Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål Den 7. september 2010 i Herning Kongrescenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål Den 7. september 2010 i Herning Kongrescenter"

Transkript

1 Ny KvægForskning Nr. 4, 8. årgang, August 2010 Metan-målinger på KFC viser gunstige resultater Side 2 Hvor er køerne - og hvad laver de? Side 7 Malkekøers tilpasning til ændringer i energiforsyningen Side 4 Nedkøling påvirker mælken. Side 8 Arrangementer Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål Den 7. september 2010 i Herning Kongrescenter Temadag Økologisk græsmarksproduktion Den 15. september 2010, Forskningscenter Foulum Åbent Hus på Kvægbrugets Forsøgscenter Den 19. september 2010 Elever tiltrækkes af spændende og sikre job. Side 6 Kvægbrugets Forsøgscenter DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

2 Metan-målinger på KFC viser gunstige resultater På Kvægbrugets Forsøgscenter (KFC) har der været foretaget individuelle målinger af køernes metanproduktion. De foreløbige resultater tyder på, at der er gode muligheder for at begrænse køernes metanudskillelse via avl og fodring. Globalt set skyldes ca. 18% af den samlede drivhuseffekt vores husdyrhold og heraf kommer ca. 1/3 fra metan. Selv om husdyrholdets andel af Danmarks produktion af drivhusgasser udgør en langt mindre procentdel er det dog væsentligt at reducere metanudskillelsen. I et pilotprojekt har udstyr til måling af luftens sammensætning været sat op i to malkerobotter på KFC med henblik på at lave individuelle metanmålinger. Målet er at kunne anvende udstyret til at lave storskala-registreringer og analyser, som kan anvendes til reducere køernes udskillelse af metan, forbedre management og sundhed på besætningsniveau samt til genetisk forbedring af køerne. Måleudstyr på KFC I malkerobotten står køerne individuelt i et antal minutter op til flere gange om dagen. Det opsatte måleudstyr i malkerobotten måler luftens sammensætning hvert 20 sekund. På den måde kan man i løbet af blot ét døgn få registreringer på køer pr robot. Med et stort antal målinger, er det muligt at lave genetiske analyser af køernes metanproduktion. Hermed kan der eventuelt selekteres for lav metanproduktion. De mange målinger Til venstre på malkerobotten ses måleudstyret til metan-målingerne. Skærmen viser en aktuel måling, hvor det fremgår, at CO 2 og metankoncentrationen er hhv. 6 gange og 80 gange højere end udeluften (Udeluften er hhv. 380 og 1,8 ppm for CO 2 og metan). 2

3 samt målinger af flere forskellige luftarter, som eksempelvis acetone, giver også mulighed for at udvikle redskaber til at identificere køer med stofskifteproblemer samt eventuelt andre forhold, der kan måles i udåndingsluften. Resultater og perspektiver Udstyret har indtil videre været anvendt på Assendrup Hovedgaard, i Københavns Zoo samt været opstillet i to malkerobotter på KFC i tre dage. Ved den ene robot på KFC gik der 50 Holstein køer og i den anden gik der 43 Jersey køer. KFC er specielt velegnet til målingerne, da der her opsamles præcis information om køernes daglige fuldfoder- og kraftfoderindtag, deres vægt og produktionsniveau. De indledende KFC data viste en gentagelighed af målingerne på 0,36 for Holstein køer og 0,38 for Jersey køer, hvilket må betragtes som overraskende højt. Gentageligheden er den del af den samlede variation for egenskaben, der kan tilskrives variationen mellem dyr og dermed den øvre grænse for arvbarheden for egenskaben. En gentagelighed i den størrelsesorden giver grund til at tro, at der er genetisk variation for egenskaben, og man dermed kan selektere for lavere metanproduktion. Vi fandt samtidig en signifikant effekt af fuldfoder- og kraftfoderoptaget på koens metanproduktion. Nyt projekt Ovennævnte resultater er fra et pilotprojekt. Der skal foretages målinger på mange flere køer og foderrationer samt ses på andre luftarter end metan og kuldioxidmålinger inden metodens potentiale er udnyttet. Dette vil ske i et nyt 3-årigt projekt i samarbejde mellem KFC, DJF og KU-LIFE finansieret af Mælkeafgiftsfonden. Flere oplysninger Jan Lassen, DJF, Århus Universitet Jørgen Madsen, KU-LIFE 3

4 Malkekøers tilpasning til ændringer i energiforsyningen Køer på Kvægbrugets Forsøgscenter fik i fire dage tildelt lavenergi-foder og nedsat kraftfodertildeling i malkerobotten. Målet var at finde nye biomarkører til at identificere fysiologisk ubalance hos køerne. Alle køer reagerede med samme procentvise fald i ydelse, mens køer i tidlig laktation også reagerede med et øget indhold af ketonstoffet BHBA i mælken. Med henblik på at udvikle nye effektive overvågningsværktøjer til malkekvægsbesætninger har man i forskningsprojektet ILSORM ved Kvægbrugets Forsøgscenter (KFC) undersøgt køernes fysiologiske reaktioner på en meget lav energitildeling. Ønsket er i sidste ende at kunne finde nye indikatorer/ biomarkører i fx mælken, som kan fortælle, om køerne er i fysiologisk ubalance. Til det arbejde bliver der i øjeblikket analyseret leverprøver fra køer i tidlig- samt midtlaktation. A %-vis ændring i daglig mælkeydelse Restriktiv fodring tidlig midt sen Fik lavenergifoder i fire dage Timer med restriktiv fodring (0-96 timer) I forsøget på KFC indgik der 47 raske Holstein malkekøer, heraf 14 køer i tidlig laktation (0-90 dage); 15 køer i midt-laktation ( dage) og 18 køer i sen-laktation ( dage). Af disse køer var 26 førstekalvs- og de resterende 21 andenkalvskøer eller ældre. I begyndelsen af forsøget blev alle køer fodret med den samme standard TMR foderration ad libitum. Efter fem dage overgik køerne til forsøgsfoderet med lavt energiindhold, hvilket bestod af den samme type foder iblandet 60 % hvedehalm (på tørstofbasis). De blev fodret ad libitum med en forventet netto energioptagelse på 40 % af B %-vis ændring i BHBA Restriktiv fodring * * * * tidlig midt sen Timer med restriktiv fodring (0-96 timer) 4

5 standard foderrationen. Køerne fik forsøgfoderet i fire dage, hvorefter de igen fik standard TMR som i første del af forsøget. I hele forsøgsperioden blev der ved hver malkning registreret ydelse samt udtaget mælkeprøver automatisk, som analyseredes for fedt, protein, laktose, beta-hydroxy-butyrat (BHBA) og urea N. Den procentvise ændring i de fire dages lav-energi-fodring blev beregnet for hver variabel på udvalgte tidspunkter i forsøgsperioden. Den procentvise ændring i mælkeydelse og BHBA (mm) i mælken er vist i figurerne på forrige side. Forsøget har vist, at køer kan komme sig ret hurtigt efter en periode med fysiologisk ubalance uanset, hvilket laktationsstadie de er på. Klar reaktion hos køer i tidlig laktation Et interessant resultat af forsøget var, at den procentvise ændring i mælkeydelsen, forårsaget af den restriktive fodring, var uafhængig af køernes laktationsstadie. Til gengæld var der, for køerne i tidlig laktation, en klar reaktion på den lave energi-tildeling i form af et højere indhold af BHBA i mælken sammenlignet med køerne i midt- og senlaktation. Dette er et tegn på, at beta-oxidationen af fedtsyrer har været ufuldstændig og sandsynligvis, at ketonstofferne kompenserer for en lav glukosekoncentration som følge af den manglende energiforsyning. Dette illustrerer koens måde at imødegå manglende energiforsyning på, men er også et tegn på fysiologisk ubalance. Alle hurtigt tilbage på normalt ydelsesniveau Alle køer var tilbage på samme ydelses-niveau efter kun fem dage. Det er dermed vist, at køer kan komme sig ret hurtigt efter en periode med fysiologisk ubalance uanset, hvilket laktationsstadie de er på. Dermed er det ikke sagt, at køer, hvis ydelsesfald skyldes lav energioptagelse som følge af sygdom, vil genetableres ligeså hurtigt. Vore resultater viser, at køer i tidlig laktation responderer anderledes på restriktiv fodring end køer i midt- og senlaktation. Disse resultater giver indsigt i de homeoretiske mekanismer, der kontrollerer fordelingen af næringsstoffer hos malkekøer gennem laktationen. Endvidere øger det forståelsen for, hvordan man bedst kan bibeholde sundhed og produktivitet gennem køernes laktationscyklus. Flere oplysninger Kasey M. Moyes, DJF Klaus Lønne Ingvartsen, DJF 5

6 Elever tiltrækkes af spændende og sikre job Elever på naturfaglige gymnasier og landbrugsskoler vil have spændende jobs og ønsker sig gode arbejdsledere i deres kommende arbejdsliv. De vil også have meningsfulde arbejdsopgaver samt en sund og sikker arbejdsplads. Det viser en meningsundersøgelse fra Sveriges LandbrugsUniversitet (SLU), som har undersøgt, hvad der tilskynder landbrugselever til at arbejde i mælkeproduktionen. Elever på naturfaglige gymnasier/ landbrugsskoler, ansatte i landbruget samt arbejdsgivere fik til opgave at rangordne nogle faktorer efter, hvor betydningsfulde disse er i forhold til at ville arbejde som landbrugsmedarbejder i den svenske mælkeproduktion. Selvom de prioriterede faktorerne forskelligt, så var de alle enige om, at et spændende job, en god arbejdsleder og det at kunne føle stolthed over sit arbejde var blandt de vigtigste faktorer i forbindelse med at kunne tilskynde og motivere en medarbejder i sit arbejde. Det viste sig også, at eleverne vægtede karrieremuligheder, firmasundhedsordninger og personlig udvikling højere end hvad arbejdsgiverne gjorde. Derimod syntes ele- verne ikke at et fast arbejdsskema, den seneste teknik og at få malket var så vigtigt som arbejdsgiverne syntes. Mandlige elever syntes i højere udstrækning end kvindelige, at det var en vigtig del af landmandslivet, at børn kan vokse op på landet. De kvindelige elever prioriterede personlig udvikling og det at arbejde med dyr. Synlighed er en vigtig faktor De fleste deltagere i studiet var enige om, at en attraktiv gård skal være stor, moderne og velholdt. Den skal desuden have et godt rygte og god omsorg for dyrene. Det at fremvise gården, tage imod praktikanter og være synlige i medierne blev af studiets deltagere anset for at være en måde, hvorpå landbrugsmedarbejdernes status kan højnes samt en måde hvorpå jordbruget kan få større opmærksomhed. I forlængelse heraf kan arbejdet inden for mælkeproduktionen gøres mere attraktivt. Svensk mælkeproduktion har ændret sig kraftigt de seneste 10 år. Antallet af malkekvægsbesætninger er blevet mere end halveret og samtidigt er gennemsnitsstørrelsen per bedrift, udregnet i antal malkekøer, steget med 70 %. Det har øget behovet for medarbejdere et behov som ventes at blive øget yderligere, når flere landmænd går på pension. Mere information om projektet på: Flere oplysninger Christina Lunner Kolstrup, SLU 6

7 Ny KvægForskning Nr. 4, 8. årgang, August 2010 Hvor er køerne og hvad laver de? Forskere fra Foulum har arbejdet med at bestemme malkekøers position i KFCs stald ved hjælp af bluetooth teknologi. Dette er en teknologi, som har vist sig, at kunne give svar på flere spørgsmål på samme tid. Hvor er køerne og hvad laver de? Et dumt spørgsmål måske og så alligevel ikke for det er i praksis relevant at kunne følge med i, om hvert enkelt dyr opfører sige nogenlunde, som det plejer, og som det forventes. Forskere fra Foulum har i samarbejde med KFC og Agrotech arbejdet med at bestemme malkekøers position i KFCs stald ved hjælp af bluetooth teknologi. Positioneringssystemet Ideen i positioneringssystemet er enkel: På hver ko er der på halsbåndet monteret en lille sender og rundt om i stalden er der placeret et antal modtagere. Disse modtagere opfanger løbende signaler fra senderen på koen. Der er en simpel sammenhæng mellem styrken af det signal der modtages og afstanden til senderen: Når afstanden stiger med 1 m så falder signalstyrken ved modtageren med 2 enheder. Når man har mange modtagere, der samtidig registrerer signaler fra en ko, så kan man bestemme koens placering i stalden. I positioneringssystemet får vi fastlagt koens position ca. hvert 5. sekund med en nøjagtighed på ca. 0,6 m. Fra positionsdata kan man udlede andre væsentlige informationer. Hvis man kører i en bil og hele tiden får oplyst bilens position; så kan man regne baglæns og finde bilens hastighed, og regner man baglæns én gang til så får man bilens acceleration. Det samme kan vi gøre for køerne. Positionsdata giver værdifuld information I sig selv er det relevant, at man let kan gå ind i sin stald finde en given ko, men styrken, i løbende at kende en ko s position, er den information, der kan uddrages fra positionsdata. En halt ko har måske færre, men længere hvileperioder end normalt eller måske ligger den blot ned i længere tid end normalt eller måske er koen meget lang tid om selve det at rejse sig op. En halt ko vil måske indtage færre men større måltider og blive malket sjældnere, fordi det gør ondt at gå hen til foderbordet og til malkerobotten. En ko med nedsat ædelyst vil måske tilbringe mindre tid ved foderbordet. En ko på vej i brunst vil være mere aktiv og bevæge sig mere rundt. Disse ting - og en række andre - kan belyses, når man løbende kender et dyrs position. Foreløbige resultater viser, at man med pæn præcision kan bestemme, hvor lang tid en ko tilbringer ved foderbordet, men også ved hvilken del af foderbordet koen æder. Fra andre studier ved vi, at der er en sammenhæng mellem 7 Bluetooth senderen sidder på koens halsbånd under det grå tape. den tid der bruges ved et foderbordet og den mængde som en ko æder, og dermed kan positioneringssystemet anvendes til at estimere, hvor meget en ko æder. Der er selvfølgelig andre teknologier, der også kan svare på nogle af disse spørgsmål. Men perspektivet i at anvende positioneringssystemer er imidlertid, at man kan nøjes med at bruge én teknologi til at få flere svar på samme tid. Flere oplysninger Søren Højsgaard, DJF, Aarhus Universitet;

8 Ny KvægForskning Nr. 2, 8. årgang, april 2010 Nedkøling påvirker mælken Køling af mælk efter malkning ændrer på fordelingen af proteiner og enzymer i mælkens fedtkuglemembraner. Dette er vigtig viden i forhold til produktion af forskellige mejeriprodukter. Mælkens fedt findes i fedtkugler, som omgives af en membran, der beskytter mod oxidation og lipolyse. Membranen består blandt andet af phospolipider, kolesterol og forskellige proteiner. Flere af disse proteiner har interessante egenskaber, det være sig proteiner med specielle sundhedsmæssige egenskaber, eller f.eks. enzymer, som kan påvirke flødens specielle funktionelle egenskaber og holdbarhed. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan håndtering af mælken påvirker disse proteiners og enzymers vandring og endelige fordeling mellem mælkens faser ved forskellig håndtering af mælk. Det kan være både med henblik på senere oprensning af specielle komponenter eller på funktionaliteter af forskellige mælkeprodukter. Effekt på proteinfordelingen Et studie udført med SDM og Jersey køer på Kvægbrugets Forsøgscenter viste, at alene det at køle mælken til 4 C fra udmalkningstemperaturen (31 C) ændrede markant på fordelingen af proteiner i fedtkuglemembranen. Vi fandt, ved brug af proteomics-metoder, at hele 29 proteiner skiftede tilknytning ved køling, blandt andet adipophilin, lactadherin og lactoferrin bandt sig mere til membranen ved køling, mens det omvendte var tilfældet for β-casein, fedtsyre-bindende protein og HSP-71. De fleste skift i associering ved køling var gældende for begge kvægracer, men for f.eks. adipophilin og lactadherin kunne ændringerne kun observeres for SDM køer. Figur 1. Lipaseaktivitet i flødefasen i henholdsvis kølet og ikke-kølet mælk gennem lagringstid op til 24 timer! 8

9 Effekt på enzymaktiviteten Studiet viste også, at lipase enzymet, der kan spalte triglyceriderne, vedhæftes fedtkuglemembranen ved køling. Figur 1 viser, at lipase aktiviteten stiger i flødefasen, når mælken bliver kølet til 4 C sammenlignet med opbevaring ved 31 C. Allerede efter 4 timers køling er der sket en signifikant stigning i aktivitet, som ikke ændrer sig yderligere gennem 24 timer, og var gældende for både SDM og Jersey mælk. Generelt var der mere lipaseaktivitet pr ml fløde i mælk fra SDM i forhold til Jersey køer. Forskellen kan skyldes, at der er mere fedt i mælk fra Jersey køer. Kontakten til fedtet har betydning for lipasens aktion på fedtet og dermed dannelsen af frie fedtsyrer. Normalt forventes høj aktivitet ved 31 C, da dette er tæt på enzymets optimale aktivitetstemperatur, men dette studie viste, at der opnås samme koncentration af frie fedtsyrer efter 24 timers lagring ved henholdsvis 4 og 31 C. Dette tilskrives, at lipasen lettere kommer i kontakt med mælkens fedt i kølet mælk og dermed spalter dette, selv om temperaturen er lav. Vigtig viden Disse resultater er relevant viden, når det handler om mælkens håndtering ved fremstilling af ostetyper, hvor der ønskes et højt niveau af frie fedtsyrer, f.eks. blåskimmeloste. I de fleste andre mejeriprodukter er dannelse af frie fedtsyrer uønsket, da de forårsager harsk smag. Flere oplysninger Jonatan A. Dickow, DJF, Århus Universitet Lars Wiking, DJF, Århus Universitet 9

10 Kort nyt Hydratkalk virker, men giver også ætsninger På Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet i Foulum har man undersøgt effekten af hydratkalk på behandling og forebyggelse af digital dermatitis. Forsøget blev foretaget med en opløsning bestående af 1 del vand og 2 dele hydratkalk. Efter otte uger fandtes en behandlingseffekt på 84 % på bagbenene og 100 % på forbenene. Forekomsten af nye tilfælde faldt fra 7 % til 2 % på de behandlede bagben. Imidlertid blev der samtidigt observeret ætsninger og irritation af huden mellem klove og biklove forårsaget af hydratkalken. Disse forandringer kunne ikke ses, før hydratkalk og skidt blev vasket af klovene. Før det kan anbefales at anvende hydratkalk, er det således nødvendigt med flere forsøg, der tester om man kan undgå ætsninger ved at bruge en lavere koncentration eller behandlingshyppighed, men stadig opnå effekt overfor digital dermatitis. Nyt projekt på KFC: Skånsom opstart af ny laktation I praksis bliver der anvendt en række forskellige versioner af holdinddeling af køer både i goldperioden op til kælvning og i perioden lige efter kælvning. Der findes dog kun meget sparsom viden om, hvorvidt sådanne skånehold/nykælverhold rent faktisk medfører, at koen lettere kommer over kælvningen og kommer i gang med en ny laktation. Et nyt forsøg på KFC er i færd med at undersøge, om opstaldning i skånehold lige efter kælvning fremmer køernes velfærd og produktion. Forsøget gennemføres som et holdforsøg med to hold: I det ene hold sættes køerne direkte ind i koholdet efter ét døgns ophold i separationsboks. I det andet hold (skåneholdet) placeres køerne i skåneområdet tæt ved robotten de første 12 dage efter kælvning, hvorefter de flyttes ind i koholdet. Der indgår både 1. kalvs og ældre køer på hvert forsøgshold i alt ca. 100 dyr af racerne SDM og Jersey. Forsøget er finansieret af Innovationsloven med tilskud fra Dansk Kvæg og DJF. Læs mere på Læs mere på Videncentret for Landbrug, Kvægs hjemmeside: dk/landmanddk/kvaeg/ Sider/100803Hydratkalk.aspx Jerseyko opstaldet i skåneområde på KFC Ny KvægForskning udgives af Kvægbrugets Forsøgscenter og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Redaktion Linda S. Sørensen, Christian Børsting, ansv., Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele Tlf: , Fax: Eftertryk fra»ny KvægForskning«tilladt med kildeangivelse Layout Sine Claudell, Enggaardens Tegnestue Tilmelding til Ny KvægForskning samt oplysning om ændret -adresse til sekretær eller på agrsci.dk kfc-foulum.dk 10

Fra mejeriforskning til anvendelse Torsdag 17. marts 2011 kl. 9:30 på Hotel Legoland

Fra mejeriforskning til anvendelse Torsdag 17. marts 2011 kl. 9:30 på Hotel Legoland Ny KvægForskning Nr. 1, 9. årgang, Februar 2011 Store forskelle i mælkens ostningsevne Side 4 Automatisk klovvask virker! Side 2 Aktiv planlægning for sundhed og velfærd Side 6 Sodahvede og glycerol til

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbrug

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere 1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-5401-0068 Senere ændringer til forskriften BEK nr 498

Læs mere

Ny KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2

Ny KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2 Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4 Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2 Smagstest af forskellige mælketyper Side 10 Kviefodringens

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg Der er et stort uudnyttet produktions-potentiale i danske besætninger med automatisk malkning (AMS). Ydelsen ligger på niveau

Læs mere

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,

Læs mere

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1

Læs mere

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG

Læs mere

Ny KvægForskning. Selvforsyning af øko-mineraler og -vitaminer. Side 2. Højtydende køer vil malkes ofte. Side 6

Ny KvægForskning. Selvforsyning af øko-mineraler og -vitaminer. Side 2. Højtydende køer vil malkes ofte. Side 6 Ny KvægForskning Nr. 5, 8. årgang, Oktober 2010 Selvforsyning af øko-mineraler og -vitaminer. Side 2 Højtydende køer vil malkes ofte. Side 6 Bedre mælkekvalitet fra økologiske køer. Side 4 TER EN GEM AN

Læs mere

LELY NEWS KÆRE LELY KUNDE

LELY NEWS KÆRE LELY KUNDE LELY NEWS Nr. 2 - maj 2015 www.lely.com innovators in agriculture KÆRE LELY KUNDE Lav mælkepris, frigivne mælkekvoter samt forskellige støtte- og investeringsordninger fra regeringen er noget, som giver

Læs mere

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Jørgen Madsen 1, Martin R. Weisbjerg 2 og Torben Hvelplund 2 1 Inst. for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN

Læs mere

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet? Kristen Sejrsen og Tina Skau Nielsen Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring DJF

Læs mere

Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Der pågår en markant størrelsesudvikling indenfor den danske mælkeproduktion og andelen af bedrifter, som r dyrene på græs, falder med stigende besætningsstørrelse.

Læs mere

NMSM Teknikseminarium 9. juni 2010 FFA i praktiken. Snorri Sigurdsson, projektleder

NMSM Teknikseminarium 9. juni 2010 FFA i praktiken. Snorri Sigurdsson, projektleder NMSM Teknikseminarium 9. juni 2010 FFA i praktiken Snorri Sigurdsson, projektleder En del landmænd har haft nye udfordringer de sidste måneder, udover forhøjet mængde FFA! Baggrund: Om FFA Frie Fedtsyrer

Læs mere

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 ERFARINGER FRA KLOVREGISTRERING I SVERIGE Svensk mælkeproduktion Christer Bergsten Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Mættet fedt til malkekøer

Mættet fedt til malkekøer FORSØGSRAPPORT Mættet fedt til malkekøer Produktionseffekt af Lipitec Bovi LM sammenlignet med palmitinsyrerig mættet fedt Forsøg udført af NLM i samarbejde med Jens Sproegel, Nordjysk Andel Version 2

Læs mere

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting Hvorfor er det så svært? Min baggrund for at komme med et bud Ernæringsforsker i 16 år Opdateret fra

Læs mere

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning

Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning V/ Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, LandboNord Disposition Nøgletal generelt De fem nøgletal: 1. Antal malkninger pr. boks 2. Kg mælk pr. boks 3. Mælkeflow

Læs mere

FarmTest Klovbehandlingsbokse. Konsulent Morten Lindgaard Team Produktionsanlæg, Dansk Kvæg.

FarmTest Klovbehandlingsbokse. Konsulent Morten Lindgaard Team Produktionsanlæg, Dansk Kvæg. FarmTest Klovbehandlingsbokse Konsulent Morten Lindgaard Team Produktionsanlæg, Dansk Kvæg. 2 typer klovbehandlingsbokse Klovbeskæringsboks Klovplejeboks Arbejdsvenlig Tunge funktioner helt eller delvis

Læs mere

Hvor kommer mælken fra?

Hvor kommer mælken fra? LÆRERVEJLEDNING 0. 4. KLASSE dansk natur/teknik temaarbejde Hvor kommer mælken fra? Landbrug & Fødevarer Hvor kommer mælken fra? Filmen Hvor kommer mælken fra? har til hensigt at give eleverne i 0. 4.

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden KVÆGKONGRES 2016 AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN I BESKYTTET FEDT For mere fedt: Ophør

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE ick@life.ku.dk Hvorfor fokus på goldperioden? > 50% af yverinfektioner med miljøbakterier

Læs mere

Stort potentiale for krydsning i praksis

Stort potentiale for krydsning i praksis Ny KvægForskning Nr. 3 8. årgang, juni 2010 Nykælvere mangler protein Side 4 Stort potentiale for krydsning i praksis. Side 2 Ensileringsmidler køb ikke katten i sækken Side 6 Arrangementer Temadag om

Læs mere

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Peter Lund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Generalforsamling Økologisk Landsforening 05-03-00 Disposition Hvad

Læs mere

Hvordan kommer proaktiv herd management til min besætning?

Hvordan kommer proaktiv herd management til min besætning? Hvordan kommer proaktiv herd management til min besætning? Dansk Kvægs kongres 2007 Tema 1 Johannes Frandsen, Dansk Kvæg Dansk Kvæg Kongres 26-27 februar 2007 1 Vi har brug for overblik og arbejdslettelser

Læs mere

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, Undgå for lavt glukose/for

Læs mere

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer.

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer. dyr i Ørsted 16 tons trækkraft Der er tyngde i landbruget i dag. Kjeld og Charlotte Holm driver en toptunet planteavlsgård. Ikke bare egen jord, men også dyrkningsaftaler med andre landmænd i området,

Læs mere

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE

Læs mere

TEKNIK TIL AFGRÆSNING

TEKNIK TIL AFGRÆSNING 22. NOVEMBER 2013 TEKNIK TIL AFGRÆSNING GUDP projekt, 3 år Partnere: Aarhus Universitet, ENG AGRO Økologisk Landsforening Lely Allflex NCC Joost Oppers Webstech AgroTech Og Værterne, landbrug som har samarbejdet

Læs mere

Dyrevelfærd kan måles!

Dyrevelfærd kan måles! Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum

Læs mere

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com Klov Signaler Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner www.cowsignals.com www.vetvice.com Sunde klove: 4 succes-faktorer 1. God klovkvalitet 2. Lavt smittetryk 3. Lille belastning 4. Tidlig

Læs mere

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

AfiAct II. Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling

AfiAct II. Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling AfiAct II Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling AfiAct II Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling God fertilitetsstyring betyder, at køer kælver med optimale intervaller for at holde mælkeproduktionen

Læs mere

AMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011

AMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011 AMS og afgræsning Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi Nordisk ByggeTræf, den 14.- 16. september 2011 Udfordringer med AMS og afgræsning Køerne skal frivilligt og rettidigt komme til robotten:

Læs mere

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling

Læs mere

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Fremtidens Mælkeproduktion Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Global Hvor står konkurrence vi? Hvor står vores konkurrenter? Vores Afregningspris styrker = Hvad Højværdiprodukter udfordringen

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere Malketid ud fra automatiske mælkemålere Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Tidsplan Forventet 2008 Tidspunkt Resten af 2008 Forår 2009 April 2009 April 2009 Aktivitet Færdig udvikling af system til avlsværdivurdering

Læs mere

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 Orientering om Lov om hold af malkekvæg Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 1 Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. juli 2010 For bedrifter, der etableres efter 1-7-10 og tages i brug inden 30.

Læs mere

FULLWOOD, Fusion Crystal

FULLWOOD, Fusion Crystal FULLWOOD, Fusion Crystal Produktnavn Sælges som Fusion Crystal version 1.40. Sælges p.t. kun sammen med FULLWOOD Merlin automatiske malkesystemet. Her sælges det som et komplet modul. Krav til hardware/internet

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet

Læs mere

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte

Læs mere

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Teknikken i testdagsmodellen (2)

Teknikken i testdagsmodellen (2) Teknikken i testdagsmodellen (2) Gert Pedersen Aamand Single trait versus multi trait Den gamle danske model Single trait en egenskabs model mælk fedt og protein separat NAV-model Multitrait fleregenskabsmodel

Læs mere

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning. Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret

Læs mere

Kompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder

Kompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder Kompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder Niels Bastian Kristensen Fodringsdagen 2/9 2014 Herning Kongrescenter Kompakt fuldfoder + KMP-fuldfoder Det store loop Foder Reelt indtaget

Læs mere

Velkommen Info- og visionsmøde for Danmarks Kvægforskningscenter

Velkommen Info- og visionsmøde for Danmarks Kvægforskningscenter Velkommen Info- og visionsmøde for Danmarks Kvægforskningscenter Formålet med mødet: Markere at vi nu er en kvægenhed Dialog med jer omkring jeres behov for faciliteter og information Fælles ejerskab til

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Kvægkongres 212 Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser

Læs mere

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Mette Krogh Larsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet December 2013 Mælk fra low input produktion Baggrund Ole Panduro

Læs mere

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Souschef John E. Hermansen og forskningsleder Kristen Sejrsen, Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning Sammendrag Det er kun i ganske

Læs mere

Få mere tid - og skær ned på omkostningerne

Få mere tid - og skær ned på omkostningerne Få mere tid - og skær ned på omkostningerne DeLaval Optimat TM Din løsning - hver dag Se fodring som en mulighed Automatisk fodring DeLaval Optimat system er et fodringssystem, der mindsker din arbejdsbyrde

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Program. 2. Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen

Indholdsfortegnelse. Program. 2. Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen Indholdsfortegnelse Program. 2 Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen Køers respons på gruppeskift... 15 Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg & Dorte Bossen Kraftfoderstrategier i et AMS system...

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race

Læs mere

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Konsulent Niels Bastian Kristensen Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan. Med DLBR NorFor får

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Introduktion Robotmalknings betydning for ydelsen Fodrings betydning for ydelsen Fodring som virkemiddel på besøgsfrekvens Link til European Agricultural

Læs mere

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi er det største fagkontor i Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Omkring 40 af medarbejderne har dog kontor i Mejeriforeningen eller regionalt. Den kun halvandet år gamle konstruktion, Dansk Kvæg, har

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Det automatiske fodersystem. Økonomisk og enkel løsning til dyrevenlig fodring

Det automatiske fodersystem. Økonomisk og enkel løsning til dyrevenlig fodring Det automatiske fodersystem Økonomisk og enkel løsning til dyrevenlig fodring feedstar Oversigt feedstar er det mest økonomiske,flexible system til automatisk fodring. feedstar båndet bringer automatisk

Læs mere

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING AARHUS UNIVERSITET 23. JANUAR 2014 HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING VIBEKE BJERRE-HARPØTH, MOGENS LARSEN, MARTIN R. WEISBJERG OG BIRTHE M. DAMGAARD INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB UNI VERSITET I

Læs mere

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Nicolaj I. Nielsen ncn@agrotech.dk Temadag: Optimering af tørstofindhold i gylle til biogasproduktion Hvad bruges der af vand til én årsko? Vandforbrug

Læs mere

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Af innovationskonsulent Malene Vesterager Laursen og seniorkonsulent Finn Strudsholm Sammendrag Et demonstrationsprojekt i 8 besætninger

Læs mere

Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger

Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger Ja n La ssen C e nte r for Kva ntita tiv G e ne tik og G e nomforskning Århus Universitet Hvorfor fodereffektivitet? Enorm økonomisk værdi Formentlig

Læs mere

Besætning A. Sengebåse med Green Stall og alm. jernbøjler

Besætning A. Sengebåse med Green Stall og alm. jernbøjler Besætning A. Sengebåse med og alm. jernbøjler Liggeadfærd i sengebåsene Tabel 2. Liggende køer i sengebåse med eller alm. jernbøjler. Alm. jernbøjler Lå lige 8 32 Lå på skrå/under bøjlen 9 4 Liggende køer

Læs mere

Status på data og avl

Status på data og avl Status på data og avl Avlsforum for RDM Brædstrup 9. december 2010 Anders Fogh Disposition Malketid Ny håndterminal Klovsundhed Data fra malkerobotter Afstamningsfejl Hvorfor er inddragelse af data fra

Læs mere

Få styr på Grovfoderproduktionen

Få styr på Grovfoderproduktionen Få styr på Grovfoderproduktionen Dansk Kvæg Kongres 2010 Konsulent Peter Hvid Laursen Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING 27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING Avlskort som kan spilles for at trække stikket hjem Systematisk krydsning i malkekobesætningen Krydsning med kødkvægssæd Brug af kønssorteret

Læs mere

Prøveudtagning fra silotanke

Prøveudtagning fra silotanke Prøveudtagning fra silotanke Slutrapport September 2013 vfl.dk Indhold Forord... 4 Sammendrag og konklusion... 4 Permanent monteret prøvehane... 4 Engangskit-sæt... 5 Testens gennemførelse... 5 Silotanke

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere