2. Guldgubbe fra Lundeborg på Fyn, 500-tallet.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Guldgubbe fra Lundeborg på Fyn, 500-tallet."

Transkript

1 Odin eller Freya? Der har været en del diskussion om det lille gudebillede af sølv, der blev fundet i Lejre i Er det Odin eller Freya? Tom Christensen har på glimrende vis forklaret, at der er argumenter for begge muligheder. (Christensen 2009, 2010). Brystsmykket er Freyas Brisingamen, der er meget omtalt i Edda digtningen. Der er fundet andre gudindefigurer fra Vikingetiden med flerdobbelt halskæde på brystet, og de forestiller sikkert Freya. Kvindedragten på Lejrefiguren tyder også på, at det er Freya. De vigtigste argumenter for, at det er Odin, er figurens overskæg og hjelmen. Overskæg ses konsekvent på mandlige figurer fra Vikingetiden. Odins guldhjelm er omtalt i Edda digtningen, hvorimod Freya altid afbildes med langt hår. Figuren har således kendetegn fra både Freya og Odin og det ser ud til, at de er umulige at forene. Men der kan dog være en løsning. Det kan være, at Odin har tilegnet sig Freyas smykke og kostume. Der findes faktisk flere sagn, der fortæller om Odins røveri af Brisingamen. Loke stjal smykket fra Freya og bragte det til Odin. Ifølge Sagaen om Hedin og Høgne sagde Odin, at Freya kun kunne få smykket tilbage, hvis hun anstiftede krig mellem to magtfulde konger. Dette var en ny rollefordeling, for Odin var krigsguden og Freya var gudinden, der skabte liv. Forholdet mellem Freya og Odin kan bedre forstås ved at se på hvordan forestillingerne om disse guddomme udviklede sig i den hedenske tid. Freya har udviklet sig fra livets

2 moder, Moder Jord, der var den vigtigste guddom hos de germanske stammer før Vikingetiden. Hun sørgede for frembringelsen af alle levende væsener, og hun modtog de afdødes sjæle i den anden verden. Da hun havde givet de troende livet, kunne de trygt bede hende om beskyttelse af livet. Livet kommer fra jorden, og huller i jorden var derfor en mulighed for kommunikation. Hun modtog ofre i hellige moser eller søer. Et eksempel herpå er de store krigsbytteofre i moser i Jylland i tiden op til ca 450. Ved hellige moser er der fundet enkelte groft tilhuggede gudindefigurer af træ. Livets Moder kunne færdes overalt og tage bolig i dyr, mennesker og guder flere steder på samme tid. Hun havde forskellige egenskaber og navne i de forskellige stammer og til forskellige tider. F.eks. kunne hun hedde Nerthus, Eostra, Gefion, Freya eller Frigga. Freya kan betyde frodig, rig på frembringelser. Freya blev langt op i tiden tilbedt af mennesker, der ønskede et kærlighedsforhold eller ønskede at få børn. I 400-tallet sker der afgørende ændringer. De begyndende folkevandringer medfører urolige tider. De store moseofringer hører op. Til gengæld er der mange guldfund fra den følgende tid. Folkevandringstiden er Danmarks guldalder. Krigeradelens rigdom viser sig i grave med rige smykker og våben. Fra 500-tallet kendes et stort antal guldbracteater, der er amuletter til at bære om halsen. Desuden findes en mængde små tynde guldgubber. De blev limet op på stolper i stormandshuse eller i kulthuse. Dette ritual udførtes af enkeltindivider i modsætning til tidligere tiders ofringer i moser, hvor man ofrede på hele stammens vegne. 2. Guldgubbe fra Lundeborg på Fyn, 500-tallet. I 500-tallets billeder fra Skandinavien er der ingen tegn på Odinkult. Det er Vanerne, der dyrkes, også i de store religiøse centre i Gudme på Fyn og Uppåkra i Skåne. Vaner betyder de skønne og skønhedens gudinde Freya er den vigtigste Vaneguddom. Alle guldgubbernes motiver er knyttet til Freyadyrkelsen. Se guldgubben fra Lundeborg figur 2. Den langhårede Freya rækker et drikkehorn frem til den afdødes sjæl. Der er nu en forestilling om at gudinden modtager den afdødes sjæl med en velkomst drik. Det er en udødelighedsdrik, der sikrer, at den enkelte sjæl lever videre i den anden verden. Velkomstmotivet ses allerede på det korte guldhorn ca Det fremgår af guldhornenes billedfortælling, at sjælen ikke opholder sig permanent i den anden verden, men kun rejser for at opnå genfødsel i den fysiske verden (Rasmussen 1990).

3 I græsk mytologi kendes en tilsvarende velkomst i dødsriget med en livgivende drik, ambrosia. De skriftløse sarmatiske rytterfolk troede, at heltene blev modtaget af himlens dronning med en velkomstdrik. Derefter kunne de leve der i lang tid. Det er muligt at ideen om velkomsten er kommet til Skandinavien ved kontakter med områder syd for Østersøen, hvor sarmatisk kultur fra ca. 200 e.kr. havde væsentlig indflydelse. Romerne kaldte Østersøen Mare Sarmaticum. Sarmaterne havde en avanceret krigsteknik og en elite af trænede krigere. Deres indflydelse ændrede på germanske stammers samfundsform. Hvor lederne før var etnisk knyttet til stammen, opstod der nu et aristokrati af stormandsfamilier og krigere, der ikke altid var i slægt med lokalbefolkningen. Sarmaterne medbragte også en rig smykkekultur og en ornamentik med dyremotiver. Himlens dronning blev f.eks. symboliseret ved en ørn. Dette kendes også i den nordiske mytologi, hvor Freya har en ørneham. I Samland, det nuværende Kaliningrad er der påvist Sarmatiske elementer ca På Bornholm findes på denne tid fibeltyper og krukker med oprindelse i Samland. Figur 3 viser et spænde fra Samland. Fuglen symboliserer sandsynligvis himlens dronning. 3. Spænde fra Kossewen, Samland (Kaliningrad) ca. 200 e.kr. Museum für Vor- u. Frühgeschichte Berlin. 4. Mytisk fugl fra Gammel Skørping lidt syd for Aalborg.

4 Ca. 600 bliver spænder af typen figur 4 almindelig hos høvdingeklassens kvinder i Skandinavien. Det er en mytisk ørn, der henter den afdødes sjæl. Læg mærke til mandsansigtet på fuglens lår. Fuglen har næb og klør, der kan rulles ud, så den kan nå at få fat i sit bytte. Her skal den afdøde ikke selv rejse, men bliver bragt til Freyas rige af hende selv. Alle dyrebilleder i oldtiden repræsenterede åndelige kræfter, som normalt var usynlige. En åndelig kraft, der kan flytte sig gennem luften, symboliseres ofte ved en fugl eller med dele af en fugl som f.eks. vinger eller næb. I den kristne symbolik symboliseres helligånden ved en due. Når Freya nu kan vise sig som en fugl, må Freyas rige være en åndelig verden. Ørnesymbolet viser også, at Freya hersker i himmelen. Det betyder nok, at den afdøde sjæl kan få et behageligt ophold af længere varighed hos Freya. I den nordiske mytologi kaldes Freyas rige Fensalir d.v.s. mose-rummet eller Folkvang d.v.s. krigernes mark. 5. Billede på gravsten fra Lärbro Stora Hammers på Gotland ca Omkring 700 begynder billederne på de Gotlandske gravsten at vise velkomsten i åndeverdenen. Transporten af den afdødes sjæl symboliseres med en båd eller en hest, men her på figur 5 sker det med en ørn. Vi ser en menneskekrop inde i en ørneham. Freya med langt hår står parat med udødelighedsdrikken i et drikkehorn. Bag Freya står en mand og byder velkommen. Det må være en tidligere ankommet sjæl af en forfader. Det kan være Odin. For at forstå Odins oprindelse, må vi se på den sarmatiske stamme, wudinerne, der holdt til i Ukraine omkring 200 e.kr. Deres navn kommer af, at deres høvding havde titlen Wudin, der betyder stærk hersker på det sarmatiske sprog. Navn Wu-din blev til Wotan hos sakserne og til Odin i Skandinavien. Wudinerne fik allerede i 200-tallet stor indflydelse på de saksiske stammer i Nordtyskland. Snorre skriver i sin Edda: Odin drog fra Asgård mod vest. Han tog med sig en mængde folk. De standsede ikke deres færd før de kom nordpå i det land, som nu hedder Saksland. Der slog Odin sig ned og blev en lang stund og gjorde sig til herre over store del af dette land. Odin satte tre af sine sønner til at styre der. Odins anden søn hed Beldeg, som vi kalder Balder, han havde det land, som nu kaldes Vestfahl.

5 Denne beretning bekræftes af stednavne afledt af Wotan i de saksiske områder i Nordtyskland og i de britiske områder, hvor saksere indvandrede efter 400 (Rasmussen 2004). De britiske sakseres kongerækker går tilbage til Odin og Balder. Nogle arkæologiske fund hos sakserne har sarmatiske træk. Stednavne og arkæologiske fund tyder også på at saksere ledet af Balder har haft magten i Sydslesvig i slutningen af 200tallet. Balder blev dog dræbt her, og troen på Odin fik ingen betydning i Danmark førend Vikingetiden. Omkring 600 begyndte konger i nogle germanske stammer i Østersøområdet at regne sig som efterkommere af en sarmatisk krigsherre. Det kunne ske ved sarmatisk erobring af kongemagten, ved krigstjeneste hos en sarmat eller ved ægteskabelig forbindelse. En gravhøj i Uppsala indeholder en brandgrav fra 500-tallet for en kvinde med et sarmatisk spejl. Magthavere er ofte ivrige forfædredyrkere. Anerne bruges til at legitimere deres arveret til magten. Nogle germanske småkonger mente, at de nedstammede fra Odin. Andre nedstammede fra Gautatyr d.v.s. goternes stamfader, der blev opfattet som et andet navn for Odin. Efter sin død var Odin stadig en mægtig herre i åndeverdenen. Hans sjæl kunne styre andre afdøde sjæle og kunne styre de levendes sjæle. Han kunne frembringe åndeligt liv. 6. Stanseform til hjelmplade fra Thorslunda på Öland, ca De første billeder i Skandinavien af Odin ses ca I Thorslunda På Öland er der fundet forskellige stanseforme til fremstilling af bronzeplader til hjelme figur 6. Den dansende figur har kun et øje og må derfor være Odin. Figuren er nøgen bortset fra et bælte, for guder har ikke brug for klæder. Figuren er kønsløs, men man har fundet ganske tilsvarende figurer med skæg: amuletter i Uppland og i Ribe, hjelmplader fra Sutton Hoo i England og et bæltespænde fra Finglesham i Kent; alle fra samme tid. Figuren holder to spyd i overensstemmelse med, at Odin var kendt for at kaste et spyd for at sætte kampen i gang.

6 På Odins hjelm er der fastgjort to slanger med fuglehoved. Slangernes bagende stikker ned fra bagsiden af Odins hoved. De to slanger, der følges ad, er et ældgammelt og vidt udbredt symbol. Det er f.eks. det mest almindelige motiv i germansk ornamentik, hvor det kan udformes på forskellige måde. Det fører for vidt at gøre rede for betydningen her (Rasmussen 1990). Jeg vil blot sige, at de to slanger repræsenterer to modsatte skabende kræfter i verden, den givende kraft og den modtagende kraft. De kan lettest forstås ved at henvise til de kinesiske kræfter Yin og Yang. På ornamenter fra før Vikingetiden følger de to slanger hinanden frivilligt, men her er de bundet sammen på Odins hjelm. På ryglænet af Odin fra Lejre, figur 1 ser man også de to slanger bundet sammen af en knude. Også på runesten fra den kristne tid kan man de to slanger bundet sammen af en knude. De to slanger kan også ses på spændet fra Samland, figur 3. Her har de fuglehoveder ligesom på Odinfigurerne, og det viser, at de kan flyve overalt. Der findes ingen myte, som omtaler Odins to slanger, men Snorre har en skabelsesmyte, hvor Odins brødre Vili ( vilje ) og Ve ( veg ) deltager i skabelsen af den fysiske verden. Ved skabelsen af det første menneske gav Vili forstand og bevægelsesevne, og Ve gav sanserne. Denne rollefordeling passer ganske godt med de egenskaber, der andre steder kendetegner de to skabende slanger. Jeg vil derfor gå ud fra, at en ældre skabelsesmyte med de to livskræfter er blevet ændret i Vikingetiden. Nu var Odin blevet den øverste gud i åndeverdenen, og så skulle han også hæftes på verdens skabelse. Lad os vende tilbage til hjelmpladen figur 6 og se på figuren til højre. Et menneske i bjørneskind, en bersærk. Odins krigere kæmpede i ekstase, hvor de ikke frygtede smerte eller død, og de blev kaldt bersærker. Bersærkerne har givetvis ikke kæmpet i bjørnedragt. Der er tale om en bjørneagtig sindstilstand, og Odin har netop magt over sindet. Hjelmpladen viser, hvordan Odin kan opflamme krigeren så han kommer i ekstase. Det ser ud til at bersærken på hjelmpladen med sit spyd sårer Odin i foden. Det vil jeg fortolke sådan, at Odin viser, at man bliver usårlig ved at følge ham. Skibsgraven i Oseberg i Norge fra 830 er det mest værdifulde fund fra Vikingetiden, fordi det giver en mængde oplysninger om vikingesamfundet. Her på figur 7 ses en af billedvævningerne, som meget vel kan være vævet af den gravlagte dronning Åse selv. Billedvævningen viser meget præcist de forestillinger, der herskede om Freya og Odin midt i Vikingetiden. Øverst ser vi seks kvindelige krigere med sværd og skjold. Det er valkyrier, der svæver over krigerne og viser vej til valpladsen og dermed til himlen. Valkyriernes og krigernes skjolde er alle dekoreret med et cirkelkors, der allerede længe før kristendommen symboliserede himmelen. Cirkelkorset kaldes også et Odinkors. Alle, der bar dette skjold, var forbundet med himmelens kræfter. Freya var valkyriernes leder, så det må være hende, der rider på himmelhesten. Snorre skriver: Når Freya rider til kamp ejer hun den halve val; men Odin den halve. Freya er ledsaget af to fugle, der antagelig er ravne. Heraf kan vi se, at de to ravne ikke alene tilhører Odin. Freya har her desuden sit symbol, en kat. Krigerhærens størrelse er markeret med to rækker skjolde og en skov af spyd. Foran hæren går Odin, som vi kender, fordi han har en hjelm med to slanger, og desuden har to spyd i hånden. Han viser vej men er uden skjold og deltager ikke i selve kampen. Under ham er der to fugle formentlig ravne. Bag Odin går to bersærker. Bjørnedragten skal symbolisere krigernes ekstatiske vildskab. I hæren deltager en kvinde i en vogn. Hun repræsenterer måske den gravlagte dronning Åse selv. Hun opdrog sin søn, kong Hafdan

7 Svarte, til en stor krigerkonge. På billedet bakker hun op bag en kriger, med et stort sværd. Det kunne symbolisere kongen. De mange spyd og pile symboliserer kampen. 7. Billedvævning fra Oseberggraven, 830. Vikingetidens samfund var baseret på militærmagt. Stormænd fik bygget kostbare krigsskibe og drog sammen på plyndringstogter under ledelse af en magtfuld konge. I Skandinavien blev Odintroen udvidet fra at være en forfædredyrkelse i bestemte familier til at omfatte alle, der ville vie deres liv til Odin. Odintroen blev en ideologi for alle, der var knyttet til magteliten. En Odintilhænger, der dræbte en fjende, troede at den dødes sjæl blev givet til Odin. Derved kom Odin til at råde over flere sjæle og fik større magt i åndeverdenen. Ofringen kunne ske i kamp eller ved hængning af krigsfanger. Odin var altid interesseret i krig og beskyttede sine tilhængere, når de førte krig. Krigsguden Odin kaldtes også Hærfader og Valfader. Når Odintilhængeren døde, kom hans sjæl til at sidde til højbords med Odin i Valhal. Odin var ikke blot den øverste gud. Han støttede også den øverste konge. Odindyrkelsens udbredelse i krigerklassen var forudsætningen for de store vikingetog, der blev organiseret af magtfulde danske vikingekonger. Vikingerne var imidlertid ikke rå slagsbrødre. De var berejste og velinformerede. De var priviligerede og havde overskud til at lære og planlægge. De besad en åndrighed, der viser sig ved skjaldedigtningen. I ølhallen blev der hørt digte og heltesagn. Og her opstod en mængde myter om guderne. Mange af disse myter er modstridende, og de blev først skrevet ned længe efter vikingetidens ophør. Odin var den øverste gud i åndeverdenen. Han kunne frembringe åndeligt liv. Odin var skjaldenes gud. Han frembragte også

8 klogskab og visdom i mennesker. Klogskab og visdom hentede han dog fra Mimer, hvis hoved Odin opbevarede. Myterne om Odin handler ofte om, hvordan han fik magten over de andre guder. Snorre fortæller flere myter, om hvordan Odin fik fat i den guddommelige udødelighedsdrik, visdommens mjød. Uden den kunne Odin jo ikke opretholde sjælenes liv i Valhal. Drikken blev bevogtet af en jættekvinde i underverdenen, så Odin måtte tage skikkelse af en slange for at stjæle den. Odindyrkelsens indførelse med magt er beskrevet i Eddadigtet Vølvens Spådom. Heraf fremgår det, at Freya blev dyrket på hellige steder som en træstøtte, der var smykket med guld. Den blev hentet til Odindyrkernes hal, stukket med spyd, d.v.s. ofret til Odin, og derefter brændt. Vanedyrkerne opstillede dog en ny træstøtte. Den blev også ødelagt, og det gentog sig tre gange. Så gik der en spåkvinde rundt og såede utilfredshed blandt kvinderne, som var tilhængere af vaneguderne. Kongen bestemte nu, at kun aserne måtte dyrkes, og at alle aser skulle dyrkes samlet, så at Odin altid var med. Derefter begyndte folk at dyrke Freya, idet de kaldte hende Odins kone. Stillet over for dette angreb bag egne linier gik asedyrkerne med til et kompromis. Vanerne blev optaget i åndeverdenen d.v.s. himlen. En myte fortæller at Odin fik lavet en statue af sig selv med indlagt guld, formentlig den guldhalsring, som Odin havde fået dværge til at lave. Odins kone Frigga, d.v.s. et aspekt af Freya, stjal guldet og fik lavet en smuk halskæde til sig selv. Odin blev blændet af hendes skønhed og fandt aldrig ud af, hvem der havde stjålet guldet. Denne myte drejer sig om det samme som myten om Brisingamen. Disse halsringe og halssmykker er ikke blot til pynt. Det er magtsymboler. Guldhalsringe var almindeligt brugt af germanske fyrster som symbol på deres magt. Når Odin sidder med Freyas halssmykke, betyder det, at han har overtaget hendes magt i den anden verden. I Eddadigtet Grimnes Tale siges det, at Odin og Frigga begge sidder på tronen Hlidskjalf og skuer ud over hele verden. Hlid betyder led, åbning, og skjalf betyder hylde, platform, så Hlidskjalf betyder en åben platform, hvorfra man kan se til alle sider. Odin fra Lejre bærer Freyas symboler og har derved absorberet hendes egenskaber. Begge guddomme er således tilstede i denne ene figur. Begge sidder på tronen. De fleste myter i den oldnordiske mytologi stammer fra 900-tallet. Her fik asetroen en opblomstring i Danmark. Den hænger sammen med Gorm den Gamles erobring af hele Danmark, der på det tidspunkt også omfattede dele af det nuværende Sverige, Norge og Tyskland. Både Adam af Bremen og Saxo fortæller, at Gorm den Gamle forfulgte de kristne. Der er beretninger om hedenske ofringer af dyr og mennesker i Danmark. Fund af knoglerester på kongsgårde bekræfter dette. Rytter-våbengrave findes kun i Danmark i 900-tallet indtil Gorm den Gamles død ca Gravgodset består af hest, nærkampvåben, brætspil, mad og drikke. Medgivelsen af krigerudstyr i graven må være udtryk for troen på et liv efter døden i Valhal. Manglen på skjold og hjelm kan forklares ved at krigerne i Valhal ikke kunde dø. De begravede var højtstående hærførere. Den fineste grav var Gorm den Gamles egen grav i Jelling. Det er nu tydeligt, at Odin i løbet af Vikingetiden får magten over de andre guder og bliver hersker i åndeverdenen. Det fremgår af den bevarede billedsymbolik og af de bevarede myter. Magthaverne har brug for ideer, der legitimerer deres handlinger. De har brug for rollemodeller i form af myter. De ønskede at beholde deres magt efter døden. Odin, der kunne frembringe og styre åndeligt liv, var åbenbart den rigtige gud for dem. Odin kunne imidlertid ikke frembringe fysisk liv. Det er vanskeligt at opfatte en gud som almægtig,

9 når han ikke kan hjælpe i den fysiske verden. Freya kunne både frembringe fysisk liv og åndeligt liv. Derfor havde Odin brug for enten at beherske Freya eller erstatte hende ved at tilegne sig hendes egenskaber. Odin fra Lejre viser et forsøg herpå. 8. Amulet fra Gnezdovo Ukraine,900-tallet. (Skalk 1989,4) Et andet eksempel ses på en lille amulet fra Gnezdov figur 8. Her ligger verdens største vikingegravfelt med ca 6000 gravhøje. En stor del af gravene indeholder genstande af typer, som kendes fra Norden. Figur 6 viser en mandsperson med overskæg og fipskæg, men dragten er en kvindedragt, og han bærer en halskæde, sandsynligvis Brisingamen. På siderne af hovedet har han to halvkugler. Da Freya undertiden ses med håret i to knuder, formoder jeg, at halvkuglerne symboliserer Freyas hår, symbolet på hendes skaberkraft. Tom Christensen: Odin fra Lejre. Romu 2009 Tom Christensen: Gudefigur. Skalk April 2010 Rasmussen, F.: Guldhonenes tydning Rasmussen, F.: Germanerne og vikingerne myter og magt Finn Rasmussen september 2010

De nordiske guder. Aser: Odin:

De nordiske guder. Aser: Odin: De nordiske guder. Aser: Odin: Odin er søn af Bor og Bestla. Sammen med sine brødre Vile og Ve skabte han de første mennesker Ask og Embla. Odin er gift med Frigg. Odin er den øverste Gud blandt Asene.

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Nordisk Mytologi. De 9 Verdener De 9 Heim

Nordisk Mytologi. De 9 Verdener De 9 Heim Nordisk Mytologi De 9 Verdener De 9 Heim Menneskenes verden Midgård Asernes verden Asgård Vanernes verden Vanaheim Jætternes verden - Jotunheim Alfernes verden - Alfheim Dværgenes verden Svartalfheim De

Læs mere

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første

Læs mere

Egil Skallagrímsson. Sønnetabet ca. 980

Egil Skallagrímsson. Sønnetabet ca. 980 Egil Skallagrímsson Sønnetabet ca. 980 1. Tungt og trægt tungen løftes, min sangs vægt sorg nedtynger; Vidurs rov ej venter jeg så snart strømmer af sjælsdybet. 2. Ikkun tungvindt af tankens hus mørk kummer

Læs mere

PORTRÆT AF EN KONGE. Fordi Christian 4. har betydet så meget for Koldinghus, kan du finde mange kongeportrætter af ham inde på slottet.

PORTRÆT AF EN KONGE. Fordi Christian 4. har betydet så meget for Koldinghus, kan du finde mange kongeportrætter af ham inde på slottet. CHRISTIAN DEN 4. PÅ KOLDINGHUS Når du kommer ind på det gamle kongeslot Koldinghus, vil du opdage, at der på slottets vægge hænger masser af malerier. Mange af dem er portrætter. Men hvad er portrætter

Læs mere

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13 Odin fra Lejre Af Tom Christensen Stor er den ikke, blot 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, lavet af sølv og vejer sølle 9 gram. Hvad den mangler i størrelse og vægt, det besidder den imidlertid

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Gudernes Fugledegård

Gudernes Fugledegård Gudernes Fugledegård Tag med Freja rundt på gudernes Fugledegård en aktivitet for børn og voksne Nationalmuseet Denne aktivitet er for børn i alle aldre. Mindre børn kan have brug for hjælp fra en voksen,

Læs mere

ARKÆOLOGI. Hvad kalder man læren om jordlag, der kan fortælle, hvilke lag der er ældst og yngst? (Stratigrafi)

ARKÆOLOGI. Hvad kalder man læren om jordlag, der kan fortælle, hvilke lag der er ældst og yngst? (Stratigrafi) SPØRGSMÅL OG SVAR TIL VIDENSBANKEN ARKÆOLOGIENS VERDEN ARKÆOLOGI Vælg en genstand fra oldtiden, og prøv at stille spørgsmål til den. F.eks. hvad er den lavet af? Hvor er den fundet? Hvad er den fundet

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Fra stamme til stat i Danmark 3. 6. klassetrin Formålet med emnet er, at eleverne får viden om og forståelse af: Samfundsudviklingen i Danmark fra Jernalder

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Vikinger. Guder Runer og ragnarok.

Vikinger. Guder Runer og ragnarok. Vikinger Guder Runer og ragnarok. Jannik 6 kl. 2005 Emne af Indholdsfortegnelse. Side 2. Emnebegrundelse og spørgsmål til emnet. side 3. Hvem var vikingerne. Side 4 vikingernes angreb. Side 5 Guderne.

Læs mere

GULDHORN OG MOSELIG GULDHORN OG MOSELIG

GULDHORN OG MOSELIG GULDHORN OG MOSELIG September 2012 GULDHORN OG MOSELIG Mange af de fineste og mest betydningsfulde offerfund fra Danmarks oldtid stammer fra moserne. Fra stenalderen blev moserne opfattet som et grænseland mellem guder og

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

RUNEHAVEN. 1. To løvehunde. Tekstforklaringer og illustrationer. Klithøjvej 1, Nødebohuse, 3390 Hundested telefon 31907904. www.finse.dk/runehaven.

RUNEHAVEN. 1. To løvehunde. Tekstforklaringer og illustrationer. Klithøjvej 1, Nødebohuse, 3390 Hundested telefon 31907904. www.finse.dk/runehaven. RUNEHAVEN Klithøjvej 1, Nødebohuse, 3390 Hundested telefon 31907904. www.finse.dk/runehaven.pdf Her kan den besøgende vandre rundt i en runekreds, se på store og små figurer, der udtrykker livsvisdom om

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

HAVET OG MENNESKET FAKTA-ARK 1

HAVET OG MENNESKET FAKTA-ARK 1 Døden og Havet Sonatorrek (ca. 960) Egill Skallagímsson Islandsk skjald, o. 900-983 Direkte oversættelse Finnur Jónsson 1912-1915 Dette er en direkte oversættelse, hvor oversætteren ikke har forsøgt at

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050

Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 1. Den europæiske sammenhæng 2. Begyndende rigsdannelse 3. De første byer 4. Den vældige ekspansion 5. Den gamle tro og den nye Europa ca. 800

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Forestillinger og ritualer forbundet med døden i nordisk religion - Mette Randrup - TOTEM nr. 25, efterår 2010 - Side 1 af 11 TOTEM

Forestillinger og ritualer forbundet med døden i nordisk religion - Mette Randrup - TOTEM nr. 25, efterår 2010 - Side 1 af 11 TOTEM TOTEM nr. 25, efterår 2010 - Side 1 af 11 TOTEM Tidsskrift ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk- og Islamstudier, Aarhus Universitet Nummer 25, efterår 2010 Tidsskriftet og forfatterne, 2010

Læs mere

Fra Odin til Kristus. -Overgangen fra nordisk religion. til kristendom i Danmark. Tekst og idé: Emma Katrine Lyng Svensson. Lindholm Høje Museet

Fra Odin til Kristus. -Overgangen fra nordisk religion. til kristendom i Danmark. Tekst og idé: Emma Katrine Lyng Svensson. Lindholm Høje Museet Fra Odin til Kristus -Overgangen fra nordisk religion til kristendom i Danmark Indholdsfortegnelse Lærervejledning s. 1 Introduktion: Nordisk religion s. 2 Introduktion: Kristendommen s. 3 Mytologi: Jorden

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Gud, Konge eller? Tema: Lille figur til debat. Arkæologisk Forum nr. 22 maj 2010. Af Tom Christensen, museumsinspektør, Roskilde Museum

Gud, Konge eller? Tema: Lille figur til debat. Arkæologisk Forum nr. 22 maj 2010. Af Tom Christensen, museumsinspektør, Roskilde Museum Gud, Konge eller? Af Tom Christensen, museumsinspektør, Roskilde Museum En lille sølvfigur blev fundet på Roskilde Museums udgravning i Lejre i 2009. Den kan dateres til 900-950. Figuren består af tre

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

THE SAGA OF BIORN HVAD SKER DER EFTER DØDEN?

THE SAGA OF BIORN HVAD SKER DER EFTER DØDEN? THE SAGA OF BIORN PUNKT 1 Se filmen igen PUNKT 2 Tal om filmen i gruppen. PUNKT 3 Læs om vikingerne og deres syn på døden samt artiklen Livet efter døden i de store verdensreligioner. PUNKT 4 Gå tilbage

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger RUNESTEN Signe og Bjørn hjælper hver dag deres far med arbejdet, så han kan nå at blive færdig med høvdingens store runesten inden solhvervsfesten. Billeder og runeindskrift

Læs mere

Om myter. Et undervisningsforløb for overbygningen

Om myter. Et undervisningsforløb for overbygningen Om myter Et undervisningsforløb for overbygningen 1 Definitioner af myten Kraftigt virkende, tidløse historier med magt til at forme og styre vores liv og således enten inspirere os eller ødelægge vores

Læs mere

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl. 10 712 13 447 136 134-138 1 Ida Secher Til dåbstale: Ved du, hvad der var sket, hvis der var kommet 3 vise kvinder i stedet for 3 vise mænd??? - de havde spurgt om vej

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger Når borgere og bønder samles om ilden i byhøvdingens store hus i Ripa for at holde ting, kan de på hallens malede vægge opleve historien om byens grundlæggelse. Lige fra

Læs mere

ARKÆOLOGI ARKÆOLOGIENS VERDEN. dramaioldtiden.natmus.dk

ARKÆOLOGI ARKÆOLOGIENS VERDEN. dramaioldtiden.natmus.dk ARKÆOLOGI ARKÆOLOGIENS VERDEN Hvad er arkæologi? Når man uddanner sig til arkæolog, lærer man om de ting, der findes gemt i jorden. De genstande, arkæologerne beskæftiger sig med, stammer som regel fra

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Introduktion

Læs mere

Opgave 3) Forestil dig, at du var konge i det gamle Egypten. Beskriv din dag som konge:

Opgave 3) Forestil dig, at du var konge i det gamle Egypten. Beskriv din dag som konge: Tutankhamon For ca. 3300 år siden blev Tutankhamon farao i Egypten. Hans far, der også var farao, var død, og derfor skulle han nu være den nye farao. Tutankhamon var kun ni år gammel, og han skulle nu

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger OSEBERG TAPETET Mester Roar og hans kone Svala er berømte for deres dygtighed som malere, og de lever på stadig rejse imellem konger og stormænd, hvor de tegner og maler

Læs mere

Mit Østfyn Besøg Ladbykongens grav

Mit Østfyn Besøg Ladbykongens grav Mit Østfyn Besøg Ladbykongens grav ELEVHÆFTE Den eneste skibs-grav Skibs-graven i Ladby er den eneste skibs-grav fra vikinge-tiden i Danmark. Den ligger på den mark, hvor den blev fundet i 1934. Den er

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 4. - 5. klasse Religiøse symboler 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Udlever opgaverne og lad eleverne kigge på de forskellige symboler. Spørg dem

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG TIR NAN OG Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs teksterne nedenfor om forskellige opfattelser af, hvad der sker, når vi dør. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 Jesper Stange 16. søndag efter trinitatis, den 11. september 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Nordisk mytologi i børnehøjde en litteraturliste Listen er udarbejdet af Køge Bibliotek

Nordisk mytologi i børnehøjde en litteraturliste Listen er udarbejdet af Køge Bibliotek Nordisk mytologi i børnehøjde en litteraturliste Listen er udarbejdet af Køge Bibliotek Letlæste bøger Nordiske guder Serie: De små fagbøger Tegninger: Christian Würgler Hansen Kampen om magten illustreret

Læs mere

Sagnet om Helga - Resumé. Et vikingespil i 2 akter af Rebecca Wittenburg og Ida Bjørlig

Sagnet om Helga - Resumé. Et vikingespil i 2 akter af Rebecca Wittenburg og Ida Bjørlig Sagnet om Helga - Resumé Et vikingespil i 2 akter af Rebecca Wittenburg og Ida Bjørlig 2016 1 Prolog Danmarks dronning Hjørdis søger råd hos den gamle vølve Aslaug og hendes lærling Ragnfrid. Vølven modtager

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Balders død Rollehæfte

Balders død Rollehæfte Balders død Rollehæfte Hovedpersoner Balder: Frigg: Loke: Høder: Hermod: Hel: Andre medvirkende Modgunn: Ase 1: Ase 2: Sendemand 1: Sendemand 2: Sendemand 3: Skoletjenesten Nationalmuseet 2003 Tekst::

Læs mere

Hvad er Lindholm Høje?

Hvad er Lindholm Høje? Hvad er Lindholm Høje? 1 Lindholm Høje ligger på et højde drag ved Nørresundby med udsigt ud over Limfjorden og Aalborg. Her er et stort og sjældent oldtids minde fra jernalderen og vikingetiden år 400-1100.

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Mit Østfyn - Besøg Ladbykongens grav. Introduktion og ekspertteams 1-4

Mit Østfyn - Besøg Ladbykongens grav. Introduktion og ekspertteams 1-4 Mit Østfyn - Besøg Ladbykongens grav. Introduktion og ekspertteams 1-4 Skibs-graven i Ladby er den eneste skibs-grav fra vikinge-tiden i Danmark. Den ligger på den mark, hvor den blev fundet i 1934. Den

Læs mere

Roller: Fortæller, Bela præst, biskop Turpin og Helgi. Jeg har ikke lyst til at tale om det. (pause) Hvem er det på billedet? Er det gudens mor?

Roller: Fortæller, Bela præst, biskop Turpin og Helgi. Jeg har ikke lyst til at tale om det. (pause) Hvem er det på billedet? Er det gudens mor? Kopiside 5 Break 4 Helgi og kristendommen Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bela præst, biskop Turpin og Helgi I de næste dage går Helgi for sig selv og tænker. Vil hans far mon betale afgiften til Karl

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset KORSETS OPHØJELSE Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset Efter Jesu død på Golgata forsvandt korset fra det sted, hvor Jesus blev korsfæstet. Da de jødiske ledere så de mange mirakler som

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Side 1. Den store helt. historien om herkules.

Side 1. Den store helt. historien om herkules. Side 1 Den store helt historien om herkules Side 2 Personer: Herkules Kongen Nevøen Side 3 Den store helt historien om herkules 1 De to slanger 4 2 Dræb løven 6 3 Løvens skind 8 4 Hulen 10 5 Herkules dræber

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Prædiken til 10. s. e. trin kl og Engesvang

Prædiken til 10. s. e. trin kl og Engesvang 1 Prædiken til 10. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang 349 Herren han har besøgt sit folk 7 Herre Gud dit dyre navn og ære 335 Flammerne er mange 328 Hvor Gud sit hus ej bygge 84 v. 6-7 af Gør døren høj

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Illerup Ådal. - fjendens ansigt. Skolemateriale. 3.-5. klasse MOESGÅRD MUSEUM

Illerup Ådal. - fjendens ansigt. Skolemateriale. 3.-5. klasse MOESGÅRD MUSEUM Illerup Ådal - fjendens ansigt Skolemateriale udarbejdet til Moesgård Museums udstilling om offerfundet fra Illerup ådal 3.-5. klasse MOESGÅRD MUSEUM MOESGÅRD MUSEUM Indhold 1. Det store slag... 2 2. Hvad

Læs mere

Min Gud er en stor, stor Gud -2

Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er min Konge! Mål: At lære børnene, at Gud er vores konge og forsørger. Han ønsker at regere i os. Tekst: 1. Kongebog 17, 6-16 (Elias og enken i Sarepta). Visualisering:

Læs mere

Jeg er en vinder -4. Guds fulde rustning troens skjold

Jeg er en vinder -4. Guds fulde rustning troens skjold Jeg er en vinder -4 Guds fulde rustning troens skjold Mål: Målet med undervisningen er, at børnene ser hvordan djævelen prøver at modarbejde Herrens planer. Gud ønsker, at alle kommer til at tro på ham,

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Den førkristne religion i Sydjylland.

Den førkristne religion i Sydjylland. Appendiks af Finn Rasmussen december 2011 Den førkristne religion i Sydjylland. Vi skal se på de religiøse ideer i Sønderjylland og Sydslesvig perioden fra Kristi fødsel til indførelsen af Kristendommen.

Læs mere

Menigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab.

Menigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab. Skriftlæsning Præsten: Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes. Menigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab. Præsten fortsætter: Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa,

Læs mere

Tor rejser og Balder dør

Tor rejser og Balder dør Opgaver til Tor rejser og Balder dør Navn: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs forordet side 3-7. 1. Nævn navnene på nogle af de nordiske guder? 2. Hvordan var verden delt? Prøv at tegne verden.

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Lærervejledning: Skolemateriale til 4.-6. og 7.-9. klassetrin

Lærervejledning: Skolemateriale til 4.-6. og 7.-9. klassetrin Lærervejledning: Skolemateriale til 4.-6. og 7.-9. klassetrin Besøg på Kroppedal Museum Fyrsten fra Ishøj Temaer i udstillingen Det foreliggende skolemateriale kan bruges som forberedelse til et besøg

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,

Læs mere

Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer

Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer I middelalderens sagaer om danskernes vikingeliv kan du både finde en heftig scorereplik, en kur mod alderdom

Læs mere

Stjernebilleder. Stjernebillederne på den sydlige halvkugle er mere navne på praktiske ting (Kompasset og Pumpen) og dyr (Påfuglen og Tukanen).

Stjernebilleder. Stjernebillederne på den sydlige halvkugle er mere navne på praktiske ting (Kompasset og Pumpen) og dyr (Påfuglen og Tukanen). Stjernebilleder. Der er 88 stjernebilleder i alt. For 2.000 år siden havde de gamle grækere navngivet 48 forskellige områder af den himmel, de kunne se. De opkaldte mønstre af stjerner, der så ud til at

Læs mere

Om Ladbyskibsgraven. Indhold. Ladbyskibet bliver fundet og udgravet. Ladbyskibet kommer i avisen

Om Ladbyskibsgraven. Indhold. Ladbyskibet bliver fundet og udgravet. Ladbyskibet kommer i avisen Om Ladbyskibsgraven Ladbyskibsgraven er Danmarks eneste vikingeskibsgrav. Den findes på Vikingemuseet Ladby ved Kerteminde. Her kommer der lidt om Ladbyskibesgraven: Udgravningen, museet, fundene i graven,

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Løsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den

Løsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 5. november 2017 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Es 60,18-22; Åb 7,1-17; Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 568 * 571 * 566 * 784 I 1800-tallet skrev

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis

21. søndag efter Trinitatis 21. søndag efter Trinitatis Salmevalg 497: Jeg råber fast, o Herre 298: Helligånden trindt på jord 634: Du ved det nok, mit hjerte 580: Jesus, dødens overvinder 731: Nu står der skum fra bølgetop Dette

Læs mere

Prædiken til 2. s. e. h3k kl i Engesvang

Prædiken til 2. s. e. h3k kl i Engesvang Prædiken til 2. s. e. h3k kl. 10.00 i Engesvang 13 - Måne og sol 448 - Fyldt af glæde 22 - Gådefuld er du vor Gud 143 - Med den enbårnes herlighed - 144 v. 5 glædens vi for sorgens vand 371 - Du fylder

Læs mere