Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010
|
|
- Egil Berg
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010 Resumé af Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 J. nr.
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sundhedsprofilen for region og kommuner Sundhedsprofilens anvendelighed Metode Social ulighed Demografi og sociale forhold i Gladsaxe Kommune Sundhedsadfærd i Gladsaxe Kommune Generelt helbred i Gladsaxe Kommune Biologiske mål i Gladsaxe Kommune Kroniske sygdomme i Gladsaxe Kommune Unges sundhedsadfærd i Gladsaxe Kommune Gladsaxe borgeres motivation for at ændre sundhedsadfærd Det videre arbejde i Gladsaxe Kommune J. nr. 2
3 1. Indledning Gladsaxe Kommune fik udarbejdet sin første sundhedsprofil i Formålet var at tilvejebringe en detaljeret oversigt over sundhedstilstanden og risikofaktorer i Gladsaxe Kommune for at give et bedre og mere præcist værktøj til planlægning på sundhedsområdet. I 2007 blev den første sundhedsprofil for Region Hovedstaden udarbejdet; Sundhedsprofil for region og kommuner Profilen bidrog med detaljeret viden om de voksne borgeres sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd på både kommuneniveau og på regionsniveau. Formålet med sundhedsprofilen har været at fungere som et værktøj for kommunernes og regionens planlægningsarbejde inden for forebyggelsesområdet. Profilen dokumenterede blandt andet omfanget af den sociale ulighed i sundhed, som både slog igennem med hensyn til sundhedsadfærd, risikofaktorer og sygdomsmønster. At denne viden blev dokumenteret har været med til at fastholde social ulighed i sundhed som et særligt indsatsområde. Tabel 1: Historik over Gladsaxe Kommunes sundhedsprofiler Sundhedsprofil Metode Sundhedsprofil Profilen bygger på data fra centrale registre for samtlige personer, Gladsaxe 2006 som pr. 1. januar 2006 havde bopæl i Gladsaxe Kommune. Der er hentet oplysninger om: demografi, socioøkonomiske forhold samt sygdomsforekomst og medicinforbrug. Der er yderligere suppleret med data fra en spørgeskemaundersøgelse, som blev sendt til et repræsentativt udsnit på af de årige i kommunen. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008 Profilen bygger på data fra centrale registre for de personer, som pr. 1. januar 2007 havde bopæl i Region Hovedstaden. Der er hentet oplysninger om: demografi, socioøkonomiske forhold samt sygdomsforekomst og medicinforbrug. Der er yderligere suppleret med data fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det?, som blev sendt til et tilfældigt udsnit på ca af de årige i hver kommune. Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Profilen er hovedsageligt baseret på data fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? Spørgeskemaet blev sendt til et tilfældigt udsnit på ca borgere, som var 16 år eller derover. Der er yderligere suppleret med data fra CPR-registeret i forhold til etnisk baggrund, køn og alder. Derudover er kommunesocialgrupperne dannet på baggrund af oplysninger fra Uddannelsesstatistikregisteret og Indkomststatistikregisteret. Til at beskrive ændringer over tid er der anvendt spørgeskemadata fra Sundhedsprofil for region og kommuner Sundhedsprofilen for region og kommuner 2010 Sundhedsprofilen 2010 er den anden sundhedsprofil for alle kommuner i Region Hovedstaden. Profilen er en fortsættelse af den kortlægning af borgernes sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd, som blev præsenteret i den første sundhedsprofil. Endvidere er det i denne sundhedsprofil muligt at set på udviklingen over tid. J. nr. 3
4 Sundhedsprofilen 2010 er del af et nationalt koncept Hvordan har du det? 2010, hvor indhold, dataindsamling og databearbejdning er standardiseret. Dette gør det muligt at sammenligne oplysningerne i denne sundhedsprofil med oplysninger i de øvrige regioners sundhedsprofiler. Sundhedsprofilen er udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden. Den næste sundhedsprofil planlægges udført i Opbygning Sundhedsprofilen består af to dele. Del 1 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 omfatter socio-demografiske forhold, sundhedsadfærd, generelt helbred og trivsel, biologiske mål, kroniske sygdomme og sexsygdomme. Del 2 Sundhedsprofil Forebyggelse har fokus på forebyggelsespotentialet og forebyggelsesstrategier. 2.2 Analysefokus Et gennemgående fokus i sundhedsprofilen er social ulighed i sundhed på individniveau såvel som på kommuneniveau. Kommunerne er derfor inddelt i fire kommunesocialgrupper på baggrund af andelen af borgere, der er uden for arbejdsmarkedet, andelen af borgere med kort uddannelse samt det gennemsnitlige bruttoindkomstniveau i kommunerne. Gladsaxe Kommune indgår i kommunesocialgruppe 2. På baggrund af et ønske fra kommunernes side er der ligeledes et særligt fokus på forebyggelsespotentiale i såvel kommuner som region. Et andet gennemgående træk er beskrivelse af udviklingen siden 2007 i regionen generelt og i de enkelte kommuner på de områder, hvor det er muligt ved at sammenholde med Sundhedsprofil for region og kommuner Sundhedsprofilens anvendelighed Formålet med sundhedsprofilen er at danne baggrund for planlægning og prioritering i kommunerne og regionen. Profilen kan danne grundlag for kommuners og regionens politik inden for sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Gentagne profiler er endvidere et stærkt redskab til at monitorere udviklingen af sundhedsindikatorer såsom sundhedsadfærd, generelt helbred og byrden af kroniske sygdomme. Sundhedsprofilen kan dermed også anvendes i forbindelse med evaluering af kommunale forebyggelsesindsatser. Endelig kan profilen bringes i anvendelse som grundlag for sundhedsaftalerne mellem kommunerne, praksissektoren og regionen. 4. Metode De forskellige temaer i sundhedsprofilen er belyst ved hjælp af data indsamlet i spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? Der er udsendt to forskellige versioner af spørgeskemaet: Et til borgere på år og et til borgere på 35 år og derover. Hovedparten af spørgsmålene er ens i de to skemaer, men enkelte emner indgår kun i ét af skemaerne. Som eksempel kan nævnes at spørgsmål vedrørende euforiserende stoffer og sexsygdomme kun indgår i skemaet møntet på aldersgruppen år. Spørgeskemaerne blev udsendt primo februar 2010 til en tilfældig stikprøve af alle borgere på 16 år og derover i Region Hovedstaden. I alt blev der udsendt spørgeskemaer, og blandt disse valgte 52,3 % at returnere et udfyldt skema. I Gladsaxe Kommune fik borgere tilsendt spørgeskemaet, og svarprocenten var på 55 %. J. nr. 4
5 Stikprøverne er repræsentative for befolkningen i regionen og kommunerne. Det er derfor muligt på baggrund af data fra spørgeskemaerne at generalisere til den samlede befolkning i regionen og i de enkelte kommuner. 4.1 Sammenligningsmuligheder Forekomsten af kroniske sygdomme er i denne sundhedsprofil beregnet ud fra spørgeskemaer, hvorimod der i Sundhedsprofil for region og kommuner 2008 blev anvendt registeroplysninger til at beregne forekomsten. Denne ændring skyldes den nationale standardisering. At der er anvendt forskellige metoder til indsamling af data vedrørende kroniske sygdomme i de to sundhedsprofiler bevirker, at der ikke kan beskrives ændringer siden 2007, for kroniske sygdomme. Der kan kun opgøres ændringer for borgere i alderen år, da Sundhedsprofil for region og kommuner 2008 kun omfattede borgere i denne aldersgruppe. Der vil endvidere være områder, hvor det ikke er muligt at se på ændringer siden 2007, da der er ændret på spørgsmålsformuleringerne. De områder, hvor det er muligt at se på ændringen siden 2007, er ændringen opgjort i procentpoint. At stige 1 procentpoint vil for eksempel betyde en ændring fra 4 % til 5 %. 5. Social ulighed Sociale forskelle i sundhed, sygdom og sundhedsvaner er et velkendt fænomen. Sundhedsprofilen viser en generel tendens; der er en negativ social gradient mellem borgere med kort uddannelse og borgere med lang videregående uddannelse i forhold til sundhedsadfærd og sygdom. Derved ses også en negativ social gradient mellem kommunesocialgrupperne. Dog ses der en modsat tendens for alkoholafhængighed. Tegn på alkoholafhængighed stiger med uddannelseslængden, hvorfor næsten alle kommuner, der tilhører kommunesocialgruppe 1 og 2, ligger over regionsgennemsnittet. Samtidig viser sundhedsprofilen, at også for en stor del af de kroniske sygdomme er der social slagside i udbredelsen. Som eksempel kan nævnes, at diabetes er mere end dobbelt så hyppigt blandt de borgere, der har en kort uddannelse sammenlignet med de borgere, der har en lang videregående uddannelse. Det samme billede ses også for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) og hjertesygdomme. 6. Demografi og sociale forhold i Gladsaxe Kommune Sundhed og sygelighed er ikke fordelt tilfældigt. En lang række demografiske og sociale forhold har betydning for borgernes sundhedstilstand og sundhedsadfærd. En del af forklaringen på de forskelle, der ses mellem kommunerne, kan således forklares med disse forskelle i demografi og sociale forhold. 6.1 Indbyggertal Gladsaxe Kommune har knap indbyggere, hvoraf ca er 16 år eller derover og udgør befolkningsgrundlaget for kommunens sundhedsprofil. 6.2 Alder 35 % af borgerne i Gladsaxe Kommune er 55 år eller derover, mens 20 % er 65 år eller derover, hvilket stort set svarer til regionsgennemsnittet. I absolutte tal er det henholdsvis og J. nr. 5
6 6.3 Etnisk baggrund Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 I Gladsaxe Kommune er 7 % af borgerne af ikke-vestlig oprindelse, svarende til ca borgere. Regionsgennemsnittet er på 9 %. 6.4 Uddannelse 7,8 % af Gladsaxe Kommunes borgere, svarende til 3.700, har kun en grundskoleuddannelse, mens 18 % af borgerne, svarende til 8.500, har en lang videregående uddannelse. Samme procenter er gældende for regionsgennemsnittet. 6.5 Erhvervstilknytning I Gladsaxe Kommune har 17 % af borgerne under 65 år ingen uddannelsestilknytning eller erhvervstilknytning, hvilket svarer til borgere. Regionsgennemsnittet er på 19 %. 6.6 Bruttoindkomst Den gennemsnitlige årlige bruttoindkomst for borgere i Gladsaxe Kommune er kr., hvilket er identisk med regionsgennemsnittet. 7. Sundhedsadfærd i Gladsaxe Kommune Sundhedsadfærd er de handlinger, et menneske udfører for sig selv eller andre, som på kort eller længere sigt påvirker sundheden. Sundhedsadfærd kan således både være adfærd, som har en positiv effekt på sundheden og adfærd, som har en negativ effekt på sundheden. 7.1 Kost I Gladsaxe Kommune har 11 % af borgerne meget usunde kostvaner. Det vil sige, at borgere i kommunen har et meget lavt indtag af frugt, grønt og fisk samt et højt indtag af fedt og især mættet fedt. Regionsgennemsnittet 2010: 10 % 7.2 Rygning Dagligrygere I Gladsaxe Kommune ryger 19 % af borgerne dagligt, svarende til borgere. Rygeforekomsten er faldende, hvilket angiveligt primært skyldes, at andelen af aldrig-rygere bliver større, og at rygerne dør tidligere end ikke-rygerne. Ændring i Gladsaxe Kommune siden 2007 for årige: -5 Regionsgennemsnittet 2010: 20 % Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere Forekomsten af ikke-rygere, som er udsat for daglig passiv rygning, er 9 %. Det vil sige, at borgere udsættes for passiv rygning, hvilket er et markant fald siden Der er således noget, der tyder på, at rygeloven har haft den ønskede effekt på ikke-rygeres udsættelse for passiv rygning. Ændring i Gladsaxe Kommune siden 2007 for årige: -12,3 Regionsgennemsnittet 2010: 10 % J. nr. 6
7 7.3 Alkohol Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 Risikabel alkoholadfærd I alt 26 % af borgerne i Gladsaxe Kommune har en risikabel alkoholadfærd. Det vil sige, at borgere enten drikker over genstandsgrænserne 1, er rusdrikkere 2 eller viser tegn på alkoholafhængighed. Regionsgennemsnittet 2010: 29 % Risikabel alkoholadfærd i hjem med børn Andelen af borgere i kommunen, som har en risikabel alkoholadfærd, og som bor sammen med børn, er 19 %. Det svarer til borgere. Det vil sige, at forholdsvis mange børn i Gladsaxe Kommune lever sammen med enten ældre søskende eller forældre med en uhensigtsmæssig alkoholadfærd. Opgørelsen er begrænset til borgere under 65 år, da de fleste børn bor hos voksne under 65 år. Regionsgennemsnittet 2010: 19 % 7.4 Motion Motion i fritiden Omkring 31 % af borgerne i Gladsaxe kommune bruger under en halv time dagligt i fritiden på moderat til kraftig fysisk aktivitet. Det vil sige, at borgere ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling vedrørende fysisk aktivitet. Der er dog sket et fald i andelen af inaktive borgere. Ændring i Gladsaxe Kommune siden 2007 for årige: -4 Regionsgennemsnittet 2010: 31 % Stillesiddende aktiviteter i fritiden I Gladsaxe Kommune har 27 % af borgerne mere end fire timers stillesiddende aktiviteter i fritiden om dagen, hvilket er en stigning. Det svarer til, at borgere bruger mere end fire timer på at sidde ned og slappe af, se TV, spille computer, læse eller lignende om dagen. Ændring i Gladsaxe Kommune siden 2007 for årige: + 2,8 Regionsgennemsnittet 2010: 27 % 8. Generelt helbred i Gladsaxe Kommune Et væsentligt aspekt af borgernes generelle sundhedstilstand er, hvordan den enkelte borger selv oplever og vurderer eget helbred. 8.1 Selvvurderet helbred I Gladsaxe Kommune har 15 % af borgerne et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, hvilket svarer til borgere. Borgernes vurdering af eget helbred, selvvurderet helbred, er en selvstændig risikofaktor for sygelighed og dødelighed. Jo dårligere en person vurderer sit eget helbred, des større er risikoen for død og udvikling af sygdom. Det er derfor positivt, at der er sket et fald i andelen af borgere med dårligt selvvurderet helbred. Ændring i Gladsaxe Kommune siden 2007 for årige: -1,6 Regionsgennemsnittet 2010: 15 % 1 Der er i dette tilfælde tale om genstandsgrænsen på 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd om ugen. 2 En person der drikker mere end 5 genstande ved en enkelt lejlighed, mindst en gang om ugen. J. nr. 7
8 8.2 Fysisk og mentalt helbred 10 % af borgerne I Gladsaxe Kommune, svarende til borgere, har et fysisk dårligt helbred, mens 8 % af borgerne har et dårligt mentalt helbred, det vil sige borgere. Andelen af borgere med dårligt fysisk eller mentalt helbred er faldet siden 2007, men det er stadig ca af de voksne borgere, som ikke har et godt eller moderat godt fysisk eller mentalt helbred, hvilket må siges at være forholdsvis mange. Ændring i Gladsaxe Kommune siden 2007 for årige: -2,5 (fysisk), - 1,5 (mentalt) Regionsgennemsnittet 2010: 10 % (begge) 8.3 Sygefravær I Gladsaxe Kommune er andelen af borgere, som har haft sygdomsfravær inden for de sidste 14 dage, 22 %, hvilket svarer til borgere. Regionsgennemsnittet 2010: 19 % 9. Biologiske mål i Gladsaxe Kommune De første tegn på, at kroppen er i meget høj risiko for at udvikle kronisk sygdom, kan måles ved ændringer i biologiske mål som vægt og blodtryk. 9.1 Overvægt 32 % af borgerne i Gladsaxe Kommune er moderat overvægtige, mens 12 % er svært overvægtige. Det svarer til, at borgere i kommunen har et BMI på 25 eller derover. Ændring i Gladsaxe Kommune siden 2007 for årige: +1,3 (moderat), 0 (svær) Regionsgennemsnittet 2010: 30 % (moderat overvægt), 11 % (svær overvægt) 9.2 Forhøjet blodtryk Andelen af borgere I Gladsaxe Kommune med forhøjet blodtryk er 17 %, svarende til borgerne. Ændring i Gladsaxe Kommune siden 2007 for årige: 0 Regionsgennemsnittet 2010: 16 % J. nr. 8
9 10. Kroniske sygdomme i Gladsaxe Kommune Kroniske sygdomme forekommer hyppigt i regionen. 57 % af befolkningen lever med mindst én kronisk sygdom, og 12 % lever med mindst tre kroniske sygdomme. I Gladsaxe Kommune er det 13 % af borgerne, der har mindst tre kroniske sygdomme, hvilket svarer til borgere. Det er i profilen ikke angivet, hvor mange borgere der i hver enkel kommune lever med mindst én sygdom. I stedet er der opgørelser for 15 kroniske sygdomme. Tabel 2: Forekomsten af kroniske sygdomme i Gladsaxe Kommune Sygdom Procent Antal borgere Regionsgennemsnit Blodprop i hjertet 1, ,18 Hjertekramper 1, ,9 Hjerneblødning/blodprop i hjernen 0, ,29 Diabetes 4, ,5 Kræft 2, ,3 KOL 4, ,3 Astma 7, ,5 Leddegigt 6, ,9 Slidgigt Rygsygdomme Knogleskørhed 3, ,1 Forbigående psykisk sygdom Vedvarende psykisk sygdom 4, ,6 Allergi Hovedpine Unges sundhedsadfærd i Gladsaxe Kommune 11.1 Euforiserende stoffer I Gladsaxe Kommune har 47 % af de unge borgere (16-34 år), svarende til 6.600, prøvet at ryge hash, mens 15 %, svarende til 2.100, har eksperimenteret med andre euforiserende stoffer. Regionsgennemsnittet 2010: 55 % (hash), 18 % (andre euforiserende stoffer) 11.2 Sexsygdomme 22 % af Gladsaxe Kommunes unge borgere (16-34 år), svarende til 2.700, har fået konstateret en sexsygdom. Regionsgennemsnittet 2010: 28 % 12. Gladsaxe borgeres motivation for at ændre sundhedsadfærd Overordnet set viser resultatet af sundhedsprofilen, at Gladsaxe Kommune på langt de fleste områder ligner regionsgennemsnittet. Det betyder, at Gladsaxe Kommune ligesom resten af landet har en række sundheds- og forebyggelsesmæssige udfordringer i forhold til områderne kost, rygning, alkohol og motion. J. nr. 9
10 11.1 Sund livsstil Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 I Gladsaxe Kommune lever 20 % op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om ikke at ryge, drikke alkohol under genstandsgrænsen for højrisikoforbrug 3, spise sund kost og være fysisk aktiv mindst 30 minutter dagligt. Det vil sige, at kun borgere lever op til alle fire anbefalinger. Det betyder, at mere end borgere på 16 år eller derover i kommunen potentielt kan blive sundere ved at ændre adfærd inden for mindst en af de fire typer af sundhedsadfærd (rygning, alkohol, kost og fysisk aktivitet). Til sammenligning kan det nævnes, at regionsgennemsnittet er 16 %, og Gladsaxe Kommune sammen med Allerød Kommune, er den kommune, hvor flest borgere følger alle fire anbefalinger. At Gladsaxe Kommune sammen med én anden kommune i regionen har den højeste procentsats kan eventuelt skyldes, at kommunen både inden og især efter Kommunalreformen har arbejdet målrettet med at formidle viden og tilbyde aktiviteter indenfor forebyggelse og sundhedsfremme generelt til kommunens borgere og med et særligt fokus på socialt udsatte grupper i lokalområderne Motivation Det positive er, at der i Gladsaxe Kommune er en stor andel af borgere, som er motiverede for at ændre sundhedsadfærd. Sundhedsprofilen viser blandt andet, at tre ud af fire dagligrygere ønsker at stoppe med at ryge, og at halvdelen af de dagligrygere, der ønsker at stoppe, gerne vil have hjælp til rygestop. Det svarer til henholdsvis og borgere. Samtidig ønsker to ud af tre borgere med meget usunde kostvaner at spise sundere. Det vil sige, at borgere er motiverede for at ændre på deres kostvaner. Derudover ønsker i alt 69 % af de fysisk inaktive borgere at være mere aktive. Dette svarer til borgere. Omvendt er det kun 31 % af borgere med risikabel alkoholadfærd, som ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug, hvilket svarer til borgere. Den forholdsvis lave procentdel kan skyldes, at en stor del af de borgere, som har en risikabel alkoholadfærd, ikke ser deres alkoholforbrug som problematisk. Sundhedsprofilen viser, at kun én ud af tre borgere med risikabel alkoholadfærd i regionen vurderer, at deres alkoholvaner er ufornuftige. Der er ikke lignende tal for kommunerne, men det er nærliggende at tro, at samme billede er gældende. 13. Det videre arbejde i Gladsaxe Kommune Sundhedsprofilen skal indgå som væsentlig baggrundsviden ved revidering af Sundhedspolitikken samt ved revidering af Sundhedspolitikkens handleplan Arbejde med at fremme borgernes sundhed bør endvidere tænkes ind i alle forvaltninger i Gladsaxe Kommune. En høj grad af tværsektorielt samarbejde mellem forvaltningerne er afgørende for vellykket etablering af forebyggende og sundhedsfremmende tiltag. Det tværgående arbejde med sundhed kan endvidere bruges som middel til at løfte andre forvaltningsområders opgaver. Der er for eksempel erfaring for, at børn og unge, der bevæger sig, spiser sundt og trives socialt, får styrket deres personlige og sociale handlekompetencer. Et tværsektorielt samarbejde på sundhedsområdet vil derfor både øge borgernes sundhedstilstand samt være med til at løse andre kommunale opgaver. 3 Defineres som overskridelse af Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse på 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd om ugen. Hvis denne grænse overskrides, er man i høj risiko for at blive syg ved at drikke alkohol. Overskrider man genstandsgrænsen på 7 for kvinder og 14 for mænd, er man i lav risiko for at blive syg ved at drikke alkohol. J. nr. 10
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereSundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs mereBefolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereBefolkning i Slagelse Kommune
Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereHvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND
Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta
Læs mereRevision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune
Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereHvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen
Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereSundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereUngeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd
Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereRubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14
Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta
Læs mereSUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE
SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereTabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene
Læs mereWorkshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011
Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereOrientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts
Læs mereRegion Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Læs mereHalsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereHørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Læs mereGlostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......
Læs mereDragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereSundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE
Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE Præsentationens indhold: Hvad er sundhedsprofilen? Hvem kan vi sammenligne os med? De ni hovedområder i Sundhedsprofilen. Hvad er gået godt og mindre godt? Fokusområder
Læs mereHorsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018
Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018 SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Den elektroniske version er rettet
Læs mereUdviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed
UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs merePSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10
Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14
Læs mereHvordan har du det? 2013
Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise
Læs mereSundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Sundhedsadfærd og risikofaktorer
Sundhedsprofil Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner Sundhedsadfærd og risikofaktorer Sundhedsprofil for
Læs mereSundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
Sundhedsprofil 27 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 27 Kronisk sygdom Sundhedsprofil for Region Hovedstaden
Læs mereSUOC Team Udvikling og Sundhed
NOTAT SUOC Team Udvikling og Sundhed 9-4-218 Orientering om overordnede resultater i Sundhedsprofil 217 I marts 218 udkom resultaterne af undersøgelsen, Hvordan har du det?, der blev gennemført blandt
Læs mereSundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
Læs merewww.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Læs mereNotat vedr. KRAM-profilen
Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune
Læs mereSundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning
Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 2013
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereSundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede
Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereSundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014
Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014 Baggrund, metode, demografi og sociale forhold Videnskabelig medarbejder Maja Lykke Sundhedsprofil for region og kommuner
Læs mere