Om dansk fodfolk , Rekylgeværkompagniet
|
|
- Bent Iversen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Om dansk fodfolk , Rekylgeværkompagniet Rekylgeværkompagniet Rekylgeværkompagniet består af: Chef og kommandogruppe 4 delinger á delingstrop og 4 rekylgeværgrupper. Rekylgeværgrupperne i 4. deling er udrustet med rekylgeværtrefødder og benævnes trefodsgrupper. Rekylgeværkompagniet er på ca. 220 mand. Kommandogruppe og træn Kommandogruppe Træn 1 gruppefører 2 patruljeførere 8 geværskytter (patruljemænd) 2 kompagniobservatører 3 reservehornblæsere 7 ordonnanser, heraf 3 på cykel 1 fører for vogne 1 oppasser 2 fægtningsvogne (hestetrukne) 1 køkkenvogn (lastvogn) 2 bagagevogne (lastvogne) Hertil kuske og motorvognførere. Fægtningsvogn 1).
2 Vognen er en trænvogn M.1909 og kusken er iført uniform M Billedet er enten fra umiddelbart før eller meget tidligt i den aktuelle periode. Pakning af fægtningsvogn. Fra Kilde 1. Den pakkede fægtningsvogn. Fra Kilde 1. Køkkenvogn (hestetrukken), ). Køkkenvognen er fra 2. Kompagni af 18. Bataljon.
3 Soldaterne viser samtidig eksempler på uniformer M.1910, M.1915 og M.1923, samt kombinationer heraf. Først mod slutningen af perioden blev kompagniernes køkken- og bagagevogne motoriseret. Håndvåben og funktionsudrustning Alt personel i kommandogruppen og ved fægtningstrænet er udrustet med gevær M Patruljemænd har hver 2 patrontasker (á 40 patroner), mens øvrige bærer 1 patrontaske. 20 patroner hos føreren for vognene er panserpatroner. Patruljemand. Observatør. Reservehornblæser. Fra Kilde 1. Kompagniobservatør 1 og 2 er udrustet med kikkerter - observatør 1 har en dobbelt-prismekikkert; observatør 2 har en enkelt-prismekikkert. Observatørerne i rekylgeværdelingernes og trefodsdelingens delingstrope er ikke udrustet med kikkerter. Reservehornblæsernes geværer transporteres på fægtningsvognene indtil "klar til kamp", hvor de ombytter deres trommer med geværerne. Signalmateriel
4 Eksempel på brug af signalpistol. Fra Kilde 9. Signalpistol M Fra Kilde 8. Rekylgeværkompagniet har 2 signalpistoler, hver med 20 hvide, 20 røde og 20 grønne samt 20 med 4 røde kugler. Signalpistolerne kan, som vist i eksemplet, udleveres til en forpatrulje, til brug ved alarmering. Forsyner 2, 4 og 5 i grupperne er udrustet med en enkeltmandsstrimmel (føres på livremmen, til højre for patrontasken). Enkeltmandsstrimlen anvendes til afmærkning over for egne flyvere af fodfolkets forreste linje. Rekylgeværdelingerne ( deling) Delingstrop 4 rekylgeværgrupper, hver med 1 delingsfører 1 næstkommanderende 4 geværgrenaderer 2 ordonnanser, heraf 1 finskytte 1 delingsobservatør 1 oppasser 1 gruppefører og 8 mand: 1 rekylgeværskytte 1 hjælper 5 forsynere 1 håndgrenader Ammunition Hver mand fører 1 patrontaske á 40 patroner, hjælperne dog kun 10 patroner.
5 20 af gruppeførernes patroner er panserpatroner. Forsyner 1-5 fører 2 rekylgeværmagasiner á 20 patroner; magasinerne føres i en 2-magasintaske, i livremmen. Håndvåben og funktionsudrustning Finskytte. Fra Kilde 1 Geværgrenaderer. Livgarden Fra Kilde 6. Kompagniet råder over 4 finskytter, hvor 2 er udrustet med finskydningsgevær M.1928 (minder om gevær M.1889); øvrige har gevær M Finskytterne fører 2 patrontasker á 40 patroner.
6 51 mm granatbæger M Fra Kilde 2. Geværgrenadererne har i det store hele samme virksomhed som håndgrenaderer, blot kan de begynde deres virksomhed noget tidligere i kampen, da geværgranaten rækker længere end håndgranaten/håndbomben. Som oftest må geværgrenadererne skyde i skjul fra en stilling, hvor de ikke selv kan se målet. Den ene geværgrenader kan da få til opgave at iagttage nedslagene og vejlede de øvrige geværgrenaderer. Geværgrenadererne fører ved "klar til kamp" en geværgranattaske, med granatbæger og 10 geværgranater. Rekylgevær M Fra Kilde 8. Rekylgeværet vejer 10,25 kg. Til rekylgeværet hører: magasin M.1924 med 20 patroner koblestøtte mundingsstøtte luftmålssigtemidler vandpose M.1929 værktøjstaske 2 vekselpiber Billedet viser rekylgeværet med støtteben og kolbestøtte i yderstillinger, hvilket bl.a. bruges i knælende anlægsstilling.
7 Rekylgeværskytte og hjælper. Fra Kilde 10. Til rekylgeværets føringsmidler hører: geværremme vekselpibehylster, med bæreremme ryglæder sele kolbestøttetaske 2-magasintaske. Vignet. Klar til kamp Gruppefører ved rekylgeværgruppen. Fra Kilde 1. I rekylgeværgruppen medtager...
8 Følgende fra fægtningsvognene... Gruppefører 1 magasinpose Rekylgeværskytte Rekylgevær Hjælper 1 1 vekselpibe (med hylster) og 1 magasinpose Forsyner 1, 2, 4 og 5 1 magasinpose Forsyner 3 2 magasinposer Håndgrenader 1 magasinposer og 1 magasinpose med 10 håndbomber Hver magasinpose indeholder 5 magasiner á 20 patroner. Gruppen råder således yderligere 900 patroner til rekylgeværet. Rekylgeværskytte. Hjælper. Forsyner 1. Forsyner 2, 4 og 5 Fra Kilde 1.
9 Øvelse i håndgranatkast. Livgarden Fra Kilde 6. Hjælperen er udrustet med fodfolkskarabin M.1889; øvrige geværbevæbnede har gevær M Den nærmeste garder er i færd med at kaste granaten, den anden antænder håndgranaten ved at slå den mod venstre hånd. Bedømt ud fra funktionsudrustningen (2 magasintasker) er der tale om forsynere, snarere end håndgrenaderer. Røghåndbombe M Fra Kilde 2. Håndgranatens sprængstykker virker i alle retninger indtil en afstand på 15 m fra det sted, hvor den springer; den bør som regel kastes fra en dækning, hvor kasteren kan dukke ned for at undgå de sprængstykker, der kastes bagud. Håndbomben giver god virkning inden for ca. 4 m fra sprængpunktet og virker så godt som udelukkende ved sprængningens kraft. Røghåndbomben er en beholder på størrelse med håndbomben og er fyldt med et stærkt røggivende stof. Når bomben antændes og kastes, udvikler den et tæt røgslør af flere minutters varighed. Den anvendes til at blinde fjenden eller til at skjule egne bevægelser. Særlige røgpatruljer kan få til opgave at udlægge røg i større mængder.
10 Rekylgeværgruppe, Livgarden Fra Kilde 6. Trefodsdelingen (4. deling) Delingstrop 4 trefodsgrupper, hver med 1 delingsfører 1 næstkommanderende 4 geværgrenaderer 2 ordonnanser, heraf 1 finskytte 1 delingsobservatør 1 oppasser 1 gruppefører og 8 mand: 1 rekylgeværskytte 1 hjælper 5 forsynere 1 håndgrenader Ammunition Hver mand fører 1 patrontaske á 40 patroner, hjælperne dog kun 10 patroner. 20 af gruppeførernes patroner er panserpatroner. Forsyner 1-5 fører 2 rekylgeværmagasiner á 20 patroner; magasinerne føres i en 2-magasintaske, i livremmen. Håndvåben og funktionsudrustning
11 Rekylgevær M.1924 i rekylgeværtrefod M Fra Kilde 2. Bortset fra rekylgeværtrefod M.1932 var trefodsdelingens bevæbning og udrustning ganske som rekylgeværdelingernes. Rekylgeværtrefoden vejer ca. 15 kg. Til rekylgeværtrefoden hører: luftmålspivot Bowdenaftræk rytterlibelle Føringsmidlerne er 2 bæreremme og et ryglæder. Rekylgeværet opstilles til skydning mod mål på jorden eller mod luftmål. Rekylgevær M.1924 i rekylgeværtrefod M Fra Kilde 2.
12 Skyttens anslagsstillinger kan være liggende knælende siddende stående Den knælende og stående stilling bliver anvendt ved bl.a. skydning mod luftmål. Rytterlibelle. Fra Kilde 2. Rytterlibellen var en slags vaterpas, ved hjælp af hvilket rekylgeværtrefodens placering kunne kontrolleres. Rytterlibellen førtes i livremmen, i en taske til højre for patrontasken. Gruppeføreren i trefodsgruppen medfører luftmålssigtemidlerne til trefodsgeværet; disse føres på ryggen, i en taske med remmen over venstre skulder. Knælende anlægsstillinger - skydning mod jordmål og luftmål. Fra Kilde 10. Det øverste billede har tydeligt dannet forlæg for en af tegningerne på udklipsarket Trefodsgrupper, cirka På det højre billede ses rekylgeværets luftmålssigtemidler.
13 Klar til kamp Gruppefører ved trefodsgruppen. Fra Kilde 1. I trefodsgruppen medtager... Følgende fra fægtningsvognene... Gruppefører 1 magasinpose (specialpatroner, panserbrydende) Rekylgeværskytte Rekylgevær Hjælper 1 1 vekselpibe (med hylster) og 1 magasinpose Forsyner 1, 2, 4 og 5 1 magasinpose Forsyner 3 2 magasinposer Håndgrenader 1 rekylgeværtrefod og 1 magasinpose med 10 håndbomber Hver magasinpose indeholder 5 magasiner á 20 patroner. Gruppen råder således yderligere 800 patroner til trefodsgeværet.
14 Håndgrenader ved trefodsgruppen. Fra Kilde 1. Håndgrenader ved trefodsgruppen. Fra Kilde 1. Rekylgeværtrefoden bæres af håndgrenaderen og forsyner 5. Håndgrenaderen medfører 2 bærerstropper, forsyner 5 medfører 1 bærestrop. På trefoden ses den lædertaske, hvori der sandsynligvis det særlige Bowden-aftræk. Formationer
15 Grupperne går frem i enkeltkolonne. Fra Kilde 5. Udfoldning: Grupperne/delingerne trækkes ud fra hinanden i rode- eller enkeltkolonne (marchkolonne) på nærmere befaling fra føreren. Mellemrum og afstande afhænger af situationen og terrænet. Ved delingsudfoldning er der almindeligvis 200 m mellemrum og 100 m afstand mellem delingerne; ved gruppeudfoldning er der almindeligvis m mellemrum og m afstand mellem grupperne. Udvikling til spredt orden: Grupperne udvikles sædvanligvis til fægtning i 2 hold (træfninger). Mellemrum og afstand mellem grupperne, mellem de 2 hold og mellem de enkelte folk afhænger af forholdene. Afstanden fra 1. til 2. hold er normalt ikke over m. Mellemrum mellem folkene er, når ikke andet befales, 10 skridt, hyppigt større. (Hjælperne skal dog, når der gøres holdt, nærme sig rekylgeværskytterne mest muligt.) Frontbredde under angreb Frontbredde i forsvar Våbnenes anvendelse ikke over 500 meter betydeligt større end 500 meter, oftest mindre Dybde ikke over 800 meter, oftest mindre Dybde højst 800 meter Rekylgeværskytte og hjælper. Fra Kilde 4. Rekylgeværet: Rekylgeværet er rekylgeværgruppernes vigtigste våben, og det er derfor en hovedregel i kampen, at dette våben skal være i virksomhed, så længe der findes en mand og en patron i gruppen.
16 Det har stor træfsikkerhed, især på korte afstande, og en betydelig skudhastighed - omtrent 150 skud i minuttet. Det er altid rede til at åbne ilden og kan til enhver tid skifte mål næsten øjeblikkeligt. Det er kun lidt synligt; det er let og kan derfor hurtigt skifte plads. På længere afstande - over 800 m - må der anvendes et stort antal patroner, hvis der skal opnås god virkning på fjenden. Det er derfor som regel vigtigt først at åbne ilden på kortere afstand, hvis fjenden da ikke tidligere giver sig blottelser, som det er fordelagtigt at udnytte, selvom det skal koste mange patroner. På afstande fra omkring 600 m kan man i almindelighed gøre regning på afgørende virkning. Rigtigt sigte flyvemaskinen flyver lige imod eller lige bort fra skytten. Fra Kilde 10. Trefodsgevær: Rekylgevær i trefod kan beskyde mål inden for m med omtrent samme virkning som et maskingevær. Luftmål kan beskydes inden for en afstand på m. Der skydes normalt ikke med mindre end 4 rekylgeværer, som samles i en deling. Ilden ledes af delingsføreren på dennes direkte kommando, eller ved at han tager opstilling ved et af geværerne, der da bliver ildledergevær. Lyssporprojektiler fra ildledergeværet tjener til måludpegning. Gruppeføreren gentager ordrerne, kontrollerer deres udførelse, observerer og korrigerer ilden fra sit eget rekylgevær. Skytterne skal om nødvendigt selv kunne lede deres ild. Geværskytte, i knælende anlægsstilling. Fra Kilde 10.
17 Gevær og karabin: Geværet/karabinen bruges i ildkampen, hvor det er nødvendigt; det kan endvidere anvendes til finskydning (finskydningsgevær M.1928) mod små, vigtige mål, til selvforsvar og endelig med påsat bajonet i nærkampen. Det har stor træfsikkerhed, helt ud på 800 m, men det finder især anvendelse på afstande fra 400 m og nedefter. Lærebogens billede har tydeligt dannet forlæg for en af tegningerne på udklipsarket Trefodsgrupper, cirka Håndgranat og håndbombe Håndgranat og håndbombe anvendes i nærkampen. De benyttes i angrebet - særligt håndbomben - umiddelbart før stormen, og i forsvaret - særligt håndgranaten - til at bryde fjendens stormangreb og til direkte forsvar af rekylgeværet; de er også virksomme kampmidler ved rensning af skyttegrave, hulrum og dækninger. Geværgranat Geværgranaterne er bestemt til at træffe fjenden, når han er i dækning, eller til at forstærke ilden ved skydning hen over egne tropper. Den længste skudvidde er omkring 200 m; sprængstykkerne giver god virkning inden for 10 m fra sprængningspunktet. Kilder 1. Lærebog for Fodfolkets Korporalskoler - Udrustning og Train, Krigsministeriet, København Lærebog for Fodfolkets Korporalskoler - Våbenlære, Krigsministeriet, København Huskebog til brug i felten, ved øvelser og krigsspil af H.H. Jørgensen, N. Olaf Møllers Forlag, København Danmarks Hær, Bind I og II under redaktion af kaptajn Hector Boeck, kaptajn S.E. Johnstad-Møller og kaptajnløjtnant C.V. Hjalf, Selskabet til udgivelse af kulturskrifter, København Forsvarsbogen af oberst T. Andersen, Gyldendal, København Livgarden af Th. Thaulow, H.Hagerups Forlag, København Lærebog for Hærens Menige, I1. Del, Fodfolket - Felttjeneste og Fægtning, Krigsministeriet, København Gardehusarkasernen den 29. august 1943 af Anders D. Henriksen, Forlaget Devantier, Næstved 1993, ISBN Lærebog for Fodfolkets Korporalskoler - Felttjeneste, Krigsministeriet, København Lærebog for Fodfolkets Korporalskoler - Skydning, Krigsministeriet, København Per Finsted Noter: 1) Fra Fra Hest til Motor, folder fra Tøjhusmuseets særudstilling på Christiansborg Ridebane, 14. juli august ) Fra Se lige ud! Værnepligten til debat af Hans Chr. Bjerg, Uffe Østergaard og Hans Engell, Folk & Forsvar, København 1999, ISBN
Om dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 2
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 2 Maskingeværdelingen Delingstrop 4 maskingeværgrupper, hver med 1 delingsfører 1 næstkommanderende 1 karrefører 1 afstandstager 1 vinkeltager 2 ordonnanser
Læs mereOm dansk rytteri , Del 2 - Supplement
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 2 - Supplement Cyklisteskadronen Cyklisteskadronen er organiseret således: Rekylgeværskytte, Gardehusarregimentet. Fra Kilde 2. Stab Kommandodeling (kommandogruppe og forbindelsesgruppe)
Læs mereOm dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 3
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 3 Morterdelingen Delingstrop 3 mortergrupper, hver med 1 delingsfører 1 næstkommanderende 1 karrefører 1 telefonhold (1 holdfører og 3 telefonister) 1 afstandstager
Læs mereOm dansk fodfolk , Regimentets kanonkompagni
Om dansk fodfolk 1932-1941, Regimentets kanonkompagni Indledning Fodfolksregimenternes kanonkompagnier blev oprettet som en del af 1937-ordningen, og udrustet med en - efter datidens forhold - slagkraftig
Læs mereOm dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 1
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 1 Indledning Efter Hærloven af 1932 var skytskompagniet i praksis et morterkompagni (chef med kommandogruppe samt 3 delinger á 2 mortergrupper og 1 ammunitionsdeling),
Læs mereOm dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 4
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 4 Maskinkanondelingen Maskinkanondelingen blev indført så sent i perioden, at det p.t. rådige kildemateriale ikke omtaler den i samme detalje, som øvrige
Læs mereOm dansk rytteri , Del 2 - Supplement
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 2 - Supplement Motorcyklisteskadronen Motorcyklisteskadronen var organiseret således: Stab Stab Kommandodeling (kommandogruppe og forbindelsesgruppe) 4 motorcyklistdelinger
Læs mereOm dansk fodfolk Ammunitionstjenesten
Om dansk fodfolk 1932-1941 - Ammunitionstjenesten Indledning En nylig diskussion af krigsspilsregler for ammunitionstildeling og regnskab med forbrug har affødt behovet for at klarlægge hvorledes ammunitionstjenesten
Læs mereDen danske Hær Fodfolkspionerkommandoet
Den danske Hær 1932-1941 - Fodfolkspionerkommandoet Indledning Fodfolkspionerkommandoets opgave var, som navnet siger, at foretage lettere pionerarbejder, herunder særligt spærringer, vejødelæggelser og
Læs mereOm dansk fodfolk , Fodfolksbataljonen
Om dansk fodfolk 1932-1941, Fodfolksbataljonen Indledning Fodfolket er Hærens hovedvåben. Dets færdighed i at bruge sine våben, dets faste vilje til at holde ud under kampens anstrengelser og farer og
Læs mereOm dansk fodfolk , Fodfolksregimentet
Om dansk fodfolk 1932-1941, Fodfolksregimentet Indledning Ved Hærordningen af 1932 kom Fodfolket til at bestå af følgende regimenter: Regiment Hjemsted Bataljoner Forstærkningsbataljoner Livgarden København
Læs mereDen danske hær Ammunitionstjeneste - supplement
Den danske hær 1932-1941 -Ammunitionstjeneste - supplement Indledning Let lastvogn af typen Ford A, 1935 1). Ammunitionsforsyningsenheder hører ikke til de mest omtalte militære enheder, men uden en effektivt
Læs mereOm den danske hærs håndvåben Gevær 1889
Om den danske hærs håndvåben 1932-1941 - Gevær 1889 Indledning Under arbejdet med at beskrive fodfolkets organisation, udrustning og materiel er jeg stødt på hæftet 1889- geværet i det danske forsvars
Læs mereDen danske Hær Veterinærtjenesten
Den danske Hær 1932-1941 - Veterinærtjenesten Indledning Hvor Lægekorpset tager sig af sårede og syge soldater, sørger Dyrlægekorpset for sårede og syge heste. Yderligere havde Dyrlægekorpset fra 1932
Læs mereOm dansk rytteri , Del 2
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 2 1937-1939 Med 1937-ordningen fortsatte moderniseringen af rytteriet. Et rytterregiment bestod nu af: regimentsstab med forbindelsesdeling, 2 ryttereskadroner, 2 cyklisteskadroner,
Læs mereUdklipsark - Danske soldater - Infanteri, Del 3
Udklipsark - Danske soldater - Infanteri, Del 3 Indledning Det så vidt vides fjerde og sidste udklipsark i serien Danske Soldater (fra cirka 1946), tegnet og/eller udgivet af N.C.W. - se Udklipsark: Danske
Læs mereOm dansk rytteri , Del 3
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 3 Panservogne I 1930'erne gennemførtes også i Danmark en række forsøg med pansrede køretøjer. Forsøgene omfattede såvel typer som deres taktiske anvendelse. Hærordningerne
Læs mereHærens Flyvertropper - Ballonparken
Hærens Flyvertropper - Ballonparken Observationsballon. Tegnet af Adolph Holst. Tegningen, der stammer fra et udklipsark fra 1930'erne, er venligt stillet til rådighed af Gert Strande Sørensen. Indledning
Læs mereDen danske hær Ambulancen
Den danske hær 1932-1941 - Ambulancen Indledning I artiklerne Om dansk fodfolk 1932-1941 - Fodfolksregimentet og fodfolksbataljonen - omtaler jeg bl.a. den såredes vej fra bataljonens forbindingsplads
Læs mereDansk hestetrukket feltartilleri 1940
Dansk hestetrukket feltartilleri 1940 Indledning Indholdet i denne artikel er i al væsentlighed en afskrift de kapitler i Lærebog for Hærens menige, II. Del for hestetrukket feltartilleri, 1940, som omhandler
Læs mereNavn Mål Indhold Gennemførelse og kontrol. Henvisninger og hjælpemidler 1. Klar til kamp o I dagslys o I mørke.
Lektionsoversigt 6001 Lek nr. Navn Mål Indhold Gennemførelse 1. 90 min. Klar til kamp. Ved lektionens afslutning skal, i delingsramme kunne: Gøre klar til kamp. Til sin rådighed har enheden ORG MAT NBH
Læs mereUdklipsark: Danmarks hær og flaade
Udklipsark: Danmarks hær og flaade Indledning "Danmarks Hær og Flaade" er titlen på et hæfte med udklipsark, som er udgivet en gang i 1940'erne. Arkene er tegnet af Ove Meier og udgivet på Arthur Jensens
Læs mereDen svenske hær Infanteriet
Den svenske hær 1939-1945 - Infanteriet Indledning Baggrunden for denne beskrivelse af den svenske hær under Anden Verdenskrig er ønsket om at undersøge, hvorledes de svenske enheder, der kunne have deltaget
Læs mereDen danske Hær Telegrafbataljonen
Den danske Hær 1932-1941 - Telegrafbataljonen Indledning I forbindelse med Hærloven af 1922 gennemførtes en gennemgribende modernisering på det signaltekniske område, herunder et omfattende udviklingsarbejde
Læs mereHærens Flyvertropper - I felten, Del 1
Hærens Flyvertropper - I felten, Del 1 Indledning Nærværende artikel omhandler en flyverafdelings organisation og virksomhed under feltforhold. En flyverafdeling En flyverafdeling består af en afdelingsstab
Læs mereDansk luftværnsartilleri 1940
Dansk luftværnsartilleri 1940 Indledning Indholdet i denne artikel er i al væsentlighed en afskrift de kapitler i LÆREBOG for HÆRENS MENIGE, II. Del for Luftværnsartilleriet, årgang 1940 1), som omhandler
Læs mereDansk motoriseret feltartilleri 1940
Dansk motoriseret feltartilleri 1940 Indledning Indholdet i denne artikel er i al væsentlighed en afskrift af de kapitler i Lærebog for Hærens menige, II. Del for motoriseret feltartilleri, 1940 1), som
Læs mereDen danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1
Den danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1 Indledning Brigadens 5. (tunge) bataljon havde følgende krigsstyrke: Bataljonsstab: Chef med stab (34) samt 2 personvogne, 5 lastvogne
Læs mereVELKOMMEN TIL JYDSKE LIVKOMPAGNI VED UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT
VELKOMMEN TIL JYDSKE LIVKOMPAGNI VED UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT Velkommen til Jydske Livkompagni (4 KMP)! Jeg skriver til dig for at byde dig velkommen til din kommende tjeneste ved vores
Læs mereOm reservehornblæsere og reservetrompetere
Om reservehornblæsere og reservetrompetere 1932-1946 Indledning I organisatoriske oplysninger om Hæren i 1930'erne møder man bl.a. betegnelsen reservehornblæser (i fodfolket og ingeniørtropperne) og reservetrompeter
Læs mereHistorisk pistol og riffel
DANSK SKYTTE UNION Idrættens Hus 2605 Brøndby - Tlf.: 4326 2626 Email: info@skytteunion.dk - www.skytteunion.dk REGLEMENT FOR SKYDNING Historisk pistol og riffel Udgave 2016 (version 150616) REGLEMENT
Læs mereDen danske Brigade i Sverige 1943-1945 - 1. - 4. Bataljon, Del 1
Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 - 1. - 4. Bataljon, Del 1 Indledning De fire lette bataljoner udgjorde Brigadens kampbataljoner. De følgende tal angiver organisationsskemaernes tal, hvorfor de aktuelle
Læs mereOm dansk rytteri , Del 4
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 4 1939-1940 Gardehusarregimentet Regimentet formeredes 2. september 1939 i henhold til mobiliseringsbestemmelserne, men med reducerede styrker, da hærordningen ikke var
Læs mereUKLASSIFICERET FAGPLAN
UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Skydeuddannelse for GV M/95-familien og LMG. Kontrolprøve for våbenopbevaring på privat bopæl. Udgivelse Marts 2015 2. FAGETS MÅL Formålet med uddannelsen er, at vedligeholde
Læs mereOm brevduetjenesten i Den danske Hær
Om brevduetjenesten i Den danske Hær Indledning Brevduetjenesten hører ikke til et af hærens mest velbeskrevne kapitler, men ved hjælp af blandt andet to nyere artikler og et ældre reglement er det dog
Læs mereGlimt af luftværnsartilleriet indsats i neutralitetsforsvaret
Glimt af luftværnsartilleriet indsats i neutralitetsforsvaret 1939-40 Indledning Som kilde til belysning af hvorledes luftværnsartilleriet var organiseret og virkede, har jeg brugt bogen 9. April, som
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV
UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV 1. FORMÅL Uddannelsen har til formål at bibringe eleven de fornødne forudsætninger for at kunne fungere som mellemleder på laveste funktionsniveau.
Læs mereAjax 2. Deltagere: Alle. Banen: Halv bane. Formål: Spillerne skal her træne i selve afslutningen med begge ben.
Ajax 2 Banen: Halv bane Bolden startes med at blive spillet op til midten, som ligger den af for første spiller, der spiller ned til spilleren længst væk. Samtidig starter spilleren ude på kanten, og trækker
Læs mereREGLER TIL KRIGSLIVE XVI
REGLER TIL KRIGSLIVE XVI Dette regelsæt er skrevet til Krigslive XIV, men læner sig kraftigt op af reglerne fra alle tidligere Krigslives. 1 ÅNDEN I REGLERNE Krigslive er kun sjovt for alle, hvis der er
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereVELKOMMEN TIL JYDSKE LIVKOMPAGNI VED UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT
VELKOMMEN TIL JYDSKE LIVKOMPAGNI VED UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT Velkommen til Jydske Livkompagni (4 KMP)! Jeg skriver til dig for at byde dig velkommen til din kommende tjeneste ved vores
Læs mereUKLASSIFICERET Fagplan 6029 DeMar Dir D 02624302 APR 2012 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN
UKLASSIFICERET Fagplan 6029 DeMar Dir D 02624302 APR 2012 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Bykamp 1, 6029 B. Kort navn Bykamp 1 FAGPLAN C. Formål Enhedsuddannelsen i bykamp har til formål at gruppen
Læs mereFaglærer-kursus i Udvidet Skydeteknik
Hærens Operative Kommando KURSUSBESKRIVELSE Hærens Kampskole Kursuskode: Faglærer-kursus i Udvidet Skydeteknik Indledning Formål De danske bidrag til INTOPS og udviklingen af kampeksercitser til disse,
Læs mereHjemmeværnsskolen UKLASSIFICERET U-DIR 4161 DeMars DIR D JAN 15. Funktionsuddannelse let maskingevær M/62, modul 2.
Hjemmeværnsskolen UKLASSIFICERET U-DIR 411 Hjemmeværnet Fagplan Gennemførelse af faget: Funktionsuddannelse let maskingevær M/2, modul 2. Hjemmeværnsskolen UKLASSIFICERET U-DIR 411 Fagplan Titel lang:
Læs mereLektionsoversigt 6002 march BSO og afsøgning
Lektionsoversigt 6002 march BSO og afsøgning Lek nr. 1. Teori 60 min Praksis 90 min March Forskydning, opsiddet Gennemføre forskydning, opsiddet efter huskeordet SIMUMFAHROF samt en kalke. Delingsføreren
Læs mereLÆRINGSPLAN FOR Resterende Våbenuddannelse Gevær M/95 familien MHV 1484
LÆRINGSPLAN FOR Resterende Våbenuddannelse Gevær M/95 familien MHV 1484 Udarbejdet af: John Blomkvist Dato og år: 29-10-2018 Side 1 af 18 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 FAG beskrivelse:
Læs mereOm dansk militærmusik i
Om dansk militærmusik i 1911-1943 Indledning I mine hidtidige omtaler af Hæren i 1930'erne og 1940'erne har jeg ikke beskæftiget mig med den militære musik, men kun berørt reservehornblæsere og reservetrompetere,
Læs mere1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet
Teknikmærke 1. Gå på hænder Beskrivelse: Hænderne sættes på madrassen, hvorefter der sættes af med fødderne fra madrassen, således at man står på sine hænder. Gå derefter mindst 3 m fremad. 2. Gå bagover
Læs mereForslag til træningsøvelser for U13 14
Forslag til træningsøvelser for U13 14 Inderside. Spillerantal: Alle 2 bolde pr. 3 spiller Banestørrelse: 20 x 20 meter Scoring: Ingen Rød spiller skal stoppe bolden med fodsålen inden den spilles tilbage
Læs mereDen danske Hær Pionerbataljonen
Den danske Hær 1932-1941 - Pionerbataljonen Indledning Pionertroppernes vigtigste opgave er at udbedre, bygge, istandsætte og ødelægge veje, broer, færger, jernbaner og lignende. Desuden anvendes de til
Læs mereHjemmeværnet. Fagplan. Gennemførelse af faget: Våbenuddannelse HGR M/54
HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 Hjemmeværnet Fagplan Gennemførelse af faget: Våbenuddannelse HGR M/54 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 2 Indhold FORMÅL... 2 MÅL... 2 INDHOLD... 3 TID... 3 MIDLER... 3 SÆRLIGE BESTEMMELSER...
Læs mereRussisk feltartilleri indsat som luftværn
Russisk feltartilleri indsat som luftværn Indledning Det følgende er essensen af en russisksproget artikel, som jeg har funder på Internettet. Artiklen ( http://www.weapon.df.ru/ poligon/ contents/ number1/
Læs mereHjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse
Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse HVS UNR-0004 MAR 2013 Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser
Læs merePetanque øvelser. Udarbejdet af Kasper Miller - april 2009 Version 1.0
Petanque øvelser Navn: Forord: Tanken med dette hæfte er "Hvordan bliver du en teknisk stærkere og bedre petanquespiller." I min optik gælder det om at sætte sig mål, og derigennem opretholde motivationen
Læs mereDansk infanteris uniformer og oppakning gennem de sidste 200 år af A.N. Hvidt
Dansk infanteris uniformer og oppakning gennem de sidste 200 år af A.N. Hvidt Forsideillustration. Dansk infanteris uniformer og oppakning gennem de sidste 200 år Indtil 1842 havde hvert dansk infanteriregiment,
Læs mereUdklipsark - Danske fly, cirka 1935, Del I
Udklipsark - Danske fly, cirka 1935, Del I Indledning Jeg har været heldig at låne at par motiver af danske fly, der hidrører fra tilsyneladende to forskellige udklipsark fra 1930 erne. De kan således
Læs mereDK Finskyttehold fik flot 4. plads ved 13 Annual International Sniper Competition i USA
DK Finskyttehold fik flot 4. plads ved 13 Annual International Sniper Competition i USA I uge 38/2013 var alle finskytterne samlet i Jylland til DM for finskytter. Konkurrencen foregik i Tranum skydeterræn,
Læs mereDGI Petanque. Træningshæfte. Sådan bliver du bedre til petanque.
DGI Petanque Træningshæfte Sådan bliver du bedre til petanque www.dgi.dk/petanque 2 Petanque og træning Med en lille indsats kan du hurtigt blive bedre til petanque. Processen er hverken kedelig eller
Læs mereKongevagt på Amalienborg
Kongevagt på Amalienborg Her kan du se, skridt for skridt, hvordan et vagtskifte på Amalienborg udføres, når regenten er på slottet. Se hele forløbet, lige fra gardernes påklædning kontrolleres på Livgardens
Læs mereChakoten anno Indledning. Det hele er en uniformssag
Chakoten anno 1946 Indledning Jeg har været heldig at låne en artikel, som stammer fra Billedbladet, sandsynligvis en gang i 1946. Her får man et spændende indblik i selskabets tidlige år og de personer,
Læs mereUKLASSIFICERET Fagplan 6076 DeMars DIR D DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN
UKLASSIFICERET Fagplan 6076 DeMars DIR D 02624393 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn 6076 Kampeksercits og formationer 3 B. Kort navn KEKSFORM 3 FAGPLAN C. Formål Uddannelsen skal sætte MOTOVDEL
Læs mere8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION
8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION Tekst og billeder: Niels Gyrsting I april 1995 bragte Østerbro Avis et billede af en modstandsgruppe, der var opstillet foran Idrætshuset på den nuværende Gunner Nu Hansens
Læs mereAftræk 1. Aftræk 2. Hvordan: Start ud med at sørge for at indstille pistolen til skytten.
Aftræk 1 Placering af fingeren: Den midterste del af fingerblommen skal være placeret på aftrækket, da fingeren der har en god føling med aftrækkeren. Aftræksfingerens første led skal være vinkelret på
Læs mereFAGPLAN. Formål: Kursus skal give eleven det fornødne grundlag for at kunne anvende FX-våben i uddannelsen ved hjemmeværnets enheder.
UKLASSIFICERET UDIR 4032 DeMars DIR D: intet 02/10 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 Langt navn: Omskoling for skydeledere m. fl. til FX-våben. Kort navn: OMSK-FX FAGPLAN Formål: Kursus skal give eleven det fornødne
Læs mereDen danske Brigade i Sverige 1943-1945 - Uniformer
PEFINSKIPROD DANMARK Pressemeddelelse Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 - Uniformer Indledning Det var en omtale i Knud J.V. Jespersens bog om Brigaden (Kilde 2), der førte mig på sporet af det (hedengangne)
Læs mereDen danske Brigade i Sverige Organisation mv.
Indledning Dette papir er tænkt som en samlet oversigt over Brigadens forskellige enheder, deres styrketal og organisation. De enkelte enheder, herunder deres udrustning mv., er omtalt detaljeret i en
Læs mereProgram. Forsvarets Mesterskaber i Militær Femkamp 2009. Den Kongelige Livgarde. Garderkasernen
Program Forsvarets Mesterskaber i Militær Femkamp 2009 Den Kongelige Livgarde Garderkasernen 12. 15. maj 2009 Velkomst Det er Den Kongelige Livgarde en glæde og ære at være værter ved Forsvarets Mesterskab
Læs mereForslag til færdighedstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen
Forslag til færdighedstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved
Læs mereINFANTERIKURSUS II - OFFENSIV
INFANTERIKURSUS II - OFFENSIV (GRO/HO) Formål 1. At bibringe kadetten (KT) den faglige viden, de fornødne færdigheder og holdninger i relation til infanteridelingens virke og anvendelse, således at KT,
Læs mereKøbenhavns luftforsvar i mellemkrigstiden
Københavns luftforsvar i mellemkrigstiden Indledning Som det fremgår af artiklen Dansk luftværnsartilleri 1940, så var 10. Artilleriafdeling 1), der indgik i Københavns Luftforsvar, i slutningen af perioden
Læs mereUKLASSIFICERET Fagplan 6054 DeMars DIR D 02624391 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN
UKLASSIFICERET Fagplan 6054 DeMars DIR D 02624391 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn 6054 Angreb B. Kort navn Angreb FAGPLAN C. Formål Uddannelsen skal sætte enheden i stand til at nedkæmpe
Læs mereUKLASSIFICERET Fagplan 6077 DeMars DIR D DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN
UKLASSIFICERET Fagplan 6077 DeMars DIR D 02624394 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn 6077 Kamp fra stilling 3 B. Kort navn KSTL 3 FAGPLAN C. Formål Uddannelsen skal sætte MOTOVGRP og -DEL
Læs mereBritains figurer - Cyklistkompagniet
Britains figurer - Cyklistkompagniet Indledning Mine interesser for engelske cyklistenheder har medført, at jeg ved hjælp af Britains figurer kan opstille et cyklistkompagni. Desværre fremstillede Britains
Læs mereForslag til færdighedstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen
Forslag til færdighedstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved
Læs mereflemming omel hansen bedst egnede FLYVER
Flemming Omel Hansen Blandt de bedst egnede FLYVER hjemmeværnet blandt de bedst egnede Som 26-årige begyndte Flemming Omel Hansen sin karriere i hærhjemmeværnet som delingsfører og patruljefører. Men i
Læs mereB E L L E A L L I A N C E
B E L L E A L L I A N C E Regler for krigsspil fra Napoleonstiden 1809-1815 på bataljonsniveau Lexnet 2001 Anden udgave Belle Alliance, anden udgave, 18. juni 2001 Side 1 Indholdsfortegnelse Forord..........................
Læs mereHærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet
Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007
Læs mereSkak-regler. Inhold Förmål med spillet Forberedelset Flytning av brikkerne. Flyttning af hver enkel brik
1 / 5 29.7.2008 10:54 Skak regler Inhold Förmål med spillet Forberedelset Flytning av brikkerne Flyttning af hver enkel brik - Kongen - Dronningen - Tårnet - Løberen - Springeren - Bonden Spillet Skakmat
Læs mereSkyde opgaver. Indtage Skydestilling
Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration
Læs mereVELKOMMEN TIL 2 HBU ESKADRON UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT
2 ESK(HBU)/V UDDBTN/JDR Dragonkasernen 7500 Holstebro Tlf. 7282 3631 VELKOMMEN TIL 2 HBU ESKADRON UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT 1. SITUATION: Du er tilsagt at skulle aftjene din værnepligt
Læs mereom skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand.
skudøvelser om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand. I dette tilfælde koncentrerer vi os om skud, der skal dygtiggøre målmanden i
Læs mereDen danske Brigade i Sverige 1943-1945 - Sanitetskompagniet
Indledning Sanitetskompagniet var en miniatureudgave af Hærens Lægekorps og havde det lægefaglige ansvar for sanitetstjenesten ved Brigaden. Alt sanitetspersonel (læger, underlæger, sygepassere, sygebærere,
Læs mereHjemmeværnsskolen UKLASSIFICERET U-DIR 4501 DeMars DIR 03212904 JAN 15. Funktionsuddannelse let maskingevær M/62, SØ. JAN 15
Hjemmeværnet Fagplan Gennemførelse af faget: Funktionsuddannelse let maskingevær M/62, SØ. Fagplan Titel lang: Funktionsuddannelse, let maskingevær M/62, SØ. Titel kort: FUNK LMG M/62 SØ Formål Faget skal
Læs mere- Forestå landsdækkende skydninger, indendørs såvel som udendørs. - være afdelingerne/lokalafdelingerne behjælpelig i sager vedrørende skydninger.
Skydeudvalget Håndbog Afsnit : 14.0. Skydeudvalget Dato: 9. juni 2008 Side: Skydeudvalgets formand vælges af repræsentantskabet og indtræder som medlem af dette samt i forretningsudvalget. Valget gælder
Læs mereSlovakiske mobile enheder i Rusland
Slovakiske mobile enheder i Rusland Indledning Slovakiske enheder deltog i operation Barbarossa næsten fra starten af felttoget. I Slovakiet begyndte mobiliseringen om morgenen d. 22. juni 1941. Samtidigt
Læs mereDGI Skydning. Hjælp på banen. Riffel
DGI Skydning Hjælp på banen Riffel Indhold Det rigtige aftræk 3 Det rigtige sigte 4 Det rigtige ringkorn 5 Godstykkelse på ringkorn 6 Nulpunktet 7 Fokuspunkter - BK indendørs 8 Fokuspunkter - stående med
Læs mereMandag- C-miljøet. 1 teknisk, 1 taktisk, 1 teknisk og 1 Spil
De overordnede temaer for efteråret for BAS er: - Touch, - Præcise afleveringer. - Vendinger - 1v2 defensivt - Possession. - 2 Handlinger - Fysisk ABC 1 teknisk, 1 taktisk, 1 teknisk og 1 Spil Mandag-
Læs mereFAGPLAN UDDANNELSESDIREKTIV
UKLASSIFICERET Fagplan 4526 DeMars DIR D 03198467 2013/SEP HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 FAGPLAN UDDANNELSESDIREKTIV A. Langt navn Grundlæggende våbenuddannelse, 12,7 mm maskingevær M/2001 QCB B. Kort navn
Læs mereDANSK SKYTTE UNION Idrættens Hus, DK-2605 Brøndby Telefon: 4326 2626 - e-mail: info@skytteunion.dk
DANSK SKYTTE UNION Idrættens Hus, DK-2605 Brøndby Telefon: 4326 2626 - e-mail: info@skytteunion.dk DSkyU REGLEMENT FOR JAGTSKYDNING ---------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereFATNINGER - OPSTILLINGER - FIGURER -
Uddrag af Håndbog over trin og udtryk i dansk folkedans Udgivet af Foreningen til Folkedansens Fremme København - Anno 1991 samt andre kilder FATNINGER - OPSTILLINGER - FIGURER - 1. Udgave Juni 2010 Fatninger,
Læs mereIII Panserinfanteribataljon/Jydske Dragonregiment i 1985
III Panserinfanteribataljon/Jydske Dragonregiment i 1985 Dette er en redigeret og sammenskrevet version af endnu en række indlæg fra det nu nedlagte Taktisk Forum. I dette her tilfælde er der tale om en
Læs mereAlle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning
Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule
Læs mereForslag til færdighedstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen
Forslag til færdighedstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved
Læs mereGardehusarregimentets Historiske Samling
Gardehusarregimentets Historiske Samling Introduktion til Historisk Samling Antvorskov Kaserne Slagelse Information: I Historisk Samling kan du få ny viden om et gammelt regiment, om dets historie og om
Læs mereForslag til færdighedstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen
Forslag til færdighedstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved
Læs mereKompendium til kursus i ELVFORSV. for livet. Odder Taekwondo Klub 1998 Aktører: Una Filyo, 5. Dan & Thomas Filyo, 4. Dan
Kompendium til kursus i SEL ELVFORSV VFORSVAR for livet Odder Taekwondo Klub 1998 Aktører: Una Filyo, 5. Dan & Thomas Filyo, 4. Dan INDLEDNING Dette kompendium er ment som et supplement til kursus i selvforsvar
Læs mereOm begivenhederne omkring Søgaard- Tinglev den 9. april 1940. Af Carl Georg Bartholdy.
Om begivenhederne omkring Søgaard- Tinglev den 9. april 1940. Af Carl Georg Bartholdy. Mandag 8. april holdt jeg med mit kompagni (cyklister) en øvelse mellem Graasten og Dybbøl. Øvelsen skulle sluttes
Læs mereForslag til færdighedstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen
Forslag til færdighedstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved
Læs mere