Ansøgningen sendes elektronisk til: eller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansøgningen sendes elektronisk til: mlg@friluftsraadet.dk eller fr@friluftsraadet.dk"

Transkript

1 Ansøgningsvejledning Ansøgningen sendes elektronisk til: eller Vi anbefaler, at ansøgere går i dialog med Danske Naturparkers sekretariat i god tid inden ansøgningen indsendes. Rammerne for Danske Naturparker Kriterier Mærkningsordningen består af 10 kriterier. Kriterierne skal sikre, at rammerne for naturparken er på plads samt sørge for, at naturparken har et naturgrundlag og en størrelse, der berettiger udpegningen som naturpark under Danske Naturparker. Kriterierne er fælles krav til alle mærkede naturparker uanset hvilke naturtyper de indeholder, hvilken kulturarv der findes i området og hvilke muligheder, der findes for friluftsliv. Ansøgningsfrist: Der er ansøgningsfrist til Danske Naturparker to gange årligt: 1. marts og 1. september. Fristen for første ansøgningsrunde er dog rykket frem til den 1. oktober Naturparkplan: Kriterium nr. 10 stiller betingelse om en naturparkplan og er udvidet med nogle specifikke krav til indholdet og kvaliteten af planen under kategorierne natur, friluftsliv, kulturarv, formidling samt land- og skovbrug. For at opnå mærkning skal samtlige 10 kriterier være opfyldt og Naturparkkomiteen skal godkende naturparkplanen. Det gælder helt overordnet i Danske Naturparker: Inden mærkning I ansøgningen til Danske Naturparker skal naturparken sandsynliggøre, at de projekter, der er planlagt og beskrevet i naturparkplanen, vil forbedre naturkvaliteten, kulturmiljøet og friluftslivet i naturparken. Efter mærkning Naturparkerne skal kunne dokumentere forbedret naturkvalitet, kulturmiljiø og friluftsliv efter hver mærkningsperiode - også på dele af de arealer der ikke er karakteriseret som beskyttede. 1

2 Naturparkplanen er det instrument, der skal sikre udviklingen og kvaliteten af den enkelte naturpark. Det er i bedømmelsen af kvaliteten af naturparkplanens indhold, at Danske Naturparker vil gøre en forskel for natur, friluftsliv, kulturarv og formidling. Kravene til naturparkplanen findes i vejledningen: Danske Naturparker - Hvordan kommer vi i gang?, der kan hentes på hjemmesiden. Ansøgningsprocedure Ansøgningen til Danske naturparker skal indsendes af den eller de kommuner, som er ansvarlige for naturparken. Naturparkansøgere skal indsende et udfyldt ansøgningsskema samt vedlægge en naturparkplan eller et offentliggjort forslag til naturparkplan. Naturparkplanen skal udarbejdes efter de anvisninger, der er givet af Danske Naturparker. Det kan under alle omstændigheder anbefales, at man går i dialog med Friluftsrådet, før naturparkplanen vedtages endeligt. Ansøgningsskemaet udarbejdes, så det tydeligt fremgår, hvorvidt alle 10 kriterier er opfyldt. Naturparkerne skal hvert år sende en kort statusrapport til Danske Naturparker. Statusrapporten følges op med et besøg til naturparken. Væsentlige afvigelser fra planerne i mærkningsperioden skal godkendes af Danske Naturparker. Pilotparkansøgere skal sandsynliggøre, at de (indenfor en 5-årig periode) vil kunne opfylde alle 10 kriterier og have udarbejdet en naturparkplan. Genansøgning efter mærkningens udløb Før en naturpark kan mærkes på ny, skal det dokumenteres, at de projekter der var planlagt for igangværende mærkningsperiode, rent faktisk er gennemført. Naturparken skal kunne dokumentere en forbedret naturkvalitet efter hver mærkningsperiode - også på dele af de arealer, der ikke er karakteriseret som beskyttede jævnfør kriterium nr. 1. Efter hver mærkningsperiode kontrollerer Danske Naturparker, hvorvidt de beskrevne projekter er gennemført. Desuden skal der udarbejdes en ny naturparkplan for den kommende mærkningsperiode. Naturparkplanen skal godkendes af Nationalkomiteen. Der er her tale om en plan, der beskriver nye målsætninger og dertilhørende projekter for en periode på 5 år. Når de langsigtede mål for naturparken er opfyldt efter x-antal mærkningsperioder, vil det være op til Naturparkkomiteen og naturparken at vurdere, om der er behov for flere udviklingsprojekter eller om naturparken har nået en passende standard. Der er igen tale om en specifik vurdering af den enkelte naturpark, frem for en absolut fælles standard for alle naturparker i mærkningsordningen. Bedømmelse af ansøgningerne Naturparkerne skal beskrive hvordan de, efter en mærkningsperiode vil have forbedret naturkvaliteten i naturparken. Hvordan dette rent faktisk skal gøres, er afhængig af det udgangspunkt, naturparken har. Her er der altså tale om individuelle krav til naturparkerne. Denne fase stiller høje krav til Nationalkomiteen og sekretariat, der skal vurdere, om naturparken er ambitiøs nok. Den nationale naturparkkomite også kaldet nationalkomiteen - skal godkende naturparkplanen baseret på de krav som Danske Naturparker stiller til udarbejdelsen. Nationalkomiteen vil specielt skulle forholde sig til de i planen beskrevne projekter for den kommende mærkningsperiode indenfor kategorierne natur, friluftsliv, kulturarv og formidling. 2

3 Nationalkomiteens vurdering foretages med udgangspunkt i statusbeskrivelsen for naturparken samt de langsigtede mål for hver kategori som beskrevet i naturparkplanen. Inden ansøgningerne forelægges Nationalkomiteen, vil sekretariatet sørge for en ekspert screening af ansøgningerne, hvor det vurderes nødvendigt, for på den måde yderligere at sikre kvaliteten af det indsendte materiale og i særdeleshed af de projekter, der er planlagt i planperioden. Der skal altså være en sammenhæng mellem statusbeskrivelse, langsigtede mål og kortsigtede mål samt de projekter, der er planlagt i planperioden. En naturpark kan først opnå ny mærkning, når den kan dokumentere en forbedret naturkvalitet og når de projekter, der var planlagt for mærkningsperioden, er gennemført. Nationalkomiteens sammensætning vil kunne findes på hjemmesiden Motivering af ansøgning Friluftsrådet ser gerne at ansøgningen motiveres. Her er der mulighed for at inddrage argumenter som ikke passer ind under de øvrige felter i ansøgningsskemaet. Kortmateriale Kortmateriale skal tydeligt vise afgrænsning, potentielle udvidelsesmuligheder, samt en oversigt over beskyttet og fredede arealer. Vurdering af ansøgningen Udvælgelsen tager afsæt i kriterierne samt indholdet af naturparkplanen og de målsætninger denne beskriver. Mærkningsperiode En mærkningen som naturpark gives for 5 år adgangen. Skulle naturparken i løbet af mærkningsperioden ophøre med at opfylde kravene i Danske Naturparker fratages mærkningen. Pris Mærkning koster kr. om året for både naturparker og pilotparker. Prisen inkluderer 2 årlige seminarer, deltagelse i udviklingsprojekter og tværgående programmer, adgang til brug af logo samt skilte- og designmanual, national markedsføring af mærkningsordningen, m.m. Se også vejledningen: Danske Naturparker Hvordan kommer vi i gang? Den ligger på hjemmesiden Tjekliste for ansøgere Naturparker Naturparkplan Kortmateriale Udfyldt ansøgningsskema Dokumentation for at kriterierne nr er opfyldt, Beskrivelse af langsigtede og kortsigtede målsætninger og tilhørende aktiviteter/projekter, for natur, friluftsliv, kulturarv, og formidling Budget og finansieringsplan for den 5-årrige mærkningsperiode Pilotparker 3

4 Projektbeskrivelse (opbygget efter naturparkplanskabelonen) Procesbeskrivelse (hvordan vil man arbejde for at opfylde alle kriterier? Hvad er processen for udarbejdelse af naturparkplan) Tidsplan Kortmateriale Udfyldt ansøgningsskema Dokumentation for, at kriterierne nr. 1-7 er opfyldt (se bemærkninger til kriterierne 2, 5 og 6). En beskrivelse af områdets status og potentiale indenfor natur, friluftsliv, kulturarv og formidling. Et budget og en finansieringsplan for pilotparkperioden. Ansøgningsskema Danske Naturparker Kommune(r): Fredericia Kommune, Kolding Kommune og Middelfart Kommune Kontaktperson(er): Betinna Andreasen Tlf: Klik her for at angive tekst. Adresse: Mobil: Industrivej 3a, 5500 Middelfart Projektnavn: Naturpark Lillebælt Evt. samarbejdspartnere/kommuner: Fredericia Kommune, Middelfart Kommune, Kolding Kommune og Destination Lillebælt med over 60 erhvervspartnere Beskriv hvilke projekter og aktiviteter, der vil blive gennemført indenfor mærkningsperioden: Naturpark Lillebælt er et projekt udviklet af de tre kommuner Fredericia, Kolding og Middelfart, som samlet rummer en omfattende række større og mindre projekter, som alle lever op til intentionerne i mærkningsordningen for naturparker i Friluftsrådet. Enkelte projekter er ganske store og omfattende. Andre er langt mindre og afgrænsede. Nogle projekter er funderet lokalt i hver af de respektive kommuner Fredericia eller Kolding eller Middelfart, mens andre er tværgående og nyskabende projekter. Samlet rummer Naturpark Lillebælt projekter og aktiviteter på indeværende tidspunkt for 113 mio. kr. over de næste 5 år. Det væsentlige projekt i projektet er at vi tager bedre vare på naturen, samtidig med at vi forbedrer tilgængeligheden samt løfter formidlingen af samme, både i under over overfladen i Lillebælt. Derfor rummer Naturpark Lillebælt projekter, som direkte tager sigte på at skabe mere natur eller forbedre den. Andre projekter er infrastrukturelle og kommunikative og har til formål at få flere lokale og tilrejsende ud at opleve Lillebælts unikke natur. Det skal naturligvis ske bæredygtigt, og heri ligger også et væsentligt 4

5 aspekt for ansøgere og partnere bag projektet, hvilket vil sige, at det hele skal være til at leve af og leve med. Turisme- og erhvervsfremme er fuldt integreret, da mere natur og bedre natur fremadrettet forudsætter investeringer og driftsmidler, som skal komme fra en øget omsætning fra især turisme- og oplevelseserhvervene. Naturpark Lillebælt skal stimulere skabelse af nye outdoor-virksomheder samt øge omsætningen i eksisterende virksomheder. Sådanne projekter indgår også. Nogle projekter er strengt specialiserede, mens andre i høj grad inddrager frivillige og lokale aktører. Ja, nogle projekter forudsætter det lokale bidrag. Naturpark Lillebælt er fra starten tænkt som en bottom-up tilgang til naturudvikling, hvor vi starter med det som interessenterne kan enes om, herunder lokale borgere, landbrugere, fiskere, turismefolk, kommuner m.fl. Projekternes målsætninger er realistiske. Kun derigennem kan vi sikre fortsat lokal politisk, privat og erhvervsmæssig opbakning. Implicit kræver det sikker borgerinddragelse og accept. Opbygningen af Naturpark Lillebælt på tværs af tre kommuner og på tværs af farvandet Lillebælt er i sig selv nyskabende for kommunerne, men i særdeleshed også for borgerne i området. Det er et projekt i sig selv at få jyder og fynboer til at føle den samme stolthed over Lillebælt. Naturpark Lillebælt er dermed også et ambitiøst kulturelt projekt i projektet, som skal bidrage til at forsyne Lillebælt med en positiv identitet, der sender klare billeder for lokale og tilrejsende. Når vi gør Lillebælt mere kendt og elsket, sikrer vi samtidig at vi alle passer bedre på Lillebælt fremover. De konkrete projekter fremgår af projektplanen, se venligst denne. Områdets størrelse (hektar): Naturpark Lillebælts udkast til den geografiske afgrænsning rummer hektar i samlet arealstørrelse. Kort beskrivelse af naturparken: Beskrivelsen redegør for det der er med til at gøre Lillebælt-området til et helt enestående sted med en fantastisk tør og marin natur og geologi og redegør i mindre grad for de menneskeskabte aktiviteter som også i høj grad er med til at gøre Lillbælt-området til et meget levende og spændende sted at være. I Naturpark Lillebælt er der helt særlige geologiske, marine og naturmæssige forhold, der sammen skaber et miljø, der kun findes meget få steder i verden. Lillebælt er et særpræget havområde der er forbundet med det brakke farvand Østersøen og det salte Kattegat. Fra Østersøen transporteres årligt 40 milliarder m3 vand gennem Lillebælt. Med en bredde på mindre end 1 km ved Snævringen, bevirker det, at strømmen i Lillebælt er den kraftigste i de indre danske farvande. Bunden holdes dermed fri for løst materiale, og Lillebælt har derfor en hård bund, som er sjældent i de indre danske farvande. Vanddybden i Lillebælt varierer med dybder nedtil 80 meter, som er den største vanddybde i de indre danske farvande. Det, at det salte vand fra Kattegat og det mere ferske vand fra Østersøen mødes i Lillebælt, betyder at vandet oftest et lagdelt, hvor det tungere salte vand er ved bunden og det ferske vand ligger øverst. Disse to vandmasser bevæger sig frem og tilbage i bæltet og skaber sammen med de store vanddybder, den hårde bund og stærke strøm unikke levebetingelser for planter og dyr, som ikke findes så veludviklet andre steder i de indre danske farvande, eksempelvis for marsvin, hvor verdens største og tætteste koncentration af marsvin findes her i Lillebælt. En del af området er udpeget som internationalt beskyttelsesområde. Lavvandede bugter, rev og 5

6 kystlaguner udgør en del af det særlige havområde. I kystområderne er der mange forekomster af kalkoverdrev, sure overdrev og rigkær, med sjælden flora, fauna og fungi. Karakteristisk for området er de mange kystlaguner samt betydningsfulde overvintrings- og yngleområder for fugle. Lillebælt er et af landets vigtigste yngle- og rasteområder for fugle knyttet til kyst, strandeng og lavvandede havområder. Levestederne er tilstrækkeligt store og rummer gode fourageringsmuligheder og uforstyrrede ynglesteder. Det fredede og internationale naturbeskyttelsesområde Røjle Klint har en særegen geologi, hvor jordbunden består af plastisk ler. De naturlige kystpartier har en fri dynamik uden nyetablering af kystbeskyttelse. Her findes bl.a. kalkholdige og sure overdrev, samt kilder med gode betingelser for sjælden flora. Bæltet har synlige aflejringer fra tre istider, men er især formet af Lillebælt gletcheren, hvis randmoræne ved Skamlingsbanken har en højde på 113 m. Under isen har smeltevandet udgravet flere tunneldale, som nu udgør Kolding og Haderslev fjorde og Hejls Nor. Kystlandskaberne er kuperede og især på Fynssiden kun spredt bebyggede, præget af store herregårde. Langs kysten findes mange småskove, og i de mere kuperede områder opleves græsningsarealer, hvor dyr plejer landskabet og den særlige flora og fauna. Kysterne langs Lillebælt er blevet påvirket af strøm og bølgeslag og står med stejle, eroderede klinter f.eks. Trelde Næs med en lang strækning med klinter med konstante nedskridninger, vældprægede skredteresser mv., der giver et højest særegent naturindhold. Skovområderme omkring antages at have været til siden istiden og rummer rig flora og unik fungi. Der er bl.a. fundet over 50 udryddelsestruede, sårbare eller sjældne svampe. Klinterne har stor international forsknings- og undervisningsmæssig værdi, som et komplet men sjældent eksempel på udviklingen af en kyst. Nogle af klintprofilerne tjener som referenceområde for Nordsø-områdets aflejringstyper, der kun få steder er tilgængelige på land. Det er et af de få steder i Danmark, hvor konvergerende feddannelse finder sted. Afslutningsvist kan det nævnes, at der i Lillebælt-området bor omkring mennesker, og der er et rigt foreningsliv og friluftsliv med blandt andet marsvinelaug og marine friluftsforeninger. Hertil er der en stor og meget spændende kulturhistorie for området med store kulturarvsværdier som bl.a. Fredericia som fæstningsby og 1. by med religionsfrihed, Hindsgavlhalvøen med engvandingsanlæg og slotsruin samt Skamlingsbanken, som skal til at gennemgå et større restaurerings- og udviklingsforløb. Disse og mange flere kulturarvsværdier og fortidsminder vil blive synliggjort og formidlet gennem Naturpark Lillebælt. Den beskrevne natur, geologi, kulturarv og friluftlivet udgør og favnes af Naturpark Lillebælt. Destination Lillebælt er etableret mellem Fredericia, Kolding og Middelfart kommuner som platform for udvikling af den bæredygtige turisme, hvor der tages afsæt i bæredygtig tematurisme, som bl.a. bruger natur- og kulturressourcerne i Naturpark Lillebælt som platform til udvikling af aktiviteter som cykling, fiskeri, havkajak og naturformidling. Det giver en platform for fremtidigt turismefremme og erhvervssamarbejde i Naturpark Lillebælt. Herudover forventes det, at flere af Destination Lillebælts projekter vil indvirke positivt på naturen og kulturarven i forhold til forbedring og synligørelse af denne. Natur (Kort og langsigtede målsætninger samt projekter og aktiviteter, der skal medvirke til at nå målsætningerne. De kortsigtede projekter og aktiviteter skal være specifikke, målbare og tidsbestemte): 6

7 Langsigtet målsætning: Den marine og landskabelige natur styrkes og synliggøres i samarbejde med virksomheder, organisationer, institutioner, borgere og lodsejere. Kortsigtede målsætninger: Der udarbejdes en overvågningsplan for genoprettet, restaureret eller plejet natur. Der udvikles en 5-årig naturparkplan. Muligheden for udvikling af tværkommunale plejeplaner for naturområder og arter i Naturpark Lillebælt undersøges. Muligheden for etablering af stenrev i Lillebælt undersøges med henblik på forbedring af biodiversiteten og vandkvaliteten i Lillebælt. Udvalgt natur i Naturpark Lillebælt genoprettes, restaureres og plejes. Der indgås grønne partnerskaber med frivillige, organisationer, virksomheder, brugere og lodsejere med henblik på at forbedre naturen i Naturpark Lillebælt. I samarbejde med dagrenovation, forbrændingsanlæg, tekniske forvaltninger m.fl. igangsættes frivillighedsinitiativer, hvor grupper fra foreninger, institutioner, organisationer og frivillige generelt udfører naturforbedrende projekter som f.eks. oprydning langs strande, udlægning af gydegrus mv. Aktiviteterne og tidsplanen fremgår af bilag 1. Friluftsliv (Kort og langsigtede målsætninger samt projekter og aktiviteter, der skal medvirke til at nå målsætningerne. De kortsigtede projekter og aktiviteter skal være specifikke, målbare og tidsbestemte): Lansigtet målsætning: Friluftslivet til vands og til lands styrkes, tilgængeliggøres, synliggøres og motiverer flere lokale og turister til at dyrke sunde friluftsaktiviteter og få nye oplevelser. Kortsigtede målsætninger: Den maritime og landbaserede rekreative infrastruktur kortlægges, synliggøres og sammenhængen forbedres. Der planlægges forbedringer af muligheden for maritime friluftsaktiviteter i Naturpark Lillebælt. Støttefaciliteterne til friluftsaktiviteter forbedres og synliggøres. Adgangsforhold for bevægelseshæmmede og andre med nedsatte funktioner kortlægges, og der 7

8 planlægges tiltag for forbedring af adgangsforhold til natur og faciliteter. Der skabes dialog med friluftsorganisationer med henblik på at afdække muligheder for fremtidig samarbejde. Der skabes dialog med Middelfart, Fredericia og Kolding kommuner om muligheden for at udvikle og realisere initiativer for udvikling af folkesundhed f.eks. med forkus på stressramte og psykisk belastede personer. Aktiviteterne og tidsplan fremgår af bilag 1. Formidling (Kort og langsigtede målsætninger samt projekter og aktiviteter, der skal medvirke til at nå målsætningerne. De kortsigtede projekter og aktiviteter skal være specifikke, målbare og tidsbestemte): Lansigtet målsætning: Den eksisterende formidling af Lillebælt-området styrkes og synliggøres for borgere og turister, hvilket skaber værdsættelse for bl.a. naturen og giver lyst til at passe på naturen og komme igen. Kortsigtede målsætninger: Et tværkommunalt formidlingsteam nedsættes håndtering af formidlingsopgaven i Naturpark Lillebælt, herunder afdækning af eksisterende formidlingsindsats i Lillebælt Naturpark samt koordinering og udvikling af formidling. Der udvikles i samarbejde med Destination Lillebælt kortguides med rekreative områder, ruter og faciliteter i Lillebælt Naturpark baseret på princippet om visitor management. Der udarbejdes i samarbejde med Destination Lillebælt en kommunikationsplatform med logo og grafisk identitet, som et led i at skabe Lillebælt Naturparks identitet og image. En arbejdsgruppe bestående af virksomheder, organisationer og forvaltninger skal bidrage til udvikling af nye formidlingstiltag og produkter inden for natur, kulturarv, friluftsliv og sundhed i Naturpark Lillebælt i samarbejde med Destination Lillebælt. Lillebælt Naturparks formidlings- og markedsføringsopgaver udarbejdes sammen med Destination Lillebælt Der udarbejdes en plan for etablering af formidlingscentre og formidlingssteder som indgang til Lillebælt Naturpark, som herefter udføres. Planen skal sikre sammenhængende og synlig formidling. Der udvikles en hjemmeside om Lillebælt Naturpark, og der anvendes sociale medier i 8

9 dialogbaseret kommunikationsform f.eks. Facebook, Instagram eller andre. Aktiviteterne og tidsplanen fremgår af bilag 1 Kultur (Kort og langsigtede målsætninger samt projekter og aktiviteter, der skal medvirke til at nå målsætningerne. De kortsigtede projekter og aktiviteter skal være specifikke, målbare og tidsbestemte): Langsigtet målsætning: Den kulturhistoriske arv bevares, og de omkringliggende forhold og muligheder udvikles og forbedres for besøgende. Kortsigtede målsætninger: Der igangsættes en identificeringsproces og synliggørelsesproces af de primære kulturhistoriske undervandsfund som et led i at sikre, at Lillebælts marine kulturhistorie er velafdækket og synlig. Der arbejdes for at sammenkæde kulturhistoriske spor gennem rutesystemer med tilhørende formidling. Der igangsættes initiativer til frivillig pleje af kulturhistoriske arv og omkringliggende rekreative arealer. Kulturinstitutioner, museer, kulturforvaltninger og kulturhistoriske foreninger inddrages i arbejdet og formidlingen af den marine og landskabelige kulturhistoriske arv. Der udarbejdes en plan for, hvordan Naturpark Lillebælt kan bidrage til bevarelsen af fiskeriets kulturhistorie ved Lillebælt. Aktiviteterne og tidsplan fremgår af bilag 1. Erhverv (Kort og langsigtede målsætninger samt projekter og aktiviteter, der skal medvirke til at nå målsætningerne. De kortsigtede projekter og aktiviteter skal være specifikke, målbare og tidsbestemte): 9

10 Langsigtet målsætning: Naturpark Lillebælt skal bidrage til nye bæredygtige erhvervsmuligheder og arbejdspladser. Herunder arbejdes der for, at erhvervslivet bidrager til at forbedre naturen, miljøet, friluftslivet og oplevelsesmuligheder. Kortsigtede målsætninger: Lillebælt Naturpark skal indgå partnerskaber med erhvervet om støtte og opbakning til natur-, kulturhistoriske-, formidlings- eller friluftsprojekter mod en profilering af virksomheden. Erhvervet inddrages i udviklingen af friluftsaktiviteter samt rute- og stisystemer i Lillebælt Naturpark. Iværksætterinitiativer, erhvervsråd m. fl. Inddrages i skabelsen af nye virksomheder og iværksættermuligheder, der bidrager til opfyldelsen af Naturpark Lillebælts formål. Der tages kontakt til fiskerierhvervet med henblik på samarbejde om afsætningsmuligheder for fisk fanget ved skånsomt fiskeri. Landbrugsorganisationerne kontaktes med muligheden om at indgå i et samarbejde om udvikling af oplevelsesmuligheder (gårdbutik, Bed and Breakfeast, mv.). Det undersøges, om en naturparkmærkning kan udarbejdes som et samarbejde mellem erhvervet og Naturpark Lillebælt til at markedsføre virksomheders lokale produkter som f.eks. føde- og drikkevarer, friluftsaktiviteter mv. Aktiviteterne og tidsplan fremgår af bilag 1. Turisme (Kort og langsigtede målsætninger samt projekter og aktiviteter, der skal medvirke til at nå målsætningerne. De kortsigtede projekter og aktiviteter skal være specifikke, målbare og tidsbestemte): Langsigtet målsætning: Der skabes i samarbejde med Destination Lillebælt bæredygtige aktiviteter, oplevelser og formidling med høj tiltrækningskraft i samarbejde med turismeerhvervet. Kortsigtede målsætninger: Friluftsaktiviteter og naturoplevelser udvikles, synliggøres og formidles til turisterne i forlængelse af eksisterende og nye initiativer fra Destination Lillebælt 1, for at give turisterne de bedste naturoplevelser. 1 Destination Lillebælt har særligt fokus på aktiv ferie og tematiseret oplevelsesudvikling baseret på det maritime og områdets natur og kultur. 10

11 Der skabes et netværkssamarbejde mellem turismeaktører med henblik på at øge turisters brug af friluftstilbud. Aktiviteterne og tidsplan fremgår af bilag 1. Forslag til budget, samt finansiering (kan vedlægges som bilag): Størstedelen af projekterne og aktiviteterne i Naturpark Lillebælt er allerede finansieret, men projekter der knytter sig til udvilingen af Natupark Lillebælts identitet, er der ikke opstillet finansiering af, men her stiller Middelfart, Fredericia og Kolding Kommuner sammen med Destinaiton Lillebælt deres interne ressourcer til rådighed. Herudover er der nogle konkrete aktiviteter, der søges om støtte til fra forskellige fonde, hvilket er nærmere beskrevet i de vedlagte bilag. Blandt andet planlægges et større tværkommunalt formidlings- og tilgængelighedsprojekt, som der søges om finansiering til fra Nordea-fonden I bilag 2 findes budget og finansieringsplan for aktiviteterne og projekterne, som i første omgang inddrages i Naturpark Lillebælt og gennemføres inden for den 5-årige mærkningsperiode, såfremt Naturpark Lillebælt optages i Danske Naturparker. Kortmateriale (vedlægges som bilag): Kortbilag 1: Udkast til geografisk afgrænsning af Lillebælt Naturpark Kortbilag 2: Oversigtskort med beskyttede områder Motivering af ansøgning: Siden 1990 erne har der været flere tilløb at etablere en natur- eller nationalpark Lillebælt. Nu er tiden moden og rammerne anderledes, således har de tre kommuner Fredericia, Kolding og Middelfart allerede har igangsat et strategisk turismesamarbejde og etableret Destination Lillebælt i marts 2013, som har til opgave at brande Lillebælt, udvikle den bæredygtige tema-turisme med afsæt i Lillebælt som oplevelsesramme. Derfor er det særdeles attraktivt, at Friluftsrådet stiller muligheden for en mærkningsordning til rådighed, som Naturpark Lillebælt meget gerne vil være den del af. Mærkningsordningen vil hjælpe os til at udvikle på Naturpark Lillebælt på en fremadrettet måde, foruden at give en forståelig, kommunikérbar ramme, samt give mulighed for at videndele og blive klogere sammen med andre naturparker, så vi sammen kan gøre det bedre. Herunder er det særdeles interessant for Naturpark Lillebælt, at der også tænkes i 11

12 internationale samarbejder, da vi næsten grænser op til Tyskland og forventer at igangsætte grænseoverskridende samarbejder med tyske og den sags skyld andre naturparker, gerne i samarbejde med Friluftsrådet og andre danske naturparker. Naturpark Lillebælt ser vi som en ramme, hvorunder der skal skabes mere natur og udvikles en bedre balance mellem benyttelse og beskyttelse. Her bor mennesker i landets naturlige trafikknude punkt. Vi har blandt andet, som de eneste i Norden, et publikumsgrundlag på mere end 10 mio. mennesker indenfor 2,5 times kørsel i bil og tog. Det er vi meget opmærksomme på og vil derfor arbejde med at udvikle de rekreative oplevelses- og aktivitetsmuligheder for lokale og turister, herunder adgangsforhold for alle. I forvejen søger turister til Syddanmark primært med det formål at nyde naturen, være sammen med familien og være aktive med cykel, vandreture osv. Men turisme- og erhvervsfremme skal ske i en begavet symbiose med afsæt i de tre bundlinier for bæredygtighed: Der skal tages hensyn til jobskabelse, natur / miljø og den lokale kultur på én og samme tid. Lillebælt er et unikt, men måske også lidt overset, bælt- og fjordområde med tilhørende kyst- og landområder. Det agter vi at lave om på. Naturpark Lillebælt skal derfor favne det under og i vandet, på vandet og langs med vandet, fordi der internationalt set er en enestående sammensætning af natur, flora, fauna, landskab, kulturhistorie, geologi, som vi ønsker af værne om og synliggøre. Naturpark Lillebælt er også til vores kommende generationer, hvor vi vil efterlade en større og mere rig naturarv. Der findes kun et Lillebælt i verden. Det udløser nogle helt essentielle beskyttelsesbehov, som kun kan dækkes igennem en koordineret indsat. Her er det tværkommunale samarbejde og en naturparkmærkningsordning en vej frem til at løfte indsatsen til et nyt niveau. Samtidig kan en naturpark sætte fokus på den helt unikke og tilgængelige oplevelsesramme for lokale og tilrejsende, som findes i Lillebælts værdifulde natur. Naturparkmærkningen vil helt givet gøre det nemmere for os at forklare og formidle værdierne og sårbarhederne, således lokale borgere og turister forstår, hvorfor de skal passe på naturen, og så de selv ønsker at deltage aktivt i at bevare og forbedre forholdene i og omkring Lillebælt. Kriterier Det skal forklares hvordan naturparken opfylder de enkelte kriterier. 1. Minimum 50 % af naturparkens areal skal være beskyttet natur Se nedenfor i kriterie 2 2. Naturparken skal have en præcis geografisk afgrænsning (Pilotparker: Det skal sandsynliggøre, at kriterium 1 kan opfyldes når den præcise afgrænsning er vedtaget. Afgrænsningen skal være på plads inden udgangen af pilotparkperioden) I Lillebælt Naturpark udgør en større og central del af naturparken et Natura2000 område (nr. 112 Lillebælt), som sammen med Fredericia Vildtreservat og udgør et større beskyttet 12

13 marint areal. Samtidig er flere beskyttede arealer langs kysterne og i landskabet omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Inden for den foreløbige afgrænsning udgør beskyttelsesandelen ca. 52 % af det samlede areal, hvilket er ca ha beskyttet natur ud af ca ha samlet areal i Naturpark Lillebælt. Det tilstræbes, at der opnås så meget beskyttet natur med i Naturpark Lillebælt som muligt, og den samlede andel af beskyttet natur vil minimum være 50 %. På kortbilag 2 er vist udkastet til afgrænsningen med de beskyttede arealer. Foretages der mindre justeringer af den foreløbige afgrænsning vil det fortsat forblive med minimum 50 % beskyttet natur. 3. Naturparken skal have en administrativ ansvarlig medarbejder Naturudviklingskonsulent Betinna Andreasen fra Destination Lillebælt er administrativ ansvarlig medarbejder for Naturpark Lillebælt. Betinna Andreasen er finansieret gennem Kolding, Middelfart og Fredericia kommuner med henblik på udvikling og forvaltning af Lillebælt Naturpark. 4. Naturparken skal have et naturparkråd (Hvem er repræsenteret i rådet?) Der er i september udsendt invitationer til repræsentantskabsposterne i naturparkrådet til udvalgte organisationer, erhverv mv. Flere af de inviterede har accepteret invitationen og udvalgt en repræsentant, og de sidste forventes at svare inden for kort tid, hvorefter en opdateret repræsentantskabsliste sendes til Friluftsrådet. Sammen med invitationen er der indkaldt til det første møde i naturparkrådet, som afholdes d. 28. november Forslaget til naturparkrådets organisering er udarbejdet ud fra tanken om at skabe så bred en inddragelse som muligt, hvor der ligeledes er faglig stor spredning, hvilket kan være et stort aktiv. Samtidig er antallet af repræsentanter begrænset for at rådet bliver operationelt og smidigt. Naturparkrådet inddrages løbende som rådgivende organ f.eks. under udarbejdelsen af naturparkplanen og kommuneplanstillægget. Samtidig er de ambassadører for Naturpark Lillebælt og skal aktivt bidrage til at gennemføre tiltagene, som naturparkplanen beskriver. Nedenfor ses en liste over de organisationer og erhverv, der har modtaget en invitation til et repræsentantskab i Naturparkrådet: Naturparkrådet sammensættes af: Udvalgsformand fra Teknik- og Miljøudvalget i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen Udvalgsformand fra Miljøudvalget i Fredericia Kommune, John Bader Udvalgsformand fra Plan- og Miljøudvalget i Kolding Kommune, Christian Kloppenborg Skrumsager Destination Lillebælt, Leder Peter Saabye Simonsen Repræsentant for Friluftsrådet Repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening Repræsentant for Region Syddanmark Repræsentant for Kulturarvsområdet Repræsentant for Erhverv Repræsentant for Fiskerierhverv Repræsentant for Landbruget Repræsentant fra Wedellsborg Gods Repræsentant for Naturstyrelsen 5. Der skal tilvejebringes den nødvendige økonomi til drift og udvikling af naturparken samt realisering af naturparkplanen 13

14 (Pilotparker: Der skal vedlægge budget samt finansieringsplan for projekterne i pilotparkperioden) Der er til Naturpark Lillebælt udarbejet et budget samt finansieringsplan for projekterne i Naturpark Lillebælt, som findes i bilag 2. Der vil løbende blive inddraget flere projekter og aktiviteter i naturparken. 6. Naturparken og dens afgrænsning skal være en del af kommuneplanen eller et tillæg til denne (Pilotparker: Arbejdet med at etablere en naturpark skal som minimum være politisk vedtaget) Samme dag d. 24 juni 2013 vedtog Middelfart Kommune, Fredericia Kommune og Kolding Kommunes byråd, at kommunerne sammen med Destination Lillebælt ansøger om certificering af Naturpark Lillebælt under mærkningsordningen Danske Naturparker. I første omgang søges der om at opnå pilotparkstatus, og når de sidste kriterier opfyldes, søges der om, at få Naturpark Lillebælt certificeret som en naturpark under Danske Naturparker. Godkendelserne fra de tre kommunalbyråd findes i bilag 6. Naturpark Lillebælt inddrages i kommuneplanen som tillæg i Tidsplanen for inddragelsen i kommuneplanen findes i procesplanen i bilag Naturparken skal forankres lokalt gennem borgerinddragelsesprocesser Der er udviklet en borgerinddragelsesplan for Naturpark Lillebælt, som skal bidrage til at sætte fokus på, hvordan borgerinddragelsen sikres gennem pilotparkperioden, samt hvordan og hvornår der arbejdes med borgerinddragelse i Naturpark Lillebælt. Der er i Naturpark Lillebælt fokus på at inddrage alle væsentlige interessenter for at skabe så stor en forankring som muligt og for at skabe en nuanceret naturpark, der er for alle. Nogle af interessentgrupperne er bl.a. lodsjere, erhverv, organisationer, uddannelsesinstitutioner, kommuner, frivillige, borgere i Kolding, Fredericia og Middelfart kommuner og mange flere. 8. Der skal være en koordineret formidling af naturparken for både danske og udenlandske besøgende Fredericia, Kolding og Middelfart kommuner vil i samarbejde med Destination Lillebælt udvikle en formidlingsplan for den tværkommunale koordinerede naturparkformidling, der skal bidrage til en stærk, veltilrettelagt og synlig formidling til naturparkens forskellige målgrupper. Den koordinerede formidling vil både bestå af både fysiske og digitale formidlingsløsninger herunder også hjemmeside samt et eller flere formidlingssteder/besøgscentre. Den fysiske formidling vil være tilgængelig på både dansk, tysk og engelsk. Formidlingsplanen vil også indeholde en plan for, hvordan der i ved et tværkommunalt samarbejde etableres ensartet servicevejvisning på kommunale stier og veje i Naturpark Lillebælt i den 5-årige pilotparkperiode. 9. Naturparken skal have mindst én naturvejleder tilknyttet Kolding, Middelfart og Fredericia kommuner har på tværs af kommunerne samlet et formidlingsteam, som er tilknyttet til Naturpark Lillebælt og blandt andet vil varetage formidlingsopgaven i naturparken. Formidlingsteamet vil blandt andet bidrage aktivt til udviklingen og koordineringen af formidlingsindsatsen i Naturpark Lillebælt på både kortere og længere sigt. Formidlingsteamet har base ved forskellige formidlingscentre og naturskoler fordelt rundt omkring i Naturpark Lillebælt blandt andet ved Trelde Næs, Hindsgavl Dyrehave og Kolding Naturskole. Formidlingsteamets målgruppe er både skoler, institutioner, erhverv, turister og lokale borgere, som de sammensætter forskellige formidlingsaktiviteter til, der skal 14

15 være med til at skabe forståelse, glæde og stolthed for Lillebælts fantastiske kulturarv, natur og friluftsmuligheder og give nye naturparkambassadører. Formidlerne der er tilknyttet til Naturprak lillebælt i formidlingsteamet er følgende: Bjarne Christensen, lærer og naturvejleder, Fredericia Kommune Nanna Winbladh, naturvejleder, Kolding Kommune Rikke Vesterlund, naturvejleder, Middelfart Kommune. Rikke Vesterlund indgår i naturformidlingsteamet frem til januar Herefter erstattes Rikke Vesterlund af en anden naturformidler fra Middelfart Kommune, der er ansat til at formidle i Naturpark Lillebælt. 10. Der skal foreligge en godkendt naturparkplan og denne skal være politisk vedtaget Naturparkplanen vil blive udarbejdet af Destination Lillebælt, Middelfart, Fredericia og Kolding kommuner i samarbejde med interessenterne i Naturpark Lillebælt. Naturparkplanen udarbejdes i Se bilag 4 med procesplanen for udvilkling af naturparkplanen og bilag 1 for tidsplanen for Naturpark Lillebælt. Eventuelle bemærkninger: Til naturparkansøgningen er der vedlagt følgende bilag, der uddyber og supplerer det udfyldte ansøgningsskema: Kortbilag 1: Udkast til geografisk afgrænsning af Naturpark Lillebælt Kortbilag 2: Oversigtskort med beskyttede områder Bilag: 1: Aktivitetsplan og tidsplan 2: Budget og finansieringsplan 3: Projektbeskrivelse 4: Procesplan 5: Borgerinddragelsesplan 6: Dokumentation på byrådsvedtagelser af certificering af Naturpark Lillebælt 7: Destination Lillebælts forretningsplan 8: Foreløbig projektbeskrivelse til formidlingsprojekt til Nordea-fonden 9: Factsheet om Naturpark Lillebælt 15

Mærkningsordningen er gældende i en 5-årig periode, hvorefter den kan fornyes, og omfatter 10 kriterier

Mærkningsordningen er gældende i en 5-årig periode, hvorefter den kan fornyes, og omfatter 10 kriterier Uddrag af Referat fra Middelfart Kommunes Byrådsmøde d. 24. juni 2014 om Naturpark Lillebælt. 835. Etablering af Naturpark Lillebælt. Ansøgning til Friluftsrådet. Sagsnr.: 2013-007244 Sagsbehandler: Præsentation:

Læs mere

Danske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet

Danske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Danske Naturparker - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Syv pilotprojekter fra 2009-2012 Naturpark Vesterhavet Naturpark Åmosen Naturpark Randers Fjord Naturpark Præstø Fjord Naturpark

Læs mere

Procesplan for Lillebælt Naturpark. Bilag 4. Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune

Procesplan for Lillebælt Naturpark. Bilag 4. Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune Procesplan for Lillebælt Naturpark Bilag 4 Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune September 2013 1 Procesplan for Lillebælt Naturpark Indhold Forord... 2 1. Procesplan

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26 Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune Forslag til BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet

Læs mere

Ansøgningen sendes elektronisk til: mlg@friluftsraadet.dk eller fr@friluftsraadet.dk

Ansøgningen sendes elektronisk til: mlg@friluftsraadet.dk eller fr@friluftsraadet.dk Ansøgningsvejledning Ansøgningen sendes elektronisk til: mlg@friluftsraadet.dk eller fr@friluftsraadet.dk Vi anbefaler, at ansøgere går i dialog med Danske Naturparkers sekretariat i god tid inden ansøgningen

Læs mere

Rådsmøde 24. okt Middelfartsalen på KulturØen Havnegade Middelfart

Rådsmøde 24. okt Middelfartsalen på KulturØen Havnegade Middelfart Rådsmøde 24. okt. 2016 Middelfartsalen på KulturØen Havnegade 6-10 5500 Middelfart Kl. 16.00 16.30 Nyt siden sidst Velkommen - ved formand Johannes Lundsfryd Jensen Nyt siden sidst og status ved projektleder

Læs mere

Borgerinddragelsesplan for Naturpark Lillebælt. Bilag 5. Destination Lillebælt, Middelfart Kommune, Fredericia Kommune og Kolding Kommune.

Borgerinddragelsesplan for Naturpark Lillebælt. Bilag 5. Destination Lillebælt, Middelfart Kommune, Fredericia Kommune og Kolding Kommune. Borgerinddragelsesplan for Naturpark Bilag 5 Destination, Middelfart Kommune, Fredericia Kommune og Kolding Kommune. September 2013 1 Borgerinddragelsesplan for Naturpark Indhold 1. Forord... 2 2. Borgerinddragelse

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan 2010-2022 - Revision af kapitel 12.9 Naturparker September 2015 Her indsættes annonce for offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg i HVAD ER

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Ansøgningen sendes elektronisk til: mlg@friluftsraadet.dk eller fr@friluftsraadet.dk

Ansøgningen sendes elektronisk til: mlg@friluftsraadet.dk eller fr@friluftsraadet.dk Ansøgningsvejledning Ansøgningen sendes elektronisk til: mlg@friluftsraadet.dk eller fr@friluftsraadet.dk Vi anbefaler, at ansøgere går i dialog med Danske Naturparkers sekretariat i god tid inden ansøgningen

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Projektleder: Anni Berndsen - anni.berndsen@middelfart.dk tlf.: 8888 4923 Et bælt i balance

Projektleder: Anni Berndsen - anni.berndsen@middelfart.dk tlf.: 8888 4923 Et bælt i balance Projekttitel Kort beskrivelse af projektet Resumé Navn på partnerskabet Projektbeskrivelse Naturpark Lillebælt Naturpark Lillebælt er en marin naturpark. Det er et samarbejdsprojekt mellem Kolding, Fredericia

Læs mere

Danske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet

Danske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Danske Naturparker - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Friluftsrådet - paraply for friluftslivet Friluftsrådet er en selvstændig, ikke-statslig paraplyorganisation, der samler over 90

Læs mere

Vejledning fra Friluftsrådet 2013. Danske Naturparker. Hvordan kommer vi i gang?

Vejledning fra Friluftsrådet 2013. Danske Naturparker. Hvordan kommer vi i gang? Vejledning fra Friluftsrådet 2013 Danske Naturparker Hvordan kommer vi i gang? 1 2 Hvad er en naturpark? 7 En vision for pleje, benyttelse og beskyttelse 8 En ramme for tværgående samarbejde 9 Hvorfor

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

naturparker Definition, formål, forvaltning, proces og pilotfase

naturparker Definition, formål, forvaltning, proces og pilotfase Naturparker Definition, formål, forvaltning, proces og pilotfase Indledning Baggrunden for igangsættelsen af projektet omkring naturparker er dels et ønske om at give blandt andet de områder, der ikke

Læs mere

Naturlandet Lolland-Falster Kort projektbeskrivelse

Naturlandet Lolland-Falster Kort projektbeskrivelse Naturlandet Lolland-Falster Kort projektbeskrivelse 1. Projektets mål 2. Projektets delmålsætninger 3. Målgruppen 4. Projektets langsigtede mål 5. Geografiske fokusområder 6. Aktiviteter 7. Organisering

Læs mere

Ansøgningen sendes elektronisk til: eller

Ansøgningen sendes elektronisk til: eller Ansøgningsvejledning Ansøgningen sendes elektronisk til: mlg@friluftsraadet.dk eller fr@friluftsraadet.dk Vi anbefaler, at ansøgere går i dialog med Danske Naturparkers sekretariat i god tid inden ansøgningen

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Danske Naturparker. koordineres af Friluftsrådet

Danske Naturparker. koordineres af Friluftsrådet Danske Naturparker En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Friluftsrådet paraply for friluftslivet Friluftsrådet er en selvstændig, ikke statslig paraplyorganisation, der samler over 90 foreninger.

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen

Læs mere

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Infomøde og workshop om brugerråd Viborg Naturpark

Infomøde og workshop om brugerråd Viborg Naturpark Viborg Naturpark Infomøde og workshop om brugerråd Viborg Naturpark PROGRAM Velkomst v/ Anna Margrethe Engbæk Schmidt, Klima- og Miljøudvalget Oplæg om frivillighed og samskabelse v/ Lars Stentoft, kulturdirektør

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Ansøgningsskema Puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen)

Ansøgningsskema Puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen) Dette skema skal udfyldes ved ansøgning til LUP-puljen. Der må gerne vedlægges bilag, men ansøgningsskemaet skal give et kort, præcist, samlet overblik over projektet. Journalnummer (udfyldes af Vordingborg

Læs mere

I Friluftsrådets vurdering af projektet sammenholder vi om aktiviteterne hjælper med at opfylde projektets delmål og formål.

I Friluftsrådets vurdering af projektet sammenholder vi om aktiviteterne hjælper med at opfylde projektets delmål og formål. Vejledning Alle punkter i ansøgningsskemaet skal beskrives. I Friluftsrådets vurdering af projektet sammenholder vi om aktiviteterne hjælper med at opfylde projektets delmål og formål. Se endvidere nedenstående

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Der er generel tilfredshed og ros til naturparkplanen, ligesom der er opbakning til mærkningen af naturområdet som Dansk Naturpark.

Der er generel tilfredshed og ros til naturparkplanen, ligesom der er opbakning til mærkningen af naturområdet som Dansk Naturpark. Forslag til naturparkplan for Naturpark Mølleåen 2017-2021 Høringssvar med forvaltningens bemærkninger Forslag til naturparkplanen har været i høring i otte uger i perioden 16. juni 12. august 2016. Kommunen

Læs mere

Natura 2000-handleplan Tved Kær. Natura 2000-område nr. 50. Habitatområde H46

Natura 2000-handleplan Tved Kær. Natura 2000-område nr. 50. Habitatområde H46 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Tved Kær Natura 2000-område nr. 50 Habitatområde H46 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Tved Kær Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2016 Forsidefoto: Sumphullæbe, Tved

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Referat fra Naturparkrådsmøde i Naturpark Vesterhavet onsdag den 3. oktober 2012

Referat fra Naturparkrådsmøde i Naturpark Vesterhavet onsdag den 3. oktober 2012 Dok.nr. 921421-12 Sagsnr. 11/12126 Referat fra Naturparkrådsmøde i Naturpark Vesterhavet onsdag den 3. oktober 2012 Sted: Mødelokale 2 hos Varde Kommune, Bytoften 2, 6800 Varde Tid: 3. oktober 2012 kl.

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

Projektbeskrivelse for Naturpark Lillebælt. Bilag 3

Projektbeskrivelse for Naturpark Lillebælt. Bilag 3 Projektbeskrivelse for Naturpark Lillebælt Bilag 3 Kolding Kommune, Fredericia Kommune, Middelfart Kommune og Destination Lillebælt 27-09-2013 1 Projektbeskrivelse for Naturpark Lillebælt Indhold Forord...

Læs mere

Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum

Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Programskitse Syddansk Grøn Vækst program Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Særlig pulje til kommuner og regioner Fødevareministeriet har afsat en særlig

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stubbe Sø

Natura 2000-handleplan Stubbe Sø Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Natura 2000-område nr. 48 Habitatområde H44 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017 Forsidefoto: Trævlekrone fra

Læs mere

Partnerundersøgelse. 13. september Tilfredshedsundersøgelse af partnere i Nationalpark Vadehavets partnerprogram. Af Jannik Lorenzen.

Partnerundersøgelse. 13. september Tilfredshedsundersøgelse af partnere i Nationalpark Vadehavets partnerprogram. Af Jannik Lorenzen. Partnerundersøgelse 13. september 2016 Tilfredshedsundersøgelse af partnere i Nationalpark Vadehavets partnerprogram. Af Jannik Lorenzen Forord Én af Nationalpark Vadehavets 12 målsætninger lyder på, at

Læs mere

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Friluftspolitik Inspiration fra 3 kommuner Herning kommune Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Den nationale friluftspolitik har sat fokus på at styrke vores sundhed og livskvalitet.

Læs mere

Turismeudviklingspuljen (TUP) Rammebetingelser og vilkår

Turismeudviklingspuljen (TUP) Rammebetingelser og vilkår Turismeudviklingspuljen (TUP) Rammebetingelser og vilkår Hvordan du søger midler? Den følgende beskrivelse har til formål at forklare lidt om Turismeudviklingspuljen, hvem der kan søge, og hvordan søgningen

Læs mere

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Naturen+ I Lysets Land Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark 2009 2012 PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Toppen af Danmark i dag 4 Vision og mål

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013

Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Baggrund Formål Få børn og andre ud i naturen, Børn er i dag halvt så meget i naturen som deres bedste forældre var, da de var børn (Gallup-undersøgelse 09)

Læs mere

VEJLEDNING FRA FRILUFTSRÅDET 2016 DANSKE NATURPARKER

VEJLEDNING FRA FRILUFTSRÅDET 2016 DANSKE NATURPARKER VEJLEDNING FRA FRILUFTSRÅDET 2016 DANSKE NATURPARKER Hvordan kommer vi i gang? 1 2 Hvad er en naturpark? 7 En vision for pleje, benyttelse og beskyttelse 8 En ramme for tværgående samarbejde 9 Hvorfor

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kobberhage kystarealer Natura 2000-område nr. 231 Habitatområde H231 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kobberhage kystarealer Udgiver: Syddjurs

Læs mere

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme - 1 Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i december 2014 en forsøgsordning med videre rammer for at etablere turistorienterede projekter

Læs mere

Viborg Naturpark projektet hvordan går det? v/brugerrådet for Viborg Naturpark og Viborg Kommune

Viborg Naturpark projektet hvordan går det? v/brugerrådet for Viborg Naturpark og Viborg Kommune Velkommen v/ Frede Lundgaard Madsen, formand for LandboForeningen Midtjylland og Anna Margrethe Engbæk Schmidt, Klima- og Miljøudvalget samt formand for brugerrådet Viborg Naturpark projektet hvordan går

Læs mere

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering?

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering? Miljøvurdering Hvorfor en miljøvurdering? I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) skal kommunen udarbejde en miljøvurdering, når den

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Naturpark Maribosøerne blev etableret i 1992, med Storstrøms Amt som den drivende kraft.

Naturpark Maribosøerne blev etableret i 1992, med Storstrøms Amt som den drivende kraft. Naturpark Maribosøerne - historik 1991-2014 Maribosøerne er et meget højt prioriteret naturområde. Søerne med enge og skove er landskabsfredede. Fredningen er fra 1954 med visse tilføjelser og justeringer

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav

Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav Naturturisme I/S 8. februar 2008 Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav Bestyrelsen for Sydfyns Udviklingssamarbejde I/S (SUS I/S) har diskuteret, hvorvidt de sydfynske kommuner bør

Læs mere

Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016

Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016 Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016 Forventningsafstemning Hensigten er give jer viden om: 1. Hvad en dansk nationalpark

Læs mere

Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet

Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet 27. okt. Svendborg Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet Lidt om Naturturisme I/S Projektets dele Overnatning med

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Kære medlem af Friluftsrådet Ineva og Alexandra Instituttet varetager

Læs mere

Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009

Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009 Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009 Alle landets kommuner kan søge om at blive en breddeidrætskommune. Bag initiativet med breddeidrætskommuner står Kulturministeriet i partnerskab

Læs mere

Hvad er GeoPark Odsherred?

Hvad er GeoPark Odsherred? GEOLOGI KUNST KULTURHISTORIE RÅVARER IDENTITET VÆKST - UDDANNELSE Geopark? Hvor køber man billet til parken? Endnu et (turisme)projekt? Hvem interesserer sig for bakker, sten og grus? Istidslandskabet

Læs mere

Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv. Når planlægning og oplevelser går hånd i hånd

Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv. Når planlægning og oplevelser går hånd i hånd Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv Når planlægning og oplevelser går hånd i hånd Disposition 1. Hvad er friluftsliv? 2. Samarbejde på tværs af forvaltninger 3. Kombinationen af friluftsliv

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

Buksør Odde (Areal nr. 28)

Buksør Odde (Areal nr. 28) Buksør Odde (Areal nr. 28) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt På den nordøstlige side af Mors finder man Buksør Odde. En godt to kilometer lange odde, hvor staten ejer den sydlige del på knapt 40 ha. Staten erhvervede

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -

Læs mere

Naturpark Nakskov Fjord

Naturpark Nakskov Fjord Naturpark Nakskov Fjord Fra idé til handling et visionsoplæg 10. januar 2009 Naturpark Nakskov Fjord Vision Naturpark Nakskov Fjord udvikler sig løbende til at være et komplet område, hvor natur, kulturmiljø

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Nationalpark Det Sydfynske Øhav..?

Nationalpark Det Sydfynske Øhav..? Nationalpark Det Sydfynske Øhav..? Sekretariatschef Rico Boye Jensen Ærø, Februar 2009 Meget kort om os! Program Nationalpark Det Sydfynske Øhav.? Hvad er en dansk nationalpark. Hvad skal der ske Hvorfor

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Idéoplæg. Har du forslag og idéer til NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND?

Idéoplæg. Har du forslag og idéer til NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND? Idéoplæg Har du forslag og idéer til NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND? Spor efter hare i sneen Spor efter hare i sneen INDHOLD Forord side 3 Plan for Skjoldungernes Land side 4 Har du forslag og idéer?

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Forslag til: Natura 2000-handleplan Randkløve Skår. Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213

Forslag til: Natura 2000-handleplan Randkløve Skår. Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213 Forslag til: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Randkløve Skår Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 for Randkløve Skår Udgiver: Bornholms Regionskommune

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi

Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi 2015-17 1 Baggrund Kommunalbestyrelsen i Kommune vedtog den 19. marts 2015 Turismestrategi 2015-17, som fastlægger en overordnet målsætning og potentialer

Læs mere

NATURCENTER KARPENHØJ

NATURCENTER KARPENHØJ NATURCENTER KARPENHØJ Den udarbejdede analyse af mulighederne for et tættere samarbejde mellem Naturcenter Syddjurs, Mols Lab under Naturhistorisk Museum i Århus og DGI Karpenhøj har resulteret i en beslutning

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Korsø Knude Natura 2000-område nr. 45 Habitatområde H187 Kolofon: Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016 2021 Natura 2000-område

Læs mere

Notat. Dato: 15-6-2015. Supplerende materiale om Gudenåsamarbejdets fremtid

Notat. Dato: 15-6-2015. Supplerende materiale om Gudenåsamarbejdets fremtid Natur og Vand Dato: 15-06-2015 Sagsnr.: 15/33599 Sagsbehandler: vpjojo Notat Dato: 15-6-2015 Supplerende materiale om Gudenåsamarbejdets fremtid Som supplement til dagsordenen om Gudenåsamarbejdets fremtid

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013

Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013 06-06-2013 Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013 Danske Regioners bemærkninger Regionerne og de regionale vækstfora prioriterer udvikling af turisme højt. Danske

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

12.9.1 12.9.2 12.9.3 12.9.4 Kort 12.9 Naturparker 8. Kommuneplantillæg 47 Revision af kapitel 12.9 Naturparker J.nr.: 01.02.15P15-0003 Sagsnr.: 327803 Initialer: MAKJ Åbent punkt Brevid.: 3715645 Sagsfremstilling:

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere