2005/06. Patienters vurdering af hospitalsafdelinger i H:S. Spørgeskemaundersøgelse blandt patienter. Hovedstadens Sygehusfællesskab

Transkript

1 Patienters vurdering af hospitalsafdelinger i H:S Spørgeskemaundersøgelse blandt patienter 2005/06 Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af H:S Hovedstadens Sygehusfællesskab

2 Patienters vurdering af hospitalsafdelinger i H:S Spørgeskemaundersøgelse blandt patienter 2005/06 Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af H:S Hovedstadens Sygehusfællesskab

3 Patienters vurdering af hospitalsafdelinger i Hovedstadens Sygehusfællesskab Spørgeskemaundersøgelse blandt indlagte patienter i 2005/06 Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt på vegne af H:S, maj 2006 Karen Skjødt Hansen Trine Østerbye Statistik: Brian Rimdal Databehandling: Salim El-Haj Khalil Sekretær: Christina Rasmussen Enheden for Brugerundersøgelser, Københavns Amt ISBN: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt. Rapporten findes på H:S hjemmeside på I:Net samt på Enheden for Brugerundersøgelsers hjemmeside Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Kontaktperson: Pernille Slebsager Chef for Sundhedsfaglig Afdeling H:S Direktionen Bredgade København K Tlf psl@hsd.hosp.dk Grafisk produktion: Peter Dyrvig Grafisk Design & Pj Schmidt Grafisk produktion Trykt med vegetabilske farver uden opløsningsmidler på miljøgodkendt papir.

4 Indhold Forord 5 Resumé 6 DEL I BAGGRUND OG FORMÅL Baggrund og formål Baggrund Formål Organisering af arbejdet Hvad kan sammenlignes? Statistisk usikkerhed Forskellige afdelingstyper Patientoplevet kvalitet 19 DEL II RESULTATER Om resultatgennemgangen Ændringer over tid Kerneydelse (behandling) Behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) Kommunikation og medinddragelse Information Patientsikkerhed Fysiske rammer Samlet vurdering Konklusion og perspektiver 44 DEL III METODE OG MATERIALE Metode Validering Dataindsamlingsperiode Målgruppe og stikprøveudvælgelse Datagrundlag Beskrivelse af datamaterialet 49 BILAg 51

5

6 Forord Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) har for anden gang gennemført en undersøgelse af patienternes tilfredshed på samtlige sengeafdelinger på alle somatiske hospitaler i H:S. Undersøgelsens resultater indgår som led i akkrediteringen og udviklingen af mål- og resultatstyring i H:S, idet tilbagemeldinger fra brugerne af hospitalerne i H:S systematisk inddrages, når hospitalernes virksomhed vurderes. Nærværende rapport indeholder resultaterne af patienttilfredshedsundersøgelsen, som Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt har gennemført for H:S i efteråret 2005 i form af en spørgeskemaundersøgelse. Et udvalg af de patienter, som har været indlagte på et af H:S somatiske hospitaler i perioden august-oktober 2005, har modtaget en række spørgsmål inden for temaer som behandling og pleje, kommunikation, behandlingsforløb, information og patientsikkerhed. Temaer som erfaringsmæssigt er af stor betydning for den patientoplevede kvalitet. Resultater af undersøgelsen viser, at patienterne på hospitalsafdelingerne i H:S generelt vurderer deres indlæggelsesforløb positivt. Således er der syv spørgsmål, hvor andelen af positive svar er over 90 %. Patienternes positive og negative vurderinger er jævnt fordelt mellem de forskellige temaer, således at en række spørgsmål inden for hvert tema vurderes positivt, mens en række spørgsmål inden for samme tema vurderes negativt. Sammenlignet med undersøgelsen i H:S i 2004 er der sket en positiv udvikling på flere spørgsmål inden for temaerne information, kommunikation og medinddragelse. Undersøgelsens resultat er en hjælp til dels at fastholde allerede opnåede resultater og dels at sætte fokus på de områder, hvor patienttilfredsheden ikke er tilstrækkelig, og som hospitalerne målrettet må arbejde med at forbedre. Viden om patienters oplevelse og vurdering af hospitalerne i H:S har stor værdi i den fortsatte udvikling af et hospitalsvæsen i tråd med befolkningens ønsker. H:S Direktionen Hovedstadens Sygehusfællesskab 2005/06 5

7 Resumé H:S gennemførte i slutningen af 2005 en undersøgelse af heldøgnsindlagte patienters vurderinger af hospitalsafdelinger. Det er anden gang, der gennemføres en undersøgelse af denne type i H:S. En tilsvarende undersøgelse blev gennemført i Undersøgelsen indeholder spørgsmål om kerneydelse (behandling), behandlingsforløb (koordination og kontinuitet), kommunikation og medinddragelse, information, patientsikkerhed og fysiske rammer. Undersøgelsen skal identificere forskelle i patienters oplevelser på de forskellige afdelinger i H:S. Derudover sammenholdes undersøgelsens resultater med resultater fra undersøgelsen i H:S i 2004 med henblik på at beskrive udviklingen over tid. I november 2005 blev der udsendt et spørgeskema til patienter, som i perioden 1. august til 30. oktober 2005 havde været indlagt på hospitalsafdelinger i H:S patienter returnerede et udfyldt spørgeskema, hvilket giver en samlet svarprocent på 46 %. Rapporten sammenfatter de væsentligste resultater af undersøgelsen. I bilaget sidst i rapporten findes en række tabeller, der giver en samlet oversigt over resultater for samtlige spørgsmål og samtlige afdelinger i H:S. Udover den samlede rapport modtager hver afdeling en oversigt over afdelingens egne resultater sammenholdt med gennemsnittet af H:S-resultaterne fra denne undersøgelse samt ændringer i afdelingens resultater i forhold til H:S-undersøgelsen fra Oversigten kan anvendes til kvalitetsudvikling af afdelingernes egne ydelser. Spørgeskemaet indeholder et åbent spørgsmål, hvor patienterne kan skrive, hvad de synes, afdelingerne kunne gøre bedre, og hvad de synes, afdelingen gjorde særlig godt. Hver afdeling modtager et sæt grafiske billeder af de patientkommentarer, der vedrører egen afdeling. Hver afdeling kan således gennemgå kommentarerne med henblik på at undersøge, om der er forslag, der kan anvendes som grundlag for at iværksætte kvalitetsforbedringer. Ændringer i forhold til H:S-undersøgelsen i 2004 Der er i alt 31 spørgsmål i denne undersøgelse, som kan sammenlignes med H:S-undersøgelsen fra Der er 11 spørgsmål, hvor der er sket en statistisk signifikant positiv udvikling, 1 spørgsmål hvor der er sket et fald, og 19 spørgsmål hvor der ikke er sket en signifikant udvikling siden Det er specielt inden for temaerne information, kommunikation og medinddragelse, at der er sket en positiv udvikling, mens det spørgsmål, hvor der er sket en statistisk signifikant tilbagegang, ligger inden for temaet patientsikkerhed. Hertil skal det dog bemærkes, at der er sket en væsentlig ændring af spørgsmålsformuleringen i forbindelse med patientsikkerhed, så stigningen i andelen, der har oplevet fejl, kan skyldes denne ændring. En samlet oversigt over ændringer fremgår af figur 3. Samlet indtryk af indlæggelsen Patienternes samlede indtryk er generelt positivt, idet 91 % af patienterne svarede, at deres samlede indtryk af indlæggelsesforløbet er virkelig godt eller godt. Det er en lille stigning i forhold til undersøgelsen fra 2004, hvor andelen var 89 %. Stigningen er dog ikke så markant, at den er statistisk signifikant. Udover at belyse patienternes samlede indtryk belyser undersøgelsen også formodede problemområder for afdelingerne i H:S. Resultaterne viser nogle områder, hvor der er behov for kvalitetsforbedringer. Generelt er patienternes positive og negative vurderinger ligesom i H:Sundersøgelsen fra 2004 nogenlunde jævnt fordelt mellem de forskellige temaer, således at en række spørgsmål inden for hvert tema vurderes posi- 6 Patienters vurdering af hospitalsafdelinger i H:S

8 tivt, mens en række andre spørgsmål inden for samme tema vurderes negativt. En samlet oversigt over andelen af de positive og negative svar for hele H:S fremgår af figur 1 på side 10. Områder hvor patienter er mest positive Øverst i figur 1 ses de områder, hvor afdelingerne generelt har opnået de bedste resultater. Det gælder inden for temaet kerneydelse samt på en række områder inden for temaerne behandlingsforløb og information. Kerneydelse Patienterne har generelt en stor tillid til, at de har fået den rette lægelige behandling under indlæggelsen. 71 % svarede, at de i høj grad har tillid til den lægelige behandling, mens 21 % svarede, at de i nogen grad har tillid. Den samlede andel af positive tilkendegivelser er dermed 92 %, hvilket er en stigning på 1 procentpoint i forhold til H:S-undersøgelsen fra Behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) Inden for temaet behandlingsforløb er det specielt på spørgsmål om samarbejde mellem personalet, at patienterne giver positive svar. Hele 92 % oplevede, at plejepersonalet og lægerne samarbejdede virkelig godt eller godt med hinanden på den afdeling, hvor de var indlagt. I H:S-undersøgelsen fra 2004 var det tilsvarende tal 90 %. Desuden oplevede hele 92 % af patienterne, at der blev lagt planer for deres behandlingsforløb, mens de var indlagt. Information De patienter, der modtog skriftlige informationer, giver en meget positiv vurdering af indholdet. Ikke mindre end 95 % synes, at informationernes indhold er virkelig godt eller godt. I 2004 var der ligeledes 95 % af de patienter, der modtog skriftlig information, som vurderede, at indholdet var virkelig godt eller godt. Forskelle mellem afdelinger Figur 2 på side 12 illustrerer andelen af positive svar på henholdsvis den lavestplacerede og den højestplacerede hospitalsafdeling i H:S. Af øverste del af figuren fremgår, at de områder, hvor andelen af positive svar er høj (fx samlet indtryk af indlæggelsen og grad af tillid til at have fået den rette lægelige behandling), også er de områder, hvor der er den mindste variation mellem den højestplacerede og den lavestplacerede afdeling i H:S. Således ligger variationen på ovennævnte områder, hvor patienterne er mest positive, alle under 30 procentpoint for hovedparten af spørgsmålene, hvor patienterne er mest positive, er forskellen mellem den højest- og lavestplacerede afdeling under 20 procentpoint. Indsatsområder Nederst i figur 1, side 11, ses de spørgsmål, hvor afdelingerne i H:S sammenlagt har det største forbedringspotentiale. Det er specielt inden for temaerne behandlingsforløb (koordination og kontinuitet), information og patientsikkerhed, de primære indsatsområder ligger. Herudover er der enkelte områder inden for temaet kommunikation og medinddragelse, hvor indsatsen på afdelingerne kan forbedres. Sammenhæng i behandlingsforløbet En stor andel af patienterne var ikke klar over, hvem blandt personalet der havde det primære ansvar for deres behandling og pleje, og om de havde tilknyttet primæransvarligt personale til sig. Eksempelvis oplevede ca. halvdelen af de adspurgte patienter ikke at have tilknyttet én til to læger med særligt ansvar for behandlingen, og 37 % oplevede ikke at have tilknyttet én til to sygeplejersker med særligt ansvar for plejen. I 2004 var det også halvdelen af de adspurgte, der ikke oplevede, at der var én til to læger med særligt ansvar for behandlingen, mens andelen, der ikke oplevede at have tilknyttet én til to sygeplejersker, er faldet 4 procentpoint siden H:S-undersøgelsen i Som det fremgår af nedenstående afsnit om information, kan en af årsagerne være manglende information om, hvem det primæransvarlige personale er. Ventetid Mere end hver fjerde (26 %) oplevede, at der under indlæggelsen opstod unødige ventetider på Hovedstadens Sygehusfællesskab 2005/06 7

9 undersøgelser og behandlinger, som forlængede opholdet. Dette forhold kan være et udtryk for mangelfuld koordination af indlæggelsesforløbet, som med fordel kan forbedres på en række af afdelingerne. Andelen er dog faldet 2 procentpoint siden H:S-undersøgelsen fra Endvidere er 33 % af de planlagt indlagte patienter utilfredse med ventetiden, fra de blev henvist, til de blev indlagt på hospitalet, hvilket er en stigning på 2 procentpoint i forhold til H:S-undersøgelsen fra Samarbejde med primærsektoren Også samarbejdet med primærsektoren kan forbedres, idet 26 % af patienterne havde en oplevelse af, at deres egen læge var dårligt orienteret om, hvad der var sket, mens de var indlagt på hospitalet. 23 % vurderede, at afdelingen samarbejdede dårligt eller virkelig dårligt med den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje, og andelen var ligeledes 23 % i H:S-undersøgelsen fra Information Inden for temaet information er der på en række områder væsentlige forbedringspotentialer. Eksempelvis modtog knap halvdelen af patienterne ikke skriftlig information om deres sygdom og behandling. Der er dog 3 procentpoint flere af de adspurgte, som har modtaget skriftlig information siden undersøgelsen i % var ved udskrivelsen i tvivl om sygdommens konsekvenser for fremtiden, og 28 % var ligeledes ved udskrivelsen i tvivl om efterbehandlingen/genoptræningen. I forhold til H:S-undersøgelsen fra 2004 er andelen, der var i tvivl om sygdommens konsekvenser for fremtiden faldet 7 procentpoint, mens andelen, der var i tvivl om efterbehandling/genoptræning, er uændret. Derudover blev hver fjerde patient (25 %) enten ikke informeret eller følte sig dårligt eller virkelig dårligt informeret om, hvem blandt personalet der havde særligt ansvar for behandlingsforløbet i de første dage på afdelingen. Kommunikation og medinddragelse Omkring hver femte (22 %) vurderer, at muligheden for at tale med en læge, når behovet opstod, var dårlig eller virkelig dårlig, og 15 % følte sig ikke tilstrækkelig medinddraget i beslutninger vedrørende deres egen behandling og pleje. På begge områder er der dog sket en fremgang siden H:S-undersøgelsen i 2004, idet andelen, der vurderede, at der var dårlige eller virkelig dårlige muligheder for at tale med en læge, er faldet 2 procentpoint, og andelen, der ikke følte sig tilstrækkeligt medinddraget, ligeledes er faldet 2 procentpoint. Patientsikkerhed 24 % af patienterne oplevede, at der skete fejl under indlæggelsen 1. Blandt de patienter, der oplevede fejl, synes 26 %, at personalet enten tog dårligt eller virkelig dårligt hånd om fejlen. Hertil skal tilføjes, at 45 % af de patienter, der oplevede fejl, vurderede, at fejlen havde alvorlige (31 %) eller meget alvorlige (14 %) konsekvenser for dem. Den hyppigst forekommende fejl er administrative fejl som fx bortkommen journal, fejlregistrering eller lignende. Den relativt høje andel, der synes, at personalet var mindre gode til at håndtere fejl, kan skyldes, at blot 35 % af dem, der oplevede fejl, fik dem bekendtgjort af personalet. Det var derfor i overvejende grad patienten selv, patientens pårørende eller andre udefrakommende, der opdagede fejlene. Forskelle mellem afdelinger Som det fremgår af nederste del af figur 2, side 13, er der store variationer i afdelingernes resultater inden for størstedelen af de primære indsatsområder. Eksempelvis er der 74 procentpoints forskel på den højest- og lavestplacerede afdeling på spørgsmålet, om patienterne havde modtaget skriftlig information om deres sygdom og behandling, og 49 procentpoints forskel på spørgsmålet, om patienterne oplevede at have tilknyttet én til to læger med særligt ansvar for deres behandling. Endvidere er der 49 procentpoints forskel på den højest- og den lavestplace- 1 Andelen af patienter, der oplevede fejl er steget siden H:S-undersøgelsen fra Stigningen kan skyldes, at spørgsmålsformuleringen er lavet en del om siden undersøgelsen i Se kapital 9 side 40 for en uddybende forklaring. 8 Patienters vurdering af hospitalsafdelinger i H:S

10 rede afdeling i forhold til vurderingen af ventetid fra patienten blev henvist, til vedkommende blev indlagt på hospitalet. Forskellene mellem afdelingernes resultater gør, at de områder, der i rapporten er udpeget som primære indsatsområder, ikke nødvendigvis er indsatsområder for den enkelte afdeling. Hovedstadens Sygehusfællesskab 2005/06 9

11 Figur 1. Fordelingen af svar i hele H:S i procent (afrundet til hele procent) Spørgsmål 20. Hvordan vurderer du indholdet af den skriftlige information? (Omfatter kun patienter, der har modtaget skriftlig information) 24. I hvilken grad har du tillid til, at du har fået den rette lægelige behandling? 13a. Blev der lagt planer for behandlingsforløbet? 23. Hvordan vurderer du, at plejepersonalet og lægerne samarbejdede om din pleje og behandling? 10. I hvilken grad oplevede du, at plejepersonalet var lydhør over for dine behov? 33. Hvad er dit samlede indtryk af indlæggelsen på hospitalet? 9. Hvordan oplevede du muligheden for at tale med en sygeplejerske om din pleje, når du havde behov for det? 7. I hvilken grad oplevede du, at lægerne lyttede til din egen beskrivelse af din sygdom? 18. Hvordan vurderer du indholdet af den mundtlige information, du fik, mens du var indlagt? 31b. Har du, efter du blev udskrevet fra afdelingen, været i tvivl om den medicin du skulle tage? 13b. I hvilken grad oplevede du, at de planer, der blev lagt for dit behandlingsforløb, blev overholdt? 29. Var du tryg eller utryg ved at skulle hjem fra hospitalet? 21. Hvordan oplevede du, at de informationer du fik fra forskelligt personale på afdelingen, stemte overens? 26. Hvordan blev du ved udskrivelsen informeret om det videre forløb? (Fx behandling, genoptræning, undersøgelser) 5c. Hvordan synes du, at du blev informeret i de første dage, du var på afdelingen, om din behandling? 31c. Har du, efter du blev udskrevet fra afdelingen, været i tvivl om din livsstils betydning for dit helbred? (Fx motion, ernæring, rygning og alkohol) 12. I hvilket omfang inddrog afdelingens personale dig i de beslutninger, der skulle træffes om din behandling og pleje? Positive svar Negative svar Vidste du, hvor du skulle henvende dig, hvis der opstod ændringer i din tilstand (Fx til egen læge eller til hospitalet), mens du ventede på at blive indlagt? (Omfatter kun planlagt indlagte patienter) 30. Vidste du, hvor du kunne henvende dig med spørgsmål, efter du kom hjem? 32. Hvad er dit samlede indtryk af hospitalets lokaler? (Sengestuer, opholdsrum m.v.) 25. Havde du en afsluttende samtale med en læge eller en sygeplejerske, inden du blev udskrevet fra afdelingen? b. Hvordan synes du, at du blev informeret i de første dage, du var på afdelingen om, hvordan forløbet ville foregå, mens du var indlagt? 6. Hvordan oplevede du muligheden for at tale med en læge om din behandling, når du havde behov for det? % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % 10 Patienters vurdering af hospitalsafdelinger i H:S

12 Spørgsmål 28. Hvordan vurderer du, at hospitalet samarbejdede med den kommunale hjemmepleje/hjemmesygeplejerske om din udskrivelse? 14. Oplevede du, at der skete fejl, mens du var indlagt? 5a. Hvordan synes du, at du blev informeret i de første dage, du var på afdelingen om, hvem fra personalet der havde særligt ansvar for dit behandlingsforløb? 17. Hvordan synes du alt i alt, at personalet har taget hånd om fejlen, efter den blev erkendt/opdaget? (Omfatter kun patienter, der oplevede fejl) 27. Hvordan vurderer du alt i alt, at din egen læge blev orienteret om, hvad der var sket, mens du var indlagt på hospitalet? 8/ læger og/eller 1-2 sygeplejersker, der havde særligt ansvar for hhv. behandlingen/plejen? 22. I hvilken grad oplevede du, at der opstod unødige ventetider på undersøgelser og behandlinger, der forlængede dit ophold på hospitalet? 31a. Har du, efter du blev udskrevet fra afdelingen, været i tvivl om efterbehandling/genoptræning? 3. Hvad mener du om ventetiden, fra du blev henvist til hospitalet, til du blev indlagt? (Omfatter kun planlagt indlagte patienter) 31d. Har du, efter du blev udskrevet fra afdelingen, været i tvivl om sygdommens konsekvenser for din fremtid? 11. Oplevede du, at der var 1-2 sygeplejersker på afdelingen, der havde særligt ansvar for din pleje? 15. Hvordan vurderer du konsekvenserne af fejlen? (Omfatter kun patienter, der oplevede fejl) 19. Har du i forbindelse med dit indlæggelsesforløb modtaget skriftlig information om din sygdom og behandling 8. Oplevede du, at der var 1-2 læger på afdelingen, der havde særligt ansvar for din behandling? Positive svar Negative svar % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Figurforklaring Figuren viser andelen af henholdsvis positive og negative svar på hvert spørgsmål i hele H:S. Svarene er sorteret, således at de spørgsmål, hvor der er flest patienter, der har svaret positivt, står øverst. Hvorledes svar på hvert spørgsmål er defineret som henholdsvis positivt eller negativt, fremgår af bilag 3. Hovedstadens Sygehusfællesskab 2005/06 11

13 Figur 2. Forskelle mellem hospitalsafdelinger (afrundet til hele procent) Procentpoints forskel mellem højest- og lavestplacerede afdeling/afsnit i H:S. Figuren viser andelen af positive svar. Spørgsmål Laveste Forskel Højeste 20. Hvordan vurderer du indholdet af den skriftlige information? 33. Hvad er dit samlede indtryk af indlæggelsen på hospitalet? 24. I hvilken grad har du tillid til, at du har fået den rette lægelige behandling? 18. Hvordan vurderer du indholdet af den mundtlige information, du fik, mens du var indlagt? 9. Hvordan oplevede du muligheden for at tale med en sygeplejerske om din pleje, når du havde behov for det, mens du var indlagt 4. Vidste du, hvor du skulle henvende dig, hvis der opstod ændringer i din tilstand, mens du ventede på at blive indlagt? 21. Hvordan oplevede du, at de informationer, du fik fra forskelligt personale på afdelingen, stemte overens? 31c. Har du, efter du blev udskrevet fra afdelingen, været i tvivl om din livsstils betydning for dit helbred? 7. I hvilken grad oplevede du, at lægerne lyttede til din egen beskrivelse af din sygdom? 31b. Har du, efter du blev udskrevet, været i tvivl om den medicin, du skulle tage? 10. I hvilken grad oplevede du, at plejepersonalet var lydhør over for dine behov? 12. I hvilket omfang inddrog afdelingens personale dig i de beslutninger, der skulle træffes om din behandling og pleje? 23. Hvordan vurderer du, at plejepersonalet og lægerne samarbejdede om din pleje og behandling? 13b. I hvilken grad oplevede du, at de planer, der blev lagt for dit behandlingsforløb, blev overholdt? 13a. Blev der lagt planer for dit behandlingsforløb? 25. Havde du en afsluttende samtale med læge eller sygeplejerske, inden du blev udskrevet fra afdelingen? a. Har du, efter du blev udskrevet, været i tvivl om efterbehandling/ genoptræning? 33 5c. Hvordan synes du, at du blev informeret i de første dage, du var på afdelingen, om din behandling? 26. Hvordan blev du ved udskrivelsen informeret om det videre forløb? 6. Hvordan oplevede du muligheden for at tale med en læge om din behandling, når du havde behov for det, mens du var indlagt? 5a. Hvordan synes du, at du blev informeret i de første dage, du var på afdelingen om, hvem fra personalet der havde særligt ansvar for dit behandlingsforløb? 32. Hvad er dit samlede indtryk af hospitalets lokaler? 30. Vidste du, hvor du kunne henvende dig med spørgsmål, efter du kom hjem? Hvordan vurderer du konsekvenserne af fejlen? (Omfatter kun patienter, der oplevede fejl) 37 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % 12 Patienters vurdering af hospitalsafdelinger i H:S

14 Spørgsmål Laveste Forskel Højeste 27. Hvordan vurderer du alt i alt, at din egen læge blev orienteret om, hvad der var sket, mens du var indlagt? 17. Hvordan synes du alt i alt, at personalet har taget hånd om fejlen, efter den blev erkendt/opdaget? (Omfatter kun patienter, der oplevede fejl) 22. I hvilken grad oplevede du under indlæggelsen, at der opstod unødige ventetider på undersøgelser og behandlinger, der forlængede dit ophold? 14. Oplevede fejl i forbindelse med indlæggelsesforløb? 5b. Hvordan synes du, at du blev informeret i de første dage, du var på afdelingen om, hvordan forløbet af indlæggelsen ville foregå? 29. Var du tryg eller utryg ved at skulle hjem fra hospitalet? 8/11. Oplevede du, at der var 1-2 læger og/eller 1-2 sygeplejersker på afdelingen, der havde særligt ansvar for hhv. behandling/pleje? d. Har du, efter du blev udskrevet, været i tvivl om sygdommens konsekvenser for din fremtid? Oplevede du, at der var 1-2 sygeplejersker på afdelingen, der havde særligt ansvar for din pleje? Hvordan vurderer du, at hospitalet samarbejdede med den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje om din udskrivelse? Oplevede du, at der var 1-2 læger på afdelingen, der havde særligt ansvar for din behandling? Hvad mener du om ventetiden, fra du blev henvist til hospitalet, til du blev indlagt? Har du i forbindelse med dit indlæggelsesforløb modtaget skriftlig information om din sygdom og behandling? 74 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Figurforklaring Hver bjælke viser antal procentpoints forskel mellem den højest- og den lavestplacerede hospitalsafdeling til hvert af undersøgelsens spørgsmål. Bjælkens længde er dermed udtryk for spredning mellem den højest- og den lavestplacerede afdeling i H:S. Det ses eksempelvis, at der er 17 procentpoints forskel på spørgsmålet om patientens samlede indtryk af indlæggelsen (spm. 33). På den lavestplacerede afdeling svarede 81 % Virkelig godt eller Godt, og på den højestplacerede svarede 98 % Virkelig godt eller Godt. Generelt er der stor spredning mellem afdelingerne, således at det ikke er en enkelt eller nogle få afdelinger, der adskiller sig væsentligt fra de øvrige. Af hensyn til at opnå en acceptabel statistisk sikkerhed indgår der i figuren kun resultater for hospitalsafdelinger, der har mere end 20 besvarelser til det pågældende spørgsmål. Resultaterne i figuren tager ikke højde for, at patientsammensætningen mellem afdelingerne er forskellig med hensyn til køn, alder og indlæggelsesform (planlagt/akut). Men da forskellen mellem højest- og lavestplacerede afdeling generelt er statistisk signifikant, når der ved logistisk regressions-analyse justeres for dette, kan det konkluderes, at patientsammensætningen på afdelingen ikke er den eneste årsag til forskellene. Hovedstadens Sygehusfællesskab 2005/06 13

15 Figur 3. Forskel mellem H:S-undersøgelse 2004 og H:S-undersøgelse 2005/06. Spørgsmål Positive svar Negative svar 31d. Har du, efter du blev udskrevet fra afdelingen, været i tvivl om sygdommens konsekvenser for din fremtid? H:S 2005 H:S b. Har du, efter du blev udskrevet fra afdelingen, været i tvivl om den medicin du skulle tage? Ý H:S 2005 H:S Har du i forbindelse med dit indlæggelsesforløb modtaget skriftlig information om din sygdom og behandling H:S 2005 H:S Hvordan oplevede du, at de informationer, du fik fra forskelligt personale på afdelingen, stemte overens? H:S 2005 H:S I hvilken grad oplevede du, at plejepersonalet var lydhør over for dine behov? H:S 2005 H:S I hvilket omfang inddrog afdelingens personale dig i de beslutninger, der skulle træffes om din behandling og pleje? H:S 2005 H:S b. Hvordan synes du, at du blev informeret i de første dage, du var på afdelingen om, hvordan forløbet ville foregå, mens du var indlagt? H:S 2005 H:S I hvilken grad oplevede du, at lægerne lyttede til din egen beskrivelse af din sygdom? H:S 2005 H:S Hvordan oplevede du muligheden for at tale med en læge om din behandling, når du havde behov for det? H:S 2005 H:S b. I hvilken grad oplevede du, at de planer, der blev lagt for dit behandlingsforløb, blev overholdt? H:S 2005 H:S c. Hvordan synes du, at du blev informeret i de første dage, du var på afdelingen om din behandling? H:S 2005 H:S Oplevede du, at der var 1-2 sygeplejersker på afdelingen, der havde særligt ansvar for din pleje? H:S 2005 H:S / læger og/eller 1-2 sygeplejersker, der havde særligt ansvar for hhv. behandlingen/plejen? H:S 2005 H:S a. Hvordan synes du, at du blev informeret i de første dage, du var på afdelingen om, hvem fra personalet der havde særligt ansvar for dit behandlingsforløb? H:S 2005 H:S I hvilken grad oplevede du, at der opstod unødige ventetider på undersøgelser og behandlinger, der forlængede dit ophold på hospitalet? H:S 2005 H:S Hvordan oplevede du muligheden for at tale med en sygeplejerske om din pleje, når du havde behov for det? H:S 2005 H:S ,1 52,0 48,6 62,9 62,6 59,1 73,9 71,2 73,8 71,7 82,2 77,6 75,8 75,5 73,3 81,6 79,4 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % 87,6 85,5 82,9 83,9 81,5 86,5 85,0 84,0 82,6 88,2 86,2 90,9 88,5 90,4 88,8 43,9 48,0 51,4 37,2 37,4 40,9 17,8 12,5 14,5 17,1 16,1 18,5 18,4 20,6 22,4 24,2 26,1 28,8 24,6 26,7 26,2 28,3 9,1 11,5 11,8 13,8 13,4 15,0 15,9 17,4 9,6 11,2 Ý Ý 14 Patienters vurdering af hospitalsafdelinger i H:S

16 25. Havde du en afsluttende samtale med en læge eller en sygeplejerske, inden du blev udskrevet fra afdelingen? H:S 2005 H:S Vidste du, hvor du kunne henvende dig med spørgsmål, efter du kom hjem? H:S 2005 H:S Var du tryg eller utryg ved at skulle hjem fra hospitalet? H:S 2005 H:S Hvordan synes du alt i alt, at personalet har taget hånd om fejlen, efter den blev erkendt/opdaget? (Omfatter kun patienter, der oplevede fejl) H:S 2005 H:S I hvilken grad har du tillid til, at du har fået den rette lægelige behandling? H:S 2005 H:S Hvordan blev du ved udskrivelsen informeret om det videre forløb? (Fx behandling, genoptræning, undersøgelser) H:S 2005 H:S Hvad er dit samlede indtryk af indlæggelsen på hospitalet? H:S 2005 H:S Hvordan vurderer du indholdet af den mundtlige information, du fik, mens du var indlagt? H:S 2005 H:S Hvordan vurderer du, at plejepersonalet og lægerne samarbejdede om din pleje og behandling? H:S 2005 H:S Hvordan vurderer du indholdet af den skriftlige information? (Omfatter kun patienter, der har modtaget skriftlig information) H:S 2005 H:S a. Har du, efter du blev udskrevet fra afdelingen, været i tvivl om efterbehandling/genoptræning? Ý H:S 2005 H:S Oplevede du, at der var 1-2 læger på afdelingen, der havde særligt ansvar for din behandling? H:S 2005 H:S Hvordan vurderer du, at hospitalet samarbejdede med den kommunale hjemmepleje/hjemmesygeplejerske om din udskrivelse? H:S 2005 H:S Hvad mener du om ventetiden, fra du blev henvist til hospitalet, til du blev indlagt? (Omfatter kun planlagt indlagte patienter) H:S 2005 H:S Oplevede du, at der skete fejl, mens du var indlagt? (Ingen fejl=positiv) š Ý H:S 2005 H:S ,6 50,6 67,1 74,4 73,1 72,3 71,8 68,6 82,0 80,4 76,9 76,9 75,9 83,5 81,9 85,7 84,4 84,1 83,0 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % 92,2 91,0 90,6 89,4 87,8 86,8 82,9 91,5 90,5 95,1 94,6 49,3 49,4 32,9 25,6 26,9 27,6 28,2 31,4 18,0 19,6 23,1 23,1 24,1 16,5 18,1 14,3 15,6 15,9 17,0 7,8 9,0 9,5 10,6 12,2 13,2 17,1 8,6 9,5 4,8 5,4 Ý Figurforklaring I figuren vises andelen af positive og negative svar i H:S i henholdsvis 2004 og Med pile er illustreret, om der er sket en statistisk signifikant ændring i H:S siden 2004 ( = H:S er gået frem, š= H:S er gået tilbage, = der er ikke sket en statistisk signifikant udvikling i H:S siden 2004). Figuren indeholder kun spørgsmål, der har været med i både undersøgelsen fra 2004 og undersøgelsen fra Ý Bemærk, at der er ændret i spørgsmålsformuleringen siden undersøgelsen i H:S i Hovedstadens Sygehusfællesskab 2005/06 15

17

18 Del 1 Baggrund og formål

19 1. Baggrund og formål 1.1 Baggrund H:S Direktionen har besluttet at gennemføre en undersøgelse af indlagte patienters vurdering af hospitalsafdelinger i H:S. Undersøgelsen indeholder spørgsmål om kerneydelser, sammenhæng i behandlingsforløb, information, kommunikation, medinddragelse, patientsikkerhed, fysiske rammer og patientens samlede vurdering. Spørgsmålene afdækker temaer og områder, som H:S ønsker at fokusere på, og spørgsmålene er udvalgt i et samarbejde mellem H:S og Enheden for Brugerundersøgelser. Spørgeskemaets indhold er inspireret af de landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelser og lignende undersøgelser foretaget i H:S, samt Københavns, Nordjyllands, Roskilde og Vejle Amter. Tilbagemeldingerne fra brugerne om vurderinger af afdelinger i H:S skal inddrages systematisk, når effekten af hospitalets virksomhed vurderes, og spørgsmålene i spørgeskemaet kan anvendes som indikatorer for den patientoplevede kvalitet. Med den afdelingsbaserede strategi lægges der vægt på, at resultaterne fra undersøgelserne skal være operationelle for den enkelte afdeling, således at hver enkelt afdeling kan anvende undersøgelserne ved kvalitetsudvikling af sine egne ydelser. Der er i de senere år gennemført flere undersøgelser af den patientoplevede kvalitet i amterne/ H:S. Undersøgelserne er gennemført på amtsligt/ H:S-niveau, på hospitalsniveau eller på afdelingsniveau. Der eksisterer derfor nogle velafprøvede undersøgelsesmetoder, spørgsmålsformuleringer og undersøgelsesdesign, som denne undersøgelse i H:S tager udgangspunkt i. Der er gennemført en lignende patienttilfredshedsundersøgelse på afdelingsniveau i H:S i Formål Undersøgelsen har til formål at tegne et overbliksbillede af patientoplevelser på afdelingsniveau. Formålet er: at give den enkelte afdeling et billede af patienternes vurdering af kvaliteten på afdelingen. at identificere forskelle i patientoplevelser på afdelingsniveau i forhold til temaerne kerneydelse, behandlingsforløb (koordination og kontinuitet), kommunikation og medinddragelse, information, patientsikkerhed og fysiske rammer. at sammenligne patienters vurderinger og forskelle i patienters vurderinger over tid. Det er målet, at hospitalsafdelingerne skal bruge resultaterne af undersøgelsen til at iværksætte tiltag, som kan fastholde og forbedre kvaliteten på afdelingen. 1.3 Organisering af arbejdet Enheden for Brugerundersøgelser har udarbejdet oplæg om tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelsen, som er drøftet med og godkendt af H:S Direktionen. H:S Enhed for Klinisk Kvalitet har leveret dataudtrækket på baggrund af kriterier defineret af H:S Direktionen og Enheden for Brugerundersøgelser. Enheden for Brugerundersøgelser har udarbejdet undersøgelsesdesignet, gennemført og afrapporteret undersøgelsen. I arbejdet har deltaget personer med erfaring i brugerundersøgelser, en datamedarbejder og administrativt personale. 18 Patienters vurdering af hospitalsafdelinger i H:S

20 2. Hvad kan sammenlignes? Undersøgelsen i H:S giver et godt grundlag for at vurdere patienters oplevelser og kan anvendes til at vurdere den patientoplevede kvalitet på tværs af hospitalsafdelinger i H:S. Der er dog en række forhold, man må være opmærksom på, når man drager konklusioner på baggrund af undersøgelsens resultater. I dette afsnit redegøres der for nogle af disse forhold, som blandt andet gør, at det ikke er muligt at udpege den bedste eller dårligste hospitalsafdeling i H:S. 2.1 Statistisk usikkerhed Resultater fra en undersøgelse, som er baseret på besvarelser fra en stikprøve af samtlige indlagte patienter på hospitalsafdelinger i H:S, er forbundet med en vis statistisk usikkerhed. Selvom en hospitalsafdeling opnår det bedste resultat på ét spørgsmål, kan det på grund af den statistiske usikkerhed være, at én eller flere af de øvrige afdelinger i realiteten er bedre eller på samme niveau. Til trods for den statistiske usikkerhed vil det dog være muligt at udlede, hvilke afdelinger der ligger over og under H:S-gennemsnittet, og hvilke afdelinger der ikke adskiller sig fra H:Sgennemsnittet, når der tages højde for usikkerheden. Dette er angivet i bilagstabellerne bagerst i denne rapport. 2.2 Forskellige afdelingstyper Spørgsmålet er, om afdelingerne i H:S er sammenlignelige. Patientsammensætningen er givetvis meget forskellig på de enkelte afdelinger i H:S, og dette spørgsmål giver undersøgelsen ikke noget svar på. I sammenligningen af afdelingerne må man være opmærksom på, at resultaterne kan være påvirket af forskellige vilkår for patienter indlagt inden for forskellige specialer. Afdelingsledelserne anbefales dog ikke at lade dette være den eneste forklaring, når de skal vurdere, om der er behov for at iværksætte tiltag, som kan forbedre kvaliteten på afdelingen, da resultaterne også kan afspejle reelle forskelle i den patientoplevede kvalitet. Uanset hvilken afdeling, der er tale om, viser eksempelvis et resultat på 20 % utilfredse, at hver femte patient oplever, at afdelingen ikke har leveret en tilfredsstillende ydelse i forhold til det konkrete spørgsmål. 2.3 Patientoplevet kvalitet Traditionelt opfattes kvalitet som sammensat af tre delelementer: Faglig kvalitet, organisatorisk kvalitet og patientoplevet kvalitet. Denne undersøgelse belyser udelukkende den patientoplevede kvalitet. De øvrige aspekter af hospitalsafdelingernes kvalitet den faglige og den organisatoriske kvalitet belyses ikke i undersøgelsen. Undersøgelsens resultater skal derfor ikke overfortolkes, men skal ses som et væsentligt bidrag til belysning af kvaliteten på afdelingerne, da patienternes vurdering af kvaliteten på hospitalsafdelingerne også er en meget væsentlig indikator for kvaliteten. Hovedstadens Sygehusfællesskab 2005/06 19

21

22 Del 2 Resultater

23 3. Om resultatgennemgangen I de følgende kapitler redegøres der for indlagte patienters vurdering af hospitalsafdelingerne i H:S. Resultatgennemgangen indledes med en beskrivelse af forskelle på resultaterne fra undersøgelsen af patienters oplevelser i H:S 2004 til denne undersøgelse. Herefter er resultatgennemgangen delt op i særskilte kapitler for hvert af undersøgelsens temaer: Kerneydelse (behandling) Behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) Kommunikation og medinddragelse Information Patientsikkerhed Fysiske rammer Samlet vurdering. Hvert kapitel om undersøgelsens temaer indeholder en kort redegørelse for H:S resultater til de spørgsmål, der indgår i det pågældende tema. Derudover redegøres der kort for udvalgte sammenhænge og resultater inden for temaet. Eksempelvis gives der en vurdering af, om der er store forskelle i resultaterne mellem hospitalsafdelingerne. Endvidere sammenholdes resultaterne med resultater fra undersøgelsen af patienters vurderinger af hospitalsafdelinger i H:S i 2004 med henblik på at undersøge, om der er sket en udvikling over tid. I hvert afsnit ses en sidehenvisning til bilagstabeller for de spørgsmål, som indgår i temaet. Bilagstabellerne indeholder resultaterne for alle hospitaler og hospitalsafdelinger med en angivelse af, om afdelingen ligger statistisk signifikant over (O), under (U) eller ikke afviger fra H:S-gennemsnittet (G). I bilag 3, side 57, om statistiske metoder beskrives nærmere, hvordan beregningerne af afdelingernes placeringer er beregnet. 22 Patienters vurdering af hospitalsafdelinger i H:S

24 4. Ændringer over tid I dette kapitel redegøres for forskelle fra resultaterne af sidste undersøgelse af patienters vurdering af hospitalsafdelinger i H:S i 2004 til resultaterne i nærværende undersøgelse. Der er i alt 31 spørgsmål i denne undersøgelse, som kan sammenlignes med H:S-undersøgelsen fra Der er 11 spørgsmål, hvor der er sket en statistisk signifikant positiv udvikling, 1 spørgsmål hvor der er sket et fald, og 19 spørgsmål hvor der ikke er sket en signifikant udvikling siden Resultaterne fremgår af figur 3. Områder med positiv udvikling Der er 11 spørgsmål, hvor der er sket en statistisk signifikant fremgang i H:S siden 2004 (markeret med pil op i figur 3). Det er specielt inden for temaerne information, kommunikation og medinddragelse, at der er sket en positiv udvikling. Fx er der færre patienter, der har været i tvivl om sygdommens konsekvenser for deres fremtid eller den medicin, de skulle tage efter udskrivelsen. Det er de to områder, hvor der er sket den største positive udvikling med en stigning på henholdsvis 5 procentpoint og 7 procentpoint 2. Endvidere er der flere patienter, der mener, at de i de første dage af indlæggelsen har fået virkelig god eller god information om henholdsvis deres behandling, og om hvordan forløbet ville foregå, mens de var indlagt. Desuden har en større andel af patienterne oplevet, at de har modtaget skriftlig information om deres sygdom og behandling i forbindelse med indlæggelsesforløbet, og andelen af patienter, der oplevede, at informationer fra per- 2 I forhold til spørgsmål 31b vedr. tvivl om medicin efter udskrivelsen er der sket en ændring af spørgsmålsformuleringen, således at der i denne undersøgelse spørges til tvivl om medicin, du skulle tage efter udskrivelse, hvorimod der i 2004 blev spurgt til tvivl om medicin efter udskrivelse. Denne ændring af formuleringen kan have indflydelse på resultatet, da der i denne undersøgelse spørges mere specifikt, kan det betyde, at færre har været i tvivl. Vi tillader os alligevel at sammenligne de to spørgsmål, fordi der i den brede formulering fra 2004 også henvises til medicin, patienten skulle tage, selvom det ikke er så eksplicit formuleret. sonalet stemte virkelig godt eller godt overens, er steget fra 83 % i 2004 til 86 % i Inden for temaet kommunikation og medinddragelse er der fire spørgsmål, hvor der er sket en statistisk signifikant fremgang siden Det gælder fx områder som plejepersonalets lydhørhed over for patientens behov, der er steget 3 procentpoint, og at lægerne lyttede til patientens egen beskrivelse af vedkommendes sygdom, der er steget 2 procentpoint. Derudover oplever flere patienter, at afdelingens personale har inddraget dem i beslutninger om deres behandling og pleje. Endvidere er andelen, der oplevede, at de havde mulighed for at tale med en læge, når de havde behov for det, steget fra 76 % til 78 %. Desuden er der ét spørgsmål inden for temaet behandlingsforløb (koordination og kontinuitet), hvor der er sket en statistisk signifikant fremgang. Det er spørgsmålet om, hvorvidt planer for patientens behandlingsforløb blev overholdt, der er steget fra 85 % i 2004 til knap 87 % i Områder med negativ udvikling Der er ét spørgsmål, hvor der er sket en statistisk signifikant tilbagegang siden undersøgelsen i H:S i 2004 (markeret med pil ned i figur 3). Spørgsmålet drejer sig om, hvorvidt patienten har oplevet fejl i forbindelse med sin indlæggelse. Andelen af patienter, der oplevede fejl i forbindelse med indlæggelsen er steget 7 procentpoint fra 17 % i 2004 til 24 % i En del af forklaringen på stigningen i andelen, der har oplevet fejl, skal dog formentlig findes i en metodisk forskel i måden, der er blevet spurgt på i de to undersøgelser. Således blev patienten i H:Sundersøgelsen fra 2004 spurgt, om vedkommende havde oplevet og/eller blev informeret om, at der var blevet begået fejl i forbindelse med indlæggelsesforløbet. I H:S-undersøgelsen fra 2005 blev patienten præsenteret for syv områder og skulle inden for hvert område tage stilling til, om der var begået fejl. Ved sidstnævnte metode opnås mere Hovedstadens Sygehusfællesskab 2005/06 23

25 specifik information om, hvilke fejl der er begået, men oplistningen af områder, hvor der kunne være begået fejl, kan også have skærpet patienternes opmærksomhed på området. Der er ét område mere, hvor H:S er gået tilbage i forhold til undersøgelsen fra Det er spørgsmålet om ventetid fra patienten blev henvist til hospitalet, til vedkommende blev indlagt, hvor andelen af patienter, der syntes, at ventetiden var passende, er faldet med 2 procentpoint. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant, når der er justeret for køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). 24 Patienters vurdering af hospitalsafdelinger i H:S

26 5. Kerneydelse (behandling) Dette tema belyser patienternes vurdering af den lægelige behandling. Tidligere undersøgelser har vist, at det er et område, som patienterne lægger særlig vægt på i forbindelse med hospitalsindlæggelse. Undersøgelsen af patienters vurderinger i H:S i 2004 viste også, at 80 % af de adspurgte svarede, at dette område var meget vigtigt for dem, og området var det højest prioriterede område i H:S-undersøgelsen fra Patienterne er ikke blevet spurgt om deres prioriteringer i denne undersøgelse. Temaet er belyst ved ét spørgsmål om, i hvilken grad patienterne har tillid til at have fået den rette lægelige behandling under indlæggelsen. På dette område er den patientoplevede kvalitet på hospitalsafdelinger i H:S generelt god sammenlignet med undersøgelsens andre temaer. Det samlede H:S-resultat viser, at 92 % af patienterne i høj grad eller i nogen grad har tillid til, at lægerne giver den rette behandling. Andelen, der har høj grad af tillid, er steget i forhold til H:S-undersøgelsen fra Til gengæld er andelen, der har nogen grad af tillid, faldet næsten tilsvarende, hvilket giver en samlet stigning på 1 procentpoint i forhold til 2004, men fremgangen er ikke statistisk signifikant. Ligesom i sidste undersøgelse i H:S, er der ikke særlig stor spredning i resultaterne fra de enkelte afdelinger. Således er der kun 18 procentpoints forskel på den lavestplacerede afdeling (82 %) og den højestplacerede afdeling (100 %). Resultaterne viser, at patientens tillid til den lægelige behandling hænger sammen med, om patienten har oplevet fejl i forbindelse med indlæggelsen. Blandt de patienter, der oplevede fejl, er der 16 procentpoint færre, der har tillid til, at de har fået den rette lægelige behandling, end der er blandt de patienter, der ikke oplevede fejl. Figur 5.1. Tillid til at have fået den rette lægelige behandling fordelt på, om patienterne oplevede fejl Tillid til at have fået den rette lægelige behandling (I høj grad/i nogen grad) % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Oplevede ikke fejl Oplevede fejl Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (planlagt/akut). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen i patientgrupper-nes vurdering er signifikant (p<0,05). Tabel 5.1. H:S-resultat om kerneydelse Spørgsmål Tabelhenvisning Antal besvarelser H:S-resultat 24. I hvilken grad har du tillid til, at du har fået den rette lægelige behandling? Side I høj grad/i nogen grad: 92,2 % Hovedstadens Sygehusfællesskab 2005/06 25

27 6. Behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) Behandlingsforløbet er et større tema, og forløbet strækker sig fra perioden, hvor patienten henvises til hospitalet over selve indlæggelsen til perioden efter udskrivelsen. Eksempelvis er det vigtigt, at forskelligt personale samarbejder, og at patienten under indlæggelsesforløbet har tilknyttet et begrænset antal personer blandt personalet med særligt ansvar for behandlingen og plejen. Derudover er det væsentligt, at der ikke opstår ventetid, der forlænger opholdet på hospitalet, samt at hospitalet kommunikerer og samarbejder med de praktiserende læger og med den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje i primærsektoren. Generelt er behandlingsforløb et af de temaer, hvor patienterne i H:S oplever de største forbedringspotentialer, hvilket er illustreret i figur 1, side 10. Samtidig fremgår det i figur 3, at der på nogle områder er sket en fremgang inden for temaet. Behandlingsforløbet er med sine 13 spørgsmål et af de temaer, som er belyst ved flest spørgsmål i undersøgelsen. Spørgsmålene er her kategoriseret under emnerne: sammenhæng i behandlingsforløbet, ventetid samt hospitalets samarbejde med primærsektoren. Dermed er hele perioden for behandlingsforløbet søgt afdækket. Sammenhæng i behandlingsforløbet Sammenhæng i behandlingsforløbet er belyst ved ni af de i alt 13 spørgsmål. Det samlede H:S-resultat viser, at kun 51 % af patienterne oplevede at have tilknyttet én til to læger med særligt ansvar for deres behandling, mens 63 % oplevede at have tilknyttet én til to sygeplejersker med særligt ansvar for deres pleje. Samtidig viser resultaterne, at dette er ét af de områder, hvor der er størst spredning mellem afdelingerne. Der er således henholdsvis 46 og 49 procentpoints forskel på den højest- og lavestplacerede afdeling i H:S. En kombination af de to spørgsmål viser, at i alt 26 % af patienterne hverken oplevede at have tilknyttet én til to læger eller én til to sygeplejersker med særligt ansvar under indlæggelsen. Der er ikke sket nogen signifikant udvikling i forhold til spørgsmålene om tilknytning af 1-2 personaler på afdelingen siden Som det fremgår af figur 6.1 herunder, oplevede en større andel af de planlagt indlagte patienter end af de akut indlagte patienter at have tilknyttet én til to personer (læger/sygeplejersker) med særligt ansvar for deres indlæggelse. Figur 6.1. Patienters oplevelse af at have tilknyttet 1-2 personer med særligt ansvar for behandling og pleje fordelt på indlæggelsesform (planlagt/akut). 1-2 personer blandt personalet med særligt ansvar (Ja) % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Planlagt Akut Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn og alder. Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen i patientgruppernes vurdering er signifikant (p<0,05). 26 Patienters vurdering af hospitalsafdelinger i H:S

28 Figur 6.2. Havde afsluttende samtale inden udskrivelse fordelt på patienters oplevelse af at have tilknyttet 1-2 personer med særligt ansvar for behandling og pleje. Havde afsluttende samtale inden udskrivelse (Ja) % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Havde 1-2 personer blandt personalet med særligt ansvar Havde ikke 1-2 personer blandt personalet med særligt ansvar Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (planlagt/akut). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen i patientgruppernes vurdering er signifikant (p<0,05). Figur 6.3. Information om videre forløb ved udskrivelse fordelt på patienters oplevelse af at have tilknyttet 1-2 personer med særligt ansvar for behandling og pleje. Information om videre forløb ved udskrivelse (Virkelig godt/godt) % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Havde 1-2 personer blandt personalet med særligt ansvar Havde ikke 1-2 personer blandt personalet med særligt ansvar Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (planlagt/akut). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen i patientgruppernes vurdering er signifikant (p<0,05). Desuden oplevede de patienter, der havde 1-2 læger og/eller sygeplejersker med særligt ansvar for behandling/pleje, i højere grad at have en afsluttende samtale inden udskrivelsen. 79 % af de patienter, der oplevede at have 1-2 kontaktpersoner blandt personalet, havde således en afsluttende samtale, mens dette kun gjaldt for 54 % af de patienter, der ikke oplevede at have 1-2 kontaktpersoner blandt personalet. På lignende vis følte de patienter, der havde 1-2 læger og/eller sygeplejersker med særligt ansvar for behandling/pleje, sig i højere grad informeret om det videre forløb ved udskrivelsen, hvilket fremgår af figur 6.3. Ét spørgsmål belyser, om planerne for behandlingsforløbet blev overholdt. 92 % af de adspurgte oplevede, at der blev lagt planer for deres behandlingsforløb. 87 % af de patienter, der fik lagt planer, vurderer, at planerne i høj grad eller i nogen grad blev overholdt. Der er sket en statistisk signifikant fremgang i forhold til H:S-undersøgelsen fra 2004, hvor 85 % oplevede, at de planer, der blev lagt for deres behandlingsforløb blev overholdt. Et andet spørgsmål, der er væsentlig i forhold til oplevelsen af kontinuitet i behandlingen, er, om informationerne fra forskelligt personale stemmer overens. 86 % oplevede, at informationerne stemte virkelig godt eller godt overens. Også på dette område er der i H:S sket en statistisk signifikant fremgang; i H:S-undersøgelsen fra 2004 oplevede kun 83 % således, at informationer fra forskelligt personale stemte overens. Yderligere analyser viser, at de patienter, der havde 1-2 læger og/eller sygeplejersker med særligt ansvar for behandling/pleje, i langt højere grad oplevede, at der er overensstemmelse mellem informationer fra forskelligt personale. Dette fremgår af figur 6.4 på side 28. Hovedstadens Sygehusfællesskab 2005/06 27