Bilag 1: Helsingørruten fase 2 København Kommune

Transkript

1 Marts 2015 Bilag 1: Helsingørruten fase 2 København Kommune Beskrivelse af projektets indhold For denne rute vil det være fordelagtig at de ansøgninger København, Lyngby Taarbæk, Rudersdal og Hørsholm Kommuner og sekretariatet for Supercykelstier har indsendt ses som et samlet projekt. Effekten af projekterne er opstillet på bagrund af det samlede projekt, og evalueringen ligger i ansøgningen fra sekretariatet for Supercykelstier. 1. Baggrund 22 kommuner og Region Hovedstaden samarbejder om at udarbejde et regionalt dækkende net af cykelpendlerruter Supercykelstier i hovedstadsregionen. Visionen for Supercykelstierne er, at hele hovedstadsregionen skal udvikle sig til verdens bedste cykelregion. Cyklen skal være et seriøst transportalternativ på strækninger over fem kilometer. Og Supercykelstierne skal give dem, der pendler med tog eller bil en seriøs mulighed for at skifte bil- eller togturen ud med en cykeltur. Der er udviklet et koncept for Supercykelstierne med fire kvalitetskrav. Tilgængelighed Fremkommelighed Komfort Tryghed og sikkerhed. Nettet af Supercykelstier er udformet med henblik på at få den størst mulige geografiske dækning, så flest mulige borgere får gavn af de afsatte midler, samt med målet om at få skabt et sammenhængende net af høj kvalitet der samtidig har god sammenhæng med det kollektive trafiksystem, særligt S-tog og Metro og Helsingørruten er en af disse. Den første officielle rute, Albertslundruten, åbnede i april 2012, siden da er også første etape af Farumruten åbnet april 2013, og ni andre ruter er nu under etablering. Helsingørruten fase 2 Ruten løber fra Hørsholm til København. Ruten kobler sig på Allerødruten i Rudersdal kommune, på Ring 3 ruten i Lyngby-Taarbæk og Københavnerruten i København. Helsingørruten er en væsentlig rute, både i forhold til trængsel men også trafiksikkerhedsmæssigt. Den øgede fremkommelighed, samt rutens forløb gennem områder med erhverv, vil være med til at flytte flere bilister over på cyklen. Helsingørruten passerer forbi stationer og stoppesteder, som letter kombinationen af cykel og offentlig transport. Bredere cykelsti og bedre adskillelse mellem cykellister og bilister er med til at øge sikkerheden og trygheden. Helsingørrutens fase 2 starter i Hørsholm og løber gennem Hørsholm Midtpunkt og videre forbi SCION DTU på grænsen mellem Rudersdal og Hørsholm. I Rudersdal bliver byområderne Gl. Holte, Nærum og Høsterkøb forbundet til Supercykelstinettet. I Lyngby, Gentofte og København, er afstandene optimale for 1

2 en Supercykelsupersti, da der er store beboelsesområder, der forbinder store områder med mange arbejdspladser i det nye Nordhavns område og studiepladser. I Lyngby passerer ruten DTU, med ca studerende og ansatte, samt det nye byudviklingsområder Tracéet og Dyrehavegårds Jorder på begge sider af Helsingør motorvejen. DTU er ligeledes under udbygning og ved fuld udbygning af området er der mulighed for udvikling af i alt m2 undervisning, m2 kontorerhverv og m2 boliger. For at skabe en optimal cykeladgang til supercykelstien for byudviklingsområdet på østsiden af motorvejen, skal der etableres en cykel- og gangbro over motorvejen. I Lyngby vil ruten endvidere forløbe tæt forbi den kommende letbane med 4-5 nye stationer i umiddelbart nærhed til supercykelruten. Grundet det store antal arbejds- og studiepladser, tror vi på at en målrettet informationskampagne vil kunne øge antallet af pendlere væsentligt. Figur 1: Kort over Helsingørrutens fase 2 2. Formål Projektets formål er en integreret del af det omtalte samarbejdsprojekt "Supercykelstier i hovedstadsregionen", der som vision har at "Hovedstadsområdet skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset net af cykelpendlerruter". 2

3 Visionen for samarbejdsprojektet er udmøntet i et overordnet mål om at øge antallet af cykelpendlere i hovedstadsregionen. Konkret vil resultatet af projektet manifestere sig i en reduktion i antallet af bilpendlere, en reduktion af energiforbruget til transport og en deraf følgende reduktion af CO2-emissionen samt forbedring af luftkvaliteten og en forøgelse af befolkningens sundhed. Endvidere vil projektet bidrage til samfundsøkonomien jf. den rapport over samfundsøkonomiske gevinster som Supercykelstisekretariatet har fået udarbejdet. Et ikke uvæsentligt resultat af projektet er et tættere samarbejde mellem de involverede 22 kommuner og Region Hovedstaden om at fremme cyklisme og øge regionens grønne mobilitet. Det er et samarbejde, som har og skaber grobund for fremtidige initiativer og samarbejdsprojekter på cykelområdet på tværs af kommunegrænser. Målsætningen for Helsingørruten Formålet med Helsingørrutens fase 2, er at etablere en radialrute fra Hørsholm, gennem Rudersdal, Lyngby- Taarbæk, Gentofte og Københavns kommuner. Ruten skal øge rejsehastigheden for pendlercyklister, og skabe en komfortabel og sikker rute. De typiske pendlercyklister vil bruge Helsingørruten i delstrækninger, enten gennem egen kommune eller på tværs af kommunegrænser. 3. Rutens forløb Helsingørrutens fase 2 er en radialrute, der forbinder Hørsholm med København gennem Gammel Holte, Høsterkøb, Lyngby, Hellerup, København og til dels Trørød, Nærum, Brede, Lundtofte, Hjortekær, Jægersborg og Gentofte. Hørsholm Kommune, 1,7 km I Hørsholm starter ruten ved Kongevejscentret på Usserød Kongevej og løber ad Usserød Kongevej og Gl. Hovedgade til kommunegrænsen til Rudersdal på enkeltrettede cykelstier i en blanding af åbent lav bebyggelse og relativt tæt randbebyggelse på begge sider. Ved rutens start/slutpunkt er der ca. 2 km til Kystbanen fra trafikknudepunktet Kokkedal Station, som giver hurtigt forbindelse til København og Helsingør. I Hørsholm, går den største del af udgifterne til at etablere cykelsti på den nordlige del af Hørsholm Kongevej, samt at forbedre forholdene ved busstoppestederne på den sydlige del af vejen gennem bymidten. Rudersdal Kommune, 13,3 km Ruten mellem kommunegrænsen til Hørsholm til Sandbjergvej syd for Brådebæk forløber langs Hørsholm Kongevej i både åbent terræn samt i åben lav bebyggelse på en blanding af cykelbaner og stier. Ved Sandbjergvej deler ruten sig i to. Forløb nr. 1 løber langs Hørsholm Kongevej gennem Rude Skov til Kongevejen nord for Holte, hvor ruten rammer Allerødruten. Linjeføringen fungerer derfor som en opkobling til Allerødruten og giver cykelpendlerne mulighed for at komme mellem Holte, Hørsholm og Lyngby via denne rute. Rutens 2. forløb løber via Sandbjergvej og Gøngehusvej på enkeltrettede stier og på separat sti langs med motorvejen. Mellem Gl. Holte og Nærum går ruten på separate stier relativt tæt på vestsiden af Helsingørmotorvejen og med cykelstiforbindelse til byområdet Trørød øst for ruten. Ruten mellem Nærum og kommunegrænsen til Lyngby-Taarbæk går i et mere bugtet forløb på separat sti gennem grønne områder og skov frem til Mølleåen ved kommunegrænsen. Det andet forløb forlænger således 3

4 Helsingørruten til Lyngby Taarbæk Kommune og kobler ruten op på DTU og Dyrehavegård og dermed også videre til Gentofte og København. Figur 2: Kort over de to ruteforløb i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune går den overvejende del af anlægsudgifterne til at etablere bred cykelbane i åbent land, nye enkeltrettede cykelstier gennem Rude Skov i forløb 1 samt til udvidelse af eksisterende cykelsti og anlæg af ny bred cykelbane i rutens forløb 2 gennem Rudersdal. Lyngby-Taarbæk, 4,6 km I Lyngby-Taarbæk Kommune går ruten på separate stier mellem Mølleåen og Lundtofte. Mellem Lundtofte og Fortunen tæt på Klampenborgvej går ruten på enkeltrettede stier forbi DTU langs trafikveje i et meget åbent gaderum. På denne delstrækning kommer ruten tæt forbi den kommende letbane med 4 5 stationer i nærheden af Supercykelstien. Mellem Klampenborgvej og Jægersborgvej ved kommunegrænsen til Gentofte går ruten på en separat sti og en lokalvej relativt tæt på Helsingørmotorvejen. Ruten har fra Jægersborgvej en forbindelsesrute mod Lyngby til Allerødruten og til Lyngby Station. For at skabe en optimal cykeladgang til supercykelstien for byudviklingsområdet Dyrehavegårds Jorde på østsiden af motorvejen, skal der etableres en cykel- og gangbro over motorvejen. Stibroen har udover en strategisk betydning for området, da det giver stationsnærhed (med den kommende letbane) til områderne, fremmer cykel- og gangtrafik, mindsker biltrafik og kobler Dyrehavegårds Jorde med DTU. I Lyngby Taarbæk går den største udgift til at anlægge en bro mellem Anker Engelunds vej og det nye byudviklingsområde Dyrehavegård. Derudover er den største del af udgifterne i basis løsningen ligesom i Rudersdal Kommune at udvide og forbedre de dele af de separate stier, som i dag er ret smalle. Desuden indgår forbedringer i signalkryds og ved busstoppesteder som elementer for at forbedre fremkommeligheden i basis løsningen. Gentofte Kommune, 6,2 km. I Gentofte Kommune går ruten på enkeltrettede stier langs trafikveje tæt på S-togslinjen mellem Jægersborgvej og kommunegrænsen til København lige syd for Hellerup Station. Gaderummet langs strækningen er relativt åbent med åben lav bebyggelse, men i den sydligste del er der en rimelig tæt randbebyggelse. Ruten har fra Jægersborgvej en forbindelsesrute mod syd til Allerødruten langs Lyngbyvejen. 4

5 Da Gentofte Kommune har allerede fået midler i Supercykelstipuljen 2013 til anlæg, søges der denne gang kun til fællesaktiviteter på deres strækning. København Kommune, 1,7 km I Københavns Kommune går ruten på enkeltrettede stier langs Ryvangs Alle mellem kommunegrænsen til Gentofte Kommune og mødet med Øresundsruten lige nord for Svanemøllen Station. Gaderummet er åbent med S-togsbanen på den ene side og åben bebyggelse på den anden side. Københavns Kommune har tidligere fået midler til delvise forbedringer på strækningen. Ved nærmere analyser viste det sig at tilstanden på ruten var dårligere end den gennemførte screening viste, og derfor søges der om midler til at forbedre standarten yderligere på ruten. Da kommunen i sidste omgang ikke fik midler til fællesaktiviteter søger Københavns Kommune endvidere også midler til fællesaktiviteter. 4. Tiltag for opgradering til Supercykelsti Ruten skal øge rejsehastigheden for pendlercyklister, og skabe en komfortabel og sikker rute. De typiske pendlercyklister vil bruge Helsingørruten i delstrækninger, enten gennem egen kommune eller på tværs af kommunegrænser. Kommunerne er blevet enige om følgende målsætninger: Der er flere cyklister på strækningen mellem Hørsholm og København i 2020 end i Rejsehastigheden er steget efter realisering (på delstrækninger med forbedringer) Brugerne oplever forbedret komfort, sikkerhed og tryghed efter realisering. Der oprettes og fastholdes et højt vedligeholdelses- og renholdelsesniveau jf. driftskoncept for Supercykelstierne At skabe en stærk cykelforbindelse mellem Hørsholm og København som undervejs forbindes med eksisterende Supercykelstier. Sænket biltrængsel ind mod København Skabe større sammenhæng mellem byområder Øget sundhed blandt befolkning Etablere og styrke det kommunale cykelsamarbejde på Helsingørruten En nærmere vurdering og kvantificering af formålet er beskrevet under forventede effekter i Bilag 2. De fysiske tiltag på Helsingørruten anlægges af den enkelte kommune ud fra principperne i konceptet, men udgår fra en fælles målsætning om kvalitet og komfort i forhold til Supercykelstiernes koncept. En foreløbig vurdering er at tiltagene på ruten i kommunerne omfatter: Hørsholm: Forbedring af cykelforholdene i signalanlæg Rudersdal: Mindre forbedringer ved busstopsteder indsnævring cykelbredde, smal perron, aktiv skiltning eller lign. Adskillelse af cyklister og fodgængere Ny belysning på sti og i tunnel Stiudvidelse. 5

6 Prioritering af cyklister ved krydsning af vej samt gennemført cykelsti ved sidevej Detektering af cyklister eller nedtælling ved signaler. Mindre ændringer af busstoppesteder, fx afmærkning, smal perron el. lign. Nye enkelterettede cykelstier Bred cykelbane i åbent land Sideudvidelse af sti Ny belysning Adskillelse af cyklister og fodgængere med græsrabat. Lyngby Taarbæk Cykel og fodgængerbro over Helsingørmotorvejen Fremrykket busperron samt mindre ændringer ved busstopsteder Stiudvidelse samt adskillelse af cyklister og fodgængere med græsrabat Fart dæmpende foranstaltninger Ny belysning Prioritering af cyklister ved krydsning af vej, detektering af cyklister eller nedtælling Sikring af cyklisters passage ved sideveje København: Indsnævring af 1-2 udkørsler fra sideveje Gennemførsel af cykelstier ved 4-5 sideveje Delvis udvidelse af cykelsti De fysiske tiltag på Helsingørruten anlægges af hver kommune ud fra principper i Supercykelstikonceptet. Kommunerne står for hver deres anlægsudgifter, herunder også dispositionsforslag. Forslagene er baseret på en principiel gennemgang uden egentlig skitsering mv. I den videre planlægning og projektering kan derfor forekomme justeringer. Det tilstræbes så vidt muligt, at de tekniske løsninger opfylder kravene i konceptet for Supercykelstierne, som er udarbejdet og godkendt af de 22 kommuner i samarbejdet. Der tages dog forbehold for at principperne må fraviges i enkelte kryds eller delstrækninger, hvor eksempelvis vejprofil, byrum eller hensyn til andre trafikanter, ikke muliggør de ideelle løsninger. 5. Fælles aktiviteter Se ansøgning til fra Sekretariatet for Supercykelstier omkring fællesaktiviteter. 6. Organisering Projektet koordineres af det Sekretariatet for Supercykelstier. Der nedsættes en styregruppe og en projektgruppe med repræsentanter for de deltagende kommuner. De fælles aktiviteter (projektledelse og koordinering, kommunikation og kampagne, supplerende servicetiltag samt evaluering) varetages af sekretariatet for at sikre fremdrift og koordinering på tværs af kommuner. Hver enkelt kommune tager sig af egne anlægsprojekter, og de dertilhørende trafiksikkerhedsrevisioner. 7. Tidsplan 6

7 Det samlede projekt, fra tilsagn fra Supercykelstipuljen til færdiggørelse af de anlægstekniske arbejder, samt kampagneaktiviteter, vil tage ca. 5 år. Analyse og politisk behandling, førmåling 2016 Projektering og udbud Anlæg Kampagne Slutevaluering 2020 Som udgangspunkt forventes, at projektet kan starte primo Tidspunktet for tilsagn fra Supercykelstipuljen i forhold til de kommunale beslutninger om frigivelse af anlægsmidler kan påvirke disse tidspunkter. Der kan udarbejdes en mere præcis tidsplan, såfremt tilsagn er givet. 7