Professionsbachelorprojekt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Professionsbachelorprojekt"

Transkript

1 A f l æ s n i n g a f r e s i s t e n s b e s t e m m e l s e r f o r u r i n p r ø v e r m e d E s c h e r i c h i a c o l i o g K l e b s i e l l a p n e u m o n i a e e f t e r 6, 9 o g 1 6 t i m e r u d s å e t p å K i e s t r A Professionsbachelorprojekt Bioanalytikeruddannelsen København Udarbejdet af: Alexandra Hercman Fødselsdagsdato: Forsøg udført i samarbejde m. Hannah Issa og Maria Ann Nilsson Vejledere: Minna Lladó, PH Metropol, København Khaled Ghathian, KMA, Hvidovre Hospital Projektperiode: 17. april juni 2014 Afleveringsdato: 6. juni 2014 kl Anslag uden mellemrum:

2 Resumé Primære resistensbestemmelser for urinprøver, på KMA på Hvidovre Hospital, bliver udsået i InoqulA (KiestrA) og aflæst efter 16 timer. Da de fleste urinvejsinfektioner skyldes Enterobacteriaceae, som er hurtigvoksende bakterier, kunne det være at resistensbestemmelserne kunne aflæses tidligere. Formålet med dette projekt var, at finde ud af om de primære resistensbestemmelser for urinprøver med Escherichia coli og Klebsiella pneumoniae kunne aflæses, med korrekte hæmningszoner, efter 6 og 9 timer. Til projektet blev der anvendt 675 urinprøver, ud af dem er 372 hospitalsprøver og 303 praksisprøver. Resultaterne viser at 51,6 % af prøverne, med vækst, kunne aflæses efter 6 timer og efter 9 timer kunne 90,7 % af prøverne aflæses. Efter 6 timer var der en afvigelse, i forhold til Golden Standard, med 9,2 %. Ud af de 9,2 % er 1,2 % Very Major Error, 7,7 % Major Error og 0,3 % Minor Error. Efter 9 timer var der en afvigelse på 5,1 %. Ud ad dem var 1,6 % Very Major Error, 3,3 % Major Error og 0,2 % Minor Error. På baggrund af disse resultater har vi konkluderet af de primære resistensbestemmelser ikke kan aflæses efter 6 og 9 timer uden konsekvenser for patienterne. 2

3 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Problembaggrund... 4 Problemformulering... 5 Teori... 5 Escherichia coli og Klebsiella pneumoniae... 5 Agar diffusion... 5 Antibiotikagrupper... 7 Metodevalg og afgrænsning... 8 Materialeliste Apparatur Materialer Antibiotika Kontrol Metode Resultater Diskussion Konklusion Litteratur liste

4 Problembaggrund På Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA) på Hvidovre Hospital (HVH), følger man retningslinjerne som Eucast har lavet, at der bliver udsået på en Muller Hinton plade (MH-plade) og en biplade (chromagar/5 % blodplade) [1]. På afdelingen udfører man sekundær resistens hvis den primære resistensplade ikke er konfluerende, eller når der er bakteriearter der behøver behandling med andre antibiotika end dem der er i urindispenseren. Eucast (The European Comittee on Antimicrobial Susceptibility Testing) har lavet retningslinjer for resistensbestemmelser i Europa [2]. Retningslinjerne for resistensbestemmelser er, at man bl.a. laver sekundære resistensbestemmelser i hånden med en McFarland på 0,5, efter man har identificeret bakterien, så man også ved, hvilken resistensplade man skal udså på. På baggrund af tanken om at Escherichia coli og Klebsiella pneumoniae er hurtigt voksende bakterier, kunne det være, at resistensbestemmelserne kunne aflæses tidligere. Derfor er dette projekt blevet stablet på fødderne for at finde ud af, om dette kan bruges i praksis, da det giver mulighed for at patienten kommer tidligere i behandling. Med dette projekt vil vi gerne undersøge om det er muligt at affotografere pladerne efter 6, 9 og 16 timer og få en troværdig zonestørrelse, og om det dermed er muligt at aflæse og resistensbestemme Escherichia coli og Klebsiella pneumoniae, fra urinprøver, efter 6 og 9 timer i stedet for 16 timer som man gør på KMA.

5 Problemformulering Hvilken betydning har det for den primære følsomhedsbestemmelse at hæmningszonerne aflæses for Escherichia coli og Klebsiella pneumoniae efter 6, 9 og 16 timer på urinprøver, udsået direkte på MH-plader på KiestrA i forhold til Golden Standard* (Eucast)? *Golden standard er sekundær følsomhedsbestemmelse (resistensbestemmelse). Teori Escherichia coli og Klebsiella pneumoniae Escherichia coli og Klebsiella pneumoniae hører til familien Enterobacteriaceae [6]. De er gram negative stave, fakultativ anaerobe og begge bakterier har normalflora i tarmen [7,8]. E.coli medvirker til, så sygdomsfremkaldende bakterier ikke formerer sig. Bakterien er apatogen, men hvis den kommer uden for normalflora, kan den forekomme patogen [10]. Infektioner forårsaget af Klebsiella har en tilbøjelighed til at forekomme hos personer med et svækket immunforsvar [11]. Agar diffusion Agar diffusions princippet er anvendt til metoden i dette projekt. Princippet er, at antibiotikaene i diskene der er påsat pladen, diffunderer ud i agaren og hæmmer bakteriernes vækst indtil antibiotikadisken. Der er flere faktorer der har indflydelse på agar diffusionen. For at resistensbestemmelsen skal være ens i hele Europa, har Eucast sat retningslinjer for resistensbestemmelser. Agar Agaren skal være 4mm± o.5mm tykt [12]. Hvis agaren fx er for tynd, vil antibiotikamolekylerne, fra antibiotikadiskene, diffundere for langt ud i agaren, da antibiotikamolekylerne rammer bunden af pladen. Dette vil resultere i falske 5

6 forstørrede hæmningszoner [13]. For at undgå dette, skal agarpladerne opbevares ved den korrekte temperatur, 4-8 C [12]. Der skal være nok næringsstoffer i pladen, da det skal understøtte en god vækst af bakterierne. ph-værdien skal også være korrekt, da den er meget vigtig for både bakterievæksten, men også for antibiotikas effekt [13]. Inokulum For at kunne aflæse hæmningszonerne nøjagtig, har Eucast sat en standardisering af inokulum. Inokulum skal have en tæthed på 0,5 McFarland. Dette opnås ved at tage et par ens kolonier med en vatpind og dyppe i 2 ml NaCl. Derefter tages en ny vatpind, der dyppes i inokulummet. Vatpinden presses for overskydende væske og udsås på agarpladen. Med denne metode får man konfluerende vækst [12]. Antibiotika Antibiotikaene skal opbevares korrekt ved <8 C, og må ikke eksponeres for fugt, da det kan gøre at antibiotikaene diffunderer, inden diskene bliver påsat. For at undgå at hæmningszonerne overlapper hinanden og at antibiotikaene ikke interfererer med hinanden, har Eucast afgrænset antallet af antibiotikadisks til seks pr. plade. Antibiotikadiskene skal påsættes på pladen, maksimalt 15 minutter efter tilsåning, så bakterierne ikke opformerer sig inden antibiotikadiskene påsættes [12]. Inkubation Inkubatoren skal have den korrekte temperatur og eventuelt atmosfære fx CO 2. Hvis temperaturen er for lav, kan bakterievæksten være dårlig og langsom. Pladen inkuberes maksimalt 15 minutter efter antibiotikadiskene er påsat [12]. 6

7 Antibiotikagrupper Der er fem antibiotikagrupper der inddeles efter deres virkemåder på bakterierne. Nogle af de grupper, er b.la. antibiotika der: - hæmmer cellevægssyntesen (f.eks. AMC 30, MEL 10 og CPD 10) - hæmmer proteinsyntesen (f.eks. F 100) - har en virkning på den cytoplasmatiske membran - har en virkning på DNA- og/eller RNA-syntesen - har en virkning på folinsyresyntesen (f.eks. W 5 og S 300) [2] Hæmning af cellevægssyntesen Fx β-lactamer, der er en fællesbetegnelse for fx penicilliner (AMC 30) og cefalosporiner (CPD 10). Disse antibiotika går ind i bakterien og inaktiverer de enzymer, der er nødvendige for cellevægssyntesen og dermed kan bakterierne ikke dele sig. Derimod vil bakterierne svulme op pga. osmotisk tryk og sprænges [14]. Hæmning af proteinsyntesen Fx aminoglycosider. Aminoglycosider transporteres ind i bakterien og bliver bundet irreversibelt til receptorer på 30S-delen af bakteriernes ribosomer. Dette gør, at der bliver dannet abnorm store proteiner og medføre dysfunktion af bakteriecellen. Derudover bindes aminoglycosiderne til celleoverfladen, hvor de øger cellemembranens permeabilitet [14]. Påvirkning af cytoplasmamembranen Polymxiner påvirker gram negative bakterier. De interagerer med lipopolysaccharider og fosfolipder på den ydre del af cellemembranen. Her forstyrrer de transporten over membranen, men også permeabiliteten [14]. Hæmning af DNA- og/eller RNA-syntesen Fluorquinoloner hæmmer enzymet DNA-gyrase. Dette enzym får DNAdobbeltstrengen i en form, så replikationen og transskriptionen kan foregå. Fluorquinoloner har ingen effekt på det tilsvarende enzym hos mennesket.[14]. 7

8 Hæmning af folinsyresyntesen F.eks. Trimethoprim hæmmer dihydrofolsyrereduktase i mikroorganismer. Når trimethoprim har afbrudt folinsyresyntesen, hæmmes syntesen af purin og dermed også syntesen af DNA og RNA [14]. Metodevalg og afgrænsning Til dette projekt valgte vi at undersøge urinprøver, da vi vil undersøge E.coli og størstedelen af de inficerede urinprøver er med E.coli. Vi valgte at medtage både hospitals- og praksisprøver. Da der skulle vælges hospitalsprøver, blev der gået efter de uklare, da der måske var større sandsynlighed for at de ville indeholde bakterier. Under vores pilotforsøg, fandt vi ud af, at mange af prøverne var uden vækst af bakterier og vi besluttede os for at også medtage praksisprøver. Da praksisprøverne indeholder borsyre, der stabiliserer bakterierne så de ikke opformerer sig, kunne vi udvælge de prøver, som afdelingen havde identificeret tidligere, der var inficeret med E.coli og K.pneumoniae. På den måde kan man være sikker på at finde nok positive prøver. Normalt ude på afdelingen aflæser man resistens efter 16 timer. Eftersom vi gerne vil reducere svartiden for resistensbestemmelsen, valgte vi at aflæse efter 6, 9 og 16 timer. Som Golden Standard har vi udført sekundær resistensbestemmelse på alle prøverne. Dette gjorde vi for at have en Golden Standard, da det er hvad retningslinjerne siger ifølge Eucast og for at kunne sammenligne de andre prøver der bliver affotograferet efter 6, 9 og 16 timer. Med den sekundære resistens vil man også kende koncentrationen af bakterierne, da man laver en McFarland på 0,4-0,6, så man får konfluerende bakterievækst. Parallelt med vores forsøg, tester bioanalytikerne på KMA, en gang om ugen, en E.coli ATCC stamme (American Type Culture Collection), som er en intern kvalitetskontrol på afdelingen. Dette bruger vi som en ekstra kvalitetskontrol ved 8

9 siden af vores Golden Standard. En ATCC stamme har kendte hæmningszoner og kan derfor anvendes til at sikre, at forholdene under inkubationen er korrekte, om temperaturen i varmeskabet er korrekt og at mediet og antibiotika fungerer optimalt. For at få et troværdigt billede af, om det er muligt at aflæse resistensen for Escherichia coli og Klebsiella pneumoniae efter 6 og 9 timer, havde vi et mål om at undersøge 500 prøver. Vi kom op på 675 prøver. Vi valgte at udså på MH-plader, da vi vidste at de bakterier vi ville undersøge ikke er kræsne og ikke behøver den ekstra næring fra MH-F pladen til at opformere sig. Vi valgte også at udså prøverne på biplader, så de kunne kvantiteters. Vi valgte at anvende InoqulA til at udså prøverne, da den udsår prøverne ens med 10 µl prøvemateriale. Vi valgte også at anvende KiestrA, da den automatisk inkuberer de udsåede prøver og affotografere dem efter det indstillede tidspunkt. I vores tilfælde, efter 6, 9 og 16 timer. Disse billeder kan man aflæse ved computerskærme tilhørende KiestrA. Alle vores data blev noteret i et Excel-ark. Derefter blev dataene sat ind i mindre tabeller for at få et større overblik over dem. Den første tabel vil vise antallet af de annullerede prøver og hvorfor de blev annulleret. Derefter er der to antalstabeller. Den første vil vise antallet af disks der kunne aflæses ved hver antibiotikum, og den næste vil vise antallet af hvor mange der blev aflæst til S, I eller R for 6, 9, 16 timer og GS. Herefter bliver der vist hvor mange der f.eks. går fra R til S og S til R i forhold til den primære resistensbestemmelse og GS (sekundær resistens-bestemmelse). Disse resultater bliver også inddelt i grupper efter hvor stor fejlene er. Very Major Error (meget stor uoverensstemmelse) repræsenterer fortolkningerne, der går fra at være sensitiv i den primære resistensbestemmelse, til resistent i den sekundære resistensbestemmelse. Major Error (stor uoverensstemmelse) repræsenterer fortolkningerne, der går fra at være resistent i den primære resistensbestemmelse, til at være sensitiv i den sekundære resistensbestemmelse. Minor Error (små uoverensstemmelser) repræsenterer de fortolkninger, hvor den primære 9

10 resistensbestemmelse går fra at være intermediær, til enten resistent eller sensitiv i den sekundære resistensbestemmelse, eller fra at være sensitiv eller resistent i den primære resistensbestemmelse, til at være intermediær i den sekundære resistensbestemmelse. Vi satte en grænse for at nå mindst 500 prøver for at få nok data med, som vi kunne arbejde med. For ikke at få alt for meget data med til forsøget, har vi opsat nogle afgrænsninger. Vi valgte kun at anvende E.coli og K.pneumoniae, da der er lavet et studie om, at det er hurtigt voksende bakterier. Desuden er E.coli også den hyppigste bakterie til at forårsage en urinvejsinfektion. Vi har valgt at kun at anvende et slags prøvemateriale (urin), da det er i det prøvemateriale man finder mest E.coli. I modul 13 lavede vi et pilotforsøg, og under det forsøg fandt vi ud af, at når bakterierne kvantiteters til 10 3, er der ikke tilstrækkelig nok bakteriemængde til at man kan aflæse resistensen og derfor valgte vi at annullere prøver der blev Ved lige mængder af blandede bakterier, valgte vi at kalde det blandingsflora og dermed annullere prøven, da man først skulle isolere den bakterie man skulle anvende i forsøget. Ved blandingsflora, hvor vi f.eks. havde E.coli 10 5, og få af en anden, valgte vi at aflæse resistens, eftersom man kan se forskellen på resistenspladen. Materialeliste Apparatur KiestrA InoqulA Materialer - Urinprøver: Hospitalsprøver 372 stk. Praksisprøver 303 stk. - MH-plader: : 890 stk. - Biplader (chromagar/blodplade): 675x1 : 675 stk. 10

11 - Disc UP: 6 disk / plade : 6x890 - Spotindol test (DMACA) - NaCl - Densimat - Retro 80 pladespreder - Vatpinde - MALDI TOF XS - MALDI target - Matrix til MALDI TOF - Spotindol (DMACA) Antibiotika Firma: Oxoid Ltd. Basingstoke. Hampshire England Sulfamethizol (S 300) : LOT nr , koncentration: 300 µg (100% hæmning) Amoxicillin + clavulansyre (AMC 30): LOT nr , koncentration: 30 µg (100% hæmning) Nitrofurantoin (F 100): LOT nr , koncentration: 100 µg (100% hæmning) Cefpodoxin (CPD 10) : LOT nr , koncentration: 10 µg (100% hæmning) Trimethoprim (W 5) : LOT nr , koncentration: 5 µg (100% hæmning) Mecillinam/Pivmecillinam (MEL 10 ) : LOT nr , koncentration 10 µg (80% hæmning, ignorer små kolonier) Kontrol - E.coli ATCC Metode - - Uklare prøver fra hospitalsuriner og grønne monovetteglas tilsat borsyre fra de praktiserende læger (med E.coli og K.pneumoniae), blev udvalgt til projektet. Urinprøver rekvireres elektronisk på afdelingen: Der logges på wwlab, hvorefter urinprøven scannes ind og der printes en 11

12 label ud, samtidigt med at prøven mærkes med en ny mærkat. Det gamle og det nye nummer opstilles parallelt i et skema. Prøven oprettes under punkt 1. Rekvisition + prøveregistrering - Tryk på Ny prøve à scan det nye nummer ind à vælg afdeling FO1 à ved CPR-nr. laves en ( ) à ved patientidentitet scannes det gamle nr. à Vælg prøvetype Urin (simuleret) à Vælg lokalisation, punkt 2 (.) à Ved undersøgelse skal der stå dyrkning og resistens à Der afsluttes og gemmes på tasten p4 (-) à Til sidst tjekkes om der er overensstemmelse mellem det nye og gamle nummer. - Urinprøver inokuleres via InoqulA på to plader, en MH-plade med seks antibiotika disks, samt en biplade der følger normal procedure med henblik på aflæsning efter 6, 9 og 16 timer. Begge plader med 10µl prøvemateriale. - InoqulA udsår urinprøverne på de to plader. Efter pladerne er blevet inokuleret køres pladerne fra InoqulA til inkubering i ReadA erne. Pladerne bliver kørt ud ved Errorstack og antibiotikadisks påsættes inden 15 minutter. Pladerne påsættes igen på KiestA efter 15 minutter (Det er vigtigt at overholde 15 min, ellers bliver pladerne kørt ud i Errorstack igen). - Pladerne aflæses i ReadA Browseren og wwlab i reading room De primære resistensbestemmelser (MH pladerne) til projektet blev affotograferet efter 6, 9 og 16 timer. Zonestørrelserne for de 3 målinger/aflæsninger registreres og indføres i et skema (Excel-ark) samtidigt kvantiteters bi-pladen og derefter laves en sekundær resistensbestemmelse (Golden Standard) fra bipladen, som aflæses efter 16 timer. E.coli- og Klebsiella lignende stave der ikke er blevet identificeret af afdelingen, identificeres ved at lave indolspot på E.coli lignende stave og MALDI TOF på Klebsiella lignende stave. 12

13 Resultater Til dette forsøg blev kontrolstammen E.coli ATCC udført og disse lå indenfor breakpoints. I dette projekt har vi 675 prøver i alt. Ud af dem, måtte 460 prøver annulleres af diverse grunde, som kan ses i tabel 1. Efter 6 timers inkubation, kunne 111 prøver aflæses. Efter 9 timer, kunne 195 prøver aflæses for MEL 10, AMC 30, CPD 10, og S 300. Efter 16 timer var der 215 prøver der kunne aflæses for MEL 10, AMC 30, CPD 10, og S 300. For to af prøverne, lå W 5 og F 100 oven i hinanden og kunne derfor ikke aflæses (tabel 2). Tabel 1: Oversigt over de annullerede Ingen vækst 302 Blandingsflora (resistens kan ikke aflæses) (resistens kan ikke aflæses) (resistens kan ikke aflæses) 50 Andre bakterier 33 Total 460 Tabellen viser antallet af prøver der blev annulleret. Ved ingen vækst har der ikke været bakterier i prøvematerialet og kunne derfor ikke bruges. Ved blandingsflora har mængden af de forskellige bakterier været for stor til at man kunne aflæses resistensen på f.eks. E.coli og 10 4 har der været nok kolonier på bipladen, men der var ikke nok på MH-pladen til at man kunne aflæses resistensen har der ikke været nok kolonier på både bipladen og MH-pladen og vi havde i forvejen afgrænset til at ikke med tage dem. Og andre bakterier har så været når der har været andre bakterier end E.coli og K.pneumoniae. 13

14 Tabel 2: Antal disks der kan aflæses ved de seks antibiotika, efter 6, 9 og 16 timer 6 timer 9 timer 16 timer MEL AMC CPD S W F I tabellen kan man se hvor mange disks der er blevet aflæst ved hver antibiotikum, for de tre tidsintervaller. Efter 6 timer er der 111 disks der kan aflæses. Efter 9 timer er der 195 disks der kan aflæses ved MEL 10, AMC 30, CPD 10 og S 300. Ved W 5 og F 100 kan der aflæses 193. Efter 16 timer er der 215 disks der kan aflæses ved MEL 10, AMC 30, CPD 10 og S 300. Ved W 5 og F 100 er der 213 disks der kan aflæses. Ud af de 111 prøver der kan aflæses efter 6 timer er 102 udsået med E.coli og 9 med Klebsiella pneumoniae. Af de prøver der kan aflæses efter 9 timer er 10 af dem Klebsiella pneumoniae og 185 E.coli. ud af de 215 prøver der kan aflæses efter 16 timer er 10 af dem Klebsiella pneumoniae og 205 E.coli. Derudover, for at danne et overblik, er dataene sat ind i skemaer der viser afvigelser, for at kunne fortolke dataene bedre. Afvigelserne er beregnet om til procent af det totale antal prøver. Desuden er afvigelserne blevet inddelt i grupperne Very Major Error (VME), Major Error (MAE) og Minor Error (MIE). Den totale afvigelse er når den primære resistensbestemmelse afviger fra den sekundære resistensbestemmelse. Under kolonnen total afvigelse kan man se hvor meget afvigelsen er for hver antibiotika. 14

15 Tabel 3: Disks aflæst efter 6 timer Sà S Ià I Rà R Sà R Ià R Sà I Rà I Ià S Rà S Total Total (VME) (MIE) (MIE) (MIE) (MIE) (MAE) afvigelse % antal prøver MEL 10 AMC 30 CPD , , ,4 111 S ,7 111 W ,3 111 F ,9 111 Total (1,2%) (0,3%) 51(7,7%) 9,2 666 Efter 6 timer kan man se at ud af de aflæste antibiotika disks (n=666) er det 9,2 % der afviger fra den sekundære resistensbestemmelse. 1,2 % (n=8) af dem er VME, 7,7 % (n=51) MAE og 0,3 % (n=2) er MIE. Ud af MAE (n=51) er det CPD 10 (n=16) og S 300 (n=23) der har den største afvigelse. Tabel 4: Disks aflæst efter 9 timer Sà S Ià I Rà R Sà R Ià R Sà I Rà I Ià S Rà S Total Total (VME) (MIE) (MIE) (MIE) (MIE) (MAE) afvigelse % antal prøver MEL 10 AMC 30 CPD , , ,7 195 S ,3 195 W ,6 193 F ,5 193 Total (1,6%) (0,2%) 39(3,3%) 5,

16 Efter 9 timer er afvigelsen af de aflæste antibiotika disks (n=1166) faldet til 5,1 %. Af dem er 1,6 % (n=19) VME, 3,3 % (n=39) MAE og 0,2 % (n=2). MAE er, fra 6 timer til 9 timer, faldet med 4,4 %, og det er CPD 10 (n=10) og S 300 (n=20) der afviger mest ud af MAE (n=39). Tabel 5: Disks aflæst efter 16 timer Sà S Ià I Rà R Sà R Ià R Sà I Rà I Ià S Rà S Total Total (VME) (MIE) (MIE) (MIE) (MIE) (MAE) afvigelse % antal prøver MEL 10 AMC 30 CPD , , ,7 215 S ,4 215 W ,4 213 F ,4 213 Total (1,1%) (0,07%) 29(2,3%) 3, Efter 16 timer er afvigelse af de aflæste antibiotika disks (n=1286) faldet med 1,7 % til 3,4 %. Ud af dem er 1,1 % (n=14) VME, 2,3 % (n=29) MAE og 0,07 % (n=1) MIE. Ud af MAE 2,3 % (n=29) er det CPD 10 (n=7) og S 300 (n=14) der har den største afvigelse. Diskussion Formålet med dette projekt var, at finde ud af, hvilken betydning det har for den primære følsomhedsbestemmelse at aflæses hæmningszonerne for Escherichia coli og Klebsiella pneumoniae efter 6, 9 og 16 timer på urinprøver, udsået direkte på MHplader på KiestrA i forhold til Golden Standard. Og dermed kan få patienter i tidligere antibiotikabehandling. I dette afsnit vil jeg gerne diskutere om det er muligt at aflæse resistensbestemmelser, for E.coli og Klebsiella efter 6-9 timer i forhold til 16 timer, som det gøres på afdelingen. Jeg vil også gerne diskutere udvalgte resultater og om det har nogen indflydelse på om resistensbestemmelserne aflæses før tid. Annullerede prøver ingen vækst 16

17 I tabel 1 kan der ses, at 460 uf ad 675 prøver blev annulleret. 302 af dem er prøver uden vækst på pladen. 52 af de 302 prøver er praksisprøver. Vi udvalgte specielt praksisprøver der indeholdte E.coli eller K.pneumoniae. Dette burde ikke ske, da vi ved at prøvematerialet indeholder bakterier. Grunden til dette kan være at prøvematerialet ikke blev afpipetteret ordenligt i InoqulA eller at urinprøven ikke blev rystet ordenligt, så bakterierne er faldet til bunds og InoqulA tager prøvemateriale fra overfladen. Dette sætter spørgsmålstegn om InoqulA udsår prøverne korrekt og om andre prøver der ingen vækst har på pladen, i virkeligheden indeholder bakterier. Hvis det er tilfældet, vil det have en konsekvens for, at patienter ikke får en behandling, selvom de har en infektion. 6 timers inkubation I tabel 2 ses der, at ud af 215 prøver der kan aflæses, er der 111 prøver der kan aflæses efter 6 timer. Det er 51,6 % prøver der kan aflæses efter 6 timer. Det vil sige, at ved at benytte denne metode, hvor man aflæser resistensbestemmelser efter 6 timer, vil halvdelen af de patienter, der har en infektion, blive overset og dermed vil de ikke komme i behandling. I artiklen af Weinbren, M. J. et al. [3] er der lavet et forsøg for at undersøge om det var muligt at opdage ESBL producerende bakterier hurtigt i blodkulturer. I dette forsøg blev der taget 22 isolater, af forskellige ESBL producerende Escherichia coli og Klebsiella pneumoniae og disse blev blandet med hesteblod og derefter inkuberet natten over. De positive kolber blev derefter udsået på Iso- Sensitest agarplader og der blev påsat antibiotikadisks. Forsøget viste at de ESBL-positive bakterier, bortset fra en stamme E.coli, kunne tydligt aflæses efter timer, og at de ESBL-negative bakterier kunne aflæses efter timer. Det forsøgs resultater er meget anderledes end fra dette projekt, hvor ca. halvdelen af de aflæste prøver kunne aflæses efter 6 timer. Forskellen på de to forsøg kunne have en betydning, hvor der er forskel på resistenspladerne og prøvematerialet. Hvor der i det ene forsøg er isolater der blandes op med blod og i vores forsøg er urin fra patienter. Men ifølge Fahim, Q. et al. [4] er ydeevnen for begge plader lige 17

18 gode. De fleste prøver, der ikke kunne aflæses efter 6 timer, er størstedelen (n=66) 10 4 og resten (n=38) Dette tyder på, at kvantiteten af bakterierne har en indflydelse på, hvor hurtigt en prøve kan aflæses. 9 timers inkubation Efter 9 timer, ses der, i tabel 2, at 195 resistensbestemmelser kan aflæses ud af 215. Dette giver en procent på 90,7 %, som er et meget godt resultat, men der er stadig en lille del af positive prøver der vil blive overset. Efter 9 timer er der 20 prøver der ikke kunne aflæses. Alle disse prøver har en kvantitet på 10 4, så igen tyder det meget på, at kvantiteten har en indflydelse på, hvornår en resistensbestemmelse kan aflæses. I Weinbren, M. J. et al. [3] arbejdes der med en bestemt tæthed, McFarland på 0.5, hvorimod de primære resistensbestemmelser i dette forsøg, ikke er standardiseret. Sammenligning med Golden Standard En ting er, om de resistensbestemmelsen kan aflæses, en anden ting er, om det man har aflæst følsomheden til at være, er det korrekte svar. Der blev lavet Golden Standard for at kontrollere om de primære resistensbestemmelser var korrekte. Ved at sammenligne de primære bestemmelser med Golden Standard kan man se, at der er en del afvigelser. I tabel 3 kan man se, at efter 6 timer er der en afvigelse på 9,2 %, ud af dem er 1,2 % (n=8) VME, 0,3 % (n=2) MIE og 7,7 % (n=51) MAE. VME ligger nogenlunde fordelt på de seks antibiotikum, mens størstedelen af MAE er fordelt på CPD 10 14,4 % (n=16) og S ,7 % (n=23). I tabel 4 kan man se, at efter 9 timer er der en afvigelse på 5,1 %, ud af dem er 1,6 % (n=19) VME, MIE er 0,2 % (n=2) og MAE er 3,3 % (n=39). 18

19 Det antibiotikum med flest VME er MEL og størstedelen af MAE er stadig fordelt mellem CPD 10 6,7 % (n=10) og S ,3 % (n=20). Efter 16 timer kan man se i tabel 5 at afvigelserne er faldet til 3,4 % ud af dem er 1,1 % (n=14) VME, MIE er 0,07 % (n=1) og MAE er 2,3 % (n=29). VME er nogenlunde fordelt mellem de seks antibiotikum og størstedelen af MAE er igen fordelt mellem CPD 10 (n=7) og S 300 (n=14). Afvigelser for 6 og 9 timer er høje for Very Major Error og Major Error og gøre resultaterne for de primære resistensbestemmelser ikke er troværdige. Det man lægger meget mærke til i tabel 3-5 er, at antibiotikaene CPD 10 og S 300 har den største afvigelse i forhold til Golden Standard. Det er især vigtigt at man får de korrekte hæmningszoner for CPD 10, da det er er screeningsdisk for ESBLbakterier (Extended Spectrum β-lactamase enzymproducerende bakterier). Da ESBL er enzymer der har udviklet en resistens overfor antibiotikagruppen β- lactam antibiotika, der f.eks. omfatter cefalosporiner og pencilliner, der er de mest almindelige benyttende antibiotika, er det vigtigt, at det er den korrekte hæmningszone der bliver bestemt. ESBL-bakterier hos raske personer er ufarlige, men hos personer der er svage eller patienter på intensivafdelinger, kan ESBL-bakterier føre til dødsfald, da bakterierne er resistente overfor mange af de almindelig anvendte antibiotika. Det er også derfor vigtigt, at patienter indlagt på sygehuse med infektioner forårsaget af ESBL-bakterier, bliver isoleret, så bakterierne ikke spredes til andre patienter [5]. Derfor er det vigtigt at især CPD 10s hæmningszone er korrekt, da man kan ende med at give en antibiotika, der bliver nedbrudt af bakterierne, som patienten er inficeret af. Dette kan føre til at patienter, der har infektioner med ESBL-bakterier, dør, hvis denne er svag. 19

20 Faktorer der kan påvirke hæmningszoner Inokulum Til at aflæse hæmningszonerne, er der blevet benyttet et program tilhørende KiestrA. I KiestrA bliver pladerne affotograferet når inkubationen er færdig, og billederne kan ses på computerne tilhørende KiestrA. På billederne kan man afcirkle hæmningszonerne og dermed får man en diameter. Sommetider kan det være svært at se hvor grænsen går og det kan være at man får sat cirklen så den er 1mm større eller mindre end Golden Standard. Det kan være at den 1 mm har gjort, at en antibiotika har skiftet fra f.eks. resistent til sensitiv. Eksempel: AMC (17/17) 15 R 16 R 16 R 17 S Udsåning med InoqulA Da der blev udsået sekundære resistensbestemmelser, blev der det gjort i hånden. Dette blev gjort med kolonier fra den primære resistensbestemmelse og derefter blev der lavet et inokulum med en McFarland på , for at få konfluerende vækst på resistenspladen. Man vil opnå konfluerende vækst, da det giver de mest korrekte hæmningszoner. Hvis inokulum er lavt, vil kolonierne ligge for langt fra hinanden og dermed kan hæmningszonerne se større ud og dette kan resultere i falsk sensitiv. Det er det modsatte med et inokulum der er for højt, dette kan resultere i at hæmningszonerne kan være falsk resistente. De sekundære resistensplader blev udsået i hånden og der kunne inokulum kontrolleres, men med de primære resistensplader, der blev udsået på InoqulA, er det en maskine der udsår med 10 µl urin og der er ingen kontrol over tætheden af bakterierne. 20

21 F.eks. i en af de aflæste prøver med Klebsiella pneumoniae, er hæmningszonen for S 300 resistent, med 6 mm, i den primære resistensbestemmelse. Væksten, på pladen ser meget tyk og meget sammenflydende ud (se billede 1, s. 21). I den sekundære resistensbestemmelse er hæmningszonen for S 300 sensitiv med 20 mm. Dette kan tyde på, at der er for mange bakterier på den primære resistensplade. Billede 1 Primær resistensplade, med Klebsiella pneumoniae, efter 16 timer. Antibiotika Hvis antibiotikadiskene ikke bliver opbevaret korrekt, kan antibiotikaene diffundere ud af diskene. Når diskene så skal benyttes, vil der ikke være antibiotika i diskene eller koncentrationen af antibiotika være for lav. Dette kan resultere i falske hæmningszoner. Det kan også ske, at antibiotikadiskene ikke påsættes ordenligt på agaren og resultere i, at bakterievæksten ikke bliver hæmmet, selvom bakterien måske er sensitiv for antibiotikaen. Eksempel: S3 (15/15) 6 R 6 R 6 R 20 S 21

22 Konklusion Ud fra resultaterne i projekt, kan det konkluderes at det ikke ville være ansvarligt at aflæses hæmningszoner, på den primære følsomhedsbestemmelse efter 6 timer. Dette skyldes at halvdelen af de prøver, der havde vækst af enten Escherichia coli eller Klebsiella pneumoniae, ikke kunne aflæses efter 6 timer, da der ingen vækst på pladen var. Dette betyder at halvdelen af de patienter der har en infektion ville blive overset og ikke blive behandlet. Det kan have store konsekvenser for patienter med ESBL-bakterier, hvis patienten er meget svag, da det kan føre til dødsfald. Resultaterne efter 9 timer er meget bedre, men enkelte prøver kunne stadig ikke aflæses efter de 9 timer og der for ikke nok til at man kan begynde at aflæse resistensbestemmelserne efter 9 timer. Dette betyder at man ikke kan aflæses de primære resistensbestemmelser for urinprøver med Escherichia coli og Klebsiella pneumoniae, uden det kan have en konsekvens for patienter med infektioner. 22

23 Litteratur liste 1. Urinprøver Laboratorieinstruks, KMA Hvidovre Hospital (revisionsdato: ) 2. Resistensbestemmelse, Generelt Laboratorieinstruks, KMA Hvidovre Hospital (revisionsdato: ) 3. Weinbren, M. J. et al. (2005). Rapid detection of extended- spectrum β- lactamase (ESBL)- producing organisms in blood culture. Journal of Antimicrobial Chemotherapy (2005) 55, Fahim, Q. et al. (2008). Comparison of two different sensitivity testing agars for detecting methicillin resistance in Staphylococcus aureus. Journal of the College of Physicians and Surgeons - Pakistan (2008) Jul;18(7), Toma, Zahra (2008). Cephalosporin- screening og ESBL- detektion. Dbio fagblad (2008) 6, Bøger: 6. Degré, Miklos. et al. (2004) Medicinsk mikrobiologi, Gyldendal Akademisk, 2. Udgave, 3. Oplag, s Højby, Niels. (2008) Klinisk Mikrobiologi og Infektionsmedicin, Fadl s Forlag, 3. udgave, 1. oplag, s Degré, Miklos. et al. (2004) Medicinsk mikrobiologi, Gyldendal Akademisk, 2. udgave, 3. oplag, s. 163 Internet links: 9. (6/6-14) (6/6-14) er/klebsiella%20pneumoniae.aspx (6/6-14) uments/slide_show_v_3.0_eucast_disk_test.pdf (6/6-14) 23

24 13. D0QFjAC&url=http%3A%2F%2Fnet.biolyt.dk%2FpowerPoints%2FS4%2FMik robiologi%2fagardiffusion.ppt&ei=1lgdu5_tf4j_4qtw74gwaq&usg=afqj CNFGegIfM3hCSvy0g8U4xQnIFTcecQ (6/6-14) (6/6-14) 24

25 25

Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens

Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens Mikrobiologi i LKO Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens Bente Gahrn-Hansen og Pia Steinicke Urinvejsinfektioner Urinrørsirritation (urethritis) Akut blærebetændelse (cystitis)

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

Professionsbachelorprojekt Bioanalytikeruddannelsen VIA University College, Aarhus N. Marlene Egeskov Vigen,

Professionsbachelorprojekt Bioanalytikeruddannelsen VIA University College, Aarhus N. Marlene Egeskov Vigen, Verificering af Mueller Hinton plader fra Becton Dickinson Professionsbachelorprojekt Bioanalytikeruddannelsen VIA University College, Aarhus N Udarbejdet af: Anne Dissing Dæncker, 205427@via.dk Fransine

Læs mere

MIKAP Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen Praksis

MIKAP Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen Praksis Forår 2014 Hermed de samlede er for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med (MIKAP) den 6. maj 2014. Kvalitetskrav Kvalitetskravene for MIKAP er beskrevet i Kvalitetssikring og kvalitetskrav til

Læs mere

Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP).

Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP). Forår 2012 Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP). I alt er 61 lægepraksis med tilknytning Sydvestjysk Sygehus tilmeldt

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT

FLEXICULT SSI-URINKIT FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner

Læs mere

Diagnostik af urinvejsinfektioner

Diagnostik af urinvejsinfektioner Diagnostik af urinvejsinfektioner Kirsten Paulsen Afsnitsledende bioanalytiker og laboratoriefaglig konsulent Klinisk Mikrobiologi Aalborg Universitetshospital Kirsten Paulsen, november 2015 Facts om UVI

Læs mere

Rosco Diagnostica. Brugsvejledning NEO-SENSITABS. NEO-SENSITABS Resistensbestemmelse. Revision DBV0004F Dato 12.04.2013 Sprog Dansk/Svenska

Rosco Diagnostica. Brugsvejledning NEO-SENSITABS. NEO-SENSITABS Resistensbestemmelse. Revision DBV0004F Dato 12.04.2013 Sprog Dansk/Svenska Brugsvejledning NEO-SENSITABS Revision DBV0004F Dato 12.04.2013 Sprog Dansk/Svenska NEO-SENSITABS Resistensbestemmelse Producent Rosco Diagnostica A/S, Taastrupgaardsvej 30, DK-2630 Taastrup, Danmark,

Læs mere

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation at opdatere deltagernes viden om diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis med fokus på praksispersonalets rolle: Kathrine Bagger, yngre læge Lars Bjerrum, professor, praktiserende

Læs mere

Opformeringsmedie til identifikation af MRSA

Opformeringsmedie til identifikation af MRSA Opformeringsmedie til identifikation af MRSA Contrast MRSA broth fra Oxoid versus ChromID MRSA fra Biomerieux Forfatter: Sofie Skov Frost (60080212) Fødselsdato: 24/7 1988 Periode for bachelorprojekt:

Læs mere

FLEXICULT VET URINTEST. SSI Diagnostica

FLEXICULT VET URINTEST. SSI Diagnostica FLEXICULT VET URINTEST SSI Diagnostica Udarbejdet af Tanja Rasmussen, Dyrlæge Mette Kerrn, Cand.Pharm., PhD Aase Meyer, produktspecialist Layout Anja Bjarnum/Kristian Teilmann Frederiksen 2 Flexicult Vet

Læs mere

Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker. Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai

Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker. Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai Bakgrunn Methicillin/oxacillin resistente stafylokokker, både Staphylococcus aureus (MRSA) og koagulase

Læs mere

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne dag 1 30. november 2015 Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE

Læs mere

Urinvejsinfektioner i almen praksis

Urinvejsinfektioner i almen praksis Undersøgelser for urinvejslidelser ligger oftest hos praksispersonalet. Af en eller anden grund har det i mange praksis været rutine, at patienterne ved symptomer bare kan komme og aflevere en urinprøve

Læs mere

Bjørn Aaberg Westh Bachelor project - Jan 2014 UCSJ Campus Næstved

Bjørn Aaberg Westh Bachelor project - Jan 2014 UCSJ Campus Næstved Bjørn Aaberg Westh Bachelor project - Jan 214 Resistensbestemmelse af Aerococcus urinae og Aerococcus sanguinicola ved disk diffusion og E-test metode. En bestemmelse af resistens for den ikke tidligere

Læs mere

Urinundersøgelser i almen praksis

Urinundersøgelser i almen praksis Mikrobiologi i LKO Urinundersøgelser i almen praksis Sanne Kjær Hansen og Pia Steinicke Gurli 44 år Gurli fik for 10 dage siden en 3 dages kur med sulfametizol mod blærebetændelse Hun ringer til konsultationen,

Læs mere

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE har til formål at virke

Læs mere

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 1 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 Laboratoriefuldmægtig Rene S. Hendriksen 1, Forskningsprofessor, dyrlæge Frank M. Aarestrup 1, Dyrlæge Kaspar Krogh 2.

Læs mere

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia.

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia. Transformation af E.coli K 12 Version 3. marts 2009 (C) Claudia Girnth-Diamba og Bjørn Fahnøe Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages

Læs mere

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE NOTAT NR. 1417 Undersøgelser af sæd fra ornestationer i Danmark har vist, at der er antibiotikaresistente bakterier, bl.a. Proteus og Chlamydier, til stede i en

Læs mere

Jeg har i øvrigt lige en urin med

Jeg har i øvrigt lige en urin med Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?

Læs mere

Statistikudtræk: Afgrænsningsparametre

Statistikudtræk: Afgrænsningsparametre MADS ONLINE MANUAL: RAPPORT -> STATISTIK -> STATISTIKUDTRÆK: AFGRÆNSNINGSPARAMETRE (D.4.1.) - Revideret 26-03-08 - SIDE 1 Statistikudtræk: Afgrænsningsparametre *-mark: Bruges til at markere, at der alene

Læs mere

Urinmikroskopi i almen praksis

Urinmikroskopi i almen praksis Urinmikroskopi i almen praksis Charlotte N. Agergaard og Flemming Schønning Rosenvinge Læger KMA, OUH Dorthe Eva T. Hansen Bioanalytikerunderviser KBF, OUH Akut ukompliceret bakteriel cystitis Bakteriuri

Læs mere

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg REFERAT Emne 3. møde i s Hygiejneudvalg Mødedato Torsdag d. 11. juni 09, kl. 13-16 Sted, lokale 501 Deltagere Udvalgets faste medlemmer; listen findes i referat af d. 11 nov.08 Punkt 1. Velkomst, præsentation,

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT. SSI Diagnostica

FLEXICULT SSI-URINKIT. SSI Diagnostica FLEXICULT SSI-URINKIT SSI Diagnostica Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Professor, overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Kristian Teilmann Frederiksen 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit

Læs mere

Validering og brug af Fecal Swab i routinen med WASP

Validering og brug af Fecal Swab i routinen med WASP Validering og brug af Fecal Swab i routinen med WASP Alice Friis-Møller, MD, Consultant microbiologist Gitta Stendal, Louise Barry Christensen Department of Clinical Microbiology, Hvidovre Hospital, Denmark

Læs mere

BIOZYMER ØVELSE 3 BEKÆMP DIN β-lactamase - TEST DIN EGEN MEDICIN!

BIOZYMER ØVELSE 3 BEKÆMP DIN β-lactamase - TEST DIN EGEN MEDICIN! BIZYMER ØVELSE 3 BEKÆMP DIN β-lactamase - TEST DIN EGEN MEDICIN! FAGLIG BAGGRUND For at få det maksimale udbytte af denne øvelse er det en forudsætning, at teorien bag enzymer, enzymkinetik og resistensmekanismer

Læs mere

Resistensbestemmelse af Aerococcus arter

Resistensbestemmelse af Aerococcus arter Resistensbestemmelse af Aerococcus arter PhD-studerende, Cand. Scient. Slagelse Sygehus, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Statens Serum Institut Roskilde Universitet DANMARK Genus Aerococcus 8 arter Aerococcus

Læs mere

Undersøgelse af contrast MRSA bouillon til hurtigere identifikation af MRSA

Undersøgelse af contrast MRSA bouillon til hurtigere identifikation af MRSA Undersøgelse af contrast MRSA bouillon til hurtigere identifikation af MRSA 29-05-2013 Forfatter: Sabrina L. L. Christensen (122027) Klinisk vejleder: Bioanalytikeruderviser Erica Bracher Jørgensen Intern

Læs mere

Detektion af carbapenemaser

Detektion af carbapenemaser Detektion af carbapenemaser Med særligt henblik på Coris BioConcept OXA-48 K-SeT og KPC K-SeT Figur 1: http://www.corisbio.com/products/human-field/oxa-48.php Bachelorprojekt, Bioanalytikeruddannelsen,

Læs mere

Mikrobiologisk diagnostik i almen praksis en praktisk vejledning

Mikrobiologisk diagnostik i almen praksis en praktisk vejledning Mikrobiologisk diagnostik i almen praksis en praktisk vejledning - Urinvejsinfektioner - Fluor vaginalis Tove Højbjerg Kirsten Inger Paulsen Peter Bystrup Udarbejdet af: Overlæge, Tove Højbjerg Klinisk

Læs mere

DSKM-resistensovervågningsmøde, SSI, 25.01.2005

DSKM-resistensovervågningsmøde, SSI, 25.01.2005 DSKM-resistensovervågningsmøde, SSI, 25.01.2005 Til stede: Dennis Schrøder Hansen, Thøger Gorm Jensen, Jens K. Møller, Bent L. Røder, Hanne Juncker, Helga Schumacher, Ingrid Astrup, Ole Heltberg, Jens

Læs mere

Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden?

Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden? 9.35-10.10 + 20 min. Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden? v/ stud. med. pens. Ole Heltberg. 1 2 1 (Diameter 15 cm ) 3 Multiresistente bakterier: Da

Læs mere

Modul 14 Bachelorprojekt. University College Sjaelland. Klinisk mikrobiologisk afdeling, Slagelse Sygehus.

Modul 14 Bachelorprojekt. University College Sjaelland. Klinisk mikrobiologisk afdeling, Slagelse Sygehus. 2013 Evaluering af metoderne MALDI-TOF MS, ChromID CARBA, KPC+MBL comfirm ID og Modificeret Hodge Test til påvisning af Carbapenemase aktivitet i gramnegative stave Modul 14 Bachelorprojekt University

Læs mere

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Formål Formålet med denne øvelse er: 1. At undersøge om varer med probiotika indeholder et tilstrækkeligt antal probiotiske bakterier, dvs. om antallet svarer

Læs mere

MIKAP REGION NORDJYLLAND

MIKAP REGION NORDJYLLAND MIKAP REGION NORDJYLLAND KURSUS KATALOG EFTERÅR 2011 KURSUS A: MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Målgruppe: Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret i praksis.

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 14 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af Zinacef

Læs mere

Resistensudvikling globalt og nationalt

Resistensudvikling globalt og nationalt Resistensudvikling globalt og nationalt Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Afdeling for Mikrobiologi og Infektionskontrol Statens Serum Institut Denne præsentation omhandler: Resistensudvikling

Læs mere

RESISTENS-REGEL for Nitrofurantoin - et eksempel i MADS

RESISTENS-REGEL for Nitrofurantoin - et eksempel i MADS RESISTENS-REGEL for Nitrofurantoin - et eksempel i MADS 1 Reglens formål: 1. For alle bakterier (tilhørende bestemte gruppemasker) fundet i urinprøver skal Nitrofurantoin 0 (resistent) eller 2 (fuldt følsom)

Læs mere

Resistente mikroorganismer

Resistente mikroorganismer Resistente mikroorganismer LKO kursusdag, Februar 2016 Anette Holm Klinisk Mikrobiologisk Afdeling OUH Anette.holm@rsyd.dk The good, the bad, and the ugly Antibiotika Infektion Hvorfor Forebyggelse Traumatiske

Læs mere

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles

Læs mere

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet

Læs mere

Validering af gramfarvning af bakterier

Validering af gramfarvning af bakterier Valideringsrapport Gramfarvning af bakterier Formålet med valideringen At dokumentere at KMA, OUHs kan anvende gramfarvning til at identificere grampositive og negative bakterier, samt karakterisere morfologi/lejring.

Læs mere

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT Årsrapport: MRSA i Danmark 2012 Indledning Denne rapport beskriver kliniske og mikrobiologiske data samt epidemiologiske oplysninger for danske førstegangstilfælde med MRSA diagnosticeret i 2012. Et førstegangstilfælde

Læs mere

Mikrobiologiske processer og sundhed

Mikrobiologiske processer og sundhed Mikrobiologiske processer og sundhed 1. CASE: Hjælp en landmand med sundhedsproblemer i svinebesætning En landmand, der fodrer sine grise med vådfoder, oplever døde grise og grise med diarre. Han frygter

Læs mere

Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde i Det Nationale Antibiotikaråd den 21. april 2015

Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde i Det Nationale Antibiotikaråd den 21. april 2015 Det Nationale Antibiotikaråd NOTAT Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1500717 Dok nr.: 1697169 Dato: 27. maj 2015 Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde

Læs mere

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Central Enhed for Infektionshygiejne GLOBALT PROBLEM Stigende antibiotikaforbrug stigende

Læs mere

Udgave efter høringsrunde, 20.4.2004 Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologis Referencegruppe vedrørende Antibiotika Resistensbestemmelse

Udgave efter høringsrunde, 20.4.2004 Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologis Referencegruppe vedrørende Antibiotika Resistensbestemmelse Udgave efter høringsrunde, 20.4.2004 Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologis Referencegruppe vedrørende Antibiotika Resistensbestemmelse KLARINGSRAPPORT 1 Disposition for Klaringsrapport : Side 1. Forklaring

Læs mere

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Bachelorprojekt 3. januar 2012 PÅVISNING AF CARBAPENEMASEAKTIVITET

Bachelorprojekt 3. januar 2012 PÅVISNING AF CARBAPENEMASEAKTIVITET 1 Indholdsfortegnelse Bilagsliste 3 Forord 4 Resumé 5 Introduktion 6 Problemformulering 8 β-lactam-antibiotika 9 Carbapenem-antibiotika 9 Carbapenemaseproducerende bakterier 9 ESBL og AmpC 11 MALDI-TOF-MS

Læs mere

Klinisk mikrobiologiske undersøgelser i COSMIC

Klinisk mikrobiologiske undersøgelser i COSMIC Klinisk mikrobiologiske undersøgelser i COSMIC Version 05-01-2010 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, OUH Program Arbejdsgang ved rekvirering og svar? Overordnet tidsplan for implementering Forventninger

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008 Rene S. Hendriksen Frank M. Aarestrup Kaspar

Læs mere

Diagnostik af urinvejsinfektion i almen praksis

Diagnostik af urinvejsinfektion i almen praksis Velegnet til praksispersonale Diagnostik af urinvejsinfektion i almen praksis Af Lars Bjerrum, Per Grinsted og Tove Højbjerg Biografi Lars Bjerrum er praktiserende læge og professor ved Københavns Universitet,

Læs mere

Regnskovens hemmeligheder

Regnskovens hemmeligheder Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. ESBL Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009 Rene S. Hendriksen Susanne Karlsmose Frank

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Rene S. Hendriksen Lars Kunstmann Jacob Dyring

Læs mere

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling er en tværgående, klinisk orienteret laboratorieafdeling under Odense Universitetshospital. Vi betjener sygehusafdelinger på OUH (Odense

Læs mere

Indtast prøvetypen og vælg den [F12] (valg). Dyrkning (urin - vækst) 1

Indtast prøvetypen og vælg den [F12] (valg). Dyrkning (urin - vækst) 1 Indtast prøvetypen og vælg den [F12] (valg). 1 Indtast prøvenummer og søg prøven med [F8] (udfør søg). 2 Grundoplysninger, registreret i Forside-programmet, står nu i øverste blok, og indtastning af dyrkningssvar

Læs mere

Dyrkning og Resistens

Dyrkning og Resistens Mikrobiologi i LKO Dyrkning og Resistens Per Søgaard og Pia Steinicke LeoPharma Dennis Nielsen tlf 40562569, lægemiddelkonsulent i Region Syddanmark. http://www.mikapnord.dk/vejled ninger/mikrobiologiskdiagnostik-i-almen-praksis-enpraktisk-vejledning.aspx

Læs mere

VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015

VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015 VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015 Klamydia Nielsen, 7 år Klamydia 7 år Feber, mavesmerter og smerter ved vandladning Dårlig trivsel Urinvejsinfektion - definition: Den nuværende

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Therios, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Therios, tabletter 12. januar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Therios, tabletter 0. D.SP.NR 26830 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Therios 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver tablet indeholder: Therios 300 mg : Cefalexin

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder 16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder Marianne Voldstedlund Lisbeth Nørum Pedersen og Kurt Fuursted KMA, Skejby Sygehus Oversigt Indledning 16S PCR til klinisk brug. Generelle betragtninger.

Læs mere

WebReq. Vejledning i rekvirering af mikrobiologiske prøver.

WebReq. Vejledning i rekvirering af mikrobiologiske prøver. Indledning. WebReq Denne vejledning gælder for rekvirering hos Klinisk Mikrobiologisk afdeling på Hvidovre Hospital, Region Hovedstaden. Vejledningen er et uddrag af WebReq brugermanual, Juni 2011. Manualen

Læs mere

Elevvejledning pglo transformation

Elevvejledning pglo transformation Introduktion til transformation Elevvejledning pglo transformation I denne øvelse skal du lære fremgangsmåden ved genetisk transformation. Husk på, at et gen er et stykke DNA, der indeholder informationer

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

MIKAP REGION NORDJYLLAND

MIKAP REGION NORDJYLLAND MIKAP REGION NORDJYLLAND KURSUS KATALOG EFTERÅR 2012 KURSUS A: MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Målgruppe: Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret i praksis.

Læs mere

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis 1. Prøvetagning ved pyodermi... 2 1.1. Hvornår...2 1.2. Hvilke læsioner udtages prøver fra...2 1.3. Hvordan udtages

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Professionsbachelorprojekt, Modul 14 University College Lillebælt. Udarbejdet af Sara Ismail Dallal Studienr.: 32109595, SB511

Professionsbachelorprojekt, Modul 14 University College Lillebælt. Udarbejdet af Sara Ismail Dallal Studienr.: 32109595, SB511 Sammenligning af Agardiffusionsmetoder for Vancomycin, E-test fra Biomerieux og Vancomycintablet fra Rosco, med en valgt Opsætning af Real time PCR, som Golden Standard, ved Detektion af vana, vanb og

Læs mere

Carbapenemase-producerende organismer (CPO)

Carbapenemase-producerende organismer (CPO) Carbapenemase-producerende organismer (CPO) et samarbejde mellem DSKM, FSFH og CEI Mikala Wang Aarhus Universitetshospital Carbapenemaser Enzymer der spalter næsten alle penicilliner, cephalosporiner og

Læs mere

Konkurrence mellem to bakteriearter

Konkurrence mellem to bakteriearter 1 Biologi-forsøg: Populationsbiologi/evolution Konkurrence mellem to bakteriearter Forsøget undersøger, hvordan en ydre miljøfaktor (temperatur) påvirker konkurrencen mellem to forskellige arter. I dette

Læs mere

Alere BinaxNOW. Hurtige urinantigentest til Streptococcus pneumoniae og Legionella KLIK HER FOR AT SE PRODUKTET

Alere BinaxNOW. Hurtige urinantigentest til Streptococcus pneumoniae og Legionella KLIK HER FOR AT SE PRODUKTET Alere BinaxNOW Hurtige urinantigentest til Streptococcus pneumoniae og Legionella KLIK HER FOR AT SE PRODUKTET Alere BinaxNOW S. pneumoniae og Legionella Med Alere BinaxNOW urinantigentest kan sundhedspersonale

Læs mere

MIKAP REGION NORDJYLLAND

MIKAP REGION NORDJYLLAND MIKAP REGION NORDJYLLAND KURSUS KATALOG FORÅR 2012 KURSUS A: MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Målgruppe: Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret i praksis. Kurset

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Buffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens

Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens Seniorforsker Yvonne Agersø Hvad er

Læs mere

Antibiotikaresistens generelt

Antibiotikaresistens generelt Antibiotikaresistens generelt Peter Damborg (dyrlæge, PhD) Lektor ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi Lidt om mig Ansættelser efter uddannelse i 2004 Slagteridyrlæge 2004-2005 Phd studerende 2005-2008

Læs mere

Den gode mikrobiologiske rekvirering

Den gode mikrobiologiske rekvirering Fællesmøde Praktiserende læger 24. november 2015 Efter mødet suppleret med uddrag af Brugerhåndbogen for KMA om selvtagne vaginalpodninger til undersøgelse for Chlamydia trachomatis og gonokokker (på side

Læs mere

Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS

Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS 1 Makroskopisk og mikroskopisk undersøgelse af bakterier Formål: At udføre makroskopiske og mikroskopiske bakterieundersøgelser.

Læs mere

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker

Læs mere

18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural

18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ for Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 g suspension indeholder: Aktive stoffer:

Læs mere

Resistente bakterier

Resistente bakterier Resistente bakterier Udgør fødevarer en væsentlig risiko? Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut BAGGRUND OM MIG SELV Læge, speciallæge i klinisk mikrobiologi Områdechef for bakteriologisk overvågning

Læs mere

Perioderapporter. 1 Introduktion

Perioderapporter. 1 Introduktion Perioderapporter Revideret 25-06-2010 MADS MENU: RAPPORT -> PERIODERAPPORTER (D.3.) 1 Introduktion Perioderapporter giver mulighed for at lave statistikudtræk ud fra nogle helt faste kriterier. Udtrækkene

Læs mere

BD BBL CHROMagar ESBL (Biplate)

BD BBL CHROMagar ESBL (Biplate) BRUGSANVISNING PLADEMEDIER KLAR TIL BRUG PA-257606.02 Rev.: januar 2016 BD BBL CHROMagar ESBL (Biplate) TILSIGTET BRUG BBL CHROMagar ESBL (Biplate) er et selektivt chromogent screeningmedium til isolering

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Lina Cavaco Bjørn Lorenzen Jacob Dyring Jensen

Læs mere

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT Årsrapport: MRSA i Danmark 2011 Indledning Denne rapport beskriver kliniske og mikrobiologiske data samt epidemiologiske oplysninger for danske førstegangstilfælde med MRSA diagnosticeret i 2011. Et førstegangstilfælde

Læs mere

Identifikation af Candida species på kromogene medier

Identifikation af Candida species på kromogene medier Bioanalytikerstuderende Majbritt Bach Rasmussen 2013 Identifikation af Candida species på kromogene medier Studienummer: 15 19 16 I vejleder: Birte Sivebæk Lektor Cand. Scient. K vejleder: Dorte Paulmann

Læs mere

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse

Læs mere

Sporicide Sengeforhæng

Sporicide Sengeforhæng Sporicide Sengeforhæng 42% af traditionelle hospitalssengeforhæng er kontamineret med HAIs Infection Control and Hospital Epidemiology Journal Nov. 20081 Højere mængder af MRSA fundet på forhæng på isolationsstuer

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Urin-analyse ALERE AFINION ACR TEST. Alere Afinion ACR test. Til brug i Afinion AS100 multianalyseinstrument.

Urin-analyse ALERE AFINION ACR TEST. Alere Afinion ACR test. Til brug i Afinion AS100 multianalyseinstrument. Urin-analyse ALERE AFINION ACR TEST Alere Afinion ACR test. Til brug i Afinion AS100 multianalyseinstrument. 1116044 1 Æske Alere 2017 URIN-ANALYSE 1 DKK EKSKL. MOMS Resistensbestemmelse ROSCO DISPENSER

Læs mere