glimt fra Stephanius og Pontanus Saxo-diskussioner sidst i 1620rne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "glimt fra Stephanius og Pontanus Saxo-diskussioner sidst i 1620rne"

Transkript

1 DET STED HOS S AXO DU SPØRGER OM glimt fra Stephanius og Pontanus Saxo-diskussioner sidst i 1620rne Af Karen Skovgaard-Petersen Locus porro, de quo quæris, Saxonis nostri Grammatici glimpses of Stephanius s and Pontanus s philological discussions of Saxo in the late 1620s: In 1645 the Danish historian and philologist Stephanus Johannes Stephanius ( ) was able to publish his critical edition of Saxo Grammaticus s history of Denmark (c. 1200), to which he added a substantial volume of commentaries, the Notæ uberiores in Historiam Danicam Saxonis Grammatici. Stephanius s edition and commentary was first and foremost an impressive achievement by one man and the result of many years work. But he also consulted friends and colleagues about difficult passages in Saxo s text. By its many references to his correspondance with contemporary men of learning the Notæ uberiores bears witness to the wide range of Stephanius s learned network. One of the persons whose name we meet again and again in Stephanius s commentary, is Johannes Pontanus ( ). He was of Dutch-Danish extraction, professor in Harderwijk (the Netherlands), and, since 1618, engaged as royal Danish historiographer at the court of Christian IV. In the 1620s Pontanus was occupied with the task of writing a new history of Denmark covering the period from the earliest times up to 1448, and in this project Saxo s history of Denmark was of course a central text. Stephanius and Pontanus established contact during Stephanius s stay in Leiden Saxo s history was a strong common interest. From this period we have a number of letters from Pontanus to Stephanius unfortunately no letters from Stephanius to Pontanus have survived and here discussions of difficult passages in Saxo s text are a recurrent theme. These philological discussions form the subject of the present article. Read together with the Notæ uberiores and with Pontanus own history of Denmark (published 1631), Pontanus s letters to Stephanius provide us with glimpses of the considerable interpretational and textual problems Stephanius faced when preparing the new edition of Saxo s text. The contact with Pontanus seems to have been an important source of inspiration for Stephanius in his pioneering work on Saxo, including his demonstration of Valerius Maximus influence on Saxo s prose.

2 Indledning I 1645 udsendte Steffen Hansen Stephanius ( ) sin tekstkritiske udgave af Saxos Gesta Danorum og lod den ledsage af en omfattende kommentar til teksten, Notæ uberiores. Både udgave og kommentar var pioner-bedrifter. Stephanius underkastede den omfangsrige tekst et filologisk studium, og hans udgave rummer talrige tekstrettelser i forhold til Christiern Pedersens førsteudgave fra Sine overvejelser over de vanskelige passager fremlagde han af og til i mange detaljer i Notæ uberiores. Saxo-udgivelsen og -kommentaren var en stor enmands-bedrift. Men Stephanius forstod at søge råd hos kolleger i konkrete spørgsmål, og Notæ uberiores bugner af forslag og synspunkter han har modtaget fra kolleger i ind- og udland. Blandt de filologer han ofte nævner, er den kongelige danske historiograf Johannes Pontanus ( ), og det er de to mænds Saxo-diskussioner vi skal kigge nærmere på i det følgende. Stephanius opholdt sig i Leiden i årene , og det var i den periode han lærte Pontanus at kende. 1 Pontanus, der var bosat i Harderwijk i Holland, havde siden 1618 været engageret af Christian IV til at skrive Danmarks historie. Første del af hans store Danmarkshistorie udkom i Amsterdam i Saxos værk var naturligvis helt centralt for Pontanus arbejde med den tidlige danmarkshistorie, og han og Stephanius fandt hinanden i interessen for Saxo. Om de nogensinde mødte hinanden, vides ikke med sikkerhed, men i et af de bevarede breve inviterer Pontanus Stephanius til at tilbringe nogle dage af sommeren 1628 i Harderwijk. Deres venskab kom til at sætte sig en række litterære spor. For Elzevirforlaget udgav Stephanius en lille antologi af tekster om Danmarks historie og samfundsforhold som del af forlagets serie af små beskrivelser af forskellige lande, de såkaldte republikker. Det var muligvis et engagement han fik ved Pontanus mellemkomst, og i hvert fald bidrog Pontanus til projektet ved at tillade Stephanius at trykke et par afsnit fra hans kommende Danmarkshistorie. 2 Da Pontanus i 1631 udsendte sin Danmarkshistorie, optrådte Stephanius som forfatter til et af de talrige æredigte der indleder værket. Digtet, der er skrevet i latinske disticha, begynder med en skildring af en vejfarende der famler sig forvildet frem i nattemørket, men omsider da dagen bryder frem, kan finde sit hjem. På samme måde, fortsætter Stephanius, falder lyset nu, med Pontanus Danmarkshistorie, over fortidens store bedrifter så vi bliver i stand til at se dem i deres rette sammenhæng. 1 Den grundlæggende Stephanius-biografi er Rørdam Rørdam 1891, SIDE 2 AF 18

3 Endelig sørgede Stephanius som sagt selv for i Notæ uberiores at omtale Pontanus filologiske bidrag til fortolkningen af bestemte passager hos Saxo. Interessant nok kan vi følge flere af disse diskussioner i breve som Pontanus skrev til Stephanius sidst i 1620rne da Stephanius var i Leiden. Vi kender en del af dem gennem Pontanus barnebarn Ant. Matthæus udgave fra 1695 af hans korrespondance med lang række lærde rundt omkring i det nordlige Europa. Desværre er der ikke bevaret nogen breve fra Stephanius til Pontanus. Men de bevarede breve den anden vej giver i glimt et indblik i de store fortolkningsmæssige og tekstkritiske udfordringer Stephanius stod over for i sit arbejde med Saxo-udgaven, især når de suppleres med Stephanius Notæ uberiores og Pontanus egen Danmarkshistorie. Et filologisk ridderslag Det ældste brev der er bevaret fra Pontanus til Stephanius, kender vi gennem Stephanius, for det er en af de talrige tekster han lod aftrykke i indledningen til sin Saxo-kommentar. Brevet er dateret 29. juni 1627, så det lå altså atten år tilbage i tiden da Stephanius lod det trykke i I brevet takker Pontanus hjerteligt for en lille bog Stephanius netop har sendt ham. Det drejer sig om et tidligt Saxo-arbejde fra Stephanius hånd, Breves notæ in Saxonem, en række korte tekstkritiske noter og dermed et beskedent forarbejde til de senere Notæ uberiores, 64 sider i oktav-format. 3 I sit takkebrev forklarer Pontanus at han selv havde leget med tanken om at udgive Saxo; han ville i givet fald have forsynet sin udgave med kommentarer og korte resumeer af de enkelte bøger og ladet hver konges navn trykke med majuskler man aner bag disse overvejelser et behov for at lette orienteringen i værket såvel som for at markere kongemagten ideologisk. Men, tilføjer Pontanus, det var svært at finde tid, og nu vil han med glæde overdrage opgaven til Stephanius og lade ham gøre brug af sine egne Saxonoter. 4 Det er let at forestille sig at den 28-årige Stephanius har følt sig opmuntret ved dette ridderslag af den knap 30 år ældre, anerkendte nederlandske filolog og kongelige danske historiograf. Og det er heller ikke svært at forstå at han atten år senere lod denne private anerkendelse offentliggøre i indledningen til Notæ uberiores. På det tidspunkt, i 1645, har Pontanus ord om betydningen af en ny Saxo-udgave haft særlig status, for da stod hans egen monumentale Danmarkshistorie fra 1631 som en værdig efterfølger til Sa- 3 Den lille tekst er dediceret til Daniel Heinsius og Gerardus Vossius. 4 nec defuturi interim simus nostra observata tuis jungere, aut communicare tecum, ut lubet, Stephanius 1645, Notæ uberiores, Prolegomena, 47, brev fra Pontanus til Stephanius. SIDE 3 AF 18

4 xos værk, ovenikøbet en efterfølger der råder bod på nogle af manglerne hos Saxo. Det er sådan Pontanus selv udtrykkelig præsenterer sit værk i dedikationsbrevet til Christian IV. Med andre ord, i Stephanius udgave af Pontanus brev i Notæ uberiores, var det Saxos arvtager der anerkendte at Stephanius var den rette til at forestå en ny udgave af Saxos tekst. Hvad angår Pontanus konkrete ideer til at formidle Saxos tekst, tog Stephanius dem delvis til sig: Kommentarerne fik form af de omfattende Notæ uberiores, og i sin tekstudgave lod han de regerende kongers navne trykke med majuskler som marginalnoter gennem hele værket. Han undlod dog at udarbejde resumeer af de enkelte bøger. I brevet benytter Pontanus også lejligheden til at erklære sig enig med Stephanius i hans diskussion af en bestemt Saxo-passage. I 14. bog (39,8) omtaler Saxo en kong Svend der havde tilbedt Svantevit-statuen på Rügen, hvad der førte til hans ulykkelige død. Der må være tale om Svend Tveskæg, konstaterer Stephanius i sine Breves notæ (s. 62). I det brev han sendte Pontanus sammen med de netop udkomne Breves notæ, må han have gjort Pontanus opmærksom på at Saxo modsiger sig selv, eftersom Saxo tidligere, i 10. bog, har fortalt at Svend Tveskæg døde mæt af dage, opfyldt af sin tro (10,13,2). Pontanus er heller ikke i tvivl om at Saxo sigter til Svend Tveskæg i forbindelse med Svantevit i 14. bog, og han tilslutter sig derfor også stadig i brevet til Stephanius fra 1627 at der er en mærkelig selvmodsigelse i Saxos tekst. Men han blev åbenbart ved med at gruble over problemet. I 1631 lancerede han ovenikøbet en løsning i selve sin Danmarkshistorie: Der skal rettes i Saxos tekst, foreslår han, så der i passagen i 14. bog i stedet for at Svend døde en ulykkelig død kommer til at stå at han kom til at tilbringe en ulykkelig tid i fængsel. Så fejlen skyldes en senere afskriver, erklærer Pontanus, ovenikøbet i en højstemt direkte henvendelse til Saxo: Men hvad mener du med ulykkelig død Saxo? Du har jo allerede, som jeg også har nævnt tidligere, fortalt at han døde som en træt mand, plaget af alderens genvordigheder [ ] Det er dog ikke din fejl, du store mand, men snarere en afskrivers, og med en lille omskrivning fjerner vi enhver modsigelse ved at læse ulykkeligt fængsel. 5 5 At quomodo infelici nece Saxo? qui jam ante, quomodo monuimus, eundem hunc Suenonem retulisti, senilis animæ laboribus fessum [...] decessisse? Sed non tuum hoc, vir maxime, vitium, sed librarij potius, leviterque rescribimus omnemque contradictionem tollimus legendo, infelici carcere, Pontanus 1631, 802. SIDE 4 AF 18

5 Dette synspunkt, tilføjer Pontanus, deles af min begavede, unge ven Stephanius, der netop er rejst fra universitetet i Leiden for at blive professor i veltalenhed ved Sorø Akademi. 6 Man må medgive Pontanus at det er en beskeden rettelse, fra nece til carcere. Og at Stephanius virkelig var enig, tilkendegav han senere i sin Saxoudgave og den tilhørende kommentar. I teksten skriver han nemlig carcere (s. 321) og forklarer herom i Notæ uberiores: sådan mener jeg der skal læses her, i stedet for nece. For han [Svend] blev to gange taget til fange af slaverne og spærret inde i et mørkt fængsel, som Saxo tidligere nævner. Men at hans død og livsafslutning ikke var så ulykkelig endda, fortæller Saxo så udmærket om i 10. bog. 7 Om det var Pontanus eller Stephanius der var ophavsmand til denne rettelse, er ikke til at sige. Deres formuleringer i henholdsvis Danmarkshistorien og Notæ uberiores tyder på at de begge gerne tog æren. Ironisk nok er den tilgrundliggende tolkning af Saxo-passagen i 14. bog siden blevet forladt, og tekstrettelsen dermed gjort overflødig. Den Svend hvis tilbedelse af Svantevit Saxo omtaler i 14. bog, er nemlig, som det fx fremgår af den nyeste udgave af Saxo (2005), slet ikke Svend Tveskæg, men Svend Grathe ( ). Og dermed er der ingen selvmodsigelse og ingen grund til at rette i teksten udgaven såvel som næsten alle senere udgaver skriver nece. Som foreslået i Müller & Velschows kommentar, har det sikkert været antydningen af hedenskab Svends tilbedelse og gave til Svantevit der har fået Stephanius (og altså Pontanus) til at identificere den omtalte Svend i Saxos 14. bog med Svend Tveskæg. 8 Valerius Maximus Pontanus holdt sit løfte om at delagtiggøre Stephanius i sine Saxoobservationer. Et halvt år efter, i et brev dateret 1. februar 1628, præsenterede han sin ven for en vigtig opdagelse: Du skal være opmærksom på, siger han, at der ikke er nogen af de klassiske historikere som Saxo har kendt bedre end Valerius Maximus, ingen som han har søgt at lægge sig tættere op 6 quod & visum felicis ingenij juveni amico haud e multis nostro Stephano Joh. Stephanio, jam nuper ex athenæo Lugdunensi Batavorum ad Eloquentiæ professionem in academiam Regiam Soranam honorifice evocato, Pontanus 1631, Sic legendum duxi, pro nece. Nam bis à Sclavis captus, & tenebris carceralibus inclusus fuit, ut Saxo superius loquitur. Mortem vero ejus & vitæ finem non adeo infelicem fuisse, Saxo disertis tradit verbis Libro X, Stephanius 1645, Notæ uberiores, Stephanius carcere optræder i Klotz Saxoudgave (1771), som da også if. titelbladet følger Stephanius tekst, jf. Müller & Velschow , kommentar ad loc SIDE 5 AF 18

6 ad eller hvis prægnante formuleringer han hellere har villet efterligne. 9 Og for at give Stephanius et indtryk af hvordan Saxo har imiteret Valerius, anfører Pontanus nu fire tydelige paralleller og antyder at han har flere på lager. Erkendelsen af Valerius indflydelse på Saxos fremstilling er en milepæl i Saxo-forskningen. Forholdet blev for første gang omfattende dokumenteret af Stephanius i Notæ uberiores. Dette brev fra Pontanus kunne imidlertid tyde på at Stephanius oprindelig havde fået ideen fra Pontanus. Men det er nu ikke sikkert det forholder sig sådan. Tre år senere, i 1631, skrev Pontanus nemlig igen til Stephanius om Valerius. Sagen var at han nu var blevet opfordret af bogtrykkeren Janssonius i Amsterdam til at forestå en ny udgave af Valerius Maximus. Og Pontanus havde, fortæller han, påtaget sig opgaven fordi han tidligere havde studeret nogle Valerius-håndskrifter i Cambridge og havde gode noter herfra. Så fortsætter han: Og jeg husker at jeg fortalte dig (eller rettere, skrev til dig) da du var i Leiden, at Saxo Grammaticus var særlig glad for Valerius sprog og pointerede formuleringer, og at han også selv har overtaget dem rundt omkring i sin egen historie. Og da jeg så havde givet dig et par eksempler, replicerede du straks ved at præsentere mig for en hel en bunke af den slags steder, som du med stor omhu havde samlet sammen. Men nu er papiret du gav mig, blevet væk selv om jeg har ledt længe efter det sikkert gemt alt for godt af vejen. Hvis du kunne sende mig en ny afskrift af listen, skal jeg nok sørge for at den bliver vist frem på rette sted, eller i hvert fald skal jeg passe bedre på den. 10 Denne beskrivelse af forløbet kunne tyde på at Stephanius allerede før Pontanus fortalte ham det, var ganske klar over at der var bunker af Valerius Maximus-paralleller hos Saxo. Men det må afhænge af fortolkningen af ex- 9 Passagen lyder i sin helhed: Placuerunt vero præter cetera, quæ simul transmisisti, Paralipomena tua ad Notas superiori anno in Saxonem Grammaticum a te editas. Quibus ut juvem præclarum hoc tuum studium conatumque in restituendo ac illustrando optimo eo scriptore velim te addere vel potius attendere inter veteres historicos vix alium esse, qui illi familiarior fuerit, quemque magis exprimere, & cujus argutias ipsaque verba libentius æmulari studuerit, quam Valerii Maximi. Hoc ut certo tibi constet, & veluti ex tripode allatum habeas, ecce tria quatuorve hisce in gustum quasi subjecta, brev fra Pontanus til Stephanius, ed. Matthaeus 1695, nr. 163, Et memini, cum Leidæ esses monitum te per me vel literas meas præcipue Saxonem nostrum Grammaticum dictionem Valerii ejusque adamasse fere argutias, ac passim in historia etiam sua expressisse, & hoc cum uno alteroque adducto loco tibi cum ostendissem, mihi extemplo tu acervum propemodum talium accurate collectum refudisti. Eam schedam, qua illa tua continebantur, diu quæsitam reperire nequii, nimis, ut existimo, probe abditam asservatamque. Interim si ad me noviter descriptam hac occasione remiseris, faciam ut suo loco & oportune exhibeatur, aut saltem ut probius a me deinceps servetur, brev fra Pontanus til Stephanius, ed. Matthaeus 1695, nr. 141, SIDE 6 AF 18

7 templo, straks, om vi forestiller os at Stephanius som umiddelbart svar på Pontanus fremdragelse af fire Valerius-steder var i stand til at præsentere ham for en længere liste, eller om han ansporet af Pontanus gik hjem og læste på sagen, og så kort efter vendte tilbage med sin liste. 11 Listen kender vi i dag, for den er aftrykt sammen med det citerede brev fra 1631 i den udgave af Pontanus breve som hans barnebarn udsendte i Som lovet har Pontanus altså øjensynligt passet bedre på Valerius Maximus-listen i anden omgang og opbevaret den sammen med kladderne til sine breve, og det har derfor ligget lige for at medtage den i udgaven af hans breve i Listen omfatter femten Valerius-lån hos Saxo, som alle, med en enkelt undtagelse, optræder i den betydelig længere liste over Saxos Valerius-lån som Stephanius bringer i indledningen til sine Notæ uberiores s Det er naturligvis ikke afgørende om det var Stephanius eller Pontanus der først erkendte Valerius betydning for Saxo. Det er under alle omstændigheder Stephanius fortjeneste at have studeret og dokumenteret forholdet så grundigt i Notæ uberiores. Udviklingen fra de femten paralleller han gav Pontanus i 1628, til den lange liste i Notæ uberiores tyder afgjort på at det først var i årene der fulgte, at han for alvor fik samlet sine mange Valeriusinspirerede passager hos Saxo. Men kontakten med Pontanus, som altså selv var i gang med at forberede en ny Valerius Maximus-udgave, har under alle omstændigheder været befordrende for Stephanius banebrydende studier af forholdet mellem Saxo og Valerius Maximus. Pontanus Valerius Maximusudgave udkom kort efter, i Hvem der end var først, er det jo sandsynligt at Pontanus har kunnet gøre Stephanius opmærksom på konkrete Valerius Maximus-lån. Det gælder formodentlig den sidste af de Saxo-passager Pontanus trækker frem i det ovennævnte brev fra 1628: Post hæc Daniæ status variis rerum casibus fluctuatus est (Herefter fulgte en omtumlet periode hvor situtationen i Danmark svingede frem og tilbage, 11,1,1). Pontanus foreslår at denne sætning har et forlæg i 9. bog, kap. 8 hos Valerius Maximus: Ita exiguo momento maximus rei casus fluctuatus est, utrum captus an victor &c. (Udfaldet af denne helt afgørende begivenhed, om han blev fange eller sejrherre..., afhang således af en ganske lille omstændighed) H.F. Rørdam berører spørgsmålet i sin Stephaniusbiografi, men lader det også stå åbent, jf. Rørdam 1891, Valerii Maximi Dictorum factorumque memorabilium libri 9. ex museo I. Isaci Pontani, Amsterdam: Janssonius, Denne udgave findes ikke på Det Kongelige Bibliotek, og det har desværre ikke været muligt for mig at nå at se på den i forbindelse med denne artikel. 13 Der er små uoverensstemmelser mellem Pontanus ordlyd og moderne udgaver, hvori det hedder: itaque exiguo momento maximae rei casus fluctuatus est, utrum interfector an captiuus Scipionis Syphax fieret (Valerius Maximus 9,8,1). SIDE 7 AF 18

8 Han peger på at læsemåden fluctuatus est findes i de engelske Valerius Maximus-håndskrifter han har studeret, mens de gængse, trykte Valeriusudgaver læser fluctuavit. Og tilsvarende henviser Stephanius i Notæ uberiores til Valerius Maximus-håndskrifter i sin kommentar til denne Saxosætning: sådan som næsten alle håndskrifter læser; ikke, som det almindeligvis findes i trykte udgaver, fluctuavit. 14 Formuleringen tyder på at han har konsulteret flere håndskrifter end de to han kender gennem Pontanus og det er da også en af Stephanius fortjenester i studiet af Saxo og Valerius at han ikke nøjedes med trykte udgaver af Valerius Maximus men også inddrog ældre håndskrifter. Kontakten med Pontanus må dog have været en tidlig inspiration. Saxos ord om denne omtumlede periode for Danmark det er begyndelsen af Sven Estridssøns regering får i øvrigt Pontanus til, som et lidt overraskende hjertesuk, at trække en parallel til den aktuelle situation i begyndelsen af 1628 da Jylland var besat af kejserlige tropper: For at dette sidste sted ikke skal være et varsel om vor nuværende situation, hvor dette engang så blomstrende rige igen er i en ulykkeligt og ustabil situation, beder jeg Gud om at vende varslet til det bedre og styrke og gavne kongen og riget og bringe alt tilbage i den gamle tilstand. 15 Så mange lærde mænds uenighed Et par måneder efter, først på efteråret 1628, tog Pontanus endnu et dunkelt sted hos Saxo op til diskussion i et brev til Stephanius. Brevet er skrevet i Amsterdam, og Pontanus takker først hjerteligt for et brev han netop har modtaget fra Stephanius, som helt får ham til at glemme byens larm og spektakel. 16 Den vanskelige passage han her behandler, har Stephanius tilsyneladende spurgt ham om i et tidligere brev. Det drejer sig om blot fire ord: & nostras prospice chelas, der indgår i den poetiske dyst mellem de to helte hos Kong Rolf ved hoffet i Lejre, Bjarke og Hjalte. Netop disse ord kommer fra en lille replik lagt i munden på Rut, Kong Rolfs søster. Hun svarer på Bjarkes spørgsmål om hvor den mægtige gud Odin befinder sig, her først citeret efter udgaven 2005 og i Peter Zeebergs oversættelse: 14 prout omnes fere MS codices legunt; non, ut vulgo editur, fluctuavit, Stephanius, 1645, Notæ uberiores, Qui postremus locus, ne omen sit præsentis status, quo nunc quoque miserum in modum fluctuatur idem florentissimum olim regnum, Deum ter Opt. Max. rogamus, ut omen in melius vertat, ac regem regnumque firmet, prosperet, tum & veterem in statum omnia reponat, brev fra Pontanus til Stephanius, ed. Matthaeus 1695, nr. 163, Brev fra Pontanus til Stephanius, ed. Matthaeus 1695, nr. 41, , dat. Amsterdam 20. september SIDE 8 AF 18

9 Ad hec Ruta: Adde oculum propius et nostras perspice 17 chelas, Ante sacraturus uictrici lumina signo, si uis presentem tuto cognoscere Martem. (Rut svarede: Kom herhen og læg øjnene til, se under min albue Først må du dog velsigne dit syn med tegnet for sejren - så kan du trygt se ud og møde den mægtige krigsgud.) Her er de problematiske ord altså oversat: se under min albue, idet det græske chele kløer, arme opfattes som albue. Hvordan det skal forstås, skal vi vende tilbage til. Stephanius havde allerede taget de fire ord op til diskussion i sine Breves notæ fra Her havde han imidlertid slået sig til tåls med at citere den nederlandske filolog Daniel Heinsius forklaring: Chelae må opfattes som skorpion-sakse der er i stand til at knuse alt. Vores chele er Ruts dunkle billede på den interne strid der plagede den danske side, og som Bjarke først måtte ordne før han kunne gøre sig håb om at besejre svenskerne. Helt tilfreds med Heinsius forslag har Stephanius dog ikke været, og bl.a. har han altså spurgt Pontanus til råds. I sit svar tager Pontanus fat i en beslægtet betydning af chele, nemlig kløerne i stjernetegnet Skorpionen. I den betydning bruges det sjældne ord nemlig af Lucan i en passage, som han mener at Saxo må have haft i tankerne (1, 659ff). Det er en anråbelse af krigsguden Mars hvis særlige stjernetegn var Skorpionen, og sådan skal Saxo også læses, forklarer Pontanus. Pointen i Pontanus læsning ligger imidlertid i ordene propius og nostras: Det er vores Mars, den hjemlige krigsgud, hun vil have Bjarke til at påkalde, ikke Odin, som nemlig gennem sit tempel i Uppsala havde et særligt svensk tilhørsforhold. Hun så at sige irettesætter Bjarke der havde spurgt efter Odin. Det kan diskuteres om der er belæg for at Odin betragtes som en særlig svensk gud i Saxos fremstilling. Men på denne præmis giver tolkningen mening. At Pontanus så i øvrigt ser ud til at mene at Hjalte er svensk og dermed Bjarkes modstander, er en ret graverende misforståelse af hele episoden, men det er ikke afgørende i denne sammenhæng. Pontanus var da tydeligvis også selv ganske tilfreds med sin tolkning. Men det lykkedes ham heller ikke i dette spørgsmål at overbevise Stephanius hvad man kan forvisse sig om ved at læse den usædvanligt lange kommentar han knyttede til disse fire ord i sine Notæ uberiores (s ). Denne dunkle passage har plaget ham længe, indleder han, og han har fore- 17 Læsemåden perspice i stedet for prospice skyldes M.Cl. Gertz, jf. ndf. SIDE 9 AF 18

10 lagt den for en række lærde mænd i Nederlandene og andetsteds, som har givet forskellige forslag. Herefter citerer Stephanius først Daniel Heinsius forklaring, som han allerede havde gjort det i sine Breves notæ. Den store Gerardus Vossius er imidlertid af en anden mening, fortsætter Stephanius og citerer Vossius, noget søgte, forslag om at tolke chele skaldyrs-kløer som en metafor for menneskelige øjenlåg. Rut opfordrer simpelt hen, mener Vossius, Bjarke til at gå hen til hende og se hende i øjnene. Fra Vossius går Stephanius over til Pontanus, den fremragende filolog og uovertrufne historieskriver, fra hvem han citerer hele den del af det ovenfornævnte brev der handler om de fire kryptiske ord. Det lader han følge af den forklaring han har fået af Caspar Barthius, en af vor tids største polyhistorer, som følger et andet spor, nemlig Ruts henvisning i næste vers til tegnet for sejren (victrici signo): det er korsets tegn, eller måske et andet tegn, Rut viser med sine arme, og hun vil have Bjarke til at gøre samme tegn når han skal stå over for dæmonen (hvormed Barthius vel sigter til Odin). Næste i rækken af rådspurgte er Ole Worm, og igen må læseren indstille sig på en ny tankegang. Efter en lang argumentationsrække konkluderer Worm at når Bjarke spørger Rut om Odin er på vej, er det fordi han er såret og ved han skal dø, og Odin var den der fragtede faldne stormænd fra slagmarken til de dødes verden. Og Rut svarer så at Odin ikke kan ses af dødelige men at hun med sine særlige evner er i stand til at se ham i den skål hun holder og chele, har Worm forklaret, kan netop også have betydningen en beholder. Og lad mig så, fortsætter Stephanius, supplere med det forslag min nu afdøde gamle lærer Johannes Alanus, professor i græsk ved Københavns Universitet, fremsatte: Chele betegner det redskab hvormed man førte offerdyr fra det ene sted til det andet. Endelig må så den lærde islænding Arngrimur Jonsson nævnes. Hans forslag også citeret direkte går ud på at chele går på Odins parcer eller med en norrøn betegnelse, valkyrier, skæbnegudinder. At Saxo har valgt ordet chele kunne så dels forklares med en vis lydlig lighed, dels med en metaforisk forbindelse mellem skorpionernes dødbringende greb og de ubønhørlige skæbnegudinder. Hvad skal man stille op med så mange lærde mænds uenighed?, spørger Stephanius nu. Hans svar er selv at fremsætte endnu en teori, som dog er i slægt med Ole Worms. Med udgangspunkt i chele i betydningen arme foreslår han at der er tale om en magisk rite, kendt fra nordiske egne, hvorved Rut vil overføre sin synske kraft til Bjarke ved at bede ham bag hendes ryg kigge frem gennem det hulrum hendes bøjede arme danner med kroppen. Bjarke har jo spurgt Rut om hun ser Odin, og hun vil overføre sin evne til at se krigsguden til Bjarke, hvad der ellers ikke er almindelige dødelige forundt. Stephanius foreslår videre at Bjarke ønsker at se krigsguden for at SIDE 10 AF 18

11 kæmpe mod ham, fordi han støttede svenskerne og hvis han blev nedlagt, ville sejren være danskernes altså forsåvidt samme tanke som Pontanus om at Odin støttede den svenske side. Den tolkning har Stephanius ovenikøbet haft lejlighed til at forelægge for den islandske biskop Brynjolfur Sveinsson, og som en afsluttende trumf kan han citere Brynjolfurs beundrende anerkendelse: Passagen her har de lærdeste og mest skarpsindige mænd forgæves sloges med. Nu har du, såvidt jeg ved som den første, fundet løsningen sådan begynder Brynjolfur, som så uddyber sit synspunkt. Og hermed slutter Stephanius lange note. Det bør tilføjes at senere Saxo-forskning har sluttet op om Stephanius. I deres store Saxo-kommentar ( ) vier Müller & Velschow disse fire ord næsten ligeså meget opmærksomhed som Stephanius og det viser sig stort set at være en parafrase af Stephanius lange note. Müller & Velschow ender med at konkludere at Stephanius og Brynjolfurs løsning nok er den rigtige. Samme tolkning må også ligge bag Gertz tekstrettelse fra udgavens lidt vanskelige prospicere, se frem (efter noget), se noget på afstand, til perspicere, se igennem. Det er denne forståelse der henvises til i Franz Blatts Saxo-ordbog og den der ligger bag Peter Zeebergs oversættelse: se under min albue. 18 Det er imidlertid ikke så meget tolkningen som selve den livlige diskussion der her skal fremhæves. For det første giver den jo et indblik i de store fortolkningsmæssige udfordringer Saxo-teksten stillede det 17. århundredes lærde overfor. At forståelsen af Saxo kræver kendskab til såvel klassisk litteratur og leksikografi som nordisk kulturhistorie, er en væsentlig indsigt som Stephanius har en stor del af æren for. For det andet er det værd at notere at Stephanius ikke alene henvendte sig til mange af tidens store filologer med sit Saxo-problem, men også modtog lange og omhyggeligt argumenterede tolkningsforslag fra dem. Der er bestemt et element af show-off fra Stephanius side han er ikke ked af at vise sine lærde forbindelser frem. Men det interessante er at disse europæiske lærde tager Saxo alvorligt, at de finder det værd at diskutere filologiske og tolkningsmæssige aspekter af Saxos tekst. Vi er så vant til at understrege hvordan man i det perifære Skandinavien i disse århundreder bestræbte sig for at markere det europæiske tilhørsforhold. At anstrengelserne bar frugt, er denne diskussion faktisk et udmærket udtryk for. Saxo og nordisk kulturhistorie var en del af den fælleseuropæiske fortid. Endelig fortjener selve Stephanius fremstillingsform opmærksomhed. Vi så at han simpelt hen citerer det brev som Pontanus sendte ham fra Amsterdam om de besværlige fire ord. Og tilsvarende må vi gå ud fra at alle de an- 18 Jf. også Davidson & Fisher , vol. II (Commentary), 50. SIDE 11 AF 18

12 dre lærde kolleger meddelte Stephanius deres tolkningsforslag i brev-form. Med andre ord, lange passager i de breve de skrev til ham, dukker op på siderne i den trykte Saxo-kommentar. Det der i første omgang var henvendt til Stephanius, endte med at få et ukendt antal læsere i sam- og eftertid da Stephanius lod det indgå i Saxo-kommentaren. Det er en karakteristisk mekanisme i tidens lærde kommunikation: Tekster og tolkninger blev diskuteret i breve såvel som i trykte værker kommentarer, historiske fremstillinger etc. og de flød ubesværet fra håndskrevne breve til udgivne værker, fra en snæver kreds til en bred offentlighed. Et temmelig fejlfuldt sted Mens det lykkedes Stephanius i chele-sagen at formulere en løsning som har vundet bifald blandt senere fortolkere, måtte han i det følgende spørgsmål slå sig til tåls med at gøre opmærksom på et problem uden at kunne finde en løsning. Og Saxo-filologer har da også siden hen bakset med det. Stephanius må have henvendt sig til Pontanus herom i foråret I maj 1629 svarede Pontanus: Det sted du spørger om hos Saxo, i 9. bog om Regner Lodbrogs søn Ubbe. er ganske rigtigt temmelig fejlfuldt. 19 Det drejer sig om den passage der i 1514-udgaven har følgende ordlyd: At ille immensa vi extricatis recisisque catenis: inditos sibi nexus disiicere ac lacerare adorsus: nullis obitum modis effugere potuit Og i 2005-udgavens tekst lyder den med oversættelse (9,4,28): At ille immensa ui extricatis recisisque catenis inditos sibi nexus disiicere ac lacerare adorsus nullis obiectum modis effugere potuit. (Men med en vældig kraftanstrengelse sprængte han sine lænker. Og dog: selv om han flåede alle de bånd de lagde på ham, fra hinanden, kunne han ikke på nogen mulig måde undslippe nye lænker.) Der er flere tekst-problemer i passagen, men vi skal nøjes med at kigge på det som Stephanius og Pontanus diskuterede. Det ser nemlig mærkeligt ud at Ubbe if teksten ikke kunne undgå døden, når vi siden hører om hans befrielse og forsoning med faderen. Pontanus forslag går ud på simpelt hen at slette ordet obitum (død), så der blot står at Ubbe ikke var i stand til flygte. Alternativt foreslår han at erstatte nullis obitum modis effugere potuit (at han ikke på nogen mulig måde kunne undslippe døden), med nullis abitum modis effingere potuit (at han ikke på nogen mulig måde 19 Locus porro, de quo quæris,saxonis nostri Grammatici, quique est lib. 9 de Ubbone Regneri Lodbrogi filio his verbis... eum recte animadvertisti nonnihil mendosum..., brev fra Pontanus til Stephanius, ed. Matthaeus 1695, nr. 78, s , dat. Amsterdam 17. maj SIDE 12 AF 18

13 kunne finde på en måde at slippe væk på). Til støtte for den første løsning anfører han at Vedel i sin oversættelse også blot springer obitum over. Den sidste løsning, altså at skrive abitum i stedet for obitum, havde Stephanius faktisk allerede selv foreslået i sine Breves notæ, hvor han åbenbart er ganske klar over problemet og resigneret skriver: læs abitum eller et eller andet andet (lege abitum aut quid aliud, s. 46). Han tager ikke den nødvendige konsekvens og retter sætningens verbum sådan som Pontanus. Men sidenhen fandt Stephanius begge løsninger for dristige. I sin udgave fra 1645 valgte han på dette punkt blot at følge 1514-udgavens ordlyd, 20 og i Notæ uberiores gav han passagen følgende opgivende kommentar med på vejen: Disse ord er i direkte modstrid med historien selv. For vi hører intetsteds at Ubbe blev dræbt af sin far, derimod at han snart efter blev forsonet med ham. De følgende ord antyder dog at Ubbe blev straffet for at have startet et oprør. Et gammelt håndskrift havde i margin tilskrevet: Vix ullis obicum nodis constringi potuit (Han kunne næsten ikke holdes fast med nogen bånd). Men det er nu en alt for dristig rettelse, selv om den bestemt ikke afviger fra Saxos tankegang. Jeg mener ikke at man skal prøve at lappe overilet på dette aldeles korrupte sted ikke før jeg er blevet overbevist om noget bedre og mere sikkert. 21 Heller ikke hos senere Saxo-udgivere vandt Pontanus og Vedels gordiske løsning gehør, altså simpelt hen at udelade obitum. Men en række andre tekstrettelser er blevet foreslået. I Müller & Velschows udgave (1839) er obitum, død, fastholdt i teksten, mens obicem i betydningen fængsel er foreslået i den ledsagende kommentar, øjensynlig inspireret af Stephanius omtale af marginalnoten i det gamle håndskrift. I 2005-udgaven har Karsten Friis-Jensen lanceret obiectum med underforstået nexuum, pålæggelse af lænker. Begge disse løsninger betyder at det ikke bliver døden, men kun nye lænker Ubbe ikke kunne undslippe. 20 Stephanius har foretaget en anden ændring i sætningen i forhold til 1514-udgaven og skrevet rescissisque for recisisque, jf. Stephanius 1645, Hæc sane verba ipsi Historiæ nimium refragantur. Nam Ubbo nuspiam à patre interfectus, sed mox patri reconciliatus dicitur. Sequentia tamen innuunt poenam subijsse Vbbonem motæ seditionis...vetus Codex in margine ascriptum habebat: Vix ullis obicum nodis constringi potuit. Sed hæc nimis audax emendatio; licet à mente Saxonis nihil abscedat. Ego locum hunc corruptissimum haud temere emendandum duxi, donec meliora certioraque edoctus essem, Stephanius 1645, Notæ uberiores, 191. Hvad det er for et gammelt håndskrift der if. Stephanius har den alternative ordlyd i margin, har ikke kunnet opklares. SIDE 13 AF 18

14 Kong Skjolds love anno 1629 Senere samme år, 1629, diskuterede Pontanus og Stephanius endnu en Saxo-passage. I dette tilfælde var de ganske enige også om at Vedel havde misforstået Saxo. Det drejer sig om Kong Skjold, om hvem Saxo, i Peter Zeebergs oversættelse, fortæller at han var den første der ved lov gjorde det muligt at tilbagekalde frigivelser af trælle (jf. note 23). Pontanus forståelse afviger lidt herfra, idet han ser ud til at mene at Skjold helt afskaffede muligheden for at frigive slaver. Vedel, derimod, havde en helt anderledes tolkning, nemlig at Kong Skjold skænkede alle slaver friheden: Hand gaff alle Trælle effter Louen frihed. Stephanius må have spurgt Pontanus om ikke han var enig med ham i at Vedel tog fejl og herpå svarede Pontanus i oktober 1629: Du har helt ret i, kære Stephanius, at rescindarum legem tulit betyder at Kong Skjold fjernede og afskaffede skikken med at frigive slaver. Han befæstede den ikke, sådan som den gode Vedel har opfattet det. 22 Ikke overraskende drøfter Stephanius også passagen i sine Notæ uberiores, ganske vist uden at omtale Vedel, i hvert fald ikke med navn. Men han tager afstand fra en ellers lærd mand der hævder at sætningen skulle betyde at Skjold indførte en lov om frigivelse af slaver, og det er vel Vedels oversættelse han her sigter til. Heller ikke Pontanus nævnes af Stephanius, men hans fortolkning af passagen stemmer, i hvert fald delvis, jf. ndf., overens med den Pontanus formulerer i den ovenfor citerede passage. I forhold til Pontanus brev er det værd at notere at Stephanius nu, i 1645, har fundet en tydelig Valerius Maximus-parallel. Det er et yderligere tegn på at det afgørende gennembrud i Stephanius forståelse af Valerius betydning for Saxo kom i kølvandet på hans og Pontanus første erkendelse i af Valerius-Saxoforholdet. Det er dog lidt uklart om han mener at Skjold kun indførte tilbagekaldelser af frigivelser, eller om han afskaffede frigivelser i det hele taget. Indledningsvis formulerer han sig som om det kun drejede sig om muligheden for at tilbagekalde frigivelser. Men i slutningen af noten anlægger han et noget overraskende kronologisk perspektiv, og her betoner han at med Skjolds lov umuliggjordes frigivelser for al fremtid. Saxo-passagen lyder i sin helhed: Han var den første der ved lov gjorde det muligt at tilbagekalde frigivelser af trælle. En træl som han havde skænket friheden, havde for- 22 Recte judicas, mi Stephani, Rescindendarum legem tulit, id est sustulit & abrogavit manumittendi servitia morem Rex Scioldus, non stabilivit, ut perperam interpretatus est Vellejus noster, brev fra Pontanus til Stephanius, ed. Matthaeus 1695, nr. 133, , dat. Harderwijk, 23 oktober (I Saxo-citatet, som det er trykt i Pontanus-brevet, er ordet manumissionum, frigivelse, ikke kommet med). SIDE 14 AF 18

15 søgt at snigmyrde ham, og han lod straffen blive hård, som om denne ene mands forbrydelse med rimelighed skulle gå ud over alle frigivne. 23 Hvad Saxo her fortæller, forklarer Stephanius, er at en frigiven slave der havde forsøgt at snigmyrde Skjold, ikke blot selv blev dømt til evig trældom, men samme straf tilfaldt alle frigivne så enhver frigivelse i fremtiden blev fuldstændig sløjfet. 24 Stephanius lægger altså vægt på at straffen kom til at gælde ud i en uspecificeret eftertid. Det ligger der nu ikke nødvendigvis i Saxos formulering. Vi finder imidlertid samme betoning hos Pontanus, men stærkere og nærmest kritisk over for det dystre fremtidsperspektiv han mener at se hos Saxo: Men når Saxo så tilføjer at ved den lov blev ethvert håb om at opnå friheden for al fremtid skåret væk og fjernet ved rødderne, så mener jeg ikke at det gælder i dag. Hvis jeg ikke tager fejl, har også adelige ret til at give deres bønder eller coloni friheden når de ønsker det eller de kan betale, selv om jeg er klar over at der også er nogle som kaldes Vrillinger og vry bunder, og ligeledes Kongens bunder, som ikke behøver købe deres frihed. 25 Det er sådan set en gådefuld betragtning. Ikke alene er det svært at forstå at Pontanus mener at Saxo udtrykker sig så stærkt om afskaffelsen af frigivelse ud i al fremtid, for det er der som nævnt næppe belæg for. Men selv hvis man accepterer at lovens ubønhørlige langtidsvirkning kan læses ud af Saxos tekst, er det overraskende at Pontanus tager passagen alvorligt som et udsagn om trælles vilkår i Danmark et udsagn som han derfor finder det påkrævet at imødegå eftersom det efter hans mening ikke passer på hans tid. For i Pontanus store Danmarkshistorie, som han sad og skrev på i disse år, finder vi bestemt ikke den store tillid til troværdigheden af Saxos ældste 23 Primus rescindendarum manumissionum legem edidit. Serui, quem libertate donauerat, clandestinis insidiis petitus acrem poenam exegit, tanquam in omnium libertorum poenam unius crimen redundare par esset, 1, 3, Denne del af Stephanius kommentar lyder: Exsertis enim verbis dicit Saxo, ob insidias, quas servus, antea libertate donatus, Skioldo Regi struxerat, perpetuæ servitutis poenam non solum ipsi esse irrogatam, sed etiam unius crimine in omnes libertos eandem redundasse, adeo, ut in posterum omnis libertatis donatio penitus aboleretur. Ita crimen unius, multorum sæpe est poena, Stephanius 1645, Notæ uberiores, Sed quod addit deinde Saxo ea lege toti etiam servorum posteritati omnem libertatis deinceps consequendæ spem radicitus succisam atque sublatam id hodie nequaquam obtinere existimo, & ni fallor etiam nobilibus jus & fas accepto pretio suos populares sive colonos, ubi id expetunt, aut solvendo sunt, libertate donare, quanquam & esse quosdam scio, qui Vrilingen, & vry bunder, item Kongens bunder appellantur, quique libertatem mercari necesse non habent, brev fra Pontanus til Stephanius, ed. Matthaeus 1695, nr. 133, , dat. Harderwijk, dat. 23. okt SIDE 15 AF 18

16 historie, tværtimod er det Pontanus om at gøre at markere sin kritiske skepsis. Men her i brevet trækker han ubesværet en linje fra Skjold til dagens Danmark. Vi må nøjes med at konstatere at Pontanus i sine breve tillader sig at lade associationerne til samtiden flyde frit, sådan som vi også så det ovenfor i den pessimistiske parallel mellem Saxos konstatering af den ustabile situation i Danmark i begyndelsen af Sven Estridssøns regering og Jyllands besættelse i At trække tråde til aktuelle forhold har da formodentlig ligget så meget mere lige for, som tidens private breve typisk også fungerede som nyhedsformidling og indeholdt seneste nyt om politik og andre begivenheder af almen interesse. Netop dette brev slutter Pontanus således med at underrette Stephanius der jo stadig var i Leiden om triste nyheder fra Danmark. Pesten hærger så voldsomt at alle adelsfolk er rejst fra København og har søgt tilflugt på landet. Og det smukke Kronborg, som Frederik II havde brugt så store ressourcer på at opbygge over adskillige år, er nu, på tre dage, brændt ned. Det er den store brand der hærgede Kronborg i september 1629, Pontanus her beretter om. I øvrigt nævner han mærkeligt nok ikke denne katastrofe i den ganske udførlige omtale han giver slottet i sin Danmarkshistorie to år senere. Her udtrykker han blot sin beundring for det solide bygningsværk (s. 727) måske i lyset af at Christian IV allerede i fik påbegyndt en genopbygning af det prestigiøse slot. 26 Stephanius posthume taksigelse I samme brev tager Pontanus endnu en Saxo-passage op til diskussion, igen på forespørgsel fra Stephanius. Det drejer sig om en af de poetiske passager i Saxos første bog, nemlig Haddings klage over det begivenhedsløse liv han er kommet til at føre efter mange års krige og kampe. Her siger Hadding (1,8,18): Tristia sunt iuga uastitasque Pectoribus truciora fisis (Triste og grå må de øde åse være for helte med barske hjerter -) Pontanus udlægger passagen således: Jeg mener, siger han, at det må forstås sådan at Kong Hadding tilkendegiver at han finder det kedeligt med den lediggang hvor han strejfer rundt på de øde bjergåse, da han jo netop ved at han kan udholde og udøve barskere og mere ærefulde tilskikkelser. Problemet, som Pontanus nu diskuterer og som Stephanius givetvis har 26 Heiberg 1988, SIDE 16 AF 18

17 spurgt ham om, ligger i participiet fisis (af fido), der her tager truciora som objekt. Det synes umiddelbart at betyde det noget kryptiske: (hjerter) der stoler på barskere forhold. Men fisis er her konstrueret elliptisk, forklarer Pontanus, så man må underforstå: fisis tolerare, aggredi, atque exequi truciora majoraque (hjerter der stoler på [ ved ] at de kan udholde, give sig i kast med og udføre barskere og større bedrifter) altså underforstå infinitiverne tolerare etc., som så tager truciora som objekt. Det er ganske vist en noget usædvanlig sprogbrug, fortsætter Pontanus, men den stemmer overens med den forkærlighed for elliptisk sprog der kan iagttages hos ældre romerske forfattere. Og han konkluderer: Vor Saxo Grammaticus er altså i sandhed en grammatiker, eller rettere han er hævet over grammatikken og dens regler. Det var en forklaring Stephanius kunne lide. I sin kommentar til Pectoribus truciora fisis citerer han hele den del af Pontanus brev der omhandler passagen. 27 Indledningsvis priser han med stort eftertryk sin afdøde ven: På dette sted påkalder jeg din sjæl, o du lykkelige Pontanus der nu er indbygger i Himlen Det er dig, Pontanus, min bedste ven mens du levede, der har æren af at have kastet lys over dette dunkle sted hos Saxo, som du venligt udlagde på følgende måde i et brev til mig for lidt over fem år siden. 28 Denne posthume hyldest, som Stephanius lod offentliggøre i Notæ uberiores, kan stå som en passende afslutning på disse små punktnedslag i Pontanus og Stephanius fælles udforskning af Saxo-teksten. Pontanus var, som vi har set, langt fra den eneste af tidens kendte filologer Stephanius spurgte til råds, og Notæ uberiores afspejler i høj grad hans omfattende brevveksling med lærde venner og kolleger. Men kontakten med Pontanus, så vidt vi kender den, har været en væsentlig inspirationskilde for Stephanius Saxostudier. Selv om de tilsyneladende ikke altid var så enige som i det sidst nævnte eksempel, kan vi gennem brevene og de udgivne værker se hvordan de kørte et særligt parløb i årene omkring 1630, den ene som udgiver af Saxo, den anden som forfatter af en ny stor danmarkshistorie i traditionen fra Saxo. 27 Stephanius 1645, Notæ uberiores, 58. Det samme gør Müller & Velschow i kommentaren ad loc., jf. Müller & Velschow 1839, I, Tuos hic compello Manes, ô beate coeli incola Pontane, cujus Molliter ossa cubent, cineres quoque flore tegantur! Tibi, inquam, mi optime amicorum, dum viveres, Pontane, lucem debet obscurus hic Saxonis locus, quem in literis ad me tuis, ante quinquennium, & quod excurrit, hunc in modum exponere, non es dedignatus, Stephanius 1645, Notæ uberiores, 58. SIDE 17 AF 18

18 Litteraturliste Davidson, Hilda Ellis & Peter Fisher : Saxo Grammaticus, The History of the Danes I-IX, Cambridge. Heiberg, Steffen 1988, Christian IV, monarken, mennesket, myten, København. Matthæus, Ant. (ed.) 1695, Andreæ Alciati contra vitam monasticam epistola: accedit sylloge epistolarum Giphanii, Vulcanii, Tychonis Brahe, Scriverii, Pontani, Vossii, Sibrandi Siccamæ, Gronovii, Boxhornii, aliorumque virorum clarissimorum, Leiden. Müller, P.E. & J. M. Velschow (edd.) , Saxonis Grammatici Historia Danica. Recensuit et commentariis illustravit Petrus Erasmus Müller; opus morte Mülleri interruptum absolvit Joannes Matthias Velschow, København. Pontanus, Johannes 1631, Rerum Danicarum historia, libris X, unoque tomo ad Domum usque Oldenburgicum deducta, Amsterdam. Rørdam, H. F. 1891, Den kongelige Historiograf Steffen Hansen Stephanius, Historiske Samlinger og Studier 1, 1-74, Saxo (ed. Christiern Pedersen) 1514, Danorum Regum heroumque Historiæ stilo elegantia Saxone Grammatico natione Sialandico necnon Roskildensis ecclesiæ præposito, abhinc supra trecentos annos conscriptæ et nunc primum literaria serie illustratæ tersissimeque impressæ, Paris. Saxo (ed. Karsten Friis-Jensen, ovs. Peter Zeeberg.) 2005, Saxo Grammaticus: Gesta Danorum Danmarkshistorien, København. Stephanius, St. J. 1627, Breves notæ ac emendationes in Nobilissimum Rerum Danicarum Scriptorem Saxonem Grammaticum Saelandum Danum. Leiden. Stephanius, St. J. (ed.) 1645 (på titelblad 1644), Saxonis Grammatici Historiæ Danicæ libri XVI; Stephanus Johannis Stephanius summo studio recognovit, notisque uberioribus illustravit, Sorø. (Notæ uberiores har eget titelblad og separat paginering: Notæ uberiores in Historiam Danicam Saxonis Grammatici. Una cum prolegomenis ad easdem notas. Sorø 1645). Udgivet som facsimile, København SIDE 18 AF 18

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10

Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10 Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10 Salmer: 408 218 236 --- 224 439 247 234 Læsninger: Sl 118,19-29; 1. Kor 5,7-8; Mark 16,1-8 Påskemorgen er opstandelse, op at stå, åbne døre, håb,

Læs mere

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 Zakæus var nok blevet mobbet, fordi han var lille og sky. Nu hævned han sig gennem jobbet; som tolder i Jeriko by. Sådan lyder det første

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod I dag er det helligtrekongers søndag. Nu skulle man jo tro, at det i dag handler om de hellige tre konger, men faktisk var de hverken konger, tre eller hellige. Egentlig får vi bare at vide, at der var

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 1 19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl. 10 73 kor 23 / 80 755,2+3 108 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (1,46-55): Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Denne bog har lix 20.

Denne bog har lix 20. Denne bog har lix 20. Glæd dig til de næste DE SKJULTE DÆMONER-bøger: Bog 1: Den nye dobbeltgænger Bog 2: Dødens krystaller (er udkommet) flere bind under forberedelse NICOLE BOYLE RØDTNES Illustreret

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry

Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry 2016 Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry Finn Dalum Larsen Hedehusene Skole 27-10-2016 Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry først udkommet på fransk som Le Petit Prince i 1946 Spørgsmål

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen!

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 28. september 2008 19.s.e. Trinitatis Johs. 1, 35-51 Salmer: 402 299 449 331 596 729 1 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Du må ikke gøre dig

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Forord til 3. udgave. Birkerød, den 21. marts 2011 Flemming Kofod-Svendsen

Forord til 3. udgave. Birkerød, den 21. marts 2011 Flemming Kofod-Svendsen Forord til 3. udgave Efter at jeg havde udgivet denne bog, fik jeg mange henvendelser om at holde foredrag. Efter hvert foredrag har der været mulighed for at stille spørgsmål. De allerfleste spørgsmål

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

2.s.i. advent Luk. 21, 25-36; Es. 11,1-10; Rom. 15,4-7 Salmer: 76; kor; 274; Kor; 82 (alterg.); 90; 121

2.s.i. advent Luk. 21, 25-36; Es. 11,1-10; Rom. 15,4-7 Salmer: 76; kor; 274; Kor; 82 (alterg.); 90; 121 2.s.i. advent Luk. 21, 25-36; Es. 11,1-10; Rom. 15,4-7 Salmer: 76; kor; 274; Kor; 82 (alterg.); 90; 121 Lad os alle bede: Kom, du ærens konge, kom! Hjertet er din ejendom; rens det, dan det, som du vil,

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Du må være med! -3. Den, der altid dummer sig

Du må være med! -3. Den, der altid dummer sig Du må være med! -3 Den, der altid dummer sig Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem.

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Kapitel 23 Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Goddag og velkommen Hr. Branzoo sagde hun henvendt til Johnny. Hun vendte sig om mod Jenny med et spørgende blik.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Da ejendommen er et fritidshus, er det aftalt, at indbo medfølger X NEJ, idet undtagelser hertil fremgår af afsnit 16.

Da ejendommen er et fritidshus, er det aftalt, at indbo medfølger X NEJ, idet undtagelser hertil fremgår af afsnit 16. 1 København, den 10. juli 2008 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Birgitte Bøllehuus v/aig Europe Kalvebod Brygge 45 1560 København V Sagen angår spørgsmålet, om indklagede havde påtaget

Læs mere

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere