Fagligt notat om indretning af faglokaler folkeskolen i Horsens Kommune
|
|
- Harald Larsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økonomi og Administration UA Sagsnr Ø Dato: Fagligt notat om indretning af faglokaler folkeskolen i Horsens Kommune På mange skoler er læringsrum indrettet på samme måde som for 50 år siden. Hjemlokalet, typisk med et centralt placeret kateder og elevborde i forskellige opstillinger, faglokaler - fx naturfagslokaler - med et kateder placeret på samme måde og elevborde placeret omkring forskellige fagspecifikke værktøjer, fx bunsenbrændere og vandhaner. Undervisningsformerne - didaktikken og pædagogikken - har forandret sig, men læringsrummenes indretning afspejler sjældent denne forandring. I dette notat gives et bud på, hvordan man kan indrette faglokaler, som understøtter den igangværende forandring. Nye læringsformer De seneste år er der sket en forandring i både skolens indhold og form, dvs. i de fagligheder, som elever skal tilegne sig, og i måden, hvorpå disse fagligheder tilegnes. Skolens indhold, som bl.a. kommer til udtryk i Forenklede Fælles Mål, fortæller ikke nødvendigvis noget om undervisningens form. Indretningen af skolens fysiske læringsmiljøer må derfor i højere grad hvile på en forståelse af forandringerne i formen, dvs. i de didaktiske og pædagogiske overvejelser. Børne- og Skoleudvalget i Horsens Kommune vedtog den 7. marts 2016 en STEAM-strategi. Strategiens fokus er både at styrke elevers kompetencer inden for de enkelte STEAM-områder, dvs. Science, Technology, Engineering, Arts og Mathematics, og at styrke elevers såkaldte 21. århundredes kompetencer, fx innovativ problemløsning, kollaboration og videnskonstruktion. Både STEAM og Det 21. århundredes kompetencer fordrer således en særlig didaktik og pædagogik, hvor elever i højere grad får mulighed for at være udforskende og konstruerende, for at samarbejde og for at producere praktiske løsninger på praktiske problemer. Denne særlige didaktik og pædagogik stiller samtidig nye og anderledes krav til skolens fysiske læringsmiljøer. Lignende krav til de fysiske læringsmiljøer stilles af forandringer i skolens fagrække. Fra skoleåret 2016/17 indførtes den fællesfaglige naturfagsprøve, hvor elever skal arbejde undersøgende med afsæt i en problemstilling fra et fællesfagligt fokusområde, dvs. et naturfagligt område eller tema, som (om muligt) belyses fra alle tre naturfag, hhv. fysik/kemi, biologi og geografi. Fra skoleåret 2016/17 blev håndværk og design desuden et obligatorisk fag. Håndværk og design bygger på traditionerne fra sløjd og håndarbejde, men rummer samtidig en række nye mål, herunder et styrket fokus på designprocesser. Forskellige former for faglokaler Når der i dette notat tales om faglokaler, er det lokaler, som understøtter de benævnte forandringer. 1
2 Danske skolers læringsrum inddeles traditionelt i to kategorier: hjemlokalet og faglokalet. Hjemlokalet er karakteriseret ved at tilhøre en afgrænset gruppe af elever og ved ikke at bære noget specifikt fagpræg. Mange af folkeskolens fag har til huse i hjemlokalet, fx dansk og matematik. Faglokalet er karakteriseret ved at huse ét fag og ved at bære et specifikt fagpræg, fx tilstedeværelsen af en række fagspecifikke værktøjer såsom et klaver i et musiklokale eller et komfur i et hjemkundskabslokale. En tredje kategori af læringsrum er FabLabs (Digital Fabrication Laboratory). I et FabLab arbejder elever kort fortalt med at gøre idéer til virkelighed ved brug af forskellige former for teknologier. FabLabs kan huse flere forskellige fag, bærer ikke noget specifikt fagpræg og er således en slags hybrid mellem hjemlokalet og faglokalet. Det særlige ved FabLabs er netop, at den fysiske indretning kan understøtte de didaktiske og pædagogiske forandringer, som Horsens Kommunes STEAM-strategi og skolens forandrede fagrække lægger op til. Koncept for indretning af faglokaler i Horsens Kommune Skolerne i Horsens Kommune har vidt forskellige behov og forudsætninger i forhold til indretningen af faglokaler. Nogle skoler har plads til og behov for et FabLab, mens andre foretrækker eller bliver nødt til at gentænke eksisterende faglokaler. Nogle skoler er fordelt på forskellige matrikler, mens andre ikke har overbygning. Det koncept for indretning af faglokaler i Horsens Kommune, som beskrives nedenfor, skal derfor tilpasses virkeligheden på de enkelte skoler og i klyngesamarbejdet. Konceptet er inspireret af NyNaturfag - et indretningskoncept til naturfagslokaler, som er udviklet af Kata Fonden 1. Om end NyNaturfag er rettet mod naturfagslokaler, er konceptet relevant i forhold til indretningen af FabLabs og håndværk og design-lokaler og andre faglokaler. Konceptets centrale tese er, at et godt naturfagligt læringsmiljø skal rumme en kognitiv og adfærdsmæssig spændvidde fra det generelle til det specifikt naturfaglige. Den kognitive spændvidde rækker fra de mere generelle kognitive discipliner (fx søge information, strukturere, bearbejde, vurdere og fremlægge sin viden) til de specifikt naturfaglige (fx undersøge og eksperimentere). Den adfærdsmæssige spændvidde rækker fra højt aktivitetsniveau og larm til koncentration i stilhed, fordybelse og ro. NyNaturfag illustrerer spændvidden i figur 1, hvor x- aksen udtrykker den kognitive spændvidde, og den bølgeformede linje udtrykker den adfærdsmæssige spændvidde: Figur 1 1 Kata Fonden er en almennyttig fond med det formål at fremme ny viden om læring. 2
3 De små kvadrater identificerer konkrete steder, som kan være realiseret i rummet/rummene. Et eksempel i den generelle ende er studiepladser, og i den naturfaglige ende en plads til mikroskopi. Begge disse steder lægger op til små armbevægelser, ro og koncentration. Værkstedet midt i figuren er derimod et sted, hvor man kan arbejde med noget stort og groft - et sted, hvor der er plads til larm og store armbevægelser. Netop værkstedet (ikke at forveksle med skolens sløjdlokale) er et centralt element i konceptet. Et sted med almindeligt værkstedsudstyr og materialer, som eleverne frit må bruge, understøtter både fagenes og elevernes undersøgende og eksperimenterende tilgang. En fokuszone er et sted til en lille gruppe af elever (2-4 personer), som er fælles om at løse en opgave. Her kan elever fx gennemgå deres resultater eller løsninger i fællesskab og aftale næste skridt. Fokuszonen er det sted, hvor gruppen kan finde og genfinde sit fokus i læringsforløbet. Arena er et sted, hvor man præsenterer sine resultater eller løsninger for hinanden. Læreren kan også starte og afslutte forløbet her. I forlængelse heraf bemærkes det, at lokalerne bør modvirke langvarig frontalundervisning og tilskynde til, at læreren bruger forskellige og varierede undervisningsformer. En væsentlig pointe i relation til figuren og NyNaturfag konceptet er, at man i et naturfagligt læringsmiljø skal have så meget spændvidde med som muligt, for at det kan rumme og inspirere mange forskellige typer af aktiviteter, adfærd, kognitive discipliner, elever og lærere. Hvad enten skolen har meget eller lidt plads, skal konceptets spændvidde således tænkes ind i det areal, der er til rådighed - også selv om man ikke kan realisere alle de specifikke steder, der er indtegnet i figuren. At have så meget spændvidde som muligt er stadig relativt abstrakt, men NyNaturfag tilbyder nedenstående figur 2 for at konkretisere konceptet. Figuren indeholder prototyper på rumelementer, dvs. forskellige måder at indrette faglokaler på, så de lægger op til forskellige kognitive og adfærdsmæssige spændvidder. Figur 2 3
4 Af figuren fremgår det bl.a., at en arena kan realiseres ved at opstille siddepladser i halvcirkelform, suppleret af nogle enkle rumlige signalelementer, der afgrænser et sceneområde. Læs evt. nærmere om de viste figurer og NyNaturfag konceptet på: NyNaturfags koncept kan overføres direkte til indretning af naturfagslokaler i Horsens Kommune. Konceptet er imidlertid også relevant i forbindelse med indretning af FabLabs eller håndværk og design-lokaler. (Disse tre typer af faglokaler kan sågar være ét og samme læringsrum afhængig af den enkelte skoles forudsætninger og behov). Grunden hertil er, at både STEAM- og håndværk og design-læringsforløb rummer en kognitiv og adfærdsmæssig spændvidde, som svarer til den fra NyNaturfag konceptet. I begge typer af læringsforløb arbejder eleverne både med mere generelle discipliner, fx udvikle idéer, søge information og viden samt præsentere, og med specifikke discipliner, fx undersøgelse og konstruktion/forarbejdning ved brug af teknologier. Opsummerende kan det siges, at FabLabs og håndværk og design-lokaler bør rumme så meget spændvidde som muligt, for at det kan rumme og inspirere mange forskellige typer af aktiviteter, adfærd, kognitive discipliner, elever og lærere. Udmøntning af koncept for indretning af faglokaler i praksis Klyngesamarbejdet i Horsens Kommune bør danne udgangspunkt for et samarbejde omkring indretningen af faglokaler, hvilket vil være forbundet med en række økonomiske fordele. Skolerne i klyngen kan fx vælge at fordele udgifter til eksterne konsulenter, oplægsholdere, inspirationsture, indretning af særlige læringsrum eller indkøb af særlige teknologier mellem sig. Man kan fx forestille sig en model, hvor klyngens største skole indretter et stort FabLab med en 4
5 række særlige teknologier, som de andre skoler kan benytte efter behov. De andre skoler i klyngen kan herudover indrette mindre FabLabs, naturfagslokaler eller håndværk og designlokaler med afsæt i deres behov og forudsætninger. 5
Koncept for indretning af naturfagslokaler
Koncept for indretning af naturfagslokaler Læs om betydningen af naturfagslokalernes spændvidde, fokuszoner, æstetik, farver, rumelementer og muligheden for iscenesættelser og forskellig social adfærd.
Læs mereNyNaturfags principperne NyNaturfag er et indretningskoncept for naturfagslokalerne i de danske skoler og institutioner.
NyNaturfags principperne NyNaturfag er et indretningskoncept for naturfagslokalerne i de danske skoler og institutioner. Når der indrettes efter NyNaturfags principperne får skolen nogle lokaler med en
Læs mereTværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:
Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr. 17.00.00-P20-14-17 Dato:7.6.2017 Det 21. århundredes kompetencer og STEAM-strategi Det 21. århundredes samfund
Læs mereREFLEKSIONSSKEMA ET DIALOGREDSKAB
REFLEKSIONSSKEMA ET DIALOGREDSKAB Til brug ved renovering og nyindretning I et naturfagligt læringsmiljø skal rummene have så megen spændvidde som muligt, for at det kan rumme og inspirere mange forskellige
Læs mereProjektbeskrivelse for ansøgning til pulje vedr. fremtidens skole Sjølund-Hejls Skole
Projektbeskrivelse for ansøgning til pulje vedr. fremtidens skole Sjølund-Hejls Skole På Sjølund-Hejls Skole ser vi med stor glæde på, at der er afsat en stor kommunal pulje til afprøvning af projekter
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereDagens program. Kata Fonden
Dagens program 1. Hvad er klog på Naturfag? 2. Hvad er NyNaturfag? 3. Øvelse: Hvilke kompetencer har en kompetent naturfagslærer? 4. Øvelse: Hvordan skal et naturfagslokale se ud 5. Eksempler på brug af
Læs mereNotat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012
Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for
Læs mereskolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereBørn og Unge Center for Børn og Læring. Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen
Børn og Unge Center for Børn og Læring Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen 22. april 2014 Arbejdsgruppens titel: Håndværk og design 1. Formål med arbejdsgruppen
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereINDHOLD. Forord 3. Naturfagstrategiens afsæt 5. Ambitionen 6. Mål med strategien 6. Målgruppe for naturfagstrategien 7
INDHOLD Forord 3 Naturfagstrategiens afsæt 5 Ambitionen 6 Mål med strategien 6 Målgruppe for naturfagstrategien 7 STEAM Strategiens faglige pejlemærker 9 Forord Lyngby-Taarbæk Kommune har som ambition
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Prøver der matcher fremtidens kompetencer - fælles naturfagsprøve - Agenda Kort om prøven Ny forståelse af naturfagene i grundskolen Prøven og 21st century skills Status på prøven out there - og hvordan
Læs mereTeknologi og Innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler
Teknologi og Innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler INDHOLD FORORD 4 INDLEDNING 5 OVERSIGT OVER INDSATSENS FOKUSOMRÅDER 6 TEKNOLOGI OG INNOVATION SOM DIMENSION 7 KOMPETENCEMÅL FOR DIMENSION
Læs mereACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur
ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i
Læs mereFremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling
I løbet af skoleåret 2016-2017 har vi, forældre, elever, fagprofessionelle, politikere og andre interessenter været nysgerrige på, hvordan fremtidens folkeskole kunne se ud. Vi har sammen og i dialog tegnet
Læs mereFørste del: indsatsen
Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb
Læs mereLæseplan for valgfaget teknologiforståelse
Læseplan for valgfaget teknologiforståelse (forsøg) Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.- 9. klassetrin 4 Design 4 Programmering 5 Indledning Valgfaget teknologiforståelse er etårigt og kan vælges i
Læs mereBliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 27. november 2019, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 27. november 2019, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Læs mereEvalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Birgitte Agersnap E-mail:
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereLinjer / valgfag på Skåde Skole
Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International
Læs mereKaraktergennemsnit, Bundne prøvefag
Karaktergennemsnit, Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed
Læs mereFortællinger. International. Sundhed. X-perimentariet. kost og motion. Linjefag. Ikast Vestre Skole
International Sundhed kost og motion Fortællinger X-perimentariet Linjefag Ikast Vestre Skole Så skal der vælges linjefag Hermed præsentation af linjefagene for alle elever i 7., 8. og 9.klasse. Linjefagene
Læs mereFremtidens kompetencer Hvilke egenskaber skal fremtidens børn og elever besidde?
Fremtidens kompetencer Hvilke egenskaber skal fremtidens børn og elever besidde? Fremtidens kompetencer: Vigtige pointer i relation til det 21. århundredes kompetencer: Overordnede formål er at give alle
Læs mereNaturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth
Naturfag i spil 23.november 2016 Ulla Hjøllund Linderoth ul@fvc.dk Xplore på tværs En del af Xplore til Naturfag og Matematik http://ixplore-paa-tvaers.geografforlaget.dk/ Xplore fagsystemer Sammenhængende
Læs mereIt i den innovative skole - Nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede
It i den innovative skole - Nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede Charlotte Krog Skott Projektleder og lektor Professionshøjskolen UCC cksk@ucc.dk Præsentation af It i den innovative
Læs mereAnlægsbehov på Børne- og Skoleudvalget
Anlægsbehov på Børne- og Skoleudvalget 2018-25 Principper for vurdering af anlægsbehov 1. Kapacitet Med afsæt i den forventede børne- og elevtalsudvikling og den eksisterende viden om kapacitet i de enkelte
Læs mereKompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereOplæg vedr. Status på Strategi for flere unge i Erhvervsuddannelse. Børne- og Skoleudvalgsmøde d. 6. november 2017
Oplæg vedr. Status på Strategi for flere unge i Erhvervsuddannelse. Børne- og Skoleudvalgsmøde d. 6. november 2017 Politisk målsætning Flere skal have en uddannelse Flere skal vælge den erhvervsrettede
Læs mereMålet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:
Indledning At oprette en profil eller faglige linjer betyder, at ledelsen og skolebestyrelsen skal beslutte, hvilke faglige og værdimæssige prioriteringer man ønsker på skolen. Profiler og faglige linjer
Læs mere28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.
Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereAndet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø
Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø Indhold: Hvorfor en innovationsmodel?...3 Hvordan definerer vi innovation i Furesø?...3 Principper for innovation...3 Innovationsmodellen
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereKoncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter...
Koncept/idé Koncept - resonans Resonans... Faglighed som ringe i vandet... Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter... Koncept
Læs mereMotivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International
Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk
Læs mereKOLLABORATION NEJ 1 NEJ 2 NEJ 3 NEJ 4. Skal eleverne arbejde. Skal eleverne have fælles ansvar? Skal eleverne træffe væsentlige
KOLLABORATION Skal eleverne arbejde parvis eller i grupper? 1 Eleverne arbejder ikke sammen parvis eller i grupper. Skal eleverne have fælles ansvar? 2 Eleverne arbejder sammen, men har ikke fælles ansvar.
Læs mereRanders Kommune Dato: Skoleafdelingen Sag nr Att. chefkonsulent Diana Lübbert Pedersen Side: Side 1 af 2
Arkitektfirmaet Gorm Nielsen arkitekt m.a.a., PAR Ydunsvej 14 8230 Åbyhøj Tlf. 8615 7378 Fax. 8615 0373 E-mail ark@gormnielsen.dk Randers Kommune Dato: 16.10.2014 Skoleafdelingen Sag nr. 2014-08 Att. chefkonsulent
Læs mereSCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL
SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs merePå min skole helt praktisk
På min skole helt praktisk Der er travlhed i 9. klasse, hvis man både skal forberede eleverne til fællesfaglig naturfagsprøve og udtræksprøver i fagene. Hvordan kan man arbejde med fællesfaglige problemstillinger
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Naturfag i spil den 23. november 2016 Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som obligatorisk
Læs mere1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000
1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen
Læs mereUndervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk
Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks
Læs mereTeknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik
Teknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik DENNE KORTE, INTRODUCERENDE TEKST PRÆSENTERER TEKNOLOGFORSTÅELSE SOM FAGLIGHED OG PEGER PÅ NOGLE AF DE DIDAKTISKE FORSTÅELSER, SOM ER EN KONSTITUERENDE
Læs mereCOMBIPLUS. 1 overbygningsskole på 3 adresser ( 2 i by og 1 på land) landskoler på 4 adresser. 1 byskole på 2 adresser
COMBIPLUS 1 overbygningsskole på 3 adresser ( 2 i by og 1 på land) 7. - 10 7. - 10 7. - 10 4 landskoler på 4 adresser 0. 6. 0. 6. 0. 6. 0. 6. 1 byskole på 2 adresser 0. 6. 0. 6. I alt: 6 skoler, heraf
Læs mereLæseplan for valgfaget teknologiforståelse. (forsøg)
Læseplan for valgfaget teknologiforståelse (forsøg) Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.- 9. klassetrin 4 Design 4 Programmering 5 Indledning Valgfaget teknologiforståelse er etårigt og kan vælges i
Læs merePraksisforsøgsbeskrivelse
Praksisforsøgsbeskrivelse DATO: 01.06.2018 Stengård Skole 1. Titel på praksisforsøget Rum til læring 2. Ansøger Stengård Skole. Skoleleder, Claus Møller Første årgang Maria Frandsen, Mikkel Beckmann, Søren
Læs mereI henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:
Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg
Læs mereKompetenceudviklingsplan
Revideret December 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen
Læs mereScreening af faglokaler
Screening af faglokaler Der er foretaget en besigtigelse af faglokalerne på alle kommunens folkeskoler, undtaget Thurø Skole og Tåsingeskolen. Besigtigelserne er foretaget i uge 42 og 43. Der er foretaget
Læs mereEvalueringsdesign for realisering af skolereformen
GLADSAXE KOMMNE Skoleafdelingen Den 17. oktober 2014 Mads Aagaard og Kasper Willems Evalueringsdesign for realisering af skolereformen Den 19. marts 2014 besluttede Byrådet grundlaget for Realisering af
Læs mereSådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1
Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger
Læs mereKreativitet og design.
Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereVejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012
Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs mereSCIENCE INTERNATIONAL
SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2014-15 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk
Læs mereDET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE
Cand.pæd.psyk Jan Soelberg Inklusion der virker DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE Et nyt læringskoncept under udvikling til at imødegå inklusion i folkeskolen og skabe et godt læringsmiljø for alle eleverne.
Læs mereKarakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018
Side 1 af 5 Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 17/1 Resume Det samlede karaktergennemsnit blandt 9. klasseelever i folkeskolens afgangseksamen var i skoleåret 17/1 på 7,3. Beregnes det nye nøgletal
Læs mereGILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14
GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,
Læs mereNotat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 BUU orienteres
Læs mereMælkeby, matematik, 2.-3. klasse
Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse RAMMESÆTNING Mælkeby er et projekt som er baseret på, at elever, i matematik i indskolingen, skal kunne forstå, bearbejde og herved flytte et fysisk projekt ind i et digitalt,
Læs mereOplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune
Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi 2018-2021 Furesø Kommune 1 Indledning Den digitale og teknologiske verden udfordrer os - nu og i fremtiden, og derfor skal vores børn og unge gøre
Læs mere5. FÅRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolebakken 5, 8990 Fårup
Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 FÅRUP SKOLE 5. FÅRUP SKOLE Skolebakken 5, 8990 Fårup Fårup Skole er beliggende i Fårup nordvest for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13 270 elever
Læs mereNotat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereProjektet er støttet af:
Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende
Læs merePORTRÆTTER FRA DET 21. ÅRHUNDREDES SKOLE
PORTRÆTTER FRA DET 21. ÅRHUNDREDES SKOLE Professor Ole Sejer Iversen Aarhus Universitet MED STØTTE FRA: ET FABLAB ER: Et hybridt læringslaboratorie, der kombinerer digital fabrikation, design tænkning,
Læs mereNaturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 29. november 2017, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 29. november 2017, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Læs mereFællesfaglige fokusområder
Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.
Læs merenord for disse fløje fløj ligger tre klassefløje, alle med klasselokalerne orienteret omkring et større fællesrum.
Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 MUNKHOLMSKOLEN 16. MUNKHOLMSKOLEN Bymarksvej 16, Stevnstrup, 8870 Langå Munkholmskolen er beliggende i Stevnstrup sydvest for Randers by. Skolen har i
Læs mereTeknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler
2017 Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler Børne- og Kulturforvaltningen 16-05-2017 Indhold Indhold...1 Tillæg til handleplan for Rødovre Kommunes Pædagogiske Læringscentre...2
Læs mereNØRREVANGSSKOLEN. Skoleudviklingsplan og ny skolestruktur. Glentevej 15, 8900 Randers
Afsnit II NØRREVANGSSKOLEN Glentevej 15, 8900 Randers På baggrund af arbejdet med en ny skolestruktur i Randers Kommune, har Arkitektfirmaet Gorm Nielsen m.a.a. udarbejdet nærværende forslag til tilpasning
Læs mereCarbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb
Carbons kredsløb modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Workshop D Carbons kredsløb er en central model, når elever skal forstå og forholde sig til Den enkeltes og samfundets
Læs mereNaturfag i spil. Create a difference VIA University College
Create a difference VIA University College Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 23. november
Læs mereBliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 28. november 2018, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 28. november 2018, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Læs mereLEGO Mindstorm EV3. Programmering og problemløsning for 6. klasserne på Frederiksberg. Et samarbejde mellem Skoleafdelingen og
LEGO Mindstorm EV3 Programmering og problemløsning for 6. klasserne på Frederiksberg Et samarbejde mellem Skoleafdelingen og LEGO Mindstorm EV3 Programmering og problemløsning for 6. klasserne på Frederiksberg
Læs mereHvem lærer eleverne at tjekke om der er kaffe på kanden? - om uddannelse, læring og pædagogik på Sopu.
Hvem lærer eleverne at tjekke om der er kaffe på kanden? - om uddannelse, læring og pædagogik på Sopu. Trine Woller Johansson Arbejdet som pædagogisk konsulent med fokus på læring, pædagogik og didaktik.
Læs mereFolkeskolens Fremtidsfond
Folkeskolens Fremtidsfond Vi ønsker os en skole, som sprudler og hele tiden udvikler sig, så den er spændende og inspirerende, og så den klæder vores børn godt på til det samfund, som venter dem også når
Læs mereDrøftelse af forslag til udmøntning af 1 mio. kr. pulje til skolernes valgfag og eventuelle samarbejder mellem skolerne og lokale håndværksmestre
Punkt 5. Drøftelse af forslag til udmøntning af 1 mio. kr. pulje til skolernes valgfag og eventuelle samarbejder mellem skolerne og lokale håndværksmestre 2018-031920 Skoleforvaltningen fremsender til
Læs mereFÆLLESSKAB LÆRING ANSVAR LYST
FÆLLESSKAB LÆRING ANSVAR LYST Velkommen til fortsat læring på Havepladsvej I Kirstinebjergskolen går eleverne i 7. 9. klasse på forskellige linjer. På linjerne modtager eleverne undervisning i alle folkeskolens
Læs mereTonede linjer. Hjerting Skole - 8. og 9. årgang
Tonede linjer Hjerting Skole - 8. og 9. årgang 1 Tonede linjer 8. og 9. årgang SÅDAN GØR DU! I kataloget finder du de 7 toninger, som Hjerting skole udbyder for 8. og 9. årgang i skoleåret 2018/19. - Du
Læs mereIt i folkeskolens matematikundervisning
It i folkeskolens matematikundervisning Læringskonsulenterne Kvalitetsudvikling baseret på data og viden, nationale test og LIS-systemet. Matematik Folkeskolens prøver Talblindhedsprojekt Matematik Ministeriel
Læs mereSYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn
SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause
Læs mere14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE
Bind III 14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Stenderupvej 215, 6092 Sdr. Stenderup Sdr. Stenderup Centralskoles nuværende bygninger kan dateres tilbage til 1926, hvor 1. del af den nuværende hovedbygning blev
Læs mereEt år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse
Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?
Læs mere