Den 1. januar 2007 trådte den nye, kommunale medfinansiering på sundhedsområdet i kraft.

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Stab og sekretariat Bilag 1. Notat til SSU om den nye, kommunale medfinansiering på sundhedsområdet NOTAT Dato: Af: Claus Bager Jensen Den 1. januar 2007 trådte den nye, kommunale medfinansiering på sundhedsområdet i kraft. Den kommunale medfinansiering er en central del af kommunalreformen. Ordningen betyder, at kommunerne fremover skal finansiere ca. 20 pct. af regionernes sundhedsudgifter. De resterende 80 pct. tilvejebringes af staten. Den kommunale medfinansiering består af to dele: Et generelt grundbidrag, der som udgangspunkt udgør kr. pr. indbygger. Et aktivitetsafhængigt bidrag, hvor kommunerne betaler til regionerne hver gang kommunernes borgere anvender det regionale sundhedsvæsen. Der er i 2007 afsat 6,0 mia. kr. på landsplan til kommunernes udgifter vedrørende grundbidraget og 9,4 mia. kr. til det aktivitetsafhængige bidrag. Gladsaxe Kommune har for 2007 budgetteret henholdsvis 67,8 mio. kr. og 115,7 mio. kr. til de to opgaver. Grundbidraget er budgetlagt på kommunens finansielle hovedkonto 7 og det aktivitetsafhængige bidrag under Social- og Sundhedsudvalgets ramme 2. Kommunerne har som følge af kommunalreformen fået ansvaret for en række borgerrettede opgaver på sundhedsområdet. Det omfatter forebyggelse og sundhedsfremme, genoptræning efter udskrivning, alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt de specialiserede tandplejetilbud. Der er desuden indført nogle nye samarbejds- og planlægningsbestemmelser i sundhedsloven, hvor kommunerne og regionerne sammen skal indgå sundhedsaftaler, og hvor regionsrådene er forpligtet til at etablere sundhedskoordinationsudvalg med kommunerne i regionen. Den kommunale medfinansiering skal understøtte de opgaveomlægninger og samarbejdsbestemmelser, der følger af reformen. Det sker ved at give kommunerne et økonomisk incitament til at løse opgaverne hensigtsmæssigt. Hvis kommunerne gradvist gennem forebyggelse, genoptræning og substituerende tilbud kan nedbringe udgifterne til medfinansiering, frigøres ressourcer, der kan bruges til at igangsætte nye tilbud indenfor sundhedsområdet eller andre steder. Kommunerne har således en tilskyndelse til at se nærmere på, hvor der kan etableres sundhedstilbud, som dækker borgerens behov bedre og billigere end sygehusbehandling, ligesom de får anledning til at interessere sig for og stille spørgsmål til, hvordan regionerne nu og fremadrettet prioriterer deres del af sundhedsvæsenet. Kommunerne er således både fagligt, økonomisk og politisk blevet en vigtig aktør på sundhedsområdet. Omvendt stiller reformen også kommunerne overfor en række betydelige, styringsmæssige udfordringer. Gladsaxe Kommune er på samme måde som landets øvrige kommuner gået i gang med at håndtere disse udfordringer. De væsentligste initiativer indtil nu er: Gladsaxe Kommune har i 2006 vedtaget en sundhedspolitik med vision og værdier for sundhedsarbejdet. Der er samtidig udarbejdet en handleplan og afsat ressourcer til en række konkrete aktiviteter i forhold til bl.a. kronikere, samarbejde med de lokale praktiserende læger, deltagelse i landsdækkende sundhedskampagner, en praksiskonsulentordning samt øget dokumentation og kvalitetssikring på sundhedsområdet. Der er i foråret 2007 indgået sundhedsaftaler for mellem Region Hovedstaden og de enkelte kommuner i regionen, herunder Gladsaxe Kommune. Aftalerne be- J. nr A09 Sag: 2007/

2 står af en generel ramme for alle regionens kommuner samt en allonge, der gælder særskilt mellem Region Hovedstaden og den enkelte kommune. Gladsaxe Kommune har i maj 2007 etableret et Forebyggelsescenter, som forankrer en række af kommunens aktiviteter på sundhedsområdet. Centeret varetager bl.a. indsatsen for borgere med kroniske sygdomme (diabetes og KOL m.v.), rådgivning om kost og livsstil, rygestopkurser og en række åbne rådgivnings- og vejledningstilbud. Nedenfor uddybes grundbidraget og det aktivitetsafhængige bidrag. Desuden beskrives kort reglerne om afregning af genoptræning og færdigbehandlede patienter. Grundbidrag Det kommunale grundbidrag på sundhedsområdet er et fast beløb pr. indbygger i kommunen. Grundbidraget fastsættes regionsvist efter drøftelse mellem regionsrådet og kommunerne i regionen. Bidraget skal finansiere ca. 10 pct. af regionernes sundhedsudgifter. For 2007 er grundbidraget i alle landets regioner i forlængelse af tilskuds- og udligningsreformen fastlåst til kr. pr. indbygger, svarende til kr. i 2003-priser. Fra 2008 og frem reguleres grundbidraget årligt med pris- og lønudviklingen. Regionerne kan herudover foreslå forhøjelser af grundbidraget ud over dette niveau. Grundbidraget kan dog ikke overstige kr. pr. indbygger (2003-priser). Det er regionen, der kan stille forslag om forhøjelse af grundbidraget. Regionens forslag om at forhøje grundbidraget ud over pris- og lønudviklingen bortfalder dog, såfremt 2/3 af kommunerne i regionen modsætter sig en forhøjelse. Kommunerne i den enkelte region har således samlet set gode muligheder for at styre udgiftsudviklingen. Drøftelserne af eventuelle forhøjelser af grundbidraget foregår i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne. Det bemærkes, at såvel KL s repræsentantskab som KKR Hovedstaden har anbefalet, at alle kommuner afviser et eventuelt forslag fra regionerne om en stigning i grundbidragene i 2008 og 2009, der måtte ligge ud over den almindelige pris- og lønudvikling. Det skyldes især, at en højere kommunal grundbidragsbetaling næppe vil føre til en forhøjelse af bloktilskuddet, og at højere grundbidrag derfor sandsynligvis vil skulle afholdes af kommunerne selv indenfor budgettet. Gladsaxe Kommune har tilsluttet sig henstillingen fra KL og KKR Hovedstaden om at afvise en stigning i grundbidragene i 2008 og 2009, der ligger ud over pris- og lønudviklingen. Aktivitetsafhængigt bidrag Indhold og formål Sigtet med det aktivitetsafhængige bidrag er som anført at understøtte opgaveomlægningerne på sundhedsområdet ved at give kommunerne et økonomisk medansvar for patienternes behandling. Bidraget skal finansiere ca. 10 pct. af regionernes sundhedsudgifter. Det aktivitetsafhængige bidrag indebærer, at kommunen skal betale en takst til regionen, hver gang en borger anvender sundhedsvæsenet. Der betales til den region, hvor borgeren har været til behandling. Det betyder, at hver kommune i princippet kan komme til at betale medfinansieringsbidrag til alle landets fem regioner, afhængigt af borgernes behandlingsmønster. I praksis vil Gladsaxe Kommunes dog langt overvejende komme til at betale til Region Hovedstaden, da de fleste af kommunens indbyggere går til behandling i hovedstadsområdet. Den kommunale medfinansiering omfatter både ydelser leveret på sygehus og i praksissektoren. På sygehus sondres der mellem somatisk og psykiatrisk behandling samt genoptræning under indlæggelse, mens der på sygesikringsområdet skelnes mellem ydelser fra alment prak- 2

3 tiserende læger, speciallæger og en række af de øvrige udbydere, som har overenskomst med det offentlige (f.eks. tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer og psykologhjælp). Takster Hver behandling afregnes med en takst, der er opgjort som en andel af den regionale udgift. De fleste takster er forsynet med et loft for at afskærme kommunerne mod at skulle betale fuld andel af meget dyre behandlinger. F.eks. kan kommunen maksimalt komme til at betale knap kr. pr. somatisk sygehusindlæggelse, uanset hvilken behandling borgeren har modtaget under indlæggelsen. De beløb, som kommunerne skal betale på sygehusområdet, er opgjort som en andel af de såkaldte offentlige DRG-takster. DRG-taksterne afspejler, hvor meget det som gennemsnit reelt koster at gennemføre én ekstra behandling eller undersøgelse i det danske sygehusvæsen. Der er fastsat takster for alle typer behandlinger og undersøgelser, både kirurgiske og medicinske og såvel de enkle som de mere komplicerede ydelser. Der er DRG-takster på både stationære og ambulante behandlinger - for ambulante ydelser kaldes taksterne dog DAGS-takster. Samlet er der etableret ca. 500 forskellige DRG- og DAGS-takster. DRG- og DAGS-taksterne opgøres pr. kontakt med sygehusvæsenet. For de stationære patienter beregnes taksten ved hver udskrivning og for de ambulante patienter ved hvert besøg/- undersøgelse. Patienterne afregnes således med en takst og der beregnes kommunal medfinansiering heraf hver gang en patient udskrives eller har været til et ambulant besøg på sygehus. Den kontaktbaserede struktur i taksterne betyder, at udgiften for kommunerne som udgangspunkt er uafhængig af patienternes liggetid og af, om forløbet for den enkelte patient har været mere eller mindre kompliceret end gennemsnittet indenfor det pågældende behandlingsområde. Derimod giver DRG- og DAGS-taksterne kommunerne et incitament til at forebygge f.eks. unødige genindlæggelser, da kommunen betaler, hver gang patienten er i kontakt med sygehuset. Det gælder, uanset om kontakten er planlagt eller akut, om patienten i forvejen modtager pleje- eller behandling i kommunen eller på sygehuset, eller om kontakten har relation til et allerede igangsat behandlingsforløb eller ikke. DRG-taksterne fastlægges af Sundhedsstyrelsen og justeres én gang årligt. Det sker i takt med, at der indføres nye behandlinger, og udgifterne til de allerede eksisterende behandlinger ændres. DRG-taksterne bruges udover i den kommunale medfinansiering også til at afregne for sygehusydelser indbyrdes mellem regionerne, ligesom regionerne og sygehusene i vidt omfang bruger taksterne til at styre deres interne økonomi. Den kommunale medfinansiering udgør en andel af de til enhver tid gældende DRG-takster. F.eks. betales der 30 pct. af DRG-taksten for alle somatiske behandlinger, dog som anført med et loft på knap kr. Da de fleste behandlinger er dyrere end kr. (netto), betyder loftet, at kommunerne i praksis kun betaler fuld andel for ca. en femtedel af behandlingerne. Der er endnu ikke udviklet DRG- og DAGS-takster for psykiatrisk behandling på sygehus. I stedet bruges indtil videre en række sengedagstakster, der er udmeldt af Sundhedsstyrelsen. Sengedagstaksterne er mere grove, idet de alene udtrykker, hvad det i gennemsnit koster at have en sengeplads belagt, uanset hvilken behandling der er ydet. Hvis Sundhedsstyrelsen på et tidspunkt indfører psykiatriske DRG- og DAGS-takster, vil det ændre størrelsen af de beløb, som kommunerne skal betale i medfinansieringsbidrag. KL har tidligere udmeldt, at man forudsætter, at kommunerne i givet fald kompenseres herfor over bloktilskuddet. Kommunalreformen betyder, at kommunerne også skal medfinansiere den genoptræning, som sygehusene udfører på patienterne, inden de udskrives. Der er til dette formål udviklet et antal DRG-takster for forskellige former for genoptræning under indlæggelse. Kommunerne betaler som led i den kommunale medfinansiering 70 pct. af de enkelte DRG-takster. Sygehusene er de senere år i stigende omfang begyndt at foretage behandlinger og undersøgelser i patienternes eget hjem i stedet for på selve sygehuset. Disse såkaldte hjemmebesøg 3

4 opfattes i Sundhedsstyrelsens system som almindelige sygehusydelser og afregnes derfor med de DRG- eller DAGS-takster, der ville have været udløst, hvis behandlingen havde foregået på sygehus. Det betyder, at kommunerne betaler medfinansieringsbidrag af hjemmebesøg på samme måde, som hvis sygehuset havde valgt at gennemføre behandlingen på sygehuset. Genoptræning, ydet under hjemmebesøg, afregnes med en særlig takst. På sygesikringsområdet bruges i medfinansieringen en andel af de overenskomstbestemte takster, der er forhandlet mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og de relevante forhandlingsberettigede organisationer. F.eks. betaler kommunerne 10 pct. af udgifterne til patienternes behandlinger hos de alment praktiserende læger, mens der for så vidt angår speciallæger betales 30 pct. (med et loft på knap 300 kr.). Der er i bilag 2 vist en oversigt over taksterne på de enkelte behandlingsområder. Afregning og information De enkelte kommuners bidrag til regionerne beregnes og udmeldes af Sundhedsstyrelsen. Ordningen er bygget op med månedlige á konto afregninger og en afsluttende årsopgørelse i marts måned det efterfølgende år. Hver månedsopgørelse indeholder dels ydelser, som er leveret i den foregående måned, dels ydelser for tidligere måneder, der enten ikke har været registreret og afregnet tidligere, eller som ikke i første omgang har været registreret korrekt og derfor efterfølgende er blevet rettet. Beregningerne af kommunernes bidrag er baseret på to registre, som regionerne i forvejen bruger til at indberette deres aktivitet, nemlig Landspatientregisteret på sygehusområdet og Sygesikringsregisteret i forhold til ydelserne på praksisområdet. Betalingerne sker automatisk via det statslige OBS-system og administreres af Sundhedsstyrelsen. De enkelte regioner og kommuner behøver derfor som udgangspunkt ikke at foretage sig noget i forhold til de enkelte månedsafregninger og årsopgørelsen. Der er dog fastlagt nogle procedurer for, at regionerne og kommunerne har mulighed for at kontrollere deres afregninger, inden Sundhedsstyrelsen igangsætter betalingerne. De beløb, som kommunerne skal betale, offentliggøres i et særligt Informationssystem til kommunal medfinansiering på Sundhedsstyrelsens hjemmeside esundhed. Kommunerne kan på esundhed kontrollere deres betalinger og analysere sammensætningen af medfinansieringen mere dybtgående. Systemet giver f.eks. mulighed for at se nærmere på antallet af sengedage, sygehusudskrivninger og opdele udgifterne på afdelingsniveau, patientgrupper og diagnoser. Kommunerne har ikke generel adgang til individdata i informationssystemet, hvilket KL har kritiseret. Der er dog adgang på de områder, hvor kommunerne har myndighedsansvaret. Dvs. oplysninger om færdigbehandlede patienter, almen og specialiseret ambulant genoptræning på sygehus samt genoptræning i kommunens eget regi, jf. nedenfor. Social- og Sundhedsforvaltningen og Center for Økonomi er i gang med at udvikle et system, der for Gladsaxe Kommune kan bruges til løbende analyser af kommunens forbrug. Dels til kontrolformål, dels for - på lidt længere sigt - at understøtte udformningen og dokumentationen af kommunens egne initiativer på sundhedsområdet. Styringen af den kommunale medfinansiering Budgetlægningen og styringen af såvel grundbidraget som det aktivitetsafhængige bidrag adskiller sig i forhold til hovedparten af de øvrige, større serviceopgaver, som kommunerne varetager. Det skyldes, at kommunen i forhold til den kommunale medfinansiering ikke på egen hånd har mulighed for at fastsætte et serviceniveau og en tilhørende økonomisk ramme. Grundbidragets størrelse bestemmes af kommunerne og regionen i fællesskab, mens størrelsen af de aktivitetsafhængige bidrag på kort sigt i meget høj grad bestemmes af adfærden hos den enkelte borger, de praktiserende læger og lægerne på sygehuset. 4

5 På kort sigt er udgifterne på sundhedsområdet primært bestemt af tre faktorer, der hver især ikke ændrer sig ret meget fra år til år. Nemlig borgernes aldersfordeling, den sociale sammensætning og tilgængeligheden af sundhedstilbud i nærområdet. Det betyder dog ikke, at den kommunale medfinansiering nødvendigvis er let at budgetlægge. Det skyldes, at sundhedsområdet historisk set har været præget af stor og ikke altid forudsigelig - aktivitetsvækst fra år til år, hvilket har direkte betydning for den kommunale medfinansiering. Det aktivitets- og udgiftsniveau for det kommende år, der aftales mellem regeringen og regionerne under økonomiforhandlingerne, er desuden et gennemsnitsniveau, som ikke nødvendigvis svarer til udviklingen i de enkelte regioner og kommuner. Endelig vil de initiativer, som kommunerne selv tager på sundhedsområdet, også have en betydning for udgifterne. KL og regeringen er enige om at rette stor fokus på den kommunale medfinansiering under økonomiforhandlingerne. KL forudsætter i den forbindelse, at alle væsentlige ændringer i medfinansieringen som følge af omlægninger i DRG-takstsystemet og i regionernes udgifter og aktivitet skal forhandles med KL. Udviklingen i de kommende år vil vise, om det niveau, som KL og regeringen årligt aftaler for den kommunale medfinansiering, kan bruges som et sikkert budgetteringsgrundlag i Gladsaxe Kommune. Social- og Sundhedsforvaltningen og Center for Økonomi har udviklet en prognosemodel, der skal bruges til Gladsaxe Kommunes løbende budgetkontrol på området. Modellen skal vise, om kommunens udgifter hen over året udvikler sig hurtigere eller langsommere end svarende til, hvad der er forudsat i budgettet. Modellen er vedlagt som bilag 3. Genoptræning Den genoptræning, der sker, mens patienterne er indlagt på sygehus, indgår som anført i den kommunale medfinansiering og afregnes med 70 pct. af DRG-taksten for de enkelte ydelser. Den genoptræning, der sker efter udskrivning, indgår ikke i medfinansieringsordningen i forhold til regionerne. Det skyldes, at det udelukkende er kommunerne, der har ansvaret for at løse og finansiere opgaven. Kommunerne kan selv bestemme, om de vil løse genoptræningsopgaven ved at etablere egne tilbud eller ved at købe genoptræningskapacitet hos andre leverandører, f.eks. private, andre kommuner eller på regionernes sygehuse. Dog er der krav om, at den såkaldt specialiserede genoptræning, som forudsætter et sygehus ekspertise eller udstyr, skal udføres på sygehus. Det er sygehusene, der ved udskrivningen afgør, om patienten har brug for specialiseret eller almen genoptræning. Kommunerne betaler 100 pct. DRG-takst for specialiseret genoptræning udført på sygehus, mens kommunerne selv, via deres aftaler i eget eller fremmed regi, fastsætter udgiften på almen genoptræning. Sundhedsstyrelsen har lavet nogle vejledende genoptræningstakster, som kommunerne kan vælge at tage udgangspunkt i ved afregning af egen genoptræning. KL og Sundhedsstyrelsen har aftalt, at afregningen af den specialiserede genoptræning som udgangspunkt foregår via informationssystemet på samme måde som den aktivitetsafhængige, kommunale medfinansiering. Dog kan den enkelte kommune framelde sig styrelsens automatiske system og i samarbejde med regionen vælge selv at varetage afregningen. Gladsaxe Kommune benytter Sundhedsstyrelsens afregningssystem. For så vidt angår den almene genoptræning har KL og Sundhedsstyrelsen aftalt, at Sundhedsstyrelsen stiller et vejledende system til rådighed, der kan understøtte den lokale afregning - dog uden at varetage den, da den alene er et kommunalt ansvar. Systemet er baseret på styrelsens vejledende DRG-takster. Gladsaxe Kommune har for 2007 afsat et rammebudget for den almene genoptræning. Kommunen følger aktiviteten og økonomien tæt via bl.a. en registrering af antallet af gennemførte terapeutydelser og antallet af genoptræningsforløb pr. måned. Lønudgifterne til kommunens terapeuter styres via en decentral kontoplan. 5

6 Den specialiserede genoptræning er i Gladsaxe Kommune budgetteret sammen med det ambulante genoptræningsområde på budgettet for genoptræningscentret. Færdigbehandlede patienter og hospice Kommunerne skal efter 1. januar 2007 betale en obligatorisk plejetakst pr. sengedag for indlagte, færdigbehandlede patienter, som venter på udskrivning. Ordningen gælder både somatiske og psykiatriske patienter. Patienter kan være færdigbehandlede og afvente udskrivning, hvis de venter på en ledig plejehjemsplads, etablering af fornødne foranstaltninger i hjemmet el. lign. Det er sygehuset, der registrerer en patient som færdigbehandlet. Kommunen skal betale den obligatoriske takst, indtil patienten efterfølgende udskrives. Taksten fastsættes af Sundhedsstyrelsen. Tilsvarende er der i sundhedsloven indført en bestemmelse om, at regionerne kan pålægge kommunerne en sengedagsbetaling for patienter indlagt på hospice. Taksten vil i givet fald svare til betalingen for færdigbehandlede patienter. Ordningerne for færdigbehandlede patienter og patienter på hospice er formelt ikke en del af den aktivitetsafhængige, kommunale medfinansiering. KL og Sundhedsstyrelsen har dog aftalt, at afregningen af de to ordninger som udgangspunkt foregår via informationssystemet på samme måde som den aktivitetsafhængige medfinansiering og således sker automatisk vha. Sundhedsstyrelsens takster. Udgifterne til betaling for færdigbehandlede patienter og patienter på hospice indgår i Gladsaxe Kommune i budgettet for den aktivitetsafhængige medfinansiering. 6