Kvalitetsrapport (Thyregod Skole)

Transkript

1 Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010 Skolerapport fra (Thyregod Skole) ved (Søren Færck)

2 Skolens navn - almendelen Thyregod Skole a Antal klassetin b Antal spor pr. klassetrin 2,2 2 2,2 c Antal elever pr. klasse 20,86 21,15 20,59 2. Eleverne Antal elever pr. 5. september i alt a herunder elever, der modtager dansk som andetsprog Andel af elever i SFO i forhold til antal elever i klasse 96% 88% 87% Gennemsnitlig elevfravær i dage 4, ,3 a særskilt for sygdom eller lignende 2,8 6,8 7,3 b særskilt for lovlig fravær 1,5 3,1 2,9 c særskilt for ulovligt fravær 0,1 0,1 0,1 3. Lærerkompetencer Procentdel af undervisningen, der varetages af lærere i faget eller tilsvarende kompetencer særskilt for special pædagogisk bistand 65% 54% 50% særskilt for dansk som andet sprog 85% 69% 87% særskilt for dansk 100% 100% 100% særskilt for matematik 90% 89% 85% særskilt for engelsk 100% 100% 94% særskilt for natur / teknik 70% 45% 68% særskilt for fysik / kemi 100% 100% 100% særskilt for biologi 100% 100% 100% særskilt for geografi 25% 13% 38% særskilt for tysk 100% 100% 100% særskilt for idræt 100% 90% 100% særsklit for billedkunst 67% 85% 60% særskilt for musik 100% 100% 100% 4. Ressourceudnyttelsen Antal elever pr. lærer 11,44 11,02 12,94 Antal elever pr. nyere computer (> 5 år) med internetopkopling 0,32 0,27 0,2 Udgifter til efter-videreuddannelse/kompetenceudvikling Planlagte timer 27747, ,60 Andelen af planlagte timer, der gennemføres i alt 99% 99% i indskolingen ( klasse) 100% 100% på mellemtrinnet ( klasse) 100% 99% i udskolingen ( klasse) 99% 99% Andel af lærernes og bhv. nettoarbejdstid, der anvendes til undervisning 42% 41% 44% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Udgifter pr. elev , særskilt for elever i modtagerklasser og -hold Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse Dansk læsning 4,28 6,79 5,89 Dansk retstavning 4,72 6,09 5,79 Dansk skriftlig fremstilling 3,93 7,12 6,59 Dansk mundtlig 6,07 7,68 6,58 Z:\1-Kvalitetsrapport\Kvalitetsrapport \Master udsendt den Talfakta - almen

3 Matematik færdighedsregning 7,24 7,97 6,32 Matematik problemløsning 6,8 8 5,04 Engelsk mundtlig 6,76 6,47 Engelsk skriftlig 4,33 Fysik / kemi praktisk / mundtligt 5,46 6,56 6,15 Tysk 3,43 7,43 Kristendomskundskab 7,54 Geografi 6,71 8,56 7,72 Samfundsfag 7,12 Biologi 6,91 9,06 7,19 6. Læsetest OS 120 på 2. årgang Sikre, hurtige læsere Delvist sikre, langsomme læsere Usikre læsere Læsetest OS Sikre, hurtige læsere Delvist sikre, langsomme læsere Usikre læsere Beskrivelse af det faglige niveau: I enkelte linjefag (eks. Geografi) mangler vi linjefagsuddannede lærere. Den naturlige lærerafgang sammenholdt med meget få nyansættelser giver en udfordring. Det er svært at sikre de bedste fagkompetencer til alle fag og udfordringen vil fortsætte de kommende år. Generelt viser karaktererne ved afgangsprøven i 9. klasse et pænt resultat. Elevsammensætningen kan dog svinge fra år til år og dermed også resultaterne. Læsetesten i 2. årgang viser, at der endnu er for mange usikre læsere, hvilket måske skyldes stor lærerudskiftning netop dette år. Fremadrettet skal der arbejdes med I forbindelse med fremtidige ansættelser er det vigtigt, at vi fortsat tilgodeser de nødvendige specifikke faglige kompetencer/kvalifikationer. I dette skoleår ( ) laver skolen forsøg, hvor vi blandt andet i en periode laver skolen afdelingsopdelt. Samtidig laver vi et forsøg med fagrådgivere i alle fag. Dette skal sikre, at det faglige niveau opretholdes og videreudvikles. Z:\1-Kvalitetsrapport\Kvalitetsrapport \Master udsendt den Talfakta - almen

4 Skolens navn - specialklasser Thyregod Skole a Antal klassetin b Antal spor pr. klassetrin c Antal elever pr. klasse 1,5 2 1,5 2. Eleverne Antal elever pr. 5. september i alt a herunder elever, der modtager dansk som andetsprog Andel af elever i SFO i forhold til antal elever i klasse 0% 0% 0% Gennemsnitlig elevfravær i dage a særskilt for sygdom eller lignende 1,5 1,5 4,7 b særskilt for lovlig fravær 5 2,5 13 c særskilt for ulovligt fravær Lærerkompetencer Procentdel af undervisningen, der varetages af lærere i faget eller tilsvarende kompetencer særskilt for special pædagogisk bistand 65% 72% 84% særskilt for dansk som andet sprog særskilt for dansk særskilt for matematik særskilt for engelsk særskilt for natur / teknik særskilt for fysik / kemi særskilt for biologi særskilt for geografi særskilt for tysk særskilt for idræt særsklit for billedkunst særskilt for musik 4. Ressourceudnyttelsen Antal elever pr. lærer 1,5 2 1,5 Antal elever pr. nyere computer (> 5 år) med internetopkopling Udgifter til efter-videreuddannelse/kompetenceudvikling Planlagte timer 1455,2 1284,4 Andelen af planlagte timer, der gennemføres i alt i indskolingen ( klasse) på mellemtrinnet ( klasse) i udskolingen ( klasse) 98% 98% Andel af lærernes og bhv. nettoarbejdstid, der anvendes til undervisning 46% 44% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Udgifter pr. elev særskilt for elever, der modtager DSA Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skriftlig fremstilling Z:\1-Kvalitetsrapport\Kvalitetsrapport \Master udsendt den Talfakta - specialkl.

5 Dansk mundtlig Matematik færdighedsregning Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Engelsk skriftlig Fysik / kemi praktisk / mundtligt Tysk Kristendomskundskab Geografi Biologi Beskrivelse af det faglige niveau: Det er lykkedes at opkvalificere lærer kompetencerne, så næsten alle lektionerne varetages af lærere/pædagoger med de bedste kompetencer. Samtidig bliver stort set alle planlage timer gennemført. Fremadrettet skal der arbejdes med Vejle Kommune har besluttet at nedlægge specialklassen ved Thyregod Skole. Derfor er det vigtigt at bruge de fine faglige kvalifikationer til gavn for de mange elever, der efterhånden integreres i normalklasserne. Z:\1-Kvalitetsrapport\Kvalitetsrapport \Master udsendt den Talfakta - specialkl.

6 Skolens navn Spind - elevernes udbytte af undervisningen a b Kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen Undervisning og læring Det selvstyrende team sørger for, at børn og unge er aktive i egen læreproces Det selvstyrende team har lyst og mod til at afprøve nye veje og metoder i den daglige undervisning Ønsket Opnået c Det selvstyrende team arbejder målrettet for at børn og unge bevarer lysten til at lære 3 3 d Skolen har fokus på tosprogede elevers læring 3 3 e Medarbejderne sætter individuelle faglige mål for børn og unge 2 2 Elevplaner og -samtaler a Eleven inddrages i udarbejdelsen af elevplanen. 3 3 b "Min uddannelse" medfører et øget samarbejde mellem teamet og UU-vejlederen 3 3 c Elevplanen bruges som pædagogisk værktøj til at differentiere undervisningen 2 2 d Elevplanen er et dynamisk dokument, der relaterer til årsplanen. 2 2 e Elevplanen bruges aktivt i forbindelse med skole-hjemsamtalen til at tydeliggøre skolens, hjemmets og elevens ansvar for løsning af de fælles opgaver 3 3 a Den løbende evaluering af undervisningen Den løbende evaluering og den nødvendige dokumentation heraf er tænkt ind i lærerens årsplan. 3 3 b Test og formelle evalueringer af elvens læring anvendes som afsæt for nye mål 3 3 c Skoleledelsen følger op på den løbende evaluering i dialog med lærerne. 2 1 d Resultatet af den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen indgår i teamets arbejde. 3 2 e Den 3.vilkårsundersøgelse følges op med handleplaner 2 1 Læringsmiljø a Internationalisering medtænkes i hele skolens hverdag 3 2 b Det selvstyrende team er omdrejningspunkt for den tværfaglige undervisning 2 2 c Der arbejdes sammen både horisontalt og vertikalt - på tværs af fag, klasser og årgange 2 1 d Skolen er en aktiv del af det omkringliggende samfund 3 3 e Medarbejderne arbejder med fagenes udvikling og evaluering af de faglige mål 3 2 Rammer 13 9 a Elevernes trivsel følges jævnligt via God skole 3 2 b Arbejdet i SFO understøtter arbejdet i skolen og omvendt 2 2 c De fysiske rammer understøtter og stimulerer oplevelser og læring 2 1 d SFO-en arbejder ud fra beskrevne mål-og handleplaner 3 1 Skolen har et formaliseret skole/hjemsamarbejde, der giver forældrene mulighed for at e være aktiv medspillere 3 3 Z:\1-Kvalitetsrapport\Kvalitetsrapport \Master udsendt den Spind - elevernes udbytte

7 Kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen Undervisning og læring Rammer 5 0 Elevplaner og -samtaler Læringsmiljø Den løbende evaluering af undervisningen Ønsket Opnået Konklusioner: Kvalitetsikring af elevernes udbytte af undervisningen: Fortsætte fokus på møder mellem teamkoordinatorer og ledelse for at sikre den bedste læring for eleverne. Også de tosprogede elevers læring er fortsat et opmærksomhedspunkt. Skolen skal fortsat sikre, at eleverne inddrages mest muligt i arbejdet med elevplanerne. Ledelsen deltager fortsat i opfølgningen og klassekonferencer efter bl.a. læsetest og der følges fortsat op på elever med særlige vanskeligheder. Skolen har ikke mange erfaringer med vertikalt samarbejde, men det horisontale skal fastholdes og udbygges. De fysiske rammer er meget pressede, da skolens udviklingsplan er blevet udsat. Det er derfor endnu mere vigtigt, at de bestående rammer udnyttes bedst muligt og stimulerer oplevelser og læring. Fremadrettet skal der arbejdes med Skolen overvejer om Min uddannelse kan blive fælles for hele skoleforløbet. Det skal tydeliggøres, hvornår og hvordan ledelsen følger op på den løbende evaluering, så ledelsen har overblikket og personalet opfatter det som et punkt med fælles opmærksomhed. Der følges op på 3. vilkårsundersøgelse og emnet er sat på dagsordenen for SI og MED i september Ved Thyregod Skole i bevægelse laves der forsøg med horisontalt samarbejde. Dette er et af vore dogmer, der skal afprøves i efteråret Mål og indholdsplaner for SFO skal redigeres. I den forbindelse afventer vi retningslinjer fra Vejle Kommune vedr. ændringer. Z:\1-Kvalitetsrapport\Kvalitetsrapport \Master udsendt den Spind - elevernes udbytte

8 vedr. ændringer. Z:\1-Kvalitetsrapport\Kvalitetsrapport \Master udsendt den Spind - elevernes udbytte

9 Skolens navn Spind - de kommunale indsatsområder, science og lærings-centeret. Kvalitetssikring af de kommunale indsatsområderne, science og læringscenteret Faglighed og inklusion Ønsket Opnået a Medarbejderne indtænker elevernes forskellige behov i deres planlægning 3 2 b Skolen arbejder konsultativt så børn med særlige behov kan forblive på skolen 3 3 c Der arbejdes konkret med medarbejdernes relationskompetence 3 2 d Medarbejderne formår at selvstændiggøre eleverne, så de altid ved, hvad de skal 2 2 e Skolen udvikler en kultur, hvor uddannede og autodidakte personers kompetencer anvendes 3 3 Evaluering og evalueringskultur a Medarbejderne samarbejder om fagets udvikling og evaluering af de faglige mål. 3 2 b Der arbejdes systematisk med evaluering og dokumentation 3 3 c Eleverne kender egne faglige og sociale udviklingsmål 2 2 d Elevernes God Skole evalueringer er med til at udvikle undervisningen 3 2 e Nye mål bygger altid på tidligere evalueringer 3 3 Ledelse a Skolens ledelsesgrundlag er tydeligt for medarbejderne 3 2 b Ledelsesgrundlaget tages jævnligt op til vurdering 2 2 c Skolens ledelse skaber mening og overblik, så den røde tråd er synlig for medarbejder-ne 3 2 d Skolens ledelse er bevidst om egen kommunikation og ledelse af andres kommunikation 3 3 e Skolens ledelse prioriterer arbejdet i ledernetværket 3 3 Science 10 7 a Skolens naturfagslærere deltager i naturfagsnetværket "Scienceundervisere på tværs" 2 1 b I hele skoleforløbet er der fokus på elevernes undersøgende tilgang til undervisningen 2 2 c Teknologiske hjælpemidler samt IT inddrages i videst mulig omfang i undervisningen. 2 2 d Skolen arbejder med kompetenceudvikling gennem vidensdeling m.v. på naturfagsområdet 2 1 e Skolen prioriterer synliggørelsen af science-aktiviteter 2 1 a Der er udarbejdet en udviklingsplan på læringscentret, som understøtter processen "Fra skolebibloptek til læringscenter" b Der er formaliserede møder mellem læringscenterteamet og skolens ledelse 3 2 c Fra pædagogisk servicecenter til læringscenter Læringscentret er omdrejningspunktet/samlingspunktet for de forskellige vejledere, der uddannes - fx læsevejledere, matematikvejledere d Læringscentret har fokus på børn i læsevanskeligheder og beredskab til at håndtere dette 2 2 e Læringscentret har opmærksomheden rettet mod digitale læremidler og formidling af kendskabet til disse 3 3 Z:\1-Kvalitetsrapport\Kvalitetsrapport \Master udsendt den Spind - indsatsområder

10 Fra pædagogisk servicecenter til læringscenter Faglighed og inklusion Evaluering og evalueringskultur Science Ledelse Ønsket Opnået Konklusioner: Kvalitetssikring af de kommunale indsatsområder, science og læringscenteret. I teamet er der fortsat fokus på elevernes forskellige behov og kompetencer. Ressourcecenterets indsats styrkes fortsat. Det fastholdes, at vi på skolen arbejder værdsættende og anerkendende - dette gælder også de nye medarbejdere. Der er stor fokus på evalueringskulturen. Det er vigtigt at fastholde de formaliserede møder med ledelsen og sikre at eleverne kender deres egne faglige og sociale udviklingsmål. Ledelsesgrundlaget skal evalueres jævnligt. I dette skoleår er én af lederne udlånt til anden skole, så der skal ske en justering. Der skal fortsat være fokus på overblik og mening, så medarbejderne kan se sammenhængen. Science er et noget forsømt indsatsområde på skolen. Opmærksomheden er stigende og denne øgede opmærksomhed skal fastholdes og videreudvikles. Arbejdet med udvikling af læringscenteret er i en god udvikling. De forskellige tiltag lykkes og især det formaliserede samarbejde fastholdes og videreudvikles. Fremdadrettet skal der arbejdes med Skoleledelsen vil have større fokus på at drøfte resultaterne af God skole med de enkelte team. I løbet af forsøgsperioden, Thyregod Skole i bevægelse, afprøves der forløb med science på mellemtrinnet. Efterfølgende vil vi arbejde med udvikling af lokal læseplan for naturfagsområdet på Thyregod Skole. Med udgangspunkt i den forventede digitaliseringsstrategi udarbejdes der en proceslinie for implementering af itstrategi på Thyregod skole. Vi arbejder stadig med at skabe større tilknytning af læsevejleder til læringscentret. I forbindelse med Thyregod Skole i bevægelse sættes der større fokus på arbejdet med at gøre eleverne endnu mere selvstændige og selvhjulpne. Z:\1-Kvalitetsrapport\Kvalitetsrapport \Master udsendt den Spind - indsatsområder

11 Z:\1-Kvalitetsrapport\Kvalitetsrapport \Master udsendt den Spind - indsatsområder

12 Skolens navn Kvalitetssikring af lokale indsatsområder eller fokuspunkter Kvalitetssikring af lokale indsatsområder eller fokuspunkter Ønsket Opnået Skolen i bevægelse a Der skal være en innovativ proces for hele skolen og i afdelingerne 3 3 b Kommunikation og samlemapper på intra. Fyraftensmøder for alle forældre aftales. 3 3 c Der er opstillet fælles dogmer (mindstekrav) til forsøget 3 3 d Beslutningsproces i ledelse, pæd. Råd og bestyrelse aftales 3 3 e Løbende evaluering aftales med fokus på at implimentere faste ændringer per 1/ Sprogcenter a Der orienteres på pæd. Råd og bestyrelse om arbejdet 3 3 b Der oprettes samlemapper og laves handleplan med målfastsættelse. Her samarbejdes med klasseteam. 3 3 c Mest mulig undervisning sammen med klassen, så helheden og sammenhængen styrkes for eleven. 3 3 d Evaluering og samarbejde med klasseteam om elevens sociale og faglige udvikling. 3 2 e Arbejde frem mod at handleplanen er integreret i elevplan/ min udddannelse. 2 1 a Ressourcecenter Relevante ressourcepersoner deltager og der aftales tydelige procedurer for samarbejdet. 3 2 b Mål og arbejdspapir udfærdiges og udgives på intra. Pæd. Råd og bestyrelse orienteres. 3 3 c Sikre god udnyttelse af fagpersoner i det konsultative arbejde og TVÆRS- samarbejdet. 3 3 d Møder på kalender. Kontaktlærere (STC, SPC og AKT/SAT) udnytter viden og ekspertice i deres faggrupper. 3 3 e Løbende evaluering aftales for de 3 grupper og der arbejdes mod at handleplanen integreres i elevplan/ minuddannelse 2 1 Udvikling af MUS og TUS a b c d e MUS og TUS ses som gensidige understøttende. Der gøres brug af kendte metoder/ modeller som 5D, tingestav, anerkendende principper til MUS og TUS 3 3 Ledelsesns oplæg præsenteres i områderne. Tilbud om ledelsesn deltagelse i efterfølgende teammøder til opfølgning på TUS. 3 3 En bevægelse fra stram struktur styret af fast og omfattende dagsorden til en samtaleform med høj grad af deltagerinvolvering. Referater laves som en del af mødet. 3 3 Ledelsen har fokus på, at den enkelte medarbejder oplever sig set og hørt af ledelsen og i sit team. 3 3 Stadig fokus på anerkendende arbejdsmiljø. Kompetanceudviklingsplan medtænkes i højere grad. 3 2 Selvstyrende team og teamkooordinator a Der skal holdes 2-4 fælles møder for teamkoordinatorer med erfarinsudveksling, refleksion og udvikling. 3 3 b Teamkoordinatorer og ledelse udarbejder plan over arbejdsopgaver. Teamet skal sammen gennemgå papiret. 3 2 c Flere arbejdsopgaver skal uddelegeres til team. Der skal sikres mere selvstyre. I skemalæ 3 2 d Teamkoordinatorrollen er fokuspunkt i TUS. Ledelsen har fokus på arbejdet. 3 3 e Der skal aftales procedurer så vikardækning ved kendt fravær foretages i alle team. 2 2 Z:\1-Kvalitetsrapport\Kvalitetsrapport \Master udsendt den Spind - lokale indsatsområder

13 Selvstyrende team og teamkooordinator Skolen i bevægelse Sprogcenter Udvikling af MUS og TUS Ressourcecenter Ønsket Opnået Konklusioner: Lokale mål og tiltag: Arbejdet med Skolen i bevægelse har igangsat en innovativ proces på Thyregod Skole, som er både spændende, krævende og udfordrende for alle involverede. Det skal fortsat sikres, at udmøntningen af de overordnede principper diskuteres og omsættes til handlinger i de enkelte medarbejdergrupper. De formaliserede møder i ressourcecenter, hvor også skoleleder deltager, sikrer, at der bliver arbejdet på tværs, således at de kompetencer, vi har, udnyttes i sprogcenter og ressourcecenter. Der er sket en klar opkvalificering af konsultative og tværs møder med inddragelse af relevante ressourcepersoner til disse møder. Det er lykkedes, at ændre strukturen i sprogcenteret, så lærerne følger med eleverne ud i klasserne for at skabe større helhed og styrke elevens tilhørsforhold til klassen. Vi følger op på, og fortsætter, den igangsatte proces. Med udgangspunkt i de erfaringer vi har gjort, skal MUS og TUS fortsat opleves som nærværende og vedkommende for de involverede. Det skal være en dynamisk proces, der udfordrer både ledelse og medarbejder. Vi har opkvalificeret og styrket teamkoordinators rolle ved bl.a. at afholde teamkoordinatormøder med fokus på erfaringsudveksling, samt videndeling og fælles refleksioner ud fra forskellige oplæg. Der afsættes fortsat tid til disse møder, hvor også ledelsen deltager. Fremadrettet skal der arbejdes med De erfaringer vi gør os med de igangsatte processer i forbindelse med Thyregod Skole i bevægelse, skal bringes med videre. De tiltag, der virker, skal implementeres fra skoleåret Vi skal bl.a. afklare, om vi på baggrund af gjorte erfaringer, arbejder mod en afdelingsopdelt skole. Z:\1-Kvalitetsrapport\Kvalitetsrapport \Master udsendt den Spind - lokale indsatsområder

14 Vi skal afdække mulighederne for at integrere handleplaner i MinUddannelse/elevplan for elever med tilknytning til sprogcenter/ressourcecenter, hvis dette fremmer samarbejdet og kommunikationen. Fremadrettet, skal vi have større fokus på kompetenceudviklingsplanen for den enkelte medarbejder. Fortsat fokus på teamkoordinatorens rolle i teamet, så denne bliver en gevinst for teamsamarbejdet. Vi skal fortsat arbejde med, at der uddelegeres opgaver til de selvstyrende team, svarende til teamets ansvarsområder. Z:\1-Kvalitetsrapport\Kvalitetsrapport \Master udsendt den Spind - lokale indsatsområder