovfæstet pligt til anmeldelse (lovens kap. 7) Arbejdsgivere anmelder arbejdsulykker (EASY) - 32 Læger/tandlæger anmelder erhvervssygdomme, 34 Formodede eller konstaterede sygdomme, der skyldes pågældendes erhverv Digital anmeldelse af visse kræftsygdomme ( 34, stk. 5) Register over Landsdækkende patologi og Landspatientregisteret 1) Mesotheliom og 2) Kræft i næse og bihuler 5

7 Hvad skal arbejdsgiver gøre Anmelde digitalt via EASY ( Tilskadekomnes navn, cpr. nr. Hvad er der sket? Hvordan er tilskadekomne kommet til skade? Ulykkestidspunkt Lægekontakt, hvis tilskadekomne har oplyst herom Samlet beskrivelse af alle følgerne af den pågældende hændelse Kun betaling for anmeldelser, der er sket elektronisk 6

8 Anmeldelse af ERHVERVSSYGDOMME i praksis (Bekendtgørelse om lægers og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, nr af 2. december 2016) Pligten påhviler læger og tandlæger, uanset om pågældende er praktiserende læge eller ansat på sygehus, klinik eller anden institution Indtræder, når lægen/tandlægen gennem sit erhverv konstaterer eller får mistanke om, at en person har pådraget sig en konstateret eller formodet erhvervssygdom eller på anden måde har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads Anmeldelsen skal ske snarest muligt og senest 8 uger efter at lægen eller tandlægen er blevet bekendt med erhvervssygdommen eller en skadelig påvirkning og den formodede sammenhæng med arbejdet. 7

9 Hvad skal lægen gøre Anmelde digitalt via Elektronisk anmeldelse af erhvervssygdomme ( En skærmside Tilskadekomnes navn, cpr. nr. Sygdom (formodet eller konstateret) Skadelige påvirkninger Udsættelsesperiode Debuttidspunkt Flere sygdomme = flere anmeldelser Kun betaling for anmeldelser, der er sket elektronisk 8

10 Anmeldelse i praksis Anmeldelse kræver ikke tilskadekomnes samtykke Tilskadekomne kan efterfølgende bede Arbejdsskadestyrelsen om ikke at behandle sagen Anmeldepligten bortfalder, når lægen eller tandlægen har sikret sig, at erhvervssygdommen eller den skadelige påvirkning allerede er anmeldt til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen Har tilskadekomne selv anmeldt arbejdsulykken, skal arbejdsgiver efterfølgende anmelde og derved bekræfte hændelsen

11 Sagsbehandlingen Hvad skal der til for, at den anmeldte sygdom kan anerkendes? Debut af sygdommen i tidsmæssig sammenhæng med arbejdet Årsagssammenhæng Krav til belastningen beskrevet på fortegnelse over erhvervssygdomme Andre forhold er ikke overvejende sandsynlig årsag til sygdommen Eventuel forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget

12 Sagsbehandlingen - case Mortens læge har anmeldt kroniske smerter i lænderyggen Fortegnelse over erhvervssygdomme, punkt B.1. - a. Løftet 8-10 tons dagligt i 8-10 år - b. Ekstremt tunge og akavede enkeltløft (3 tons, 8 år, 100 kg) - c. Plejearbejde, 8-10 år, 20 håndteringer dagligt - d. Helkropsvibrationer fra kraftigt vibrerende køretøjer Typisk oplyses sagen med en arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring, hvis vi er i tvivl om udsættelsen/belastningen/arbejdet Og en speciallægeerklæring fra fx en neurolog, hvis vi har brug for yderligere oplysninger om diagnosen/sygdommens udvikling

13 AES henter lægelige oplysninger (stiltiende samtykke) Vi beder om en speciallægeerklæring fra Arbejdsmedicinsk Klinik, for at få arbejdet beskrevet, især den daglige løftemængde I erklæringen beskrives, at Morten havde tendens til rygsmerter, allerede da han var i 20 erne. Herudover har speciallægen beskrevet, at han har forløftet sig i efteråret 2016, da han var på havearbejde derhjemme. Journal fra egen læge: debuttidspunkt og beskrivelse af forud bestående smerter i ryggen og/eller konkurrerende belastninger. Fra hospitaler, hvis det er beskrevet at han har været undersøgt, fx på arbejdsmedicinsk klinik

14 Indhentelse af arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring AES henviser til AMK Debut og udvikling af sygdom hvor invalideret, hvad er symptomerne, hvad er påvirkningen i dagligdagen, er sygdommen i udvikling (behandlingsmuligheder) eller stationær Tilskadekomnes erhvervsmæssige udsættelse hvad er der sket? (hyppighed, vægt, ryggens stilling ved belastningen) Subjektive symptomer hvad klager tilskadekomne over? Kliniske fund hvad konstaterer lægen? Test, der er foretaget i forbindelse med undersøgelsen vigtigt at oplyse korrekt og at konkludere et resultat Aktuelle behandling Andre sygdomme, der kan have betydning for smerterne i ryggen? Konkurrerende årsager til sygdom ikke-arbejdsrelaterede faktorer Sociale og erhvervsmæssige konsekvenser af sygdommen (fx aktuelt sygemeldt) Ingen konklusioner omkring, om sagen kan anerkendes, hvor stort hans tab af erhvervsevne er mv.

15 Anerkendelse og mén Det er beskrevet, at Morten har løftet ton dagligt siden 2002 Han begynder at få ondt i ryggen i 2012 Hændelsen i efteråret 2016, gav kun forbigående gener De ryggener han havde, da han var i 20 erne har det ikke været muligt at få dokumenteret, da det er længe siden De kroniske lænderygsmerter anerkendes som en arbejdsbetinget sygdom Typisk kan det varige mén vurderes ud fra erklæringen fra AMK, ellers beder vi tillige om en speciallægeerklæring fra en neurolog Vores lægekonsulent vurderer Mortens varige mén til 10 procent, da han har lette, daglige rygsmerter med udstråling, og let bevægeindskrænkning, jf. méntabellens punkt B

16 Arbejdsskadestyrelsens lægekonsulenter Vi har omkring 40 rådgivende lægekonsulenter ansat, som dækker stort set alle relevante specialer Neurologer Kirurger Arbejdsmedicinere Psykiatere Audiologer Dermatologer Øjenlæge Neuropsykolog Medicinsk speciallæge Tandlæge

17 ETAB Morten kan ikke arbejde som murerarbejdsmand længere Han har nu været sygemeldt i 9 måneder Han har kontakt til kommunen, som har vurderet, at Morten er berettiget til at få revalidering Morten har været i praktik som lærer på teknisk skole og vil gerne uddanne sig til faglærer. I praktikken arbejdede han 30 timer om ugen. Som murerarbejdsmand tjente Morten kroner om året Morten tilkendes tab af erhvervsevne på 40 procent, mens han er under uddannelse (ud fra et skøn over, hvad han kan tjene som ufaglært på nedsat tid) Som underviser, kan han tjene kr. og får derfor erstatning for tab af erhvervsevne på 15 procent, når han er færdiguddannet. 16

18 Hvor kan I søge mere viden om erhvervssygdomme? Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside Erhvervssygdomsfortegnelsen (seneste: bekendtgørelse nr. 960 af 28. juni 2016) Vejledningen om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Redegørelserne til Folketingets Beskæftigelsesudvalg Konkrete sager fra Erhvervssygdomsudvalget (resuméer)