Dimittendundersøgelse 2016

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse 2016 Bachelor- og kandidatuddannelsen i Farmaci Kristine Bak Jørgensen Ulrik Bak Kirk Pia Lassen Afdeling for Uddannelse og Studerende Maj 2016

2

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 Formålet med undersøgelsen... 4 Datagrundlag... 4 Læsevejledning... 5 Antal respondenter, usikkerhed og statistiske beregninger SAMMENFATNING... 7 RESULTATDEL 1. KANDIDATDIMITTENDUNDERSØGELSE... 7 RESULTATDEL 2: BACHELORDIMITTENDUNDERSØGELSE RESULTATER DEL 1. KANDIDATDIMITTENDUNDERSØGELSE KANDIDATERNES BESKÆFTIGELSE...11 Dimittendernes nuværende jobsituation Overgangsfrekvens til ph.d.-uddannelse Fakta om dimittendernes beskæftigelse Dimittendernes nuværende job lever op til deres karriereforventninger KANDIDATDIMITTENDERNES VEJ TIL JOB...18 Dimittendernes første job Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.fl. for beskæftigelse SAMMENHÆNG MELLEM KANDIDATUDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED...27 Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job? Har uddannelsen rustet dimittenderne til arbejdsmarkedet? Samspil mellem tilegnede og anvendte kompetencer Studieophold på apotek: Samspil mellem tilegnede og anvendte kompetencer DIMITTENDERNES RETROSPEKTIVE VURDERING AF KANDIDATUDDANNELSEN...35 Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen Mulighed for udlandsophold, praktik og lign. uden forsinkelser Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer RESULTATER DEL 2. BACHELORDIMITTENDUNDERSØGELSE BACHELORERNES BESKÆFTIGELSE DIMITTENDERNES RETROSPEKTIVE VURDERING AF BACHELORUDDANNELSEN...43 Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen Mulighed for udlandsophold, praktik og lign. uden forsinkelser Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer METODE OG DATAGRUNDLAG...49 Fakta om dataindsamling Frafald Repræsentativitet på baggrundsoplysninger BILAG A. STILLINGSBETEGNELSE OG ARBEJDSPLADS KANDIDATDIMITTENDER BILAG B. STILLINGSBETEGNELSE OG ARBEJDSPLADS BACHELORDIMITTENDER

4 Kapitel 1. Indledning 1. Indledning På Københavns Universitet (KU) gennemføres dimittendundersøgelser for professionsbachelor-, bachelor-, kandidat- og masteruddannelser. Der er udviklet et fælles koncept for dataindsamling på tværs af fakulteterne, og alle uddannelser får gennemført en dimittendundersøgelse ud fra en turnusplan, der er blevet besluttet af det enkelte fakultet. Formålet med undersøgelsen Dimittendundersøgelserne gennemføres for at indsamle viden om dimittendernes beskæftigelsesforhold efter dimission, og om hvordan forskellige forhold omkring dimittendernes studieforløb har indflydelse på deres beskæftigelse. Via dimittendundersøgelserne opnår KU desuden viden om dimittendernes vurdering af i hvilken grad de kompetencer, de har opnået på uddannelsen, er relevante og efterspurgte i de job, de får efter endt uddannelse. Dimittenderne vurderer også, hvorvidt der er forhold omkring uddannelsen, dens opbygning og indhold, der kan tilpasses, så uddannelsen i endnu højere grad forbereder dem til arbejdsmarkedet. Dimittendundersøgelser er således et væsentligt element i arbejdet med kvalitetsudvikling af uddannelser. For kommende og nuværende studerende kan viden om f.eks. karriereveje også give vigtige input i forbindelse med karrierevejledning. Datagrundlag Denne rapport bygger på data fra dimittender fra farmaci-uddannelsen, der har afsluttet henholdsvis deres bachelor- og kandidatuddannelse i perioden 1. oktober september 2014, og som har været færdige med deres uddannelse i minimum et år. Data er indsamlet i perioden 27. oktober 8. december 2015 som en del af en årlig fælles dimittendundersøgelse på tværs af KU. I alt 419 af de 812 inviterede dimittender fra bachelor- og kandidatuddannelserne i farmaci har deltaget i dimittendundersøgelsen. 41 af disse har dog kun delvist besvaret spørgeskemaet. Det giver en samlet svarprocent på 51,6 % (beregnet inkl. delvise besvarelser). Svarprocenten for bachelordimittender er 50,5% (194 hele og delvise besvarelser ud af 384 mulige), mens den for kandidatdimittender er 52,6% (225 hele og delvise besvarelser ud af 428 mulige). Tabel 1 (nedenfor) viser en oversigt over datagrundlaget for undersøgelsen. Tabel 1. Oversigt over dataindsamling på farmaciuddannelsen: Bachelordimittender Kandidatdimittender Fuldstændig besvarelse 45,3% (174) 47,7% (204) Delvis besvarelse 5,2% (20) 4,9% (21) Respondenter i alt 50,5% (194) 52,6% (225) Ønsker ikke at deltage 1,3% (5) 2,1% (9) Har ikke svaret 48,2% (185) 45,3% (194) Antal inviterede i alt Anm.: Antal dimittender er markeret i parentes efter procentangivelsen 4

5 Kapitel 1. Indledning Der er et vist overlap mellem bachelor- og kandidatpopulationen, idet den samme respondent kan indgå i begge populationer. Dette er tilfældet for respondenter, der har påbegyndt deres kandidatuddannelse i direkte forlængelse af bacheloruddannelsen samt gennemført deres kandidatuddannelse på normeret tid (to år), idet kandidatpopulationen udsøges som de seneste tre års kandidatdimittender. Sådanne 'dobbeltrespondenter' (n=87) er fjernet fra bachelorpopulationen for at minimere det bias, som deres dobbeltbesvarelse og fuldførte kandidatuddannelse giver i forhold til fortolkning af data. Disse 'dobbeltrespondenters' besvarelser til kandidatdimittendundersøgelsen er bibeholdt. Valget om at fjerne dobbeltbesvarelser fra bachelorundersøgelsen er truffet ud fra en betragtning om, at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets bacheloruddannelser er målrettet overgangen til en kandidatuddannelse og ikke et bachelorarbejdsmarked. Antallet af bachelor-dimittender, der blev inviteret til at deltage i undersøgelsen, er således i udgangspunktet 471 og ikke 384, som angivet i tabel 1 (forrige side). Derudover er det en problemstilling, at helt nyuddannede kandidatdimittender, som har været færdige i mindre end et år, kan modtage et spørgeskema vedrørende bacheloruddannelsen (og ikke vedrørende kandidatuddannelsen). Det fremgår flere steder af dimittendernes kommentarer, at mange bachelordimittender har udfyldt bachelorspørgeskemaet med deres samlede uddannelsesforløb og /eller deres kandidatuddannelse i tankerne. Denne problemstilling resulterer i et forbehold i forhold til fortolkning af data fra evalueringen af bacheloruddannelsen. Læs mere om datagrundlag og repræsentativitet i det afsluttende kapitel 4: Metode og datagrundlag. Læsevejledning Rapporten er opdelt i to dele: den første omhandler alene kandidatdimittender og deres vurderinger af kandidatuddannelsen i farmaci, den andel del omhandler bachelordimittender og deres vurdering af bacheloruddannelsen i farmaci. Kapitel 2 indeholder en sammenfatning af rapportens hovedkonklusioner, Kapitel 3 beskriver resultaterne opdelt i de to dele (kandidat og bachelor) og kapitel 4 beskriver metode og datagrundlag. Indholdet i resultatkapitlet uddybes nedenfor: Kapitel 3 Resultater: Resultatdel 1. Kandidatdimittendundersøgelse I kandidatdelen af dimittendrapporten fokuseres, hvor det er muligt via det indsamlede data, på dimittendernes jobmæssige situationer samt deres retrospektive vurdering af deres uddannelse minimum et år efter afsluttet kandidatuddannelse. I Kapitel 3.1 redegøres for kandidatdimittendernes nuværende beskæftigelsessituation, herunder ledighed og fakta om dimittendernes nuværende job. Heri ses også på overgangen til ph.d.-uddannelse. I Kapitel 3.2 ser vi på kandidatdimittendernes vej til job, hvor hurtigt de kommer i job og hvilken betydning studiejob, praktik, udlandsophold og studenterpolitisk arbejde o.l. har haft for beskæftigelsen. Kapitel 3.3 præsenterer kandidatdimittendernes vurdering af sammenhæng mellem kandidatuddannelsen og arbejdsmarkedet. Herunder om dimittenderne mener at uddannelsen har rustet dem til arbejdsmarkedet, og i hvilken grad dimittenderne vurderer at mestre forskellige typer kompetencer, samt om disse kompetencer anvendes i deres arbejdsliv. 5

6 Kapitel 1. Indledning Kapitel 3.4 viser dimittendernes retrospektive vurdering af kandidatuddannelsen, bl.a. den faglige progression på uddannelsen, undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlaget, arbejdsbelastningen, undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, muligheder for udlandsophold og praktik uden studieforlængelse m.fl.. Resultatdel 2: Bachelordimittendundersøgelse I bachelordelen er fokus ligeledes på dimittendernes jobmæssige situationer samt deres retrospektive vurdering af deres uddannelse minimum et år efter afsluttet bacheloruddannelse. Kapitel 3.5 redegør for bachelorernes uddannelses- og beskæftigelsessituation. Kapitel 3.6 præsenterer bachelordimittendernes retrospektive vurdering af bacheloruddannelsen, bl.a. den faglige progression på uddannelse, undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlaget, arbejdsbelastningen, undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, muligheder for udlandsophold og praktik uden studieforlængelse m.fl.. Antal respondenter, usikkerhed og statistiske beregninger Antallet af respondenter på de enkelte spørgsmål afrapporteret i denne rapport varierer, hvilket skyldes flere forhold. For det første har ikke alle respondenter fået vist alle spørgsmål. I anmærkningerne til rapportens figurer og tabeller er anvist hvilke respondentgrupper, der har/ikke har fået vist spørgsmålet. Antallet af respondenter varierer også som følge af, at delvist gennemførte besvarelser er medtaget i analyserne i denne rapport. Derudover har der kun været svartvang på udvalgte nøglespørgsmål i spørgeskemaet, og respondenter, der har gennemført spørgeskemaet, kan have sprunget spørgsmål over undervejs. I denne rapport anføres antallet af respondenter, der har besvaret spørgsmålet, i en parentes ud fra formuleringen af spørgsmålet (n=xx). Derudover er det ikke fuldkommen stringent hvorvidt ph.d.-studerende har modtaget de samme spørgsmål som andre dimittender, der er i beskæftigelse. For at opretholde respondenternes anonymitet har Københavns Universitet besluttet, at der skal være minimum tre svar fra en respondentgruppe, før data vedrørende et spørgsmål må offentliggøres. Kun to af de spørgsmål, som indgår i SUNDs koncept for afrapportering af dimittendundersøgelser, har mindre end tre besvarelser. Det drejer sig om følgende spørgsmål stillet til ledige dimittender: Har du efter endt uddannelse haft et eller flere job og Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden job?. Data for disse to spørgsmål medtages dog kun for uddannelser, hvor dimittendledighed er en problemstilling. Dette er ikke tilfældet på farmaci-uddannelsen, hvor ledigheden er lav. I overskriften for figurerne indgår spørgsmålsformuleringen i forhold til de variable, der beskrives og illustreres. Det samlede spørgeskema for uddannelsen kan tilgås via dette link. I de tilfælde, hvor der er sket en filtrering af data på forskellige subpopulationer (f.eks. ansættelse indenfor den offentlige sektor/den private sektor), er der af ressourcemæssige hensyn ikke gennemført statistiske test for at undersøge hvorvidt evt. forskelle i procentandele er statistisk signifikante. Hvor forskelle trækkes frem, beror disse alene på observation af procentandele. 6

7 Kapitel 2. Sammenfatning 2. Sammenfatning I dette kapitel gennemgås hovedresultaterne af dimittendundersøgelserne. Den samlede svarprocent på 51,6% indebærer, at konklusionerne i denne sammenfatning bygger på data fra lidt over halvdelen af de inviterede bachelor- og kandidatdimittender. Resultatdel 1. Kandidatdimittendundersøgelse Dimittenderne er hurtigt i job inden for uddannelsens traditionelle fagområder 96% af kandidatdimittenderne i undersøgelsen er i beskæftigelse (heraf 10% som ph.d. studerende). 4% er ledige (inkl. på barsel uden at være i job). Ud af dimittenderne i arbejde er 90% fastansat mens 5% er projektansatte/tidsbegrænset ansat og tilsvarende 5% er ansat i vikariat. Dimittenderne kommer relativt hurtigt i job. 32% af dimittenderne har sikret sig et job, før de er færdige med kandidatuddannelsen, mens 59% er i beskæftigelse inden for seks måneder efter dimission. 60% af dimittenderne begynder at søge job før afslutningen af uddannelsen. Næsten alle dimittenderne finder beskæftigelse inden for uddannelsens traditionelle fagområde. Høj overgangsfrekvens til ph.d.-uddannelsen 10% af dimittenderne fra kandidatuddannelsen i farmaci er fortsat som ph.d.-studerende, primært ved Københavns Universitet. Dimittendernes nuværende job lever for de fleste op til deres karriereforventninger 77% af kandidatdimittenderne svarer, at deres nuværende job 'i høj grad' eller 'i nogen grad' lever op til de karriereforventninger, de havde under uddannelsen. Netværk spiller en væsentlig rolle for dimittenderne og deres jobsituation 46% af kandidaterne fra farmaci finder job gennem, hvad der samlet set kan betegnes 'netværk' kontakter på eller udenfor uddannelsen, via sociale medier eller gennem studiejob og praktik. Derudover finder 36% job via jobportaler og 12% får job via uopfordrede henvendelser fra arbejdsgiver. Dimittenderne er godt rustede til arbejdsmarkedet 93% af dimittenderne vurderer, at uddannelsen har rustet dem godt til arbejdsmarkedet ('i høj grad' eller 'i nogen grad'). Ønske om mere samarbejde med erhvervslivet Dimittenderne peger på fem forhold, primært vedrørende kontakt til og samarbejde med erhvervslivet, der vil kunne ruste de fremtidige kandidater endnu bedre til arbejdsmarkedet: 1. Mere/bedre muligheder for praktik, projektorienterede forløb eller projektsamarbejde med virksomheder/organisationer i uddannelsen (74%) 2. Opgaveløsning i samarbejde med virksomheder/organisationer (59%) 3. Flere valgfag, der retter sig direkte mod virksomheder (47%) 4. En højere grad af tværfaglighed i uddannelsen (43%) 7

8 Kapitel 2. Sammenfatning 5. Erhvervsorienteret undervisning, f.eks. i virksomhedskendskab (41%) Samspil mellem de på uddannelsen tilegnede kompetencer og anvendelsen på arbejdsmarkedet Dimittenderne er blevet bedt om at vurdere 19 kompetencer i forhold til om de dels vurderer, at de har tilegnet sig disse kompetencer gennem uddannelsen i farmaci, dels i hvor høj grad de har kunnet anvende selvsamme kompetencer i deres hidtidige arbejdsliv. For fem kompetencer vurderes både tilegnelse og anvendelse højt: 1. Evne til at arbejde selvstændigt 2. Evne til at reflektere kritisk over komplekse problemstillinger 3. Evne til at formidle skriftligt 4. Evne til at arbejde projektorienteret 5. Vurdere faglige problemstillinger/løsninger ud fra samfundshensyn For fem af kompetencerne vurderer dimittenderne, at de i stort omfang har tilegnet sig kompetencerne, men at de ikke i ligeså høj grad har anvendt dem: 1. Evne til at tilegne mig ny viden 2. Teoretisk viden inden for mit fagområde 3. Metodisk viden inden for mit fagområde 4. Praktisk eksperimentelt arbejde 5. Fremmedsprogsfærdigheder For yderligere ni kompetencer vurderer dimittenderne at der er diskrepans mellem tilegnelse og anvendelse af kompetencerne, her dog i form af højere grad af anvendelse end tilegnelse. Det drejer sig om: 1. Evne til at formidle mundtligt 2. Evne til at arbejde på tværs af faggrupper 3. Evne til at analysere og opstille løsningsmodeller 4. Evne til at styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer 5. IT-færdigheder 6. Evne til at arbejde kreativt og innovativt 7. Faglig formidling 8. Generel forretningsforståelse 9. Kombinere faglig viden med viden om økonomi, ledelse m.m. Studieophold på apotek Kandidatdimittenderne har i dimittendundersøgelsen foretaget en retrospektiv evaluering af deres seks måneders studieophold på apotek eller sygehusapotek (integreret og obligatorisk del af farmaceutuddannelsen). Kandidatdimittenderne har her vurderet 10 kompetencer i forhold til i hvilken grad de har tilegnet sig disse kompetencer gennem studieophold på apotek, sammenholdt med om de har anvendt disse kompetencer i deres hidtidige arbejdsliv. For alle kompetencer med én undtagelse vurderer dimittenderne, at de har tilegnet sig kompetencerne i højere grad end de har anvendt dem. Den ene undtagelse er 'Personaleledelse', hvor dimittenderne vurderer, at de har anvendt kompetencen en anelse mere end de har tilegnet sig dem. 8

9 Kapitel 2. Sammenfatning To kompetencer opnår en særligt høj vurdering af både anvendelse og tilegnelse: 1. Evne til at arbejde selvstændigt 2. Kommunikation/kundekontakt For tre kompetencer er vurderingen af tilegnelsen væsentligt højere end vurderingen af anvendelsen: 1. Kendskab til apotekssektoren 2. Rådgivning af patienter/kunder omkring optimal lægemiddelanvendelse 3. Præparatkendskab Positiv vurdering af den faglige progression, fagligt niveau og uddannelsens opbygning 89% af dimittenderne oplever, at der er faglig progression på kandidatuddannelsen ('i høj grad' eller 'i nogen grad'). Dimittenderne er også tilfredse med det faglige niveau på uddannelsen, idet 91% angiver en positiv vurdering af, at undervisningen på uddannelsen er tilrettelagt på et passende niveau i forhold til adgangsgrundlag. 78% af dimittenderne vurderer, at kandidatuddannelsens elementer understøtter det samlede mål for læringsudbyttet, mens næsten tilsvarende 76% vurderer, at kandidatuddannelsens struktur understøtter det samlede mål for læringsudbyttet. Blandt de dimittender, der ikke oplever den ønskede faglige progression og/eller som angiver, at uddannelsens elementer ikke i tilstrækkelig grad bidrager til det samlede læringsudbytte, peger flere på udfordringer i forhold til at opnå de ønskede valgfag. Dimittenderne er tilfredse med arbejdsbelastningen henover de enkelte semestre 73% af dimittenderne svarer, at arbejdsbelastningen i høj grad eller i nogen grad er jævnt fordelt henover uddannelsen, mens 23% angiver, at arbejdsbelastningen på kandidatuddannelsen i mindre grad eller slet ikke har været jævnt fordelt over tid. Af kommentarerne fremgår det, at der for de knap så positive vurderinger især er tale om afledte effekter af års- og skemastrukturen. Undervisernes faglige niveau vurderes højt; nogle underviseres pædagogiske kompetencer ønskes forbedret Dimittenderne har afslutningsvis vurderet undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer. Her ses en positiv vurdering af undervisernes faglige kompetencer, idet 97% af dimittenderne vurderer, at underviserne besidder de tilstrækkelige faglige kompetencer ( i høj grad eller i nogen grad ). Den parallelle andel af positive vurderinger af de pædagogiske kompetencer er 72%. 9

10 Kapitel 2. Sammenfatning Resultatdel 2: Bachelordimittendundersøgelse Bachelorerne fortsætter i meget høj grad på en kandidatuddannelse på Københavns Universitet 48% af bachelordimittenderne er i gang med en fuldtidsuddannelse, heraf primært en af kandidatuddannelser indenfor de farmaceutiske videnskaber på Københavns Universitet (97%). 30% af dimittenderne angiver at være i arbejde. Størstedelen af denne gruppe har efter al sandsynlighed nået at gennemføre en kandidatuddannelse (igen især indenfor de farmaceutiske videnskaber på Københavns Universitet). Men da disse dimittender har været færdige med deres kandidatuddannelse i mindre end ét år, medtages de i populationen af bachelordimittender (for uddybning se datagrundlag (s. 3-4)). Undervisningsniveau på bacheloruddannelsen er passende i forhold til adgangsgrundlag Størstedelen (88%) af bachelordimittenderne mener, at undervisningen på bacheloruddannelsen i farmaci i 'høj' eller 'nogen' grad er tilrettelagt på et passende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag. Arbejdsbelastningen opleves ulige fordelt 62% af bachelordimittenderne mener, at arbejdsbelastningen 'i høj grad' eller 'i nogen grad' er jævnt fordelt over tid, mens 38% mener, at arbejdsbelastningen 'i mindre grad' eller 'slet ikke' er jævnt fordelt. I uddybende kommentarer anfører mange dimittender, at især laboratorieugerne opleves som meget arbejdstunge sammenlignet med øvrige ikke nær så tidskrævende perioder. Kommentarerne afspejler, at en del dimittender er kritiske omkring den skæve arbejdsbelastning, men at der samtidig er mange, som ikke er egentligt utilfredse. Disse ser i stedet den skæve arbejdsfordeling som en uundgåelig præmis på bacheloruddannelsen i farmaci en præmis det er muligt for de studerende at planlægge sig ud af. Uddannelsen er realistisk planlagt med en høj grad af faglig progression 87% af dimittenderne vurderer, at bacheloruddannelsens uddannelseselementer 'i høj grad' eller 'i nogen grad' er realistisk planlagt, og hhv. 87% og 90% er ligeledes positive i deres vurdering af, hvorvidt bacheloruddannelsens 'struktur' og 'elementer' understøtter det samlede mål for læringsudbyttet. 96% oplever faglig progression undervejs i bacheloruddannelsen (' i høj grad' eller 'i nogen grad'). Udlandsophold, specialisering, valgfag, praktikophold og virksomhedssamarbejde uden studieforlængelse er en udfordring Ifølge bachelordimittenderne har de studerende på bacheloruddannelsen i farmaci generelt ikke udpræget gode muligheder for hverken udlandsophold, specialisering, valgfag, praktikophold eller virksomhedssamarbejde uden studieforlængelse. Undervisernes faglige niveau vurderes højt; nogle underviseres pædagogiske kompetencer ønskes forbedret Bachelordimittendernes vurdering af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer er i tråd med kandidatdimittendernes: 98% af bachelordimittenderne mener i 'høj' eller 'nogen' grad, at underviserne har de tilstrækkelige faglige kompetencer, mens 73% mener, at underviserne i 'høj' eller 'nogen' grad har de tilstrækkelige pædagogiske kompetencer 10

11 3. Resultater Del 1. Kandidatdimittendundersøgelse 3.1. Kandidaternes beskæftigelse Dette kapitel omhandler kandidatdimittendernes beskæftigelse minimum ét år efter de har afsluttet deres uddannelse. Dimittendernes nuværende jobsituation 86% af dimittenderne er i arbejde mens 10% af dimittenderne er i gang med en ph.d. uddannelse (se figur 1 nedenfor). Kun 4% (otte dimittender) er ledige. Det skal her bemærkes, at ledighed inkluderer barsel uden at være ansat. Flere af de ledige dimittender nævner i de kvalitative kommentarer, at de netop er på barsel. Figur 1. Hvad er din nuværende jobsituation? - Besvar spørgsmålet ud fra, hvad du selv opfatter, er din hovedbeskæftigelse (n=225) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender Overgangsfrekvens til ph.d.-uddannelse 23 dimittender fra kandidatpopulationen angiver at være ph.d. studerende (10%) (se figur 1 ovenfor). Derudover har 10 dimittender fra den parallelt udførte bachelordimittendundersøgelse for farmaciuddannelsen angivet, at de er i gang med en ph.d.-uddannelse. Disse 10 ph.d.-studerende fra bachelordimittendundersøgelsen har gennemført kandidatuddannelsen i farmaci og har påbegyndt en ph.d.- uddannelse, men er ikke nået at komme med i kandidatdimittendundersøgelsens population. Det skyldes, at dimittenderne først inviteres til at deltage i dimittendundersøgelsen, når de har været færdige med deres kandidatuddannelse i et år. Andelen af kandidater fra farmaci-uddannelsen, som efterfølgende påbegynder ph.d.-uddannelsen, er derfor reelt større, end hvad ovenstående figur omkring hovedbeskæftigelse illustrerer. Hovedparten af de dimittender, der har angivet at være i gang med en ph.d.-uddannelse, er indskrevet på Københavns Universitet. Dette gør sig gældende for 20 ud af 23 dimittender (figur ikke vist). En ph.d.- studerende er indskrevet ved Aarhus Universitet mens to ph.d.-studerende er indskrevet på universiteter i udlandet (i hhv. Schweiz og England). Blandt de førnævnte 10 ph.d.-studerende fra bachelorpopulationen, som har en gennemført kandidatuddannelsen i farmaci, er syv indskrevet på Københavns Universitet, to er indskrevet ved syddansk universitet og en er indskrevet på et universitet i udlandet (i Irland). 11

12 Fakta om dimittendernes beskæftigelse 90% af de dimittender, der er i arbejde, er fastansat, mens 10% er projektansatte/tidsbegrænset ansat eller ansat i vikariat (figur 2, nedenfor). Figur 2. Hvad er dit ansættelsesforhold i dit nuværende job?(n=193) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Figur 3 (næste side) viser en oversigt over dimittendernes mobilitet i forbindelse med ansættelse. Flest kandidatdimittender (73%) arbejder p.t. på arbejdspladser i Region Hovedstaden. Den næststørste gruppe (14%) arbejder i Region Sjælland. Derved er der en relativt lav grad af mobilitet i forhold til job. 12

13 Figur 3. Hvor ligger din arbejdsplads? (n=191) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Ser vi på hvilken sektor, dimittender fra kandidatuddannelsen i farmaci opnår ansættelse i (figur 4, næste side), fremgår det, at hovedparten (78%) er ansat i den private sektor. 9% er ansat i staten mens 11% er ansat i regionen. 13

14 Figur 4. Inden for hvilken sektor er din arbejdsplads?(n=192) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. To underbrancher indenfor den private sektor er primære aftagere for dimittenderne: Medicin-/biotek- /medicoindustrien (55%), og privat apotek (21%) (se figur 5, næste side). I forhold til offentlige underbrancher er sygehusvæsenet den største aftager (9%, n=17). Dertil angiver tre af dimittenderne fra kategorien 'Anden' at være ansat på 'sygehusapotek', hvilket reelt også hører under sygehusvæsenet. Kun to dimittender angiver at være ansat i Sundhedsstyrelsen, men under kategorien 'Anden' nævner fire dimittender Lægemiddelstyrelsen. På det tidspunkt, hvor spørgeskemaet var tilgængeligt for dimittenderne, var der ikke noget, som officielt hed Lægemiddelstyrelsen, men det var på daværende tidspunkt kendt, at en del af det daværende Sundhedsstyrelsen pr. 1/ ville blive omdøbt til lægemiddelstyrelsen. Det er ikke muligt at afgøre, hvad de fire dimittender har ment. Tre dimittender angiver at være ansat i underbranchen 'Anden uddannelsesinstitution eller kursusvirksomhed'. Derudover angiver en dimittend fra 'Anden' kategorien uddannelsesinstitutionen Pharmakon som underbranche. 14

15 Figur 5. Hvilken underbranche tilhører din arbejdsplads?(n=191) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Figur 6 (nedenfor) viser, at dimittenderne primært er ansat inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori (79%). 9% er ikke ansat inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori. 12% ønsker ikke at oplyse, hvorvidt de er ansat indenfor en akademisk overenskomst/stillingskategori, og der er således en vis usikkerhed forbundet med fortolkningen af dette spørgsmål. Figur 6. Er dit job inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori? (n=190) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. 15

16 Figur 7 (næste side) viser gennem hvilke kanaler, kandidatdimittenderne fandt deres nuværende job. Her ses, at der blandt dimittenderne er 15%, der fandt deres nuværende job 'Gennem kontakter på uddannelsen', mens 12% fandt job 'Gennem personlige kontakter uden for uddannelsen'. 11% angiver at have fundet deres nuværende job via 'LinkedIn, Facebook etc.'. Andre dimittender angiver 'Studiejob' (6%) og 'Praktik, projektorienteret forløb og projektsamarbejde' (2%). Endelig angiver fire dimittender under 'Andet' netværk som kilden til job. Derved er den kanal, der samlet set kan betegnes som netværk den største kilde til job blandt dimittenderne. Figur 7 viser også, at 'Jobportaler' er en øvrig betydningsfuld kanal, hvorigennem mange dimittender har fundet deres nuværende job; 36% af dimittenderne angiver at de fandt deres nuværende job via en jobportal. Dertil angiver seks dimittender under 'Andet' diverse jobportaler som deres indgang til jobbet. Syv dimittender angiver under 'Andet', at de har fundet deres nuværende job via stillingsopslag på virksomhedens/organisationens hjemmeside. 12% af dimittenderne har fundet deres nuværende job via 'Uopfordrede henvendelser fra arbejdsgiveren' (headhunting). 4% af dimittenderne angiver 'Fagblad' som kilden til deres nuværende job. Dertil angiver tre dimittender under 'Andet' Pharmadanmark (Fagforening og fagblad for farmaceuter) og "Fredag formiddag" (Pharmadanmark nyhedsbrev) som deres kilde til job, hvilket også falder ind under kategorien 'Fagblad'. 16

17 Figur 7. Hvordan fandt du dit nuværende job?(n=234) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Anm.: Dimittenderne kan afkrydse flere svarmuligheder. Dimittendernes nuværende job lever op til deres karriereforventninger Dimittenderne er også blevet bedt om at vurdere, om deres nuværende beskæftigelse lever op til de karriereforventninger, de havde under uddannelsen (se figur 8, nedenfor). Til dette svarer 77%, at deres nuværende job 'i høj grad' eller 'i nogen grad' lever op til deres karriereforventninger. Figur 8. I hvilken grad lever din nuværende beskæftigelse op til de karriereforventninger, som du havde under uddannelsen? (n=199) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. 17

18 3.2 Kandidatdimittendernes vej til job Mens det forrige kapitel (kapitel 3.1) omhandlede dimittendernes nuværende job, ser vi i dette kapitel på kandidatdimittendernes første job, herunder hvor lang tid der gik før de kom i job, hvornår de begyndte deres aktive jobsøgning og hvilke faktorer, der er afgørende for at man som nyuddannet får første job. Dimittendernes første job Som nævnt i forrige kapitel angiver 96% af dimittenderne i undersøgelsen, at de er i arbejde eller er ph.d.- studerende. Langt hovedparten (91%) fik deres første job indenfor 6 måneder efter færdiggørelse af uddannelsen, heraf 32% før dimission. Yderligere 5% blev beskæftiget inden for et år, mens det for 3% af dimittenderne tog mere end et år, før de fik deres første job (se figur 9, nedenfor). Figur 9. Hvor lang tid gik der fra dimission til, du fik dit første job (inkl. job med løntilskud)? (n=210) Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde, selvstændige eller ph.d.-studerende, samt ledige, der efter endt uddannelse har haft et eller flere job efter endt uddannelse. 46% af dimittenderne påbegyndte deres jobsøgning inden de havde afleveret specialet, mens 14% påbegyndte jobsøgningen efter aflevering af specialet men inden bedømmelsen. 37% ventede med aktivt at søge til job efter de havde bestået kandidatspecialet/afsluttende eksamen (se figur 10, nedenfor). Figur 10. Hvornår begyndte du din aktive jobsøgning? (n=207) Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde, selvstændige, ph.d.-studerende eller ledige. 18

19 Kandidater i farmaci, der er i arbejde er også blevet bedt om at vurdere, hvad de mener, har været afgørende for, at de fik det første job efter dimission (se figur 11, nedenfor). Figur 11. Hvad var afgørende for at du fik dit første job? (n=210) Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender, der enten er i arbejde, selvstændige, ph.d.-studerende samt ledige, der har haft et eller flere job efter dimission. Anm.: Dimittenderne kan afkrydse alle relevante svarmuligheder. De tre faktorer, som flest dimittender vurderer som afgørende for deres første ansættelse, er: 1. De rette personlige kompetencer (66 %) 4. De efterspurgte fagspecifikke kompetencer (55 %) 5. De efterspurgte akademiske kompetencer (49 %) 19

20 Derudover anfører 43% 'Rette kontakter' og 34 % 'Erfaringer fra det rette studiejob' som afgørende for den første ansættelse. I modsætning hertil er 'Rette erfaringer fra frivilligt/organisatorisk arbejde', 'Udlandsophold' samt 'Gode karakterer' ifølge dimittenderne selv mindre afgørende for, at de fik deres første job. Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.fl. for beskæftigelse I dette afsnit ser vi på, hvilken betydning henholdsvis studiejob, praktik, udlandsophold og studenterpolitisk arbejde og lign. har haft for dimittendernes beskæftigelse. Studiejob Figur 12 (nedenfor) viser, at 92% af dimittenderne har haft studiejob sideløbende med deres kandidatuddannelse, og at 26% af disse dimittender efterfølgende har fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor de havde et studiejob. Figur 12. Omfang af studiejob (n=212, n=194) Anm.: Det nederste spørgsmål er kun stillet til dimittender, der har haft studiejob sideløbende med uddannelsen. Adspurgt om hvilke kompetencer, det at have et studiejob giver den enkelte (se figur 13, næste side), angiver 80% af dimittenderne, at de i 'høj' eller 'nogen' grad har tilegnet sig kompetencer på deres studiejob, som de ikke har fået på uddannelsen, mens 68% angiver, at de har benyttet kompetencer fra uddannelsen i deres studiejob. 66% angiver, at de anser studiejobbet for at være relevant i forhold til deres fremtidige arbejdsliv, og 63% angiver, at de valgte at have studiejob for at forbedre deres jobmuligheder. 57% vurderer, at studiejobbet har gjort dem bedre til at formulere egne kompetencer i den efterfølgende jobsøgning, mens 55% vurderer, at de gennem studiejobbet opnåede indsigt i forventninger og kompetencekrav på arbejdsmarkedet. 20

21 Figur 13. Betydning af studiejobs (n=194) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har haft studiejob sideløbende med uddannelsen. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar. Anm. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvilken betydning kandidaterne vurderer, studiejobbet har haft. Anm.: Figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne der har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad' på den enkelte spørgsmål. Samarbejde med private eller offentlige virksomheder/organisationer Blandt dimittenderne i undersøgelsen har 17% været i ikke-obligatorisk praktik, haft projektorienterede forløb eller projektsamarbejde med virksomheder/organisationer i løbet af uddannelsen, og 19% af disse dimittenderne har efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor de var i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde (se figur 14, næste side). Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i kandidatuddannelsen i farmaci indgår et obligatorisk studie- og praktikophold på 30 ECTS, og at der her spørges ind til et ikke-obligatorisk forløb. 21

22 Figur 14. Omfang af samarbejde med privat eller offentlig virksomhed/organisation (n=211, n=36) Anm.: Det nederste spørgsmål er kun stillet til dimittender, der har været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejdet med virksomheder/organisationer i løbet af uddannelsen. Blandt de 36 dimittender, der har været i ikke-obligatorisk praktik mv., svarer 97% af dimittenderne at de i 'høj' eller 'nogen' grad har benyttet kompetencer fra uddannelsen i forbindelse med organisationssamarbejdet (Se figur 15, næste side), mens 83% angiver, at organisationssamarbejdet har givet dem kompetencer, som de ikke fik på deres uddannelse. 86% angiver, at samarbejdet har været relevant for deres fremtidige arbejdsliv, og 72% har valgt at samarbejde med en virksomhed/organisation for at forbedre deres jobmuligheder. 60% vurderer, at organisationssamarbejdet har gjort dem bedre til at formulere egne kompetencer i den efterfølgende jobsøgning, mens tilsvarende 60% vurderer, at de gennem organisationssamarbejdet har opnået indsigt i forventninger og kompetencekrav på arbejdsmarkedet. 22

23 Figur 15. Betydning af samarbejde med privat eller offentlig virksomhed/organisation (n=36) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejdet med virksomheder/organisationer. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar. Anm. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvilken betydning kandidaterne vurderer, samarbejdet med privat eller offentlig virksomhed/organisation har haft. Anm.: Figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne der har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad' på den enkelte spørgsmål. Udlandsophold Blandt dimittenderne angiver 24% at have været på udlandsophold under kandidatuddannelsen, og 62% af disse vurderer, at udlandsopholdet har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation (se figur 16, nedenfor). 1 Figur 16. Omfang af udlandsophold undervejs i uddannelse (n=210, n=50) Anm.: Det nederste spørgsmål er kun stillet til dimittender, der har været på udlandsophold undervejs i uddannelsen. 1 Bemærk, at spørgsmålet om udlandsopholds betydning går på, om dimittenderne mener at det har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation ikke om de har fået job det sted, hvor de har været på udlandsophold. 23

24 94% blandt de 50 dimittender, der har været på udlandsophold, har i 'høj' eller 'nogen' grad benyttet kompetencer fra uddannelsen på deres udlandsophold (se figur 17, nedenfor), mens 92% vurderer, at de tilegnede sig kompetencer på udlandsopholdet, som de ikke har fået på uddannelsen. 71% anfører, at deres udlandsophold har været relevant i forhold til deres fremtidige arbejdsliv, hvilket er i overensstemmelse med at samme andel (71%) angiver, at de valgte udlandsopholdet for at forbedrede deres jobmuligheder. Figur 17. Betydning af udlandsophold (n=50) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har været på udlandsophold undervejs i uddannelsen. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar. Anm. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvilken betydning kandidaterne vurderer, udlandsopholdet har haft. Anm.: Figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne der har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad' på den enkelte spørgsmål. Studenterpolitik mv. Figur 18 (næste side) viser, at 38% (n=79) af dimittender har deltaget i studenterpolitik, alumneforening og/eller arrangeret sociale aktivitet på uddannelsen, og samlet set vurderer 49% af disse 79 dimittender, at sådanne aktiviteter har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation. 2 2 Bemærk, at spørgsmålet om betydningen af studenterpolitik o.l. omhandler, hvorvidt dimittenderne mener, at det har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation, og ikke hvorvidt de har fået job via studenterpolitisk aktivitet mv. 24

25 Figur 18. Omfang af frivillige studenterpolitiske aktivitet og lignende (n=210, n=79) Anm.: Det nederste spørgsmål er kun stillet til dimittender, der har deltaget i studenterpolitik, alumneforening og/eller arrangeret sociale aktivitet på uddannelsen. 62% af de dimittender, der har udført frivilligt studenterpolitisk arbejde el. lign., mener i 'høj' eller 'nogen' grad at disse frivillige aktiviteter har givet dem kompetencer, som de ikke fik på uddannelsen (se figur 19, næste side). Næsten halvdelen (47%) kunne anvende netværket fra deres frivillige aktiviteter i deres efterfølgende jobsøgning, og 39% svarer, at deres frivillige aktiviteter har været relevante i forhold til deres fremtidige arbejdsliv. 40% vurderer, at deres frivillige aktiviteter har gjort dem bedre til at formulere egne kompetencer i den efterfølgende jobsøgning. 25

26 Figur 19. Betydning af frivillige studenterpolitiske aktiviteter og lignende på uddannelsen (n=79) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har deltaget i studenterpolitik, alumneforening og/eller arrangeret sociale aktivitet på uddannelsen. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar. Anm. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvilken betydning kandidaterne vurderer, deres frivillige studenterpolitiske aktiviteter og lignende har haft. Anm.: Figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne der har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad' på den enkelte spørgsmål. 26

27 3.3. Sammenhæng mellem kandidatuddannelse og arbejdsmarked Et helt centralt element i uddannelserne ved Københavns Universitet er, at de bedst muligt ruster dimittenderne til arbejdsmarkedet og giver dem de kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet. En væsentlig del af formålet med Københavns Universitets dimittendundersøgelser er derfor at indsamle viden om dimittendernes vurdering af, i hvilken grad uddannelsen har rustet dem til arbejdsmarkedet. Dette inkluderer dimittendernes vurdering af, om der er overensstemmelse mellem de kompetencer, som dimittenderne oplever at anvende i deres arbejdsliv, og de kompetencer som de vurderer at have tilegnet sig på kandidatuddannelsen i farmaci. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job? Dimittendundersøgelsen for farmaci peger på, at den faglige sammenhæng mellem uddannelse og job er høj. 84% af dimittenderne i beskæftigelse angiver, at deres nuværende job ligger enten i direkte forlængelse af deres speciale eller inden for det traditionelle fagområde for uddannelsen (se figur 20). Figur 20. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job? (n=190) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Blandt dimittenderne anfører en mindre andel (16%, n=30), at deres job ligger uden for det traditionelle fagområde for uddannelsen (men at jobbet kræver kompetencer erhvervet gennem uddannelsen). Tabel 2 (næste side) viser, hvilke stillingsbetegnelser og arbejdspladser disse dimittender har anført. Af tabel 2 fremgår, at de fleste af disse stillingsbetegnelser og arbejdspladser reelt ligger inden for uddannelsens traditionelle fagområde. Det kan derfor konkluderes, at næsten alle dimittendernes nuværende job i realiteten er indenfor det traditionelle fagområde for uddannelsen. 27

28 Tabel 2. Stillingsbetegnelser, der ifølge den enkelte dimittend ligger uden for det traditionelle fagområde for farmaci (n=25) Stillingsbetegnelse Regulatory Affairs Manager Arbejdsplads Coloplast A/S Key Account Manager QC Kemiker Akademisk medarbejder Associate Manager Trainee Scientist Sundhedsfaglig konsulent Pharmacovigilance specialist QA Chemist Senior scientist, Regulatory Affairs Pharmacovigilance Specialist Akademisk medarbejder Processupporter Kemiker Associate manager Deglerede QP Professional Kemiker Regulatory professional Vagtfarmaceut Senior Regulatory professional Senior Associate l, QA LSM Upstream Operations Nomeco A/S Lægemiddelstyrelsen CMC Biologics Type2dialog Randers Løve Apotek MSD Hjemmesygeplejen, Københavns kommune H. Lundbeck A/S Actavis A/S Statens Serum Institut Apotek, Region Hovedstaden LEO Pharma Persano Group AS Randers Sønderbors Apotek Biogen Anm.: Data er kun vist for dimittender, der har givet samtykke til at deres stillingsbetegnelse og arbejdsplads må offentliggøres. 28

29 Har uddannelsen rustet dimittenderne til arbejdsmarkedet? I alt 93% af dimittenderne mener 'i høj grad' og 'i nogen grad' at kandidatuddannelsen i farmaci har rustet dem til arbejdsmarkedet. Kun 7% (n=15) af dimittenderne mener, at uddannelsen 'i mindre grad' har rustet dem til arbejdsmarkedet, mens en enkelt dimittend angiver, at uddannelsen slet ikke har rustet vedkommende til arbejdsmarkedet (se figur 21, nedenfor). Figur 21. I hvilken grad mener du, at din uddannelse generelt har rustet dig godt til dit arbejdsliv? (n=218) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Dimittenderne er blevet bedt om at vurdere, hvordan de mener, at Københavns Universitet kan blive endnu bedre til at ruste de studerende til arbejdsmarkedets krav. Figur 22 (se næste side) viser en samlet oversigt over dimittenderne svar. Generelt bliver aspekter vedrørende kontakt til og samarbejde med erhvervslivet særligt fremhævet som et konkret område, der ville kunne ruste dimittenderne bedre til arbejdsmarkedet. Det gælder især disse fem aspekter: 1. Mere/bedre muligheder for praktik, projektorienterede forløb eller projektsamarbejde med virksomheder/organisationer i uddannelsen (74%, n=156) 6. Opgaveløsning i samarbejde med virksomheder/organisationer (59%, n=126) 7. Flere valgfag, der retter sig direkte mod virksomheder (47%, n=100) 8. En højere grad af tværfaglighed i uddannelsen (43%, n=92) 9. Erhvervsorienteret undervisning, f.eks. i virksomhedskendskab (41%, n=86) Mange dimittenderne angiver også, at flere konkrete cases i undervisningen (40%), bedre vejledning om private og offentlige virksomheders/organisationers behov (38%), flere gæsteforelæsere fra private og offentlige virksomheder/organisation (35%), bedre mulighed for udlandsophold (32%) og flere praktiske opgaver og kurser, f.eks. sprog, regnskab, formidling, IT, projektstyring (30%) vil være noget, der kunne ruste dem endnu bedre til arbejdsmarkedet. 29

30 Figur 22. Hvordan mener du, at universitetet kan ruste de studerende bedre til arbejdsmarkedets krav? (n=225) Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Dimittenden har haft mulighed for at angive flere svar. Anm.: Dimittenderne kan afkrydse alle relevante svarmuligheder. Figur 22 viser også, at 10% (n=22) af dimittenderne svarer 'Andet' til spørgsmålet om, hvordan uddannelsen kan ruste dem bedre til arbejdsmarkedet. Disse 22 dimittender efterspørger dels kurser eller valgfag inden for "økonomi", "projektledelse", "ledelse" og "kommunikation", dels mere "problembaseret undervisning" og "(mere kompetent) vejledning" i forhold til at fremme sammenhæng mellem studietid og arbejdsliv. 30

31 Samspil mellem tilegnede og anvendte kompetencer Dimittenderne er blevet bedt om at vurdere 19 kompetencer i forhold til om de dels vurderer, at de har tilegnet sig disse kompetencer gennem uddannelsen i farmaci, dels i hvor høj grad de har kunnet anvende selvsamme kompetencer i deres hidtidige arbejdsliv (se figur 23, nedenfor). Figur 23. 'I hvilken grad har du i forbindelse med din uddannelse tilegnet dig følgende kompetencer? krydstabuleret med 'I hvilken grad har du kunne bruge kompetencerne i dit hidtidige arbejdsliv?' (n=212) Figur 23. Kompetencetilegnelse vs. -anvendelse (n=212) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Teoretisk viden inden for mit fagområde (n=212, n=212) Metodisk viden inden for mit fagområde (n=212, n=212) Evne til at styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer (n=212, n=212) Evne til at analysere og opstille løsningsmodeller (n=212, n=212) Evne til at formidle skriftligt (n=212, n=212) Evne til at formidle mundtligt (n=212, n=212) Evne til at arbejde kreativt og innovativt (n=212, n=212) Evne til at samarbejde på tværs af faggrupper (n=212, n=212) Evne til at arbejde projektorienteret (n=212, n=212) Evne til at arbejde selvstændigt (n=212, n=212) Praktisk eksperimentalt arbejde (n=212, n=212) Evne til at tilegne mig ny viden (n=212, n=212) Fremmedsprogsfærdigheder (n=212, n=212) Evne til at reflektere kritisk over komplekse problemstillinger (n=212, n=212) IT-færdigheder (n=212, n=212) Generel forretningsforståelse (n=212, n=212) Vurdere faglige problemstillinger og løsninger ud fra samfundsmæssige hensyn (n=212, n=212) Kombinere faglig viden med viden om økonomi, ledelse og organisation (n=212, n=212) Formidle faglig viden med virkemidler, der fastholder og engagerer målgruppen (n=212, n=212) 10% 15% 94% 85% 87% 69% 47% 85% 74% 86% 84% 87% 57% 93% 32% 70% 44% 91% 81% 83% 90% 90% 93% 56% 94% 91% 76% 55% 85% 87% 39% 79% 59% 52% 53% 54% 29% 63% Tilegnelse (andel af i nogen + høj grad tilegnet) Anvendelse (andel af i nogen + høj grad anvendt) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. 31

32 Ser vi på dimittendernes vurdering af de 19 kompetencers tilegnelse og anvendelse (se figur 23, forrige side), fremstår fem kompetencer, der både opleves som anvendte i dimittendernes arbejdsliv og som tilegnet via uddannelsen. Det drejer sig om: Anvendelse Tilegnelse 1. Evne til at arbejde selvstændigt 90% 90% 2. Evne til at reflektere kritisk over komplekse problemstillinger 87% 85% 3. Evne til at formidle skriftligt 87% 84% 4. Evne til at arbejde projektorienteret 83% 81% 5. Vurdere faglige problemstillinger/løsninger ud fra samfundshensyn 53% 52% Fem øvrige kompetencer har ligeledes en høj vurdering i forhold til både anvendelse og tilegnelse, men for disse er tilegnelsen faktisk højere end anvendelsen. Det drejer sig om: Anvendelse Tilegnelse 1. Evne til at tilegne mig ny viden 91% 94% 2. Teoretisk viden inden for mit fagområde 85% 94% 3. Metodisk viden inden for mit fagområde 69% 87% 4. Praktisk eksperimentelt arbejde 56% 93% 5. Fremmedsprogsfærdigheder 3 55% 76% For yderligere ni kompetencer oplever dimittenderne diskrepans mellem den vurderede anvendelse og tilegnelsen af kompetencen under uddannelsen, her dog i form af højere grad af anvendelse end tilegnelse. Det drejer sig om: Anvendelse Tilegnelse 1. Evne til at formidle mundtligt 93% 57% 2. Evne til at arbejde på tværs af faggrupper 91% 44% 3. Evne til at analysere og opstille løsningsmodeller 86% 74% 4. Evne til at styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer 85% 47% 5. IT-færdigheder 79% 39% 6. Evne til at arbejde kreativt og innovativt 70% 32% 7. Faglig formidling 63% 29% 8. Generel forretningsforståelse 59% 10% 9. Kombinere faglig viden med viden om økonomi, ledelse m.m. 54% 15% 3 Flere dimittender angiver, at de ikke anser "Fremmedsprogsfærdigheder" for at være en opgave for studiet. 32

33 Studieophold på apotek: Samspil mellem tilegnede og anvendte kompetencer Som en integreret og obligatorisk del af farmaceutuddannelsen gennemføres et halvt års studieophold på apotek eller sygehusapotek. Studieopholdet giver kendskab til sundhedssektoren og lejlighed til at møde medicinbrugerne. Som i førnævnte kompetencevurdering er dimittenderne blevet bedt om at vurdere 10 kompetencer i forhold til, om de dels vurderer, at de har tilegnet sig disse kompetencer gennem studieophold på apotek, dels i hvor høj grad de har kunnet bruge selvsamme kompetencer i deres hidtidige arbejdsliv (se figur 24, nedenfor). Figur 24. 'I hvilken grad har du i forbindelse med dit studieophold på apotek/sygehusapotek tilegnet dig følgende kompetencer? Krydstabuleret med 'I hvilken grad har du kunne bruge kompetencerne i dit hidtidige arbejdsliv?' Figur 24. Studieophold på apotek/sygehusapotek: Kompetencetilegnelse vs. -anvendelse (n=211) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Formidling af farmaceutisk viden (n=211, n=21) 73% 90% Indsigt i personaleledelse (n=211, n=211) Kendskab til apotekssektoren (n=211, n=211) 38% 40% 44% 92% Klinisk indsigt (n=211, n=211) 47% 57% Kommunikation/kundekontakt (n=211, n=211) 70% 92% Præparatkendskab (n=211, n=211) 55% 94% Rådgivning af patienter/kunder omkring optimal lægemiddelanvendelse (n=211, n=211) 42% 90% Rådgivning af læger omkring optimal lægemiddelanvendelse (n=211, n=211) Rådgivning af andet sundhedspersonale omkring optimal lægemiddelanvendelse (n=211, n=211) Vejledning af patienter og læger i brug af lægemidler (n=211, n=211) 39% 35% 49% 35% 40% 69% Tilegnelse (andel af i nogen + høj grad tilegnet) Anvendelse (andel af i nogen + høj grad anvendt) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. 33

34 Ser vi på dimittendernes vurdering af de 10 kompetencers tilegnelse og anvendelse (se figur 24 på forrige side), fremstår det, at dimittenderne for alle kompetencer med én undtagelse vurderer, at tilegnelsen af kompetencer faktisk er højere end anvendelsen. Den ene undtagelse er 'Personaleledelse', hvor vurderet anvendelse og tilegnelse er næsten ens, men hvor vurderingen af anvendelse (40%) dog er to procent point højere end vurderingen af tilegnelse (38%). To kompetencer opnår en særligt høj vurdering af både anvendelse og tilegnelse. Det drejer sig om: Anvendelse Tilegnelse 1. Evne til at arbejde selvstændigt 73% 90% 2. Kommunikation/kundekontakt 70% 92% For tre kompetencer er vurderingen af tilegnelsen væsentligt højere end vurderingen af anvendelsen. Det drejer sig om: Anvendelse Tilegnelse 1. Kendskab til apotekssektoren 44% 92% 2. Rådgivning af patienter/kunder omkring optimal lægemiddelanvendelse 42% 90% 3. Præparatkendskab 55% 94% Dimittenderne har efterfølgende fået mulighed for at komme med uddybende kommentarer. Dels til om de har tilegnet sig andre kompetencer i forbindelse med deres studieophold, dels om og hvordan de har kunnet bruge disse øvrige kompetencer i deres arbejdsliv. 25 dimittender har tilføjet uddybende kommentarer vedr. kompetencer opnået i forbindelse med studieophold på apotek. Overvejende peger kommentarerne i mange forskellige retninger, men et tema går dog igen; fire af kommentarerne omhandler, hvorledes studieophold på apotek i høj grad har bidraget til at introducere dimittenderne til arbejdsmarkedet og har rustet dem til deres fremtidige møde med erhvervslivet, herunder at det har styrket deres evne til at samarbejde også på tværs af faggrupper. 34

35 3.4. Dimittendernes retrospektive vurdering af kandidatuddannelsen I forbindelse med vurderingen af kvaliteten af en uddannelse er det meget centralt at undersøge henholdsvis indgangsniveauet til uddannelsen samt den indre sammenhæng i uddannelsen. Dimittenderne er derfor blevet spurgt om, hvorvidt de har oplevet et passende niveau i overgangen fra de adgangsgivende uddannelser til kandidatuddannelsen i farmaci. I forhold til indre sammenhæng i uddannelsen er dimittenderne blevet bedt om at vurdere forhold som faglig progression i uddannelsen, arbejdsbelastningen, om der er elementer, der virker forsinkende på uddannelsen m.fl. Dette kapitel præsenterer dimittendernes retrospektive vurdering af deres kandidatuddannelse. Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Dimittenderne vurderer, at undervisningen på kandidatuddannelsen i farmaci er tilrettelagt på et passende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag: 64% angiver, at undervisningen 'i høj grad' er tilrettelagt på et passende niveau, mens 27% svarer 'i nogen grad'. Således svarer blot 6% af dimittenderne, at de vurderer, at undervisningen 'i mindre grad' er tilrettelagt på et passende niveau, mens ingen svarer 'slet ikke' (se figur 25, nedenfor). Ser vi på, hvilket adgangsgrundlag dimittenderne har anvendt til kandidatuddannelsen, kommer 94% af dimittenderne i undersøgelsen fra en bachelor i farmaci på Københavns Universitet, mens de resterende 6% (n=12) kommer fra diverse øvrige bachelor- og professionsbacheloruddannelser (figur ikke vist). Figur 25. I hvilken grad er det din vurdering, at undervisningen på din kandidatuddannelse var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til adgangsgrundlaget til uddannelsen? (n=207) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Alle dimittender har haft mulighed for at uddybe deres svar i forhold til niveauet på kandidatuddannelsen i farmaci, og 17 dimittender har benyttet denne mulighed. Her har seks dimittender bemærket, at de oplever niveauet på bacheloruddannelsen i farmaci som højere end på kandidatuddannelsen. En dimittend skriver f.eks.: Bachelordelen var klart den sværeste at komme igennem, pga. den meget høje studiebelastning, kandidatdelen virkede derfor meget nemmere at komme igennem. Denne oplevelse blandt dimittenderne af at niveauet på bacheloren i farmaci opleves som højere end på kandidatuddannelsen, er et tema, der går igen i mange af undersøgelsens åbne kommentarfelter, hvorfor det vil blive inddraget i analysen af flere omgange. Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen De kommende figurer (figur 26 til 30, se de følgende sider) viser dimittendernes vurdering af indre sammenhænge i kandidatuddannelsen i farmaci. 35

36 Figur 26 (nedenfor) viser, at 52% af dimittenderne 'i høj grad' oplever en faglig progression under uddannelsen, mens 37% oplever det 'i nogen grad'. 8% af dimittenderne oplever en 'mindre grad' af faglig progression på uddannelsen. Figur 26. I hvilken grad oplevede du en faglig progression undervejs i din kandidatuddannelse? (n=207) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Figur 27 (nedenfor) illustrerer, at det kun er 20% der svarer, at arbejdsbelastningen 'i høj grad' er jævnt fordelt over tid. Hovedparten af dimittenderne, 53%, svarer, at arbejdsbelastningen 'i nogen grad' er jævnt fordelt på kandidatuddannelsen. 21% vurderer, at arbejdsbelastningen kun 'i mindre grad' er jævnt fordelt mens 2% 'slet ikke' synes, den er jævnt fordelt. Figur 27. I hvilken grad oplevede du at arbejdsbelastningen (bortset fra eksamensperioder) på din kandidatuddannelse var jævnt fordelt over tid? (n=207) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. 59 dimittender har uddybet deres svar omkring arbejdsbelastning. Et dominerende tema i disse svar er, at arbejdsbelastningen er ulige fordelt med meget pressede perioder holdt op imod perioder med ganske lav arbejdsbelastning. Knap halvdelen af de uddybende kommentarer omhandler dette tema. Disse kommentarer om den skæve arbejdsbelastningen går på, at både antallet af undervisningstimer, pensum og afleveringer er for ulige fordelt såvel indenfor de enkelte fag som fagene imellem. En dimittend skriver f.eks.: I nogle fag kunne der i nogle perioder være kæmpe mængder af sider, der skal læses, og i andre perioder var der nærmest intet at læse. I de eksperimentelle fag kan der også være intet i starten af semesteret og så skal alt pludselig afleveres på en gang fordi vejleder skal på ferie eller lignende. Især perioderne med meget laboratoriearbejde bliver oplevet som særligt krævende. Til eksempel skriver to af dimittenderne: I uger, hvor der var meget laboratoriearbejde var det svært også at få tid til forberedelse til forelæsninger mm. Laboratorieuger var hårde, hvor man fik sent fri, skulle afslutte rapporter for 5 forsøg på under 2 uger. I forlængelse heraf kommenterer flere af dimittenderne på, at afleveringerne på kandidatuddannelsen i farmaci har en tendens til at klumpe sig sammen, især i perioderne med laboratoriearbejde men også på øvrige tidspunkter. En dimittend skriver eksempelvis: 36

37 Når der var flere deadlines på rapporter/opgaver i forskellige fag i samme periode. Laboratorieøvelserne blev som regel afholdt sideløbende. Syv dimittender angiver manglende koordinering mellem fagene og underviserne som grunden til, at arbejds- og i særdeleshed afleveringsbyrden i perioder bliver meget omfattende holdt op imod øvrige perioder nærmest uden afleveringer. En dimittend beskriver det således: Mange uger havde mange rapport til aflevering mens andre uger ingen ting havde. Virkede som om der ikke rigtigt var nogen der snakkede sammen. Otte dimittenderne kommenterer på uddannelsens valgfag. Disse kommentarer omhandler primært, at både valgfagenes sværhedsgrad, arbejdsbelastning og niveau varierer herunder at flere af dimittenderne oplever valgfagene som for lette : Valgfag var meget lettere at bestå end de obligatoriske kurser. Arbejdsbelastningen afhang meget af de valgte valgfag. Nogle var meget ressourcekrævende andre meget mindre. Enkelte valgfag havde meget lille arbejdsbelastning sideløbende med andre fag med langt mere arbejdsbelastning. Fint at kunne vælge så man fik både tunge og lette fag, men nogen fag er måske også en anelse for "lette" rent fagligt. Endelig retter ni af dimittenderne en kritik mod kandidatuddannelsens blokstruktur (bacheloruddannelsen i farmaci følger en semesterstruktur). Disse dimittender oplever bl.a., at blokstrukturen i forhold til semesterstrukturen bidrager til en højere grad af skæv arbejdsfordelingen. Derudover skriver flere dimittender, at de oplever, at blokstrukturens mere intense struktur giver et ufordelagtigt udgangspunkt for reflekteret og progressiv læring sammenholdt med semesterstrukturens læringskurve: Jeg var ikke så glad for blokstrukturen på kandidatdelen. Jeg fik mere tid til at forarbejde faget under semesterstruktur. Blok-struktur medfører meget korte læringsforløb efterfulgt af intense eksamensperioder. Jeg syntes ikke det gav de bedste forhold for læring - det tager tid at tilegne sig viden og gøre de nødvendige refleksioner. Figur 28 (næste side) viser, at hhv. 29% og 49% af dimittenderne vurderer, at uddannelses struktur 'i høj grad' eller 'i nogen grad' understøtter det samlede mål for læringsudbyttet, mens 9% vurderer, at uddannelsens struktur 'i mindre grad' understøtter det samlede mål for læringsudbyttet. Nogenlunde tilsvarende angiver hhv. 27%, 49% og 8% af dimittenderne, at uddannelsens elementer understøtter det samlede mål for læringsudbyttet respektivt 'i høj grad', 'i nogen grad' eller 'i mindre grad'. 37

38 Figur 28. I hvilken grad vurderer du, at kandidatuddannelsens struktur/elementer understøttede/bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet? (n=207) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. 15 dimittender har tilføjet eksempler på elementer, de ikke mener, bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet. Et tema går igen i fire af kommentarerne: kritik af blokstrukturen. Igen går kritikken primært på, at blokstrukturen ikke opleves som befordrende for de studerendes læring. En dimittend udtrykker det således: Jeg synes ikke at blok-struktur fremmer læringen. Jeg synes, at semester-struktur er bedre i forhold til, at læringen ikke glemmes så hurtigt. Flere fag over en længere periode gør, at man kan sætte sig bedre ind i de forskellige faglige områder, og at man husker det bedre. Èn dimittend peger på strukturelle udfordringer ved blokstruturen i form af begrænsede muligheder for at tage alle ens ønskede valgfag: Jeg var nødt til at vælge et valgfag, som egentlig ikke lå indenfor mit interessefelt og som slet hang sammen med de andre valgfag, jeg havde valgt, da blokstrukturen gjorde, at der var sammenfald i skemaet mellem flere af de valgfag, jeg ønskede at tage. 31% af dimittenderne mener 'i høj grad' at kandidatuddannelsens uddannelseselementer er realistisk planlagt, mens 52% svarer 'i nogen grad' (se figur 29, nedenfor). 7% oplever, at uddannelseselementer på kandidatuddannelsen 'i mindre grad' er realistisk planlagt. Figur 29. I hvilken grad har du oplevet at uddannelseselementer på din kandidatuddannelse var realistisk planlagt? (n=207) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Igen har dimittenderne haft mulighed for at uddybe deres svar i en åben kommentarboks. 21 dimittender har her givet eksempler på uddannelseselementer, de oplever som urealistisk planlagte. Igen er det især den uens arbejdsbelastning, der tilføjes uddybende kommentarer omkring, og igen især i perioderne med laboratoriearbejde. Dimittenderne er blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad elementer i kandidatuddannelsen i farmaci fremmer et normeret studieforløb. Til dette svarer 26% 'i høj grad' mens hhv. 15% og 3% svarer 'i mindre grad' og 'slet ikke' (se figur 30, næste side). 38

39 Figur 30. I hvilken grad vurderer du, at elementer i din kandidatuddannelse har fremmet et normeret studieforløb? (n=207) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. 39 dimittender har tilføjet uddybende kommentarer til dette spørgsmål. Blandt disse høster tre temaer gentagne kommentarer. Det mest kommenterede tema (13 kommentarer) omhandler, at kandidatuddannelsen rummer for mange obligatoriske fag, hvilket gør uddannelsen ufleksibel og begrænser mulighederne for studieophold, virksomhedssamarbejde og praktik. Til eksempel skriver en dimittend: I forbindelse med f.eks. udlandsophold eller praktik ville det have været svært at planlægge, fordi der var mange obligatoriske fag, som lå i specifikke semestre. Der var ikke ret meget fleksibilitet i forhold til obligatoriske fag. I forlængelse af denne oplevelse af en lidt ufleksibel uddannelse omhandler det næstestørste tema (9 kommentarer), at disse dimittender oplever, at de har for få muligheder for at opnå deres ønskede valgfag, og at nogle dimittender derfor ender med at tage valgfag, der reelt ikke interesserer dem. Et par dimittender påpeger, at problematikken med udfordringer i forhold til valgfag bliver forstærket, hvis de ønskede valgfag er udenfor Pharma School regi. Se disse to dimittenders kommentarer: Der var et alt for begrænset udbud af valgfag, og de var meget begrænsede i forhold til hvilken blok de var udbudt i. Jeg måtte vælge nogle fag jeg slet ikke var interesserede i, for at kunne gennemføre på normeret tid. Hvis man gerne ville tage valgfag uden for School of pharmacy, så passede de ikke nødvendigvis ind i blokstrukturen og man måtte derfor udvide med par måneder. Endelig kommenterer fem dimittender på, at den til tider meget tunge arbejdsbelastning gør det svært at have studiejob sideløbende med uddannelsen. 39

40 Mulighed for udlandsophold, praktik og lign. uden forsinkelser Dimittenderne har også vurderet, hvorvidt kandidatuddannelsen i farmaci er tilrettelangt, så de studerende uden studieforlængelse har mulighed for udlandsophold, specialisering, valgfag, praktikophold, vejledning fra underviser og virksomhedssamarbejde (se figur 31, nedenfor). Figur 31. Var kandidatuddannelsen tilrettelagt, så du uden studietidsforlængelse havde mulighed for? (n=205) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. Figur 31 viser, at virksomhedssamarbejde og udlandsophold er de elementer i uddannelsen, som færrest dimittender finder det muligt at gennemføre uden studieforlængelse. 59% af dimittenderne mener 'i mindre grad' eller 'slet ikke', at uddannelsen er tilrettelagt på en måde, så de kunne samarbejde med virksomheder uden studieforlængelse. Ligeledes angiver 51%, at de 'i mindre grad' eller 'slet ikke' mener, det er muligt at gennemføre udlandsophold uden studieforlængelse. Dimittenderne er i modsætning hertil mere positive i deres vurdering af muligheden for at tage valgfag uden studieforlængelse. Her vurderer 70%, at de 'i høj grad' eller 'i nogen grad' havde mulighed for at tage valgfag uden studieforlængelse, mens 25% svarer 'i mindre grad' eller 'slet ikke'. Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer Dimittenderne er afslutningsvis blevet bedt om at vurdere undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer. Her ses en mere positiv vurdering af undervisernes faglige kompetencer end af de pædagogiske kompetencer. 75% af dimittenderne mener 'i høj grad', at underviserne har de tilstrækkelige faglige kompetencer, mens 12% af dimittenderne mener, at underviserne 'i høj grad' har de tilstrækkelig pædagogiske kompetencer (se figur 32, nedenfor). Figur 32. I hvilken grad vurderer du, at underviserne på din kandidatuddannelse havde tilstrækkelige faglig og pædagogiske kompetencer? (n=205) Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende. 40

41 Dimittenderne har også haft mulighed for at kommentere på undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer i åbne kommentarfelter. 14 dimittender har benyttet denne mulighed. Halvdelen af disse kommentarer omhandler de oplevede utilstrækkelige pædagogiske kompetencer blandt nogle undervisere. 4 F.eks. skriver to af dimittenderne: Særligt i forhold til interaktiv undervisning [kunne undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer øges], men generelt mangler undervisere pædagogiske kompetencer. Særligt i forelæsningssammenhænge. Der var ALT for stor forskel fra de bedste til de dårligste forelæsere, hvilket kan resultere i udeblivelse fra forelæsninger for manges vedkommende. Fire dimittender kommenterer på, at de oplever manglende motivation til at forestå undervisning blandt nogle af deres undervisere, eksempelvis: Det er bestemt ikke alle Ph.d. kandidater som ønsker eller kan undervise. Man det var en del af pakken og jeg har mødt en del som slet ikke gad/kunne undervise. 4 Det skal dog bemærkes, at det fremgår af kommentarernes indhold, at dimittenderne ikke blot tænker på kandidatuddannelsen, men også i høj grad reflekterer over og kommenterer på den undervisning, de har modtaget på bacheloruddannelsen. 41

42 Kapitel 3. Resultater (Bachelorundersøgelse) 3. Resultater Del 2. Bachelordimittendundersøgelse 3.5 Bachelorernes beskæftigelse Af figur 33 (nedenfor) ses, at 48% (n=94) af bachelordimittenderne er i gang med en fuldtidsuddannelse. Af disse er 97% indskrevet på en kandidatuddannelse på Københavns Universitet, mens de resterende 3% er indskrevet på en bacheloruddannelse, heraf to på Københavns Universitet og en på Syddansk Universitet (disse figurer er ikke vist). 30% af dimittenderne angiver at være i arbejde. Det skal her bemærkes, at der er stor sandsynlighed for, at mange af disse dimittender i arbejde i realiteten er færdige med en efterfølgende kandidatuddannelse (de fleste indenfor de farmaceutiske videnskaber på Københavns Universitet). Da disse dimittender har været færdige med deres kandidatuddannelse i mindre end ét år, medtages de dog stadig i populationen af bachelordimittender (for uddybning se afsnittet om datagrundlag, kap. 2). Det samme gør sig gældende for de 12 dimittender (6%), der har angivet at være i gang med en ph.d. uddannelse. Blandt disse har 10 gennemført kandidatuddannelsen i farmaci ved Københavns Universitet, mens de resterende to har gennemført kandidatuddannelse i farmaceutisk videnskab, ligeledes ved Københavns Universitet (for yderligere information se kap. 3.1 s. 10). Figur 33. Hvad er din nuværende jobsituation? - Besvar spørgsmålet ud fra, hvad du selv opfatter, er din hovedbeskæftigelse (n=194) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle bachelordimittender 42

43 Kapitel 3. Resultater (Bachelorundersøgelse) 3.6. Dimittendernes retrospektive vurdering af bacheloruddannelsen Ligesom kandidatdimittenderne er bachelordimittenderne blevet bedt om at vurdere den indre sammenhæng i uddannelsen, samt om de har oplevet et passende niveau i overgangen fra de adgangsgivende uddannelser til bacheloruddannelsen i farmaci. I forhold til indre sammenhæng i uddannelsen har dimittenderne vurderet den faglige progression i uddannelsen, arbejdsbelastningen, om der er elementer der virker forsinkende på uddannelsen m.fl. Dette kapitel opsummerer bachelordimittendernes retrospektive vurdering af bacheloruddannelsen. Bemærk her at det løbende fremgår af bachelordimittendernes uddybende kommentarer, at deres vurderinger og kommentarer i mange tilfælde ikke eksklusivt omhandler bacheloruddannelsen, men at de i høj grad medtager deres evt. efterfølgende kandidatuddannelse og balancen mellem de to uddannelser i deres evaluering. Konklusionerne må derfor tages med et vist forbehold. Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Dimittenderne mener i høj eller nogen grad, at undervisningen på bacheloruddannelsen i farmaci er tilrettelagt på et passende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag. 88% angiver, at undervisningen i 'høj' eller 'nogen' grad er tilrettelagt på et passende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag, mens 8% af dimittender angiver, at undervisningen 'i mindre grad' eller 'slet ikke' er tilrettelagt på et passende niveau (se figur 34, nedenfor). Figur 34. I hvilken grad er det din vurdering, at undervisningen på din bacheloruddannelse var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til adgangsgrundlaget til uddannelsen? (n=182) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle undersøgelsens bachelordimittender. Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen Figur 35 til 39 (denne samt de følgende sider) viser bachelordimittendernes vurdering af de indre sammenhænge i bacheloruddannelsen i farmaci. Figur 35 (nedenfor) viser, at 70% af dimittenderne 'i høj grad' oplever faglig progression undervejs i bacheloruddannelsen, mens kun 3% oplever en 'mindre grad af faglig progression. Figur 35. I hvilken grad oplevede du en faglig progression undervejs i din bacheloruddannelse? (n=182) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle undersøgelsens bachelordimittender. 43

44 Kapitel 3. Resultater (Bachelorundersøgelse) Figur 36 (nedenfor) viser, at kun 18% af bachelordimittenderne har oplevet at arbejdsbelastningen 'i høj grad' er fordelt jævnt over tid, mens hhv. 7% og 31% af dimittenderne mener, at arbejdsbelastningen 'slet ikke' eller kun i mindre grad' er jævnt fordelt. Figur 36. I hvilken grad oplevede du at arbejdsbelastningen (bortset fra eksamensperioder) på din bacheloruddannelse var jævnt fordelt over tid? (n=182) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle undersøgelsens bachelordimittender. Hele 74 dimittender har uddybet deres svar omkring arbejdsbelastningen. Et af de mest dominerende temaer (fremført i 32 kommentarer) er en oplevelse af ulige og set fra nogen dimittenders perspektiv uhensigtsmæssigt skæv arbejdsbelastning. Især laboratorieugerne opleves som meget tidskrævende, også pga. det ofte store antal ledsagende rapporter, der har en tendens til at hobe sig op. Til sammenligning er øvrige perioder på bacheloruddannelsen ikke nær så arbejdstunge. To af dimittenderne beskriver det således: For mange fag med lab øvelser og afleveringen i samme semester. Nogle semestre har mange laboratoriefag og en belastning med 24 timer om ugen i laboratoriet eksklusiv rapportskrivning samt forelæsninger. Andre semestre havde derimod næsten ingen våde fag og derfor mere tid til selvstudie. Jeg ved at det er et privilegie at vi har haft så meget undervisning på farmaceutuddannelsen, men nogle semestre var klart mere belastede end andre. Især en ulempe fordi at en belastet arbejdsuge som i mit første eksempel ikke efterlader meget tid til at reflektere over de laboratorietimer man har haft ud over rapportskrivning. Rapportskrivning som mange naturvidenskabelige studerende føler mere er en sur pligt frem for egentlig refleksion. En del af disse kommentarer om den ulige fordelte arbejdsbelastning indbefatter efterlysninger af bedre koordination mellem fagene. Til eksempel skriver to dimittender: Vi havde ofte rapporter og andre afleveringer i forskellige fag som faldt sammen. Så man havde enten super eget fritid eller ingen fritid fordi ALT skete på samme tid. Så lidt planlægning kurserne imellem ville ikke skade. Store afleveringer i flere fag faldt i flere tilfælde oven i hinanden, hvilket ikke var så hensigtsmæssigt. Bedre kommunikation mellem underviserne omkring dette issue ville være oplagt. Det er dog langtfra alle kommentarer, der er lige kritiske i forhold til denne skæve arbejdsbelastning. I alt 36 kommentarer omhandler dimittendernes vurdering af, at bacheloruddannelsen i farmaci generelt rummer meget undervisning og rapportskrivning, især i laboratoriet. Disse kommentarer er dog ikke egentligt kritiske, og uddyber mere konstaterende perspektivet omkring den potentielt ulige fordelt arbejdsbyrde. Nogle dimittender betragter den store mængde undervisning og rapportskrivning, i særdeleshed i laboratorieugerne, som en uundgåelig præmis på bacheloruddannelsen i farmaci en præmis en del af dimittenderne mener, man som studerende kan planlægge sig ud af. En dimittend skriver f.eks.: 44

45 Kapitel 3. Resultater (Bachelorundersøgelse) Bachelor uddannelsen i farmaci indeholder mange praktiske laboratorietimer, herved opstår nogle gange en flaskehals, da alle hold skal igennem. Dette kan skabe perioder med særdeles hårdt arbejdspres, det kan sandsynligvis ikke undgås og man kan planlægge sig ud af det. 11 kommentarer omhandler specifikt bacheloruddannelsens 6. semester, hvor dimittenderne skrev bachelorprojekt og sideløbende skulle gennemføre fagene Organrelateret farmakologi' og Naturstofkemi'. Dette opleves af dimittenderne som et særligt arbejdstungt semester, som også på daværende tidspunkt summede op til over 30 ECTS point. Dette daværende 6. semester (som nu er omlagt) opleves af disse 11 dimittender som uhensigtsmæssigt hårdt. F.eks. skriver en dimittend: 6. semester havde meget højere arbejdsbelastning. Der var to store fag foruden bachelorprojektet, så der var jeg ved at knække nakken uddannelsesmæssigt. Hhv. 87% og 90% af dimittenderne svarer, at de 'i høj grad' eller 'i nogen grad' mener, at bacheloruddannelsens 'struktur' og 'elementer' understøtter det samlede mål for læringsudbyttet (se figur 37, nedenfor). Figur 37. I hvilken grad vurderer du, at bacheloruddannelsens struktur/elementer understøttede/bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet? (n=177) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle undersøgelsens bachelordimittender. Af figur 38 (nedenfor) ses, at 87% af dimittenderne 'i høj grad' eller 'i nogen grad' oplever, at uddannelseselementer på bacheloruddannelsen er planlagt, så de er realistiske at gennemføre, mens kun 9% svarer 'i mindre grad'. Figur 38. I hvilken grad har du oplevet at uddannelseselementer på din bacheloruddannelse var realistisk planlagt? (n=180) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle undersøgelsens bachelordimittender. 50 dimittender har uddybet deres svar omkring den (u)realistiske planlægning af uddannelseselementer på bacheloruddannelsen i farmaci. Her er det igen den skæve fordeling ugerne, fagene og semestrene imellem og især det krævende 6. semester, der er det dominerende tema i de åbne svar. 45

46 Kapitel 3. Resultater (Bachelorundersøgelse) Dimittenderne er blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad elementer i bacheloruddannelsen i farmaci fremmer et normeret studieforløb. Til dette svarer kun 18% 'i høj grad' mens hhv. 28% og 4% svarer 'i mindre grad' og 'slet ikke' (se figur 39, nedenfor). Figur 39. I hvilken grad vurderer du, at elementer i din bacheloruddannelse har fremmet et normeret studieforløb? (n=179) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle undersøgelsens bachelordimittender. 58 dimittender har tilføjet kommentarer omkring bacheloruddannelsens tilrettelæggelse sammenholdt med muligheden for at gennemføre studieforløbet på normeret tid. Det mest kommenterede tema (22 kommentarer) omhandler, at dimittenderne oplever bacheloruddannelsen som ret stramt tilrettelagt og med en deraf afledt begrænset grad af valgfrihed, hvilket eksempelvis gør det svært at tage på udlandsophold eller at tage valgfag. Flere dimittender påpeger dog, at denne meget fastlagte struktur kan bidrage til at understøtte normeret gennemførsel. En dimittend skriver eksempelvis: Jeg mener at tilrettelæggelsen af uddannelsen netop understøttede normeret gennemførsel, men at det også betød at der var meget lidt fleksibilitet samt plads til udenlandsophold osv. Seks kommentarer omhandler, at strukturen i forbindelse med behov for reeksamen bevirker, at det kan være meget svært at gennemføre bacheloruddannelsen på normeret tid, hvis man dumper blot ét fag. En dimittend skriver: Uddannelsen er tilrettelagt således at det er meget svært at holde en normeret gennemførsel hvis man dumper bare et enkelt fag. Dette vil alligevel ske for langt de fleste studerende at man dumper mindst et fag under ens uddannelse, hvilket altså vil medføre forsinkelse i forhold til gennemførsel af studiet. Endelig omhandler ni kommentarer, at disse dimittender anser det for at være problematisk eller endog umuligt at have studiejob ved siden af uddannelsen noget som mange af dimittenderne ellers ønsker at kunne gøre. En af kommentarerne om manglende muligheder for studiejob lyder: Jeg personligt ønsker at anvende min viden i praksis. Dette var der ikke mulighed for udover undervisningen i laboratoriet. Jeg ville ønske at der var mulighed for/tilrettelagt tid til at man kunne komme ud fra klasselokalet og anvende tilegnet viden. Derudover fordi man gerne vil have mulighed for at anvende den viden man får ved studiearbejde. Mulighed for udlandsophold, praktik og lign. uden forsinkelser Bachelordimittenderne har også vurderet, hvorvidt bacheloruddannelsen i farmaci er tilrettelagt så de studerende uden studieforlængelse har mulighed for udlandsophold, specialisering, valgfag, praktikophold, vejledning fra underviser og virksomhedssamarbejde. Figur 40 (næste side) viser dimittendernes svar. 46

47 Kapitel 3. Resultater (Bachelorundersøgelse) Figur 40. Var bacheloruddannelsen tilrettelagt, så du uden studietidsforlængelse havde mulighed for? (n=175) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle undersøgelsens bachelordimittender. Figur 40 viser, at bacheloruddannelsen i farmaci generelt er tilrettelagt, så de studerende reelt oplever ikke at have mulighed for hverken udlandsophold, specialisering, valgfag, praktikophold eller virksomhedssamarbejde uden studieforlængelse. I forhold til disse fem studieelementer svarer mellem 69% og 75% 'slet ikke' eller 'i mindre grad' i forhold til deres vurdering af mulighederne for dette. Bemærk her, at bacheloruddannelsen i farmaci i høj grad består af obligatoriske elementer og derfor ikke er tilrettelagt til at understøtte diverse valgfri elementer (mulighederne for dette kommer i højere grad på kandidatuddannelserne i de farmaceutiske videnskaber). Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer Bachelordimittenderne har også vurderet undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer. Bachelordimittendernes vurdering af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer er i tråd med kandidatdimittendernes, idet der ses en mere positiv vurdering af undervisernes faglige kompetencer end af de pædagogiske. 98% af bachelordimittenderne mener 'i høj grad' eller 'i nogen grad', at underviserne har de tilstrækkelige faglige kompetencer, mens 73% af dimittenderne 'i høj grad' eller 'i nogen grad' mener, at underviserne besidder de tilstrækkelig pædagogiske kompetencer (se figur 41, nedenfor). Figur 41. I hvilken grad vurderer du, at underviserne på din bacheloruddannelse havde tilstrækkelige faglig og pædagogiske kompetencer? (n=175) Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle undersøgelsens bachelordimittender. Bachelordimittenderne har også haft mulighed for at kommentere på undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, hvilket 20 dimittender har gjort. Disse kommentarer afspejler vurderingen i figur 41, idet halvdelen af kommentarerne efterlyser diverse former for opgradering af undervisernes pædagogiske kompetencer, herunder især deres evne til at formidle det faglige stof. Eksempler på disse er: 47