Fra gråt til blåt Regn med kvalitet. Stormøde i Vand i Byer, 28. september 2014

Transkript

1 Fra gråt til blåt Regn med kvalitet Stormøde i Vand i Byer, 28. september 2014

2 Salt og LAR A. Skrækken for at LAR kan føre til grundvandsforurening er generelt overdrevet B. Vejvand med salt bør generelt ikke nedsives gennem LAR-anlæg C. Mange steder kan vejsalt umuligt skabe et problem. Andre steder er det vigtigt at være forsigtig. 33% 33% 33% Skrækken for at LAR kan... Vejvand med salt bør ge... Mange steder kan vejsal...

3 Når jeg tænker på vejvand er jeg mest bekymret for vandets indhold af A. Tungmetaller B. Pesticider og PAH er C. Fosfor D. Sygdomskim (bakterier, vira) E. Salt F. Hvem kan være bange for vandpytvand? 17% 17% 17% 17% 17% 17% Tungmetaller Pesticider og PAH er Fosfor Sygdomskim (bakterier, v... Salt Hvem kan være bange fo...

4 Vores viden om regnafstrømningens forureningsindhold er generelt A. Godt belyst og det er fjollet at bruge penge på flere analyser B. Nogenlunde belyst, især fra den internationale litteratur, men vi har brug for at kende niveauerne i dansk kontekst C. Dårligt belyst, og Danmark bør stramme gevaldigt op med måleprogram og systematisk registrering af data Godt belyst og det er fjol... 33% 33% 33% Nogenlunde belyst, især... Dårligt belyst, og Danma..

5 I hvilken grad er forureningen i den urbane regnafstrømning skadelig for vandløb og andre overflade-recipienter? A. I høj grad. Indholdet af miljøfremmede stoffer og tungmetaller forhindrer vandløbene i at opnå god økologisk tilstand B. I nogen grad, ifølge den internationale litteratur. Der er dog kun få undersøgelser. C. Det vides ikke. De fleste bynære vandløb har det hårdt, og det er svært at skelne de forskellige faktorer fra hinanden D. Lille grad. Hvis det var så farligt ville man nok have sat en stopper for de mange separate udledninger I høj grad. Indholdet af m... 25% 25% 25% 25% I nogen grad, ifølge den i... Det vides ikke. De fleste... Lille grad. Hvis det var så...

6 I hvilken grad er forureningen i den urbane regnafstrømning skadelig for grundvandet? A. I høj grad. Vi skal tænke os godt om før vi giver en nedsivningstilladelse, og så vidt muligt stille krav om rensning og dokumentation B. I nogen grad, men alt afhængig af forureningsgrad og de hydrogeologiske forhold. Mange steder er det ok. C. Ubetydelig. Der foregår massiv nedsivning allerede, f.eks. Via faskiner og permeable belægninger på p-pladser, langs veje i det åbne land osv. I høj grad. Vi skal tænke.. 33% 33% 33% I nogen grad, men alt af... Ubetydelig. Der foregår...

7 Er det vigtigt at udvikle teknologier til rensning af regnafstrømning? A. Nej. Regnafstrømning behøver ikke rensning. B. Nej. Vi har allerede en række velegnede teknologier C. Ja. De teknologier der findes er for dyre i energi, kemikalier, membraner og/eller drift, til at de er egnede til regnvand 33% 33% 33% Nej. Regnafstrømning b... Nej. Vi har allerede en r... Ja. De teknologier der fin...

8 Salt som showstopper grundvand, planter

9 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Vejsalt Er dårligt for processerne på renseanlæg Øger dannelsen af rust Øger udvaskning af problemstoffer, f.eks. Tungmetaller Risiko for grundvandsforringelse Er toksisk for planter og dyr i høje koncentrationer

10 Grundvand ELLER planter?

11 Når jeg tænker på saltproblemet tænker jeg først og fremmest A. Ødelagt grundvand B. Døde planter C. Begge dele 33% 33% 33% Ødelagt grundvand Døde planter Begge dele

12 Enhedens navn Håndtering af grundvandsbekymringen Mængden af salt skal ses i forhold til grundvandsmagasinets størrelse Det er relativt let at fjerne en evt. forurening, for saltet vil ved diffusion forsvinde af sig selv. Vurdering af risiko for forurening af grundvandsmagasin vil kræve hydrogeologisk model

13 Enhedens navn Vurdering fra GEUS m.fl. Det øverste danske grundvand påvirkes af klorid fra kilder på jordoverfladen som f.eks. vejsaltning, atmosfærisk nedfald og landbrugsgødning. Det kræver flere fremtidige kemiske analyser af grundvandet af indikatorstoffer for at kunne afgøre mere præcis, hvor stor en rolle vejsaltningen spiller for forureningen af det øverste grundvand med klorid. Det vurderes, at klorid fra vejsaltning ikke udgør et større regionalt eller nationalt problem for grundvandskvaliteten i Danmark. Men saltningen kan lokalt forøge kloridindholdet væsentligt i trafikintensive områder, hvor der bruges meget vejsalt. Viden om aktuelle tab af salt fra vejene er sparsom. Der er et behov for feltundersøgelser i et større byområde for bedre at kunne vurdere vejsaltningens præcise effekter på grundvandet. Fra: Er vejsalt en trussel mod grundvandet, 2010, B. Hansen et al., GEUS

14 Enhedens navn Salt og vegetation Vores viden er baseret på skader på træer og buske langs veje Denne viden skal overføres til LAR-anlæg (vejbede)

15 Enhedens navn Hvordan skader salt planterne? 1.Saltsprøjt rammer blade og nåle direkte Fører til svidninger, og i værste tilfælde plantens død

16 Enhedens navn 2.Overfladeafstrømning----siver ned til rødderne Udtørring af planterne, nedsat/forkrøblet vækst, ved høje koncentrationer død

17 Enhedens navn Hvad kan man gøre? 1.Undgå salt 2.Vælge løvfældende arter, eller arter der visner ned 3.Skylle jorden grundigt ud (måske sker dette automatisk)

18 Enhedens navn Løsning 1: Undgå salt 1.Kun sommer-regn til LAR-anlæg (Gladsaxe Nordvand) 2.Erstatte NaCl med CMA (calcium-magnesium-acetat), urea eller grus spjæld til kloak åbnes om vinteren

19 Enhedens navn Løsning 2: Salt-robuste planter Træer og buske ofte ikke velegnede i vejbede (dårlige oversigtsforhold, risiko for præferencestrømning) En del planter kan tåle høje koncentrationer (planter fra strandenge), men er typisk afhængig af barske kystforhold året rundt. Udvalget er ikke stort. Vælge planter, der visner ned om vinteren/ smider bladene

20 Enhedens navn Løsning 3: Udvaske saltet ved at skylle bedet igennem Anbefaling for at beskytte vejtræer: Vand med 35 L/m2 om foråret (Dragsted, 1988: Undersøgelse af nogle løvtræers reaktion på saltbelastning. Skovbrugsinstituttet, KVL, Fonden for træer og miljø) Mon ikke dette sker automatisk i de fleste LAR-anlæg, der jo typisk har et stort opland tilknyttet?