Midtvejsevaluering af kvalitetsrapport. Status for folkeskolerne i Lejre Kommune 2016

Transkript

1 Midtvejsevaluering af kvalitetsrapport Status for folkeskolerne i Lejre Kommune 2016 Center for Børn og Læring Marts 2017

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Processen i Lejre... 3 Midtvejsevalueringens opbygning... 3 Om data Faglige resultater Nationale måltal... 8 Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test... 9 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år... 9 Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år Elevers trivsel Opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Kompetencedækning Kommunale indsatsområder Læsning og matematik Læringsmål for eleverne Skolernes status Allerslev Skole Bramsnæsvigskolen Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Osted Skole Trællerupskolen Firkløverskolen Side 2 af 56

3 1. Indledning I forbindelse med vedtagelsen af folkeskolereformen blev der også vedtaget en række regelforenklinger herunder en ny forenklet ramme for kvalitetsrapporten for folkeskolen. På Kommunalbestyrelsesmødet den 29. marts 2016 blev det besluttet, at der udover den fulde kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune, som lovpligtigt skal laves hvert andet år, også skal laves en midtvejsevaluering hvert andet år. Den fulde kvalitetsrapport for folkeskolerne for 2015 blev godkendt i marts 2016, hvorfor der nu skal udarbejdes en midtvejsevaluering for 2016 til godkendelse i Udvalget for Børn & Ungdom i marts Midtvejsevalueringen er ikke en fuld kvalitetsrapport, men en status på de indsatsområder, som er besluttet lokalt i Lejre Kommune, som opfølgning på de aktuelle data i kvalitetsrapporten. Herudover vil de centrale indikatorer også blive opdateret med de nyeste tal. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). Processen i Lejre Midtvejsevalueringen for 2016 i Lejre er udarbejdet efter følgende proces: - Undervisningsministeriet offentliggør primo december 2016 skolernes resultater i ledelsesinformationssystemet LIS - Resultaterne bliver samlet for hver skole, og fremsendt på mail til skolelederen - Primo januar 2017 gennemføres dialogmøder om de udsendte resultater mellem skolernes ledelser og skolechef - Skolerne har efter mødet skrevet status på igangsatte indsatser samt haft statusbeskrivelsen i skolebestyrelsen - Midtvejsevalueringen for 2016 fremlægges til politisk behandling i Udvalget for Børn & Ungdom i marts Midtvejsevalueringens opbygning Midtvejsevalueringen består først af en samlet kommunefremstilling for Lejre Kommunes skolevæsen. Her præsenteres de obligatoriske indikatorer, som blev besluttet i Udvalget for Børn & Ungdom den 8. november 2016 og der knyttes en kort kommentar til de nye nøgletal. Derudover gives også en status på de to kommunale indsatsområder for at forbedre elevernes læringsudbytte læsning/matematik og læringsmål for eleverne. Herefter følger skolernes eget bidrag med en statusbeskrivelse af de indsatser, som blev besluttet i sidste års kvalitetsrapport. Skolerne har derudover også mulighed for at komme med øvrige bemærkninger. Skolebestyrelsen har haft Side 3 af 56

4 mulighed for at udtale sig om skolens seneste nøgletal og der vil ligeledes fremgå en nøgletalsoversigt for den enkelte skole med de data, som er offentligt tilgængelige. Om data Som et led i arbejdet omkring et fagligt løft af folkeskolen stiller Undervisningsministeriet et datavarehus på uddannelsesområdet til rådighed for kommunerne. Ledelsesinformationssystemet eller blot LIS indeholder tal for en række indikatorer for folkeskoleområdet og det primære formål med LIS er at understøtte kommunernes arbejde med kvalitetsrapporten. Det er et krav for alle kommuner at benytte data fra LIS til arbejdet med kvalitetsrapporten. I LIS findes alle de indikatorer, som er obligatoriske i kvalitetsrapporten samt en række supplerende oplysninger. Der vil være en forklaring af de forskellige indikatorer ved hvert afsnit. Side 4 af 56

5 2. Faglige resultater Indikatorerne for karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver giver mulighed for at følge op på om eleverne opnår et højere fagligt niveau når de forlader folkeskolen, som følge af indsatserne i folkeskolereformen. Det faglige højere niveau skal opnås uanset elevernes sociale baggrund. Om data Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer og er alle eksklusive specialklasser. Karaktergennemsnittet for de bundne prøver er for hele Lejre Kommune faldet med 0,1 i forhold til sidste år og ligger nu en smule under landsgennemsnittet. I den seneste måling er spredningen mellem skolerne fra 6,4 til 8,5. Karaktergennemsnit 9. klasse - bundne prøver ,9 7,0 6,9 7,2 7,1 Allerslev Skole 7,6 7,7 7,7 8,0 8,5 Bramsnæsvigskolen 6,5 5,9 5,3 6,2 6,6 Hvalsø Skole 6,2 7,7 7,2 7,7 7,6 Kirke Hyllinge Skole 6,5 6,0 6,3 6,5 6,5 Kirke Saaby Skole 7,1 5,6 6,5 7,2 7,2 Osted Skole 6,8 7,1 7,1 6,1 6,4 Trællerupskolen 7,7 7,0 8,4 8,7 6,4 6,5 6,7 6,7 6,9 7,2 Side 5 af 56

6 Karaktergennemsnittet for dansk i Lejre Kommune ligger på samme niveau som sidste års resultat, hvilket nu også er landsgennemsnittet. Spredningen mellem skolerne er fra et gennemsnit på 5,9 til 8,5. Karaktergennemsnit 9. klasse - dansk ,6 6,7 6,7 7,1 7,1 Allerslev Skole 7,2 7,7 7,4 8,2 8,5 Bramsnæsvigskolen 6,2 5,8 5,0 6,2 6,9 Hvalsø Skole 5,5 7,2 6,8 7,6 7,4 Kirke Hyllinge Skole 6,4 5,5 6,5 5,9 6,6 Kirke Saaby Skole 6,9 5,5 6,6 7,0 7,5 Osted Skole 6,6 7,5 7,0 6,1 5,9 Trællerupskolen 7,8 6,8 8,4 8,3 5,9 6,5 6,7 6,7 6,8 7,1 Karaktergennemsnittet for matematik i Lejre Kommune er faldet med 0,5 i forhold til sidste år, hvor resultatet også var meget højt også set i forhold til hele landet. Lejre Kommunes gennemsnit ligger stadig en smule over landsgennemsnittet på 6,9. Spredningen på skolerne er fra et gennemsnit på 5,7 til 8,5. Karaktergennemsnit 9. klasse - matematik ,0 6,9 6,6 7,5 7,0 Allerslev Skole 8,5 7,7 7,3 8,1 8,5 Bramsnæsvigskolen 5,8 5,6 4,7 7,1 5,8 Hvalsø Skole 6,7 8,1 7,6 7,9 7,8 Kirke Hyllinge Skole 5,8 5,5 5,9 7,1 5,7 Kirke Saaby Skole 7,3 5,5 5,9 6,5 7,5 Osted Skole 6,5 6,4 6,4 5,9 5,8 Trællerupskolen 7,8 7,3 8,2 9,2 6,7 6,6 6,6 6,5 6,9 6,9 Side 6 af 56

7 Om data Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Udtrykket socioøkonomisk reference anvendes til at beskrive, hvilket karakterniveau man statistisk set ville forvente på skolen ud fra dens elevsammensætning. Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund (fx køn, herkomst, forældres uddannelsesniveau), mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Data er eksklusive specialklasser. Som det kan læses ud af tabellen nedenfor klarer tre skoler sig lidt bedre end den socioøkonomiske reference tilsiger, mens tre skoler klarer sig dårligere ingen af resultaterne er dog statistiske signifikante. Trællerupskolen har på baggrund af afgangskaraktererne i sommeren 2016 klaret sig dårligere end den socioøkonomiske reference tilsiger, når man ser på de bundne prøver samlet. Og dette resultat er statistisk signifikant (markeret med *), hvilket betyder at eleverne har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference 9. klasse, bundne prøver Karaktergns. Socioøk. ref. Forskel Karaktergns. Socioøk. ref. Forskel Karaktergns. Socioøk. ref. Forskel Allerslev Skole 7,7 7,8-0,1 8,0 7,9 0,1 8,5 8,3 0,2 Bramsnæsvigskolen 5,3 5,9-0,6 6,2 6,8-0,6 6,6 7,1-0,5 Hvalsø Skole 7,2 7,3-0,1 7,7 7,6 0,1 7,6 7,4 0,2 Kirke Hyllinge Skole 6,3 6,3 0,0 6,5 7,0-0,5 6,5 6,6-0,1 Kirke Saaby Skole 6,5 6,7-0,2 7,2 7,0 0,2 7,5 7,2 0,3 Osted Skole 7,1 6,8 0,3 6,8 6,6 0,2 6,4 6,5-0,1 Trællerupskolen 8,4 8,1 0,3 8,7 8,2 0,5 6,4 7,2-0,8* Side 7 af 56

8 3. Nationale måltal Fortrolighed i de nationale test De nationale testresultater er i henhold til folkeskolelovens 55b underlagt bestemmelser om fortrolighed. Det betyder, at der er begrænsninger for, hvordan de nationale måltal for elevernes faglighed kan omtales i både kvalitetsrapporten og denne midtvejsevaluering. Der er dog to typer oplysninger som kan offentliggøres i kvalitetsrapporten: 1. Kommunen kan offentliggøre skolers og/eller kommunens udvikling set i forhold til samme skole eller kommunes resultater tidligere år. 2. Kommunen kan offentliggøre, hvorvidt resultatmålene for kommunen er indfriet eller ej. Dog ikke hvor langt man er fra målet. Det centrale er, at det ikke må være muligt at rangordne skoler eller kommuner på baggrund af testresultaterne. Om data I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater. Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier. De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de forskellige klassetrin. Med de nye tilbagemeldinger styrkes skoleledernes og kommunernes mulighed for at opstille og vurdere opfyldelsen af faglige målsætninger. Definition af faglige niveauer Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: - Andelen af de allerdygtigste skal øges år for år: Elever med en fremragende præstation i de nationale test - Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne: Elever med en fremragende, rigtig god eller god præstation i de nationale test. - Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år: Elever med en mangelfuld eller ikke tilstrækkelig præstation i de nationale test. Der er to indikatorer, som skal følge op på folkeskolereformens målsætning om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Herudover gives også status på udviklingen for elever med dårlige resultater. Side 8 af 56

9 Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Indikatoren andel elever med gode resultater i læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende (de tre bedste kategorier) på den kriteriebaserede skala. Det er denne andel som skal være mindst 80 % for at opfylde det nationale mål. For kommunen samlet er målet om, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne opfyldt på 8. klassetrin i læsning og for første gang er målet for matematik nået på både 3. og 6. klassetrin. For læsning i 2., 4. og 6. klasse er målet ikke nået. For 4. klasse læsning er kommunegennemsnittet dog steget mens der er sket et fald i resultatet for læsning i 2. og 6. klasse. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, Lejre Dansk, læsning 2. klasse Dansk, læsning 4. klasse Dansk, læsning 6. klasse Dansk, læsning 8. klasse Matematik 3. klasse Matematik 6. klasse Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år De allerdygtigste elever i de nationale test er de elever, som får bedømmelsen fremragende, som er den bedste kategori af de seks mulige. I forhold til testresultaterne for er det meget positivt, at Lejre samlet i oplever en stigning i de allerdygtigste elever i både læsning 2., 4. og 6. klasse og i matematik for både 3. og 6. klasse. Eneste indikator som oplever et fald i andelen af de allerdygtigste er læsning for 8. klassetrin. Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år Elever med dårlige resultater er de elever, som får bedømmelsen mangelfuld eller ikke tilstrækkelig, som er de to dårligste bedømmelser i de nationale test. I forhold til testresultaterne for er andelen af elever med dårlige resultater steget for læsning 2., 6. og 8. klasse mens andelen af elever med dårlige resultater er faldet for læsning 4. klasse samt matematik for både 3. og 6. klassetrin. Side 9 af 56

10 4. Elevers trivsel Et af reformens tre nationale mål er, at elevernes trivsel skal styrkes. Det er et helt centralt element i arbejdet med at udvikle kvaliteten i folkeskolen, at børnenes trivsel på de enkelte skoler følges tæt. Alle landets folkeskoler skal gennemføre en trivselsmåling for alle elever hvert år. Den første trivselsmåling i folkeskolen blev foretaget i starten af 2015 og nu foreligger der også resultat af trivselsmålingen for Trivselsmålingen skal gennemføres på alle folkeskoler, herunder også specialskoler, blandt eleverne i børnehaveklassen til og med 9. klasse. Den gennemføres som en online spørgeskemaundersøgelse, som eleverne tilgår med deres UNI-Login. Om data Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i klasse. Indikatorberegning Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. Derudover viser rapporten fordelingen af elevernes gennemsnit inden for fire grupper: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. Ekspertgruppen som har udarbejdet spørgerammen anbefaler, at resultaterne for klasse ikke indgår i aggregeringen af trivselsmåltal, fordi der kan rejses tvivl om validiteten af målinger blandt så unge elever. Målingen på klassetrin kan derimod udmærket fungere for lærerteamet omkring den enkelte klasse og være baggrund for at sætte ind med trivselsfremmende foranstaltninger. De differentierede indikatorer for 4. til 9. klasse skal fremgå i kvalitetsrapporten og dermed er det også det nøgletal, som der følges op på her i midtvejsevalueringen. Resultatet viser, at Lejre Kommunes gennemsnit i er steget lidt for social trivsel og faldet lidt for støtte og inspiration i undervisningen mens gennemsnittet er uændret for ro og orden og faglig trivsel. I forhold til landsgennemsnittet så ligger Lejre på samme niveau for social trivsel, 0,1 under for faglig trivsel og 0,2 under for støtte og inspiration i undervisningen samt for ro og orden. Side 10 af 56

11 Trivsel, differentierede indikatorer, klasse Social trivsel Allerslev Skole 4,2 4,2 Bramsnæsvigskolen 4,0 4,0 Hvalsø Skole 4,1 4,1 Kirke Hyllinge Skole 4,0 4,1 Kirke Saaby Skole 3,9 3,9 Osted Skole 3,9 4,1 Trællerupskolen 4,0 3,9 Kommunegns. 4,0 4,1 Landsgns. 4,1 4,1 Faglig trivsel Allerslev Skole 3,8 3,8 Bramsnæsvigskolen 3,6 3,6 Hvalsø Skole 3,6 3,8 Kirke Hyllinge Skole 3,7 3,7 Kirke Saaby Skole 3,5 3,6 Osted Skole 3,7 3,7 Trællerupskolen 3,7 3,6 Kommunegns. 3,7 3,7 Landsgns. 3,7 3,8 Støtte og inspiration i undervisningen Allerslev Skole 3,2 3,2 Bramsnæsvigskolen 3,1 2,9 Hvalsø Skole 3,3 3,3 Kirke Hyllinge Skole 3,2 3,2 Kirke Saaby Skole 3,1 3,0 Osted Skole 3,2 3,3 Trællerupskolen 3,1 3,0 Kommunegns. 3,2 3,1 Landsgns. 3,3 3,3 Side 11 af 56

12 Ro og orden Allerslev Skole 3,7 3,7 Bramsnæsvigskolen 3,6 3,6 Hvalsø Skole 3,7 3,8 Kirke Hyllinge Skole 3,6 3,5 Kirke Saaby Skole 3,6 3,5 Osted Skole 3,4 3,5 Trællerupskolen 3,6 3,4 Kommunegns. 3,6 3,6 Landsgns. 3,7 3,8 Side 12 af 56

13 5. Opfyldelsen af 95 pct.- målsætningen Målsætningen er, at mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er flere indikatorer som kan anvendes til opfølgning på målsætningen. Om data Indikatorerne beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som henholdsvis tre og 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Elever i 10. klasse tæller ikke med i opgørelsen. Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2015 angiver perioden 1/10/ /9/2015. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. Andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse er steget fra 2014 til 2015, så knap 41 % af eleverne er kommet i gang med en ungdomsuddannelse. Tallet for Lejre Kommune ligger nu meget tæt på gennemsnittet for hele landet, da landsgennemsnittet er faldet i forhold til sidste år. Der er stor variation mellem skolerne; laveste andel er på 31 og højeste på 60. Andel elever i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse ,0% 44,2% 38,5% 37,4% 40,8% Allerslev Skole 51,2% 38,7% 31,9% 27,8% 43,3% Bramsnæsvigskolen 34,6% 36,1% 36,4% 30,0% 38,7% Hvalsø Skole 25,4% 39,1% 30,8% 30,9% 31,4% Kirke Hyllinge Skole 49,1% 44,4% 47,2% 45,0% 37,0% Kirke Saaby Skole 71,4% 71,0% 66,7% 51,7% 60,7% Osted Skole 70,0% 48,0% 52,2% 45,8% 42,1% Trællerupskolen 42,9% 40,0% 34,8% 60,0% 52,9% 42,2% 42,2% 42,8% 43,0% 41,6% Side 13 af 56

14 Anderledes ser det ud, når der er gået 15 måneder efter endt 9. klasse. Her er knap 92 % af eleverne kommet i gang med en ungdomsuddannelse, hvilket er noget højere end landsgennemsnittet på 86,3 %. Spredningen efter 15 måneder spænder på skolerne fra 86 % til 98 %. Andel elever i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse ,1% 90,2% 88,6% 91,6% Allerslev Skole 95,3% 95,2% 93,6% 98,1% Bramsnæsvigskolen 88,5% 80,6% 81,8% 90,0% Hvalsø Skole 91,5% 91,3% 93,8% 92,6% Kirke Hyllinge Skole 96,2% 93,3% 94,4% 92,5% Kirke Saaby Skole 92,9% 90,3% 91,7% 86,2% Osted Skole 95,0% 80,0% 86,4% 91,7% Trællerupskolen 90,5% 95,0% 100,0% 93,3% 88,5% 88,4% 87,0% 86,3% Om data Indikatoren Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 mdr. og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Udgangspopulationen er de unge, som forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Udgangspopulationen er defineret som elever der har forladt grundskolen i 9. eller 10. klasse) og er afgrænset efter afgang i tællingsår. (Et tællingsår er afgrænset som 1/10 30/9, hvor fx 2012 angiver perioden 1/10/ /9/2012) I praksis afgår de fleste af eleverne 9. eller 10. klasse i juni måned. Vi har derfor for at lette fortolkningen af resultaterne valgt at præsentere tællingsår som skoleår. Dvs. tællingsår 2012 beskrives her som skoleår 2011/2012. En person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen, tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Hvis en ung har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne i perioden 0-9 måneder efter personen har forladt grundskolen, så tælles den unge som værende i gang med ungdomsuddannelse ni måneder efter grundskolen, idet vi betragter den unge som værende praktikpladssøgende. Bemærk, at det seneste år altid bør tages med forbehold, da der ofte mangler data som først kommer med, når Danmarks Statistik opdaterer deres registre året efter. De seneste tal fra 2014 viser, at 9 måneder efter grundskolen er knap 84 % af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse og ca. 4 % har afbrudt et forløb. Godt 14 % af eleverne er ikke påbegyndt en uddannelse endnu. Udviklingen i Side 14 af 56

15 forhold til sidste år har været positiv da flere unge er i gang med en ungdomsuddannelse og færre unge ikke har påbegyndt en uddannelse endnu. Desuden ligger Lejre Kommune igen i denne måling noget højere end landsgennemsnittet for antallet af unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, i % Status Andel Lejre Landsgns I gang 77,2 78,2 Afbrudt 0,0 4,9 Ikke 21,6 16,8 påbegyndt I gang 83,9 78,4 Afbrudt - 4,5 Ikke 12,9 17,2 påbegyndt I gang 84,0 77,1 Afbrudt - 5,5 Ikke påbegyndt 13,9 17,4 Side 15 af 56

16 6. Kompetencedækning Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen. Det betyder, at målet er, at alle undervisere i 2020 skal have undervisningskompetence fra læreruddannelsen (tidligere linjefag) eller kompetencer svarende hertil i de fag, de underviser i. Målet om fuld kompetencedækning betyder, at kommunerne skal sikre, at der i 2016 (skoleåret 2016/2017) skal være en kompetencedækning på mindst 85 pct., i 2018 (skoleåret 2018/2019) på mindst 90 pct. og endelig skal kompetencedækningen i 2020 være 95 pct. Kravet om fuld kompetencedækning gælder alle fag og alle klassetrin og opgøres på kommuneniveau. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Lejre Kommune Hele landet ,1% 79,6% ,5% 80,4% ,2% 81,6% ,0% 83,1% Efter at kompetencedækningen i Lejre Kommune har været faldende de seneste år stiger kompetencedækningen ved opgørelsen for skoleåret markant og Lejre ligger nu på samme niveau som hele landet. I skoleåret er der iværksat kompetenceudvikling for lærere i dansk, matematik og håndværk og design, hvilket gerne skulle medføre, at målet for 2016 opnås. Dette vil der blive redegjort for i den kommende kvalitetsrapport. Som det kan ses i figuren på næste side, så er der stadig stor forskel på de enkelte fags kompetencedækning i Lejre Kommune. Billedet i Lejre Kommune ligner dog det billede, som tegner sig for fagene på landsplan. Side 16 af 56

17 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Hele landet Lejre Kommune Natur/teknik 60,4% 64,0% Biologi Geografi 70,9% 82,6% 87,3% 81,1% Fysik/kemi Matematik 96,1% 95,7% 88,6% 89,6% Madkundskab 61,2% 70,9% Håndværk og design 55,8% 79,6% Billedkunst 55,3% 67,4% Musik Idræt Samfundsfag Historie 84,2% 86,8% 78,1% 84,2% 74,1% 66,7% 64,9% 59,7% Kristendomskundskab 46,9% 44,8% Fransk (tilbudsfag) Tysk (tilbudsfag) Engelsk Dansk 91,9% 100,0% 90,3% 94,5% 84,0% 80,6% 94,0% 97,8% Side 17 af 56

18 7. Kommunale indsatsområder Der er to helt centrale indsatser, som der er arbejdet med løbende i skolevæsenet gennem flere år. Det drejer sig om: Læsning og matematik Læringsmål for eleverne Der vil i det følgende blive givet en status på de to indsatsområder. Læsning og matematik Der er udarbejdet kommunale testplaner i læsning og matematik, og de er implementeret fra skoleåret 2015/16. På alle skoler afholdes der klassekonferencer, hvor matematikvejlederen, læsevejlederen, og evt. en læringsvejleder deltager. Testresultaterne fra de sidst tagne test analyseres, og der aftales eventuelle tiltag i forhold til de problematikker, der ses. Centerchef for Børn og Læring følger op på arbejdet med klassekonferencerne på de årlige data-samtaler med skolelederne. Matematikvejlederne er organiseret i et netværk, som skolekonsulent Louise Elmquist er tovholder for. Der afholdes fem netværksmøder om året og et kursus i et relevant emne. Vejlederne er ansvarlige for, at de matematiktest, der er beskrevet i den kommunale testplan gennemføres og indrapporteres. Desuden fremlægger vejlederne testresultaterne på klassekonferencerne og tilbyder vejledning til kolleger efter konferencen. I testplanen er der lagt vægt på tidlig opsporing af matematikvanskeligheder via den test, der kaldes ROS-testen, som blev implementeret i skoleåret 2015/16. Erfaringer fra testen og den efterfølgende indsats evalueres løbende i netværket. Indsatsen i forhold til de dygtige elever har også været behandlet i netværket. Vejlederne oplever her et behov for kompetenceudvikling. Lejre Kommune har tilsluttet sig en ansøgning i National Matematikindsats, der er et landsdækkende A.P. Møller- projekt ansøgt af Professionshøjskolen Metropol. Hvis ansøgningen går igennem, vil alle matematikvejledere (og en række matematiklærere) blive uddannet i at gennemføre indsatser i forhold til både de elever, der har vanskeligheder, og de elever, der skal udfordres noget mere. Læsevejlederne er ligeledes organiseret i et netværk, som skolekonsulent Louise Elmquist er tovholder for. Der afholdes fem netværksmøder om året og et kursus i et relevant emne. Vejlederne er ansvarlige for, at de læsetest, der er beskrevet i den kommunale testplan gennemføres og indrapporteres. Desuden fremlægger vejlederne testresultaterne på klassekonferencerne og tilbyder vejledning til kolleger efter konferencen. Side 18 af 56

19 I netværket har der sidste år været meget fokus på ordblindhed, da ministeriets elektroniske ordblindetest gav anledning til at drøfte mange problemstillinger vedrørende dette emne. Der har været afholdt kursus for læsevejlederne og vejlederne i inklusion af ordblinde. I år har det været et ønske fra vejlederne at arbejde med den sproglige dimension og faglig læsning. Der gennemføres derfor et kursus i marts og maj omkring temaet genrepædagogik. Denne pædagogik kan anvendes i alle fag og på alle klassetrin. Pædagogikken bygger bro mellem elevens hverdagssprog og det fagsprog, der anvendes i skolen. Læringsmål for eleverne Lejre Kommune har i dette skoleår indledt et samarbejde med Læringskonsulenterne fra Undervisningsministeriet, som opfølgning på det store Læringsledelsesprojekt, der blev gennemført i skoleåret 2015/16. Udgangspunktet for samarbejdet er data og opfølgning på data. Målet er, at skolernes organisering understøtter, at medarbejdere og teams systematisk anvender data og viden, der omsættes til pædagogisk handling, der øger elevernes læringsudbytte og trivsel. Skoleledelserne har efter Læringsledelsesprojektet gennemført et diplommodul i Læringledelse og læringsvejlederne har været tilbudt at gennemføre et diplommodul i Kollegial vejledning. Desuden har matematikvejlederne ønsket at blive stærkere i at opstille mål og evaluere den enkelte elever ud fra Fælles Forenklede Mål og i dette forår har netværket indledt et samarbejde med UVM`s læringskonsulent inden for matematik. Læringskonsulenten gennemfører et forløb med vejlederne hvor de dels udarbejder en årsplan ud fra Fælles Forenklede Mål dels arbejder sig ned i tre forløb og forfiner forløbene. Målet er at gøre matematikvejlederne så dygtige i det, så de i endnu højere grad kan vejlede deres kolleger. Side 19 af 56

20 8. Skolernes status I kvalitetsrapporten for folkeskolerne 2015 beskrev alle skoler, hvilke indsatsområder, de ønskede at arbejde med over de næste par år. Indsatserne er bundet op på udviklingen af nogle bestemte nøgletal eller aktuelle udfordringer på skolen, som kræver en særlig indsats eller et særligt fokus. Nedenfor beskriver skolerne under feltet Status indsats januar 2017 hvad status er på de igangsatte indsatser her halvvejs i perioden til næste kvalitetsrapport har det fx været nødvendigt at ændre på indsatsen undervejs eller er indsatsen forløbet som planlagt. Der vil ikke blive fremsat nye indsatser i denne midtvejsevaluering. Desuden har det også været muligt for skolerne at notere, hvis der er særlige omstændigheder, som de vil knytte en kommentar til. Det sker under feltet Opmærksomhedspunkter Endelig har skolebestyrelsen har mulighed for at udtale sig om skolens statusbeskrivelse. Til sidst fremgår skolens nøgletalsoversigt med status på det nationale måltal om 80 % dygtige til læsning og matematik samt de opdaterede nøgletalsoversigter. Allerslev Skole Pr. september 2016: 653 elever og 29 klasser Status på indsatser Børn med særlige behov en skoledag med plads til alle Status Allerslev Skole har i en årrække arbejdet med at udvikle skolens kompetencecenter. Ressourcelærerne har været knyttet til en afdeling, så teamet i fællesskab har kunnet planlægge, hvordan indsatsen i forhold til enkelte elever og klasser med behov for hjælp skulle prioriteres. Dette giver en større fleksibilitet og støtter en tidlig indsats i dansk og matematik. Fagbånd giver mulighed for holddannelse på tværs af klasserne, og der arbejdes med Vaks, hukommelses-flex samt flydende læsning. Der foregår systematisk arbejde med L-SAM, men modellen er ikke fuldt implementeret. Manglende kendskab til og erfaring med børn med særlige behov, resulterer i at indsatsen ikke altid er hensigtsmæssig. Det betyder, at personalet i nogle tilfælde føler, at deres indsats ikke har den ønskede virkning for børnenes trivsel. Problemstilling Det har været vanskeligt at koordinere indsatsen tilstrækkeligt og fleksibelt i forhold til elever med særlige Side 20 af 56

21 Formål Aktiviteter i forbindelse med indsatsen Ønsket effekt Status på indsats januar 2017 vanskeligheder. Manglende viden og erfaring hos personalet i forhold til elever med diagnoser har betydet usikkerhed i forhold til løsningen af opgaven. At styrke indsatsen i forhold til elever med særlige vanskeligheder. Der skal være plads til alle, både til de elever, der har brug for ekstra hjælp og opmærksomhed, og til de øvrige elever. Alle skal opleve et fællesskab, hvor der er rum og plads til trivsel og læring. Skolens ressourcecenter omorganiseres og der iværksættes kursusaktivitet for lærere og pædagoger. Organisering og systematisk anvendelse at L-SAM modellen skal styrkes. Hele personalegruppen skal have et overordnet kendskab til de psykiatriske diagnoser, vi oftest møder i skolen, og hvordan man arbejder med børn med særlige behov. At skabe et meningsfuldt og givende læringsmiljø for alle elever, og et arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere i højere grad føler sig tilfredse med kvaliteten af de opgaver, de udfører. Indsatsen skulle gerne have en afsmittende effekt på personalets trivsel. Indsatsen har koncentreret sig om tre initiativer: Foredrag for alle ansatte og team sparring med eksterne konsulenter omkring enkeltsager om den anvendte pædagogik i forhold til børn med diagnoser har betydet, at der i højere grad er et fælles syn på børn med særlige vanskeligheder, samt en afprøvning og en videndeling omkring nye pædagogiske tiltag. Etablering af Pusterummet med 20 ugentlige lektioner for elever, der har brug for at trække sig fra socialt vanskelige situationer og en målrettet indsats i forhold til sociale og faglige vanskeligheder. Timeressourcerne har været brugt fleksibelt både til at etablere et trygt rum for elever, der har haft brug for en udvej, samt til støtte og vejledning ude i klasserne. Fokus på anvendelsen af L-Sam i teamsamarbejdet og en opprioritering af samarbejdet omkring klasserne og de enkelte elever. Teamsamarbejdet med fokus på lærer- og pædagogsamarbejdet og fagteamene Status Problemstilling Lærer/pædagog-samarbejdet og samarbejdet i fagteamene på Allerslev Skole er godt i gang, men der er stadig logistiske og faglige udfordringer, der stiller sig i vejen for et teamsamarbejde, hvor der er plads til faglig sparring, planlægning og koordinering af pædagogiske og faglige indsatser i forhold til enkelte elever, klasser og årgange. Teamsamarbejdet er udfordret af tidsmæssige og faglige barrierer. Der er brug for en afklaring af lærernes og Side 21 af 56

22 Formål Aktiviteter i forbindelse med indsatsen Ønsket effekt Status på indsats januar 2017 pædagogernes roller og kompetencer i undervisningen. Der er behov for en tydeligere prioritering af de faglige team med henblik på at skabe gode rammer for faglig sparring og planlægning på årgangene. At sikre faglig udvikling og sparring i fagteamene og i lærer/pædagog-samarbejdet. Højere prioritering af den skemamæssige placering af teammøder. Fokus på indholdet af teammøderne og organisering af skolens teamstruktur. Øget ledelsessparring på teammøderne. Deltagelse i det kommunale projekt: Kompetenceudvikling af pædagoger i skole-til gavn for børns læring og trivsel. At teamsamarbejdet generelt er præget af kontinuitet, sparring og udvikling. Det skal afspejles i elevernes trivsel og i kvaliteten af undervisningen. Eleverne på årgangene skal opleve sammenhæng i fagene på tværs af klasserne og en mere varieret skoledag. Eleverne skal i højere grad tilkendegive, at undervisningen er motiverende og inspirerende i kommende trivselsmålinger. Det er i skemalægningen prioriteret, at årgangsteamene har mulighed for at mødes hver uge, men der er fortsat logistiske udfordringer. Således har en stor del af fagteamene stadig ikke optimale betingelser for møder og samarbejde. Der er afholdt teamsamtaler (TUS) med deltagelse af hele ledelsesteamet, hvor der er stillet skarpt på såvel lokale som kommunale indsatsområder og ikke mindst samarbejdet omkring den understøttende undervisning. Der er klare fremskridt men også et udviklingspotentiale. Det betyder at der fortsat skal være fokus på dette. Udeskole Status Problemstilling Formål Allerslev Skole ønsker at fortsætte arbejdet med udeskole. Der finder i stigende grad undervisning sted i hele lokalområdet. Vi har brug for at arbejde videre på at udvikle et koncept, der kan involvere alle elever på Allerslev Skole. Samarbejdet med Sagnlandet har vist, at deres område kan bruges i mange forskellige faglige sammenhænge bl.a. i naturfag og matematik. Elever og lærere har fået øjnene op for Sagnlandets muligheder og de oplever forløbene der som både motiverende og lærerige. Der har været sat fokus på udeskole i skoleåret 15/16, men det ønskes at udeskole-aktiviteter går fra at være episodiske forløb til at være en fast indarbejdet del af undervisningen. At udeskole bliver en naturlig del af den varierede skoledag på Allerslev Skole. Udeskole-undervisningen skal sætte alle elevens kompetencer i spil, så succesoplevelser på et område Side 22 af 56

23 Aktiviteter i forbindelse med indsatsen Ønsket effekt Status på indsats januar 2017 giver kræfter og selvtillid til at give sig i kast med faglige udfordringer på andre områder. Udeskoleforløb skal indgå i de faglige årsplaner på alle årgange. Skolehaveprojektet videreføres. Samarbejde med Sagnlandet Lejre skal intensiveres. At eleverne bruger kroppen, naturen og nærområdet til at tilegne sig kompetencer på mange forskellige områder. De skal opleve at egne og andres ressourcer kommer i spil på en ny og anderledes måde. Udeskole skal medvirke til elevernes oplevelse af en varieret skoledag med øget bevægelse styrkede læringsprocesser og øget trivsel. På Allerslev Skole foregår mange undervisningsaktiviteter på andre lokaliteter ekskursioner, undervisning i Sagnlandet og i skolens egne udeområder. Indsatsområdet har betydet yderligere aktivitet, det har også vist os, at der nu bør fokuseres på de nære udeområder hvordan kan de indrettes/synliggøres, så de understøtter undervisning i andre rammer end klasselokalet? Opmærksomhedspunkter 2017 I forhold til de nationale måltal påkalder det sig opmærksomhed, at vi har en nuværende 3. årgang, der ikke når målsætningen om, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne. En gennemgang af resultaterne på denne årgang giver et billede af en særlig gruppe elever, der er udfordrede, men som der også arbejdes bevidst med. De nødvendige kompetencer i lærertemaet er til stede, og en re-testning i 3. kl. viser at langt de fleste elever har flyttet sig og altså er i god faglig udvikling. Skolens faglige vejledere følger dette nøje. I kommende skoleår vil der være ekstra fokus på organiseringen og systematiseringen af de faglige vejleders indsats ikke mindst i indskolingen. Allerslev Skole har i dette skoleår etableret VUF vejlednings og udviklingsforum, hvor faglige vejledere, læringsvejledere, pædagogisk udviklingscenter og skoleledelsen stiller skarpt på anvendelsen af de ressourcer, der er til rådighed for at understøtte elevernes faglige og sociale udvikling. I både VUF, kompetencecenter og til de årlige klassekonferencer arbejdes der med i højere grad at tage udgangspunkt i data, så undervisning, vejledning og kollegial sparring retter sig mod teamsamarbejdet, alle elever samt de grupper af elever, der har særlig brug for det. Allerslev Skole ligger over landsgennemsnittet på en række områder, og vi hæfter os særligt ved meget fine Side 23 af 56

24 prøveresultater i 9. kl. samt at den socioøkonomiske reference viser at Allerslev Skole stadig skubber positivt til eleverne. Allerslev Skoles opmærksomhedspunkter for skoleåret 17/18 vil rette sig mod: Systematisering og koordinering af de faglige vejledere og læringsvejledernes indsats gennem samarbejdet med ledelsen i Vejlednings og Udviklings Forum, således at teamsamarbejdet målrettes både mod børn med særlige vanskeligheder og den systematiske opfølgning på alle elevers læring. Udvikling af de nære udeområder som læringsrum. Med udgangspunkt i Nysgerrighed, som er én af skolens værdier, opprioriteres de musiske fag med henblik på at styrke elevernes faglige læring og motivation. Skolebestyrelsens bemærkninger Skolebestyrelsen tager skoleledelsens status på særlige indsatsområder til efterretning med følgende bemærkninger: Formulering af særlige indsatsområder for kommunens skolevæsen kan være med til at sikre den nødvendige fornyelse og udvikling. Indsatsområderne formuleres og udrulles over to kalenderår ad gangen, hvilket er hensigtsmæssigt. Det er vores erfaring, at udrulningen af indsatserne på Allerslev skole nødvendigvis må være tids- og ressourcekrævende, når der skal sikres reelt indhold og fornyelse og ikke blot flotte ord. Derfor er det helt afgørende, at der også i de kommende år bevares et fokus på de formelt set afsluttede indsatsområder, således at resultaterne ikke tabes på gulvet, når nye indsatsområder kommer til. I den forbindelse er det vigtigt at pege på, at nogle indsatsområder kræver prioritering af ressourcer fra andet arbejde. Skolebestyrelsen opfordrer til, at skolens ressourceanvendelse på indsatsområderne bliver en del af status, så det kan vurderes, om udbyttet står mål med ressourcerne. Dette vil bidrage til det grundlag for det videre arbejde, som midtvejsevalueringen udgør med henblik på eventuelle tilpasninger eller retningsskift inden for det enkelte indsatsområde. Konkret i forhold til indsatsområdet Udeskole vil vi pege på, at Allerslev skole har et stort ønske om at opgradere udendørs- og legefaciliteterne, som ikke kan rummes inden for budgettet. Skolebestyrelsen har sporadisk Side 24 af 56

25 arbejdet med fondsansøgninger med henblik på at skaffe finansiering til dette, men uden held. Vi vil derfor opfordre Lejre Kommune til at igangsætte et systematisk arbejde med at afsøge mulighederne for fondsfinansiering, EU-midler mv. til gavn for kommunens skolevæsen. Eksempelvis gennem udarbejdelse af et katalog over fonde og puljer mv., der kan søges, samt tilbud om bistand til skoleledelserne ved udarbejdelse af ansøgninger og dokumentation. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Allerslev Skole Dansk, læsning 2. klasse Dansk, læsning 4. klasse Dansk, læsning 6. klasse Dansk, læsning 8. klasse Matematik 3. klasse Matematik 6. klasse Side 25 af 56

26 Nøgletalsoversigt 2016 Allerslev Skole Karakterer Karaktergennemsnit 9. klasse Bundne prøver 7,7 7,7 8,0 8,5 7,1 7,0 Dansk 7,7 7,4 8,2 8,5 7,0 6,8 Matematik 7,7 7,3 8,1 8,5 6,8 6,8 Karakter i dansk og matematik 9. klasse Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik 100,0% 100,0% 98,5% 97,6% 90,4% 88,8% Socioøkonomisk reference Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference 9. klasse, bundne prøver Karaktergennemsnit 7,7 7,7 8,0 8,5 Socioøkonomisk reference 7,5 7,8 7,9 8,3 Forskel 0,2-0,1 0,1 0,2 Overgange til ungdomsuddannelse Andel elever i gang med ungudd. 3 måneder efter 9. klass 38,7% 31,9% 27,8% 43,4% 40,8% 41,6% Andel elever i gang med ungudd. 15 måneder efter 9. klas 95,2% 93,6% 98,1% 91,6% 86,3% Undervisning Kompetencedækning Andel undervisningtimer med kompetencedækning 78,0% 77,9% 77,2% 89,1% 83,0% 83,1% Gennemsnitligt elevfravær Fraværstype Lovligt fravær 1,6% 1,6% 1,4% 1,8% 1,8% 1,5% Fravær pga. sygdom 4,2% 4,0% 3,7% 3,8% 3,5% 3,1% Ulovligt fravær 0,1% 0,3% 0,2% 0,2% 0,7% 1,0% Fraværsprocent i alt 5,9% 5,9% 5,3% 5,8% 6,0% 5,6% Måltal for elevernes trivsel klasse Social trivsel 4,2 4,2 4,1 4,1 Faglig trivsel 3,8 3,8 3,7 3,8 Støtte og inspiration i undervisningen 3,2 3,2 3,1 3,3 Ro og orden 3,7 3,7 3,6 3,8 Side 26 af 56

27 Bramsnæsvigskolen Pr. september 2016: 407 elever og 20 klasser Status på indsatser Afgangskarakterer Status Problemstilling Skolen havde gennem en 3-årig periode oplevet et fald i gennemsnittet af afgangskarakterer. Skolen har i dette skoleår oplevet en stigning, og denne stigning ønsker vi fortsætter. Formål At øge skolens gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne Aktiviteter i forbindelse med indsatsen Ønsket effekt Et stadig øget teamsamarbejde og målfastsættelse omkring den enkelte elev og den enkelte klasse. Et fortsat arbejde med implementering af KMD Vokal giver øgede muligheder for løbende opfølgning og dokumentation omkring den enkelte elevs udvikling såvel fagligt som socialt Et øget karaktergennemsnit Status på indsats januar 2017 Skolen kan konstatere, at afgangskaraktererne i de bundne prøver og i dansk er steget. Det konstateres også, at der trods et lille dyk i skoleåret i matematik også spores fremgang. Der opleves et tættere samarbejde mellem lærerne og mellem de enkelte teams i udskolingen, som fortsættes og udbygges i endnu større grad. Nationale Test Status Problemstilling Formål Aktiviteter i forbindelse med indsatsen Ønsket effekt Status på indsats januar 2017 Skolen har i indeværende år opnået et forbedret resultat ved de Nationale Test, men ønsker en fortsat udvikling. Resultaterne af de nationale test er flere steder stadig under kommune- og landsgennemsnit. At bringe skolens resultater ved de Nationale test tættere på kommune- og landsgennemsnit. Skolen vil fortsat have fokus på rammerne omkring aflæggelsen af de Nationale Test. Skolen har i indeværende år udarbejdet ny struktur for skolens ressourcecenter, hvori der indgår en klassekonference på alle klassetrin. På baggrund af bl.a. de Nationale Test udarbejdes der en profil på den enkelte elev. Denne profil er udgangspunktet for tilrettelæggelsen af læseundervisningen med henblik på den enkelte elevs behov. En stadig forbedring af resultaterne ved de Nationale Test, så andelen af de svage elever mindskes og andelen af de dygtige elever øges. Skolen kan konstatere, at andelen af de dygtigste elever i 2., 4. og 6. klasse er øget. Andelen af dygtige elever i 8. klasse Side 27 af 56

28 er faldet en anelse. Billedet gentager sig stort set, når det drejer sig om andelen af elever med dårlige resultater. Her opleves et markant (positivt) fald for vores 4. klasser (dansk) og i 6. klasse (matematik). De øvrige klasser oplever en lille stigning eller en status quo. Skolen har fået ny læse- og matematikvejleder, som har fortsat sporet vedr. læsekonferencer, som nu udbygges så også matematikken indgår. Opmærksomhedspunkter 2017 Skolen konstaterer, at der skal være særlig opmærksomhed på 8. klasses læse- og matematikfærdigheder, da resultaterne skal forbedres. Det skal læsevejleder og et stærkt samarbejde med teamet omkring 8. klasse sikre sker. Forældrenes opbakning til fortsat støtte omkring læsetræningen hjemme kan også udvikles. Skolebestyrelsens bemærkninger Skolebestyrelsen er enig i at skolens resultater generelt er forbedret. Skolebestyrelsen er ligeledes enig i, at det arbejde, der blev igangsat skal fortsætte, da der stadig er ønske om en forbedring af skolens resultater med hensyn til såvel afgangskarakterer og Nationale Test. Skolebestyrelsen er opmærksom på om faktorerne omkring linjefagsdækning og elevfraværet kan have indflydelse på det uudnyttede potentiale, der spores i de socioøkonomiske faktorer. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Bramsnæsvigskolen Dansk, læsning 2. klasse Dansk, læsning 4. klasse Dansk, læsning 6. klasse Dansk, læsning 8. klasse Matematik 3. klasse Matematik 6. klasse Side 28 af 56

29 Nøgletalsoversigt 2016 Bramsnæsvigskolen Karakterer Karaktergennemsnit 9. klasse Bundne prøver 5,9 5,3 6,2 6,6 7,1 7,0 Dansk 5,8 5,0 6,2 6,9 7,0 6,8 Matematik 5,6 4,7 7,1 5,8 6,8 6,8 Karakter i dansk og matematik 9. klasse Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik 81,8% 73,7% 96,8% 89,7% 90,4% 88,8% Socioøkonomisk reference Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference 9. klasse, bundne prøver Karaktergennemsnit 5,9 5,3 6,2 6,6 Socioøkonomisk reference 6,3 5,9 6,8 7,1 Forskel -0,4-0,6-0,6-0,5 Overgange til ungdomsuddannelse Andel elever i gang med ungudd. 3 måneder efter 9. klass 36,1% 36,4% 30,0% 38,7% 40,8% 41,6% Andel elever i gang med ungudd. 15 måneder efter 9. klas 80,6% 81,8% 90,0% 91,6% 86,3% Undervisning Kompetencedækning Andel undervisningtimer med kompetencedækning 71,0% 69,8% 69,9% 83,0% 83,1% Gennemsnitligt elevfravær Fraværstype Lovligt fravær 2,0% 2,1% 1,4% 1,8% 1,8% 1,5% Fravær pga. sygdom 4,4% 3,7% 1,9% 3,8% 3,5% 3,1% Ulovligt fravær 1,0% 1,6% 1,1% 1,4% 0,7% 1,0% Fraværsprocent i alt 7,4% 7,4% 4,4% 7,0% 6,0% 5,6% Måltal for elevernes trivsel klasse Social trivsel 4,0 4,0 4,1 4,1 Faglig trivsel 3,6 3,6 3,7 3,8 Støtte og inspiration i undervisningen 3,1 2,9 3,1 3,3 Ro og orden 3,6 3,6 3,6 3,8 Side 29 af 56

30 Hvalsø Skole Pr. september 2016: 690 elever og 30 klasser samt 3 modtageklasser Status på indsatser Mere indflydelse på eget arbejde bedre trivsel Status Vi ønsker at højne elevernes indflydelse på eget arbejde, da de jævnfør tallene fra trivselsundersøgelse i foråret 2015 ikke føler, at de har indflydelse på eget arbejde Problemstilling Mange elever føler, at de ikke har indflydelse på deres eget arbejde i skole Formål At eleverne i højere grad oplever, at de har indflydelse på eget arbejde Aktiviteter i Alle klasser i indskolingen og på mellemtrinet arbejder en del forbindelse med af skoletiden ud fra Ugeskemarevolutionen. I overbygningen indsatsen afprøves formen i en eller flere klasser. Ugeskemarevolutionen er en systematisk arbejdsform, som giver eleverne større indflydelse på eget arbejde og som samtidig giver bedre mulighed for at tilpasse det faglige niveau til elevernes forudsætninger. Ligeledes højner formen den gode inklusion. Ønsket effekt At eleverne oplever en bedre trivsel og større arbejdsglæde og opnår bedre faglige resultater, fordi de selv har indflydelse på deres arbejde. Bedre inklusion. Status på indsats januar 2017 Vi har i dette skoleår gennemført Ugeskemarevolutionen i indskolingen og på mellemtrinnet. Det er vores klare oplevelse, at eleverne oplever en bedre trivsel og en større arbejdsglæde i arbejdet med Ugeskemarevolutionen. Alle elever får passende udfordringer bedre faglige resultater også for de dygtigste Status Vi ønsker, at alle elever får passende faglige udfordringer. Problemstilling Formål Aktiviteter i forbindelse med indsatsen Ønsket effekt Andelen af elever, der ligger i top, finder vi ud fra resultaterne af de nationale test, ikke er stor nok. Medarbejderne har brug for hjælp for at kunne løse opgaven bedre. At dygtiggøre medarbejderne således at de bedre kan hjælpe alle elever til at udnytte deres potentiale optimalt Inddragelse af dansk og matematikvejledere. Skal bl.a. vejlede i forhold til undervisningsdifferentiering. Sætte fagteam i dansk og matematik i fokus bl.a. ved at skemalægge fagteammøderene. Give bedre mulighed for at få hjælp fra vejlederne og for erfaringsudveksling. At medarbejderne bliver dygtigere til at hjælpe eleverne til at opnå bedre resultater og oplever større arbejdsglæde, fordi de får passende udfordringer. Vi ønsker at løfte andelen af de allerdygtigste elever i de Side 30 af 56