Værdier som kriterier Gør vi det, vi siger, vi gør?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værdier som kriterier Gør vi det, vi siger, vi gør?"

Transkript

1

2 1

3 2

4 3

5 Formålet med evalueringen af kerneområdet Skolens profil og undervisningstilbud er, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, at få indblik i den kontekst som skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere og kvalitetssikre det overordnende undervisningstilbud. Værdier som kriterier Alfa og omega for alle frie grundskoler er den enkelte skoles værdigrundlag. Værdigrundlaget skal eksplicit fremgå af skolens hjemmeside sammen med skolens vedtægter. Den frie grundskole må i modsætning til en folkeskole gerne drives ud fra bestemte værdier. Det kan fx være et religiøst, politisk eller pædagogisk værdigrundlag. Man møder på de frie grundskoler hele viften af pædagogiske holdninger til børns læring og udvikling, lige fra traditionsbestemt realskoleundervisning til frigørende, barnecentreret pædagogik. Det, at frie grundskoler står for noget, har særlige holdninger til det at lave skole, måder at gøre tingene på - at de er et reelt alternativ - er sektorens frihed og eksistensberettigelse. Selvevalueringen af samtlige kerneområder indebærer en vurdering, og dermed inddrager den implicit eller eksplicit værdier. Værdier danner grundlaget for at udpege nogle evalueringskriterier. Det er nødvendigt at kunne eksplicitere og konkretisere skolens værdigrundlag og indsatsområder eller dele heraf, så det kan danne afsæt for kvalitetsevalueringen og kvalitetssikringen. Gør vi det, vi siger, vi gør? Når man skal evaluere Skolens profil og undervisningstilbud, er der tre ting, man med fordel kan sætte fokus på: Er der sket ændringer i skolens profil og undervisningstilbud og hvorfor? Er skolen tilfreds med det, den siger, den gør? Gør skolen det, den siger den gør? Skolens profil og undervisningstilbud omhandler de overordnede strategiske rammer. Værdierne gør først en forskel, når det er værdier i brug og ikke blot i teorien. Forståelsen af de grundlæggende værdier og ændringer sker kun, hvis folk har ejerskab til det nye. 4

6 Hvem skal have det koordinerende ansvar for gennemførelse af selvevalueringen af kerneområdet? Hvem skal sidde i et evt. understøttende procesudvalg? Hvornår forventes de forskellige faser af evalueringen af være gennemført? Hvem har interesse i evalueringen af Skolens profil og undervisningstilbud, og hvem bliver berørt af den? Hvordan besvares de undersøgelsesspørgsmål, som er en del af selvevalueringsmodellen omkring Skolens profil og undervisningstilbud (Fase 1)? Hvordan undersøges status? Dataindsamlingen kan fx ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Er der øvrige undersøgelsesspørgsmål, der kunne være aktuelle eller interessante at stille i sammenhængen Skolens profil og undervisningstilbud, som skolen selv vil formulere? Hvem evaluerer Skolens profil og undervisningstilbud på baggrund af resultatet af undersøgelsesfasen? Hvem fortolker resultatet? Nødvendige (beslutnings)kompetencer eller erfaringer? Hvilke kriterier kan lægges til grund for vurderingen af evalueringen af Skolens profil og undervisningstilbud? Valg af indikatorer, tegn, succeskriterier. Hvem forudsættes at skulle beslutte skolens målsætninger fremadrettet vedr. Skolens profil og undervisningstilbud på baggrund af evalueringen? Hvem forudsættes at skulle fastlægge handleplan vedr. Skolens profil og undervisningstilbud for at nå målsætningerne på baggrund af evalueringen? Hvem tager det overordnede ansvar for intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for området Skolens profil og undervisningstilbud? Hvem tager det overordnede ansvar for evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Skolens profil og undervisningstilbud løbende og efterfølgende? Hvem tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Skolens profil og undervisningstilbud? 5

7 På baggrund af en række fastlagte spørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Skolens profil og undervisningstilbud og skolens egne eventuelle tilføjelser, undersøges skolens praksis og status på området her og nu. Dataindsamlingen kan ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Skolens praksis her og nu Fastlagte undersøgelses- og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Skolens profil og undervisningstilbud. Hvad er skolens værdigrundlag / formål / profil? Hvor mange elever har skolen? (5. september-tal). Hvad er skolens samlede antal lærere? (Antal personer og fuldtidsstillinger). Hvilke fag, på hvilke klassetrin, tilbyder skolen? Hvordan er skolens organisering? (Afdelinger, klassetrin, hold, grupper). Aflægger skolen folkeskolens prøver? Er skolen helt prøvefri? Er skolen prøvefri i historie? Er skolen prøvefri i kristendom? Følges folkeskolens Fælles måls endelige kompetencemål (slutmål) i alle fag? Følges folkeskolens kompetencemål, brudt ned i færdigheds- og vidensmål, henover skoleforløbet (delmål) i henholdsvis dansk, matematik, engelsk, geografi, biologi, fysik/kemi? Eller fastsætter skolen selv sine delmål i henholdsvis dansk, matematik, engelsk, geografi, biologi, fysik/kemi? Følges folkeskolens læseplaner eller har skolen selv formuleret sine undervisningsplaner på fagområder eller på enkeltfag? Skolens egne undersøgelsesspørgsmål til at belyse skolens praksis og status på kerneområdet. 6

8 Fase 2. Evalueringen. Vurdering. På baggrund af skolens undersøgelse af status og besvarelse af undersøgelsesspørgsmål kan skolen evaluere kerneområdet: Hvad er vi tilfredse med? Hvad gør vi godt? Hvad er vi knapt så tilfredse med? Lever vi op til det, vi siger, vi gør? Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Refleksion over resultater af evaluering af kerneområdet set i forhold til skolens kontekst. Hvad har skolen lært ved at undersøge sin praksis og status? Hvad har skolen lært af evalueringen? Er skolens nuværende profil og undervisningstilbud forbundet med skolens syn på kvalitet? Fase 4. Målsætning. På baggrund af evalueringen har skolen måske lært, at der er noget, den gør godt og gerne vil værne om? Den har måske også lært, at der er noget, den finder nødvendigt at forbedre? Hvor vil skolen bringes hen? Hvad er skolens målsætning eller målsætninger for området Skolens Profil og undervisningstilbud på baggrund af evalueringen? Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. For at nå målene vil der eventuelt være områder, skolen finder det vigtigt at sætte særligt fokus på. Det kan også være nødvendigt med konkrete tiltag. Hvordan når skolen sine mål for området? Hvilke handlinger skal foretages for at nå målene? Hvem skal gøre noget? Hvornår skal der ske noget? Hvornår forventes delmål eller målet at være nået? Fase 6. Kommunikation dokumentation. Der skal ske en intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for kerneområdet Skolens Profil og undervisningstilbud. Resultatet af selvevalueringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Skolen er forpligtet på minimum at offentliggøre: Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Fase 4. Målsætning. Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. Fase 7. Evaluering af proces og fastholdelsesplan frem mod næste evaluering. Der bør laves en evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Skolens profil og undervisningstilbud. Det bør besluttes, hvem der tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Skolens profil og undervisningstilbud. 7

9 8

10 Formålet med evalueringen af kerneområdet, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, er at få indblik i skolens arbejde omkring elevernes standpunkt og elevernes udbytte af undervisningen. Ligeledes i hvilke metoder skolen bruger til at lave denne vurdering. Formålet er også at få indblik i, hvordan skolen arbejder med at underrette og inddrage eleverne og forældrene om synet på elevernes udbytte af skolegangen. Skolens evalueringsmetoder Hvilke evalueringsmetoder bruger skolen til at vurdere elevernes udbytte af undervisningen? Det kan være almindelige test, prøver og opgaver i skolen fx de nationale test, der sætter fokus på læring og udvikling. Der kan evt. føres elevlogbog, der skaber refleksion hos eleverne, dokumentation af læring og forankring. Formentlig er der ingen skole, der vurderer udbyttet på baggrund af formodninger. Hvilke evalueringsmetoder benytter man systematisk på skolen? Hvilke evalueringsmetoder benytter man i de enkelte fag m.v.? Inddragelse af elever Mange evalueringsmetoder eller evalueringsværktøjer involverer den enkelte elev. Hvordan og hvor ofte inddrager skolen eleverne i evalueringen af deres eget faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Forskning viser, at feedback - fra lærer til elev og fra elev til lærer giver en høj læringseffekt. Inddragelse af forældre Hvordan og hvor ofte inddrager skolen forældrene i evalueringen af deres børns faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Inddragelse af forældrene handler bl.a. om, hvad forældrene kan gøre, hvad skolen kan gøre, og hvad eleven kan gøre. Samarbejdet mellem lærerne og videndeling Hvordan fungerer samarbejdet mellem lærerne om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Hvordan foregår videndelingen blandt lærerne med det formål, at undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger, så eleven så vidt muligt tilegner sig de kompetencer, der følger af de fastsatte undervisningsmål? Underretning om standpunkt og udbytte af undervisningen Skolen skal regelmæssigt orientere forældrene og eleverne om skolens syn på elevens udbytte af undervisningen. Skole/hjem-samtalerne kan være udgangspunkt for denne orientering, men det kan også være elevplaner, karakterbøger m.v. Når det kommer til evalueringen af skolens orientering af forældrene og eleverne, er det værd at holde sig for øje, at skolen og skolens lærere må kunne give en saglig og faglig feedback i forhold til elevernes læreprocesser. Skolen og skolens lærere må kunne give en saglig og faglig bedømmelse af de resultater, eleverne opnår i deres skolearbejde. Desuden dokumentation, der fastholder resultaterne og udbyttet af skolens undervisning til gavn for eleverne, læreren og forældrene. Elevernes faglige standpunkt Vurderingen af elevernes generelle og fagspecifikke standpunkt, skal uanset fag ses i forhold til fagets mål. Altså: Er målene nået? For nogle skoler kan undersøgelserne, der danner baggrund for vurderingen, foretages på baggrund af de givne standpunktskarakterer, testresultater og prøveresultater. Findes der et vigtigere og mere interessant spørgsmål for en skole end det, om eleverne faktisk lærer det de skal? 9

11 Hvem skal have det koordinerende ansvar for gennemførelse af selvevalueringen af kerneområdet? Hvem skal sidde i et evt. understøttende procesudvalg? Hvornår forventes de forskellige faser af evalueringen af være gennemført? Hvem har interesse i evalueringen af Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen og hvem bliver berørt af den? Hvordan besvares de undersøgelsesspørgsmål, som er en del af selvevalueringsmodellen omkring Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen (Fase 1)? Hvordan undersøges status? Dataindsamlingen kan fx ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Er der øvrige undersøgelsesspørgsmål, der kunne være aktuelle eller interessante at stille i sammenhængen Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen, som skolen selv vil formulere? Hvem evaluerer Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen på baggrund af resultatet af undersøgelsesfasen? Hvem fortolker resultatet? Nødvendige (beslutnings)kompetencer eller erfaringer? Hvilke kriterier kan lægges til grund for vurderingen af evalueringen af Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Valg af indikatorer, tegn, succeskriterier. Hvem forudsættes at skulle beslutte skolens målsætninger fremadrettet vedr. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen på baggrund af evalueringen? Hvem forudsættes at skulle fastlægge handleplan vedr. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen for at nå målsætningerne på baggrund af evalueringen? Hvem tager det overordnede ansvar for intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for området Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Hvem tager det overordnede ansvar for evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen løbende og efterfølgende? Hvem tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? 10

12 På baggrund af en række fastlagte spørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen og skolens egne eventuelle tilføjelser, undersøges skolens praksis og status på området her og nu. Dataindsamlingen kan ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Skolens praksis her og nu Fastlagte undersøgelses- og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Hvilke evalueringsmetoder benytter skolen til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Hvordan og hvor ofte anvendes de i fagene og på de enkelte klassetrin? Hvordan og hvor ofte inddrager skolen eleverne i evalueringen af deres eget faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Hvordan og hvor ofte inddrager skolen forældrene i evalueringen af deres barns faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Hvordan og hvor ofte inddrages de øvrige lærere i elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Hvordan og hvor ofte underretter skolen elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Hvad er elevernes generelle standpunkt? Hvad er skolens vurdering af elevernes generelle faglige standpunkt? Hvad er elevernes standpunkt i faget dansk? Hvad er skolens vurdering af elevernes faglige standpunkt i faget dansk? Hvad er elevernes standpunkt i faget matematik? Hvad er skolens vurdering af elevernes faglige standpunkt i faget matematik? Hvad er elevernes standpunkt i faget engelsk? Hvad er skolens vurdering af elevernes faglige standpunkt i faget engelsk? Hvad er elevernes standpunkt i faget historie, hvis skolen er prøvefri i historie? Hvad er skolens vurdering af elevernes faglige standpunkt i historie, hvis skolen er prøvefri i historie? Skolens egne undersøgelsesspørgsmål til at belyse skolens praksis og status på kerneområdet. 11

13 Fase 2. Evalueringen. Vurdering. På baggrund af skolens undersøgelse af status og besvarelse af undersøgelsesspørgsmål kan skolen evaluere kerneområdet: Hvad er vi tilfredse med? Hvad gør vi godt? Hvad er vi knapt så tilfredse med? Lever vi op til det, vi siger, vi gør? Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Refleksion over resultater af evaluering af kerneområdet set i forhold til skolens kontekst. Hvad har skolen lært ved at undersøge sin praksis og status? Hvad har skolen lært af evalueringen? Er skolens nuværende arbejde med Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen forbundet med skolens syn på kvalitet? Fase 4. Målsætning. På baggrund af evalueringen har skolen måske lært, at der er noget, den gør godt og gerne vil værne om? Den har måske også lært, at der er noget, den finder nødvendigt at forbedre? Hvor vil skolen bringes hen? Hvad er skolens målsætning eller målsætninger for området Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen på baggrund af evalueringen? Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. For at nå målene vil der eventuelt være områder, skolen finder det vigtigt at sætte særligt fokus på. Det kan også være nødvendigt med konkrete tiltag. Hvordan når skolen sine mål for området? Hvilke handlinger skal foretages for at nå målene? Hvem skal gøre noget? Hvornår skal der ske noget? Hvornår forventes delmål eller målet at være nået? Fase 6. Kommunikation dokumentation. Der skal ske en intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for kerneområdet Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Resultatet af selvevalueringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Skolen er forpligtet på minimum at offentliggøre: Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Fase 4. Målsætning. Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. Fase 7. Evaluering af proces og fastholdelsesplan frem mod næste evaluering. Der bør laves en evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Det bør besluttes, hvem der tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. 12

14 13

15 Formålet med evalueringen af kerneområdet Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, er at få indblik i skolens arbejde med undervisningsmålene. En fri grundskoles undervisning skal stå mål med den, der gives i folkeskolen. Det betyder i princippet, at en elev, der har gået på en fri grundskole skal have den samme viden, de samme færdigheder og de samme kompetencer, som hvis eleven havde gået i folkeskolen. Vejen dertil beslutter den frie grundskole selv. Heri ligger en af mulighederne for at være et reelt alternativ. Skolens arbejde med målkravene En fri grundskole skal sikre, at der er en helt klar sammenhæng mellem den undervisning, der foregår på skolen hver dag, og de mål og planer, skolen har for undervisningen. Skolens praksis skal hænge tæt sammen med skolens mål og planer. En fri grundskole kan vælge at følge folkeskolens Fælles mål helt eller delvist. Den kan også formulere sine egne undervisningsmål. Der stilles krav om faglige discipliner og slutmål inden for det humanistiske, det praktisk/musiske og det naturvidenskabelige område. Der stilles desuden krav om specifikke planer (delmål) for fagene dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi. I tillæg til dette, skal der udarbejdes undervisningsplaner, der gør det sandsynligt, at skolens undervisning både agter at lede og faktisk fører mod de endelige mål. Målene i den konkrete undervisning Implicit eller eksplicit skal skolens undervisningsmål inddrages i den konkrete undervisning. Sker det gennem lærerens planlægning af undervisningen i årsplaner, forløbsplaner, ugeplaner, timeplaner, planer for den enkelte elev? Sker det via bevidst inddragelse af eleverne i målene, der skal nås for forløbet? Ved alle elever, hvad der er målet for undervisningen? Arbejdes der med målstyret undervisning, således at målet for undervisningen er det grundlæggende element i forberedelsen af undervisningsforløbet? Når eleverne målene? Hvordan sikrer skolen, at eleverne lærer det, de skal? Benytter skolen sin viden om elevernes standpunkt i sin evaluering af, om undervisningen faktisk leder frem mod de fastlagte undervisningsmål? 14

16 Hvem skal have det koordinerende ansvar for gennemførelse af selvevalueringen af kerneområdet? Hvem skal sidde i et evt. understøttende procesudvalg? Hvornår forventes de forskellige faser af evalueringen af være gennemført? Hvem har interesse i evalueringen af Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse og hvem bliver berørt af den? Hvordan besvares de undersøgelsesspørgsmål, som er en del af selvevalueringsmodellen omkring Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse (Fase 1)? Hvordan undersøges status? Dataindsamlingen kan fx ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Er der øvrige undersøgelsesspørgsmål, der kunne være aktuelle eller interessante at stille i sammenhængen Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse, som skolen selv vil formulere? Hvem evaluerer Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse på baggrund af resultatet af undersøgelsesfasen? Hvem fortolker resultatet? Nødvendige (beslutnings)kompetencer eller erfaringer? Hvilke kriterier kan lægges til grund for vurderingen af evalueringen af Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse? Valg af indikatorer, tegn, succeskriterier. Hvem forudsættes at skulle beslutte skolens målsætninger fremadrettet vedr. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse på baggrund af evalueringen? Hvem forudsættes at skulle fastlægge handleplan vedr. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse for at nå målsætningerne på baggrund af evalueringen? Hvem tager det overordnede ansvar for intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for området Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse? Hvem tager det overordnede ansvar for evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse løbende og efterfølgende? Hvem tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse? 15

17 På baggrund af en række fastlagte spørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse og skolens egne eventuelle tilføjelser, undersøges skolens praksis og status på området her og nu. Dataindsamlingen kan ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Skolens praksis her og nu Fastlagte undersøgelses- og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Følger skolen folkeskolens Fælles mål fuldt ud? Følger skolen folkeskolens Fællesmål delvis? Har skolen ændret på fag i den forudgående periode, så fælles mål kun følges delvis? Fastsætter skolen sine egne slutmål? I hvilke fag/fagområder fastsætter skolen selv sine slutmål? Hvem er inddraget i fastlæggelsen af disse slutmål? Har skolen ændret på sine slutmål i den forudgående periode? Fastsætter skolen sine egne delmål? I hvilke fag/fagområder fastsætter skolen selv sine delmål? Hvem er inddraget i fastlæggelsen af disse delmål? Har skolen ændret på sine delmål i den forudgående periode? 16

18 Udarbejder skolen sine egne undervisningsplaner? I hvilke fag/fagområder udarbejder skolen sine egne undervisningsplaner? Hvem er med i udarbejdelsen af disse undervisningsplaner? Har skolen ændret på sine delmål i den forudgående periode? Hvordan inddrager skolen undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de humanistiske fag? Hvordan inddrager skolen undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de naturfaglige fag? Hvordan inddrager skolen undervisningsmålene i den konkrete undervisning med eksempler fra de praktisk/musiske fag? Hvordan sikrer skolen, at undervisningen faktisk leder frem mod de fastlagte undervisningsmål? Hvordan benytter skolen sin viden om elevernes standpunkt på de enkelte trinniveauer, i henholdsvis dansk, matematik og engelsk, i sin evaluering af, om undervisningen faktisk leder frem mod de fastlagte undervisningsmål? Skolens egne undersøgelsesspørgsmål til at belyse skolens praksis og status på kerneområdet. 17

19 Fase 2. Evalueringen. Vurdering. På baggrund af skolens undersøgelse af status og besvarelse af undersøgelsesspørgsmål kan skolen evaluere kerneområdet: Hvad er vi tilfredse med? Hvad gør vi godt? Hvad er vi knapt så tilfredse med? Lever vi op til det, vi siger, vi gør? Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Refleksion over resultater af evaluering af kerneområdet set i forhold til skolens kontekst. Hvad har skolen lært ved at undersøge sin praksis og status? Hvad har skolen lært af evalueringen? Er skolens nuværende arbejde med forbundet med skolens syn på kvalitet? Fase 4. Målsætning. På baggrund af evalueringen har skolen måske lært, at der er noget, den gør godt og gerne vil værne om? Den har måske også lært, at der er noget, den finder nødvendigt at forbedre? Hvor vil skolen bringes hen? Hvad er skolens målsætning eller målsætninger for området på baggrund af evalueringen? Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. For at nå målene vil der eventuelt være områder, skolen finder det vigtigt at sætte særligt fokus på. Det kan også være nødvendigt med konkrete tiltag. Hvordan når skolen sine mål for området? Hvilke handlinger skal foretages for at nå målene? Hvem skal gøre noget? Hvornår skal der ske noget? Hvornår forventes delmål eller målet at være nået? Fase 6. Kommunikation dokumentation. Der skal ske en intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for kerneområdet Resultatet af selvevalueringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Skolen er forpligtet på minimum at offentliggøre: Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Fase 4. Målsætning. Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. Fase 7. Evaluering af proces og fastholdelsesplan frem mod næste evaluering. Der bør laves en evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Det bør besluttes, hvem der tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af 18

20 19

21 Formålet med evaluering af kerneområdet, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, er at få indblik i, hvordan skolen i sit samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling. Der sættes fokus på, hvordan skolen tilrettelægger undervisningen, så den fremmer elevernes alsidige personlige udvikling, og hvordan skolen i sine øvrige aktiviteter fremmer elevens alsidige personlige udvikling. Tre fokusområder Der kan med fordel sættes fokus på tre områder i evalueringen: Elevens lyst til at lære mere: Trivsel, undervisningsmiljø, udfordringer, meningsfuldhed, motivation Elevens mulighed for at lære på forskellige måder: Differentiering Elevens mulighed for at lære sammen med andre: Samvær med andre Evalueringsmetoder Hvordan vurderer skolen udbyttet af sit arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling? Benytter skolen sig af trivselsmålinger eller andre redskaber i dens vurdering af arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling? 20

22 Hvem skal have det koordinerende ansvar for gennemførelse af selvevalueringen af kerneområdet? Hvem skal sidde i et evt. understøttende procesudvalg? Hvornår forventes de forskellige faser af evalueringen af være gennemført? Hvem har interesse i evalueringen af Elevens alsidige personlige udvikling og hvem bliver berørt af den? Hvordan besvares de undersøgelsesspørgsmål, som er en del af selvevalueringsmodellen omkring Elevens alsidige personlige udvikling (Fase 1)? Hvordan undersøges status? Dataindsamlingen kan fx ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Er der øvrige undersøgelsesspørgsmål, der kunne være aktuelle eller interessante at stille i sammenhængen Elevens alsidige personlige udvikling, som skolen selv vil formulere? Hvem evaluerer Elevens alsidige personlige udvikling på baggrund af resultatet af undersøgelsesfasen? Hvem fortolker resultatet? Nødvendige (beslutnings)kompetencer eller erfaringer? Hvilke kriterier kan lægges til grund for vurderingen af evalueringen af Elevens alsidige personlige udvikling? Valg af indikatorer, tegn, succeskriterier. Hvem forudsættes at skulle beslutte skolens målsætninger fremadrettet vedr. Elevens alsidige personlige udvikling på baggrund af evalueringen? Hvem forudsættes at skulle fastlægge handleplan vedr. Elevens alsidige personlige udvikling for at nå målsætningerne på baggrund af evalueringen? Hvem tager det overordnede ansvar for intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for området Elevens alsidige personlige udvikling? Hvem tager det overordnede ansvar for evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Elevens alsidige personlige udvikling løbende og efterfølgende? Hvem tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Elevens alsidige personlige udvikling? 21

23 På baggrund af en række fastlagte spørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Elevens alsidige personlige udvikling og skolens egne eventuelle tilføjelser, undersøges skolens praksis og status på området her og nu. Dataindsamlingen kan ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Skolens praksis her og nu Fastlagte undersøgelses- og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Elevens alsidige personlige udvikling Hvordan fremmer skolen, i tilrettelæggelsen af undervisningen, givet med eksempler fra de forskellige faggrupper, elevens alsidige personlige udvikling? Hvordan fremmer skolen, i sine øvrige aktiviteter, elevens alsidige personlige udvikling? Herunder trivsel, undervisningsmiljø, meningsfuldhed, motivation, differentiering, samvær med andre, fællesskab og demokrati. Hvordan evaluerer skolen elevens alsidige personlige udvikling? Skolens egne undersøgelsesspørgsmål til at belyse skolens praksis og status på kerneområdet. 22

24 Fase 2. Evalueringen. Vurdering. På baggrund af skolens undersøgelse af status og besvarelse af undersøgelsesspørgsmål kan skolen evaluere kerneområdet: Hvad er vi tilfredse med? Hvad gør vi godt? Hvad er vi knapt så tilfredse med? Lever vi op til det, vi siger, vi gør? Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Refleksion over resultater af evaluering af kerneområdet set i forhold til skolens kontekst. Hvad har skolen lært ved at undersøge sin praksis og status? Hvad har skolen lært af evalueringen? Er skolens nuværende arbejde med Elevens alsidige personlige udvikling forbundet med skolens syn på kvalitet? Fase 4. Målsætning. På baggrund af evalueringen har skolen måske lært, at der er noget, den gør godt og gerne vil værne om? Den har måske også lært, at der er noget, den finder nødvendigt at forbedre? Hvor vil skolen bringes hen? Hvad er skolens målsætning eller målsætninger for området Elevens alsidige personlige udvikling på baggrund af evalueringen? Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. For at nå målene vil der eventuelt være områder, skolen finder det vigtigt at sætte særligt fokus på. Det kan også være nødvendigt med konkrete tiltag. Hvordan når skolen sine mål for området? Hvilke handlinger skal foretages for at nå målene? Hvem skal gøre noget? Hvornår skal der ske noget? Hvornår forventes delmål eller målet at være nået? Fase 6. Kommunikation dokumentation. Der skal ske en intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for kerneområdet Elevens alsidige personlige udvikling Resultatet af selvevalueringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Skolen er forpligtet på minimum at offentliggøre: Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Fase 4. Målsætning. Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. Fase 7. Evaluering af proces og fastholdelsesplan frem mod næste evaluering. Der bør laves en evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Elevens alsidige personlige udvikling Det bør besluttes, hvem der tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Elevens alsidige personlige udvikling 23

25 24

26 Formålet med evalueringen, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, er at få indblik i, hvordan skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Børns meninger bygger på de værdier, som de bevidst eller ubevidst har tilegnet sig. Gennem opvæksten skærper børn og unge deres opmærksomhed på, hvilke grundlæggende værdier vores samfund bygger på. I selvevalueringen af frihed og folkestyre skal skolen evaluere, hvordan man på skolen forbereder eleverne til frihed og folkestyre i selve undervisningen, i skolens øvrige aktiviteter og i skolens kontakt med den enkelte elev og på klasseniveau For mange frie grundskoler ligger frihed og folkestyre som en implicit del af skolens værdier og hverdag. Skolen bør kunne redegøre for sin opfyldelse af frihed og folkestyrekravet Hvordan baner skolen vejen for, at eleverne tager det frie demokratiske samfunds værdier til sig? Hvordan baner skolen vejen for, at eleverne lærer om og kommer til at respektere, at det danske samfund bygger på en række frihedsgrader samt forbud mod diskrimination, hvad enten det drejer sig om køn, race, religion mv.? Hvilke tegn og indikatorer viser, at skolen i dens faktiske liv og virke ud over indholdet og målene i undervisningen lever op til frihed og folkestyre? Skolen bør i selvevalueringen forholde sig til de væsentligste begreber i frihed og folkestyreparagraffen nemlig 1) Et samfund som det danske med frihed og folkestyre 2) Demokratisk dannelse 3) Grundlæggende friheds- og menneskerettigheder og 4) Ligestilling (mellem kønnene) - og at dette kan ske i følgende kategorier: a) Frihed og folkestyre i skolens øvrige virke (ud over undervisningen), herunder i: Skolens organisering af aktiviteter ud over undervisningen Skolen i forhold til det øvrige samfund De interne relationer på skolen b) Frihed og folkestyre i skolens undervisning, herunder i: Undervisningens organisering Undervisningens indhold Undervisningens mål c) Frihed og folkestyre i skolen som forebyggende instans, set i både et socialt perspektiv og et sikkerhedsperspektiv: Det brede arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling: Trivsel, undervisningsmiljø, meningsfuldhed, udfordringer, motivation, plads til forskellighed, fællesskab, samvær med andre. Opmærksomhed på marginalisering af elever eller elevgrupper. Strukturer og organisationsformer på skolen, der understøtter udviklingen af elevernes evne til at indgå i sociale fællesskaber. Konkret adressering ved bekymring for mistrivsel Konkret adressering af bekymring for radikalisering Strategi og handleplaner ved bekymring for mistrivsel og/eller radikalisering Kontakt til næste forebyggelsesniveau (Underretning, SSP, National hotline om radikalisering) 25

27 Hvem skal have det koordinerende ansvar for gennemførelse af selvevalueringen af kerneområdet? Hvem skal sidde i et evt. understøttende procesudvalg? Hvornår forventes de forskellige faser af evalueringen af være gennemført? Hvem har interesse i evalueringen af Frihed og folkestyre og hvem bliver berørt af den? Hvordan besvares de undersøgelsesspørgsmål, som er en del af selvevalueringsmodellen omkring Frihed og folkestyre (Fase 1)? Hvordan undersøges status? Dataindsamlingen kan fx ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Er der øvrige undersøgelsesspørgsmål, der kunne være aktuelle eller interessante at stille i sammenhængen Frihed og folkestyre, som skolen selv vil formulere? Hvem evaluerer Frihed og folkestyre på baggrund af resultatet af undersøgelsesfasen? Hvem fortolker resultatet? Nødvendige (beslutnings)kompetencer eller erfaringer? Hvilke kriterier kan lægges til grund for vurderingen af evalueringen af Frihed og folkestyre? Valg af indikatorer, tegn, succeskriterier. Hvem forudsættes at skulle beslutte skolens målsætninger fremadrettet vedr. Frihed og folkestyre på baggrund af evalueringen? Hvem forudsættes at skulle fastlægge handleplan vedr. Frihed og folkestyre for at nå målsætningerne på baggrund af evalueringen? Hvem tager det overordnede ansvar for intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for området Frihed og folkestyre? Hvem tager det overordnede ansvar for evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Frihed og folkestyre løbende og efterfølgende? Hvem tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Frihed og folkestyre? 26

28 På baggrund af en række fastlagte spørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Frihed og folkestyre og skolens egne eventuelle tilføjelser, undersøges skolens praksis og status på området her og nu. Dataindsamlingen kan ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Skolens praksis her og nu Fastlagte undersøgelses- og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Frihed og folkestyre Hvordan forbereder man på skolen eleverne til frihed og folkestyre i de humanistiske fag? Hvordan forbereder man på skolen eleverne til frihed og folkestyre i de naturfaglige fag? Hvordan forbereder man på skolen eleverne til frihed og folkestyre i de praktisk/musiske fag? Hvordan forbereder man på skolen eleverne til frihed og folkestyre i kontakten med den enkelte elev og på klasseniveau? Hvordan lever skolen i dens faktiske liv og virke ud over indholdet og målene i undervisningen op til frihed og folkestyrekravet? Hvilke metoder anvender skolen for at evaluere sin indsats i forhold til frihed og folkestyre? Skolens egne undersøgelsesspørgsmål til at belyse skolens praksis og status på kerneområdet. 27

29 Fase 2. Evalueringen. Vurdering. På baggrund af skolens undersøgelse af status og besvarelse af undersøgelsesspørgsmål kan skolen evaluere kerneområdet: Hvad er vi tilfredse med? Hvad gør vi godt? Hvad er vi knapt så tilfredse med? Lever vi op til det, vi siger, vi gør? Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Refleksion over resultater af evaluering af kerneområdet set i forhold til skolens kontekst. Hvad har skolen lært ved at undersøge sin praksis og status? Hvad har skolen lært af evalueringen? Er skolens nuværende arbejde med Frihed og folkestyre forbundet med skolens syn på kvalitet? Fase 4. Målsætning. På baggrund af evalueringen har skolen måske lært, at der er noget, den gør godt og gerne vil værne om? Den har måske også lært, at der er noget, den finder nødvendigt at forbedre? Hvor vil skolen bringes hen? Hvad er skolens målsætning eller målsætninger for området Frihed og folkestyre på baggrund af evalueringen? Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. For at nå målene vil der eventuelt være områder, skolen finder det vigtigt at sætte særligt fokus på. Det kan også være nødvendigt med konkrete tiltag. Hvordan når skolen sine mål for området? Hvilke handlinger skal foretages for at nå målene? Hvem skal gøre noget? Hvornår skal der ske noget? Hvornår forventes delmål eller målet at være nået? Fase 6. Kommunikation dokumentation. Der skal ske en intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for kerneområdet Frihed og folkestyre Resultatet af selvevalueringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Skolen er forpligtet på minimum at offentliggøre: Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Fase 4. Målsætning. Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. Fase 7. Evaluering af proces og fastholdelsesplan frem mod næste evaluering. Der bør laves en evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Frihed og folkestyre Det bør besluttes, hvem der tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Frihed og folkestyre 28

30 29

31 Formålet med evalueringen, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, er at få indblik i, hvordan skolen sikrer et tilbud om undervisning i 10. klasse, der står mål med kravene for undervisningen i folkeskolen. Der er som udgangspunkt intet, der forhindrer en fri grundskole i at oprette en 10. klasse. Tilbuddet om 10. klasse skal stå mål med kravene til undervisningen i de obligatoriske fag, selvvalgt opgave, brobygning, uddannelsesplan og vejledning. Fagene 10. klasse skal indeholde et obligatorisk timetal i henholdsvis dansk, engelsk og matematik, derudover skal den indeholde en valgfri del på et fast antal timer. Indholdet af den valgfrie del af 10. klasse vil afhænge af tilbuddet på den enkelte skole. Skolen skal tilbyde prøver i de obligatoriske fag. Brobygning 10. klasse skal indeholde brobygningsforløb. Et brobygningsforløb kan indeholde dele af undervisningsforløb på en ungdomsuddannelse og ulønnet praktik. Hensigten med brobygningen er at give eleven et bedre grundlag at foretage det endelige uddannelsesvalg. Selvvalgt opgave Eleverne skal udføre en obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse. Opgaven skal give eleven mulighed for at arbejde selvstændigt med et givent emne, der tager sit udgangspunkt i elevens uddannelsesplan og valg af ungdomsuddannelse, herunder aktiviteter i form af brobygning og andet. I udarbejdelsen af opgaven skal eleven anvende varierede arbejdsmetoder og udtryksformer. Kvaliteten af tilbuddet Hvis skolen har en 10. klasse, skal den evaluere på sit tilbud. Gør skolen det den ifølge lovgivningen skal, og gør den det godt? Selvevalueringen synes at være en oplagt mulighed til at se på hele 10. klassestilbuddet. Hvad kan skolens 10. klasse i sammenligning med andre tilbud? Og hvordan sikrer man kvaliteten fremover? 30

32 Hvem skal have det koordinerende ansvar for gennemførelse af selvevalueringen af kerneområdet? Hvem skal sidde i et evt. understøttende procesudvalg? Hvornår forventes de forskellige faser af evalueringen af være gennemført? Hvem har interesse i evalueringen af 10. klasse og hvem bliver berørt af den? Hvordan besvares de undersøgelsesspørgsmål, som er en del af selvevalueringsmodellen omkring 10. klasse (Fase 1)? Hvordan undersøges status? Dataindsamlingen kan fx ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Er der øvrige undersøgelsesspørgsmål, der kunne være aktuelle eller interessante at stille i sammenhængen 10. klasse, som skolen selv vil formulere? Hvem evaluerer 10. klasse på baggrund af resultatet af undersøgelsesfasen? Hvem fortolker resultatet? Nødvendige (beslutnings)kompetencer eller erfaringer? Hvilke kriterier kan lægges til grund for vurderingen af evalueringen af 10. klasse? Valg af indikatorer, tegn, succeskriterier. Hvem forudsættes at skulle beslutte skolens målsætninger fremadrettet vedr. 10. klasse på baggrund af evalueringen? Hvem forudsættes at skulle fastlægge handleplan vedr. 10. klasse for at nå målsætningerne på baggrund af evalueringen? Hvem tager det overordnede ansvar for intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for området 10. klasse? Hvem tager det overordnede ansvar for evaluering af selvevalueringsprocessen omkring 10. klasse løbende og efterfølgende? Hvem tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af 10. klasse? 31

33 På baggrund af en række fastlagte spørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde 10. klasse og skolens egne eventuelle tilføjelser, undersøges skolens praksis og status på området her og nu. Dataindsamlingen kan ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Skolens praksis her og nu Fastlagte undersøgelses- og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Tilbud om undervisning i 10. klasse Hvilke fag tilbyder skolen i 10. klasse ud over de obligatoriske? Hvordan er skolens forløb med den obligatoriske selvvalgte opgave? Hvordan er skolens forløb vedr. vejledning og tilrettelæggelse af uddannelsesplan? Hvordan er skolens forløb vedr. brobygning, kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med uddannelsesperspektiv? Skolens egne undersøgelsesspørgsmål til at belyse skolens praksis og status på kerneområdet. 32

34 Fase 2. Evalueringen. Vurdering. På baggrund af skolens undersøgelse af status og besvarelse af undersøgelsesspørgsmål kan skolen evaluere kerneområdet: Hvad er vi tilfredse med? Hvad gør vi godt? Hvad er vi knapt så tilfredse med? Lever vi op til det, vi siger, vi gør? Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Refleksion over resultater af evaluering af kerneområdet set i forhold til skolens kontekst. Hvad har skolen lært ved at undersøge sin praksis og status? Hvad har skolen lært af evalueringen? Er skolens nuværende arbejde med 10. klasse forbundet med skolens syn på kvalitet? Fase 4. Målsætning. På baggrund af evalueringen har skolen måske lært, at der er noget, den gør godt og gerne vil værne om? Den har måske også lært, at der er noget, den finder nødvendigt at forbedre? Hvor vil skolen bringes hen? Hvad er skolens målsætning eller målsætninger for området 10. klasse på baggrund af evalueringen? Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. For at nå målene vil der eventuelt være områder, skolen finder det vigtigt at sætte særligt fokus på. Det kan også være nødvendigt med konkrete tiltag. Hvordan når skolen sine mål for området? Hvilke handlinger skal foretages for at nå målene? Hvem skal gøre noget? Hvornår skal der ske noget? Hvornår forventes delmål eller målet at være nået? Fase 6. Kommunikation dokumentation. Der skal ske en intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for kerneområdet 10. klasse. Resultatet af selvevalueringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Skolen er forpligtet på minimum at offentliggøre: Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Fase 4. Målsætning. Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. Fase 7. Evaluering af proces og fastholdelsesplan frem mod næste evaluering. Der bør laves en evaluering af selvevalueringsprocessen omkring 10. klasse Det bør besluttes, hvem der tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af 10. klasse 33

35 34

36 Formålet med evalueringen, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, er at få indblik i, hvordan skolen sikrer indsatsen omkring elever med behov for specialundervisning. Krav om støtte Elever på en fri grundskole skal have specialundervisning, hvis de har brug for det. Det er skolens ansvar at vurdere den enkelte elevs særlige behov. Uanset om skolen får økonomisk støtte til udgiften til specialundervisning og støttetimer, skal skolen give eleverne den undervisning og støtte, de har brug for. Vurderer skolen elevernes forudsætninger og organiserer specialundervisningen, så den matcher den enkelte elevs behov? Ved skolen, hvem der har ansvaret for vurderingen af elevernes behov for specialundervisning? Har skolen udpeget ressourcepersoner, som kan rådgive andre i undervisning af elever med særlige behov? Hvem har brug for specialundervisning? Skolens leder har det overordnede ansvar for at vurdere elevernes behov for specialundervisning, specialpædagogisk bistand eller ekstra undervisning. Det kan gøres på mange måder, fx med en faglig vurdering og evaluering af elevens standpunkt og udvikling eller ved at teste eleven. PPR En fri grundskole kan søge rådgivning om specialundervisning hos den kommune, skolen ligger i. Kommunen skal give skolen pædagogisk-psykologisk rådgivning. PPR følger udviklingen hos de elever på skolen, som modtager specialundervisning, og drøfter undervisningen med lærerne, med forældrene og med eleverne med henblik på løbende at vurdere, om der skal ske justeringer eller ændringer i undervisningen. 35

37 Hvem skal have det koordinerende ansvar for gennemførelse af selvevalueringen af kerneområdet? Hvem skal sidde i et evt. understøttende procesudvalg? Hvornår forventes de forskellige faser af evalueringen af være gennemført? Hvem har interesse i evalueringen af Specialundervisningen og hvem bliver berørt af den? Hvordan besvares de undersøgelsesspørgsmål, som er en del af selvevalueringsmodellen omkring Specialundervisningen (Fase 1)? Hvordan undersøges status? Dataindsamlingen kan fx ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Er der øvrige undersøgelsesspørgsmål, der kunne være aktuelle eller interessante at stille i sammenhængen Specialundervisningen, som skolen selv vil formulere? Hvem evaluerer Specialundervisningen på baggrund af resultatet af undersøgelsesfasen? Hvem fortolker resultatet? Nødvendige (beslutnings)kompetencer eller erfaringer? Hvilke kriterier kan lægges til grund for vurderingen af evalueringen af Specialundervisningen? Valg af indikatorer, tegn, succeskriterier. Hvem forudsættes at skulle beslutte skolens målsætninger fremadrettet vedr. Specialundervisningen på baggrund af evalueringen? Hvem forudsættes at skulle fastlægge handleplan vedr. Specialundervisningen for at nå målsætningerne på baggrund af evalueringen? Hvem tager det overordnede ansvar for intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for området Specialundervisningen? Hvem tager det overordnede ansvar for evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Specialundervisningen løbende og efterfølgende? Hvem tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Specialundervisningen? 36

38 På baggrund af en række fastlagte spørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Specialundervisning og skolens egne eventuelle tilføjelser, undersøges skolens praksis og status på området her og nu. Dataindsamlingen kan ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Skolens praksis her og nu Fastlagte undersøgelses- og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Specialundervisning Hvordan sikrer skolen, at den har de nødvendige kvalifikationer / kompetencer i forhold til specialundervisning? Hvordan sikrer skolen, at den identificerer elever med behov for specialundervisning? Hvordan organiserer skolen sin specialundervisning? Hvordan anvender skolen handleplaner for elever, der modtager specialundervisning? Hvordan sikrer skolen, at den givne specialundervisning tilgodeser elevens behov? Skolens egne undersøgelsesspørgsmål til at belyse skolens praksis og status på kerneområdet. 37

39 Fase 2. Evalueringen. Vurdering. På baggrund af skolens undersøgelse af status og besvarelse af undersøgelsesspørgsmål kan skolen evaluere kerneområdet: Hvad er vi tilfredse med? Hvad gør vi godt? Hvad er vi knapt så tilfredse med? Lever vi op til det, vi siger, vi gør? Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Refleksion over resultater af evaluering af kerneområdet set i forhold til skolens kontekst. Hvad har skolen lært ved at undersøge sin praksis og status? Hvad har skolen lært af evalueringen? Er skolens nuværende arbejde med Specialundervisning forbundet med skolens syn på kvalitet? Fase 4. Målsætning. På baggrund af evalueringen har skolen måske lært, at der er noget, den gør godt og gerne vil værne om? Den har måske også lært, at der er noget, den finder nødvendigt at forbedre? Hvor vil skolen bringes hen? Hvad er skolens målsætning eller målsætninger for området Specialundervisning på baggrund af evalueringen? Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. For at nå målene vil der eventuelt være områder, skolen finder det vigtigt at sætte særligt fokus på. Det kan også være nødvendigt med konkrete tiltag. Hvordan når skolen sine mål for området? Hvilke handlinger skal foretages for at nå målene? Hvem skal gøre noget? Hvornår skal der ske noget? Hvornår forventes delmål eller målet at være nået? Fase 6. Kommunikation dokumentation. Der skal ske en intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for kerneområdet Specialundervisning. Resultatet af selvevalueringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Skolen er forpligtet på minimum at offentliggøre: Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Fase 4. Målsætning. Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. Fase 7. Evaluering af proces og fastholdelsesplan frem mod næste evaluering. Der bør laves en evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Specialundervisning Det bør besluttes, hvem der tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Specialundervisning. 38

40 39

41 Formålet med evalueringen, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, er at få indblik i, hvordan skolen sikrer sin indsats omkring elever med dansk som andetsprog. De tosprogede elever skal tilegne sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog har været evalueret flere gange, fordi undersøgelser har vist, at tosprogede elever generelt ikke klarer sig så godt i grundskolen og videre i ungdomsuddannelserne som etnisk danske elever. Evalueringerne har rummet en række konklusioner, bl.a. - at der ikke er sket en systematisk vurdering af tosprogede elevers behov for undervisning i dansk som andetsprog - at omfanget af den undervisning, en tosproget elev med et givent behov tilbydes, er helt afhængigt af, hvor eleven bor i, hvilken skole eleven er indskrevet på, og hvilken klasse eleven går i - at antallet af efteruddannede lærere, der underviser i dansk som andetsprog, er utilstrækkeligt - at undervisningen ikke har den bredde, som de centrale Fælles mål kræver Der er fortsat megen fokus på udfordringerne med de tosprogede. Tilgodeser skolen behovet? I selvevalueringens skal skolen belyse, hvordan den sikrer, at den har de nødvendige kompetencer i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog, hvordan skolen identificerer de elever, der har behov for undervisning i dansk som andetsprog, og hvordan skolen organiserer sin undervisning i dansk som andetsprog. Sidst, men ikke mindst, om skolen sikrer, at den givne sprogstimulering tilgodeser elevens behov, og at der bliver fulgt op på undervisningen. 40

42 Hvem skal have det koordinerende ansvar for gennemførelse af selvevalueringen af kerneområdet? Hvem skal sidde i et evt. understøttende procesudvalg? Hvornår forventes de forskellige faser af evalueringen af være gennemført? Hvem har interesse i evalueringen af Dansk som andetsprog og hvem bliver berørt af den? Hvordan besvares de undersøgelsesspørgsmål, som er en del af selvevalueringsmodellen omkring Dansk som andetsprog (Fase 1)? Hvordan undersøges status? Dataindsamlingen kan fx ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Er der øvrige undersøgelsesspørgsmål, der kunne være aktuelle eller interessante at stille i sammenhængen Dansk som andetsprog, som skolen selv vil formulere? Hvem evaluerer Dansk som andetsprog på baggrund af resultatet af undersøgelsesfasen? Hvem fortolker resultatet? Nødvendige (beslutnings)kompetencer eller erfaringer? Hvilke kriterier kan lægges til grund for vurderingen af evalueringen af Dansk som andetsprog? Valg af indikatorer, tegn, succeskriterier. Hvem forudsættes at skulle beslutte skolens målsætninger fremadrettet vedr. Dansk som andetsprog på baggrund af evalueringen? Hvem forudsættes at skulle fastlægge handleplan vedr. Dansk som andetsprog for at nå målsætningerne på baggrund af evalueringen? Hvem tager det overordnede ansvar for intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for området Dansk som andetsprog? Hvem tager det overordnede ansvar for evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Dansk som andetsprog løbende og efterfølgende? Hvem tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Dansk som andetsprog? 41

43 På baggrund af en række fastlagte spørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Dansk som andetsprog og skolens egne eventuelle tilføjelser, undersøges skolens praksis og status på området her og nu. Dataindsamlingen kan ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Skolens praksis her og nu Fastlagte undersøgelses- og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Dansk som andetsprog Hvordan sikrer skolen, at den har de nødvendige kvalifikationer / kompetencer i forhold til Dansk som andetsprog? Hvordan sikrer skolen, at den identificerer elever med behov for Dansk som andetsprog? Hvordan organiserer skolen sin undervisning i Dansk som andetsprog? Hvordan anvender skolen handleplaner for elever, der modtager undervisning i Dansk som andetsprog? Hvordan sikrer skolen, at den givne undervisning tilgodeser elevens behov? Skolens egne undersøgelsesspørgsmål til at belyse skolens praksis og status på kerneområdet. 42

44 Fase 2. Evalueringen. Vurdering. På baggrund af skolens undersøgelse af status og besvarelse af undersøgelsesspørgsmål kan skolen evaluere kerneområdet: Hvad er vi tilfredse med? Hvad gør vi godt? Hvad er vi knapt så tilfredse med? Lever vi op til det, vi siger, vi gør? Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Refleksion over resultater af evaluering af kerneområdet set i forhold til skolens kontekst. Hvad har skolen lært ved at undersøge sin praksis og status? Hvad har skolen lært af evalueringen? Er skolens nuværende arbejde med Dansk som andetsprog forbundet med skolens syn på kvalitet? Fase 4. Målsætning. På baggrund af evalueringen har skolen måske lært, at der er noget, den gør godt og gerne vil værne om? Den har måske også lært, at der er noget, den finder nødvendigt at forbedre? Hvor vil skolen bringes hen? Hvad er skolens målsætning eller målsætninger for området Dansk som andetsprog på baggrund af evalueringen? Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. For at nå målene vil der eventuelt være områder, skolen finder det vigtigt at sætte særligt fokus på. Det kan også være nødvendigt med konkrete tiltag. Hvordan når skolen sine mål for området? Hvilke handlinger skal foretages for at nå målene? Hvem skal gøre noget? Hvornår skal der ske noget? Hvornår forventes delmål eller målet at være nået? Fase 6. Kommunikation dokumentation. Der skal ske en intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for kerneområdet Dansk som andetsprog. Resultatet af selvevalueringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Skolen er forpligtet på minimum at offentliggøre: Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Fase 4. Målsætning. Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. Fase 7. Evaluering af proces og fastholdelsesplan frem mod næste evaluering. Der bør laves en evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Dansk som andetsprog Det bør besluttes, hvem der tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Dansk som andetsprog. 43

45 44

46 Formålet med evalueringen, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, er at få indblik i, hvordan skolen sikrer sin indsats i forhold til elevernes overgang til ungdomsuddannelserne. Job og uddannelse Job og uddannelse er et af de obligatoriske emner på klassetrin. Undervisningen i Job og uddannelse danner en del af grundlaget for den enkelte elevs uddannelsesplanlægning. Eleven skal på den ene side opnå en høj grad af kendskab til egne interesser og personlige forudsætninger og potentialer, herunder uformelle kompetencer, og på den anden side opnå forståelse for, at uddannelse er et middel til at nå et fremtidigt erhvervs- og beskæftigelsesmål. Uddannelsesparathed Alle elever i 8. klasse får vurderet deres uddannelsesparathed. Vurdering af elevernes parathed i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse (UPV) er en proces, som starter i 8. klasse. Vurderingen skal sikre, at de ikkeuddannelsesparate elever støttes med en skole- og vejledningsindsats frem mod afslutningen af 9. klasse eller eventuelt 10. klasse. Skolen indberetter vurderingen på optagelse.dk. UU Kommunalbestyrelsen skal, hvis den anmodes derom af en fri grundskole, der ligger i kommunen, sørge for, at der gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv til skolens elever fra og med 7. klasse eller tilsvarende. Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv. 45

47 Hvem skal have det koordinerende ansvar for gennemførelse af selvevalueringen af kerneområdet? Hvem skal sidde i et evt. understøttende procesudvalg? Hvornår forventes de forskellige faser af evalueringen af være gennemført? Hvem har interesse i evalueringen af Elevens videre forløb i uddannelsessystemet og hvem bliver berørt af den? Hvordan besvares de undersøgelsesspørgsmål, som er en del af selvevalueringsmodellen omkring Elevens videre forløb i uddannelsessystemet (Fase 1)? Hvordan undersøges status? Dataindsamlingen kan fx ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Er der øvrige undersøgelsesspørgsmål, der kunne være aktuelle eller interessante at stille i sammenhængen Elevens videre forløb i uddannelsessystemet, som skolen selv vil formulere? Hvem evaluerer Elevens videre forløb i uddannelsessystemet på baggrund af resultatet af undersøgelsesfasen? Hvem fortolker resultatet? Nødvendige (beslutnings)kompetencer eller erfaringer? Hvilke kriterier kan lægges til grund for vurderingen af evalueringen af Elevens videre forløb i uddannelsessystemet? Valg af indikatorer, tegn, succeskriterier. Hvem forudsættes at skulle beslutte skolens målsætninger fremadrettet vedr. Elevens videre forløb i uddannelsessystemet på baggrund af evalueringen? Hvem forudsættes at skulle fastlægge handleplan vedr. Elevens videre forløb i uddannelsessystemet for at nå målsætningerne på baggrund af evalueringen? Hvem tager det overordnede ansvar for intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for området Elevens videre forløb i uddannelsessystemet? Hvem tager det overordnede ansvar for evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Elevens videre forløb i uddannelsessystemet løbende og efterfølgende? Hvem tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Elevens videre forløb i uddannelsessystemet? 46

48 På baggrund af en række fastlagte spørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Elevens videre forløb i uddannelsessystemet og skolens egne eventuelle tilføjelser, undersøges skolens praksis og status på området her og nu. Dataindsamlingen kan ske i form af struktureret dialog, observation/iagttagelse, spørgeskema og andre beskrivelser. Skolens praksis her og nu Fastlagte undersøgelses- og statusspørgsmål tilknyttet selvevalueringsmodellens kerneområde Elevens videre forløb i uddannelsessystemet Varetages skolens uddannelsesvejledning af skolen eller kommunen? Hvordan vurderer skolen sin uddannelsesvejledning? Hvilke ungdomsuddannelser er skolens elever overgået til, og hvordan har elevgennemstrømningen været i perioden? Skolens egne undersøgelsesspørgsmål til at belyse skolens praksis og status på kerneområdet. 47

49 Fase 2. Evalueringen. Vurdering. På baggrund af skolens undersøgelse af status og besvarelse af undersøgelsesspørgsmål kan skolen evaluere kerneområdet: Hvad er vi tilfredse med? Hvad gør vi godt? Hvad er vi knapt så tilfredse med? Lever vi op til det, vi siger, vi gør? Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Refleksion over resultater af evaluering af kerneområdet set i forhold til skolens kontekst. Hvad har skolen lært ved at undersøge sin praksis og status? Hvad har skolen lært af evalueringen? Er skolens nuværende arbejde med Elevens videre forløb i uddannelsessystemet forbundet med skolens syn på kvalitet? Fase 4. Målsætning. På baggrund af evalueringen har skolen måske lært, at der er noget, den gør godt og gerne vil værne om? Den har måske også lært, at der er noget, den finder nødvendigt at forbedre? Hvor vil skolen bringes hen? Hvad er skolens målsætning eller målsætninger for området Elevens videre forløb i uddannelsessystemet på baggrund af evalueringen? Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. For at nå målene vil der eventuelt være områder, skolen finder det vigtigt at sætte særligt fokus på. Det kan også være nødvendigt med konkrete tiltag. Hvordan når skolen sine mål for området? Hvilke handlinger skal foretages for at nå målene? Hvem skal gøre noget? Hvornår skal der ske noget? Hvornår forventes delmål eller målet at være nået? Fase 6. Kommunikation dokumentation. Der skal ske en intern, henholdsvis ekstern kommunikation, formidling og offentliggørelse af resultat, målsætning og handleplan for kerneområdet Elevens videre forløb i uddannelsessystemet. Resultatet af selvevalueringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Skolen er forpligtet på minimum at offentliggøre: Fase 3. Resultat. Tolkning af resultater. Fase 4. Målsætning. Fase 5. Handleplan. Udvikling af praksis. Fase 7. Evaluering af proces og fastholdelsesplan frem mod næste evaluering. Der bør laves en evaluering af selvevalueringsprocessen omkring Elevens videre forløb i uddannelsessystemet Det bør besluttes, hvem der tager det overordnede ansvar for fastholdelse af målsætning og handleplaner frem mod næste evaluering af Elevens videre forløb i uddannelsessystemet. 48

50 49

Skolens arbejde med målkravene

Skolens arbejde med målkravene Formålet med evalueringen af kerneområdet Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, er at få indblik i skolens arbejde med undervisningsmålene. En fri

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens

Læs mere

Selvevalueringsmodellen

Selvevalueringsmodellen Selvevalueringsmodellen Guide til selvevalueringen Tilsynsform Det er forældrekredsens afgørelse, om den ønsker at benytte en certificeret tilsynsførende, eller om skolen skal føre tilsyn ved selvevaluering.

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens

Læs mere

Selvevaluering på (skolens navn)

Selvevaluering på (skolens navn) Selvevaluering på (skolens navn) Forældrekreds og bestyrelse har d. / 20 i fællesskab truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen, føres af skolen ved selvevaluering. Skolestyrelsen er underrettet

Læs mere

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler BEK nr 620 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 6 af 03/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/12556 Senere ændringer

Læs mere

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

Selvevaluering. Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering. Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen Elevens faglige generelle Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan og på hvilket grundlag skolen systematisk vurderer generelle Danmarks Privatskoleforening Selv r Skolens praksis her og nu Hjælp

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole

Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole 2016-17 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i de af ministeriets udstukne fælles mål. Evaluering af den samlede

Læs mere

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Horslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017

Horslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017 Horslunde Realskole Evaluering af den samlede undervisning 2017 I friskoleloven 1b stk. 3 står der Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for

Læs mere

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen. Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Læs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.

Læs skolens målsætning her:   Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22. SKOLENS PROFIL Skolen: Sct. Joseph Søstrenes Skole er en katolsk skole, og dermed adskiller den sig fra de fleste andre skoler. Der undervises i de samme fag som i folkeskolen, men en katolsk skole bygger

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole

Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole Forslag Indhold 1. Aftaleparter...3 2. Aftalegrundlag...3 3. Lovgrundlag...3 4. Driftssted...3 5. Bestyrelse...4 6. Vision...4 7. Mål...4

Læs mere

Indledning. Stenoskolen Jernbanegade Nakskov

Indledning. Stenoskolen Jernbanegade Nakskov Indledning. Vi har med virkning fra skoleåret 2017/2018 valgt at gå over til selvevaluering som tilsynsform på Stenoskolen. Modellen er den af Danmarks Privatskoleforening fremstillede model, som er godkendt

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation

Læs mere

Hjemmesidevejledning

Hjemmesidevejledning v Hjemmesidevejledning Ministeriets krav til informationer på frie grundskolers hjemmesider Friskoler og private grundskoler 23-02-2017 Indhold Indledning... 2 1 Lov om friskoler og private grundskoler...

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Sagsnr.: 146.10K.271 Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Denne vejledning gennemgår kravene til offentliggørelse af oplysninger på efterskolernes hjemmeside

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

NOTAT undervisning i hjemmet

NOTAT undervisning i hjemmet NOTAT undervisning i hjemmet 1 Indledning Som hjemmeunderviser hører man under Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v., og man skal naturligvis sørge for, at ens undervisning, uanset

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

SKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING

SKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING 1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et

Læs mere

Overskrift: Tilsynserklæring for skoleåret 2017/18 for Bylderup-Bov Friskole

Overskrift: Tilsynserklæring for skoleåret 2017/18 for Bylderup-Bov Friskole Bilag Udkast til digital tilsynserklæring Overskrift: Tilsynserklæring for skoleåret 2017/18 for Bylderup-Bov Friskole 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 539 014 Skolens navn: Bylderup-Bov Friskole

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Selvevaluering på RpR

Selvevaluering på RpR Side 1 af 6 Selvevaluering på RpR Roskilde private Realskole er gået over til Selvevaluering. Dette erstatter det tidligere tilsyn med skolen, som en ekstern tilsynsførende har udført, og udgivet rapporter

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse)

Læs mere

Tilbud om undervisning i 10. Klasse

Tilbud om undervisning i 10. Klasse Selvevaluering - kapitel 6 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Tilbud om undervisning i 10. Klasse Ifølge friskolelovens

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden:

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: Aftale om 10. klasse Undervisningsministeriet 2. november 2006 Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: 10. klasse målrettes elever,

Læs mere

Selvevaluering. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse

Selvevaluering. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.

Læs mere

Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole

Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole På Kværkeby Friskole arbejder vi med en evalueringskultur, der giver os mulighed for at skabe de bedste rammer og det bedste læringsmiljø for vores elever. Vi ønsker

Læs mere

Lov om kommunale internationale grundskoler

Lov om kommunale internationale grundskoler LOV nr 609 af 06/05/2015 Udskriftsdato: 28. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 025.88S.541 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1534 af 11/12/2015

Læs mere

Regelmæssig evalueringen

Regelmæssig evalueringen I følge friskolelovens 1b skal skolerne "regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen". Resultatet af evaluering og opfølgningsplan

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selv Skolens profil Her og nu Kapitel 1 2 Her og nu Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og Formålet med kapitlet er at evaluere skolens arbejde med hvordan og på hvilket grundlag skolen systematisk vurderer elevernes faglige standpunkt og.

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Skjern Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Skjern Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Skjern Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 669010 Skolens navn: Skjern Kristne Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Annemarie

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593

Læs mere

Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for

Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.

Læs mere

vedr. Haderslev Realskole, Christiansfeldvej 20, 6100 Haderslev for skoleåret

vedr. Haderslev Realskole, Christiansfeldvej 20, 6100 Haderslev for skoleåret Børge Koch Teglgårdsvej 23 6100 Haderslev Tlf.: 72665250 E-mail: bfko@ucsyd.dk Haderslev, den 23. maj 2017 Tilsynserklæring vedr. Haderslev Realskole, Christiansfeldvej 20, 6100 Haderslev for skoleåret

Læs mere

Metode: Der bliver overordnet ført tilsyn med:

Metode: Der bliver overordnet ført tilsyn med: Denne tilsynserklæring er foretaget af tilsynsførende Kirsten Kortbek, der er certificeret af Undervisningsministeriet til at føre tilsyn med frie- og private grundskoler. Vurderingen bygger på data indsamlet

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Tølløse Slots Efterskole har en aftale med UCSJ om at vi er praktikskole for lærerstuderende. Vi vil gerne være med i uddannelsen af lærere

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

SELVEVALUERING: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen.

SELVEVALUERING: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Pkt. Evaluerings område 2.a Evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 2.a Målsætning Fagteams

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen Indhold: A. Fokuspunkter for evalueringen B. Evalueringsformer der benyttes på skolen C. Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2015/16 D. Plan for opfølgning på evalueringen -------------------

Læs mere

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering 2013 Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering, karakterer, udtalelser De praktisk-musiske fag

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17 UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om kommunale internationale grundskoler

Bekendtgørelse af lov om kommunale internationale grundskoler LBK nr 159 af 08/02/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 26. november 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/01175 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ådalens Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ådalens Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ådalens Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 183008 Skolens navn: Ådalens Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse

Læs mere

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017 Pkt. Evaluerings område 1. a Skolens værdigrundlag Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 1.a. Målsætning At drive privat grundskole, hvor elevens lyst til læring styrkes i et miljø, hvor den

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Markusskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Markusskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Markusskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 561036 Skolens navn: Markusskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Christel Plesner Drud Aagaard

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Skolens ledelse bestående af skoleleder Jeppe Møller Tobberup, viceinspektør Alice Bach Andersen, SFO-leder Pernille Hossy, afdelingsleder Helle Lindgaard, afdelingsleder

Læs mere

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Friskolen i Brammingskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Friskolen i Brammingskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Friskolen i Brammingskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 557007 Skolens navn: Friskolen i Bramming 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Christel

Læs mere

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende)

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Ifølge 13.2 jf. BEK nr. 231 af 08/0372013 skal Kongenshus Efterskole have udfærdiget en uddannelsesplan på det pågældende

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Videbæk Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Videbæk Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Videbæk Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 681009 Skolens navn: Videbæk Kristne Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende

Læs mere

Selv-evaluering. Januar Skolens profil. 2.Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selv-evaluering. Januar Skolens profil. 2.Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Januar 2017 Selv-evaluering Hvad er det? Loven siger, at forældrekredsen og bestyrelsen ved en fri skole i fællesskab skal sikre, at en eller flere tilsynsførende varetager tilsynet med skolen. Alternativt

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Lykkegårdskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Lykkegårdskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Lykkegårdskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 621025 Skolens navn: Lykkegårdskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Anna-Marie H. Hansen

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og

Læs mere

Uddannelsesplan for praktik på SKALs Efterskole

Uddannelsesplan for praktik på SKALs Efterskole Uddannelsesplan for praktik på SKALs Efterskole Forstander: Nikolai Terp, nt@skals-efterskole.dk Praktikkoordinator: Kirsten Benner Gerbek, administrativ afd. leder, kg@skals-efterskole.dk, tlf.: 86695011

Læs mere

Lovgrundlag. Lovgrundlag:

Lovgrundlag. Lovgrundlag: Lovgrundlag: Lovgrundlag. Tilsynet har sit grundlag i Lov om friskoler og private grundskoler mv.. Tilsynets indhold og krav er beskrevet i lovens kap. 3. 1. Formålet med tilsynet. Tilsynets formål er

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Agerskov Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Agerskov Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Agerskov Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 525007 Skolens navn: Agerskov Kristne Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende

Læs mere