Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn"

Transkript

1 Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Indledning I dette notat analyseres lønforskelle mellem privat ansatte kvinder og mænd. Analysen er gennemført på baggrund af Djøf Privats lønstatistik for september Ref. KEB/ Analysens hovedresultater: Blandt privatansatte djøfere uden lederansvar er den korrigerede lønforskel mellem mænd og kvinder på 6,5 pct. Lønforskellen mellem mænd og kvinder, når der er taget højde for observerbare karakteristika, er på niveau med lønforskelle i de seneste år. Der er stor forskel på chefandelen mellem mænd og kvinder. 40 pct. af de mandlige privatansatte djøfere besidder en stilling, hvor de har personaleansvar, mens det tilsvarende tal kun er 29 pct. for kvinderne. For privatansatte djøfere, der ikke besidder en chefstilling, har kvinderne en gennemsnitsløn, som udgør 88 pct. af mændenes, når der ikke er taget højde for forskelle i kønnenes karakteristika. Lidt under halvdelen af lønforskellene kan forklares med forskelle i kvinder og mænds karakteristika. For eksempel forskelle i anciennitet, faktisk arbejdstid og uddannelsesbaggrund. Indhold Indledning...1 Lønforskelle mellem mænd og kvinder...2 Forskel i gennemsnitsløn...2 Dekomponeringsanalyse for ikke-chefer...3 Mulige forklaringer på lønforskelle...5 Metode...6 Bortfaldsanalyse...7 Dekomponeringsanalyse...8 Modelvariable...8

2 Lønforskelle mellem mænd og kvinder Nedenfor analyseres lønforskellen mellem kvindelige og mandlige medlemmer af Djøf Privat. For at sikre sammenlignelige analysepopulation baseres analysen alene på medlemmer, der har en lang videregående uddannelse og der er ansat i en fuldtidsstillin. Dermed er alle mellemuddannede 1 og medlemmer, der er ansat i en deltidsstilling, udeladt af analysen. Forskel i gennemsnitsløn Af Tabel 1 fremgår de gennemsnitlige bruttolønninger for kvinder og mænd fordelt på tre stillingsgrupper: Direktør/topleder, Chef og Ikke-chef. For alle tre stillingsgrupper gælder det, at kvindernes gennemsnitsløn er lavere end mændenes. Bruttolønnen, som er inkl. pension, gratiale og bonus, er for kvinderne på tværs af stillingsgrupperne kr. om måneden, mens den for mændene tilsvarende er kr. Der er således en forskel på kr. mellem kvinderne og mændenes gennemsnitlige bruttoløn. Det svare til at kvindernes gennemsnitlige bruttolønninger kun udgør 81 pct. af mændenes gennemsnitlige løn. Tabel 1, Gennemsnitlig bruttoløn Kvinder Mænd Samlet kr. pr. måned Direktør/topleder Chef Ikke-chef Alle Note: Gennemsnitlig bruttoløn for kvindelige og mandlige private- og fuldtidsansatte djøfere, med en lang videregående uddannelse. Kilde: Djøf Privats lønstatistik, september Lønningerne for de privatansatte djøfere afhænger af flere forskellige forhold. For eksempel har anciennitet, stillingstype og branche typisk en betydning for lønnen. Af Tabel 1 ses det, at gennemsnitsbruttolønnen for henholdsvis direktører/topledere og chefer er markant højere end gennemsnittet for de djøfere, som er ansat i en stilling uden ledelsesansvar (ikke-chefer). Af Tabel 2 fremgår chefandelen for mænd og kvinder. Her ses det, at chefandelen for de mandelige medlemmer er 40 pct. (10 pct. er direktører/topledere og 30 pct. er chefer), mens det blandt de kvindelige medlemmer kun er 29 pct., der besidder en chefstilling (4 pct. direktører/topledere og 25 pct. chefer). 1 Mellemuddannede dækker over alle medlemmer, hvis højeste uddannelse er henholdsvis en bacheloruddannelser, en HA- eller en HD-uddannelse. 2

3 Tabel 2, Direktør- og chefandel for mænd og kvinder Kvinder Mænd Samlet pct Direktør/topleder Chef Ikke-chef Note: Direktør- og chefandel for kvindelige og mandlige private- og fuldtidsansatte djøfere, med en lang videregående uddannelse. Kilde: Djøfs medlemsdatabase, oktober En del af lønforskelle mellem kvinder og mænd kan altså forklares med en kønsopdeling på arbejdsmarkedet, hvor forholdsvis flere mænd besidder en chefstilling, hvor de får en højere løn. Figur 1 viser chefandelen (den samlede direktør/topleder og chefandel) for henholdsvis kvinder og mænd opdelt efter kandidatår. For alle grupperingerne af kandidatår er chefandelen for kvinderne lavere end for mændene. Forskellen i chefandelen mellem kvinder og mænd skyldes således, at mændene både hurtigere og i højere grad varetager en chefstilling end kvinderne. Figur 1, Chefandel for mænd og kvinder opdelt efter kandidatår Note: Chefandel (den samlede direktør/topleder og chefandel) for kvindelige og mandlige private- og fuldtidsansatte djøfere, med en lang videregående uddannelse. Kilde: Djøfs medlemsdatabase, oktober Dekomponeringsanalyse for ikke-chefer I det følgende analyseres lønforskellene mellem kvinder og mænd, som ikke er ansat i en chefstilling (ikke-chefer). Denne afgrænsning skyldes at gruppen af 3

4 direktører og chefer ikke er homogen, hvorfor en analyse af disse grupper ikke vil give retvisende resultater. De kvindelige medlemmer af Djøf Privat, der ikke har en chefstilling, har en gennemsnitlig bruttoløn på kr. om måneden. Tilsvarende har mændene i gennemsnit en bruttoløn på kr. om måneden. For ikke-cheferne udgør kvindernes løn således 88 pct. af mændenes løn og løngabet mellem mænd og kvinder er på 12,7 pct. 2. Som tidligere nævnt er der en del forhold, som kan påvirke den enkeltes løn. For at isolere den kønsspecifikke lønforskel er det således nødvendigt at kontrollere for disse forhold. I analysen medtages derfor alle målbare forhold, som er tilgængelige via Djøf Privats lønstatistik. Følgende forklarende variable inddrages i modellen: Faktiske arbejdstimer Kandidatanciennitet Uddannelsesbaggrund Arbejdspladsens geografiske placering Arbejdspladsens antal medarbejdere (virksomhedsstørrelse) Ved at kontrollere for ovenstående forhold er det muligt at analysere den kønsrelaterede lønforskel ved brug af dekomponeringsmetoden. Dekomponeringsanalysen foretages i to trin. Først estimeres en regressionsmodel for bruttolønnen for henholdsvis kvinder og mænd på baggrund af de observerede forklarende variable. Ud fra de to lønregressioner dekomponeres lønforskellen i to dele - en forklaret del (lønforskellene som kan forklares ved de i modellen medtagede forklarende variable) og en uforklaret del, som er den korrigerede lønforskel mellem kvinder og mænd. Se metodeafsnittet for en nærmere beskrivelse af metoden og de enkelte modelvariable. Tabel 3, Dekomponering af lønforskel mellem mænd og kvinder Lønforskel Andel af lønforskel Forklaret del 5,3% 44,9% Uforklaret del/den korrigerede lønforskel 6,5% 55,1% Samlede lønforskel 11,8% 100% Note: Dekomponering af lønforskelle mellem kvindelige og mandlige private- og fuldtidsansatte djøfere, med en lang videregående uddannelse, som ikke har en chefstilling. Kilde: Djøf Privats lønstatistik, september Af Tabel 3 fremgår resultaterne ved dekomponeringsanalysen. Analysen viser, at der er en samlet lønforskel på 11,77 pct. Heraf kan 45 pct. tilskrives forskelle i 2 Løngabet er beregnet som den absolutte forskel i kvinderne og mændenes gennemsnitlige lønninger divideret med den gennemsnitlige løn for alle medlemmer, jf. Lønforskelle mellem mænd og kvinder , SFI

5 kvinder og mænds karakteristika i de forklarende variable. De restende 55 pct. af lønforskellen er den uforklarede del, som ikke kan tilskrives kønnenes forskellig fordeling i de observerbare forhold. I den forklarede del af lønforskellen er det især anciennitet, den faktiske arbejdstid og uddannelsesbaggrunden universitetsøkonomer, som forklare lønforskellen. Anciennitet for eksempel alene forklarer en lønforskel på 3,5 pct., hvilke svarer til ca. 30 pct. af den samlede lønforskel. Modsat er uddannelsesgruppen jurister og branchen anden privat virksomhed med til at mindske lønforskellen i forhold til referencegruppen. De forklarede forskelle stemmer godt overens med observerede forskelle mellem kvindelige og mandlige privatansatte djøfere. Mændene har i gennemsnit omkring 10 års anciennitet, mens kvinderne har omkring 9,3 års anciennitet. Samtidig arbejder mændene i gennemsnit ca. en time mere om ugen end kvinderne gør. Blandt de forskellige uddannelsesgrupper er det universitetsøkonomerne, der har den højeste løn. Og blandt mændene er omkring 19 pct. universitetsøkonomer, mens det kun er ca. 8 pct. af kvinderne, der har samme uddannelsesbaggrund. Modsat er næsten 17 pct. af kvinderne jurister, mens det kun er omkring 10 pct. af mændene, der er jurister. Når der er korrigeret for de observerbare forhold, er den korrigerede lønforskel, som det fremgår af Tabel 3, på 6,5 pct., hvilke som tidligere nævnt svare til ca. 55 pct. af den samlede lønforskel. Niveauet for den korrigerede lønforskel er i tråd med tidligere analyser af lønforskelle mellem privatansatte kvinder og mænd. Af Tabel 4 fremgår det, at den korrigerede lønforskel har svinget mellem 6,4 pct. og 7,9 pct. siden Tabel 4, Udvikling i den korrigerede lønforskel, pct Den korrigerede 6,9 6,4 6,5 6,9 7,9 7,0 6,6 6,5 lønforskel Note: Modellerne, som er anvendt til at bestemme den korrigerede lønforskel kan varierer mellem de enkelte år. Kilde: Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn, Djøf Mulige forklaringer på lønforskelle Ud over alle de medtaget forhold, kan der også være nogle udeladte forhold, som kan påvirke lønforskellen. Herunder for eksempel arbejdsfunktioner, barsels- og forældreorlov, ledighedsperioder eller andre mindre målbare forhold og karakteristika. Arbejdsfunktioner 5

6 I gruppen af ikke-chefer kan der være stor forskel på de enkelte medlemmers arbejdsfunktioner. Oplysninger omkring medlemmers arbejdsfunktioner har ikke være til tilgængelige i analysen, men arbejdsfunktionen afhænger typisk af forhold som uddannelse, branche og anciennitet. Alle disse forhold er medtaget i analysen, hvorfor det er tvivlsomt, om inddragelse af arbejdsfunktion ville påvirke forklaringen af lønforskellen. Barsels- og forældreorlov Et andet udeladt forhold er barsel- og forældreorlov, som kan være en mulig forklaring på lønforskellen mellem kvinder og mænd. Det er muligt at en vis andel af de kvindelige medlemmer har haft barselsorlov og evt. forældreorlov og dermed været fraværende fra arbejdspladsen i en periode. Fraværet kan eksempelvis betyde, at de ikke har fået samme andel af lønforbedringerne som kollegaer med samme anciennitet, hvorved barslen indirekte påvirker deres lønniveau. Det er ikke direkte muligt at afdække, om barsels- og forældreorlov kan bidrag til at forklare lønforskellen ud fra det tilgængelige data. Ledighedsperioder I analysen er kandidatanciennitet medtaget som et mål for anciennitet på arbejdsmarkedet. Hvis kvinder har flere eller længere ledighedsperioder end mænd, er deres jobanciennitet kortere end mændenes, selvom de har samme kandidatanciennitet. Det er ikke muligt at korrigere for den faktiske jobanciennitet i analysen, men tidligere undersøgelse har vist, at der ikke er stor forskel på kvindelige og mandelige djøferes ledighedsperioder, når der er korrigeret for forskelle i uddannelse og anciennitet. Det er derfor antaget, at en korrektion for ledighedsperiode ikke ville bidrage til at forklare lønforskellen yderligere. Ikke målbare forhold Udover ovenstående forhold er der også en række karakteristika, som ikke er direkte målbare, men som kan have betydning for lønnen og dermed også for lønforskellen. Det kan for eksempel være den personlige indsats eller effektivitet, den enkeltes prioritering af forholdet mellem privat- og arbejdsliv eller forhandlingsevne. Hvis fordelingen ved disse forhold er kønsafhængige, kan det have betydning for lønforskellen mellem kvinder og mænd. Metode Analysen er baseret på Djøf Privats lønstatistik for september Lønstatistikken indeholder oplysninger om ansættelsesforhold og løn, som er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt mellemmer af Djøf Privat. Analysen er desuden afgrænset til medlemmer, som er ansat i en fuldtidsstilling og som har en kandidatuddannelse. Den samlede analysepopulation er på medlemmer, hvilke svare til 42 pct. af de privatansatte medlemmer, der har en kandidatuddannelse og er ansat i en fuldtidsstilling. 6

7 Af de besvarelser i analysepopulationen er der kvindelige respondenter og mandlige af respondenter er ikke-chefer, mens besidder en chef- eller direktørstilling. Da gruppen af direktører og chefer ikke er homogen, er det alene lønforskellen mellem mænd og kvinder i gruppen af ikke-chefer, der analyseres ved dekomponeringsanalysen. Bortfaldsanalyse For at sikre at analysepopulationen til dekomponeringsanalysen er repræsentativ, sammenlignes analysepopulationens fordeling i forhold til køn, alder og uddannelse med samme fordelinger for alle i den tilsvarende medlemspopulation for Djøf Privat. Tabel 5, Bortfaldsanalyse for ikke-chefer Analysepopulation population Djøf Privat Mænd 48% 47% Køn Kvinder 52% 53% Alder Uddannelse Under 31 år 34% 24% år 49% 51% år 16% 23% Over 60 år 1% 2% Jurist 14% 16% Universitetsøkonom 13% 15% Handelshøjskoleøkonom 34% 34% Samfunds- og forvaltningsuddannet 19% 22% Anden uddannelse 20% 14% Note: Bortfaldsanalyse for medlemmer af Djøf Privat, der har en kandidatuddannelse og som er ansat i en fuldtidsstilling uden ledelsesansvar. Kilde: Djøf Privats lønstatistik, september 2017 og Djøfs medlemsdatabase, oktober Både for køn og uddannelsesbaggrund er analysepopulationens fordeling rimelig tæt på fordelingen for hele populationen af ikke-chefer, jf. Tabel 5. Dog er andelen af medlemmer med en anden kandidatuddannelse en smule overrepræsenteret i analysepopulationen. I forhold til aldersfordelingen, så er de unge medlemmer under 31 år ligeledes overrepræsenteret i analysen sammenlignet med hele populationen. Modsat er medlemmer i aldersgruppen år underrepræsenteret. På trods af en smule skævvridning i analysepopulationen vurderes det, at det ikke har betydning for den endelige analyse af lønforskellen mellem kvindelige og mandelige ikke-chefer. 7

8 Dekomponeringsanalyse Lønforskellen mellem kvinder og mænd er analyseret ved brug af den traditionelle Blinder-Oaxaca-dekomponeringsmetode. Med dekomponeringsmetoden er det muligt at bestemme, hvor stor en andel af den observerede lønforskel, der kan forklares ved forskelle mellem kvinder og mænds karakteristik. Herefter efterlades den resterende del af lønskellen den korrigerede lønforskel mellem kvinder og mænd som er den uforklarede lønforskel. Den korrigerede lønforskel mellem kvinder og mænd er således defineret ved lønforskellen, når der er taget høje for forskelle i kvinder og mænds karakteristika. Analysen foretages i to trin. I det første trin opstilles og estimeres to lineære regressionsmodeller for bruttolønnen en for mænd og en for kvinder. De to regressionsmodeller er opstillet med bruttolønnen, som den forklarende variabel og med henholdsvis uddannelsesgruppe, kandidatanciennitet, faktiske arbejdstid, branche, geografi og virksomhedstørrelse som forklarende variable (se nedenfor for en præsentation af de enkelte modelvariable). Herefter reduceres modellen i forhold til insignifikante variable. I det andet trin anvendes regresionsestimaterne ved de to regresionsmodeller til at dekomponere den observerede lønforskel i to dele: En forklaret del, som er den del af lønforskellen, der kan forklares ved forskelle i mænd og kvinders karakteristika observeret ved de forklarende variable. En uforklaret del (den korrigerede lønforskel mellem kvinder og mænd), som er den resterende del, der ikke kan forklares ved forskelle i de betragtede forklarende variable. Modelvariable De enkelte modelvariable er kort præsenteret nedenfor. Bruttoløn Bruttolønnen, som er inkl. pension, gratiale og bonus, er den afhængige variabel og indgår i modellen ved den naturlige logaritme. Når den afhængige variabel er logaritmetransformeret, kan koefficienterne til de forklarende variable fortolkes som procentvise afvigelser. Uddannelsesgruppe Medlemmerne er inddelt i fem forskellige uddannelsesgrupper; jurister, universitetsøkonomer, handelshøjskoleøkonomer, samfunds- og forvaltningsuddannede og øvrige kandidater. Uddannelsesgrupperne indgår i moddelen som effektvariable, hvor der er konstrueret dummy er, for henholdsvis jurister, universitetsøkonomer handelshøjskoleøkonomer og samfunds- og forvaltningsuddannede, således at forskellene i bruttolønningerne estimeres med udgangspunkt i gruppe af øvrige kandidater. 8

9 Anciennitet Kandidatanciennitet er bestemt ud fra dimittendår og indgår som en kontinuert variabel. Faktiske arbejdstid I lønstatistikken har medlemmerne skal angivet, hvor mange timer de arbejder om uge, inklusiv frokost. Arbejdstiden indgår i modellen som en kontinuert variable. Branche Branchen indgår ligesom uddannelsesgrupperne som effektvariable. Der er i alt syv branchekategorier. Der er konstrueret seks dummyvariable, hvorefter effekten ved hver branche måles i forhold til branchen Interesseorganisationer, foreninger mv. Geografi Arbejdspladsens geografiske placering indgår i modellen ved en dummyvariable, hvor der skelnes mellem hovedstaden og det øvrige af landet. Virksomhedstørrelse Virksomhedsstørrelse er inddelt i tre grupper: mindre virksomheder på mellem 1 og 100 medarbejdere, mellemstore virksomheder med mellem 101 og 1000 medarbejde og store virksomheder med mere end 1000 medarbejdere. I modellen indgår der dummyvariable for de mellemstore og store virksomheder, således at effekten af virksomhedsstørrelse måles i forhold til mindre virksomheder. 9

Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn

Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Indledning I dette notat analyseres lønforskelle mellem kvindelige og mandlige djøfere, som er ansat i det offentlige. Analysen

Læs mere

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2 Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn

Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Indledning Ref. KAB/- 28.02.2017 I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn

Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Ref. MBH- 29.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling. Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked

Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked Side 1 af 7 Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked Hovedkonklusioner 1. Blandt de privatansatte akademikere uden ledelsesansvar indenfor DM s område er den uforklarede lønforskel mellem mænd

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Djøf Privats lønstatistik 2017

Djøf Privats lønstatistik 2017 Djøf Privats lønstatistik 2017 01.11.2017 Lønstigning på 2,9 pct. De privatansatte djøferes løn er samlet set steget med 2,9 pct. fra september 2016 til september 2017. Stigningen er opgjort inkl. anciennitetsmæssige

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik 2018 om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik 2018 om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik 2018 om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Februar 2018 Kønsbestemt lønforskel? Resume Denne analyse ser alene på de privatansatte

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked

Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked LØNSTATISTIK 2017 Spørgsmål vedrørende pressebrug kontakt DM's pressetelefon T: 29 11 60 80. Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kilde-henvisning

Læs mere

Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier Om analysens metode og datagrundlag...

Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier Om analysens metode og datagrundlag... Marts 2017 Ledelsesgabet blandt samfundsvidenskabeligt uddannede Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier... 11 Om analysens metode og datagrundlag... 13 Analysen

Læs mere

Djøf Privats lønstatistik Lønstigning på 3,1 pct.

Djøf Privats lønstatistik Lønstigning på 3,1 pct. Djøf Privats lønstatistik 2015 6.11.2015 Lønstigning på 3,1 pct. De privatansatte djøferes løn er samlet set steget med 3,1 pct. fra september 2014 til september 2015. Stigningen er opgjort inkl. anciennitetsmæssige

Læs mere

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint. Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.

Læs mere

Analysen viser, at der er markant forskel på mandlige og kvindelige lederes chancer for topledelse.

Analysen viser, at der er markant forskel på mandlige og kvindelige lederes chancer for topledelse. Marts 2018 Glasloftet er tykkere for kvinder end for mænd Djøf har analyseret mænds og kvinders chancer for at gå fra ledelse til topledelse, når der tages højde for forskelle i sammensætning, fx alder,

Læs mere

Fokus på køns betydning for løn

Fokus på køns betydning for løn Juli 2010 Fokus på køns betydning for løn Er der forskel på, hvad mænd og kvinder tjener, når de har en videregående uddannelse som ingeniør, cand. scient. eller anden naturvidenskabelig uddannelse og

Læs mere

Djøf Privats lønstatistik 2016

Djøf Privats lønstatistik 2016 Djøf Privats lønstatistik 2016 01.11.2016 Lønstigning på 4,2 pct. De privatansatte djøferes løn er samlet set steget med 4,2 pct. fra september 2015 til september 2016. Stigningen er opgjort inkl. anciennitetsmæssige

Læs mere

Lønstatistik for privatansatte ph.d.er

Lønstatistik for privatansatte ph.d.er Lønstatistik for privatansatte ph.d.er LØNSTATISTIK 2017 Spørgsmål vedrørende pressebrug kontakt DM's pressetelefon T: 29 11 60 80. Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kilde-henvisning til

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Kvalitative egenskaber og dummyvariabler Kvantitative metoder 2 Dummyvariabler 28. marts 2007 Vi har (hovedsagligt) set på kvantitative variabler (løn, priser, forbrug, indkomst, )... Men hvad med kvalitative

Læs mere

Lønstatistik 2012 Privatansatte

Lønstatistik 2012 Privatansatte Lønstatistik 2012 Privatansatte Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD INDHOLD... 1 1. INDLEDNING... 3 2. LØNTABELLER... 3

Læs mere

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort Marts 2014 Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort I samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har Djøf foretaget en analyse af forskellen på mænds og kvinders chancer for at blive

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR

LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR NOTAT US. 6206 8. DECEMBER 2008 BESKÆFTIGELSE & INTEGRATION LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ SUNDHEDSKARTELLETS OMRÅDE MONA LARSEN INDHOLD 1. FORMÅL OG HOVEDRESULTATER...3

Læs mere

Økonometri 1. Kvalitative variabler. Kvalitative variabler. Dagens program. Kvalitative variable 8. marts 2006

Økonometri 1. Kvalitative variabler. Kvalitative variabler. Dagens program. Kvalitative variable 8. marts 2006 Dagens program Økonometri 1 Kvalitative variable 8. marts 2006 Kvalitative variabler som forklarende variabler i en lineær regressionsmodel (Wooldridge kap. 7.1-7.4) Kvalitative variabler generelt Dummy

Læs mere

Djøf Privats lønstatistik Lønstigning på 3,3 pct.

Djøf Privats lønstatistik Lønstigning på 3,3 pct. Djøf Privats lønstatistik 2014 31.10.2014 Lønstigning på 3,3 pct. De privatansatte djøferes løn er samlet set steget med 3,3 pct. fra september 2013 til september 2014. Stigningen er opgjort inkl. anciennitetsmæssige

Læs mere

Lønstatistik Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: Fax

Lønstatistik Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: Fax Lønstatistik 2011 Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD 1. METODE OG OMFANG... 3 1.1. Udsendelse... 3 1.2. Svarprocent...

Læs mere

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Af Martin Laurberg Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening

Af Martin Laurberg Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening ANALYSE DA: Vi har ikke problemer med ligeløn i Danmark Torsdag den 15. marts 2018 Mænd tjener mere end kvinder. Det er, fordi de arbejder flere timer. Flere kvinder end mænd arbejder på nedsat tid, skriver

Læs mere

Økonometri 1. Prediktion. Dummyvariabler 9. oktober Økonometri 1: F9 1

Økonometri 1. Prediktion. Dummyvariabler 9. oktober Økonometri 1: F9 1 Økonometri 1 Prediktion. Dummyvariabler 9. oktober 2006 Økonometri 1: F9 1 Program frem til efterårsferien Om goodness-of-fit, prediktion og residualer (kap. 6.3-4) Kvalitative egenskaber i den multiple

Læs mere

Lønstatistik Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: Fax

Lønstatistik Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: Fax Lønstatistik 2013 Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD 1. INDLEDNING... 2 2. LØNTABELLER... 2 2.1. Alle bygningskonstruktører.

Læs mere

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger)

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Side 1 af 7 Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Oversigten baseres på lønnen i september 2013. Der er udsendt spørgeskemaer til 782 privatansatte medlemmer. Skemaerne baserer

Læs mere

Lønstatistik. Konstruktørforeningen, marts UNI C marts 2010 Af Jeppe Krag

Lønstatistik. Konstruktørforeningen, marts UNI C marts 2010 Af Jeppe Krag Lønstatistik Konstruktørforeningen, marts 2009 Af Jeppe Krag Vester Voldgade 111 1552 København V DK Tel +45 3336 4150 Fax +45 3336 41 60 kf@kf.dk www.kf.dk Indhold 1 Metode og omfang...1 1.1 Udsendelse...1

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Figur 1: Udviklingen i den gennemsnitlige ledighed blandt nyuddannede djøfere, Ref. MSL

Figur 1: Udviklingen i den gennemsnitlige ledighed blandt nyuddannede djøfere, Ref. MSL Ref. MSL I april 2017 var 1.263 nyuddannede djøfere berørt af ledighed, hvilket svarer til en ledighedsprocent blandt nyuddannede på 27,3. Nyuddannede er defineret som personer, der har afsluttet deres

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Lønstatistik i IDA og andre organisationer. Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper

Lønstatistik i IDA og andre organisationer. Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper statistik i IDA og andre organisationer Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper September 2016 statistik i IDA og andre organisationer Resumé I dette notat redegøres

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2018 ARKITEKTBRANCHEN

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2018 ARKITEKTBRANCHEN Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Marts 2019 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2018 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Hovedresultater og forskelle fra sidste undersøgelse

Læs mere

Personalesammensætning gør det offentlige løngab større. Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll

Personalesammensætning gør det offentlige løngab større. Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll Analyse 29. marts 2018 Personalesammensætning gør det offentlige løngab større Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll Moderniseringsstyrelsen annoncerede i december 2017, at man kunne

Læs mere

Løn på det private område

Løn på det private område Løn på det private område LØNSTATISTIK 2017 Spørgsmål vedrørende pressebrug kontakt DM's pressetelefon T: 29 11 60 80. Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kilde-henvisning til Dansk Magisterforening.

Læs mere

SFI s undersøgelse af lønforskelle

SFI s undersøgelse af lønforskelle Sagsnr. Ref. NBO Den 18. december 2000 SFI s undersøgelse af lønforskelle Social Forsknings Instituttet har udarbejdet en analyse om ligeløn. Den har titlen: mænd og kvinder i Danmark. SFI har udført undersøgelsen

Læs mere

Nyuddannede djøferes kompetencer

Nyuddannede djøferes kompetencer Nyuddannede djøferes kompetencer Indhold Ref. KAB/- 04.07.2014 Om undersøgelsen...1 Erhvervserfaring og anden praktisk erfaring inden det første job...2 Det første job...3 Forberedelsen til arbejdsmarkedet...4

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2008

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2008 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2008 INDHOLD Overordnede tendenser Beskæftigelse Løn Overenskomster /fagområder Løn og overenskomster En enkelt overenskomst Hermed udgives Ligestillingsstatistikken 2008 for

Læs mere

Notat 19. november Hovedresultater fra IDA Lønstatistik Til: Fra: Lønstatistikudvalget Sekretariatet

Notat 19. november Hovedresultater fra IDA Lønstatistik Til: Fra: Lønstatistikudvalget Sekretariatet Til: Fra: Lønstatistikudvalget Sekretariatet Notat 19. november 2015. Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2015 Indhold: 1. Lønudvikling 2014-2015 2. Vejledende minimalløn for år 2016 3. Svarprocent og

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Mona Larsen Anders Bruun Jonassen Lise Sand Ellerbæk LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE - BEREGNINGER FOR 9 UDVALGTE FAGGRUPPER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

Læs mere

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Mere end 40 procent af de nyuddannede djøfere er berørt af ledighed

Mere end 40 procent af de nyuddannede djøfere er berørt af ledighed Ref.PEJ/- Mere end 40 procent af de nyuddannede djøfere er berørt af ledighed 09.04.2013 Den omfattende ledighed, der har et fast tag i det danske arbejdsmarked, rammer i den grad også nyuddannede djøfere.

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Lønstatistik Privatansatte. Tænk længere

Lønstatistik Privatansatte. Tænk længere Lønstatistik 2015 Privatansatte Tænk længere 2 // Djøfs lønstatistik 2015 Privatansatte Pæne, men ikke prangende lønstigninger Flere iagttagere konstaterer for tiden, at opsvinget ikke er helt så godt

Læs mere

Lønoversigt privatansatte basismedarbejdere 2015

Lønoversigt privatansatte basismedarbejdere 2015 Side af 7 Lønoversigt privatansatte basismedarbejdere 05 Oversigten baseres på lønsedler fra september 05. Der er udsendt spørgeskemaer til 70 privatansatte medlemmer. Oversigten baserer sig på besvarelser

Læs mere

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Regionernes arbejdsmarked

Regionernes arbejdsmarked NOTAT Regionernes arbejdsmarked 21-11-2017 Nedenstående beskriver i tabeller, figurer og tekst en række centrale nøgletal for det regionale arbejdsmarked. Tallene stammer fra det særlige beregningsgrundlag

Læs mere

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik 08-1560 - poul - 27.10.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik Danmarks Statistik har udsendt de årlige strukturstatistikker

Læs mere

DdL Lønstatistik 2013. Ansatte i landinspektørfirmaer. Ansatte i andre private firmaer. Offentligt ansatte i kommune. Offentligt ansatte i staten

DdL Lønstatistik 2013. Ansatte i landinspektørfirmaer. Ansatte i andre private firmaer. Offentligt ansatte i kommune. Offentligt ansatte i staten DdL Lønstatistik 2013 Ansatte i landinspektørfirmaer Ansatte i andre private firmaer Offentligt ansatte i kommune Offentligt ansatte i staten Lønstatistik 2013 for DdL-medlemmer Side 1 Om lønstatistikken

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2017 ARKITEKTBRANCHEN

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2017 ARKITEKTBRANCHEN Til Dansk Industri Dokumenttype Rapport Dato Marts 2018 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2017 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn, jobløn

Læs mere

Lønoversigt privatansatte socialrådgiverledere 2015

Lønoversigt privatansatte socialrådgiverledere 2015 Side af 5 Lønoversigt privatansatte socialrådgiverledere 5 Oversigten baseres på lønnen i september 5. Der er udsendt spørgeskemaer til 7 privatansatte medlemmer. Denne oversigt omhandler medlemmer med

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN 30. NOVEMBER 2009 Finanssektoren er et udpræget funktionærområde. Blandt de knap 53.000 lønmodtagere og ledere, der indgår i FA s lønstatistik er der næsten 52.000

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

20 1 LØN STATI 0 STIK

20 1 LØN STATI 0 STIK 1 0 0 LØNSTATISTIK 2 I LØNSTATISTIK 2010 Klik ind på www.ida.dk/ansat/loenstatistik for at se flere resultater IDA LØNSTATISTIK 2010 Da du i oktober besvarede spørgsmålene i årets dataindsamling, var du

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Psykisk arbejdsmiljø og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker

Læs mere

Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF

Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF 1 Metode og omfang 1 Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF Udarbejdet af Huge Consulting

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Estimation af lønpræmier

Estimation af lønpræmier d. 16.11.2005 LS Estimation af lønpræmier Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, efterår 2005, kapitel II Dette notat beskriver estimationen bag og beregningen af lønpræmier i Nationalregnskabets Adam erhverv.

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

Notat. Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2011/2012. Offentliggørelse Team Analyse & Projekter. Til: Fra: 12. marts 2012

Notat. Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2011/2012. Offentliggørelse Team Analyse & Projekter. Til: Fra: 12. marts 2012 1 Til: Fra: Offentliggørelse Team Analyse & Projekter Notat 12. marts 2012 Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2011/2012 I dette notat sammenlignes tal fra IDAs og DIs lønstatistikker vedrørende

Læs mere

Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik

Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik Marts 2018 2 Resumé Denne analyse har fokus på arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der har

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2010

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2010 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2010 INDHOLD Forord Kommunerne ansættelse fagområder løn Regionerne ansættelse fagområder løn Ligestillingsstatistikken beskriver og sammenligner kvinder og mænds beskæftigelse

Læs mere

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Formål 2 LOPAKS 3 Begreber 6 Eksempler 6. december 2010 LOPAKS er nu udvidet med en ny tabel, der giver mulighed for at opgøre lønspredning på

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Struktur 1 2 3 4 5 6 7 Indledning og hovedresultater

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Struktur 1 2 3 4 5 6 7 Indledning og hovedresultater

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011

LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 Nedsat af regeringen i kølvandet på overenskomstforløbet og strejkerne foråret 2008 Kommissorium: Ligeløn en delproblemstilling

Læs mere

Kortlægning af ingeniørlederne

Kortlægning af ingeniørlederne Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant

Læs mere

Rapport fra IDA. Undersøgelse af barsels betydning for løngabet mellem mænd og kvinder. Printervenlig. Udskriv

Rapport fra IDA. Undersøgelse af barsels betydning for løngabet mellem mænd og kvinder. Printervenlig. Udskriv Undersøgelse af barsels betydning for løngabet mellem mænd og kvinder Printervenlig Udskriv Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Undersøgelsens formål og metode 3. Orlovsperioder og længde 4. Kvindernes

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud

Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Eksempel på besvarelse af spørgeordet Hvad kan udledes (beregn) inkl. retteark.

Eksempel på besvarelse af spørgeordet Hvad kan udledes (beregn) inkl. retteark. Eksempel på besvarelse af spørgeordet Hvad kan udledes (beregn) inkl. retteark. Denne opgavetype kan tage sig ud på forskellig vis, da det udleverede materiale enten kan være en tabel eller en figur. Nedenfor

Læs mere

Djøf Advokat. Lønstatistik Tænk længere

Djøf Advokat. Lønstatistik Tænk længere Djøf Advokat Lønstatistik 2017 Tænk længere 2 // Djøfs lønstatistik 2017 Djøf Advokat Et redskab til din lønforhandling Lønstatistikken er et vigtigt redskab i en lønforhandling. Det gælder både, når der

Læs mere

Privatansatte. Lønstatistik Tænk længere

Privatansatte. Lønstatistik Tænk længere Privatansatte Lønstatistik 2016 Tænk længere 2 // Djøfs lønstatistik 2016 Privatansatte Flotte lønstigninger til privatansatte djøfere Årets lønstatistik for privatansatte djøfere er glædelig og opmuntrende

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

lønstatistik Privat ansatte Offentligt ansatte Selvstændige

lønstatistik Privat ansatte Offentligt ansatte Selvstændige lønstatistik Privat ansatte Offentligt ansatte Selvstændige 2006 l ø n s t a t i s t i k 2 0 0 6 Kære IDA-medlem Den årlige lønstatistik fra IDA er et af de vigtigste værktøjer for dig, når du skal forhandle

Læs mere

Lønstatistik for privatansatte, september Dansk Psykolog Forening

Lønstatistik for privatansatte, september Dansk Psykolog Forening Lønstatistik for privatansatte, september 2016 Dansk Psykolog Forening 1 Metode og omfang 1 Lønstatistik for privatansatte, september 2016 Dansk Psykolog Forening Huge Consulting ApS november 2016 Udarbejdet

Læs mere

HK s lønstatistik 2007

HK s lønstatistik 2007 HK s lønstatistik 2007 HK samlet Hvert fjerde HK-medlem tjente over 340.000 kr. i 2007 I 2007 svarede 49 procent af medlemmerne på lønstatistikken. Det giver et godt og veldokumenteret redskab i HK s daglige

Læs mere