HØJHUSPOLITIK: - strategi for byens profil HØJHUSE I HERNING

Transkript

1 HØJHUSPOLITIK: - strategi for byens profil HØJHUSE I HERNING

2 HØJHUSE I HERNING - strategi for byens profil UDGIVER Herning Kommune By, Erhverv og Kultur ÅR 2009 REDAKTION OG TEKST: Tina Sølberg Dybbro, Arkitekt maa TEKST OG KORT: hernings topografi og landskabelige planforudsætninger: Lisbet Rørbæk Abildtrup, Arkitekt maa LAYOUT OG GRAFIK: Lisbet Rørbæk Abildtrup, Arkitekt maa Ditte Birkkjær Madsen, Civilingeniør i Urban Design TRYK 500 Oplag Damgaard-Jensen A/S

3 Lars Krarup, Borgmester 01 forord Lars Krarup, Borgmester Herning Kommune udvikler sig på mange fronter i disse år, og en flot, levende og arkitektonisk inspirerende by er en vigtig forudsætning for Herning kommunes fortsatte udvikling. De seneste års vækst, med investeringer i særlig større infrastrukturprojekter, uddannelses- og kulturinstitutioner og kvalitetsrige erhvervsområder, er et resultat af kommunens overordnede intention om at fremme Herning som regionens kraftcenter. Udviklingen indebærer samtidig, at Herning ændrer skala og karakter. Dele af byen er inde i en hastig omdannelsesproces med fokus på især erhvervsbyggeri i 6 12 etager. Resultatet af den åbne idékonkurrence Herning - Den levende by viste, at der er behov for yderligere fortætning, hvis vi skal understøtte en levende by og tiltrække de unge og kreative. Flere af løsningsforslagene pegede på muligheden for at etablere blandede bolig og erhvervsbyggerier i højhuse suppleret med p-huse som byfortætningsstrategi. Med det udgangspunkt opstår en enestående mulighed for at videreudvikle Hernings identitet ved at tilføre byen en moderne skyline. Højhuse, byfortætning og eksperimenterende arkitektur, i forening med moderne infrastruktur og et mangfoldigt byliv, kan gøre Herning til et endnu mere attraktivt kraftcenter. Højhuspolitikken fokuserer på innovativ byudvikling og arkitektonisk kvalitet med henblik på, at sikre en byudvikling med sammenhæng, identitet og vision, så Herning kan udvikle sig som en flot og levende by med en stærk identitet.

4 02 indhold forord 01 højhuse - hvorfor nu og hvorfor debat? 03 formål og værdier 05 visioner og udfordringer 06 hernings topografi og landskabelige planforudsætninger 08 hernings profil - en kort byudviklingshistorie 11 højhusstrategier generelt 13 højhuse/høje huse i herning 14 højhusstrategier i herning 15 brikker i en højhuspolitik - 5 scenarier 17 bygning - byrum - byliv - miljø fakta om højhuse 29 hvad kan højhuse bidrage med? 30 højhuset som typologi 31 hvilken effekt har højhuse på kvarteret, byrummet og miljøet? 33 klimaet omkring højhuse 35 bilag 37 litteratur 48

5 03 højhuse - hvorfor nu og hvorfor debat? Herning Kommune er inde i en rivende udvikling og med kommunesammenlægningen er der opstået et ønske om en samlet strategi for byens udvikling, som udgangspunkt for de kommende års store planlægningsopgaver. For at finde retningen for de kommende års indsats er der gennemført en borgerproces, -Borgernes Herning, som bl.a. er resulteret i, at der er blevet udarbejdet en række udviklingspolitikker, -herunder en Politik for den levende by. Samtidig har Herning Kommune afholdt en åben idekonkurrence, Herning - Den levende by, og lagt grund til Europan konkurrencen. Alle initiativer er rettet mod at udlede synergieffekter af forskellige og overlappende indsatsområder og udviklingstendenser. Samtidig er det et mål for Herning Kommune, at beslutninger om de store linier for fremtidens Herning bliver gjort til genstand for en proces og debat, der giver mulighed for indflydelse. Herning by har en naturlig og landskabelig veldefineret afgrænsning. Samtidig har konkurrencen om Den Levende By og Politik for Den Levende By vist, at Herning bør satse på byfortætning som et væsenligt element i byudviklingen. Herning har et stort og enestående potentiale for byfortætning i kraft af en lav bebyggelsesgrad. Ved at sætte fokus på byfortætning med høje huse kan byen udvikles til at optage op mod en fjerdedel flere bolig- og erhvervs m². Samtidig kan der skabes pladser og parker som supplement til det eksisterende gågadenet, der kan være med til at fremme et varieret og pulserende byliv. Højhuse er markante, -særlig enkeltstående bygninger, der rager væsentligt op over det omgivende byggeri. Derfor er arkitektonisk kvalitet og sammenhængende bebyggelsesstrukturer vigtige parametre i Højhuspolitikken. Herning Kommune har vægtet en bred debat om byens udvikling med fokus på planlægning, arkitektur og identitet.

6 04 I Højhuspolitikken opstilles forskellige scenarier for højhusbyggeri i og omkring Herning by, med udgangspunkt i at sikre helhedstænkning og sammenhængskraft i planlægningen af placeringen af høje huse/højhuse. Højhuspolitikken skal være med til at give kommunen forudsætninger for at udarbejde retningslinier for højhusbyggeri i Herning. Retningslinierne vil blive offentliggjort i forslag til kommuneplantillæg.

7 05 formål og værdier Herning Kommune har den målsætning at: Herning skal være en flot by Herning skal være en levende by Herning skal have en klar identitet Formålet med en højhuspolitik er, at sikre helhedstænkning og sammenhængskraft i planlægningen af placeringen af høje huse/højhuse, så byggeriet er med til at udvikle byen som et dynamisk, kulturelt og socialt felt, og samtidig understøtter og fremmer udviklingsmål indenfor andre områder som erhverv, bosætning, osv. Byudvikling er en langsigtet, kontinuerlig proces. Mens samfundet generelt er inde i en udvikling, hvor alting går stadig hurtigere, og innovation og de teknologiske muligheder præger udviklingsraten og stiller øgede krav til omstillingsparathed, har en højhuspolitik byplanmæssige konsekvenser år ud i fremtiden. Mål og retning kan skifte undervejs, men for at sikre helhedstænkning i implementeringen af Herning Kommunes byudviklingspolitikker, -herunder højhuspolitikken-, er der opstillet et værdisæt for byudvikling: Dynamisk byudvikling Er en værdi, der skal sikre at byudviklingen hele tiden relaterer sig til det omgivende samfund og løbende tilpasses den almindelige udvikling økonomisk, teknologisk osv. Identitetsskabende byudvikling Er en værdi, der skal sikre at Herning by udvikles med afsæt i byens særlige kvaliteter for at fremme byens egenidentitet samt skabe civic pride og positiv branding. Byudvikling i dialog Er en værdi, der skal sikre, at såvel politikere, borgere, forvaltninger i kommunen som eksterne aktører og interessenter bliver involveret i såvel udvikling som konkrete projekter på de rigtige tidspunkter, for at kunne øve indflydelse på og bidrage til proces og produkt. Byudvikling i dialog er gensidigt forpligtende.

8 06 visioner og udfordringer Sammen med en række andre politikker skal Højhuspolitikken understøtte Herning Byråds overordnede vision om Herning som regionalt kraftcenter. Højhuspolitikken skal også ses i sammenhæng med Herning Kommunes øvrige udviklingspolitikker, -med særlig fokus på Politikken for Den Levende By, der har visionen: At skabe rammer og rum for et levende, attraktivt og dynamisk byliv og en stærk byidentitet. Det er i kraft af en levende by med en stærk identitet, der er attraktiv for bosætning, unge og uddannelsessøgende samt erhvervslivet, at Herning Kommune får sit indtægtsgrundlag og skaber udvikling og vækst. Parametre som dynamisk byudvikling og innovativ arkitektur medvirker til at skabe identitet og er væsentlige faktorer, når regioner og byer konkurrerer om at tiltrække viden, investeringer og vækst. Højhuse er en af de faktorer, der kan medvirke til at profilere Herning. Arkitektonisk markante højhuse, der afspejler vor tids arkitektoniske tendenser og planlægning, har stor symbolværdi og kan tilføre udvalgte byområder en egen identitet. Det overordnede mål med en strategi for høje huse/højhuse er at: Sikre en byudvikling med sammenhæng, identitet og vision. Herning er en klassisk købstadsby i skala og struktur med enkelte bygninger, der sprænger skalaen. I de seneste år er der sat fokus på byudvikling generelt. Den omfattende byudvikling og den generelle internationalisering af byplanog arkitekturstrømninger giver udfordringer i forhold til at udvikle og samtidig fastholde byens særlige karakter. Ved at følge en overordnet strategi, er der mulighed for at videreudvikle Hernings identitet.

9 Den spanske trappe BIG 07 Højhuse skal ses i sammenhæng, så de skaber nye byprofiler, der styrker byens identitet Højhuse skal medvirke til at give den byfortætning, der er nødvendig for at skabe en konkurrencedygtig og levende bymidte Et eller flere områder med sammenhængende højhusbyggerier skaber skylines, der kan markere en bymidte, bygge bro mellem bydele eller markere landskabelige stræk. Helhedstænkning med fokus på skylinemotivet, unik og moderne arkitektur tilpasset stedets karakter og den eksisterende byprofil, kan være med til at reformulere byen i en urban kontekst og skabe nye kontraster og dynamik, der styrker byens og de udvalgte byområders identitet. Højhuse kan bruges som arkitektoniske elementer i større landskabelige rum og skabe visuel og funktionel sammenhæng mellem bymidten og nye byudviklingsområder Højhuse skal have fokus på den menneskelige skala og skabe nye byrum, der understøtter et levende byliv Unik arkitektur kan tiltrække investeringer, erhverv, bosætning og besøgende.

10 08 hernings topografi og landskabelige planforudsætninger Herning har udviklet sig på et landskab, hvis nutidige form opstod med den sidste istid, hvor enorme smeltevandsfloder skabte hedesletten og et finmasket net af vandløb omkring de eksisterende bakkeøer i området. Dette landskabelige udgangspunkt er grundlaget for Hernings struktur, -kendetegnet ved, at bebyggelsen er placeret langs de primære indfaldsveje på de svagt hævede bakkeøer omgivet af lavere, åbne arealer som grønne kiler i bebyggelsesstrukturen. Forholdet mellem bebyggelsesstrukturen og de grønne kiler er udgangspunktet for Herning Kommunes grønne strukturplan Grøn plan for Herning og omegnsbyer 1996, der opstiller retningslinjer for byens fremtidige udvikling. Strukturplanen definerer to rekreative ringe, som er strukturerende for byens vækst den blå ring og den ydre ring. Den blå ring omslutter bymidten og består af et næsten sammenhængende system af vandløb og vådområder, og er således en naturlig vækstgrænse. Den ydre ring tegner en imaginær byudviklingsgrænse og en overgang til det åben land. De grønne kiler udspringer fra den blå ring imellem de afgrænsede bebyggelsesstrukturer. De består primært af eng- og jordbrugsarealer og skal, i følge Den grønne plan, som udgangspunkt friholdes for ny bebyggelse. Det primære formål med planen er, at sikre rekreative, tilgængelige arealer i de bynære omgivelser og desuden sikre, at det karakteristiske billede af byens placering på bakkeøerne fastholdes.

11 Hernings landskabelige udgangspunkt er kendetegnet ved svagt hævede bakkeøer - her fremhævet ved kote

12 10 Den grønne plans strukturelle princip med den blå- og den ydre ring samt de grønne kiler. kote 50 grøn kile den blå ring den ydre ring

13 11 hernings profil - en kort byudviklingshistorie Hernings udvikling hænger sammen med hedens opdyrkning, den stigende handel samt den infrastrukturelle udvikling. Omkring 1850 blev landsdelens store færdselsåre flyttet fra Gjellerup til Herning, hvor den nye hovedlandevej mellem Århus og Ringkøbing blev placeret. Denne øst/vestgående akse udgør i dag gågaden; Bredgade/Østergade. I 1870 erne blev landsbyen Herning til stationsby. Byen fik et godt handelsliv og udviklede sig fra enkelte gårde til købstadsby med en bymidte karakteriseret af bygninger i 2 4 etager omgivet af klassiske villa- og Bedre Byggeskikskvarterer i 2 etager, og siden udbygget med parcelhuskvarterer i 1 etage. I løbet af de sidste 30 år er der bygget enkelte højere bygninger, der bryder den generelle byprofil. Frem til 1980 var kirketårnet Hernings højeste punkt og synligt for hele byen i tråd med tidligere tiders tradition. Gennemgående har planlægningen fra 1960 erne og frem opereret med princippet om, at ny bebyggelse almindeligvis skal underordne sig den generelle bygningshøjde. De bygninger, der bryder Hernings byprofil i dag, bærer præg af at være planlagt projekt for projekt, og har derfor ikke en sammenhæng, der medvirker til at definere en byprofil, men står som enkeltvolumener, der skyder op over resten af byen. Nye områder som f.eks. Birk er planlagt med et stærkt strukturerende greb, der foreskriver bygningsudlæg, beplantning, højder og samtidig stiller krav til arkitektur, farver og materialer. Det gør området til et stykke enestående planlægning og et unikt og kvalitetspræget byudviklingsprojekt. En højhuspolitik kan medvirke til at byggeri af høje huse/højhuse i Herning bidrager til at programmere og reformulere urbane sammenhænge og udvikle helt nye bykvarterer, der afspejler de processer og dynamikker, som karakteriserer vores tid og samtidig, i kraft af planlægning og helhedstænkning, skabe en markant ny byprofil.

14 12 Herning har udviklet sig omkring den øst/vestgående hovedlandevej, i dag kendt som Bredgade/Østergade. Herning 1870 Herning 1910 Herning bymidte 2008

15 Yantai højhus i Yantai, Arkitema 13 højhusstrategier generelt Planlægning er blevet et udbredt redskab i byudvikling, og de fleste europæiske storbyer har strategier for placering af og højde på højhuse. Strategierne varierer afhængig af byens arkitektoniske kvaliteter, bevaringsværdier, udbygningsgrad og potentialer. Generelt har byer med meget velbevarede bykerner, der ikke er blevet ødelagt af krig eller lign. (f.eks. København, Paris, Amsterdam) placeret højhuse i nye byområder udenfor den historiske bymidte. Enkelte byer, der har fået bombet dele af de historiske bykerner, har valgt at etablere downtowns -koncentrerede områder med højhuse- centralt i byen frem for at retablere. Mange byer har i dag tidligere industriområder præget af storskala bygninger, der omdannes og udbygges med højhuse, ligesom havneaktiviteterne mange steder afvikles og omdannes til nye byudviklingsområder med plads til højhuse. Et tredje udbredt scenarie er, at koncentrere højhuse omkring infrastrukturelle anlæg som stationer, lufthavne og motorveje.

16 14 højhuse/høje huse i herning Der findes ikke en decideret norm for, hvor høj en bygning skal være for at være et højhus. Det betyder, at en bygning, der markant udskiller sig fra den almindelige bygningshøjde kan betragtes som et højhus. Det indebærer, at det er den bymæssige kontekst en bygning indgår i, der er afgørende for om 6 etager eller 60 etager er højt. Med udgangspunkt i Hernings nuværende profil med en gennemgående bygningshøjde på m i bymidten, og kommuneplanens generelle ramme med maksimal bygningshøjde på 3 4 etager, er det besluttet at: Høje huse defineres som 6 10 etager (21 40 m.) Højhuse defineres som 11 etager (40 m.) og derover Områder for høje huse vil blive indpasset i og omkring byen med tillæg til Kommuneplanen. Højhuse vil stå i markant kontrast til den omgivende by. Der skal laves rammetillæg til Kommuneplanen, som udpeger områder der kan bære byggeri af højhuse, men højhuse skal altid særskilt planlægges med udgangspunkt i stedet, højde og arkitektur.

17 15 højhusstrategier i herning Herning er en robust by med en homogen bystruktur og en klassisk aftrappende byprofil. Byens grænse defineres af den ydre- og blå ring, motorvejen mm. Mange års planlægning har taget afsæt i den naturlige afgrænsning med den ydre- og blå ring, og nye bydele er anlagt som centerbyer på den ydre rings perifer. Det overordnede mål er, at sikre en byudvikling med sammenhæng, identitet og vision. Det betyder, at en højhusstrategi for Herning skal respektere og bygge videre på de værdier, der er skabt med den planlægning, som er gået forud. Herning ligger inde i landet, på kanten af heden, i et udpræget fladt landskab. Topologien, det flade landskab, gør, at højhuse vil fremstå meget markant og være synlige vidt omkring. Højhuse placeret koncentreret, som foreslået i nogle af de følgende scenarier, kan derfor medvirke til at tegne en helt ny byprofil og samtidig skabe den byfortætning, der er nødvendig for at skabe en konkurrencedygtig og levende bymidte. Alternativt kan sammenhængende højhusbebyggelser også med fordel bruges til at trække linier i landskabet skabe helt nye skylines og knytte Herning op på nye byudviklingsområder. Fire af de fem følgende scenarier vurderes selvstændigt eller i kombination at understøtte nedenstående visioner: Højhuse skal ses i sammenhæng, så de skaber nye byprofiler, der styrker byens identitet Højhuse skal medvirke til at give den byfortætning, der er nødvendig for at skabe en konkurrencedygtig og levende bymidte Højhuse kan bruges som arkitektoniske elementer i større landskabelige rum og skabe visuel og funktionel sammenhæng mellem bymidten og nye byudviklingsområder Højhuse skal have fokus på den menneskelige skala og skabe nye byrum, der understøtter et levende byliv Unik arkitektur kan tiltrække investeringer, erhverv, bosætning og besøgende. Herning Byråd har på baggrund af de vedtagne visioner og høringen om debatoplæg - strategi for byens profil besluttet, at der laves tillæg til kommuneplanen for scenarieområderne 3-5

18 16

19 17 brikker i en højhuspolitik 5 SCENARIER

20 18 brikker i en højhuspolitik - scenarie 1 Polkaprikkerne: Højhuse tilfældigt placeret, der hvor der er mulighed for at realisere et projekt, er i udgangspunktet ikke en hensigtsmæssig planlægningsstrategi. Uanset de enkelte bygningsværkers eventuelle kvaliteter vil den projektorienterede strategi skabe et fragmenteret bybillede uden sammenhængskraft og identitet.

21 Gemini Residence på Islands brygge, MVRDV 19 Oplæg Hvor som helst: Højhuse tilfældigt placeret kan i udgangspunktet placeres hvor som helst, hvor der ikke er særlige plan- eller fredningsmæssige forudsætninger der forhindrer opførelsen. Erfaringsmæssigt opføres de typisk på grunde med stor bymæssig eller landskabelig herlighedsværdi med henblik på at sikre størst muligt udbytte af herlighedsværdien. Polkaprikkerne placeres i eksisterende bymæssig sammenhæng, hvor indbliksgener, vind- og skyggeforhold, trafikale forhold m.m. kan være problematiske, og derfor skal bygningen tilpasses de eksisterende forhold ved f.eks. en begrænset højde.

22 20 brikker i en højhuspolitik - scenarie 2 Det solitære højhus: Det solitære højhus defineres som det unikke højhus. Et fritstående bygningsværk med høj symbolværdi. Arkitektonisk kvalitet og sammenhæng mellem bygning, placering og funktion er alt afgørende for oplevelsen af det solitære højhus. De bedste eksempler, som f.eks. Guggenheim i Bilbao eller Turning Torso i Malmø kan profilere byer og regioner internationalt. Dårlige eksempler har på grund af byggeriets signifikans også konsekvenser, -ofte i form af negativ profilering. Der er ingen defineret højdeafgrænsning på det solitære højhus, idet det handler om det rigtige projekt på det rigtige sted.

23 Turning Torso i Malmö, Santiago Calatrava 21 Oplæg Hvor som helst: Det solitære højhus kan i udgangspunktet placeres hvor som helst udfra en vurdering af funktion, placering og arkitektur. Forudsætningsvis kan det solitære højhus ikke placeres integreret i anden højhusbebyggelse. Det solitære højhus skal først og fremmest have et unikt arkitektonisk udtryk og et omfang, så den eksisterende bymæssige sammenhæng må tilpasses det nye projekt.

24 22 brikker i en højhuspolitik - scenarie 3 Høje huse i grupper tæt formation: Høje huse placeret i grupper danner nye bykvarterer med en egen identitet. Høje huse i tæt formation har en stærk rytmisk karakter og kan skabe markante skylines. Grupper af høje huse er en relativt ny bygningstypologi, der afføder nye programmatiske udfordringer og nye arkitektoniske idealer og problemer. Den enkelte bygning er ikke så fremtrædende, men den samlede bygningsstruktur bør udtrykke vor tids arkitektur- og byplanidealer.

25 Dronningens Boulevard, Herning, Kobra Arkitekter A/S, Oplæg Dronningens Boulevard/ Dalgasgade: Høje huse placeret langs Dronningens Boulevard og Dalgasgade vil danne en ny markant byfront. Placeringen vil udgøre en tydelig ankomst til byen og understøtte eksisterende infrastrukturelle forhold. Placeringen kan medvirke til at skabe fortætning af bymidten, samtidig med at bymidtens kulturmiljø med kirketårn, Rådhus osv. bevares. Bygningerne forudsættes at indeholde blandede funktioner; boliger, erhverv og offentlige/rekreative formål med henblik på at fremme byliv omkring husene og i bymidten. Bolighøjhuse er attraktive for den voksende gruppe af mennesker, der prioriterer arbejdsliv, byliv og kulturelle tilbud. Højhuse i grupper kræver tilknytning til større infrastrukturelle anlæg, plads samt en samlet planlægning, hvor f.eks. større grønne byrum kan give liv til såvel kvarteret som hele byen. De skal indgå i den eksisterende bymæssige sammenhæng, men have et omfang, som et nyt kvarter i byen, der kan kræve supplerende tiltag i form af parkering, infrastruktur, offentlige rum m.m.

26 24 brikker i en højhuspolitik - scenarie 4 Højhuse i grupper spredt formation: Højhuse i grupper i spredt formation kan markere et rumligt forløb og skabe linier og sammenhæng i en landskabelig kontekst. Højhuse i spredt formation sætter fokus på kontrasten mellem høj og lav og kan skabe forbindelser mellem byer og bydele over større afstande. Erhvervshøjhuse i tilknytning til motorveje og andre infrastrukturelle anlæg er meget synlige og har stor symbolværdi.

27 Langenæs, Århus, J. K. Schmidt og Kaj Schmidt, Oplæg Silkeborgvej: Højhuse placeret på linie langs Silkeborgvej kan skabe visuel og funktionel forbindelse mellem Herning by og Birk. Placeringen er landskabelig kraftfuld og understøtter Europan konkurrencens planmæssige intentioner, hvor større arkitektoniske elementer i landskabet skaber forbindelse mellem de to byområder. Placeringen vil skabe en ny skyline, der profilerer ankomsten til Herning og de enkelte bygninger vil ligge markant i landskabet. Arkitektonisk kvalitet og sammenhæng i bebyggelsens udtryk er vigtig for at understrege skylinemotivet.

28 26 brikker i en højhuspolitik - scenarie 5 Medinaen højhuset nydefineret: Medinaen, -vinderforslaget fra konkurrencen Herning den levende by - er en nyfortolkning af højhuset som bygningstypologi. Medinaen er i udgangspunktet en superstruktur i 15 etager, der omslutter den centrale del af bymidten. Medinaen indeholder blandede funktioner, skaber nye byrum, alternative parker og fritids- og kulturfaciliteter. Medinaen som superstructure har katalysatoreffekt.

29 3D visualisering af Medinaen, som den ser ud i konkurrenceforslaget fra Herning - Den levende by. Af Schønherr Landskab A/S 27 Oplæg centralt omkring bymidten: Placeringen understøtter bymidtefortætning og vil fremme og intensivere byliv centralt i Herning. Medinaen er arkitektonisk kraftfuld som helhed, og kan også anskues som en planmæssig afgrænsning af et område for generel byfortætning med hævelse af eksisterende etagehøjder. Derudover kan den bestå af flere forskellige elementer og former for fortætning som høje huse, parkeringshuse, alternativ udnyttelse af tagflader til offentlige formål m.m. Disse tiltag skal tilpasse sig og indgå i den eksisterende bymæssige sammenhæng som et positivt bidrag til byens liv og mangfoldighed.

30 28

31 29 bygning - byrum - byliv - miljø FAKTA OM HØJHUSE

32 30 Swiss Re HQ, 30 St Mary Axe i London, Foster and Partners, har stor symbolsk værdi og er et markent vartegn i byen. hvad kan højhuse bidrage med? Højhuse har stor symbolsk værdi som tegn på vækst, dynamik og økonomisk styrke. Højhuse fungerer som katalysatorer for byudviklingens immaterielle faktorer, -og en stærk og markant byprofil kan være med til at forstærke byens image. Rent økonomisk giver højhuse mulighed for høj udnyttelse af en attraktiv grund. En intensiv arealudnyttelse har også en miljømæssig og bæredygtig side, idet man kan mindske arealudlægget til byvækst for såvel bolig- som erhvervsformål, og samtidig kan udnytte en god placering i forhold til kollektiv trafik og infrastrukturelle anlæg. Byarkitektonisk kan højhuset bruges til at markere et bestemt punkt, område eller en bymæssig sammenhæng og i samspil med topografien placeres strategisk, alt efter hvilket ønske der er til blandt andet synligheden. Bystrukturer og arkitektur påvirker immaterielle faktorer som økonomi, miljø, demografi og sociale forhold og dermed kan byarkitekturen være med til at udvikle kommunens øvrige sektorer.

33 Radisson SAS Royal Hotel - et klassisk dansk eksempel på tårntypologien fra 1960 tegnet af Arne Jacobsen. 31 højhuset som typologi De første moderne højhuse blev opført i midten af 1800 tallet i USA. Muligheden for at bygge højt i denne skala opstod da stålkonstruktionen afløste stenkonstruktionen, som satte en naturlig afgræsning for højde og udformning af byggeriet. Stålkonstruktionerne ændrede de byggeteknologiske vilkår, og der opstod nye muligheder for udformning og materialevalg, som gør mange højhusbyggerier til spektakulære byggerier. Overordnet skelner man mellem to højhustypologier; tårnet og blokken. Som bygningstype har blokken sin oprindelse i Europa og tårnet i USA. De to typer findes i mange forskellige variationer. De første danske højhusbyggerier var boligblokke med referencer til Le Corbusiers Unité fra 1930 erne. Boligblokkene, som f.eks. Høje Gladsaxe, ligger karakteristisk i det åbne landskab og ses som et opgør med industrialismens tætte og usunde by. Tårntypologien er ikke slået igennem på samme måde i Europa som i USA. Af samme grund findes de højeste huse, skyskraberne, i Asien, Mellemøsten og USA. Dette kan til dels skyldes, at de fleste europæiske storbyer har en anden historisk baggrund og dermed bymæssig kontekst end f.eks. de amerikanske byer. Blokken og tårnets symbolik har forskellig karakter. Tårnets symbolik er knyttet til højde og udtrykker kraft og ambition. Skyskraberen som højhustypologi er et udtryk for stræben efter det spektakulære. Blokkens symbolik har oprindeligt været knyttet til et boligideal og været af mere social karakter.

34 32 Høje Gladsaxe - et klassisk dansk eksempel på bloktypologien fra 1960 erne tegnet af Hoff & Windinge på baggrund af en plan fra 1943 af Vilhelm Lauritzen, Juul Møller & Agertoft og Alex Poulsen. På trods af, at de europæiske storbyer ikke på samme måde som i USA er præget af højhusbyggerier i bycentrene, er højhuset blevet en markant del af mange moderne byers profil, hvor man tidligere kendte byen på kirketårne og rådhustårne. Højhuset som typologi bærer i dag præg af branding og prestige også i Europa. Desuden ses der i dag flere steder eksempler på hybrider af forskellige bygningstypologier, og de kendte højhustypologier er under forandring. Den solitære fremtræden er blevet idealet både i bolig- og erhvervsbyggeri.

35 Eksempel på byrum ved foden af et højhus. 33 hvilken effekt har højhuse på kvarteret, byrummet og miljøet? Højhuset er en anden bygningstypologi end den man traditionelt ser i de danske byer. Højhuset vil skille sig meget ud fra den eksisterende byprofil og have stor virkning både i landskabelig og bymæssig kontekst, men i særdeleshed i det nære byrum ved foden af bygningen, hvor det enkelte menneskes skala er udgangspunktet. I diskussionen om højhuse er det derfor vigtigt at sætte fokus på de gener og den negative effekt bygningen kan have på byrummet og dermed bylivet. Kvaliteten af byrummet omkring højhuset afhænger i høj grad af bygningens møde med gaden eller pladsen samt den materialemæssige og konstruktive detaljering. Det er vigtigt med et åbent og varieret udtryk i gadeplan for at skabe nærhed og byrum i menneskelig skala. Kombination af base og tårn kan være med til at formidle skalaskiftet mellem højhus og byrum. Det er oplagt at tænke i nye strategier i forholdet mellem det private og offentlige rum, når en ny typologi som højhuset placeres i byen. Det er vigtigt ikke kun at se højhuset som et landmark og en fysisk markering, men også se højhuset og dets funktioner i kulturel og social sammenhæng. Offentlige funktioner i stueplan kan tænkes sammen med det omkringliggende byrum, der skal indbyde til ophold og aktiviteter og dermed understøtte den levende by.

36 34 Eksempel på vindpåvirkning i et byrum ved foden af et højhus. Trafikalt giver højhuse i bymidten også udfordringer. Infrastrukturen omkring et højhus skal kunne klare den øgede belastning og parkering kan med stor fordel placeres under jorden. På den måde frigives arealer til offentlige byrum, som prioriteres højt i bymidten. Dette kan man f.eks. imødekomme ved at koncentrere højhuse i grupper og lave en større sammenhængende bypark i tilknytning hertil. Et højhus vil altid i vores bymæssige kontekst påvirke omgivelserne betydeligt, og det er derfor vigtigt at forholde sig til hvert enkelt projekt. Man skal tage udgangspunkt i de lokale faktorer og søge at bibeholde eksisterende kvaliteter og samtidig tilføre nye bymæssige kvaliteter.

37 Principdiagram af vindretninger omkring huse med forskellige højde og forskellige afstand. Jo større afstand og højdeforskel mellem bygninger jo støre vindnedslag og turbulens i byrummene. Kilde: Jan Gehl, Livet mellem husene, Arkitektens forlag, København klimaet omkring højhuse 35 En konsekvens ved højhusbyggeri er de skyggeog vindforhold, som opstår i de omkringliggende byrum. Disse gener skal tages alvorligt og søges afhjulpet på bedst mulig måde, hvis byrummet omkring bygningen skal fungere og indbyde til ophold og dermed understøtte en levende by. Ved behandling af højhusprojekter er det derfor vigtigt at tænke på, at den fortætning og sociale intensitet, som højhuse kan tilføre byen, ikke modvirkes af et dårligt lokalt klima og miljø i det omgivende byrum. De generende vindforhold opstår, når bygningen er meget højere end den omkringliggende bebyggelse. Vinden presses ned langs facaden med høj hastighed og giver turbulens ved foden af højhuset. Generne kan afhjælpes ved at give bygningen en aerodynamisk form, bryde den glatte facade med altaner og karnapper eller arbejde med en bred base, der kan bøje vinden af inden den når jorden. Skyggegener afhjælpes ved at gøre bygningen slank så skyggen i byrummet ved foden af højhuset er lang/smal i kort tid frem for kort/bred i længere tid. Rent arkitektonisk kan ovennævnte foranstaltninger have stor positiv virkning på bygningen, i det facaden bliver mere varieret og spændende samtidig med, at detaljeringsgraden kan være med til at bevare den menneskelige skala på nært hold.

38

39 HØJHUSPOLITIK: bilag - strategi for byens profil HØJHUSE I HERNING

40 38 bilag 1 - Konsekvensvurdering af konkrete højhusprojekter Ansøger/Bygherre bidrager med redegørelse for: Til brug for en indledende projektvurdering skal der foreligge en redegørelse med følgende hovedpunkter:

41 39 Om projektet ligger indenfor rammerne af Herning Kommunes Højhuspolitik Om projektet ligger indenfor de områder der er Kommuneplanlagt til højhusbyggeri Om projektet medvirker til at skabe byfortætning i henhold til Herning Kommunes Højhuspolitik Om projektet indgår i en sammenhæng, der er med til at skabe/udbygge en byprofil Hvordan projektet påvirker bylivet, - herunder hvordan projektet bidrager til at skabe nye byrum og en levende by Hvordan projektet påvirker den overordnede og lokale trafikstruktur Hvordan projektet forholder sig til eksisterende orienteringspunkter Om projektet bidrager til at profilere byen eller bydelen Om projektet, ud fra en samfundsøkonomisk, sociokulturel og/eller ressourcemæssig betragtning, bidrager til Herning Kommunes udvikling Om projektet understøtter Herning Kommunes vision om at sikre en byudvikling med sammenhæng, identitet og vision

42 40 bilag 2 - konsekvensanalysegrundlag Skemaerne nedenfor og på modstående side bruges til intern vurdering af projekter ud fra planmæssige, bymæssige og lokale forhold samt til vurdering af bygningens udtryk. Emne Analyse Planvurdering Planforhold Byzone / Landzone Kræver tillæg til Kommuneplanen Lokalplanpligtigt I overensstemmelse med Højhuspolitikken

43 41 Emne Analyse Vurdering Bymæssig/Landskabelig kontekst Byrum ved foden af bygningen Trafikale forhold Lokale forhold Bygningens udtryk Vurderingsdefinitioner: 1 - Ingen eller ringe konsekvens 2 - Nogen konsekvens 3 - Stor konsekvens Placering i byen Relation til eksisterende bebyggelse/landskab Bygningens indflydelse på byens skyline Forhold til stedets bebyggelsesmønstre Visuelt udtryk Eksisterende forhold Basens facade og funktioner Skala, materialevalg, rummets afgrænsning Adgang og funktioner - herunder om det bidrager til at skabe rum for byliv. Trafik generelt Trafikal belastning Parkeringsbehov og parkeringsløsning/placering Sol- og skyggeforhold samt reflekser Klimakonsekvenser på byrumsliv - vind Indbliksgener Udsigtsforhold Arkitektonisk udtryk Materialer Højden i forhold til konteksten/omgivelserne

44 42 bilag 3 - konklusionsskema På baggrund af bilag 1 og 2 sammenfattes konklusionerne i nedenstående skema. Emne Vurdering Konklusion Planforhold Beskrivelse: Vurdering: Bymæssig/Landskabelig kontekst Byrum ved foden af det høje hus Trafikale forhold Lokale forhold Bygningens udtryk Beskrivelse: Vurdering: Beskrivelse: Vurdering: Beskrivelse: Vurdering: Beskrivelse: Vurdering: Beskrivelse: Vurdering:

45 43

46 44 Høje huse i grupper- tæt formation bilag 4 - korteksempel scenarie 3 Ca

47 Højhuse i grupper - spredt formation 45 bilag 5 - korteksempel scenarie 4 Ca

48 46 Medinaen - højhuset nydefineret bilag 6 - korteksempel scenarie 5 Ca

49 47

50 48 litteratur Højhushåndbog et grundlag for planlægning, vurdering og 3D-visualisering af høje huse, Realdania, Århus Kommune, Arkitema KS Højhuse i København strategi for byens profil - oplæg til debat, Københavns Kommune Debat om højhuse i Ålborg Aalborg kommune Højhuspolitik 2007 Sønderborg kommune

51

52