Virkningen af døgnanbringelser for børn og unge i Grønland?
|
|
- Ingelise Bagge
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Virkningen af døgnanbringelser for børn i Grønland? Projektbeskrivelse til forhåndsgodkendelse af ph.d. projekt, marts 2017 Bonnie Jensen bonniejensen@hotmail.dk
2 Indhold 1.0 Indledning Arbejdshypotese Afgrænsning Metode Tidsplan Dataindsamling Etik i forskningen Persondata... 7 Litteratur... 8 Bilag... 9 Oversigt over landets døgninstitutioner i dag
3 1.0 Indledning I Grønland har der været tradition for at anbringe børn uden for familien siden 1920érne 1, hvor de første epidemier af tuberkulose gjorde mange børn forældreløse. I dag er anbringelserne i større omfang socialt betinget, og antallet af anbringelser har været stigende. I 1925 etableres det første børnesanatorium i Maniitsoq, der blev efterfulgt af ét i Uummannaq i 1929, ét i Qaqortoq i 1949, ét i Ilulissat i 1954, samt ét i Ammassalik i Børnesanatorierne ændredes efter 1950 erne og udviklede sig til børnehjem for forældreløse og socialt udsatte børn. I 1952 oprettede Dansk Røde Kors et børnehjem, og i 1974 kom observations- og behandlingsbørnehjemmet Meeqqat Illuat i til. Sidstnævnte fungerer stadig som børnehjem den dag i dag. Der var således omkring 6/7 børnesanatorier/børnehjem ved Hjemmestyrets indførelse i I dag er der 19 institutioner, med i alt 258 døgnpladser til børn fordelt over det meste af landet. Derudover var der pr , 6 børn anbragt i Danmark 2. Der var i september 2014 anbragt 398 børn i plejefamilier, og 244 på døgninstitutioner. Med et befolkningsgrundlag på ca , hvoraf knap er børn under 18, er det ca. 4,5% af alle børn, der bliver anbragt. Til sammenligning er der ca. 1 % af børn der anbringes uden for hjemmet i Danmark 3. Anbringelser i Grønland September Døgninstitutioner Plejefamilier I alt Qaasuitsup Kommunia Qeqqata Kommunia Kommuneqarfik Sermersooq Kommune Kujalleq Der er endnu ikke lavet en egentlig undersøgelse af effekten af disse anbringelser i Grønland, og hvordan det g de mennesker, der har været anbragt i deres barndom. Der findes rapporter og bøger 5 om arbejdet på de enkelte institutioner, men der mangler en landsdækkende kohorte undersøgelse, der mere entydigt kan komme med anbefalinger til, at gøre mere af det der virker og mindre af det der ikke virker eller måske direkte har en skadelig effekt. Projektet vil grundlæggende søge at afdække, hvorledes anbringelserne på døgnområdet hidtil har været løst, samt komme med anbefalinger til hvordan det samfundsmæssigt bedst, kan håndteres fremadrettet. 1 Hoffmann, M. MF. (2012): Socialpædagogik i Grønland. 2 Kilde: Grønlandsrepræsentationen 3 Kilde: 4 Kilde: 5 Fx er der skrevet en bog om tidligere anbragt på børnehjemmet i Uummannaq fra 2016 Uummat - oqaluttuat uummammit pisut og en SFI rapport for Mælkebøtten fra
4 1.1 Arbejdshypotese Det overordnede samfundsspørgsmål er, om det nogle gange er bedre ikke at anbringe uden for hjemmet. Døgnanbringelser er en særdeles indgribende foranstaltning for barnet og familien, bekosteligt for samfundsøkonomien, og ikke mindst en kompleks foranstaltning. Derfor er det interessant at afdække effekten ved anbringelserne. Der er i dag en central venteliste, der skal sikre at børn bliver anbragt på den rigtige institution, i forhold til deres behov. I kommunerne og på institutionerne er der, n jeg har talt med dem, en italesættelse af at ventelisten ikke fungerer efter hensigten. De mener at pladsmangel og akutbehov gør at børnene kommer derhen hvor der først er en ledig plads, uden den fornødne hensyntagende til diagnoser og øvrige behov. Anbringelsens formål er at give barnet en opvækst og tilværelse, så tæt på det normale som muligt. N samfundet g ind og overtager opdrager rollen, er det påkrævet at institutionerne er indrettet på en sådan måde at barnet er bedre stillet ved at blive anbragt der, end ved at blive hjemme. Min arbejdshypotese er at det ikke altid er tilfældet. Ikke mindst fordi nye undersøgelser i Grønland peger på at et stort antal af fangerne i anstalterne, har været anbragt uden for hjemmet som børn. Denne hypotese kan dog kun bekræftes eller afvise gennem en bred undersøgelse af, hvad virkningen af anbringelser er på kort sigt og på lang sigt 1.2 Afgrænsning Forskningen tager udgangspunkt i Grønland og anbringelser i Grønland. Da der, både historisk og nutidigt har været/er anbringelser i Danmark kan det indgå i undersøgelsen også, men det primære fokus er på anbringelser i Grønland. Døgnanbringelser dækker over både institutionsanbringelser, familie- og netværkspleje. Denne undersøgelse vil begrænses til at dække døgnanbringelser på døgninstitutioner, da anbringelser i plejefamilier er fundamentalt anderledes end anbringelser på døgninstitutioner, blandt andet på grund af institutionsmiljøet og uddannelsesniveauet hos plejefamilien/personalet. Det er dog karakteristisk for mange af de børn, der kommer på døgninstitution, at de har været igennem en eller flere anbringelser i plejefamilier først. 2.0 Metode Forskningens formål er at undersøge hvilken betydning det har for et barn at blive anbragt. N det belyses om en indsats virker eller ikke virker, kan indsatsen revideres og forbedres. Det kræver en grundig og veldokumenteret viden om virkningerne af en anbringelse både på kort og på langt sigt. Denne undersøgelse vil tilvejebringe en sådan viden således at indsatses fremover kan være forskningsbaseret og sikre barnets tarv optimalt. Til dette vil jeg bruge en processuel tilgang og anvende programteorier, da anbringelser er lovgivningsbestemt og det i sagens natur ikke er muligt at opstille en kontrolgruppe. Der vil blive afholdt retrospektive undersøgelser af hvordan forløbene oplevedes, altså barnets oplevelse, samt foretaget en række objektive beskrivelser af de anbragte børn s livssituation senere i livet. Herunder, men ikke begrænset til, uddannelse, arbejde, ægteskab, indkomst og sundhed, der sammenlignes med gennemsnittet for hele landet for samme aldersgruppe, samt evt. med det mere lokale 3
5 gennemsnit og Færøerne der har markant færre anbringelser end Grønland. Der vil også være interview med mennesker der ikke blev anbragt, selv om der var lovgivningsmæssig mulighed for det. Der vil indhentes interviews samt registeroplysninger fra 1999 til 2014, altså 15, for at kunne se på de efterfølgende virkninger, ligesom der vil indgå en særlig undersøgelse af nuværende anbragte for at høre deres oplevelse, under anbringelserne. Der vil blive lavet en oversigt over hvad der findes af international forskning om effekten af anbringelser, således at denne oversig også kan bruges til sammenligning senere, samt kan sikre en international standard af forskningen i Grønland. 2.1 Tidsplan År 1 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Opstart af projekt, og Udarbejde Analyseperiode af Første interview etablering af samarbejde interviewmateriale. empiri. forløb med med selvstyre, kommuner kvantitative og døgninstitutioner. Første interviewforløb interviews. med kvalitative Dataindsamling. interviews År 2 Indhentelse af div. Tilladelser. Første interview forløb med kvantitative interviews. Analyseperiode af empiri. Analysere indsamlet empiri Analysere indsamlet empiri År 3 Analysere indsamlet empiri Analysere indsamlet empiri Afsluttende analyser, rapportformidling, samt publicering af artikler Afsluttende analyser, rapportformidling, samt publicering af artikler Herudover er der en undervisningsforpligtigelse på universitetet. 4
6 3.0 Dataindsamling Forskningen skal belyse og skabe viden om anbragte børn s sociale problemer, deres karakter og udbredelse, samt viden om tidligere og nuværende anbragte børn s karakteristika og adfærdsmønstre ud fra deres egne fortællinger og ud fra registerdata/objektive livsvilk. Til det formål vil jeg udarbejde spørgeskemaer, for at få adgang til personlig og subjektiv information, fra nuværende og tidligere anbragte. Spørgsmålene vil i vidt omfang søge at belyse barnets egen opfattelse af forløbet og deres vurdering af om anbringelsen har hjulpet dem, samt hvordan de forestiller sig forløbet udspillet, såfremt de ikke var blevet anbragt på institution. Til den kvantitative spørgeskemaundersøgelse skal der udarbejdes en spørgeguide med vægt på konstruktionen af spørgsmålene, samt reliabilitet og validitet. Spørgsmålene skal afdække hvordan den enkelte har oplevet anbringelsen, pædagogerne og de organisatoriske omstændigheder i forhold til kommune, skole og familie. For at få både brede og dybe i undersøgelsen, må spørgsmålene belyse: Lokalt miljø Samfund Uddannelse Kultur Familie Arbejdsmarkedsmuligheder Venner Netværk Hvis der er muligt at få 10 tidligere og nuværende anbragte i tale, fra hvert fra 1999 til 2014 vil det give 150 deltagere i spørgeskemaundersøgelsen. Til de tidligere anbragte kan spørgeskemaerne udsendes og besvares elektronisk. Men da internettet er dyrt og nogen steder svært tilgængeligt, er det ikke alle der kan svare på denne platform. Her kan der sendes fysiske breve ud, men selv med frankeret svarkuverter er det usikkert hvor mange svar, der kommer den vej. Til dem der ikke har mulighed for at svare på de to ovenstående måder, er det en mulighed at lave telefoninterview. Her skal der blot tages hensyn til at dem der ringer, skal være dobbeltsproget. For de nuværende anbragte forventer jeg at svarraten vil være ganske høj, da medarbejderne på institutionerne vil kunne hjælpe med at sende besvarelserne afsted, ligesom der vil være adgang til internet. Derudover vil jeg lave kvalitative interviews med forstanderne, sagsbehandlere og pørende. Der skal indhentes viden om hvilke indsatser, der har været brugt i perioden og hvilke der er i dag, herunder former for døgnanbringelser, pædagogiske metoder og former for tilbud. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i både nuværende og ophørte institutioner, dette er for at sandsynliggøre at forskellige anbringelser har forskellige effekter, da der er stor forskel på pædagogikken og de organisatoriske rammer for de forskellige døgninstitutioner. For at undersøge hvordan tidligere anbragte har klaret sig, i forhold til den del af befolkningen der ikke har været anbragt, vil det være relevant at have adgang til at samkøre cpr nr. med: Skattestyrelsen Folkeskole eksamenspapirer Misbrugsbehandling For at belyse indtægtskilder For at belyse om der er taget afgangsprøve For at belyse om der er flere eller færre tidligere 5
7 anbragte der har været i behandling Domstole eller anstalter Sana For at belyse om der er flere eller færre tidligere anbragte der har fået dom For at belyse om der er overrepræsentation af helbredsproblematikker hos tidligere anbragte Døgninstitutioner Disse undersøgelser kan give et billede af uddannelsesniveau, trivsel og sundhed for tidligere anbragte, i dag. Der er seks arbejdsspørgsmål: 1. Hvilken virkning effekt har anbringelsestidspunktet (tidligt eller sent) for barnets udvikling? 2. Hvilken effekt har anbringelse i plejefamilier, døgninstitutioner eller i Danmark for barnets udvikling? 3. Hvilken effekt har anbringelse på de enkelte institutioner for barnets udvikling? 4. Hvilken effekt har institutionernes størrelse for barnets udvikling? 5. Hvilken effekt har anbringelsen på barnets fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet? 6. Hvilken effekt har faglige kvalifikationer hos personalet på institutioner og plejefamilier for barnets udvikling? For at undersøge de seks arbejdsspørgsmål, skal der indhentes informationer på anbragte børn fra de sidste 18, dvs. fra 1999 og frem. Det skal i den forbindelse undersøges, hvorvidt det er muligt (lovligt) at indhente lister over tidligere anbragte, fra de relevante myndigheder, til brug for at kontakte dem, samt at få tilladelse til at se sagsakterne. 3.1 Etik i forskningen Denne forskning vil åbne op for en bedre udnyttelse af de ressourcer der er i landet, samt give kommende anbragte børn mulighed for en bedre anbringelse uden for hjemmet. Det er et vigtigt og nødvendigt område at udforske, da der ikke findes en samlet effektmåling af de (mange) anbringelser der hvert finder sted i Grønland. Men det kræver også en etisk tilgang til et stort og tabubelagt område der rummer mange forskellige skæbner, hvis særegne narrativer hver især vil bidrage til en større viden om anbringelsesområdet. Med denne slags forskning, der berører så mange mennesker direkte og på følsomme områder, er det vigtigt at overholde retningslinjerne for forskningsetik 6. Særligt de to første, ud af fem regler, er vigtige at holde i hu i denne forskning: 1. Forskeren skal overveje, hvorvidt det konkrete forskningsprojekt er foreneligt med god videnskabelig standard. Forskeren skal endvidere overveje, om afhængighedsforhold af den ene eller anden art kan påvirke forskningsarbejdet i strid med faglige og etiske principper. 2. Det påhviler samfundsforskeren at udføre sin forskning under hensyntagen såvel til de personer og befolkningsgrupper, som er genstand for forskning som til andre grupper, der kan blive berørt af 6 Vejledende retningslinjer for forskningsetik i Samfundsvidenskaberne,
8 forskningsarbejdet og dets resultater. Forskeren må undgå at volde unødigt besvær og ulempe eller unødigt krænke andres privatliv. 3.2 Persondata Jeg er opmærksom på at der, jf. persondataloven der trådte i kraft 1. december 2016, er en række særlige krav til behandling af oplysninger om Helbredsmæssige forhold Strafbare forhold Væsentlige sociale problemer Andre lignede privatlivs oplysninger Samt at det kræves at der indhentes tilladelse fra datatilsynet. 7
9 Litteratur Dahler-Larsen, P. & Krogstrup, H.K. (2001): Nye veje i evaluering. Håndbog i tre evalueringsmodeller Academica Putnam, Robert D. (2000): Bowling alone: The Collapse and Revival of American Community Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd (2002): Vejledende Retningslinier for Forskningsetik i Samfundsvidenskaberne Forskerportalen.dk ( ) 8
10 Bilag Oversigt over landets døgninstitutioner i dag 7 Selvstyreejet (10) Angerlarsimaffik Aja, Røde Kors Børnehjem, Meeqqat Illuat, Angerlarsimaffik Pilutaq, Sisimiut Angerlarsimaffik Isikkivik, Sisimiut Qasapermiut, Sisimiut Sarliaq, Ilulissat Prinsesse Magrethes Børnehjem, Tasiilaq Inuusuttut Inaat, Qaqortoq Meeqqat Angerlarsimaffiat, Uummannaq Kommunalt ejede (2) Målgruppe Alder Pladser Andet Unge med personlighedsforstyrrelse og psykiske lidelser Omsorgsvigtede børn med behov for struktur og rammer og tidlig skade med behandlingsbehov. Piger med psykiske problemer Kriminelle tilbageholdte og særlig udsatte unge ( på hver deres afdeling) Omsorgsvigtede børn, kun drenge Har også handicapsatellit til 2 voksne 6 Organisatorisk placeret under handicapinstitutionen GRM 4+4 To afdelinger i et tvillingehus Har også en afdeling med 6 pladser til fysisk og psykisk udviklingshæmmede voksne Har også en familieafdeling Tidligt skadede og Har også en handicap omsorgssvigtede børn satellit til 6 børn med adfærdsproblemer Målgruppe Alder Pladser Andet 7 Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq 9
11 Tupaarnaq, Saqqarlernut 14, Selvejende (7) Akillit, Qaqortoq Inuuneq Meeraq Pinngortitalu, Mælkebøtte, Qaamasoq, Sikkerneq, Pitu, Orpigaq, Kangerlussuaq med behov for struktur og rammer. børn, der har været udsat for omsorgssvigt, seksuelle overgreb og andre stærkt traumatiserende oplevelser Modtager børn fra Målgruppe Alder Pladser Andet Har også et værested i Maniits oq Omsorgsvigtede børn Modtager primært søskende Omsorgsvigtede børn Modtager primært søskende Massivt omsorgssvigtede børn der er svært utilpassede, dligt fungerende med udad reagerende adfærdsmønster på satellit i Tasiilaq
De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.
Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen (Partii Naleraq) Svar
Læs mereListe med indstillingsberettigede offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, organisationer og foreninger mv.
Liste med indstillingsberettigede offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, organisationer og foreninger mv. (jf. Selvstyrets bekendtgørelse nr. 11 af 30. juli 2012 om indstilling og
Læs mereDøgninstitutionernes Årsberetning 2017
Døgninstitutionernes Årsberetning 2017 Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet Juni 2018 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Resumé 3. Lovgrundlag 4. Organisering af døgninstitutionsområdet
Læs mereDepartementet for Sociale Anliggender og Justitsområdets oversættelse fra engelsk til dansk vedrørende Grønland
Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdets oversættelse fra engelsk til dansk vedrørende Grønland Bilag 4. List of issues, ad 15(c): Børn og unge, der misbruger alkohol og stoffer, Grønland
Læs mereUnge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb
Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.
Læs mereCirkulære om gældende sociale kontantydelser pr. 1. juli 2008
Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie og Sundhed Nr. 257 Cirkulære om gældende sociale kontantydelser pr. 1. juli 2008 Nærværende cirkulære opsummerer de satser,
Læs mereDøgninstitutionernes Årsberetning 2016
Døgninstitutionernes Årsberetning 2016 Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen FM 2017 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning... 1 Kapitel 2 Døgninstitutionsafdelingen...
Læs mereÅrsberetning IMP Inuuneq Meeraq Pinngortitarlu Ulloq unnuarlu angerlasimaffik namminersortoq Privat børnehjem. Årsberetning 2006
Årsberetning IMP Inuuneq Meeraq Pinngortitarlu Ulloq unnuarlu angerlasimaffik namminersortoq Privat børnehjem Årsberetning 2006 for Det private børnehjem Inuuneq Meeraq Pinngortitarlu (IMP) drives som
Læs merePAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008
PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,
Læs mereUddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013
Start i efteråret 2013 Uddannelse af Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap En uddannelse udarbejdet i samarbejde mellem IPIS og PI/SPS. Hele Grønland 1 INDLEDNING
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 3 DØGNINSTITUTIONERNE 3 DØGNINSTITUTIONSAFDELINGEN 5 HOVEDKONKLUSIONER 6 DEN CENTRALE VENTELISTE 9
ÅRSBERETNING FOR DØGNINSTITUTIONSAFDELINGEN 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 3 DØGNINSTITUTIONERNE 3 DØGNINSTITUTIONSAFDELINGEN 5 HOVEDKONKLUSIONER 6 DEN CENTRALE VENTELISTE 9 DØGNINSTITUTIONERNE
Læs mereHVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE
Læs mere[Det talte ord gælder]
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.
Læs mereForord af Inger Thormann
Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end
Læs mereEtiske retningslinjer
Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle
Læs mereDepartementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni
Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Den sociale indsats er afgørende i det videre arbejde Den sociale indsats i Grønland bygger på 2 grundlæggende indsatser: En social indsats, der sikrer rimelige grundvilkår
Læs mereUdfordringer i Grønland
STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning. Døgninstitutionerne. Døgninstitutionsafdelingen. Hovedkonklusioner. Den Centrale Venteliste
Indholdsfortegnelse. Indledning Døgninstitutionerne Døgninstitutionsafdelingen Hovedkonklusioner Den Centrale Venteliste Døgninstitutionerne for børn og unge Døgninstitutionerne for vidtgående handicappede
Læs mereCirkulære om gældende sociale kontantydelser pr. 30. juli 2018
Isumaginninnermut, Ilaqutariinnut, Naligiissitaanermut Inatsisinillu atortitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender og Justitsvæsen Nr. 288 Cirkulære om gældende sociale kontantydelser
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereNaalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb Social-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del Bilag 43 Offentligt
Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb 2018-2022 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 SOU Alm.del Bilag 43 Offentligt Naalakkersuisut nye strategi mod seksuelle overgreb Killiliisa har
Læs mereBRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET. VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN
BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN METTE LARSEN: Antropolog, leder af VABU siden 2007 Forfatter til: Inspirationsmaterialer
Læs mereFamiliedirektoratet Døgninstitutionernes Årsberetning 2002, Bilag
Bilag 7.1 Hvorfra modtog institutionen børnene i 2002? - Fra familie, plejefamilie, anden døgninstitution, anden placering (f.eks. sygehus og adoption) Skema 7. Hvorfra modtog døgninstitutionen børnene
Læs mereCirkulære om gældende sociale kontantydelser pr. 1. januar 2019
3732 Isumaginninnermut, Ilaqutariinnut, Naligiissitaanermut Inatsisinillu atortitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet Nr. 289 Cirkulære om gældende sociale
Læs mereDøgninstitutionernes Årsberetning 2014
Døgninstitutionernes Årsberetning 2014 Maj 2015 Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender 1 Indhold Side 1. Resumé 4 1.1 Indledning 4 1.2 Skabelon til døgninstitutionernes udarbejdelse
Læs mereStatus på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO
Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Agenda Kort om MIO Børnekonventionen Ingen børn skal vokse op i fattigdom Levevilkårs sammenhæng
Læs mereDirektoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked Postboks 260, 3900 Nuuk. Døgninstitutionernes Årsberetning FM 2002 DSA journr.
Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked Postboks 260, 3900 Nuuk Døgninstitutionernes Årsberetning 2001 FM 2002 DSA journr. 43-00-05 Årsberetning 2001 2 Indhold 1. Indledning Side 3 Lovhjemmel
Læs mereGrønlands Hjemmestyres arbejde for børn og unge
Grønlands Hjemmestyres arbejde for børn og unge 2008 Grønlands Hjemmestyre har gennem årene arbejdet for børn og unge, igennem forebyggelse, behandling og oplysningskampagne for trygge og sunde børn i
Læs mereForslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2019 om tilsyn med det sociale område
Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2019 om tilsyn med det sociale område I medfør af Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation 1,
Læs mereVelkommen til pressemøde om børn og ungeområdet Nye tiltag og FN s Børnekonvention
Velkommen til pressemøde om børn og ungeområdet Nye tiltag og FN s Børnekonvention Martha Lund Olsen Oktober 2016 Aktuelle analyser og arbejder på børneområdet: Analyse af de økonomiske og administrative
Læs mereAnbringelsesprincipper
Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-
Læs mereAnbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser
Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie
Læs merePERSONER MED HANDICAP
PERSONER MED HANDICAP STATISTISK OPGØRELSE OVER PERSONER MED VIDTGÅENDE HANDICAP Naalakkersuisut, 217 PERSONER MED HANDICAP STATISTISK OPGØRELSE OVER PERSONER MED VIDTGÅENDE HANDICAP 1. Data Kort introduktion
Læs mereVedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut Peqqitssutsimullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie og Sundhed Landstingets Familieudvalg Vedr. Plejefamilier i relation
Læs mereAnbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.
Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27
Læs mereNaalakkersuisut ser det som en særligt prioriteret indsats, at Selvstyret altid har det nødvendige antal landsdækkende institutionspladser.
Døgninstitutionernes Årsberetning 2013 1 Indhold Indledning... 3 Departement for Familie og Justitsvæsen... 4 Organisering... 4 Afdelingen i Danmark... 4 Institutionerne... 5 Ny magtanvendelseslov... 6
Læs mereEn karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse
Det tværgående arbejde med at støtte de unge mod det gode liv En karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse Udarbejdet i samarbejde med Analyse, Viden & Strategi November 2017 Indhold
Læs mereNetværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen
Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave
Læs mereRejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen
Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig
Læs mereKommuneqarfik Sermersooq
Kommuneqarfik Sermersooq MI - Meeqqanut Ilaqutariinnullu Ataatsimiititaq / Udvalg for Børn og Familie (180509 - Ordinært møde) 09-05-2018 14:00 Kommunalbestyrelsessalen Mødeindhold Punkt Side Punkt 0:
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs merePressemøde den 31. maj 2016
Pressemøde den 31. maj 2016 Martha Lund Olsen Naalakkersuisoq for Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen Martha Lund Olsen / Præsentation af ny lov og redegørelse
Læs mereÅrsberetning 2007 For Det private børnehjem. Inuuneq Meeraq Pinngortitarlu IMP ApS
Årsberetning 2007 For Det private børnehjem Inuuneq Meeraq Pinngortitarlu IMP ApS. 1 Årsberetning 2007 For Det private børnehjem Inuuneq Meeraq Pinngortitarlu (IMP) Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse
Læs mereEvalueringsdesign. Projekt Hirtshals. Lige muligheder for alle børn og unge
Evalueringsdesign Projekt Hirtshals Lige muligheder for alle børn og unge Evalueringsdesign af Projekt Hirtshals Lige muligheder for alle børn og unge I Hjørring Kommune har man siden 2011 arbejdet med
Læs mereEVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS
EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som
Læs mereKommuneqarfik Sermersooq
Kommuneqarfik Sermersooq MI - Meeqqanut Ilaqutariinnullu Ataatsimiititaq / Udvalg for Børn og Familie (170913 Ordinær møde) 13-09-2017 14:00 Kommunalbestyrelsessalen Mødeindhold Punkt Side Punkt 0: Forside
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.
Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende
Læs mereDen ekstraordinære ledighedsindsats 2012-2015
Den ekstraordinære ledighedsindsats 2012-2015 Selvstyret har bevilget 20 mio. kr. Kommunerne er medfinansierende med 10 mio. kr. Indsatsen er forankret kommunalt Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod 08-01-2016
Læs mereFORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA?
30 Maj 2017, Oplæg ved Socialstyrelsens temaseminar i partnerskabsnetværket FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA? 2 DET VIL JEG SNAKKE OM: 1 Det kontrafaktiske
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015
Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.
Læs mereTale til samråd i SOU om netværksanbringelser
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser [Det talte ord gælder] Der er stillet tre spørgsmål, som jeg vil besvare her
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereFamilieplejeundersøgelse
Familieplejeundersøgelse August & September 2012 1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske om, at kvaliteten
Læs mereStatus på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund
Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Olsen Marts 2014 Status førtidspensionsreformen Marts
Læs mereKom i form med Barnets reform. Velkommen til 2. møde i ledernetværket
Kom i form med Barnets reform Velkommen til 2. møde i ledernetværket Dagens program 9.30 Velkomst og introduktion til dagen Kort oplæg om de politiske intentioner og indholdet i Barnets Reform om familieplejeområdet
Læs mereIlaqutariinnermut Pisortaqarfik - Familiedirektoratet Døgninstitutionernes Årsberetning 2006
Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik - Familiedirektoratet Døgninstitutionernes Årsberetning 2006 FM 2007 J.nr.: 42.30 Indholdsfortegnelse side Afsnit 1. Indledning 5 Afsnit 2. Sammenfatning og hovedkonklusioner
Læs mereHvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen.
Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. I forbindelse med oprettelsen af den landsdækkende forening INOOQAT besluttede foreningen at afdække
Læs mereNamminersornerullutik Oqartussat * Grønlands Hjemmestyre Box 260 * DK-3900 Nuuk * Tlf * Fax *
Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed Namminersornerullutik Oqartussat * Grønlands Hjemmestyre Box 260 * DK-3900 Nuuk * Tlf. 34 50 00 * Fax 32 45
Læs mereInternt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Emne: 6 myter på anbringelsesområdet Med baggrund i register-data fra Danmarks Statistik, Ankestyrelsen og særudtrukket data fra Rockwool-
Læs merekoldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls
Læs mereOplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI
4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,
Læs mereUndersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet
Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?
Læs mereForskningsresultater om effekter af anbringelsestyper
Til Familie- og Socialudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Socialafdelingen/Kvalitetsenheden Sagsnr./Dok.nr. 2014-13095 / 2014-13095-15 Kvalitetsenheden Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro
Læs mereRedegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier
Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Børneudvalget besluttede i sit møde den 2. februar 2015 at få forelagt en
Læs mereNakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen
Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet
Læs mereServiceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.
Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereBoligsikring. Modtagere af Boligsikring i december
Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er
Læs mere10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet
30. marts 2012 10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet Når børn og unge anbringes uden for hjemmet, er det altafgørende for
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen
BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap
Læs mereHvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner
Pædagogisk Indblik 01 01 Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Af Kirsten Elisa Petersen 1 Hvilke børn taler vi om, når vi taler om børn i udsatte positioner? Hvorfor
Læs mereHelhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i
Læs mereIlaqutariinnermut Pisortaqarfik - Familiedirektoratet Døgninstitutionernes Årsberetning 2005
Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik - Familiedirektoratet Døgninstitutionernes Årsberetning 2005 FM 2006 J.nr.: 42.30 2 Indholdsfortegnelse side Afsnit 1. Indledning 5 Afsnit 2. Sammenfatning og hovedkonklusioner
Læs mereKalaallit Røde Korsiat 2018 I samarbejde med Ilisimatusarfik & Icelandic Red Cross. sårbarhedsanalyse
Kalaallit Røde Korsiat 2018 I samarbejde med Ilisimatusarfik & Icelandic Red Cross sårbarhedsanalyse Kalaallit Røde Korsiat 2018 Sponsoreret af Icelandic Red Cross Design & layout: m.m grafisk Tryk: Lasertryk
Læs mereHvordan kan man evaluere effekt?
Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle
Læs mereBoligstatistik 2010:2. Boligstatistik
Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...
Læs mereDepartementet for Familie og Sundhed Døgninstitutionernes Årsberetning 2007
Departementet for Familie og Sundhed Døgninstitutionernes Årsberetning 2007 FM 2008 J.nr.: 42.30 Indholdsfortegnelse side Afsnit 1. Indledning 3 Afsnit 2. Sammenfatning og hovedkonklusioner 4 Afsnit 3.
Læs mereOvergreb mod børn og unge
Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,
Læs mereInddragelse af pårørende som informanter. Socialtilsynenes erfaringer fra projekt Inddragelse af pårørende
Inddragelse af pårørende som informanter Socialtilsynenes erfaringer fra projekt Inddragelse af pårørende som informanter Januar 2019 Introduktion Socialstyrelsen anbefaler, at socialtilsynene i et risikobaseret
Læs merebehov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010
Elever med særlig behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen nr. 8 af 21. maj 2002 Ilulissat 10. 13. november 2010 Psykolog Marianne Olsen, PPR-Sisimiut Konsulent
Læs mereBilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:
Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen
Læs mereForslag til ændring i tilbud ved Børn, unge og Familiecentret Hjørring kommune Nyt udredningstilbud
Forslag til ændring i tilbud ved Børn, unge og Familiecentret Hjørring kommune Nyt udredningstilbud DATO Kort beskrivelse af forslag til nyt behandlingstilbud Sidst rettet Udredningsopgaverne skal fremover
Læs mereSociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv
Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,
Læs mereIndhold. Vejledning vedr. den sociale investeringsfond
Vejledning vedr. den sociale investeringsfond Indhold Formål... 2 Baggrund... 2 Generelt om fonden... 2 Målgruppe... 2 Hvem kan ansøge om midler fra fonden?... 3 Hvad kan der søges midler til?... 3 Kriterier
Læs mereEVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI
EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI PLAN 1. Intro til evaluering 2. Formål/anvendelse 3. Konkrete evalueringsmodeller og metoder i en klinisk undervisningskontekst
Læs mereUNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE
UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at
Læs mereSocialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014
Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang
Læs mereDepartementet for Familie og Sundhed Døgninstitutionernes Årsberetning 2007
Departementet for Familie og Sundhed Døgninstitutionernes Årsberetning 2007 FM 2008 J.nr.: 42.30 Indholdsfortegnelse side Afsnit 1. Indledning 3 Afsnit 2. Sammenfatning og hovedkonklusioner 4 Afsnit 3.
Læs mereGrønlands Idrætsforbund
Grønlands Idrætsforbund 2016-2019 V i s i o n e n H e l e G r ø n l a n d e r e n g a g e r e t i i d r æ t t e n. I d r æ t e r f o r A L L E i G r ø n l a n d Identitet Grønlands Idrætsforbund vil være
Læs mereBeskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge
Børne- og Familierådgivningen Ungeenheden Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge 2 Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge i henhold
Læs mereÆndring af Trianglen analyser og vurderinger på basis af arbejdet i styregruppen mv.
Sagsnr.: 2016/0003469 Dato: 26. maj 2016 Titel: Ændring af Trianglen analyser og vurderinger på basis af arbejdet i styregruppen mv. Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Halsnæs Kommune er i gang med
Læs mereIlaqutariinnermut Pisortaqarfik - Familiedirektoratet Døgninstitutionernes Årsberetning 2003
Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik - Familiedirektoratet Døgninstitutionernes Årsberetning 2003 FM 2004 J.nr.: 42.30 Indholdsfortegnelse Afsnit 1. Indledning side 4 Afsnit 2. Sammenfatning og hovedkonklusioner
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereAnalyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 415 Offentligt Sagsnr. 2018-2515 Doknr. 566281 Dato 15-05-2018 Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Læs mereDrømmen om et bedre liv i Danmark. - en undersøgelse blandt unge grønlændere i Københavns udsattemiljø
Drømmen om et bedre liv i Danmark - en undersøgelse blandt unge grønlændere i Københavns udsattemiljø Grafitti på Sundholm, 2018 Baggrund for undersøgelsen Fagfolk har i de seneste år observeret en øget
Læs mereFormalisera eldsjälarna!
Formalisera eldsjälarna! Huvudresultatet från en utvärdering af nio grönlänska familjecentraler Christina W. Schnohr, M.Sc. folkhälsovetenskab, PhD Grønland 56.749 (pr. 1. januar 2012) Det 13. største
Læs mereProjektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.
Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer
Læs mere