Formålet med besøget var at føre tilsyn med vekselkontorets overholdelse af reglerne i hvidvaskloven.

Transkript

1 27. april 2015 Sag Vekselkontoret ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf Fax CVR-nr E-post Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 5. februar 2015 et kontrolbesøg hos. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Formålet med besøget var at føre tilsyn med vekselkontorets overholdelse af reglerne i hvidvaskloven. 2. Afgørelse Erhvervsstyrelsen træffer i medfør af 32, stk. 5 i hvidvaskloven afgørelse om, at fremover skal iagttage sin opmærksomhedspligt i overensstemmelse med hvidvasklovens 6, stk. 1 og være opmærksom på kunders aktiviteter, der kan have tilknytning til hvidvask, særligt vekslinger af store beløb eller usædvanlige vekslinger, og undersøge formålet med disse vekslinger samt notere og opbevare resultatet af undersøgelsen, jf. hvidvasklovens 6, stk. 2. fremover i overensstemmelse med hvidvasklovens 7 skal underrette Hvidvasksekretariatet om vekslinger, hvor nærmere undersøgelser ikke kan afkræfte en mistanke om, at pengene kan stamme fra en økonomisk forbrydelse. Underretning skal også ske i de tilfælde, hvor vekselkontoret nægter at gennemføre vekslingen på grund af mistanke om relation til hvidvask, jf. hvidvasklovens 7. fremover skal legitimere sine fysiske kunder i overensstemmelse med hvidvasklovens 12, stk. 2 og 14, stk. 1, herunder indhente

2 2/7 oplysning om fysiske kunders adresser ved vekslinger over kr. ved forevisning af sundhedskort eller anden lignende dokumentation. fremover skal legitimere sine virksomhedskunder i overensstemmelse med hvidvasklovens 12, stk. 3 og 14, stk. 1, 2. pkt., ved CVR-nr. og adresse, klarlægge den enkelte virksomhedskundes ejer- og kontrolstruktur samt legitimere virksomhedskundens reelle ejer. fremover skal opbevare identitets- og kontroloplysninger i mindst 5 år, så de kan fremfindes samlet med henblik på, at kunne forevises hurtigt på anmodning, jf. hvidvasklovens 23, stk. 2. senest den 26. maj 2015 skal udarbejde fyldestgørende skriftlige interne regler i overensstemmelse med hvidvasklovens 25 og indsende kopi til Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen har derudover konstateret, at har overtrådt hvidvasklovens 31, ved at have udøvet valutavekslingsvirksomhed forud for vekselkontorets registrering i Erhvervsstyrelsens register HVL-Reg. Erhvervsstyrelsen gør samtidig opmærksom på, at forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af hvidvaskloven 6, stk. 2, 7, stk. 1, 2. pkt., 12, stk. 2-3, 14, stk. 1, 23, stk. 2, 25, stk. 1-4 og 31, kan straffes med bøde, jf. lovens 37, stk. 1. og ved særlig grove eller omfattende forsætlige overtrædelser af hvidvasklovens 6, stk. 2, 7, stk. 1, 2. pkt., 12, stk. 2-3, 14, stk. 1 og 23, stk. 2 kan straffen stige til fængsel indtil 6 måneder, jf. 37, stk. 2. Erhvervsstyrelsen vil aflægge vekselkontoret et nyt tilsynsbesøg på et senere tidspunkt med henblik på, at følge op på, om påbuddene er overholdt. 3. Sagsfremstilling Erhvervsstyrelsen aflagde den 5. februar 2015 uanmeldt kontrolbesøg i henhold til hvidvasklovens 32, stk. 1 og stk. 4,, på vekselkontorets adresse. I besøget deltog ejer og direktør og fra Erhvervsstyrelsen. På mødet oplyste direktøren, at han, sammen med sin bror,, der udover vekselkontor også er smykkebutik og, at de ikke har andre ansatte på vekselkontoret. Derudover oplyste han, at vekselkontoret køber valuta hos. Direktøren oplyste, at vekselkontoret var åbnet tilbage i 2010, men at registreringen i Erhvervsstyrelsens HVL-Reg. først var sket den 14. oktober 2014 på grund af en fejl begået af deres daværende revisor, men at selskabets nye revisor havde opdaget og gjort opmærksom på fejlen, hvorefter registreringen var

3 3/7 sket. At der går omkring 2 år fra revisorskiftet til registreringen i HVL-Reg., kunne direktøren dog ikke forklare. Direktøren oplyste videre, at hans kendskab til hvidvaskloven stammer fra, hvorfor han altid anmoder om, at kunderne legitimerer sig ved vekslinger over kr., og at han har nægtet at veksle for kunder, som ikke ville legitimere sig, men i øvrigt ikke gjort yderligere. Erhvervsstyrelsen spurgte ind til opmærksomheds-, oplysnings- og noteringspligten efter hvidvaskloven. Direktøren oplyste, at han intet kendskab havde til reglerne herom. Erhvervsstyrelsen oplyste, at vekselkontoret er forpligtet til at være opmærksomme på kunders aktiviteter og spørge ind til formålet med særligt de komplekse eller usædvanligt store vekslinger og vekslingernes mønstre i forhold til kunden og pligten til at notere resultatet af disse undersøgelser. Erhvervsstyrelsen oplyste videre om pligten til indberetning til Hvidvasksekretariatet, via linket i alle tilfælde hvor vekselkontoret får mistanke om, at vekslingen har tilknytning til hvidvask, også i de tilfælde hvor vekselingen ikke udføres, fx fordi vekselkontoret nægter kunden at veksle, fordi kunden ikke vil legitimere sig. Om vekselkontorets kunder oplyste direktøren, at disse typisk er turister og at kontoret ikke har faste kunder. Direktøren oplyste, at han i øvrigt ikke havde kendskab til de forskellige krav til kundelegitimering og identifikation efter hvidvaskloven. Erhvervsstyrelsen oplyste om de forskellige krav til legitimering og identifikation, der følger efter hvidvaskloven, afhængig af om kunden er en fysisk kunde eller en virksomhedskunde. Erhvervsstyrelsen spurgte herefter ind til vekselkontorets interne retningslinjer, Hertil oplyste direktøren, at sådanne havde vekselkontoret ikke. Erhvervsstyrelsen spurgte videre ind til opbevaring af dokumentation, hvortil direktøren oplyste, at det alene var dokumentationen for 2015, der var at finde på vekselkontorets adresse, idet den øvrige dokumentation blev opbevaret i butikken på Nørrebrogade. Erhvervsstyrelsen anmodede om at gennemse al dokumentation fra 2015, der talte 11 vekslinger. Erhvervsstyrelsen kunne ved gennemgangen konstatere, at dokumentationen indeholdt kundernes billede-id og dokumentation for vekslingerne, men at kunders adresse ikke var anført, ligesom der ikke var anført noteringer på vekslingerne.

4 4/7 Erhvervsstyrelsens gennemgang viste videre, at dokumentationen for 3 vekslinger var dateret december 2014 og de øvrige i 2015, at den største veksling af 28. januar 2015 vedrørte kr., mens de øvrige var under kr. og typisk omkring kr. Om vekslingen af 28. januar 2015 på kr. kunne direktøren oplyse, at denne var foretaget af en virksomhed, med forretningssted på samme gade, der havde oplyst, at pengene skulle bruges til køb af i udlandet. Styrelsen bemærkede, at der alene var legitimeret ved kørekortnummer på personen, der havde forestået vekslingen. 4. Begrundelse driver erhvervsmæssig virksomhed med blandt andet valutahandel og er dermed omfattet af hvidvaskloven, jf. lovens 1, stk. 1, nr. 11. Opmærksomheds- og underretningspligt Det fremgår af hvidvasklovens 6, stk. 1, at de af loven omfattede virksomheder og personer skal være opmærksomme på kunders aktiviteter, der på grund af deres karakter særlig menes at kunne have tilknytning til hvidvask eller terrorisme. Dette gælder især komplekse eller usædvanlige store transaktioner og alle usædvanlige transaktionsmønstre i forhold til kunden. Af lovens 6, stk. 2, fremgår at formålet med de transaktioner, der er nævnt i stk. 1, skal undersøges og, at resultatet af undersøgelsen skal noteres og opbevares i mindst 5 år, jf. lovens 23. Vekselkontoret oplyste under tilsynsbesøget, at de ikke har kendskab til opmærksomheds-, undersøgelses- og noteringpligten, der følger af hvidvaskloven. Det er således Erhvervsstyrelsens opfattelse, at vekselkontoret ikke har overholdt sin opmærksomheds- og undersøgelses- og noteringspligt i henhold til hvidvasklovens 6, stk.1 og stk. 2. Erhvervsstyrelsen skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at vekselkontoret ved fremtidige mistænksomme vekslinger skal spørge ind til, hvorfra beløbet stammer og hvad det vekslede beløb skal anvendes til og skrive disse oplysninger ned i henhold til hvidvasklovens 6, stk. 2. Styrelsen skal endvidere gøre opmærksom på, at vekselkontoret i forbindelse med mistænksomme vekslinger ikke nødvendigvis kan nøjes med at få en mundtlig forklaring på, hvorfra pengene stammer. Vekselkontoret skal om nødvendigt også sørge for at indhente dokumentation, som kan afkræfte en mistanke om, at pengene kan have tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering. Det fremgår af hvidvasklovens 7, at de af loven omfattede virksomheder og personer skal undersøge en kundes transaktion eller henvendelse nærmere hvis, der er mistanke om, at transaktionen eller henvendelsen har eller har haft tilknytning til hvidvask eller terrorisme og hvis denne mistanke ikke kan afkræf-

5 5/7 tes, skal Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Hvidvasksekretariatet, omgående underrettes og vekslingen sættes i bero, jf. lovens 7, stk. 3. Det er Erhvervsstyrelsen opfattelse, at vekselkontoret ved ikke at have foretaget underretning til Hvidvasksekretariatet i de tilfælde, hvor vekselkontoret har nægtet at veksle for kunder, som ikke ville legitimere sig, har overtrådt sin underretningspligt i henhold til hvidvasklovens 7. Legitimation mv. Det fremgår af hvidvasklovens 12, stk. 1, at de af loven omfattede virksomheder og personer skal have kendskab til deres kunder i overensstemmelse med hvidvasklovens 12, stk. 2-8, herunder kræve at deres kunder legitimere sig, når der optages forretningsmæssig forbindelse med dem. Det fremgår af 12, stk. 2, at når kunden er en fysisk person, skal legitimationen omfatte navn, adresse og CPR-nr. eller anden lignende legitimation, hvis den pågældende ikke har et CPR-nr. Efter 12, stk. 3 fremgår det at når kunden er en virksomhed, skal legitimationen omfatte navn, adresse, CVR-nr. eller anden dokumentation, hvis virksomheden ikke har et CVR-nr. Virksomhedens ejer- og kontrolstruktur skal klarlægges, og virksomhedens reelle ejere skal legitimeres. I henhold til 12, stk. 7 kan legitimationsproceduren gennemføres ud fra en risikovurdering afhængig af risikoen ved den enkelte kunde eller forretningsforbindelse, produktet eller transaktionen, hvis vekselkontoret kan godtgøre, at undersøgelsens omfang er tilstrækkelig i forhold til risikoen for hvidvask og terrorfinansiering. I henhold til 14, stk. 1 kan kravene i 12 kan undlades, ved bistand til lejlighedskunder med enkelstående transaktioner, hvis transaktionen ikke overstiger et beløb, der modsvarer værdien af euro eller kr. Efter 15, stk. 1 og 2 gælder det i øvrigt, at virksomheder omfattet af loven skal sikre, at i de tilfælde at personen, der henvender sig, handler på vegne af en anden, er beføjet til det, ligesom der skal ske identifikation af den der er beføjet til at handle. Erhvervsstyrelsen konstaterede ved gennemgang af den tilstedeværende dokumentation, at vekselkontoret ikke indhenter fysiske kunders adresseoplysninger ved vekslinger, der modsvarer værdien af euro eller kr., hvorfor det er styrelsens opfattelse, at vekselkontoret ikke har foretaget tilstrækkelig legitimering af sine kunder, og dermed har overtrådt hvidvasklovens 12, stk. 2. Erhvervsstyrelsen konstaterede yderligere, at der vedrørende en konkret veksling for en virksomhedskunde, af 28. januar 2015 vedrørende et beløb kr., at vekselkontoret alene havde noteret kørekortnummer på personen, der havde forestået vekslingen for virksomheden, men ikke identificeret eller legi-

6 6/7 timeret virksomheden eller klarlagt virksomhedens ejer- og kontrolstruktur eller foretaget legitimation af virksomhedens reelle ejere. Den manglende indhentelse af de nævnte oplysninger udgør efter Erhvervsstyrelsens opfattelse en overtrædelse af hvidvasklovens 12, stk. 3. Opbevaring af identitetsoplysninger m.v. Det følger af hvidvasklovens 23, stk. 1, at de af loven omfattede virksomheder og personer skal opbevare identitets- og kontroloplysninger, i mindst 5 år efter at kundeforholdet er ophørt, så de kan forevises samlet og hurtigt på anmodning. I henhold til 23, stk. 2 skal dokumenter og registreringer vedrørende transaktioner, skal opbevares, så de kan forevises samlet og hurtigt på anmodning i mindst 5 år efter transaktionens gennemførelse. Dette gælder også de i medfør af 6, stk. 2, noterede oplysninger. Erhvervsstyrelsen konstaterede ved tilsynsbesøget, at vekselkontoret alene kunne fremvise vekslinger tilbage fra december 2014, fordi den øvrige dokumentation blev opbevaret på Nørrebro i andre butikslokaler. Det er styrelsen opfattelse, at vekselkontoret ved ikke at have opbevaret dokumentation for vekslinger forud for december 2014 samlet og dermed ikke kunne forevises hurtigt på anmodning har overtrådt hvidvasklovens 23, stk. 2. Interne regler og uddannelse m.v. Det følger af hvidvasklovens 25, at de af loven omfattede virksomheder og personer skal udarbejde tilstrækkelige skriftlige interne regler om kundelegitimation, opmærksomheds-, undersøgelses og noteringspligt, indberetning, opbevaring af registreringer, intern kontrol, risikovurdering, risikostyring, ledelseskontrol og kommunikation samt uddannelse og instruktionsprogrammer for medarbejderne for at forebygge hvidvask og terrorfinansiering. Derudover skal vekselkontoret, jf. hvidvasklovens 25, stk. 2 udpege en person på ledelsesniveau, der skal sikre at vekselkontoret overholder pligterne efter loven. Vekselkontoret har oplyst ikke at have udarbejdet de nævnte interne retningslinjer og har således ikke opfyldt sin forpligtelse i henhold til hvidvasklovens 25, stk. 1. Erhvervsstyrelsen meddeler vekselkontoret påbud om, inden den 26. maj 2015, at udarbejde fyldestgørende skriftlige interne regler i overensstemmelse med hvidvasklovens 25. Registrering i HVL-Reg. Det følger af hvidvasklovens 31, at virksomheder omfattet af lovens 1, stk. 11, valutavekslingskontorer, skal registreres hos Erhvervsstyrelsen for at kunne udøve denne type virksomhed. Erhvervsstyrelsen konstaterede på tilsynsbesøget, at vekselkontoret startede valutavekselvirksomhed tilbage i 2010, men først lod sig registrere i HVL-Reg.

7 7/7 den 14. oktober Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at den manglende registrering i perioden fra 2010 frem til oktober 2014 er en overtrædelse af hvidvasklovens Klagevejledning Denne afgørelse kan i henhold til hvidvasklovens 36 indbringes for Erhvervsankenævnet skriftligt via til adressen ean@erst.dk eller pr. post til, Langelinie Allé 17, Postboks 2000, 2100 København Ø. En klage skal være Erhvervsankenævnet i hænde senest fire uger efter, at afgørelsen er truffet. Der gøres opmærksom på, at Erhvervsankenævnets sekretariat opkræver et gebyr i forbindelse med behandlingen af klagesagen. Gebyret tilbagebetales, såfremt der gives medhold i klagen.