Status over og tilpasning af forandringsmål Hvad vil jeg arbejde videre med og hvordan?
|
|
- Einar Marcussen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 14. MØDEGANG Afslutning Status over og tilpasning af forandringsmål Hvad vil jeg arbejde videre med og hvordan? At deltagerne gør status over forandringsprocessen At deltagerne bliver klædt på til at arbejde selvstændigt med deres mål for forandringer de næste to måneder At deltagerne modellerer håndtering af risikosituationer At deltagerne får feed-back og forstærkes i håndtering af risikosituationer At deltagerne former en strategi til fastholdelse af nye vaner og styrker self-efficacy At afrunde og koble emner, som er behandlet gennem Livsstilscafeens forløb At evaluere Livsstilscafeens forløb Mødegangens indhold Rammer 3 timer Mødelokale, hvor man kan bevæge sig En ernæringsfaglig Livsstilscafemedarbejder En bevægelsesfaglig Livsstilscafemedarbejder En ankerperson Velkommen Refleksion: Hvad har du været optaget af siden sidst? Opfølgning på hjemmeopgaven: Afprøv strategi til at håndtere højrisikosituation Forandringsforløbet til nu: At gøre, tænke og have det anderledes Refleksionsøvelse: Revurdere mål Spørgsmål og svar - aftaler mellem deltagere Evaluering Brev til egen læge Refleksion: Hvad har jeg oplevet, opdaget og erfaret i dag? Praktisk information Afslutning Didaktik Deltagerstyret med rammer sat af Livsstilscafemedarbejderne (primært abduktiv tilgang). Gør dine formål tydelige for dig selv. Herved øger du sandsynligheden for læring hos deltagerne. Bemærkninger Der skabes et rum, hvor deltagerne har mulighed for at dele både det som lykkes og det som ikke lykkes. Deltagerne deler, hvad der er anderledes fra de startede og til nu. Hvad gør de, hvad tænker de, har de det anderledes og hvor tilfredse er de med deres forandringer? Gruppeforløbet bevæger sig over i en afsluttende fase, hvor der bliver lang tid mellem mødegangene. Det er vigtigt deltagerne har personer og holdepunkter uden for Livsstilscafeen, som kan støtte under det videre forandringsarbejde. Gruppeproces 1. fase - etablering usikkerhed søge fællesskab søge fællesnævner 2. fase - arbejde konflikt forsvar revision 3. fase arbejde modenhed interaktion præstation 4. fase afslutning afhængighed ambivalens separation 1
2 Velkommen Deltagerne vælger om de ønsker at bruge velkomstritualer fra bevægelses- eller mad-gangene til at sige velkommen med. Lad alle deltagere komme til orde, før det i fællesskab besluttes, hvordan de hilser på hinanden i dag og de kommende opfølgningsgange. Dagens program og rammer præsenteres, og eventuel praktisk information gives om deltagere, afbud osv. Refleksion: Hvad har du været optaget af siden sidst? Deltagerne skriver i deres notesbog (forslag: 3 min.), hvad der har optaget dem i deres forandringsarbejde siden sidst. Herefter deles tankerne med sidemanden (forslag: 1 min. til hver). At deltagerne oplever noget genkendeligt og trygt som start på mødet At deltagerne sporer sig ind på deres forandringsproces At deltagerne får lejlighed til at høre om ligesindedes erfaringer og tanker - modeldannelse Hvordan styrer du tiden? Hvordan støtter du, at tiden fordeles ligeligt mellem deltagerne? Hvordan hjælper du deltagerne i gang, hvis det er svært at reflektere og sætte ord på? Hvordan holder du deltagerne fast på det, som er væsentligt? Opfølgning på hjemmeopgaven. Afprøv strategi til at håndtere højrisikosituation Der samles op på den opgave, deltagerne har arbejdet med siden 13. mødegang. Hver enkelt evaluerer, om deres sætning, bevægelse eller anden strategi til at håndtere en højrisikosituation har fungeret i deres hverdag. Læg vægt på, at deltagerne er til stede både kropsligt og mentalt, så der skabes kontakt med rollespillet fra sidste gang og med hjemmearbejdet om at håndtere risikosituationen. Forslag til bevægelse 1) Deltagerne står parvis ryg mod ryg. Bed hver enkelt tænke tilbage på 13. mødegang og arbejdet med højrisikosituationer. Hvad har du været optaget af? Mærk din egen og den andens ryg. Gå lidt rundt. Mærk din ryg og dine fødder og vend tilbage til det forandringsarbejde, du har gang i og det, du ville arbejde med. Find eventuelt din sætning, bevægelse eller andet fra sidste møde og udfør den. Eksempler på spørgsmål til refleksion Hvordan gik det med det, jeg havde sat mig for? Hvordan er det blevet modtaget af mine omgivelser? Hvornår lykkedes det? Hvor mange gange brugte jeg strategien? Hvordan brugte jeg strategien? Hvornår glemte jeg strategien? 2
3 2) Find en anden deltager og fortæl, hvor du er lige nu i forhold til dit arbejde med forandringer. En fortæller i et minut, den anden lytter uden at sige noget. Deltagerne bytter roller. Gå rundt igen og fortæl og lyt til en anden i gruppen (hvis der kun er ord til et halvt minut, bruges resten af tiden til eftertanke). I alt gentages øvelsen tre gange. Tak hinanden for fortællingen. 3) I plenum: Hvor-er-du-nu-runde. Spørgsmål til afklaring Hvor er du lige nu? Hvordan har det været at bruge sætningen i hverdagen? Hvordan er det blevet modtaget? Hvordan var det for dig at gøre det? Hvilke erfaringer har du gjort dig? Hvad kan du tage med videre? Hvad skal være anderledes? 4) Skriv jeres erfaringer med at tackle snublesituationer ned i jeres notesbog: Hvad er vigtigt at holde fast i og huske senere? Eksempler på spørgsmål til refleksion Hvornår lykkedes det? Hvad gjorde jeg? Hvordan blev det modtaget? Hvad tager jeg med videre? At deltagerne bliver tilstedeværende med den opgave, de gav sig selv ved 13. mødegang At komme i kontakt med den mellemliggende periode med både krop og bevidsthed At deltagerne får tydeliggjort deres succeser og styrket deres self-efficacy Hvordan tilskynder du til, at deltagerne hjælper hinanden med at finde og bevidstgøre forandringer? Hvordan sikrer du, at tiden fordeles ligeligt mellem deltagerne? Forandringsforløbet til nu: At gøre, tænke og have det anderledes Hver enkelt arbejder med sine mål og det, han/hun har opnået. Deltagerne starter med at sidde for sig selv og skrive. Derved præciseres, hvad deres forandringer har været (forstærkning), før de siges højt i plenum. At sige det højt har en forstærkende og forpligtende effekt og kan inspirere og motivere de andre deltagere (modeldannelse). Det kan også gøre, at andre får øje på ubevidste forandringer, de selv har foretaget. Livsstilscafemedarbejderen giver eksempler på både store og små forandringer, på, tanke og oplevelser. 3
4 Er der noget du gør anderledes? Eksempler på forandringsudsagn Cykler på arbejde tre gange om ugen Spiser mere frugt og grønt Planlægger indkøb i forvejen Spiser morgenmad Planlægger aftensmad mandag til fredag Sover mindre Cykler en omvej hjem fra arbejde Er der noget du tænker anderledes om eller ved mere om? Eksempler på forandringsudsagn Jeg ved mere om, hvor meget jeg behøver at spise Jeg tænker mere på mulighederne frem for begrænsningerne Jeg tænker mere over at gøre noget godt for mig selv Jeg tænker, at det er for min skyld, at jeg gør det Jeg tænker mere på, hvad jeg kan, frem for hvad jeg ikke kan Jeg ved mere om, hvorfor noget er svært for mig og hvad der styrer mig Er der noget du har det anderledes med? Eksempler på forandringsudsagn Jeg har mere energi Jeg føler mig mere tilfreds Jeg har mindre dårlig samvittighed Jeg er stolt over det, jeg får gjort Jeg føler mig mindre oppustet Jeg har mere luft (Eksemplerne er udtalelser fra tidligere deltagere i Livsstilscaféen) Hvad har forandret sig indtil nu? 1) Den enkelte skriver eller tegner de forandringer, der er sket siden vedkommende startede, i sin notesbog. Både de forandringer de har sat sig for, det som er fulgt med og de forandringer, der er sket i stedet for det, der først var målet. Store som små. Gør opmærksom på, at det ikke er meningen at sammenligne sig med de andre, og at forandringsprocesser er lige så forskellige som de mennesker, der bærer dem. Det, der kan virke som en lille ting for et menneske, kan være en stor ting for et andet. Er der noget jeg gør anderledes? Er der noget jeg tænker anderledes om eller ved mere om? Er der noget jeg har det anderledes med? 2) Livsstilscafemedarbejderen tegner en matrix for at gøre, tænke og have det anderledes på en flip-over (se Bilag 1 Forandringsforløbet til nu). 4
5 3) Runde i plenum. Den enkelte fortæller om de forandringer, der er sket. Livsstilscafemedarbejderen spørger uddybende ind til forandringerne og skriver udsagnene på flip-over en, så alle kan følge med i, hvad der sker med de andre. Den enkelte opfordres til at skrive yderligere ned, hvis der dukker nyt op i løbet af processen. 4) Ankerpersonens noter fra 9. mødegang kan eventuelt tages frem og sammenlignes med det, der nu er den enkelte deltagers er, tanker og følelser. Nogle deltagere synes ikke, de forandrer noget hvis de ikke mærker det er svært. Ved denne feed-back henledes opmærksomheden på de skridt, deltagerne ikke længere tænker på som forandringer, og det samlede billede af evnen til at fastholde og foretage ny forandring forstærkes. Ankerpersonen noterer den enkeltes mål, som blev sat ved 9. mødegang og de nye er, tanker og følelser i kopier af Bilag 1 Forandringsforløbet til nu. Notaterne gemmes til brug ved 3. opfølgning. 5) Den enkelte arbejder videre i sin notesbog med vurderingen af, hvordan succes opleves lige nu. Der tegnes to streger i notesbogen ud fra spørgsmålene: I hvor høj grad er de forandringer, som jeg gerne vil opnå, lykkedes? Ikke lykkedes Lykkedes 100% Hvor tilfreds er jeg med det? Ikke tilfreds Godt tilfreds Den enkelte sætter kryds på de to linjer ud fra, hvordan det opleves lige nu. De to linjer behøver ikke nødvendigvis at følges ad, man kan eventuelt have nået mindre end forventet, men være godt tilfreds med det, der er lykkedes, eller man har nået en masse og synes, at man godt kunne have gjort mere. Er der tid, vil det være godt at tale om, hvor deltagerne har sat deres krydser og hvad de tænker om det. Det kan bruges til, at den enkelte vurderer, om målene er realistiske, meningsfulde og mulige i deltagerens nuværende situation. At bevidstgøre den enkelte deltager om, hvad der har forandret sig siden 9. mødegang At øge opmærksomheden på, at forandring sker i både, tanke og følelse At opnå en forstærkning ved at fokusere på det, der går godt At opnå forpligtelse over for egne mål ved at dele med gruppen At tydeliggøre forandringer, som allerede har fundet sted, både de synlige og de skjulte Hvordan undgår du, at enkelte deltagere føler sig presset til at præstere forandring på niveau? Hvordan sikrer du, at deltagerne ikke sammenligner sig med hinanden, men kun forholder sig til egen forandringsproces? Hvordan styrker du deltagernes tro på, at forandringer vil lykkes i fremtiden? Hvordan styrker du deltagernes tro på, at de kan klare sig på egen hånd? 5
6 Refleksionsøvelse: Revurdere mål 1) Hver enkelt deltager arbejder med sin egen målsætning i notesbogen. Der reflekteres endnu en gang over, om det er tid til at arbejde videre med et nyt mål, eller om den enkelte skal holde fast i det, han/hun er i gang med. Det kan være, at noget skal hvile en stund og tages op på et senere tidspunkt. Hvilke forandringer vil jeg arbejde videre med, holde fast i, give slip på? 2) Deltagerne ser på deres tidligere udfyldte trappeskemaer eller udfylder et nyt (se 5. mødegang, Bilag 5). 3) Efter revurdering af målsætningen skal den enkelte gøre sig r om, hvad der vil støtte eller stå i vejen for den nye målsætning. Skriv i notesbogen. Det bliver lettere, når Det bliver sværere, når Hvis der er tid, samles der op i plenum. De eventuelt reviderede forandringsmål skrives i notesbogen af hver enkelt, og ankerpersonen skriver målet for hver person nederst i Bilag 1 Forandringsforløbet til nu. Gem dem centralt til sidste opfølgning i gruppen. At blive afklaret om, hvad der skal holdes fast i eller gives slip på, hvad der skal blive mere af eller mindre af At tilpasse den enkeltes målsætning, så der skabes kontinuitet, ro og balance om forandringsprocessen At skabe sammenhæng, så den enkelte kan genkende sig selv i forløbet Hvordan håndterer du forskelle i deltagernes opnåelse af mål? Hvordan bruger du både de positive oplevelser og fravær af oplevelser i refleksionen? I I PAUSE Pauser er vigtige 6
7 Spørgsmål og svar aftaler mellem deltagere Både ernæringsfaglig og bevægelsesfaglig Livsstilscafemedarbejder er til stede. Det er dermed muligt at besvare spørgsmål om mad, bevægelse, rygning, forandringsprocesser m.m. Lad deltagerne tale sammen to og to om, hvorvidt der er noget, de gerne vil have svar på. Er der noget, den enkelte deltager har brug for at få uddybet? Er der emner, deltagerne mangler at høre om i forhold til deres videre arbejde? Ved 11. mødegang blev der opfordret til at danne netværk og følges til de aktiviteter eller foreningstilbud, deltagerne havde lyst til. De, der havde lyst til det, skrev sig på en liste med telefonnumre. Det tages op, om nogle allerede har arrangeret aktiviteter sammen og om andre i gruppen har behov for følgesvende til bestemte gøremål. At afrunde og koble emner fra Livsstilscafeen ud fra deltagernes behov At styrke netværksdannelse Hvordan får du en fornemmelse af, hvor mange emner deltagerne ønsker at komme ind på, så der bliver afsat tid nok til, at hver enkelt får meningsfulde afklaringer? Hvordan gives mulighed for at danne netværk, uden nogen føler sig udenfor? Kan du etablere kontakt til ønskede aktiviteter? Evaluering Evalueringen er skriftlig og derved mere anonym. Det giver deltagerne mulighed for at give både positiv og negativ tilbagemelding. Hvis enkelte deltagere har skrivevanskeligheder, kan deltagerne eventuelt skrive for hinanden. Forslag til evalueringspørgsmål Hvad er det vigtigste, du har lært? Er der sket ændringer af vaner i din hverdag hvilke? Hvad synes du skal bevares i Livsstilscafeens forløb? Hvad synes du skal være anderledes i Livsstilscafeens forløb? (se Bilag 2). 7
8 Brev til egen læge Egen læge er den kontinuerte sundhedsperson, deltagerne fremover vil have kontakt med og har mulighed for at få støtte af. De deltagere som har givet tilsagn til, at Livsstilscafeen kontakter egen læge, udfylder et informationsbrev til deres læge (se under Brevforløb, Lægebrev 3 - opfølgning). Den enkelte deltager udfylder selv brevet til lægen om det, han/hun har arbejdet med gennem et halvt år og det, han/hun ønsker at arbejde med i den kommende tid. Deltageren, skriver hvad der vil være en hjælp at lægen spørger til for at støtte med at fastholde forandringer. Livsstilscafemedarbejderne har på forhånd gjort brevet klart med lægens navn og adresse og navn og cpr. nr. på deltagerne. Brevene samles ind, og en Livsstilscafemedarbejder sender brevene efter mødet. At orientere egen læge om hans/hendes patients livsstilsarbejde At åbne mulighed for fortsat støtte til forandringsarbejdet på deltagernes præmisser At formidle de spørgsmål, deltageren vil finde hjælpsomme at lægen stiller Har alle deltagere lyst til at involvere deres egen læge? Hvordan kan deltagerne forberedes på mødet med egen læge om de fremsendte forslag til spørgsmål? Refleksion: Hvad har du oplevet, opdaget og erfaret i dag? 1) Hver enkelt skriver i sin notesbog, hvad han/hun har været optaget af under mødegangen, og hvad han/hun vil bruge hjemme. 2) Deltagerne vender sig mod sidemanden og udveksler dagens oplevelser, opdagelser og erfaringer. At deltagerne fokuserer på det, de kan bruge fra dagens aktiviteter At deltagerne tager ansvar for at anvende redskaberne i deres egen forandringsproces At skabe tryghed ved at runde mødet af som det startede Hvordan bliver du ved med at støtte deltagere, som har svært ved at reflektere eller skrive? 8
9 Praktisk information Der er to måneder til næste gang vi mødes. Aftal hvornår og hvor gruppen mødes. Medbring madpakke og drikkeflaske og tag behageligt, løst indendørs tøj og -sko på. Næste gang arbejdes med at forberede tilbagefald og hvordan man vil håndtere succes. I den mellemliggende periode sender vi et brev med spørgsmål til at afklare og støtte jer i jeres ønsker om forandring indtil vi ses igen (se under Brevforløb, Deltagerbrev 3 - opmuntring). Aftal om Livsstilscafemedarbejderne kan kontaktes inden næste gang. Afslutning Forslag til refleksion Hvordan går du herfra i dag? Er der noget, der skal siges til andre inden du går? Skal der laves aftaler med andre deltagere? Deltagerne får mulighed for at vælge hvilket afslutningsritual, som de ønsker at sige på gensyn og held og lykke med forandringerne til hinanden ved hjælp af. 9
10 14. MØDEGANG Afslutning Bilag 1 Forandringsforløbet indtil nu Navn: Hvad var mit mål ved 9. mødegang? Har der været forandringer i min hverdag? (Noteres af ankerperson som det skrives på flip-over. Noter også, når der siges: Jeg har ikke oplevet forandringer) Gør anderledes: Tænker anderledes: Har det anderledes: Hvad er mit mål nu? Der kopieres et ark for hver deltager på holdet ved 14. mødegang. Gemmes af Livsstilscafemedarbejder til senere brug. Der samles primært positive forandringsudsagn. 10
11 14. MØDEGANG Afslutning Bilag 2 Livsstilscafe om sund mad, bevægelse og rygestop Evaluering Dato Hvad er det vigtigste, du har lært? Har du ændret vaner i din hverdag hvilke? Hvad synes du skal bevares i Livsstilscafeens forløb? Hvad synes du skal være anderledes i Livsstilscafeens forløb? 11
Vedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer?
3. OPFØLGNING Afslutning Vedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer? At støtte af livsstilsforandring At afslutte forløbet At etablere forstærkning ved
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereHvordan håndterer jeg risikosituationer? At have rygrad og balance
13. MØDEGANG Bevægelse Hvordan håndterer jeg risikosituationer? At have rygrad og balance At øge bevidstheden om egen livsstil, livssituation og forandringsproces At øge kropsbevidstheden og evnen til
Læs mereBevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer?
11. MØDEGANG Bevægelse Bevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer? At få en god bevægelsesoplevelse ud fra deltagernes eget valg At den enkelte får opmærksomhed på muligheder
Læs mereIndkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg
12. MØDEGANG Mad Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg At deltagerne bliver bevidst om, at det er nemt at vælge sundt ved at kigge efter Nøglehuls- og Fuldkornsmærket
Læs mereHvad vil jeg gerne ændre nu og på længere sigt? Ambivalens og mål
5. MØDEGANG Bevægelse Introduktion Hvad vil jeg gerne ændre nu og på længere sigt? Ambivalens og mål At hver enkelt sætter et konkret mål At den enkelte bevidstgøres om det, der påvirkede er i hjemmeopgaven
Læs mereMin spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk
6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,
Læs mereUdendørs bevægelse alene og med andre Hvordan går det med mine forandringer?
9. MØDEGANG Bevægelse Udendørs bevægelse alene og med andre Hvordan går det med mine forandringer? At arbejde med bevægelse i en hverdagsramme At blive bevidst om forskellene på at gå alene og sammen med
Læs mereHvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner
4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens
Læs mereMadens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift
8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever
Læs mereHvad er sundhed for mig? Hvad kan påvirke min sundhed?
1. MØDEGANG Præsentation Introduktion Hvad er sundhed for mig? Hvad kan påvirke min sundhed? At få en god start i en varm og tryg atmosfære At etablere et rum for at eksperimentere og gå på opdagelse i
Læs mereIndledning. God arbejdslyst. Camilla Palmhøj Nielsen Afdelingsleder Forskning og Udvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland
Indledning i Livsstilscafeens materialesamling Indledning Det er dokumenteret, at mennesker med kort uddannelse og flere samtidige somatiske kroniske sygdomme har kortere levetid og færre gode leveår med
Læs mereHvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave
2. MØDEGANG Mad Introduktion Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave At lære køkkenfaciliteterne at kende At lære de andre i gruppen bedre at kende At deltagerne anvender deres sanser med
Læs mereLivsstilscafe. Livsstilscafe. Sundhed i balance
Livsstilscafe Gruppeforløb om ændringer af livsstil for mennesker med multisygdom eller længerevarende psykisk sygdom Materialesamling Livsstilscafe Sundhed i balance CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Læs mereOperation Gudsværk: Gør en forskel i sognet
Operation Gudsværk: Gør en forskel i sognet Fokus: At give konfirmanderne en oplevelse af, at de kan være med til at gøre en forskel i sognet/menigheden og dermed være en del af kirken. Med inspiration
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer
Læs mereLivsstilscafe. Livsstilscafe. Sundhed i balance
Livsstilscafe Gruppeforløb om ændringer af livsstil for mennesker med multisygdom eller længerevarende psykisk sygdom Materialesamling Livsstilscafe Sundhed i balance CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Læs mereHvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?
1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender
Læs mereFormand, Majbrit Berlau
Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til medarbejderen 2 Styrkebaserede udviklingssamtaler vejledning til medarbejderen INTRODUKTION Den styrkebaserede udviklingssamtale er en årlig, fortrolig
Læs mereKICKSTART DIT ÅR TAG DE RIGTIGE BESLUTNINGER FOR DIT ÅR
KICKSTART DIT ÅR TAG DE RIGTIGE BESLUTNINGER FOR DIT ÅR Kickstart dit år - øvelsen hjælper dig til at fokusere på de gode og succesfulde oplevelser, og mål som du har indfriet, og som du kan bygge videre
Læs mereDAG 6. Forandring, motivation og styrker
DAG 6 Forandring, motivation og styrker Formålet med dagen At se på, hvad forandringer er At blive klogere på, hvad motivation er og hvornår den forsvinder At lære at se og bruge sine personlige styrker
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mere13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?
BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer
Læs mereSkab engagement som coach
Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mere- At mærke gennem kroppen, hvor man er, og hvor man gerne vil være i forhold til egen nuværende situation
1 Øvelse 7 Hvor er jeg? - At mærke gennem kroppen, hvor man er, og hvor man gerne vil være i forhold til egen nuværende situation Formålet med øvelsen At hjælpe deltageren med gennem kroppen at mærke efter,
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereSådan gennemfører du en god ansættelsessamtale
Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereLivsstilscafe Brevforslag
LIVSSTILSCAFE BREVFORSLAG Deltager Henviser Egen læge Livsstilscafe Brevforslag Deltagerbrev 1 Afklarende samtale Invitation til samtale Afklarende samtale i Deltagerbrev 2 Kursusstart Kursusindkaldelse
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereLogbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015
Logbog -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering Efterår 2015 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Det Sociale Akademi Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Velkommen til Basisuddannelsen - på vej mod Recovery-orienteret
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereGODE RÅD TIL MØDELEDER
GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes
Læs mereForberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereEleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereMotivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen
Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens
Læs mereBEGREBER i Livsstilscafeens materialesamling. Begrebsapparat
Begrebsapparat Livsstilscafeen bygger på en række principper, som beskrives i Livsstilscafeens metodebog. Der uddybes mål, målgrupper og opbygning for Livsstilscafeen, overvejelser om rollefordeling mellem
Læs mereGuide til smertehåndtering
Aktiv smertehåndtering med fokus på mestring og øget livskvalitet www.slip-smerterne.dk Guide til smertehåndtering arbejdsskemaer fra www.slip-smerterne.dk 1 INDHOLD Denne pjece er et redskab til webtjenesten
Læs mereProcesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
Læs mereGRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6
Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereKonference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn
Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit
Læs mere1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér
1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale
Læs mereFORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING
AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det
Læs mereStudieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb
Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber
Læs mereMin bevægelseshistorie Udholdenhed, drivkraft og mønstre
7. MØDEGANG Bevægelse Min bevægelseshistorie Udholdenhed, drivkraft og mønstre At deltagerne gennem bevægelsesoplevelser udfordres på udholdenhed Kropslig udforskning af bevægelseshistorie og -mønstre
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15
Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereSådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus
Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,
Læs mereMentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt
Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:
Læs meremed noget, Hvor succesen Hvornår Har du Haft succes kom Helt bag på dig? noget nyt af uden at vide med sig? præcis, Hvad det kunne føre
Hvornår Har du allermest lyst til at bidrage med nye vinkler på tingene? Hvornår er du sidst blevet anerkendt for at komme med en god ide? Hvornår Har du sidst prøvet noget nyt af uden at vide præcis,
Læs mereInspiration til den gode mentor/mentee relation.
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for
Læs mereOpsummering af introducerede metoder. Kubix, februar 2016
Opsummering af introducerede metoder Kubix, februar 2016 Anvendte metoder 1. Dilemmaspil 2. Faglige udfordringer belyst ved den pædagogiske model 3. Fra fiasko til succes 4. Knastbehandling 5. Notatark
Læs mereUdviklings og Læringscenteret. Socialpsykiatrisk Center Nord
Udviklings og Læringscenteret Socialpsykiatrisk Center Nord Udviklings- og læringscenteret Udviklings- og læringscenteret er Ikast- Brande kommunes tilbud til borgere der har udfordringer grundet psykisk
Læs mereOPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden
Læs merePACING-GRUPPER TVÆRFAGLIGT SMERTECENTER NYBROGADE AALBORG LOG-BOG
Bilag 1 PACING-GRUPPER TVÆRFAGLIGT SMERTECENTER NYBROGADE 16 9000 AALBORG LOG-BOG Patienterne skal informeres om kurset og formålet med dette af lægen, når de bliver tilbudt at deltage. Informationen skal
Læs mereElevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching
Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereLiv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet.
Liv i sundhed Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. 2 Liv i sundhed - Sundere vaner for sindslidende Silkeborg Kommunes socialpsykiatri og Region Midtjyllands psykoseteam
Læs mereGuide til Medarbejder Udviklings Samtaler
Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereTRIN 1 EN NY BEGYNDELSE
TRIN 1 EN NY BEGYNDELSE TRIN 1 Vurdér din krops tilstand lige nu: På en skala fra 1-10, hvor 10 er bedst, hvordan har du det med din krop? Din fordøjelse? 1 10 Din hud? 1 10 Dit energiniveau? 1 10 Din
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereSkab interesse, dialog og internalisering for. Ledelseskommissionens anbefalinger
Skab interesse, dialog og internalisering for Ledelseskommissionens anbefalinger Skrevet af Mette Berner og Michael Meinhardt Skab interesse og internalisering for Ledelseskommissionens anbefalinger Tirsdag
Læs mereTilværelsespsykologi - bekymringssamtalen
Samtale stil: Generelt Kontaktskabende og åben Informativ og undersøgende Støttende og konfronterende Anerkendende ressourceorienteret (se også: Vi skal tale sammen) Samtalestil : generelt Kontaktskabende
Læs mereINDFLYDELSE HVEM TROR DU STYRER DIT LIV?
INDFLYDELSE Side1 1 LÆSETID: 6 MINUTTER INDFLYDELSE HVEM TROR DU STYRER DIT LIV? Dit liv følger lige nu nogle spor, du ikke selv har lagt. Du tror, at det er dig der bestemmer, hvordan dit liv skal udvikle
Læs mereGODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV
2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereSamtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge
Læs mereInterviewteknik. Gode råd om interviewteknik
Interviewteknik En vigtig del af et kundemøde er de spørgsmål, som du stiller. For at få det bedste ud af dine kundemøder skal du kombinere tre elementer: 6. Start ikke med at sælge: Definér behov. Kom
Læs mereHvad er du mest stolt af, at have gjort i projektet. Nåede I alt det I ville med. Nævn 3 ting som du mener har været de mest spændende ved projektet.
Nævn 3 ting som du mener har været de mest spændende ved projektet. Hvad har du lært af det? Hvordan vil du bruge det næste gang? Hvad er du mest stolt af, at have gjort i projektet. Hvordan var det godt
Læs mereMedbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.
Læs mereEVALUERING AF PROJEKTER
EVALUERING AF PROJEKTER TIL EVALUERINGEN SKAL I LAVE EN FORANDRINGSTEORI En forandringsteori er et projektstyringsredskab, som skal vise hvilke resultater, man ønsker at skabe for en given målgruppe og
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereLedelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder
Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,
Læs mereTrænerguide del 1 Matematikleg Flex
Trænerguide del 1 Matematikleg Flex www.mv-nordic.com 1 TRÆN MED MATEMATIKLEG FLEX Matematikleg Flex er et adaptivt øvelsesprogram, som træner de basale matematiske færdigheder så som opfattelse af antal,
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereSCA-øvelse: IND. SCA-øvelse: IND
Fortæl om en eller flere konkrete opgaver hjemmefra, der er løst (fx plænen er slået/der er lukket for vandet i sommerhuset). repeteres sammen] (fx brug af papir og blyant). [primært sengeafsnit] Fortæl,
Læs merePÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG
PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 3. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.
Læs mereRISIKOVURDERING / Risikovurdering. Redskab til risikovurderinger
RISIKOVURDERING / 2017 1 Risikovurdering Redskab til risikovurderinger 2 RISIKOVURDERING / 2017 Etnisk Ungs anonyme hotline til unge: 70 27 76 66 Rådgivning til fagfolk: 70 27 76 86 RISIKOVURDERING / 2017
Læs mereForslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.
FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25
Læs mereKlinisk periode Modul 4
Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler
Læs mere