Ansøgningen sendes elektronisk til: eller

Transkript

1 Ansøgningsvejledning Ansøgningen sendes elektronisk til: eller Vi anbefaler, at ansøgere går i dialog med Danske Naturparkers sekretariat i god tid inden ansøgningen indsendes. Rammerne for Danske Naturparker Kriterier Mærkningsordningen består af 10 kriterier. Kriterierne skal sikre, at rammerne for naturparken er på plads samt sørge for, at naturparken har et naturgrundlag og en størrelse, der berettiger udpegningen som naturpark under Danske Naturparker. Kriterierne er fælles krav til alle mærkede naturparker uanset hvilke naturtyper de indeholder, hvilken kulturarv der findes i området og hvilke muligheder, der findes for friluftsliv. Ansøgningsfrist: Der er ansøgningsfrist til Danske Naturparker to gange årligt: 1. marts og 1. september. Fristen for første ansøgningsrunde er dog rykket frem til den 1. oktober Naturparkplan: Kriterium nr. 10 stiller betingelse om en naturparkplan og er udvidet med nogle specifikke krav til indholdet og kvaliteten af planen under kategorierne natur, friluftsliv, kulturarv, formidling samt land- og skovbrug. For at opnå mærkning skal samtlige 10 kriterier være opfyldt og Naturparkkomiteen skal godkende naturparkplanen. Det gælder helt overordnet i Danske Naturparker: Inden mærkning I ansøgningen til Danske Naturparker skal naturparken sandsynliggøre, at de projekter, der er planlagt og beskrevet i naturparkplanen, vil forbedre naturkvaliteten, kulturmiljøet og friluftslivet i naturparken. Efter mærkning Naturparkerne skal kunne dokumentere forbedret naturkvalitet, kulturmiljiø og friluftsliv efter hver mærkningsperiode - også på dele af de arealer der ikke er karakteriseret som beskyttede. 1

2 Naturparkplanen er det instrument, der skal sikre udviklingen og kvaliteten af den enkelte naturpark. Det er i bedømmelsen af kvaliteten af naturparkplanens indhold, at Danske Naturparker vil gøre en forskel for natur, friluftsliv, kulturarv og formidling. Kravene til naturparkplanen findes i vejledningen: Danske Naturparker - Hvordan kommer vi i gang?, der kan hentes på hjemmesiden. Ansøgningsprocedure Ansøgningen til Danske naturparker skal indsendes af den eller de kommuner, som er ansvarlige for naturparken. Naturparkansøgere skal indsende et udfyldt ansøgningsskema samt vedlægge en naturparkplan eller et offentliggjort forslag til naturparkplan. Naturparkplanen skal udarbejdes efter de anvisninger, der er givet af Danske Naturparker. Det kan under alle omstændigheder anbefales, at man går i dialog med Friluftsrådet, før naturparkplanen vedtages endeligt. Ansøgningsskemaet udarbejdes, så det tydeligt fremgår, hvorvidt alle 10 kriterier er opfyldt. Naturparkerne skal hvert år sende en kort statusrapport til Danske Naturparker. Statusrapporten følges op med et besøg til naturparken. Væsentlige afvigelser fra planerne i mærkningsperioden skal godkendes af Danske Naturparker. Pilotparkansøgere skal sandsynliggøre, at de (indenfor en 5-årig periode) vil kunne opfylde alle 10 kriterier og have udarbejdet en naturparkplan. Genansøgning efter mærkningens udløb Før en naturpark kan mærkes på ny, skal det dokumenteres, at de projekter der var planlagt for igangværende mærkningsperiode, rent faktisk er gennemført. Naturparken skal kunne dokumentere en forbedret naturkvalitet efter hver mærkningsperiode - også på dele af de arealer, der ikke er karakteriseret som beskyttede jævnfør kriterium nr. 1. Efter hver mærkningsperiode kontrollerer Danske Naturparker, hvorvidt de beskrevne projekter er gennemført. Desuden skal der udarbejdes en ny naturparkplan for den kommende mærkningsperiode. Naturparkplanen skal godkendes af Nationalkomiteen. Der er her tale om en plan, der beskriver nye målsætninger og dertilhørende projekter for en periode på 5 år. Når de langsigtede mål for naturparken er opfyldt efter x-antal mærkningsperioder, vil det være op til Naturparkkomiteen og naturparken at vurdere, om der er behov for flere udviklingsprojekter eller om naturparken har nået en passende standard. Der er igen tale om en specifik vurdering af den enkelte naturpark, frem for en absolut fælles standard for alle naturparker i mærkningsordningen. Bedømmelse af ansøgningerne Naturparkerne skal beskrive hvordan de, efter en mærkningsperiode vil have forbedret naturkvaliteten i naturparken. Hvordan dette rent faktisk skal gøres, er afhængig af det udgangspunkt, naturparken har. Her er der altså tale om individuelle krav til naturparkerne. Denne fase stiller høje krav til Nationalkomiteen og sekretariat, der skal vurdere, om naturparken er ambitiøs nok. Den nationale naturparkkomite også kaldet nationalkomiteen - skal godkende naturparkplanen baseret på de krav som Danske Naturparker stiller til udarbejdelsen. Nationalkomiteen vil specielt skulle forholde sig til de i planen beskrevne projekter for den kommende mærkningsperiode indenfor kategorierne natur, friluftsliv, kulturarv og formidling. 2

3 Nationalkomiteens vurdering foretages med udgangspunkt i statusbeskrivelsen for naturparken samt de langsigtede mål for hver kategori som beskrevet i naturparkplanen. Inden ansøgningerne forelægges Nationalkomiteen, vil sekretariatet sørge for en ekspert screening af ansøgningerne, hvor det vurderes nødvendigt, for på den måde yderligere at sikre kvaliteten af det indsendte materiale og i særdeleshed af de projekter, der er planlagt i planperioden. Der skal altså være en sammenhæng mellem statusbeskrivelse, langsigtede mål og kortsigtede mål samt de projekter, der er planlagt i planperioden. En naturpark kan først opnå ny mærkning, når den kan dokumentere en forbedret naturkvalitet og når de projekter, der var planlagt for mærkningsperioden, er gennemført. Nationalkomiteens sammensætning vil kunne findes på hjemmesiden Motivering af ansøgning Friluftsrådet ser gerne at ansøgningen motiveres. Her er der mulighed for at inddrage argumenter som ikke passer ind under de øvrige felter i ansøgningsskemaet. Kortmateriale Kortmateriale skal tydeligt vise afgrænsning, potentielle udvidelsesmuligheder, samt en oversigt over beskyttet og fredede arealer. Vurdering af ansøgningen Udvælgelsen tager afsæt i kriterierne samt indholdet af naturparkplanen og de målsætninger denne beskriver. Mærkningsperiode En mærkningen som naturpark gives for 5 år adgangen. Skulle naturparken i løbet af mærkningsperioden ophøre med at opfylde kravene i Danske Naturparker fratages mærkningen. Pris Mærkning koster kr. om året for både naturparker og pilotparker. Prisen inkluderer 2 årlige seminarer, deltagelse i udviklingsprojekter og tværgående programmer, adgang til brug af logo samt skilte- og designmanual, national markedsføring af mærkningsordningen, m.m. Se også vejledningen: Danske Naturparker Hvordan kommer vi i gang? Den ligger på hjemmesiden Tjekliste for ansøgere Naturparker Naturparkplan Kortmateriale Udfyldt ansøgningsskema Dokumentation for at kriterierne nr er opfyldt, Beskrivelse af langsigtede og kortsigtede målsætninger og tilhørende aktiviteter/projekter, for natur, friluftsliv, kulturarv, og formidling Budget og finansieringsplan for den 5-årrige mærkningsperiode Pilotparker 3

4 Projektbeskrivelse (opbygget efter naturparkplanskabelonen) Procesbeskrivelse (hvordan vil man arbejde for at opfylde alle kriterier? Hvad er processen for udarbejdelse af naturparkplan) Tidsplan Kortmateriale Udfyldt ansøgningsskema Dokumentation for, at kriterierne nr. 1-7 er opfyldt (se bemærkninger til kriterierne 2, 5 og 6). En beskrivelse af områdets status og potentiale indenfor natur, friluftsliv, kulturarv og formidling. Et budget og en finansieringsplan for pilotparkperioden. Ansøgningsskema Danske Naturparker Kommune(r): Fredericia Kommune, Kolding Kommune og Middelfart Kommune Kontaktperson(er): Betinna Andreasen Tlf: Klik her for at angive tekst. Adresse: Betinna.andreasen@middelfart.dk Mobil: Industrivej 3a, 5500 Middelfart Projektnavn: Naturpark Lillebælt Evt. samarbejdspartnere/kommuner: Fredericia Kommune, Middelfart Kommune, Kolding Kommune og Destination Lillebælt med over 60 erhvervspartnere Beskriv hvilke projekter og aktiviteter, der vil blive gennemført indenfor mærkningsperioden: Naturpark Lillebælt er et projekt udviklet af de tre kommuner Fredericia, Kolding og Middelfart, som samlet rummer en omfattende række større og mindre projekter, som alle lever op til intentionerne i mærkningsordningen for naturparker i Friluftsrådet. Enkelte projekter er ganske store og omfattende. Andre er langt mindre og afgrænsede. Nogle projekter er funderet lokalt i hver af de respektive kommuner Fredericia eller Kolding eller Middelfart, mens andre er tværgående og nyskabende projekter. Samlet rummer Naturpark Lillebælt projekter og aktiviteter på indeværende tidspunkt for 113 mio. kr. over de næste 5 år. Det væsentlige projekt i projektet er at vi tager bedre vare på naturen, samtidig med at vi forbedrer tilgængeligheden samt løfter formidlingen af samme, både i under over overfladen i Lillebælt. Derfor rummer Naturpark Lillebælt projekter, som direkte tager sigte på at skabe mere natur eller forbedre den. Andre projekter er infrastrukturelle og kommunikative og har til formål at få flere lokale og tilrejsende ud at opleve Lillebælts unikke natur. Det skal naturligvis ske bæredygtigt, og heri ligger også et væsentligt 4

5 aspekt for ansøgere og partnere bag projektet, hvilket vil sige, at det hele skal være til at leve af og leve med. Turisme- og erhvervsfremme er fuldt integreret, da mere natur og bedre natur fremadrettet forudsætter investeringer og driftsmidler, som skal komme fra en øget omsætning fra især turisme- og oplevelseserhvervene. Naturpark Lillebælt skal stimulere skabelse af nye outdoor-virksomheder samt øge omsætningen i eksisterende virksomheder. Sådanne projekter indgår også. Nogle projekter er strengt specialiserede, mens andre i høj grad inddrager frivillige og lokale aktører. Ja, nogle projekter forudsætter det lokale bidrag. Naturpark Lillebælt er fra starten tænkt som en bottom-up tilgang til naturudvikling, hvor vi starter med det som interessenterne kan enes om, herunder lokale borgere, landbrugere, fiskere, turismefolk, kommuner m.fl. Projekternes målsætninger er realistiske. Kun derigennem kan vi sikre fortsat lokal politisk, privat og erhvervsmæssig opbakning. Implicit kræver det sikker borgerinddragelse og accept. Opbygningen af Naturpark Lillebælt på tværs af tre kommuner og på tværs af farvandet Lillebælt er i sig selv nyskabende for kommunerne, men i særdeleshed også for borgerne i området. Det er et projekt i sig selv at få jyder og fynboer til at føle den samme stolthed over Lillebælt. Naturpark Lillebælt er dermed også et ambitiøst kulturelt projekt i projektet, som skal bidrage til at forsyne Lillebælt med en positiv identitet, der sender klare billeder for lokale og tilrejsende. Når vi gør Lillebælt mere kendt og elsket, sikrer vi samtidig at vi alle passer bedre på Lillebælt fremover. De konkrete projekter fremgår af projektplanen, se venligst denne. Områdets størrelse (hektar): Naturpark Lillebælts udkast til den geografiske afgrænsning rummer hektar i samlet arealstørrelse. Kort beskrivelse af naturparken: Beskrivelsen redegør for det der er med til at gøre Lillebælt-området til et helt enestående sted med en fantastisk tør og marin natur og geologi og redegør i mindre grad for de menneskeskabte aktiviteter som også i høj grad er med til at gøre Lillbælt-området til et meget levende og spændende sted at være. I Naturpark Lillebælt er der helt særlige geologiske, marine og naturmæssige forhold, der sammen skaber et miljø, der kun findes meget få steder i verden. Lillebælt er et særpræget havområde der er forbundet med det brakke farvand Østersøen og det salte Kattegat. Fra Østersøen transporteres årligt 40 milliarder m3 vand gennem Lillebælt. Med en bredde på mindre end 1 km ved Snævringen, bevirker det, at strømmen i Lillebælt er den kraftigste i de indre danske farvande. Bunden holdes dermed fri for løst materiale, og Lillebælt har derfor en hård bund, som er sjældent i de indre danske farvande. Vanddybden i Lillebælt varierer med dybder nedtil 80 meter, som er den største vanddybde i de indre danske farvande. Det, at det salte vand fra Kattegat og det mere ferske vand fra Østersøen mødes i Lillebælt, betyder at vandet oftest et lagdelt, hvor det tungere salte vand er ved bunden og det ferske vand ligger øverst. Disse to vandmasser bevæger sig frem og tilbage i bæltet og skaber sammen med de store vanddybder, den hårde bund og stærke strøm unikke levebetingelser for planter og dyr, som ikke findes så veludviklet andre steder i de indre danske farvande, eksempelvis for marsvin, hvor verdens største og tætteste koncentration af marsvin findes her i Lillebælt. En del af området er udpeget som internationalt beskyttelsesområde. Lavvandede bugter, rev og 5

6 kystlaguner udgør en del af det særlige havområde. I kystområderne er der mange forekomster af kalkoverdrev, sure overdrev og rigkær, med sjælden flora, fauna og fungi. Karakteristisk for området er de mange kystlaguner samt betydningsfulde overvintrings- og yngleområder for fugle. Lillebælt er et af landets vigtigste yngle- og rasteområder for fugle knyttet til kyst, strandeng og lavvandede havområder. Levestederne er tilstrækkeligt store og rummer gode fourageringsmuligheder og uforstyrrede ynglesteder. Det fredede og internationale naturbeskyttelsesområde Røjle Klint har en særegen geologi, hvor jordbunden består af plastisk ler. De naturlige kystpartier har en fri dynamik uden nyetablering af kystbeskyttelse. Her findes bl.a. kalkholdige og sure overdrev, samt kilder med gode betingelser for sjælden flora. Bæltet har synlige aflejringer fra tre istider, men er især formet af Lillebælt gletcheren, hvis randmoræne ved Skamlingsbanken har en højde på 113 m. Under isen har smeltevandet udgravet flere tunneldale, som nu udgør Kolding og Haderslev fjorde og Hejls Nor. Kystlandskaberne er kuperede og især på Fynssiden kun spredt bebyggede, præget af store herregårde. Langs kysten findes mange småskove, og i de mere kuperede områder opleves græsningsarealer, hvor dyr plejer landskabet og den særlige flora og fauna. Kysterne langs Lillebælt er blevet påvirket af strøm og bølgeslag og står med stejle, eroderede klinter f.eks. Trelde Næs med en lang strækning med klinter med konstante nedskridninger, vældprægede skredteresser mv., der giver et højest særegent naturindhold. Skovområderme omkring antages at have været til siden istiden og rummer rig flora og unik fungi. Der er bl.a. fundet over 50 udryddelsestruede, sårbare eller sjældne svampe. Klinterne har stor international forsknings- og undervisningsmæssig værdi, som et komplet men sjældent eksempel på udviklingen af en kyst. Nogle af klintprofilerne tjener som referenceområde for Nordsø-områdets aflejringstyper, der kun få steder er tilgængelige på land. Det er et af de få steder i Danmark, hvor konvergerende feddannelse finder sted. Afslutningsvist kan det nævnes, at der i Lillebælt-området bor omkring mennesker, og der er et rigt foreningsliv og friluftsliv med blandt andet marsvinelaug og marine friluftsforeninger. Hertil er der en stor og meget spændende kulturhistorie for området med store kulturarvsværdier som bl.a. Fredericia som fæstningsby og 1. by med religionsfrihed, Hindsgavlhalvøen med engvandingsanlæg og slotsruin samt Skamlingsbanken, som skal til at gennemgå et større restaurerings- og udviklingsforløb. Disse og mange flere kulturarvsværdier og fortidsminder vil blive synliggjort og formidlet gennem Naturpark Lillebælt. Den beskrevne natur, geologi, kulturarv og friluftlivet udgør og favnes af Naturpark Lillebælt. Destination Lillebælt er etableret mellem Fredericia, Kolding og Middelfart kommuner som platform for udvikling af den bæredygtige turisme, hvor der tages afsæt i bæredygtig tematurisme, som bl.a. bruger natur- og kulturressourcerne i Naturpark Lillebælt som platform til udvikling af aktiviteter som cykling, fiskeri, havkajak og naturformidling. Det giver en platform for fremtidigt turismefremme og erhvervssamarbejde i Naturpark Lillebælt. Herudover forventes det, at flere af Destination Lillebælts projekter vil indvirke positivt på naturen og kulturarven i forhold til forbedring og synligørelse af denne. Natur (Kort og langsigtede målsætninger samt projekter og aktiviteter, der skal medvirke til at nå målsætningerne. De kortsigtede projekter og aktiviteter skal være specifikke, målbare og tidsbestemte): 6

7 Langsigtet målsætning: Den marine og landskabelige natur styrkes og synliggøres i samarbejde med virksomheder, organisationer, institutioner, borgere og lodsejere. Kortsigtede målsætninger: Der udarbejdes en overvågningsplan for genoprettet, restaureret eller plejet natur. Der udvikles en 5-årig naturparkplan. Muligheden for udvikling af tværkommunale plejeplaner for naturområder og arter i Naturpark Lillebælt undersøges. Muligheden for etablering af stenrev i Lillebælt undersøges med henblik på forbedring af biodiversiteten og vandkvaliteten i Lillebælt. Udvalgt natur i Naturpark Lillebælt genoprettes, restaureres og plejes. Der indgås grønne partnerskaber med frivillige, organisationer, virksomheder, brugere og lodsejere med henblik på at forbedre naturen i Naturpark Lillebælt. I samarbejde med dagrenovation, forbrændingsanlæg, tekniske forvaltninger m.fl. igangsættes frivillighedsinitiativer, hvor grupper fra foreninger, institutioner, organisationer og frivillige generelt udfører naturforbedrende projekter som f.eks. oprydning langs strande, udlægning af gydegrus mv. Aktiviteterne og tidsplanen fremgår af bilag 1. Friluftsliv (Kort og langsigtede målsætninger samt projekter og aktiviteter, der skal medvirke til at nå målsætningerne. De kortsigtede projekter og aktiviteter skal være specifikke, målbare og tidsbestemte): Lansigtet målsætning: Friluftslivet til vands og til lands styrkes, tilgængeliggøres, synliggøres og motiverer flere lokale og turister til at dyrke sunde friluftsaktiviteter og få nye oplevelser. Kortsigtede målsætninger: Den maritime og landbaserede rekreative infrastruktur kortlægges, synliggøres og sammenhængen forbedres. Der planlægges forbedringer af muligheden for maritime friluftsaktiviteter i Naturpark Lillebælt. Støttefaciliteterne til friluftsaktiviteter forbedres og synliggøres. Adgangsforhold for bevægelseshæmmede og andre med nedsatte funktioner kortlægges, og der 7

8 planlægges tiltag for forbedring af adgangsforhold til natur og faciliteter. Der skabes dialog med friluftsorganisationer med henblik på at afdække muligheder for fremtidig samarbejde. Der skabes dialog med Middelfart, Fredericia og Kolding kommuner om muligheden for at udvikle og realisere initiativer for udvikling af folkesundhed f.eks. med forkus på stressramte og psykisk belastede personer. Aktiviteterne og tidsplan fremgår af bilag 1. Formidling (Kort og langsigtede målsætninger samt projekter og aktiviteter, der skal medvirke til at nå målsætningerne. De kortsigtede projekter og aktiviteter skal være specifikke, målbare og tidsbestemte): Lansigtet målsætning: Den eksisterende formidling af Lillebælt-området styrkes og synliggøres for borgere og turister, hvilket skaber værdsættelse for bl.a. naturen og giver lyst til at passe på naturen og komme igen. Kortsigtede målsætninger: Et tværkommunalt formidlingsteam nedsættes håndtering af formidlingsopgaven i Naturpark Lillebælt, herunder afdækning af eksisterende formidlingsindsats i Lillebælt Naturpark samt koordinering og udvikling af formidling. Der udvikles i samarbejde med Destination Lillebælt kortguides med rekreative områder, ruter og faciliteter i Lillebælt Naturpark baseret på princippet om visitor management. Der udarbejdes i samarbejde med Destination Lillebælt en kommunikationsplatform med logo og grafisk identitet, som et led i at skabe Lillebælt Naturparks identitet og image. En arbejdsgruppe bestående af virksomheder, organisationer og forvaltninger skal bidrage til udvikling af nye formidlingstiltag og produkter inden for natur, kulturarv, friluftsliv og sundhed i Naturpark Lillebælt i samarbejde med Destination Lillebælt. Lillebælt Naturparks formidlings- og markedsføringsopgaver udarbejdes sammen med Destination Lillebælt Der udarbejdes en plan for etablering af formidlingscentre og formidlingssteder som indgang til Lillebælt Naturpark, som herefter udføres. Planen skal sikre sammenhængende og synlig formidling. Der udvikles en hjemmeside om Lillebælt Naturpark, og der anvendes sociale medier i 8

9 dialogbaseret kommunikationsform f.eks. Facebook, Instagram eller andre. Aktiviteterne og tidsplanen fremgår af bilag 1 Kultur (Kort og langsigtede målsætninger samt projekter og aktiviteter, der skal medvirke til at nå målsætningerne. De kortsigtede projekter og aktiviteter skal være specifikke, målbare og tidsbestemte): Langsigtet målsætning: Den kulturhistoriske arv bevares, og de omkringliggende forhold og muligheder udvikles og forbedres for besøgende. Kortsigtede målsætninger: Der igangsættes en identificeringsproces og synliggørelsesproces af de primære kulturhistoriske undervandsfund som et led i at sikre, at Lillebælts marine kulturhistorie er velafdækket og synlig. Der arbejdes for at sammenkæde kulturhistoriske spor gennem rutesystemer med tilhørende formidling. Der igangsættes initiativer til frivillig pleje af kulturhistoriske arv og omkringliggende rekreative arealer. Kulturinstitutioner, museer, kulturforvaltninger og kulturhistoriske foreninger inddrages i arbejdet og formidlingen af den marine og landskabelige kulturhistoriske arv. Der udarbejdes en plan for, hvordan Naturpark Lillebælt kan bidrage til bevarelsen af fiskeriets kulturhistorie ved Lillebælt. Aktiviteterne og tidsplan fremgår af bilag 1. Erhverv (Kort og langsigtede målsætninger samt projekter og aktiviteter, der skal medvirke til at nå målsætningerne. De kortsigtede projekter og aktiviteter skal være specifikke, målbare og tidsbestemte): 9

10 Langsigtet målsætning: Naturpark Lillebælt skal bidrage til nye bæredygtige erhvervsmuligheder og arbejdspladser. Herunder arbejdes der for, at erhvervslivet bidrager til at forbedre naturen, miljøet, friluftslivet og oplevelsesmuligheder. Kortsigtede målsætninger: Lillebælt Naturpark skal indgå partnerskaber med erhvervet om støtte og opbakning til natur-, kulturhistoriske-, formidlings- eller friluftsprojekter mod en profilering af virksomheden. Erhvervet inddrages i udviklingen af friluftsaktiviteter samt rute- og stisystemer i Lillebælt Naturpark. Iværksætterinitiativer, erhvervsråd m. fl. Inddrages i skabelsen af nye virksomheder og iværksættermuligheder, der bidrager til opfyldelsen af Naturpark Lillebælts formål. Der tages kontakt til fiskerierhvervet med henblik på samarbejde om afsætningsmuligheder for fisk fanget ved skånsomt fiskeri. Landbrugsorganisationerne kontaktes med muligheden om at indgå i et samarbejde om udvikling af oplevelsesmuligheder (gårdbutik, Bed and Breakfeast, mv.). Det undersøges, om en naturparkmærkning kan udarbejdes som et samarbejde mellem erhvervet og Naturpark Lillebælt til at markedsføre virksomheders lokale produkter som f.eks. føde- og drikkevarer, friluftsaktiviteter mv. Aktiviteterne og tidsplan fremgår af bilag 1. Turisme (Kort og langsigtede målsætninger samt projekter og aktiviteter, der skal medvirke til at nå målsætningerne. De kortsigtede projekter og aktiviteter skal være specifikke, målbare og tidsbestemte): Langsigtet målsætning: Der skabes i samarbejde med Destination Lillebælt bæredygtige aktiviteter, oplevelser og formidling med høj tiltrækningskraft i samarbejde med turismeerhvervet. Kortsigtede målsætninger: Friluftsaktiviteter og naturoplevelser udvikles, synliggøres og formidles til turisterne i forlængelse af eksisterende og nye initiativer fra Destination Lillebælt 1, for at give turisterne de bedste naturoplevelser. 1 Destination Lillebælt har særligt fokus på aktiv ferie og tematiseret oplevelsesudvikling baseret på det maritime og områdets natur og kultur. 10

11 Der skabes et netværkssamarbejde mellem turismeaktører med henblik på at øge turisters brug af friluftstilbud. Aktiviteterne og tidsplan fremgår af bilag 1. Forslag til budget, samt finansiering (kan vedlægges som bilag): Størstedelen af projekterne og aktiviteterne i Naturpark Lillebælt er allerede finansieret, men projekter der knytter sig til udvilingen af Natupark Lillebælts identitet, er der ikke opstillet finansiering af, men her stiller Middelfart, Fredericia og Kolding Kommuner sammen med Destinaiton Lillebælt deres interne ressourcer til rådighed. Herudover er der nogle konkrete aktiviteter, der søges om støtte til fra forskellige fonde, hvilket er nærmere beskrevet i de vedlagte bilag. Blandt andet planlægges et større tværkommunalt formidlings- og tilgængelighedsprojekt, som der søges om finansiering til fra Nordea-fonden I bilag 2 findes budget og finansieringsplan for aktiviteterne og projekterne, som i første omgang inddrages i Naturpark Lillebælt og gennemføres inden for den 5-årige mærkningsperiode, såfremt Naturpark Lillebælt optages i Danske Naturparker. Kortmateriale (vedlægges som bilag): Kortbilag 1: Udkast til geografisk afgrænsning af Lillebælt Naturpark Kortbilag 2: Oversigtskort med beskyttede områder Motivering af ansøgning: Siden 1990 erne har der været flere tilløb at etablere en natur- eller nationalpark Lillebælt. Nu er tiden moden og rammerne anderledes, således har de tre kommuner Fredericia, Kolding og Middelfart allerede har igangsat et strategisk turismesamarbejde og etableret Destination Lillebælt i marts 2013, som har til opgave at brande Lillebælt, udvikle den bæredygtige tema-turisme med afsæt i Lillebælt som oplevelsesramme. Derfor er det særdeles attraktivt, at Friluftsrådet stiller muligheden for en mærkningsordning til rådighed, som Naturpark Lillebælt meget gerne vil være den del af. Mærkningsordningen vil hjælpe os til at udvikle på Naturpark Lillebælt på en fremadrettet måde, foruden at give en forståelig, kommunikérbar ramme, samt give mulighed for at videndele og blive klogere sammen med andre naturparker, så vi sammen kan gøre det bedre. Herunder er det særdeles interessant for Naturpark Lillebælt, at der også tænkes i 11

12 internationale samarbejder, da vi næsten grænser op til Tyskland og forventer at igangsætte grænseoverskridende samarbejder med tyske og den sags skyld andre naturparker, gerne i samarbejde med Friluftsrådet og andre danske naturparker. Naturpark Lillebælt ser vi som en ramme, hvorunder der skal skabes mere natur og udvikles en bedre balance mellem benyttelse og beskyttelse. Her bor mennesker i landets naturlige trafikknude punkt. Vi har blandt andet, som de eneste i Norden, et publikumsgrundlag på mere end 10 mio. mennesker indenfor 2,5 times kørsel i bil og tog. Det er vi meget opmærksomme på og vil derfor arbejde med at udvikle de rekreative oplevelses- og aktivitetsmuligheder for lokale og turister, herunder adgangsforhold for alle. I forvejen søger turister til Syddanmark primært med det formål at nyde naturen, være sammen med familien og være aktive med cykel, vandreture osv. Men turisme- og erhvervsfremme skal ske i en begavet symbiose med afsæt i de tre bundlinier for bæredygtighed: Der skal tages hensyn til jobskabelse, natur / miljø og den lokale kultur på én og samme tid. Lillebælt er et unikt, men måske også lidt overset, bælt- og fjordområde med tilhørende kyst- og landområder. Det agter vi at lave om på. Naturpark Lillebælt skal derfor favne det under og i vandet, på vandet og langs med vandet, fordi der internationalt set er en enestående sammensætning af natur, flora, fauna, landskab, kulturhistorie, geologi, som vi ønsker af værne om og synliggøre. Naturpark Lillebælt er også til vores kommende generationer, hvor vi vil efterlade en større og mere rig naturarv. Der findes kun et Lillebælt i verden. Det udløser nogle helt essentielle beskyttelsesbehov, som kun kan dækkes igennem en koordineret indsat. Her er det tværkommunale samarbejde og en naturparkmærkningsordning en vej frem til at løfte indsatsen til et nyt niveau. Samtidig kan en naturpark sætte fokus på den helt unikke og tilgængelige oplevelsesramme for lokale og tilrejsende, som findes i Lillebælts værdifulde natur. Naturparkmærkningen vil helt givet gøre det nemmere for os at forklare og formidle værdierne og sårbarhederne, således lokale borgere og turister forstår, hvorfor de skal passe på naturen, og så de selv ønsker at deltage aktivt i at bevare og forbedre forholdene i og omkring Lillebælt. Kriterier Det skal forklares hvordan naturparken opfylder de enkelte kriterier. 1. Minimum 50 % af naturparkens areal skal være beskyttet natur Se nedenfor i kriterie 2 2. Naturparken skal have en præcis geografisk afgrænsning (Pilotparker: Det skal sandsynliggøre, at kriterium 1 kan opfyldes når den præcise afgrænsning er vedtaget. Afgrænsningen skal være på plads inden udgangen af pilotparkperioden) I Lillebælt Naturpark udgør en større og central del af naturparken et Natura2000 område (nr. 112 Lillebælt), som sammen med Fredericia Vildtreservat og udgør et større beskyttet 12

13 marint areal. Samtidig er flere beskyttede arealer langs kysterne og i landskabet omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Inden for den foreløbige afgrænsning udgør beskyttelsesandelen ca. 52 % af det samlede areal, hvilket er ca ha beskyttet natur ud af ca ha samlet areal i Naturpark Lillebælt. Det tilstræbes, at der opnås så meget beskyttet natur med i Naturpark Lillebælt som muligt, og den samlede andel af beskyttet natur vil minimum være 50 %. På kortbilag 2 er vist udkastet til afgrænsningen med de beskyttede arealer. Foretages der mindre justeringer af den foreløbige afgrænsning vil det fortsat forblive med minimum 50 % beskyttet natur. 3. Naturparken skal have en administrativ ansvarlig medarbejder Naturudviklingskonsulent Betinna Andreasen fra Destination Lillebælt er administrativ ansvarlig medarbejder for Naturpark Lillebælt. Betinna Andreasen er finansieret gennem Kolding, Middelfart og Fredericia kommuner med henblik på udvikling og forvaltning af Lillebælt Naturpark. 4. Naturparken skal have et naturparkråd (Hvem er repræsenteret i rådet?) Der er i september udsendt invitationer til repræsentantskabsposterne i naturparkrådet til udvalgte organisationer, erhverv mv. Flere af de inviterede har accepteret invitationen og udvalgt en repræsentant, og de sidste forventes at svare inden for kort tid, hvorefter en opdateret repræsentantskabsliste sendes til Friluftsrådet. Sammen med invitationen er der indkaldt til det første møde i naturparkrådet, som afholdes d. 28. november Forslaget til naturparkrådets organisering er udarbejdet ud fra tanken om at skabe så bred en inddragelse som muligt, hvor der ligeledes er faglig stor spredning, hvilket kan være et stort aktiv. Samtidig er antallet af repræsentanter begrænset for at rådet bliver operationelt og smidigt. Naturparkrådet inddrages løbende som rådgivende organ f.eks. under udarbejdelsen af naturparkplanen og kommuneplanstillægget. Samtidig er de ambassadører for Naturpark Lillebælt og skal aktivt bidrage til at gennemføre tiltagene, som naturparkplanen beskriver. Nedenfor ses en liste over de organisationer og erhverv, der har modtaget en invitation til et repræsentantskab i Naturparkrådet: Naturparkrådet sammensættes af: Udvalgsformand fra Teknik- og Miljøudvalget i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen Udvalgsformand fra Miljøudvalget i Fredericia Kommune, John Bader Udvalgsformand fra Plan- og Miljøudvalget i Kolding Kommune, Christian Kloppenborg Skrumsager Destination Lillebælt, Leder Peter Saabye Simonsen Repræsentant for Friluftsrådet Repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening Repræsentant for Region Syddanmark Repræsentant for Kulturarvsområdet Repræsentant for Erhverv Repræsentant for Fiskerierhverv Repræsentant for Landbruget Repræsentant fra Wedellsborg Gods Repræsentant for Naturstyrelsen 5. Der skal tilvejebringes den nødvendige økonomi til drift og udvikling af naturparken samt realisering af naturparkplanen 13

14 (Pilotparker: Der skal vedlægge budget samt finansieringsplan for projekterne i pilotparkperioden) Der er til Naturpark Lillebælt udarbejet et budget samt finansieringsplan for projekterne i Naturpark Lillebælt, som findes i bilag 2. Der vil løbende blive inddraget flere projekter og aktiviteter i naturparken. 6. Naturparken og dens afgrænsning skal være en del af kommuneplanen eller et tillæg til denne (Pilotparker: Arbejdet med at etablere en naturpark skal som minimum være politisk vedtaget) Samme dag d. 24 juni 2013 vedtog Middelfart Kommune, Fredericia Kommune og Kolding Kommunes byråd, at kommunerne sammen med Destination Lillebælt ansøger om certificering af Naturpark Lillebælt under mærkningsordningen Danske Naturparker. I første omgang søges der om at opnå pilotparkstatus, og når de sidste kriterier opfyldes, søges der om, at få Naturpark Lillebælt certificeret som en naturpark under Danske Naturparker. Godkendelserne fra de tre kommunalbyråd findes i bilag 6. Naturpark Lillebælt inddrages i kommuneplanen som tillæg i Tidsplanen for inddragelsen i kommuneplanen findes i procesplanen i bilag Naturparken skal forankres lokalt gennem borgerinddragelsesprocesser Der er udviklet en borgerinddragelsesplan for Naturpark Lillebælt, som skal bidrage til at sætte fokus på, hvordan borgerinddragelsen sikres gennem pilotparkperioden, samt hvordan og hvornår der arbejdes med borgerinddragelse i Naturpark Lillebælt. Der er i Naturpark Lillebælt fokus på at inddrage alle væsentlige interessenter for at skabe så stor en forankring som muligt og for at skabe en nuanceret naturpark, der er for alle. Nogle af interessentgrupperne er bl.a. lodsjere, erhverv, organisationer, uddannelsesinstitutioner, kommuner, frivillige, borgere i Kolding, Fredericia og Middelfart kommuner og mange flere. 8. Der skal være en koordineret formidling af naturparken for både danske og udenlandske besøgende Fredericia, Kolding og Middelfart kommuner vil i samarbejde med Destination Lillebælt udvikle en formidlingsplan for den tværkommunale koordinerede naturparkformidling, der skal bidrage til en stærk, veltilrettelagt og synlig formidling til naturparkens forskellige målgrupper. Den koordinerede formidling vil både bestå af både fysiske og digitale formidlingsløsninger herunder også hjemmeside samt et eller flere formidlingssteder/besøgscentre. Den fysiske formidling vil være tilgængelig på både dansk, tysk og engelsk. Formidlingsplanen vil også indeholde en plan for, hvordan der i ved et tværkommunalt samarbejde etableres ensartet servicevejvisning på kommunale stier og veje i Naturpark Lillebælt i den 5-årige pilotparkperiode. 9. Naturparken skal have mindst én naturvejleder tilknyttet Kolding, Middelfart og Fredericia kommuner har på tværs af kommunerne samlet et formidlingsteam, som er tilknyttet til Naturpark Lillebælt og blandt andet vil varetage formidlingsopgaven i naturparken. Formidlingsteamet vil blandt andet bidrage aktivt til udviklingen og koordineringen af formidlingsindsatsen i Naturpark Lillebælt på både kortere og længere sigt. Formidlingsteamet har base ved forskellige formidlingscentre og naturskoler fordelt rundt omkring i Naturpark Lillebælt blandt andet ved Trelde Næs, Hindsgavl Dyrehave og Kolding Naturskole. Formidlingsteamets målgruppe er både skoler, institutioner, erhverv, turister og lokale borgere, som de sammensætter forskellige formidlingsaktiviteter til, der skal 14

15 være med til at skabe forståelse, glæde og stolthed for Lillebælts fantastiske kulturarv, natur og friluftsmuligheder og give nye naturparkambassadører. Formidlerne der er tilknyttet til Naturprak lillebælt i formidlingsteamet er følgende: Bjarne Christensen, lærer og naturvejleder, Fredericia Kommune Nanna Winbladh, naturvejleder, Kolding Kommune Rikke Vesterlund, naturvejleder, Middelfart Kommune. Rikke Vesterlund indgår i naturformidlingsteamet frem til januar Herefter erstattes Rikke Vesterlund af en anden naturformidler fra Middelfart Kommune, der er ansat til at formidle i Naturpark Lillebælt. 10. Der skal foreligge en godkendt naturparkplan og denne skal være politisk vedtaget Naturparkplanen vil blive udarbejdet af Destination Lillebælt, Middelfart, Fredericia og Kolding kommuner i samarbejde med interessenterne i Naturpark Lillebælt. Naturparkplanen udarbejdes i Se bilag 4 med procesplanen for udvilkling af naturparkplanen og bilag 1 for tidsplanen for Naturpark Lillebælt. Eventuelle bemærkninger: Til naturparkansøgningen er der vedlagt følgende bilag, der uddyber og supplerer det udfyldte ansøgningsskema: Kortbilag 1: Udkast til geografisk afgrænsning af Naturpark Lillebælt Kortbilag 2: Oversigtskort med beskyttede områder Bilag: 1: Aktivitetsplan og tidsplan 2: Budget og finansieringsplan 3: Projektbeskrivelse 4: Procesplan 5: Borgerinddragelsesplan 6: Dokumentation på byrådsvedtagelser af certificering af Naturpark Lillebælt 7: Destination Lillebælts forretningsplan 8: Foreløbig projektbeskrivelse til formidlingsprojekt til Nordea-fonden 9: Factsheet om Naturpark Lillebælt 15