Serviceområde 11, Idræt og Fritid, omfatter bl.a. støtte til det frivillige foreningsliv med et rigt og mangfoldigt udbud af fritidsaktiviteter.

Transkript

1 PERSPEKTIVNOTAT BUDGET Serviceområde 11, Idræt og Fritid Faktabeskrivelse Serviceområde 11, Idræt og Fritid, omfatter bl.a. støtte til det frivillige foreningsliv med et rigt og mangfoldigt udbud af fritidsaktiviteter. Med henblik på udvikling og vækst af idræts- og fritidslivet fokuseres der på at understøtte følgende områder: Den organiserede foreningsaktivitet med fokus på såvel bredden som eliten Den selvorganiserede idræts- og foreningsaktivitet Særlige grupper/projekter på tværs Oplevelsesmuligheder og events Hovedparten af budgettet på Idræt- og fritidsområdet bevilges og udbetales som tilskud til foreninger eller som driftstilskud (pose penge) til selvejende institutioner. På anlægssiden ydes der tilskud til større og mindre idrætsbyggerier samt etablering af en lang række af inden- og udendørs idræts- og fritidsfaciliteter, herunder også midler til drift af disse anlæg. På nationalt niveau er der stort fokus på værdien af et rigt og varieret fritidsliv, der fremmer kreativitet, mangfoldighed og fællesskab. Foreningslivet er et vigtigt grundlag for det danske samfund og demokrati og bidrager til livskvalitet og øger sammenhængskraften. Der skal være gode rammer for udvikling af et aktivt fritidsliv og arbejdes for, at en stor del af befolkningen dyrker idræt og motion ud fra DIF og DGI s målsætning om, at i 2025 er 50% af befolkningen aktiv i foreningsregi, og 75% af befolkningen er idrætsaktive enten organiseret eller selvorganiseret. Lovmæssigt er Folkeoplysningsloven ændret således, at kommunen fremover aktivt skal føre indholdsmæssig tilsyn med den frie folkeoplysende foreningsaktivitet, ligesom kommunen fremover skal sørge for, at de tilskudsmodtagende foreningers regnskaber bliver offentligt tilgængelig! Fremtidsperspektiver Rammer for et dynamisk og mangfoldigt fritidsliv I Herning er der rig mulighed for et aktivt og indholdsrigt fritidsliv, som skaber udvikling, sammenhold og nærhed i hverdagen. Idræts- og fritidslivet spiller en aktiv rolle i udviklingen af Herning Kommune som et godt sted at leve og være og rummer aktiviteter, som giver mulighed for bevægelse og leg, konkurrence, kreativ udfoldelse, sociale fællesskaber og oplevelser.

2 Idræts- og fritidsbilledet er mangfoldigt og der kommer løbende nye aktiviteter til. Det gælder såvel organiseret som selvorganiseret og en ny generation af iværksættere vokser frem i forhold til at udvikle og omsætte nye teknologier til attraktive og målrettede produkter. Det er hensigten at afspejle nye tendenser i nye rammer og støttestrukturer både i forhold til aktiviteter og faciliteter og sikre, at alle grupper i samfundet har mulighed for at være aktive og involvere sig. Det gælder ikke mindst i forhold til en fremvoksende tendens til urban idræt, livsstilsidræt eller gadeidræt som f.eks. skateboarding, løbehjul, parkour, street basket mm. Med afsæt i igangværende analysearbejde på facilitetsområdet sættes der fokus på udvikling og vækst af et mangfoldigt idræts- og fritidsliv i kommunen med henblik på bedst muligt at understøtte et tidssvarende, dynamisk og mangfoldigt idræts- og fritidsliv inden for de givne rammer og gøre innovatører til naturlige samarbejdspartnere og honorere udviklingstiltag, innovation og iværksætteri. Der sættes fokus på at understøtte gode rammer for urban idræt, som dyrkes i mere uformelle sociale og fleksible fællesskaber kendetegnet ved gør det selv mentalitet og initiativ som drivkraft, hvor det ikke handler om at organisere men at facilitere. Udsatte grupper Idræts- og fritidslivet rummer et stort potentiale i forhold til at understøtte et aktivt medborgerskab og fællesskab - ikke mindst i forhold til de grupper som ikke i forvejen indgår i et aktivt fritidsliv. Playmaker indsatsen med fritidspas og Åben Skole er af stor værdi for det tværfaglige arbejde og arbejdet i forhold til at støtte op om marginaliserede børn og unges aktive deltagelse og fastholdelse i et aktivt fritidsliv. Der vil være mulighed for at forankre og videreudvikle indsatser for socialt udsatte i samspil med idrætten og det øvrige foreningsliv, nye aktører, foreninger og civilsamfund, private, fonde mm. Playmaker indsatsen videreudvikles med henblik på at understøtte sundheds- og forebyggelsesindsatsen og fremme integration og inklusion af de marginaliserede børn og unge. Dette sker bl.a. via Åben Skole tilbud og en styrket linkning til foreningslivet. Et sammenhængende idrætsmiljø Herning Kommune skal fortsat være et idrætskulturelt kraftcenter og sikre udviklingen af et attraktivt og sammenhængende idrætsmiljø. Bredde- og eliteidrætten er hinandens forudsætning og udgør en samlet bevægelse, hvor rygraden er foreningslivet. Bredden og eliten supplerer hinanden og skaber værdi sammen og hver for sig. Folkeskolereformen understøtter bevægelse, trivsel og sundhed og skaber gode rammer for leg og fysisk aktivitet i samarbejde med de lokale idrætsklubber og Team Danmark. Med afsæt i pilotprojekt med udvikling og implementering af idrætsskoler i samarbejde med Team Danmark og de lokale foreninger er det planen fortsat at forankre en sportslig grunduddannelse og bane vejen for en sammenhængende fødekæde. Der sættes fokus på at bane vejen for et unikt og attraktivt uddannelsesmiljø, som skaber sammenhæng og fødekæde til udvikling af et talentcollege, som favner både det idrætslige og kulturelle og styrker talentmiljøet.

3 Oplevelser og events Herning Kommune skal fortsat være et attraktivt sted at holde nationale og internationale turneringer, mesterskaber og events og videreudvikles som et idrætskulturelt kraftcenter. Eliteidrætten har med dens fascination, spænding og æstetik sin egenværdi både for den enkelte, for fællesskabet, erhvervslivet og for byen. Man ønsker at fremme de faktorer, som driver væksten i forhold til oplevelsesøkonomi og events og sikre bæredygtighed såvel socialt som økonomisk og sikre en god balance mellem store internationale og folkelige events, aktiviteter, arrangører og deltagere. Idrættens potentiale for branding og markedsføring understøttes og videreudvikles. Der bydes ind på events, som har økonomisk og brandingmæssig værdi for Herning Kommune. Der satses på events med stor international bevågenhed, som har mange overnatninger over en længere periode. Indsatsen styrkes omkring en fortsat bredere folkelig deltagelse. Samtidig er der fokus på mulighederne for de erhvervsmæssige gevinster ved afholdelse af store events. Ny idræts- og fritidspolitik Herning Kommunes aktuelle politik på idræts- og fritidsområdet blev udarbejdet i 2007 i forbindelse med etablering af den nye udviklingsforvaltning By, Erhverv og Kultur. Der blev udarbejdet politikker på alle områder under BEK med henblik på at skabe størst mulig synergi på tværs af områderne. Trods at de udarbejdede politikker er dynamiske og var tiltænkt en vis levetid, er der pga. den generelle samfundsudvikling og specifikt udvikling i Herning Kommune behov for en ny idræts- og fritidspolitik, der i større grad tænker på tværs af hele kommunens virkefelt. Nøgletal Det samlede udendørs idrætsareal i Herning Kommune udgør i alt 267 ha. I dette tal er der ikke medregnet arealerne for de golfbaner, som ligger i kommunen. Idrætsanlæggene omfatter: 36 idrætshaller 181 fodboldbaner 39 tennisbaner 5 atletikanlæg Herning Atletikstadion med kunststof øvrige med cinders. 1 cricketanlæg med 2 baner og træningsanlæg med kunstgræsbelægning 3 golfbaner/klubber Arealer til modelflyvning BMX bane Petanquebaner Beachvolleybaner Diverse mindre anlæg bl.a. til kroket.

4 Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi Regnskab Regnskab Budget Budgetforslag kr., 2017-priser (foreløbig) (foreløbig) Funktion Funktionstekst Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller Andre fritidsfaciliteter DGI Huset mv Fælles formål Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Events og Team Danmark Elitekommune I alt Note: Afrunding kan indebære, at summen af de enkelte poster afviger fra den angivne total. Effektiviseringsmuligheder Foreninger og institutioner administrerer og prioriterer selv deres budgetbeløb til deres daglige drift, hvor de største udgiftsposter er løn, forbrugsafgifter og ydelser på lån.

5 Der arbejdes løbende med energibesparende foranstaltninger, hvor besparelsen som hovedregel bliver tilført kommunekassen. Der vurderes ligeledes i samarbejde med haller og foreninger på muligheder for låneomlægninger. Digitalisering af sagsgangen vedr. udbetaling af tilskud samt indsendelse af bilag og foreningsregnskaber forbedres løbende, hvilket medfører en administrativ lettelse for foreningslivet og på sigt for forvaltningen. Herudover ses der på om det giver nye muligheder at sammentænke Kultur og Fritids lokalebooking med Borgerservicefunktioner.