Parcelhushaven en del af byens grønne struktur

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITITET SEPTEMBER, 2014 Parcelhushaven en del af byens grønne struktur Lars Kjerulf Petersen, Gregor Levin, Rasmus Ejrnæs, Marianne Zandersen, Anne Jensen, Ane Kirstine Brunbjerg FOKUSDAGE: BIER I HAVEN

2 Projekt ØKOFORS et tværfagligt projekt Hvor stor betydning har private haver i regionale blå-grønne strukturer? Hvilke levesteder rummer typiske private haver? Hvilke muligheder er der for at styrke biologisk mangfoldighed og aflede regnvand lokalt? Hvilke kvaliteter har haverne for deres ejere og brugere? Sammenhængende grøn by- og forstadsstruktur med: Høj naturkvalitet Robust tilpasning til klimaforandringer Rekreative og kulturelle værdier 2

3 Økosystemtjenester Forsyningstjenester Reguleringstjenester Kulturelle tjenester Grøntsager i kolonihaver, Frugt og bær, Kogræsserforeninger Lokal afledning af regnvand Rensning af luften Friskluftkorridorer Regulering af temperaturer Afslapning og rekreation Tilknytning, identitet, sociale rum Sanselig nydelse Men er biodiversitet en forudsætning for økosystemtjenester? 3

4 Overblik AARHUS UNIVERSITET Hvad er forstadshavernes potentiale som levested for en mangfoldig natur? Hvilke levesteder rummer typiske haver? Hvilke muligheder er der for at styrke biologisk mangfoldighed i private haver og parker? Hvilke muligheder er der for at aflede regnvand lokalt i private haver? Hvilke værdier knytter folk til deres haver? Hvad er haveejere villige til selv at foretage for at styrke biologisk mangfoldighed og/eller regnvandshåndtering? 4

5 Hvad er forstadshavernes potentiale som levested for en mangfoldig natur? En analyse over arealanvendelse

6 SAMEKSISTENS Arealet er stærkt udnyttet til beboelse og bebyggelse Ikke nødvendigvis den bedste arealudnyttelse for miljø og natur? Ikke kun natur i reservater Private parceller en del af den grønne struktur Bebyggelsestypen på arealerne: andet parcel-, dobbelt- og rækkehuse etageejendomme offentlige bygninger erhverv og industri kolonihaver og sommerhuse kilometer Skabe plads til mange funktioner indenfor det samme areal 6

7 AARHUS UNIVERSITET Potentiale for retention af regnvand Forseglet areal UDEN Forseglet areal, medåbne åbnearealer arealer omkring bebyggelse, som andel af omkring bebyggelse, som andel areal afkommunens kommunens area Forseglet Forseglet areal areal MED MED åbne åbne arealer arealer Forseglet areal, uden åbne arealer omkring omkring bebyggelse, bebyggelse, som som andel andel af af omkring bebyggelse, som andel kommunens areal areal afkommunens kommunens area under 25 % % % % % under 25 % % % % % over 80 % over 80 % 0 2, kilometer 0 2, kilometer Blågrønne arealer som andel af kommunen Henholdsvis uden og med de åbne arealer på bebyggede grunde 7

8 Ca. 30% er befæstet/bebygget i Storkøbenhavn Storkøbenhavn 8

9 Grønne aeraler omkring bygninger er fylder meget 9

10 Grønne arealer omkring bebyggelse har stor betydning for den blågrønne struktur 10

11 Parcelhushaverne udgør den største kategori af grønne arealer i forbindelse med bebyggelse i Storkøbenhavn Der et arealmæssigt potentiale for, at forstadshaven kan bidrage til naturkvalitet, tilpasning til klimaforandringer med mere ekstremt vejr og andre økosystemtjenester Men det kræver at indretningen og brugen af arealet giver plads til levesteder for mange forskellige arter og understøtter klimatilpasning som lokal afledning af regnvand 11

12 Hvilke levesteder rummer typiske haver? En biologisk vinkel på hvordan vi ikke levner megen plads til andre levevæsener

13 En tætklippet og velholdt græsplæne er en biologisk ørken Foto: Rasmus Ejrnæs 13

14 Fast belægning er let at holde, men levner ikke meget plads til andre arter Foto: Rasmus Ejrnæs 14

15 Renholdt grus og plankeværk i skel giver ikke mange levesteder Foto: Rasmus Ejrnæs 15

16 Når stammen af en gammel kæmpe saves af ved grunden bliver det ikke meget tilbage til dyr og svampe Foto: Rasmus Ejrnæs 16

17 Andet AARHUS UNIVERSITET Vådområder er sjældne i haver Stendiger/kvasbunker/jordvolde Staudebedene er ikke altid hjemmehørende og der kan mangle nogle værtsplanter til larver 17

18 Hvilke muligheder er der for at styrke biologisk mangfoldighed i private haver og parker? Eksempler på hvordan vi kan efterligne naturlige habitater i haverne

19 Græsplænens pendant: Overdrev Et af de mest artsrige levesteder i Danmark med hundredvis af forskellige plantearter, især blomstrende urter Foto: Rasmus Ejrnæs 19

20 Blomstrende overdrev tæt på folk Størst værdi hvis der ikke tilføres gødning og plænen får lov at blive gammel med mos og forskellige urter (ærenpris, brunelle, bellis, mælkebøtte) -> mangfoldigheden stiger af planter, insekter og svampe Fotos: Rasmus Ejrnæs 20

21 Skellets pendant: Skovbryn og krat Giver varme, læ og rig blomstring og frøsætning til glæde for insekter og fugle. Sammenhængende og uigennemtrængelig skel er også værdifulde levesteder for fugle og svampe -> størst mangfoldighed ved hjemmehørende arter Fotos: Rasmus Ejrnæs 21

22 Kvasbunker Foto: Rasmus Ejrnæs 22

23 Gamle træer, veterantræer og dødt ved Fotos: Rasmus Ejrnæs 23

24 Blomsterbede Havens insekter (humlebier, jordbier, honningbier, svirrefluer, sommerfugle, natsværmere, træbukke, snyltehvepse etc.) søger pollen og nektar i blomster. Vigtigt er blomster fra tidlig forår til sidst på sommeren; hjemmehørende arter bedst for at alle insekter kan være med. Fotos: Sten Porse, Rasmus Ejrnæs 24

25 Enge og vandhuller Permanente og temporære vandhuller har betydning for havens dyreliv, hvor mange arter drikker eller gennemfører en del af deres livscyklus i vand. Særlige eng- og moseplanter på fugtig bund giver større variation i havens natur. Kan kombineres med lokal nedsivning af regnvand Grafik: Britta Munter 25

26 Mineraljord, jordvolde og stendiger Næringsfattig jordbund med sparsomt plantedække har værdi for nøjsomhedsplanter, varmekrævende insekter og svampe. Diger/volde er veldrænede, tørre og relativt varme -> voksested for laver; redested for humlebier og enlige bier; overvintring for salamandre og frøer Fotos: Rasmus Ejrnæs 26

27 HAVENS (& PARKENS) LEVESTEDER Krat og hegn Store træer og dødt ved Græsland og urter Mineraljord, diger og volde Eng og vandhul Husly til fugle, egern og flagermus Uforstyrret jordbund. Løvfældende danske buske. Flere forskellige arter. kvasbunke Gamle og store træer, Veterantræer m. dødt ved. Lad stubbe og store døde grene ligge. Blomstring hele sæsonen Et stykke blomstereng på plænen. Mange arter i plænen. Uslået hjørne. Grønt tag, Blomstring hele sæsonen Nærringsfattig mineraljord, stendige, jordvold eller skrænt, jordhøj eller bunke med sten Regnbed med engplanter, vandhul/havedam uden fisk Bygninger, gamle træer eller redekasser til ynglende hulrugende fugle og pattedyr 27

28 28

29 29

30 Hvilke muligheder er der for at aflede regnvand lokalt i private haver? Eksempler på tiltag som rummer et potentiale for en mere mangfoldig natur og samtidig afhjælper problemer med for meget regnvand

31 Regnvenlig belægning Regnvand kan nedsive og der kan gives plads til næringsfattige levesteder til gavn for en række konkurrencesvage arter, hvis man vælger en belægning af grus, perlegrus, granitskærver, stenmel, belægningssten med hulrum. Man kan også lægge faste belægninger med større sprækker. Man skal bare undlade at luge hvis mangfoldigheden skal komme til. Regnvenlig belægning på sti I E.V.A. Lanxmeer kvarter i Nederlandene. Foto: Lamiot, Wikimedia Commons, 31

32 Regnbed i haven En fordybning i græsplænen på 10-20cm hvor jordbunden er sammensat af grus eller sand nederst og muldjord øverst. Kan enten være camoufleret i græsplænen eller være et dekorativt element og/eller med hjemmehørende arter fra enge og vandhuller kan det bidrage til mangfoldigheden Foto: Brøndby Kloakforsyning A/S; Grafik: Britta Munter 32

33 Grønt tag Foto: E. Kruithoff; Grafik: Britta Munter Et grønt tag er et tag med en tør blomstereng som tagbelægning. Ofte beplantet med græs eller stenurter. Ikke intensive grønne tage kan optage op til 40-50% af den gennemsnitlige årlige regnmængde og bidrager til at forsinke regnvand til kloaken. Potentiale for ekstra levested der minder om overdrev og som ikke luges og slås (bortset fra 2 gange årligt) 33

34 Hvilke værdier knytter folk til deres haver?

35 HAVEPRAKSIS: Hvorfor have? 35

36 Havepraksis: Hvad er vigtigt? 36

37 Havepraksis og biodiversitet Brug og indretning Domesticeret rum - Vedvarende omformning - Orden og klare grænser - Minus rod - Gode steder til afslapning Sanseligt rum - Afslapning = minus havearbejde - Nydelse af planter og dyr - Ordning på andre måder - Familiehistorie LEVESTEDER Svag understøttelse - Bryder med kontinuitet - Større ensartning af levestedet - Befæstning Bedre understøttelse - Mindre lugning, mindre ensretning - Søger at befordre - Områder med mere vildskab - Bevare gamle træer 37

38 Hvad er haveejere villige til selv at foretage for at styrke biologisk mangfoldighed og/eller regnvandshåndtering?

39 HAVEEJERHOLDNINGER 39

40 Valgeksperiment 522 haveejere fra de største byer i Danmark deltog i undersøgelsen De blev bedt om at tage stilling til og vælge imellem forskellige sæt af valgmuligheder. Valgmulighederne handlede om at der blev ændret noget i deres kendte virkelighed. Forandringerne blev kombinerede forskelligt under hver valgmulighed og ville medføre dels tilskud dels egenbetaling. Havejerne kunne hver gang vælge ikke at ændre noget i deres have. 40

41 Egenskaber og niveauer i valgeksperiment Egenskab Niveau Eksisterende plæne* Regnbed Plæne Tør blomstereng på lille del af plænen Tør blomstereng på stor del af plænen Eksisterende tag* Grønt tage på udhus/garage Tag Grønt tag på hus Faskine Eksisterende buske og træer* Permanent kvasbunke Buske/træer Væsentlig andel løvfældende danske buske og træer Ingen lugning eller fjernelse af blade under buske og træer Tilskud 25 % 100 % Egenbetaling 0 % 75 % 41

42 Eksempel på et valgkort Haveejerne fik hver i alt 12 valgkort hvor niveauer var kombinerede på forskellig måde. Tilskud og egenbetaling var afhængig af individuelle forhold (taghældning; tagstørrelse..) 42

43 Præferencer velvilje og modvilje Variabler Parameter Eksisterende situation (alternative specifik konstant) 1,40 a Tør blomstereng på lille del af plænen 0,39 a Grønt tag på udhus/garage 0,32 a Faskine 0,20 a Væsentlig andel løvfældende danske buske og træer 0,09 b Ingen lugning eller fjernelse af blade under buske og træer - 0,04 Fast kvasbunke - 0,12 a Tør blomstereng på stor del af plænen - 0,20 a Regnbed - 0,52 a Grønt tag på huset - 1,15 a Offentligt tilskud 0,17 a Log-likelihood = -5344,73. Pseudo-R2 = 0,05. N = 5664 Note: a: betyder statistisk signifikant på 1 % niveau eller bedre; b på 5 % niveau eller bedre 43

44 Værdisætning skal der tilskud til eller ej? Valgmulighed Betalingsvilje (DKK) Muligheder hvor tilskud er nødvendig for at tiltaget kan gennemføres Grønt tag på huset Regnbed Tør blomstereng på stor del af plænen Kvasbunke Ingen lugning under buske/træer Muligheder hvor der ikke er behov for tilskud for at tiltaget kan gennemføres Tør blomstereng på lille del af plænen Grønt tag på udhus/garage Faskine Væsentlig andel løvfældende danske buske og træer

45 Et par sidste ord med på vejen Arealmæssigt er der et stort potentiale for at private haver bidrager til både at styrke biologisk mangfoldighed og håndtere regnvand lokalt MEN vigtigere forhold: afslapning, udendørs rum, nydelse og æstetik -> tæmmet natur med klare grænser OG på trods af overvældende flertal enige i at grundejere har et medansvar for at fremme biodiversitet og afhjælpe oversvømmelser; er der tøven og modvilje mod større konkrete tiltag Frivillighed for mindre tiltag grønt tag på udhus/garage; blomstereng på lille del af haven; kvasbunke hvis kan gemmes af vejen og bevare gamle træser hvis haven er stor nok Incitatmenter nødvendige for grønt tag på hus, stor blomstereng eller regnbed 45

46 Rapport AARHUS UNIVERSITET Lars Kjerulf Petersen, Gregor Levin, Rasmus Ejrnæs, Marianne Zandersen, Anne Jensen, Ane Kirstine Brunbjerg Parcelhushaven en del af byens natur. Videnskabelig rapport fra DCE nr 90, Kontakt Marianne Zandersen tlf:

47 Scorekortet til måling af biodiversitet i din have 47