Kvalitetsanalyse 2015

Transkript

1 Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1

2 Indhold 1. Indledning Opsamling fokusområder Nationalt fastsatte, mål og resultatmål Fokusområder

3 1. Indledning Kvalitetsanalysen er et element i den kommunale kvalitetsstyring, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for en lokal dialog og kvalitetsudvikling. Formålet med kvalitetsanalysen er at skabe et solidt afsæt for det videre arbejde med kvalitetsudviklingen på skolen i forlængelse af de nationalt og kommunalt fastsatte mål for folkeskolen. Målet med kvalitetsanalysen er derfor at lave en dybdegående analyse af de problemstillinger eller fokusområder, der er mest relevante at lave en analyse og evaluering af på skolen. Skolen modtager sammen med skabelonen til kvalitetsanalysen en datarapport med data for de nationalt fastsatte resultatmål. Data i datarapporten skal sammen med skolens egne indsamlede data danne grundlag for udarbejdelse af kvalitetsanalysen. Data kan være både kvalitative og kvantitative. Opsamling på observationer, interviews mv. er relevant materiale at inddrage. Eksempler på problemstillinger kan f.eks. være, at en årgang har flere dårlige læsere end de øvrige årgange på skolen. At eleverne i udskolingen ikke oplever, at de er motiverede og bliver inspirerede i undervisningen. En problemstilling kan også tage afsæt i et positivt resultat, f.eks. at der på en årgang er markant flere, der er blandt de allerdygtigste i matematik sammenlignet med tidligere år eller andre årgange. En del af de data, der indgår i datarapporten er kendt stof, og der vil være mange problematikker, skolen allerede arbejder med qua sidste forårs kvalitetsproces samt skolens generelle arbejde. Det er ikke et krav, at alle problemstillinger, der behandles i analysen, skal være nye. Det kan være meget relevant at følge op på en indsats, der allerede er i gang og se på, hvilke tegn der er på, at indsatsen virker. Et eksempel kan være, at en skole, i forlængelse af de nationale tests i foråret og den handleplan, ledelsen har udarbejdet i juni, har iværksat en indsats i forhold til eleverne på mellemtrinnet, der ikke læser på det ønskede niveau. I vedlagte datarapport fremgår det, at skolens resultater for læsning på 4. årgang ikke er tilfredsstillende. Det er skolen allerede opmærksom på, og har allerede iværksat en indsats. Hvordan skal skolen behandle denne problemstilling i analysen? Er det relevant i indeværende kvalitetsanalyse at følge op på, hvad skolen ville opnå med indsatsen? Hvad kendetegner eleverne og miljøet i klassen nu? Hvad kendetegner den læseindsats, eleverne er blevet mødt med det seneste halve år? Hvilke tegn er der på, at indsatsen har - eller ikke har - en effekt? Etc. 2. Opsamling fokusområder Overordnet kan vi gennem vores analyse af skolens resultater og øvrige observationer konstatere, at Toftevangskolen på alle parametre de faglige målinger og den såvel faglige som sociale trivsel har rigtig gode resultater. Skolen er ligeledes en skole med et godt fundament, hvilket medfører en stor søgning til skolen. Således ligger skolen på et elevgennemsnit med 24 elever pr. klasse og en venteliste på flere årgange. For de nationale tests ligger skolen på alle de målte områder over forventeligt set i forhold til den socioøkonomiske referenceramme. Særligt kan fremhæves læsning i indskolingen og på 3

4 mellemtrinnet, hvor resultatet ligger signifikant over det forventelige resultat. Det samme gælder for matematik på 6. årgang. Det vil sige, at skolen ud fra de nationale testresultater lever op til folkeskolens formål om at mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater. Skolens afgangsprøveresultater ligger ligeledes på et løft over forventet i forhold til den aktuelle elevgruppe. Der synes en tendens til, at skolen på afgangsprøverne løfter eleverne mere på de humanistiske fag end det gør sig gældende for de naturfaglige fag. Der ses fortsat en tendens til, at pigerne klarer sig bedst på de humanistiske fag og drengene på de naturfaglige fag, men forskellen er ikke så markant som tidligere. I det samlede resultat for såvel drenge som piger, er der ingen forskel at bemærke. Skolen har haft meget fokus på at løfte den svageste elevgruppe med det sigte, at færrest muligt elever skal forlade folkeskolen med karakterer under 02. Resultaterne i såvel de nationale tests som i afgangsprøverne viser fremgang for denne elevgruppe. Folkeskolen skal være i stand til at løfte også de allerdygtigste elever. Toftevangskolens andel af denne gruppe ligger over forventeligt Med skolens samlede resultater som udgangspunkt er der plads til at sætte øget fokus på at udfordre denne elevgruppe og give dem bedre mulighed for at udvikle deres kompetencer. Elevernes trivsel i folkeskolen skal øges. Toftevangskolens nationale trivselsundersøgelse i 2014 lænede sig op ad det kommunale gennemsnit på de 4 målte parametre faglig trivsel, ro og orden, social støtte samt støtte og inspiration. Oplevelsen af støtte og inspiration kan have en tendens til at være faldende med alderen, hvorimod oplevelsen af faglig trivsel synes stigende. Ro og orden synes generelt at ligge lidt lavere. Da oplevelsen af ro og orden har stor betydning for elevernes læringsmiljø, er det vigtigt at sætte en særlig opmærksomhed på alle klassetrin. Vi mener, at vi med Synlig læring har stor fokus på de andre parametre. Trivselsundersøgelsen viste også, at der i nogle klasser var behov for særlig opmærksomhed. For disse klasser/årgange har der været iværksat målrettede indsatser, som har givet positive resultater. Særligt omkring trivselsundersøgelsen kan skolens toiletforhold bemærkes. Skolen har i indeværende skoleår haft en stor indsats på dette område omkring såvel de fysiske forhold som elevernes adfærd. Med udgangspunkt i baselineundersøgelsen forud for Synlig læring har Toftevangskolen valgt i handleplanen at arbejde med Den synligt lærende elev. Gennem dette fokusområde skal vi opnå, at alle elever på Toftevangskolen til enhver tid er bevidste om deres egen læringsproces Hvad prøver jeg at lære? Hvor er jeg i læreprocessen? Hvad er mit næste skridt?. Denne handleplan indgår ikke i kvalitetsredegørelsen, men er en del af skolens kompetenceudviklingsprogram for Synlig Læring. 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-5 i redegørelsen). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for opfølgningen på skolens opgaveløsning gennem det seneste år. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i Rudersdal Kommune opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen og får en kompetencegivende uddannelse. 4

5 De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale tests. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale tests for læsning og matematik -uanset social baggrund - skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. 4. Fokusområder Som det fremgår af punkt 2 kan vi gennem vores analyse af skolens resultater og øvrige observationer konstatere, at Toftevangskolen på alle parametre de faglige målinger og den såvel faglige som sociale trivsel har rigtig gode resultater. Målt op mod de nationale mål og resultatmål ligger Toftevangskolen på alle testede årgange med et resultat på over 80% af elever, der skal være gode til at læse og regne. Skolen ligger også over det kommunale gennemsnit og for alle områder også over det forventelige for skolens socioøkonomiske referenceramme. Andelen af de dygtigste elever synes stagnerende set over en tre-årig periode dog med en undtagelse på matematik på 6. årgang. Andelen af elever, der er dårlige til læsning og matematik er faldende. Så godt som alle elever ligger udenfor denne gruppe Der synes en tendens til, at skolen på afgangsprøverne løfter eleverne mere på de humanistiske fag end det gør sig gældende for de naturfaglige fag, hvorfor det kunne være interessant at sætte fokus på det naturligfaglige område allerede på de yngste årgange. Med udgangspunkt i ovenstående har skolen for skoleåret udarbejdet særlig indsats omkring styrkelse af naturfag samt fokus på elevernes læring for gruppen af elever med særlige kompetencer. Handleplan for disse indsatser fremgår ikke den offentligt tilgængelige udgave af kvalitetsanalysen Toftevangskolen, marts 2016 Nicolai Geslau, afd.leder for pædagogerne Karin Grüttner, afd.leder kl Bettina Brandt Nilson, afd.leder kl Bjarne Bremholm, adm.leder Helle Christensen, Skoleleder 5