glimt fra Stephanius og Pontanus Saxo-diskussioner sidst i 1620rne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "glimt fra Stephanius og Pontanus Saxo-diskussioner sidst i 1620rne"

Transkript

1 DET STED HOS S AXO DU SPØRGER OM glimt fra Stephanius og Pontanus Saxo-diskussioner sidst i 1620rne Af Karen Skovgaard-Petersen Locus porro, de quo quæris, Saxonis nostri Grammatici glimpses of Stephanius s and Pontanus s philological discussions of Saxo in the late 1620s: In 1645 the Danish historian and philologist Stephanus Johannes Stephanius ( ) was able to publish his critical edition of Saxo Grammaticus s history of Denmark (c. 1200), to which he added a substantial volume of commentaries, the Notæ uberiores in Historiam Danicam Saxonis Grammatici. Stephanius s edition and commentary was first and foremost an impressive achievement by one man and the result of many years work. But he also consulted friends and colleagues about difficult passages in Saxo s text. By its many references to his correspondance with contemporary men of learning the Notæ uberiores bears witness to the wide range of Stephanius s learned network. One of the persons whose name we meet again and again in Stephanius s commentary, is Johannes Pontanus ( ). He was of Dutch-Danish extraction, professor in Harderwijk (the Netherlands), and, since 1618, engaged as royal Danish historiographer at the court of Christian IV. In the 1620s Pontanus was occupied with the task of writing a new history of Denmark covering the period from the earliest times up to 1448, and in this project Saxo s history of Denmark was of course a central text. Stephanius and Pontanus established contact during Stephanius s stay in Leiden Saxo s history was a strong common interest. From this period we have a number of letters from Pontanus to Stephanius unfortunately no letters from Stephanius to Pontanus have survived and here discussions of difficult passages in Saxo s text are a recurrent theme. These philological discussions form the subject of the present article. Read together with the Notæ uberiores and with Pontanus own history of Denmark (published 1631), Pontanus s letters to Stephanius provide us with glimpses of the considerable interpretational and textual problems Stephanius faced when preparing the new edition of Saxo s text. The contact with Pontanus seems to have been an important source of inspiration for Stephanius in his pioneering work on Saxo, including his demonstration of Valerius Maximus influence on Saxo s prose.

2 Indledning I 1645 udsendte Steffen Hansen Stephanius ( ) sin tekstkritiske udgave af Saxos Gesta Danorum og lod den ledsage af en omfattende kommentar til teksten, Notæ uberiores. Både udgave og kommentar var pioner-bedrifter. Stephanius underkastede den omfangsrige tekst et filologisk studium, og hans udgave rummer talrige tekstrettelser i forhold til Christiern Pedersens førsteudgave fra Sine overvejelser over de vanskelige passager fremlagde han af og til i mange detaljer i Notæ uberiores. Saxo-udgivelsen og -kommentaren var en stor enmands-bedrift. Men Stephanius forstod at søge råd hos kolleger i konkrete spørgsmål, og Notæ uberiores bugner af forslag og synspunkter han har modtaget fra kolleger i ind- og udland. Blandt de filologer han ofte nævner, er den kongelige danske historiograf Johannes Pontanus ( ), og det er de to mænds Saxo-diskussioner vi skal kigge nærmere på i det følgende. Stephanius opholdt sig i Leiden i årene , og det var i den periode han lærte Pontanus at kende. 1 Pontanus, der var bosat i Harderwijk i Holland, havde siden 1618 været engageret af Christian IV til at skrive Danmarks historie. Første del af hans store Danmarkshistorie udkom i Amsterdam i Saxos værk var naturligvis helt centralt for Pontanus arbejde med den tidlige danmarkshistorie, og han og Stephanius fandt hinanden i interessen for Saxo. Om de nogensinde mødte hinanden, vides ikke med sikkerhed, men i et af de bevarede breve inviterer Pontanus Stephanius til at tilbringe nogle dage af sommeren 1628 i Harderwijk. Deres venskab kom til at sætte sig en række litterære spor. For Elzevirforlaget udgav Stephanius en lille antologi af tekster om Danmarks historie og samfundsforhold som del af forlagets serie af små beskrivelser af forskellige lande, de såkaldte republikker. Det var muligvis et engagement han fik ved Pontanus mellemkomst, og i hvert fald bidrog Pontanus til projektet ved at tillade Stephanius at trykke et par afsnit fra hans kommende Danmarkshistorie. 2 Da Pontanus i 1631 udsendte sin Danmarkshistorie, optrådte Stephanius som forfatter til et af de talrige æredigte der indleder værket. Digtet, der er skrevet i latinske disticha, begynder med en skildring af en vejfarende der famler sig forvildet frem i nattemørket, men omsider da dagen bryder frem, kan finde sit hjem. På samme måde, fortsætter Stephanius, falder lyset nu, med Pontanus Danmarkshistorie, over fortidens store bedrifter så vi bliver i stand til at se dem i deres rette sammenhæng. 1 Den grundlæggende Stephanius-biografi er Rørdam Rørdam 1891, SIDE 2 AF 18

3 Endelig sørgede Stephanius som sagt selv for i Notæ uberiores at omtale Pontanus filologiske bidrag til fortolkningen af bestemte passager hos Saxo. Interessant nok kan vi følge flere af disse diskussioner i breve som Pontanus skrev til Stephanius sidst i 1620rne da Stephanius var i Leiden. Vi kender en del af dem gennem Pontanus barnebarn Ant. Matthæus udgave fra 1695 af hans korrespondance med lang række lærde rundt omkring i det nordlige Europa. Desværre er der ikke bevaret nogen breve fra Stephanius til Pontanus. Men de bevarede breve den anden vej giver i glimt et indblik i de store fortolkningsmæssige og tekstkritiske udfordringer Stephanius stod over for i sit arbejde med Saxo-udgaven, især når de suppleres med Stephanius Notæ uberiores og Pontanus egen Danmarkshistorie. Et filologisk ridderslag Det ældste brev der er bevaret fra Pontanus til Stephanius, kender vi gennem Stephanius, for det er en af de talrige tekster han lod aftrykke i indledningen til sin Saxo-kommentar. Brevet er dateret 29. juni 1627, så det lå altså atten år tilbage i tiden da Stephanius lod det trykke i I brevet takker Pontanus hjerteligt for en lille bog Stephanius netop har sendt ham. Det drejer sig om et tidligt Saxo-arbejde fra Stephanius hånd, Breves notæ in Saxonem, en række korte tekstkritiske noter og dermed et beskedent forarbejde til de senere Notæ uberiores, 64 sider i oktav-format. 3 I sit takkebrev forklarer Pontanus at han selv havde leget med tanken om at udgive Saxo; han ville i givet fald have forsynet sin udgave med kommentarer og korte resumeer af de enkelte bøger og ladet hver konges navn trykke med majuskler man aner bag disse overvejelser et behov for at lette orienteringen i værket såvel som for at markere kongemagten ideologisk. Men, tilføjer Pontanus, det var svært at finde tid, og nu vil han med glæde overdrage opgaven til Stephanius og lade ham gøre brug af sine egne Saxonoter. 4 Det er let at forestille sig at den 28-årige Stephanius har følt sig opmuntret ved dette ridderslag af den knap 30 år ældre, anerkendte nederlandske filolog og kongelige danske historiograf. Og det er heller ikke svært at forstå at han atten år senere lod denne private anerkendelse offentliggøre i indledningen til Notæ uberiores. På det tidspunkt, i 1645, har Pontanus ord om betydningen af en ny Saxo-udgave haft særlig status, for da stod hans egen monumentale Danmarkshistorie fra 1631 som en værdig efterfølger til Sa- 3 Den lille tekst er dediceret til Daniel Heinsius og Gerardus Vossius. 4 nec defuturi interim simus nostra observata tuis jungere, aut communicare tecum, ut lubet, Stephanius 1645, Notæ uberiores, Prolegomena, 47, brev fra Pontanus til Stephanius. SIDE 3 AF 18

4 xos værk, ovenikøbet en efterfølger der råder bod på nogle af manglerne hos Saxo. Det er sådan Pontanus selv udtrykkelig præsenterer sit værk i dedikationsbrevet til Christian IV. Med andre ord, i Stephanius udgave af Pontanus brev i Notæ uberiores, var det Saxos arvtager der anerkendte at Stephanius var den rette til at forestå en ny udgave af Saxos tekst. Hvad angår Pontanus konkrete ideer til at formidle Saxos tekst, tog Stephanius dem delvis til sig: Kommentarerne fik form af de omfattende Notæ uberiores, og i sin tekstudgave lod han de regerende kongers navne trykke med majuskler som marginalnoter gennem hele værket. Han undlod dog at udarbejde resumeer af de enkelte bøger. I brevet benytter Pontanus også lejligheden til at erklære sig enig med Stephanius i hans diskussion af en bestemt Saxo-passage. I 14. bog (39,8) omtaler Saxo en kong Svend der havde tilbedt Svantevit-statuen på Rügen, hvad der førte til hans ulykkelige død. Der må være tale om Svend Tveskæg, konstaterer Stephanius i sine Breves notæ (s. 62). I det brev han sendte Pontanus sammen med de netop udkomne Breves notæ, må han have gjort Pontanus opmærksom på at Saxo modsiger sig selv, eftersom Saxo tidligere, i 10. bog, har fortalt at Svend Tveskæg døde mæt af dage, opfyldt af sin tro (10,13,2). Pontanus er heller ikke i tvivl om at Saxo sigter til Svend Tveskæg i forbindelse med Svantevit i 14. bog, og han tilslutter sig derfor også stadig i brevet til Stephanius fra 1627 at der er en mærkelig selvmodsigelse i Saxos tekst. Men han blev åbenbart ved med at gruble over problemet. I 1631 lancerede han ovenikøbet en løsning i selve sin Danmarkshistorie: Der skal rettes i Saxos tekst, foreslår han, så der i passagen i 14. bog i stedet for at Svend døde en ulykkelig død kommer til at stå at han kom til at tilbringe en ulykkelig tid i fængsel. Så fejlen skyldes en senere afskriver, erklærer Pontanus, ovenikøbet i en højstemt direkte henvendelse til Saxo: Men hvad mener du med ulykkelig død Saxo? Du har jo allerede, som jeg også har nævnt tidligere, fortalt at han døde som en træt mand, plaget af alderens genvordigheder [ ] Det er dog ikke din fejl, du store mand, men snarere en afskrivers, og med en lille omskrivning fjerner vi enhver modsigelse ved at læse ulykkeligt fængsel. 5 5 At quomodo infelici nece Saxo? qui jam ante, quomodo monuimus, eundem hunc Suenonem retulisti, senilis animæ laboribus fessum [...] decessisse? Sed non tuum hoc, vir maxime, vitium, sed librarij potius, leviterque rescribimus omnemque contradictionem tollimus legendo, infelici carcere, Pontanus 1631, 802. SIDE 4 AF 18

5 Dette synspunkt, tilføjer Pontanus, deles af min begavede, unge ven Stephanius, der netop er rejst fra universitetet i Leiden for at blive professor i veltalenhed ved Sorø Akademi. 6 Man må medgive Pontanus at det er en beskeden rettelse, fra nece til carcere. Og at Stephanius virkelig var enig, tilkendegav han senere i sin Saxoudgave og den tilhørende kommentar. I teksten skriver han nemlig carcere (s. 321) og forklarer herom i Notæ uberiores: sådan mener jeg der skal læses her, i stedet for nece. For han [Svend] blev to gange taget til fange af slaverne og spærret inde i et mørkt fængsel, som Saxo tidligere nævner. Men at hans død og livsafslutning ikke var så ulykkelig endda, fortæller Saxo så udmærket om i 10. bog. 7 Om det var Pontanus eller Stephanius der var ophavsmand til denne rettelse, er ikke til at sige. Deres formuleringer i henholdsvis Danmarkshistorien og Notæ uberiores tyder på at de begge gerne tog æren. Ironisk nok er den tilgrundliggende tolkning af Saxo-passagen i 14. bog siden blevet forladt, og tekstrettelsen dermed gjort overflødig. Den Svend hvis tilbedelse af Svantevit Saxo omtaler i 14. bog, er nemlig, som det fx fremgår af den nyeste udgave af Saxo (2005), slet ikke Svend Tveskæg, men Svend Grathe ( ). Og dermed er der ingen selvmodsigelse og ingen grund til at rette i teksten udgaven såvel som næsten alle senere udgaver skriver nece. Som foreslået i Müller & Velschows kommentar, har det sikkert været antydningen af hedenskab Svends tilbedelse og gave til Svantevit der har fået Stephanius (og altså Pontanus) til at identificere den omtalte Svend i Saxos 14. bog med Svend Tveskæg. 8 Valerius Maximus Pontanus holdt sit løfte om at delagtiggøre Stephanius i sine Saxoobservationer. Et halvt år efter, i et brev dateret 1. februar 1628, præsenterede han sin ven for en vigtig opdagelse: Du skal være opmærksom på, siger han, at der ikke er nogen af de klassiske historikere som Saxo har kendt bedre end Valerius Maximus, ingen som han har søgt at lægge sig tættere op 6 quod & visum felicis ingenij juveni amico haud e multis nostro Stephano Joh. Stephanio, jam nuper ex athenæo Lugdunensi Batavorum ad Eloquentiæ professionem in academiam Regiam Soranam honorifice evocato, Pontanus 1631, Sic legendum duxi, pro nece. Nam bis à Sclavis captus, & tenebris carceralibus inclusus fuit, ut Saxo superius loquitur. Mortem vero ejus & vitæ finem non adeo infelicem fuisse, Saxo disertis tradit verbis Libro X, Stephanius 1645, Notæ uberiores, Stephanius carcere optræder i Klotz Saxoudgave (1771), som da også if. titelbladet følger Stephanius tekst, jf. Müller & Velschow , kommentar ad loc SIDE 5 AF 18

6 ad eller hvis prægnante formuleringer han hellere har villet efterligne. 9 Og for at give Stephanius et indtryk af hvordan Saxo har imiteret Valerius, anfører Pontanus nu fire tydelige paralleller og antyder at han har flere på lager. Erkendelsen af Valerius indflydelse på Saxos fremstilling er en milepæl i Saxo-forskningen. Forholdet blev for første gang omfattende dokumenteret af Stephanius i Notæ uberiores. Dette brev fra Pontanus kunne imidlertid tyde på at Stephanius oprindelig havde fået ideen fra Pontanus. Men det er nu ikke sikkert det forholder sig sådan. Tre år senere, i 1631, skrev Pontanus nemlig igen til Stephanius om Valerius. Sagen var at han nu var blevet opfordret af bogtrykkeren Janssonius i Amsterdam til at forestå en ny udgave af Valerius Maximus. Og Pontanus havde, fortæller han, påtaget sig opgaven fordi han tidligere havde studeret nogle Valerius-håndskrifter i Cambridge og havde gode noter herfra. Så fortsætter han: Og jeg husker at jeg fortalte dig (eller rettere, skrev til dig) da du var i Leiden, at Saxo Grammaticus var særlig glad for Valerius sprog og pointerede formuleringer, og at han også selv har overtaget dem rundt omkring i sin egen historie. Og da jeg så havde givet dig et par eksempler, replicerede du straks ved at præsentere mig for en hel en bunke af den slags steder, som du med stor omhu havde samlet sammen. Men nu er papiret du gav mig, blevet væk selv om jeg har ledt længe efter det sikkert gemt alt for godt af vejen. Hvis du kunne sende mig en ny afskrift af listen, skal jeg nok sørge for at den bliver vist frem på rette sted, eller i hvert fald skal jeg passe bedre på den. 10 Denne beskrivelse af forløbet kunne tyde på at Stephanius allerede før Pontanus fortalte ham det, var ganske klar over at der var bunker af Valerius Maximus-paralleller hos Saxo. Men det må afhænge af fortolkningen af ex- 9 Passagen lyder i sin helhed: Placuerunt vero præter cetera, quæ simul transmisisti, Paralipomena tua ad Notas superiori anno in Saxonem Grammaticum a te editas. Quibus ut juvem præclarum hoc tuum studium conatumque in restituendo ac illustrando optimo eo scriptore velim te addere vel potius attendere inter veteres historicos vix alium esse, qui illi familiarior fuerit, quemque magis exprimere, & cujus argutias ipsaque verba libentius æmulari studuerit, quam Valerii Maximi. Hoc ut certo tibi constet, & veluti ex tripode allatum habeas, ecce tria quatuorve hisce in gustum quasi subjecta, brev fra Pontanus til Stephanius, ed. Matthaeus 1695, nr. 163, Et memini, cum Leidæ esses monitum te per me vel literas meas præcipue Saxonem nostrum Grammaticum dictionem Valerii ejusque adamasse fere argutias, ac passim in historia etiam sua expressisse, & hoc cum uno alteroque adducto loco tibi cum ostendissem, mihi extemplo tu acervum propemodum talium accurate collectum refudisti. Eam schedam, qua illa tua continebantur, diu quæsitam reperire nequii, nimis, ut existimo, probe abditam asservatamque. Interim si ad me noviter descriptam hac occasione remiseris, faciam ut suo loco & oportune exhibeatur, aut saltem ut probius a me deinceps servetur, brev fra Pontanus til Stephanius, ed. Matthaeus 1695, nr. 141, SIDE 6 AF 18

7 templo, straks, om vi forestiller os at Stephanius som umiddelbart svar på Pontanus fremdragelse af fire Valerius-steder var i stand til at præsentere ham for en længere liste, eller om han ansporet af Pontanus gik hjem og læste på sagen, og så kort efter vendte tilbage med sin liste. 11 Listen kender vi i dag, for den er aftrykt sammen med det citerede brev fra 1631 i den udgave af Pontanus breve som hans barnebarn udsendte i Som lovet har Pontanus altså øjensynligt passet bedre på Valerius Maximus-listen i anden omgang og opbevaret den sammen med kladderne til sine breve, og det har derfor ligget lige for at medtage den i udgaven af hans breve i Listen omfatter femten Valerius-lån hos Saxo, som alle, med en enkelt undtagelse, optræder i den betydelig længere liste over Saxos Valerius-lån som Stephanius bringer i indledningen til sine Notæ uberiores s Det er naturligvis ikke afgørende om det var Stephanius eller Pontanus der først erkendte Valerius betydning for Saxo. Det er under alle omstændigheder Stephanius fortjeneste at have studeret og dokumenteret forholdet så grundigt i Notæ uberiores. Udviklingen fra de femten paralleller han gav Pontanus i 1628, til den lange liste i Notæ uberiores tyder afgjort på at det først var i årene der fulgte, at han for alvor fik samlet sine mange Valeriusinspirerede passager hos Saxo. Men kontakten med Pontanus, som altså selv var i gang med at forberede en ny Valerius Maximus-udgave, har under alle omstændigheder været befordrende for Stephanius banebrydende studier af forholdet mellem Saxo og Valerius Maximus. Pontanus Valerius Maximusudgave udkom kort efter, i Hvem der end var først, er det jo sandsynligt at Pontanus har kunnet gøre Stephanius opmærksom på konkrete Valerius Maximus-lån. Det gælder formodentlig den sidste af de Saxo-passager Pontanus trækker frem i det ovennævnte brev fra 1628: Post hæc Daniæ status variis rerum casibus fluctuatus est (Herefter fulgte en omtumlet periode hvor situtationen i Danmark svingede frem og tilbage, 11,1,1). Pontanus foreslår at denne sætning har et forlæg i 9. bog, kap. 8 hos Valerius Maximus: Ita exiguo momento maximus rei casus fluctuatus est, utrum captus an victor &c. (Udfaldet af denne helt afgørende begivenhed, om han blev fange eller sejrherre..., afhang således af en ganske lille omstændighed) H.F. Rørdam berører spørgsmålet i sin Stephaniusbiografi, men lader det også stå åbent, jf. Rørdam 1891, Valerii Maximi Dictorum factorumque memorabilium libri 9. ex museo I. Isaci Pontani, Amsterdam: Janssonius, Denne udgave findes ikke på Det Kongelige Bibliotek, og det har desværre ikke været muligt for mig at nå at se på den i forbindelse med denne artikel. 13 Der er små uoverensstemmelser mellem Pontanus ordlyd og moderne udgaver, hvori det hedder: itaque exiguo momento maximae rei casus fluctuatus est, utrum interfector an captiuus Scipionis Syphax fieret (Valerius Maximus 9,8,1). SIDE 7 AF 18

8 Han peger på at læsemåden fluctuatus est findes i de engelske Valerius Maximus-håndskrifter han har studeret, mens de gængse, trykte Valeriusudgaver læser fluctuavit. Og tilsvarende henviser Stephanius i Notæ uberiores til Valerius Maximus-håndskrifter i sin kommentar til denne Saxosætning: sådan som næsten alle håndskrifter læser; ikke, som det almindeligvis findes i trykte udgaver, fluctuavit. 14 Formuleringen tyder på at han har konsulteret flere håndskrifter end de to han kender gennem Pontanus og det er da også en af Stephanius fortjenester i studiet af Saxo og Valerius at han ikke nøjedes med trykte udgaver af Valerius Maximus men også inddrog ældre håndskrifter. Kontakten med Pontanus må dog have været en tidlig inspiration. Saxos ord om denne omtumlede periode for Danmark det er begyndelsen af Sven Estridssøns regering får i øvrigt Pontanus til, som et lidt overraskende hjertesuk, at trække en parallel til den aktuelle situation i begyndelsen af 1628 da Jylland var besat af kejserlige tropper: For at dette sidste sted ikke skal være et varsel om vor nuværende situation, hvor dette engang så blomstrende rige igen er i en ulykkeligt og ustabil situation, beder jeg Gud om at vende varslet til det bedre og styrke og gavne kongen og riget og bringe alt tilbage i den gamle tilstand. 15 Så mange lærde mænds uenighed Et par måneder efter, først på efteråret 1628, tog Pontanus endnu et dunkelt sted hos Saxo op til diskussion i et brev til Stephanius. Brevet er skrevet i Amsterdam, og Pontanus takker først hjerteligt for et brev han netop har modtaget fra Stephanius, som helt får ham til at glemme byens larm og spektakel. 16 Den vanskelige passage han her behandler, har Stephanius tilsyneladende spurgt ham om i et tidligere brev. Det drejer sig om blot fire ord: & nostras prospice chelas, der indgår i den poetiske dyst mellem de to helte hos Kong Rolf ved hoffet i Lejre, Bjarke og Hjalte. Netop disse ord kommer fra en lille replik lagt i munden på Rut, Kong Rolfs søster. Hun svarer på Bjarkes spørgsmål om hvor den mægtige gud Odin befinder sig, her først citeret efter udgaven 2005 og i Peter Zeebergs oversættelse: 14 prout omnes fere MS codices legunt; non, ut vulgo editur, fluctuavit, Stephanius, 1645, Notæ uberiores, Qui postremus locus, ne omen sit præsentis status, quo nunc quoque miserum in modum fluctuatur idem florentissimum olim regnum, Deum ter Opt. Max. rogamus, ut omen in melius vertat, ac regem regnumque firmet, prosperet, tum & veterem in statum omnia reponat, brev fra Pontanus til Stephanius, ed. Matthaeus 1695, nr. 163, Brev fra Pontanus til Stephanius, ed. Matthaeus 1695, nr. 41, , dat. Amsterdam 20. september SIDE 8 AF 18

9 Ad hec Ruta: Adde oculum propius et nostras perspice 17 chelas, Ante sacraturus uictrici lumina signo, si uis presentem tuto cognoscere Martem. (Rut svarede: Kom herhen og læg øjnene til, se under min albue Først må du dog velsigne dit syn med tegnet for sejren - så kan du trygt se ud og møde den mægtige krigsgud.) Her er de problematiske ord altså oversat: se under min albue, idet det græske chele kløer, arme opfattes som albue. Hvordan det skal forstås, skal vi vende tilbage til. Stephanius havde allerede taget de fire ord op til diskussion i sine Breves notæ fra Her havde han imidlertid slået sig til tåls med at citere den nederlandske filolog Daniel Heinsius forklaring: Chelae må opfattes som skorpion-sakse der er i stand til at knuse alt. Vores chele er Ruts dunkle billede på den interne strid der plagede den danske side, og som Bjarke først måtte ordne før han kunne gøre sig håb om at besejre svenskerne. Helt tilfreds med Heinsius forslag har Stephanius dog ikke været, og bl.a. har han altså spurgt Pontanus til råds. I sit svar tager Pontanus fat i en beslægtet betydning af chele, nemlig kløerne i stjernetegnet Skorpionen. I den betydning bruges det sjældne ord nemlig af Lucan i en passage, som han mener at Saxo må have haft i tankerne (1, 659ff). Det er en anråbelse af krigsguden Mars hvis særlige stjernetegn var Skorpionen, og sådan skal Saxo også læses, forklarer Pontanus. Pointen i Pontanus læsning ligger imidlertid i ordene propius og nostras: Det er vores Mars, den hjemlige krigsgud, hun vil have Bjarke til at påkalde, ikke Odin, som nemlig gennem sit tempel i Uppsala havde et særligt svensk tilhørsforhold. Hun så at sige irettesætter Bjarke der havde spurgt efter Odin. Det kan diskuteres om der er belæg for at Odin betragtes som en særlig svensk gud i Saxos fremstilling. Men på denne præmis giver tolkningen mening. At Pontanus så i øvrigt ser ud til at mene at Hjalte er svensk og dermed Bjarkes modstander, er en ret graverende misforståelse af hele episoden, men det er ikke afgørende i denne sammenhæng. Pontanus var da tydeligvis også selv ganske tilfreds med sin tolkning. Men det lykkedes ham heller ikke i dette spørgsmål at overbevise Stephanius hvad man kan forvisse sig om ved at læse den usædvanligt lange kommentar han knyttede til disse fire ord i sine Notæ uberiores (s ). Denne dunkle passage har plaget ham længe, indleder han, og han har fore- 17 Læsemåden perspice i stedet for prospice skyldes M.Cl. Gertz, jf. ndf. SIDE 9 AF 18

10 lagt den for en række lærde mænd i Nederlandene og andetsteds, som har givet forskellige forslag. Herefter citerer Stephanius først Daniel Heinsius forklaring, som han allerede havde gjort det i sine Breves notæ. Den store Gerardus Vossius er imidlertid af en anden mening, fortsætter Stephanius og citerer Vossius, noget søgte, forslag om at tolke chele skaldyrs-kløer som en metafor for menneskelige øjenlåg. Rut opfordrer simpelt hen, mener Vossius, Bjarke til at gå hen til hende og se hende i øjnene. Fra Vossius går Stephanius over til Pontanus, den fremragende filolog og uovertrufne historieskriver, fra hvem han citerer hele den del af det ovenfornævnte brev der handler om de fire kryptiske ord. Det lader han følge af den forklaring han har fået af Caspar Barthius, en af vor tids største polyhistorer, som følger et andet spor, nemlig Ruts henvisning i næste vers til tegnet for sejren (victrici signo): det er korsets tegn, eller måske et andet tegn, Rut viser med sine arme, og hun vil have Bjarke til at gøre samme tegn når han skal stå over for dæmonen (hvormed Barthius vel sigter til Odin). Næste i rækken af rådspurgte er Ole Worm, og igen må læseren indstille sig på en ny tankegang. Efter en lang argumentationsrække konkluderer Worm at når Bjarke spørger Rut om Odin er på vej, er det fordi han er såret og ved han skal dø, og Odin var den der fragtede faldne stormænd fra slagmarken til de dødes verden. Og Rut svarer så at Odin ikke kan ses af dødelige men at hun med sine særlige evner er i stand til at se ham i den skål hun holder og chele, har Worm forklaret, kan netop også have betydningen en beholder. Og lad mig så, fortsætter Stephanius, supplere med det forslag min nu afdøde gamle lærer Johannes Alanus, professor i græsk ved Københavns Universitet, fremsatte: Chele betegner det redskab hvormed man førte offerdyr fra det ene sted til det andet. Endelig må så den lærde islænding Arngrimur Jonsson nævnes. Hans forslag også citeret direkte går ud på at chele går på Odins parcer eller med en norrøn betegnelse, valkyrier, skæbnegudinder. At Saxo har valgt ordet chele kunne så dels forklares med en vis lydlig lighed, dels med en metaforisk forbindelse mellem skorpionernes dødbringende greb og de ubønhørlige skæbnegudinder. Hvad skal man stille op med så mange lærde mænds uenighed?, spørger Stephanius nu. Hans svar er selv at fremsætte endnu en teori, som dog er i slægt med Ole Worms. Med udgangspunkt i chele i betydningen arme foreslår han at der er tale om en magisk rite, kendt fra nordiske egne, hvorved Rut vil overføre sin synske kraft til Bjarke ved at bede ham bag hendes ryg kigge frem gennem det hulrum hendes bøjede arme danner med kroppen. Bjarke har jo spurgt Rut om hun ser Odin, og hun vil overføre sin evne til at se krigsguden til Bjarke, hvad der ellers ikke er almindelige dødelige forundt. Stephanius foreslår videre at Bjarke ønsker at se krigsguden for at SIDE 10 AF 18

11 kæmpe mod ham, fordi han støttede svenskerne og hvis han blev nedlagt, ville sejren være danskernes altså forsåvidt samme tanke som Pontanus om at Odin støttede den svenske side. Den tolkning har Stephanius ovenikøbet haft lejlighed til at forelægge for den islandske biskop Brynjolfur Sveinsson, og som en afsluttende trumf kan han citere Brynjolfurs beundrende anerkendelse: Passagen her har de lærdeste og mest skarpsindige mænd forgæves sloges med. Nu har du, såvidt jeg ved som den første, fundet løsningen sådan begynder Brynjolfur, som så uddyber sit synspunkt. Og hermed slutter Stephanius lange note. Det bør tilføjes at senere Saxo-forskning har sluttet op om Stephanius. I deres store Saxo-kommentar ( ) vier Müller & Velschow disse fire ord næsten ligeså meget opmærksomhed som Stephanius og det viser sig stort set at være en parafrase af Stephanius lange note. Müller & Velschow ender med at konkludere at Stephanius og Brynjolfurs løsning nok er den rigtige. Samme tolkning må også ligge bag Gertz tekstrettelse fra udgavens lidt vanskelige prospicere, se frem (efter noget), se noget på afstand, til perspicere, se igennem. Det er denne forståelse der henvises til i Franz Blatts Saxo-ordbog og den der ligger bag Peter Zeebergs oversættelse: se under min albue. 18 Det er imidlertid ikke så meget tolkningen som selve den livlige diskussion der her skal fremhæves. For det første giver den jo et indblik i de store fortolkningsmæssige udfordringer Saxo-teksten stillede det 17. århundredes lærde overfor. At forståelsen af Saxo kræver kendskab til såvel klassisk litteratur og leksikografi som nordisk kulturhistorie, er en væsentlig indsigt som Stephanius har en stor del af æren for. For det andet er det værd at notere at Stephanius ikke alene henvendte sig til mange af tidens store filologer med sit Saxo-problem, men også modtog lange og omhyggeligt argumenterede tolkningsforslag fra dem. Der er bestemt et element af show-off fra Stephanius side han er ikke ked af at vise sine lærde forbindelser frem. Men det interessante er at disse europæiske lærde tager Saxo alvorligt, at de finder det værd at diskutere filologiske og tolkningsmæssige aspekter af Saxos tekst. Vi er så vant til at understrege hvordan man i det perifære Skandinavien i disse århundreder bestræbte sig for at markere det europæiske tilhørsforhold. At anstrengelserne bar frugt, er denne diskussion faktisk et udmærket udtryk for. Saxo og nordisk kulturhistorie var en del af den fælleseuropæiske fortid. Endelig fortjener selve Stephanius fremstillingsform opmærksomhed. Vi så at han simpelt hen citerer det brev som Pontanus sendte ham fra Amsterdam om de besværlige fire ord. Og tilsvarende må vi gå ud fra at alle de an- 18 Jf. også Davidson & Fisher , vol. II (Commentary), 50. SIDE 11 AF 18

12 dre lærde kolleger meddelte Stephanius deres tolkningsforslag i brev-form. Med andre ord, lange passager i de breve de skrev til ham, dukker op på siderne i den trykte Saxo-kommentar. Det der i første omgang var henvendt til Stephanius, endte med at få et ukendt antal læsere i sam- og eftertid da Stephanius lod det indgå i Saxo-kommentaren. Det er en karakteristisk mekanisme i tidens lærde kommunikation: Tekster og tolkninger blev diskuteret i breve såvel som i trykte værker kommentarer, historiske fremstillinger etc. og de flød ubesværet fra håndskrevne breve til udgivne værker, fra en snæver kreds til en bred offentlighed. Et temmelig fejlfuldt sted Mens det lykkedes Stephanius i chele-sagen at formulere en løsning som har vundet bifald blandt senere fortolkere, måtte han i det følgende spørgsmål slå sig til tåls med at gøre opmærksom på et problem uden at kunne finde en løsning. Og Saxo-filologer har da også siden hen bakset med det. Stephanius må have henvendt sig til Pontanus herom i foråret I maj 1629 svarede Pontanus: Det sted du spørger om hos Saxo, i 9. bog om Regner Lodbrogs søn Ubbe. er ganske rigtigt temmelig fejlfuldt. 19 Det drejer sig om den passage der i 1514-udgaven har følgende ordlyd: At ille immensa vi extricatis recisisque catenis: inditos sibi nexus disiicere ac lacerare adorsus: nullis obitum modis effugere potuit Og i 2005-udgavens tekst lyder den med oversættelse (9,4,28): At ille immensa ui extricatis recisisque catenis inditos sibi nexus disiicere ac lacerare adorsus nullis obiectum modis effugere potuit. (Men med en vældig kraftanstrengelse sprængte han sine lænker. Og dog: selv om han flåede alle de bånd de lagde på ham, fra hinanden, kunne han ikke på nogen mulig måde undslippe nye lænker.) Der er flere tekst-problemer i passagen, men vi skal nøjes med at kigge på det som Stephanius og Pontanus diskuterede. Det ser nemlig mærkeligt ud at Ubbe if teksten ikke kunne undgå døden, når vi siden hører om hans befrielse og forsoning med faderen. Pontanus forslag går ud på simpelt hen at slette ordet obitum (død), så der blot står at Ubbe ikke var i stand til flygte. Alternativt foreslår han at erstatte nullis obitum modis effugere potuit (at han ikke på nogen mulig måde kunne undslippe døden), med nullis abitum modis effingere potuit (at han ikke på nogen mulig måde 19 Locus porro, de quo quæris,saxonis nostri Grammatici, quique est lib. 9 de Ubbone Regneri Lodbrogi filio his verbis... eum recte animadvertisti nonnihil mendosum..., brev fra Pontanus til Stephanius, ed. Matthaeus 1695, nr. 78, s , dat. Amsterdam 17. maj SIDE 12 AF 18

13 kunne finde på en måde at slippe væk på). Til støtte for den første løsning anfører han at Vedel i sin oversættelse også blot springer obitum over. Den sidste løsning, altså at skrive abitum i stedet for obitum, havde Stephanius faktisk allerede selv foreslået i sine Breves notæ, hvor han åbenbart er ganske klar over problemet og resigneret skriver: læs abitum eller et eller andet andet (lege abitum aut quid aliud, s. 46). Han tager ikke den nødvendige konsekvens og retter sætningens verbum sådan som Pontanus. Men sidenhen fandt Stephanius begge løsninger for dristige. I sin udgave fra 1645 valgte han på dette punkt blot at følge 1514-udgavens ordlyd, 20 og i Notæ uberiores gav han passagen følgende opgivende kommentar med på vejen: Disse ord er i direkte modstrid med historien selv. For vi hører intetsteds at Ubbe blev dræbt af sin far, derimod at han snart efter blev forsonet med ham. De følgende ord antyder dog at Ubbe blev straffet for at have startet et oprør. Et gammelt håndskrift havde i margin tilskrevet: Vix ullis obicum nodis constringi potuit (Han kunne næsten ikke holdes fast med nogen bånd). Men det er nu en alt for dristig rettelse, selv om den bestemt ikke afviger fra Saxos tankegang. Jeg mener ikke at man skal prøve at lappe overilet på dette aldeles korrupte sted ikke før jeg er blevet overbevist om noget bedre og mere sikkert. 21 Heller ikke hos senere Saxo-udgivere vandt Pontanus og Vedels gordiske løsning gehør, altså simpelt hen at udelade obitum. Men en række andre tekstrettelser er blevet foreslået. I Müller & Velschows udgave (1839) er obitum, død, fastholdt i teksten, mens obicem i betydningen fængsel er foreslået i den ledsagende kommentar, øjensynlig inspireret af Stephanius omtale af marginalnoten i det gamle håndskrift. I 2005-udgaven har Karsten Friis-Jensen lanceret obiectum med underforstået nexuum, pålæggelse af lænker. Begge disse løsninger betyder at det ikke bliver døden, men kun nye lænker Ubbe ikke kunne undslippe. 20 Stephanius har foretaget en anden ændring i sætningen i forhold til 1514-udgaven og skrevet rescissisque for recisisque, jf. Stephanius 1645, Hæc sane verba ipsi Historiæ nimium refragantur. Nam Ubbo nuspiam à patre interfectus, sed mox patri reconciliatus dicitur. Sequentia tamen innuunt poenam subijsse Vbbonem motæ seditionis...vetus Codex in margine ascriptum habebat: Vix ullis obicum nodis constringi potuit. Sed hæc nimis audax emendatio; licet à mente Saxonis nihil abscedat. Ego locum hunc corruptissimum haud temere emendandum duxi, donec meliora certioraque edoctus essem, Stephanius 1645, Notæ uberiores, 191. Hvad det er for et gammelt håndskrift der if. Stephanius har den alternative ordlyd i margin, har ikke kunnet opklares. SIDE 13 AF 18

14 Kong Skjolds love anno 1629 Senere samme år, 1629, diskuterede Pontanus og Stephanius endnu en Saxo-passage. I dette tilfælde var de ganske enige også om at Vedel havde misforstået Saxo. Det drejer sig om Kong Skjold, om hvem Saxo, i Peter Zeebergs oversættelse, fortæller at han var den første der ved lov gjorde det muligt at tilbagekalde frigivelser af trælle (jf. note 23). Pontanus forståelse afviger lidt herfra, idet han ser ud til at mene at Skjold helt afskaffede muligheden for at frigive slaver. Vedel, derimod, havde en helt anderledes tolkning, nemlig at Kong Skjold skænkede alle slaver friheden: Hand gaff alle Trælle effter Louen frihed. Stephanius må have spurgt Pontanus om ikke han var enig med ham i at Vedel tog fejl og herpå svarede Pontanus i oktober 1629: Du har helt ret i, kære Stephanius, at rescindarum legem tulit betyder at Kong Skjold fjernede og afskaffede skikken med at frigive slaver. Han befæstede den ikke, sådan som den gode Vedel har opfattet det. 22 Ikke overraskende drøfter Stephanius også passagen i sine Notæ uberiores, ganske vist uden at omtale Vedel, i hvert fald ikke med navn. Men han tager afstand fra en ellers lærd mand der hævder at sætningen skulle betyde at Skjold indførte en lov om frigivelse af slaver, og det er vel Vedels oversættelse han her sigter til. Heller ikke Pontanus nævnes af Stephanius, men hans fortolkning af passagen stemmer, i hvert fald delvis, jf. ndf., overens med den Pontanus formulerer i den ovenfor citerede passage. I forhold til Pontanus brev er det værd at notere at Stephanius nu, i 1645, har fundet en tydelig Valerius Maximus-parallel. Det er et yderligere tegn på at det afgørende gennembrud i Stephanius forståelse af Valerius betydning for Saxo kom i kølvandet på hans og Pontanus første erkendelse i af Valerius-Saxoforholdet. Det er dog lidt uklart om han mener at Skjold kun indførte tilbagekaldelser af frigivelser, eller om han afskaffede frigivelser i det hele taget. Indledningsvis formulerer han sig som om det kun drejede sig om muligheden for at tilbagekalde frigivelser. Men i slutningen af noten anlægger han et noget overraskende kronologisk perspektiv, og her betoner han at med Skjolds lov umuliggjordes frigivelser for al fremtid. Saxo-passagen lyder i sin helhed: Han var den første der ved lov gjorde det muligt at tilbagekalde frigivelser af trælle. En træl som han havde skænket friheden, havde for- 22 Recte judicas, mi Stephani, Rescindendarum legem tulit, id est sustulit & abrogavit manumittendi servitia morem Rex Scioldus, non stabilivit, ut perperam interpretatus est Vellejus noster, brev fra Pontanus til Stephanius, ed. Matthaeus 1695, nr. 133, , dat. Harderwijk, 23 oktober (I Saxo-citatet, som det er trykt i Pontanus-brevet, er ordet manumissionum, frigivelse, ikke kommet med). SIDE 14 AF 18

15 søgt at snigmyrde ham, og han lod straffen blive hård, som om denne ene mands forbrydelse med rimelighed skulle gå ud over alle frigivne. 23 Hvad Saxo her fortæller, forklarer Stephanius, er at en frigiven slave der havde forsøgt at snigmyrde Skjold, ikke blot selv blev dømt til evig trældom, men samme straf tilfaldt alle frigivne så enhver frigivelse i fremtiden blev fuldstændig sløjfet. 24 Stephanius lægger altså vægt på at straffen kom til at gælde ud i en uspecificeret eftertid. Det ligger der nu ikke nødvendigvis i Saxos formulering. Vi finder imidlertid samme betoning hos Pontanus, men stærkere og nærmest kritisk over for det dystre fremtidsperspektiv han mener at se hos Saxo: Men når Saxo så tilføjer at ved den lov blev ethvert håb om at opnå friheden for al fremtid skåret væk og fjernet ved rødderne, så mener jeg ikke at det gælder i dag. Hvis jeg ikke tager fejl, har også adelige ret til at give deres bønder eller coloni friheden når de ønsker det eller de kan betale, selv om jeg er klar over at der også er nogle som kaldes Vrillinger og vry bunder, og ligeledes Kongens bunder, som ikke behøver købe deres frihed. 25 Det er sådan set en gådefuld betragtning. Ikke alene er det svært at forstå at Pontanus mener at Saxo udtrykker sig så stærkt om afskaffelsen af frigivelse ud i al fremtid, for det er der som nævnt næppe belæg for. Men selv hvis man accepterer at lovens ubønhørlige langtidsvirkning kan læses ud af Saxos tekst, er det overraskende at Pontanus tager passagen alvorligt som et udsagn om trælles vilkår i Danmark et udsagn som han derfor finder det påkrævet at imødegå eftersom det efter hans mening ikke passer på hans tid. For i Pontanus store Danmarkshistorie, som han sad og skrev på i disse år, finder vi bestemt ikke den store tillid til troværdigheden af Saxos ældste 23 Primus rescindendarum manumissionum legem edidit. Serui, quem libertate donauerat, clandestinis insidiis petitus acrem poenam exegit, tanquam in omnium libertorum poenam unius crimen redundare par esset, 1, 3, Denne del af Stephanius kommentar lyder: Exsertis enim verbis dicit Saxo, ob insidias, quas servus, antea libertate donatus, Skioldo Regi struxerat, perpetuæ servitutis poenam non solum ipsi esse irrogatam, sed etiam unius crimine in omnes libertos eandem redundasse, adeo, ut in posterum omnis libertatis donatio penitus aboleretur. Ita crimen unius, multorum sæpe est poena, Stephanius 1645, Notæ uberiores, Sed quod addit deinde Saxo ea lege toti etiam servorum posteritati omnem libertatis deinceps consequendæ spem radicitus succisam atque sublatam id hodie nequaquam obtinere existimo, & ni fallor etiam nobilibus jus & fas accepto pretio suos populares sive colonos, ubi id expetunt, aut solvendo sunt, libertate donare, quanquam & esse quosdam scio, qui Vrilingen, & vry bunder, item Kongens bunder appellantur, quique libertatem mercari necesse non habent, brev fra Pontanus til Stephanius, ed. Matthaeus 1695, nr. 133, , dat. Harderwijk, dat. 23. okt SIDE 15 AF 18

16 historie, tværtimod er det Pontanus om at gøre at markere sin kritiske skepsis. Men her i brevet trækker han ubesværet en linje fra Skjold til dagens Danmark. Vi må nøjes med at konstatere at Pontanus i sine breve tillader sig at lade associationerne til samtiden flyde frit, sådan som vi også så det ovenfor i den pessimistiske parallel mellem Saxos konstatering af den ustabile situation i Danmark i begyndelsen af Sven Estridssøns regering og Jyllands besættelse i At trække tråde til aktuelle forhold har da formodentlig ligget så meget mere lige for, som tidens private breve typisk også fungerede som nyhedsformidling og indeholdt seneste nyt om politik og andre begivenheder af almen interesse. Netop dette brev slutter Pontanus således med at underrette Stephanius der jo stadig var i Leiden om triste nyheder fra Danmark. Pesten hærger så voldsomt at alle adelsfolk er rejst fra København og har søgt tilflugt på landet. Og det smukke Kronborg, som Frederik II havde brugt så store ressourcer på at opbygge over adskillige år, er nu, på tre dage, brændt ned. Det er den store brand der hærgede Kronborg i september 1629, Pontanus her beretter om. I øvrigt nævner han mærkeligt nok ikke denne katastrofe i den ganske udførlige omtale han giver slottet i sin Danmarkshistorie to år senere. Her udtrykker han blot sin beundring for det solide bygningsværk (s. 727) måske i lyset af at Christian IV allerede i fik påbegyndt en genopbygning af det prestigiøse slot. 26 Stephanius posthume taksigelse I samme brev tager Pontanus endnu en Saxo-passage op til diskussion, igen på forespørgsel fra Stephanius. Det drejer sig om en af de poetiske passager i Saxos første bog, nemlig Haddings klage over det begivenhedsløse liv han er kommet til at føre efter mange års krige og kampe. Her siger Hadding (1,8,18): Tristia sunt iuga uastitasque Pectoribus truciora fisis (Triste og grå må de øde åse være for helte med barske hjerter -) Pontanus udlægger passagen således: Jeg mener, siger han, at det må forstås sådan at Kong Hadding tilkendegiver at han finder det kedeligt med den lediggang hvor han strejfer rundt på de øde bjergåse, da han jo netop ved at han kan udholde og udøve barskere og mere ærefulde tilskikkelser. Problemet, som Pontanus nu diskuterer og som Stephanius givetvis har 26 Heiberg 1988, SIDE 16 AF 18

17 spurgt ham om, ligger i participiet fisis (af fido), der her tager truciora som objekt. Det synes umiddelbart at betyde det noget kryptiske: (hjerter) der stoler på barskere forhold. Men fisis er her konstrueret elliptisk, forklarer Pontanus, så man må underforstå: fisis tolerare, aggredi, atque exequi truciora majoraque (hjerter der stoler på [ ved ] at de kan udholde, give sig i kast med og udføre barskere og større bedrifter) altså underforstå infinitiverne tolerare etc., som så tager truciora som objekt. Det er ganske vist en noget usædvanlig sprogbrug, fortsætter Pontanus, men den stemmer overens med den forkærlighed for elliptisk sprog der kan iagttages hos ældre romerske forfattere. Og han konkluderer: Vor Saxo Grammaticus er altså i sandhed en grammatiker, eller rettere han er hævet over grammatikken og dens regler. Det var en forklaring Stephanius kunne lide. I sin kommentar til Pectoribus truciora fisis citerer han hele den del af Pontanus brev der omhandler passagen. 27 Indledningsvis priser han med stort eftertryk sin afdøde ven: På dette sted påkalder jeg din sjæl, o du lykkelige Pontanus der nu er indbygger i Himlen Det er dig, Pontanus, min bedste ven mens du levede, der har æren af at have kastet lys over dette dunkle sted hos Saxo, som du venligt udlagde på følgende måde i et brev til mig for lidt over fem år siden. 28 Denne posthume hyldest, som Stephanius lod offentliggøre i Notæ uberiores, kan stå som en passende afslutning på disse små punktnedslag i Pontanus og Stephanius fælles udforskning af Saxo-teksten. Pontanus var, som vi har set, langt fra den eneste af tidens kendte filologer Stephanius spurgte til råds, og Notæ uberiores afspejler i høj grad hans omfattende brevveksling med lærde venner og kolleger. Men kontakten med Pontanus, så vidt vi kender den, har været en væsentlig inspirationskilde for Stephanius Saxostudier. Selv om de tilsyneladende ikke altid var så enige som i det sidst nævnte eksempel, kan vi gennem brevene og de udgivne værker se hvordan de kørte et særligt parløb i årene omkring 1630, den ene som udgiver af Saxo, den anden som forfatter af en ny stor danmarkshistorie i traditionen fra Saxo. 27 Stephanius 1645, Notæ uberiores, 58. Det samme gør Müller & Velschow i kommentaren ad loc., jf. Müller & Velschow 1839, I, Tuos hic compello Manes, ô beate coeli incola Pontane, cujus Molliter ossa cubent, cineres quoque flore tegantur! Tibi, inquam, mi optime amicorum, dum viveres, Pontane, lucem debet obscurus hic Saxonis locus, quem in literis ad me tuis, ante quinquennium, & quod excurrit, hunc in modum exponere, non es dedignatus, Stephanius 1645, Notæ uberiores, 58. SIDE 17 AF 18

18 Litteraturliste Davidson, Hilda Ellis & Peter Fisher : Saxo Grammaticus, The History of the Danes I-IX, Cambridge. Heiberg, Steffen 1988, Christian IV, monarken, mennesket, myten, København. Matthæus, Ant. (ed.) 1695, Andreæ Alciati contra vitam monasticam epistola: accedit sylloge epistolarum Giphanii, Vulcanii, Tychonis Brahe, Scriverii, Pontani, Vossii, Sibrandi Siccamæ, Gronovii, Boxhornii, aliorumque virorum clarissimorum, Leiden. Müller, P.E. & J. M. Velschow (edd.) , Saxonis Grammatici Historia Danica. Recensuit et commentariis illustravit Petrus Erasmus Müller; opus morte Mülleri interruptum absolvit Joannes Matthias Velschow, København. Pontanus, Johannes 1631, Rerum Danicarum historia, libris X, unoque tomo ad Domum usque Oldenburgicum deducta, Amsterdam. Rørdam, H. F. 1891, Den kongelige Historiograf Steffen Hansen Stephanius, Historiske Samlinger og Studier 1, 1-74, Saxo (ed. Christiern Pedersen) 1514, Danorum Regum heroumque Historiæ stilo elegantia Saxone Grammatico natione Sialandico necnon Roskildensis ecclesiæ præposito, abhinc supra trecentos annos conscriptæ et nunc primum literaria serie illustratæ tersissimeque impressæ, Paris. Saxo (ed. Karsten Friis-Jensen, ovs. Peter Zeeberg.) 2005, Saxo Grammaticus: Gesta Danorum Danmarkshistorien, København. Stephanius, St. J. 1627, Breves notæ ac emendationes in Nobilissimum Rerum Danicarum Scriptorem Saxonem Grammaticum Saelandum Danum. Leiden. Stephanius, St. J. (ed.) 1645 (på titelblad 1644), Saxonis Grammatici Historiæ Danicæ libri XVI; Stephanus Johannis Stephanius summo studio recognovit, notisque uberioribus illustravit, Sorø. (Notæ uberiores har eget titelblad og separat paginering: Notæ uberiores in Historiam Danicam Saxonis Grammatici. Una cum prolegomenis ad easdem notas. Sorø 1645). Udgivet som facsimile, København SIDE 18 AF 18

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod HC Midtjylland ApS

Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod HC Midtjylland ApS HC Midtjylland Brøndby, d. 1. marts 2013 Journalnr.1201-13-FS Afgørelse i sagen Dansk Håndbold Forbund mod HC Midtjylland ApS Disciplinærudvalget under Dansk Håndbold Forbund (DHF) har dags dato truffet

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Den perfekte kærlighed. Joachim Hejslet 2014. G Gm6/Bb A7

Den perfekte kærlighed. Joachim Hejslet 2014. G Gm6/Bb A7 ldrig alene m m m m sus m Kærligheden vandt m sus a verden blev stille - stille m u havde sagt og gjort m sus lt hvad du skulle - skulle m m øden fik et nej m m Og du rejste dig m m Stenen fjernede sig

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser?

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser? Venlighed, venskab og forretning - modsætninger eller komplementære størrelser? Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S oktober 2010 En åben brevveksling mellem Frederikke Larsen, Villa Venire A/S og Søren

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Lektion 1 VENSKAB (Den barmhjertige samaritaner)

Lektion 1 VENSKAB (Den barmhjertige samaritaner) Lektion 1 (Den barmhjertige samaritaner) MÅL Børnene skal vide, hvad et venskab er, hvordan det dobbelte kærlighedsbud lyder, og hvem der er deres næste. TIL LEDEREN Dette efterår starter vi med 4 lektioner

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet Rollespil på biblioteket et par ideer fra Rollespilsakademiet En flyer til jer Denne flyer handler om rollespil på biblioteket, så hvis du sidder og har brug for lidt inspiration til hvad der kunne foregå

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Hareskovens Færdigheder 1.0

Hareskovens Færdigheder 1.0 Hareskovens Færdigheder 1.0 Færdighed: Er et fælles navn for alle evner, formularer og ritualer. Man skal stå stille ved brug af en færdighed. Formular: En magisk effekt som kræver en rite alt efter formularens

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Kapitel A til Grafisk design. ZebraSoft

Kapitel A til Grafisk design. ZebraSoft Kapitel A til Grafisk design Kapitel A 2 Elektroniske blanketter Som du kan se i brochuren med printerlister, er der et hav af varianter i blanketter og formularer. Kunderne har forskellige behov/krav,

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet For hver rose vi om natten føjer til livet, / trækker dagen en sorgløs fortolkning

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 29. januar 2013 Sagsnr: 2012-020676 Henrik Bang Nielsen Chefkonsulent, cand.jur. hbn@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.:

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter "Afgørelsen"):

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter Afgørelsen): METROPOL FREDERIKSBERGGADE 16 1459 KØBENHAVN K TELEFON: 33 11 45 45 TELEFAX: 33 11 80 81 www.nnlaw.dk OLE FINN NIELSEN JACOB NØRAGER-NIELSEN EIGIL LEGO ANDERSEN, DR. JUR. MORTEN ELDRUP-JØRGENSEN, MBA HENRIK

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere