der vil være indlæg fra Frank Skov, Danish Agro og Anja Juul Freudendal, LMO.

Transkript

1 DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 5 - Maj 2015 Sommerudflugt med DLBR Slagtekalve Årets sommerudflugt afholdes tirsdag d. 23. juni 2015 fra kl Vi mødes hos slagtekalveproducent Bent Askholm, Hylkevej 3, Horndrup, 8660 Skanderborg kl. 9.30, hvor vi starter med kaffe og rundstykker. I det seneste år har Bent Askholm bygget nye stalde til en udvidelse af kalveproduktionen fra til kalve. Byggeriet har Bent og sønnen Morten selv stået for. Prisen for byggeriet er holdt på et lavt niveau, men fungerer rigtig godt i praksis. Der fodres med en stor andel hjemmeavlet propionsyrebehandlet korn der suppleres med KalveT + roepiller. Kl kører vi til Danish Agro i Galten, hvor der vil være indlæg fra Frank Skov, Danish Agro og Anja Juul Freudendal, LMO. Detaljeret program Kl Kaffe og rundstykker hos slagtekalveproducent Bent Askholm Kl Rundvisning på bedriften Kl Afgang til Danish Agro, Kornmarken 1, 8464 Galten Kl Frokost i kantinen sponsoreret af Danish Agro Kl Gennemgang af produktionsresulter fra Bent Askholm Kl Aktuelle foderpriser, handelsstrategier og nye foderemner/råvarer v/frank Skov, Danish Agro Kl Byggeri og tilskud til slagtekalvestalde v/anja Juul Freudendal, LMO Kl Afslutning Tilmelding: Sidste frist for tilmelding er: onsdag d. 17. juni 2015 til Susanne Bach Frandsen sbf@seges.dk eller Prisen for hele arrangementet er 400 kr. pr. person og afregnes som kursus.

2 Fugt kornet inden valsning Fugter man kornet inden valsning opnår man større ædelyst hos kalvene. Det stiller imidlertid nogle krav til opbevaring. Af Mikael Mortensen, DLBR Slagtekalve DLBR Slagtekalve anbefaler, at vandprocenten ved valsning af korn ligger mellem %. Ved denne vandprocent opnår man en mere strukturrig valsning, hvor kornet ikke pulveriseres, men får et knæk på midten og dermed virker mere indbydende for kalvene. For at kunne oplagre korn med så høj en vandprocent er man nød til at have en gastæt silo - eller alternativt behandle kornet med propionsyre og opbevare det i en lade. I DLBR Slagtekalve har vi været på udkig efter alternative metoder til at fugte kornet på, da det ofte er forbundet med en stor kapitalbinding at opbevare al kornet selv. Figur 1: Anordning til fugtning af korn, inden valsning. DLBR Slagtekalve har besøgt kalveproducent Niels Th. Jensen, ved Tilst for at blive klogere på metoder til at forbedre valsekvaliteten af lagerfast korn. Niels høster kornet ved en vandprocent på 13-15%, herefter oplagrer han det ved den lokale foderstof, hvor kornet hentes hjem efter behov. Niels har eksperimenteret lidt med, hvordan han kunne øge valsekvaliteten på det tørre korn, og er kommet frem til en meget simpel men god løsning. Alternativ metode til at fugte kornet Niels henter korn hjem hver sjette dag, og kornet fugtes ved, at han læsser det ned i en 80 liters murerbalje, hvor det samtidigt snegles op i en kornsilo. Fugtningen sker ved, at han kommer en vandslange i baljen og tænder for vandet med moderat styrke. I bunden af baljen er der lavet hul, så overskydende vand kan løbe væk - dog suger kornet som regel al vandet. Valsning af kornet Efter at kornet er kommet i siloen, er det vigtigt, at man venter minimum seks timer, inden man begynder at valse kornet, da vandet lige skal have tid til at trænge ind. Når vandet er trængt ind i kornet, bliver skallen blødere og pulveriseres ikke længere, men trykkes flad og får et knæk på midten. Det er med til at øge strukturværdien i kornet og forbedre kalvenes ædelyst. Per og Terese studerer kornkvaliteten ved Niels Th Jensen Rengøring imellem hver påfyldning af nyt korn er vigtig, da det fugtige korn ellers kan begynde at rådne og klumpe sig sammen i siloen og dermed øge risikoen for dårlig mave hos kalvene. Niels plejer at banke på siloen med et jernrør for at få det sidste korn ud af siloen, normalt plejer der ikke at være det store arbejde heri. Niels Th. Jensens produktion Produktionen består af 300 kalve Daglig tilvækst på gram Fem leverandører (en økolog), Niels forsøger at påvirke mælkeproducenterne til at lave flere krydsningskalve. Fodringen består af en Kalve T (20 %) og valset korn bestående af hvede og byg. Skal der laves kontrakt på indkøb af foder? Med et uforudsigeligt fodermarked er det en god idé at dække sig ind med en kontrakt kort eller lang afhængig af temperament. Per Spleth, DLBR Slagtekalve Foderomkostningerne udgør altid den største del af omkostningen pr. produceret kalv. Det har derfor stor betydning, hvilken pris man får købt foderet ind til. Det nuværende fodermarked er meget uforudsigeligt, og det er derfor svært at vurdere, om man skal købe kraftfoderet til her og nu priser, eller man skal lave korte eller lange kontrakter. På det seneste har det vist sig at være fornuftigt at dække sig ind med kontrakter 3-6 måneder frem i tiden, da prisniveauet her har været et godt stykke under den aktuelle dagspris. Foderpriserne efter ny høst er faldende, hvilket er medvirkende til, at mange afventer markedet, for at se hvad der sker. Denne afventning er der en hvis risiko ved, da der har været tendens til, at dagspriserne ikke er faldet til et tilsvarende niveau. Skal man tegne en kort eller lang kontrakt? Det er svært at svare på. Anbefalingen må være, at hvis man kan få forhandlet sig til nogle priser, hvor budgettet ser fornuftigt ud, så lav en lang kontrakt. Dermed er man sikret en fast måned- lig omkostning på foder, og man behøver ikke bekymre sig om prissvingninger i markedet. Er man mere risikovillig eller bruger en stor andel hjemmeavlet foder, kan de korte kontrakter være et godt alternativ, da man her, har mulighed for at reagere på udsving i markedet. DLBR slagtekalve kan altid hjælpe med råd og hjælp omkring tilbudsgivning på kraftfoder. Jerseykrydsningskvier kan leveres til Dansk Kalv DC s kalveudvalg har besluttet at give jerseykrydsningskvier bedre mulighed for at indgå i Dansk Kalv konceptet ved at ændre kravet til slagtevægt til kg ligesom jerseykalve. De skal dog veje 160 kg for at opnå slagtepræmie. Ændringen træder i kraft pr

3 Undgå varmestress hos kalve Nu kommer sommeren til Danmark lyder det i de seneste vejrprognoser og dermed også risikoen for varmestress hos kalvene. Det kan påvirke produktionen men det er der råd for. Af Terese Jarltoft, DLBR slagtekalverådgiver Ligesom vi ved, at kuldestress kan give problemer, når det er koldt, kan varmestress også give kalvene problemer. Allerede når temperaturen når 20 grader i stalden, og når luftfugtigheden kommer op på 80 %, kan kalvene begynde at vise tegn på varmestress. Varmestress resulterer blandt andet i nedsat ædelyst og sur vom, og symptomerne på varmestress er tydelige: Kalvene trækker vejret hyppigere, de begynder eventuelt at gispe, de bliver dvaske, de vil drikke dobbelt så meget vand som normalt, ædelysten reduceres og de begynder at savle. Savlen resulterer i tab af natriumbicarbonat og salt, bufferkapaciteten i vommen reduceres og forøger risikoen for sur vom. Det lavere optag af energi fra foderet vil endvidere resultere i en reduceret tilvækst samt øget sygdomsrisiko. Man kan vurdere risikoen for varmestress ved at kende til temperatur og luftfugtighed. Det såkaldte THIindeks kombinerer de to faktorer og fremgår af tabellen herunder. Kom på forkant af de negative konsekvenser Foderet skal altid være friskblandet og appetitligt. Ved fodring med fuldfoder kan det være en fordel, at udfodre to gange dagligt, når der er risiko for varmestress. Kalvenes varmedannelse stiger 2-4 timer efter at foderoptagelse. Undgå derfor, at kalvenes egen varmeproduktion top- per på samme tidspunkt som de varmeste timer midt på dagen og tildel foder tidlig morgen og sen eftermiddag. Tildel ekstra natriumbicarbonat og salt i fuldfoderet eller i form af slikkesten alle kalve skal have mulighed for at optage ekstra salt. Mineraler såsom kalium, natrium og magnesium kan med fordel også øges. Reducer endvidere risikoen for varmestress ved at undgå overbelægning, og ved at åbne alle porte og gardiner samt ved at klippe kalvene over ryggen. Godt samarbejde med kalveleverandørerne giver de bedste kalve Har man en god dialog med sin kalveleverandør, er det også muligt at stille krav til eksempelvis råmælkshåndtering. En god start kan være at invitere sine leverandører til et fælles møde. Terese C. Jarltoft, DLBR Slagtekalve Ved at sørge for at have en god dialog med sine kalveleverandører kan man få nogle bedre spædkalve. Med en god dialog er der mulighed for at stille krav. Det vil sige krav til råmælkshåndtering og generel management samt ønsker til kalvenes genetiske potentiale for tilvækst og klassificering. Det er nødvendigt at være konstruktiv, når man stiller krav. Kravene skal være realistiske, og de skal skabe værdi for både kalveleverandør og slagtekalveproducent. Brug eksempelvis en tilvækstkurve til at sikre, at kalvene har haft en høj tilvækst fra fødsel til indgang. Følger kalvene kurven, når man henter dem, er de allerede godt i gang og vil med stor sandsynlighed også komme godt fra start i produktionen. Følger de ikke kurven, kan man tage en snak om, hvad det er som ikke fungerer og eventuelt tage det med som Dagens tema ved det efterfølgende kalveleverandørmøde. Succes med leverandørmøder De slagtekalveproducenter, der har afholdt kalveleverandørmøder, omtaler dem som en succes og gentager succesen år efter år. På et leverandørmøde, giver I jeres kalveleverandører mulighed for at se, hvordan lige netop deres kalve klarer sig i jeres produktion. På den måde får de ejerskab til det råprodukt, de sælger jer og motiveres til at levere den bedst mulige kalv. Tag udgangspunkt i de produktionsmæssige og økonomiske resultater i dialogen om, hvad der er godt, og hvad der er skidt. Kalveleverandørmødet giver slagtekalveproducenten mulighed for at fremme forståelsen for, hvorfor han stiller de krav, han stiller. Omvendt, får kalveleverandørerne mulighed for, at få svar på deres spørgsmål samt mulighed for at erfaringsudveksle med de øvrige lerandører. I mange tilfælde, virker det rigtig godt at få en af de medvirkende kalveleverandører til at fortælle om, hvordan fx dødeligheden holdes nede i hans besætning. Erfaringen viser, at samarbejdet kun bliver sjovere og bedre, hvis der er forståelse begge veje. Sæt et tema op for leverandørmødet, som tager afsæt i en aktuel problemstilling, så alle får noget konkret at gå hjem og arbejde videre med. Indenfor de næste par måneder er et rigtig godt tidspunkt for både jer og jeres kalveleverandører at afholde leverandørmøde. Det er derfor nu, der skal sættes gang i planlægningen. Kontakt DLBR Slagtekalve ved behov for assistance.

4 Afsender: Agro Food Park 15, 8200 Århus N Fejlstrøm kan give nedsat ædelyst og unormal adfærd Fejlstrøm i staldmiljøet kan påvirke kalvenes adfærd. Det er imidlertid muligt, at finde og standse strømkilden. Af Mikael T. Mortensen, DLBR Slagtekalve Der er ingen tvivl om, at strøm i staldmiljøet er noget, der påvirker kalvenes adfærd. DLBR Slagtekalve har snakket med flere producenter, der har oplevet en positiv effekt af at få undersøgt ejendommen for fejlstrøm og få strømkilden stoppet. Det kan enten være ved at lede strømmen udenom ejendommen, eller få det repareret, hvis det er et el-apparat, det er galt med. For os lyder det lidt som noget hokus pokus, det med at lede strøm udenom ejendommen, men der er efterhånden ved at være så mange positive tilbagemeldinger på det, at der må være noget om snakken. Konsulenten, der finder og afleder fejlstrømmen, hedder Kaj Østergaard også kaldet Kaj Strøm. Han har nu i 17 år arbejdet med fejlstrøm og har opbygget stor erfaring på området, hvilket også har medført så stor efterspørgsel på Kajs kompetencer, at han nu udelukkende arbejder med at finde og aflede fejlstrøm ved produktionsdyr. Mistanke ved unormal adfærd Mistanken om at der kan være fejlstrøm i staldanlægget, opstår ofte hvis kalvene drikker vand på en underlig måde, kun æder foder bestemte steder på foderbordet, eller generelt har en unormal sutte- og patteadfærd. Flere kilder til fejlstrøm Kaj fortæller, at udover at fejlstrømmen kan stamme fra transformatorstationer, herunder vindmøller, kan fejlstrømmen også nemt komme fra elinstallationer, der er overgang i. Det kunne for eksempel være en varmtvandsbeholder, gyllepumpe eller lignende. Hvis fejlstrømmen kommer fra en transformator, vil den efter Kajs overbevisning springe videre til næste transformatorstation, og her snakker vi den korteste vej, hvilket ofte kan være igennem stald og stuehus. Derfor hjælper det, at lave en såkaldt omfartsvej ved hjælp af jordspyd og jordledning. Sådan afhjælpes fejlstrømmen Kaj bruger en kobbertråd til at finde fejlstrømmen med. Når fejlstrømmen er fundet, leder han den udenom ejendommen ved hjælp af et jordspyd og en ledning, eller apparatet, som fejlstrømmen kommer fra, udskiftes. Vi har hørt følgende positive tilbagemeldinger fra producenter: Den unormale patteadfærd er næsten er forsvundet Kalvenes ædelyst er steget Kalvene er holdt op med at drikke urin Møde for producenter i salmonella-status 2 Alle slagtekalveproducenter skal i salmonella-status I nu. Derfor arrangerer SEGES to møder, for besætninger i status 2 Per Spleth, DLBR Slagtekalve SEGES arrangerer to møder for slagtekalveproducenter i Salmonella status 2. På møderne vil der være fokus på praktiske forhold omkring sanering. Møderne bliver derfor afholdt ude i besætninger, der har nogle af de samme udfordringer som dig selv. I er velkomne til at tage jeres egen dyrlæge med. De to møder afholdes henholdsvis: Torsdag d. 18. juni kl hos Tranbjerg Østergaard, Riisagervej 4, Tranbjerg, 6818 Årre Fredag d. 19. juni kl hos I/S Olesen og Andersen, Estrupvej 5, Idom, 7500 Holstebro Programmet for møderne er følgende: Kort orientering om reglerne vedr. salmonella Sådan får du afklaret status for din besætning Praktisk sanering gennemgang af værtsbesætning v/dyrlæge Line Fruergaard Roed Deltagelse i møderne er gratis. Der er et begrænset antal pladser. Tilmelding skal ske til: Susanne Bach Frandsen på sbf@seges.dk eller tlf.: senest mandag den 15. juni 2015 kl Undgå lucernestrå i starterblandinger DLBR Slagtekalverådgivning har oplevet, at kraftige og stive lucernestrå i starterblandinger til kalve kan give mere end bare god ædelyst. Når helt spæde småkalve æder de stive strå, kan der ske skade på den sarte og endnu uudviklede vomslimhinde. Vi har desværre set eksempler på obducerede kalve, hvor stive lucernestrå er gået igennem vomvæggen og har resulteret i betændelse og E. coli-forgiftning. Undgå derfor de stive strå, indtil kalvene er godt i gang med kraftfoderet og har fået tilført vommen tilstrækkeligt med energi og fylde til, at vomslimhinden er i gang med at udvikle sig. Tildel i stedet fint hø som strukturfoder. DLBR Slagtekalve Maj 2015 Redaktion: Kirsten Marstal, kfm@vfl.dk Opsætning og grafik: Chr. Christensen, cec@vfl.dk ISSN: Per Spleth Teamleder SEGES Agro Food Park Århus N T M E psp@seges.dk Terese Jarltoft Heden & Fjorden, Nupark Holstebro T M E tja@hflc.dk Mikael T. Mortensen Heden & Fjorden Nupark Holstebro T M F E mtm@hflc.dk

5

6 Afsender: Agro Food Park 15, 8200 Århus N Juni 2014 Redaktion: Kirsten Marstal, kfm@vfl.dk Opsætning og grafik: Chr. Christensen, cec@vfl.dk ISSN: DLBR Slagtekalve Per Spleth Teamleder Videncentret for Landbrug, Kvæg Agro Food Park Århus N T M E psp@vfl.dk Terese Jarltoft Heden & Fjorden, Nupark Holstebro T M E tja@hflc.dk Steen Hansen Syddansk Kvæg Billundvej Vojens T (ons.) M E sth@sd-k.dk Træffes ikke fredag