Sundhedspolitik på Kolind Centralskole

Transkript

1 Sundhedspolitik på Kolind Centralskole Med udgangspunkt i Syddjurs Kommunes mad- og bevægelsespolitik samt Faghæfte 21: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab ønsker vi at formulere vores egen generelle sundhedspolitik. Nærværende sundhedspolitik er således tænkt ind i en fortsat proces, hvor vi betragter politikken som et dynamisk redskab, som løbende er under forandring og udvikling i takt med, sundhedsbegrebet ændrer sig, og vi selv får mere viden og erfaringer på området. Skolens opgave er at levere to ydelser; dels en brugerrettet ydelse, dels en almenrettet ydelse. Den brugerrettede ydelse handler om at levere undervisning, og om at denne undervisning skal bidrage til elevernes læring. Den almenrettede ydelse handler om, at skolen via sin undervisning og det daglige liv på skolen skal socialisere til samfundsmæssige værdier dvs. bidrage til elevernes demokratiske dannelse. Det er derfor også af dannelsesmæssig relevans at beskæftige sig med sundhed og sundhedspolitikker i skolen. Børn og unges sundhed kan ikke kun anskues som et anliggende mellem de unge selv og deres familier. Naturligvis skal forældre lære børnene gode kostvaner og støtte dem i at bruge deres krop, og børnene må selv med tiden lære at tage ansvar. Men børnenes sundhed er også en opgave, som samfundet,- og dermed skolerne,- skal tage medansvar for. Det er vigtigt, at en sundhedspolitik prioriteres politisk, økonomisk, fagligt og ledelsesmæssigt. Det handler om at sætte sundhed på dagsordenen og skabe de fornødne tidsmæssige og økonomiske rammer for udvikling af politikken. Politikken skal jævnligt drøftes i alle relevante fora: pædagogisk rådsmøder, bestyrelsesmøder, forældremøder, team- og afdelingsmøder og i sammenhænge med børn og unge. 1

2 Sundhedsbegreb På Kolind Centralskole arbejder vi med det brede og det positive sundhedsbegreb, som bla. præsenteres i "Faghæfte 21: Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab". Sundhedsbegrebet kaldes bredt, fordi både livsstil og levevilkår har betydning for sundheden. Livsstil er den måde, vi lever på, vores vaner. Levevilkår er de rammer, det omgivende miljø og samfund giver os at vælge indenfor. Livsstil og levevilkår indvirker på hinanden. Sundhedsbegrebet kaldes positivt, fordi sundhed ikke kun handler om fravær af sygdom. Det er også et spørgsmål om livskvalitet og velvære både fysisk, psykisk og socialt. Det betyder, at: 1 skolens undervisning skal reflektere såvel det sygdomsforebyggende som det velværefremmende samt såvel livsstilen som levevilkårenes betydning. 2 et sundt menneske er karakteriseret ved at: o kunne håndtere livets mange udfordringer o have en høj livskvalitet og en god trivsel o have et godt helbred og sunde vaner. Generelle mål På Kolind Centralskole ønsker vi at skabe sundhedsfremmende miljøer, der understøtter handlekraft, trivsel og sunde vaner. Et af de vigtigste mål med sundhedsundervisningen er, at eleverne opnår evnen og lysten til at handle og påvirke deres eget liv, samt de rammer dette liv leves inden for. Det er væsentligt, at forældre, elever, lærere og pædagoger inddrages i arbejdet. Formålet med en sundhedspolitik er sundere børn. Et sådant mål opnås ikke alene med en mad- og måltidspolitik. Det er vigtigt, at opmærksomheden omkring politikken og de tilhørende aktiviteter ikke slækkes. Den gode nyhed skal holdes varm. Målgruppen for politikkerne er alle på skolen, såvel i skoledelen som i fritidsdelen. Generel indsats og strategi 1 Der nedsættes et fagudvalg bestående af ledelse, sundhedsressourceperson, lærerrepræsentanter fra de tre hovedfaggrupper (humanistisk, naturfaglig, praktisk/musisk), SFO. Kommisorium?? 2 Der afsættes tid til en sundhedsressourceperson, som skal arbejde direkte på at motivere, oplyse, inspirere og assistere børn og voksne samt koordinere og fremme sundhedsindsatsen på skolen. 3 Forældreinddragelse.. 2

3 Sundhedsundervisning Overvejelser: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et af folkeskolens tre obligatoriske emner på klassetrin. Tidligere havde sundhedslære og seksualoplysning det formål at ændre elevernes adfærd hen imod noget, der på forhånd var defineret som det rigtige. Der var en fast tro på, at oplysning alene kunne styre eleverne den rette vej. Nu lægges der op til, at tiden bruges til at få eleverne aktivt engageret i at søge viden, at tage kritisk stilling og at overveje egne og fælles handlemuligheder. Målet er at bane vejen for forandringer hen imod et handlekraftigt, inspirerende og følelsesmæssigt stærkt liv i forhold til både sundhed, seksualitet og familieliv. Figur 3 viser, hvordan relationerne mellem sundheds-, seksualitets- og familieemner kan opfattes. Læseplanen beskriver en lang række emner, der kan placeres forskellige steder i cirkelmodellen, og denne placering får indflydelse på emnets indhold. Figur 3 Felt G rummer en række emner, som kan belyses fra alle tre områder. Selv om mange emner traditionelt placeres inden for felt A, B eller C, ligger der en udfordring i at "søge ind mod midten" og tænke de tre områder sammen. Sundhed, seksualitet og familieliv vedrører elevernes personlige, sociale og samfundsmæssige liv. Der arbejdes med emner, hvor lyst og livskvalitet, tanker om livet og etik, ansvarlighed og handlemuligheder står i centrum. 3

4 Mål: Gennem undervisningen skal eleverne opnå forståelse af den betydning, seksualitet og familieliv har for sundhed samt af samspillet mellem sundhed og miljø. Undervisningen skal medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. Indsats og strategi: Under udarbejdelse - udmøntes løbende Bevægelsespolitik Hvorfor er en bevægelsespolitik vigtig? Overvejelser: Det er sundt at bevæge sig, fordi kroppen er skabt til det, og fordi fysisk aktivitet giver energi og overskud i hverdagen. Mange undersøgelser viser, at det ikke er ligegyldigt, om man bevæger sig, og hvordan man bevæger sig. Nogle af undersøgelsesresultaterne viser, at: o Mangel på fysisk aktivitet er en væsentlig årsag til stigningen i antallet af livsstilssygdomme o Fysisk inaktivitet er et tiltagende problem blandt børn o Børn, som bevæger sig, har også et godt helbred Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn bevæger sig mindst 60 minutter hver dag. Den bedste måde at styrke kroppen som helhed er ved at bruge kroppen. På den måde bevarer og udvikler børn bedst deres styrke og bevægelighed, og samtidig gavner det helbredet som helhed. Når man laver fysisk aktivitet regelmæssigt forebygger man en lang række sygdomme som overvægt, diabetes, forhøjet blodtryk m.m. De fleste mennesker føler sig godt tilpas, når de har været fysisk aktive. Kroppen føles lettere og mere oplagt. Humøret og det personlige overskud stiger også ofte. Det er derfor af stor betydning, at der på skolen skabes strukturer, rammer, indhold og rum og tid til, at børn og unge motiveres, udfordres, delagtiggøres og inddrages i forhold til bevægelse og fysisk aktivitet. Skolens undervisning i fysisk aktivitet, elevernes læring om fysisk aktivitet og de muligheder 4

5 skolen skaber for fysisk aktivitet i såvel undervisning som frikvarter har betydning for børnenes fysiske aktivitet. Fysisk aktivitet har betydning for forbedring af trivsel og selvværd. Mål: Vi ønsker at sikre en bedre sundhed i forhold til bevægelse og fysisk aktivitet Vi ønsker, at flest mulige børn bevæger sig mest muligt Vi ønsker at øge børns lyst til og mulighed for daglig bevægelsesaktiviteter, og medvirke til, at børnene bevarer glæden ved bevægelse Indsats og strategi: Etablering af Legepatrulje. Legepatruljen består af børn fra klasse. De har som opgave at aktivere de yngre elever fysisk i frikvartererne. Fælles OL-/idrætsdage på hele skolen hvert år. Disse fremmer desuden det sociale sammenhold på langs af årgangene. Der skabes bedre muligheder for bevægelse i frikvartererne. Bla. har vi anskaffet 24 waveboards og anlagt en cykelcrossbane. Der nedsættes et legepladsudvalg, som løbende ser på mulige forbedringer af udeområderne. Powerpause introduceres i alle klasser. Skolens 7. årgang deltager hvert år i den landsdækkende GetMoving -kampagne. Andre interesserede årgange deltager også. Der deltages i forskellige andre landsdækkende sundhedsfremmende kampagner, fx ABC - alle børn cykler. Der arrangeres temaaftener for forældre om fysisk aktivitet Fysisk aktivitet gøres til genstand for undervisning med henblik på at give børnene viden om, hvilken betydning fysisk aktivitet har for deres fysiske og psykiske velvære. Fysisk aktivitet gøres til genstand for tværfaglig undervisning og projekter, men især fagene idræt, natur/teknik, biologi og det timeløse fag sundhed har relevans i denne sammenhæng. Faget natur/teknik: Faget biologi: Faget idræt: o undervisningen tilrettelægges, så alle har mulighed for at være aktive o eleverne skal opnå en god fysisk træningstilstand og viden om, hvordan den opnås Faget sundhed samt det tværfaglige arbejde: eleverne skal opnå en viden om og indsigt i sundhedsmæssige emner og problemstillinger baseret på det positive og brede sundhedsbegreb 5

6 Mad- og måltidspolitik Hvorfor er en mad- og måltidspolitik vigtig? Overvejelser: Mad er en vigtig del af livet, uanset om man spiser for at leve, eller man lever for at spise. Maden giver ikke kun nydelse, glæde og velvære. Maden giver også kroppen vigtige næringsstoffer og energi. Undersøgelser viser, at mange børn og unge spiser for meget sukker og for lidt frugt og grønt. En undersøgelse har vist, at der er en sammenhæng mellem fedme og indtag af sukkersødede drikkevarer. Det blev vist, at for hvert ekstra glas sukkersødet sodavand børn drak om dagen, øgedes deres risiko for at udvikle fedme med 60%. Antallet af overvægtige og fede børn i Danmark har været stærkt voksende i de seneste årtier. Således er andelen af overvægtige årige steget fra 5,1% til 15,5% for drenge og fra 6,2% til 15,6% for piger i løbet af 25 år. Desuden tyder undersøgelser på, at der er sammenhæng mellem kostvaner, koncentrationsevne og indlæring. Det gælder derfor om at anlægge og støtte op om sunde kostvaner så tidligt i livet som muligt. Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man følger disse kostråd: Spis frugt og grønt - 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg - flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød - hver dag Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand En sådan kost vil forsyne børnene med de næringsstoffer og andre sundhedsfremmende stoffer, der giver forudsætningen for et generelt godt helbred og nedsætter risikoen for kostrelaterede sygdomme. Det er sundt at spise mange gange om dagen, men mindre portioner. Så får kroppen og hjernen hele tiden energi. Når man spiser mange måltider, får man meget forskellig slags mad. Man får lettere vitaminer og mineraler, og man får mindre lyst til at spise for meget sidst på dagen. Den mad børn spiser, mens de er i skole og SFO, har central betydning for deres sundhed, idet børn indtager op til halvdelen af deres måltider i løbet af en skole- og institutionsdag. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at der er mange faktorere, der har indflydelse på, hvad børn og unge spiser i løbet af en skole- og institutionsdag (spisepausens 6

7 længde, indflydelse fra lærere, kammerater og forældre, tilgængelighed af forskellige fødevarer). Jo ældre børn bliver, jo oftere springer de frokosten over, og madpakken bliver mindre og mindre populær. Derfor er det vigtigt, at der er et sundt og attraktivt alternativ til madpakken. Mål: Vi ønsker at skabe sunde kostvaner hos børn og unge i skolen med henblik på fremme af sundhed og velvære Vi ønsker, at børnene har mulighed for at få eller købe sund og velsmagende mad i skole og SFO samt adgang til koldt drikkevand Vi ønsker, at rammerne omkring måltider på skolen tilgodeser og fremmer samvær, god atmosfære og trivsel. Indsats og strategi: Der opsættes køleskabe centralt i afdelingerne, så madpakker kan opbevares køligt, indtil de skal spises. Der opstilles koldt vands-automater, så der er adgang til koldt drikkevand. Udvalget i boden følger de overordnede retningslinjer og anbefalinger. Boden sælger ikke kager, slik, kakaomælk o. lign. Der følges kontinuerligt op på udvalget i boden. Elevrådet tages med på råd vedr. forslag til udbud i boden. Der tilbydes en frugtordning, hvor forældre køber frugt til deres børn, så de hver dag får et stykke frugt i skoletiden. Skolen har deltaget i Frugtkvarter. SFO har et sundt morgenmadstilbud samt ditto eftermiddagsmåltid. Der skabes gode rammer omkring måltiderne (tid, ro, voksne tilstede) Der arrangeres temaaftener for forældre om sund mad og kostvaner. Sund mad og kostvaner gøres til genstand for undervisning med henblik på at give børnene viden om kostens betydning for deres fysiske og psykiske velvære. Sund mad og kostvaner gøres til genstand for tværfaglig undervisning og projekter, men især fagene hjemkundskab, natur/teknik, biologi og det timeløse fag sundhed har relevans i denne sammenhæng. Faget hjemkundskab: Faget natur/teknik: Faget biologi: Faget sundhed samt det tværfaglige arbejde: eleverne skal opnå en viden om og indsigt i sundhedsmæssige emner og problemstillinger baseret på det positive og brede sundhedsbegreb 7

8 Evaluering: Nærværende sundhedspolitik er tænkt ind i en fortsat proces, hvor vi betragter politikken som et dynamisk redskab, som løbende er under forandring og udvikling i takt med, sundhedsbegrebet ændrer sig, og vi selv får mere viden og erfaringer på området. Sundhedspolitikken skal derfor evalueres og videreudvikles løbende, gerne årligt. 8