BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB OG SAMFUNDSFAG, 2005-STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2011, revideret 1.

Transkript

1 BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB OG SAMFUNDSFAG, 2005-STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2011, revideret 1. september 2013 Indhold 1. Præambel Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv Formål Kompetenceprofil Normering og studieaktivitetskrav Optagelseskrav Beståelseskrav og grad Uddannelsens indhold og faglige profil Bacheloruddannelsen i statskundskab (1-fags bacheloruddannelsen) Bacheloruddannelsen med studieretningen samfundsfag (2-fags bacheloruddannelsen) Uddannelsens enkelte fagelementer Undervisning Eksamen Generelt om eksamen Eksamenssnyd Eksamensklage Opgaveformer Eksamensformer Bachelorprojekt Udformningskrav og normalsideberegning Krav til litteraturvalg Øvrige bestemmelser Indskrivning Ophør af indskrivning Orlov Studieskift og overflytning Merit Dispensation Klageadgang Elektronisk kommunikation mellem universitetet og studerende Bachelorbevis Uddannelsens indhold og fagbeskrivelser Politologisk grundkursus Politisk teori og idéhistorie Videnskabsteori, undersøgelsesdesign og kildekritik Sociologi Sociologi Almen og sammenlignende statskundskab Formidlingstemauge Metode National forvaltning

2 6.12 International forvaltning International politik Valgfag Offentlig ret Bachelorprojekt Ikrafttræden og overgangsordninger Ophævelse af 2000-studieordningen Ophævelse af 2005-studieordningen

3 1. Præambel Denne studieordning er udarbejdet af Studienævnet ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Seneste revision er godkendt af dekanen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, og træder i kraft den 1. september Studieordningen har hjemmel i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 240 af 11. marts 2013 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (Bacheloradgangsbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (Karakterbekendtgørelsen). 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv. 2.1 Formål Bacheloruddannelsen i statskundskab og samfundsfag er en uddannelse, der skal kvalificere de studerende bredt inden for det politologiske og samfundsvidenskabelige område ved at 1. give de studerende en bred indsigt i alle statskundskabens centrale discipliner, teorier og begreber samt lære dem anvendelse af relevante metodiske redskaber, 2. give de studerende færdigheder i selvstændig analyse af og kritisk stillingtagen til politologiske og tværfaglige samfundsvidenskabelige problemer under anvendelse af fagets teorier, begreber og metoder, samt 3. indføre de studerende i de praktiske vilkår for politik og administration i Danmark og internationalt. Bacheloruddannelsen er tilrettelagt som et afrundet forløb med et fagudbud, der kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på en relevant kandidatuddannelse såvel som til ansættelse i akademiske jobfunktioner inden for både den private og offentlige sektor. 2.2 Kompetenceprofil Gennem uddannelsesforløbet, som finder sted i et forskningsmiljø, opnår den studerende grundig og grundlæggende indsigt i de centrale problemstillinger, processer og forhold, som behandles i politologi og samfundsvidenskab, samt i de teorier, metoder og det begrebsapparat, der anvendes inden for felterne. På baggrund af sin uddannelse skal bacheloren i statskundskab have erhvervet sig en række kompetencer, som tilsammen sætter ham eller hende i stand til på et videnskabeligt grundlag at analysere politiske og samfundsmæssige fænomener i en foranderlig verden. I løbet af bacheloruddannelsen skal de studerende opnå nedenstående viden, færdigheder og kompetencer inden for uddannelsens fagområder. De studerende vil desuden opnå yderligere kvalifikationer gennem valgfri kurser og andre studieaktiviteter. Bacheloruddannelsen i statskundskab og bacheloruddannelsen i samfundsfag (2- fagsbacheloren) er samlet under én kompetenceprofil, idet de fleste kompetencer er fælles for de to studieretninger. I kompetenceprofilen er kompetencer, der kun indgår i studieretningen, der fører til en bachelorgrad i 3

4 statskundskab, markeret med *. Kompetencer, der er særegne for studieretningen, der fører til bacheloruddannelsen i samfundsfag, er markeret med **. Efter endt uddannelse skal bacheloren i statskundskab/samfundsfag kunne: Viden demonstrere omfattende og bred viden inden for politologiens kerneområder statskundskab, forvaltning* og international politik og deres respektive felt, teorier og begreber. demonstrere viden om og forståelse af internationale perspektiver og vinkler især inden for politologiens kerneområder. udtrykke grundlæggende og bred viden om samfundsvidenskabens øvrige discipliner og deres respektive felt, teorier og begreber herunder samfundsvidenskabelig metode, sociologi, økonomi* og samfundsvidenskabelig videnskabsteori. reflektere over anvendelsen af viden fra andre dele af samfundsvidenskaben til løsning af politologiske og samfundsvidenskabelige forhold og problemstillinger. Færdigheder foretage en kvalificeret udvælgelse og sammenligning af politologiske og samfundsvidenskabelige teorier og metoder. gennemføre selvstændige analyser af teoretiske arbejder og konkrete forhold inden for hver af politologiens kerneområder i studie- såvel som arbejdsmæssige sammenhænge. formidle problemstillinger, synspunkter og resultater i en faglig/professionel såvel som offentlig sammenhæng både mundtligt og skriftligt. reflektere over anvendelsen af faglig viden, metoder og teori i en undervisningssituation i gymnasieskolen**. anvende IT-redskaber og statistisk metode til behandlingen af datamateriale. gennemføre interviews med henblik på at anvende dem i en videnskabelig sammenhæng. anvende IT-redskaber i forbindelse med litteratur- og informationssøgning. Kompetencer arbejde og argumentere på baggrund af et overblik over samfundsvidenskaben som felt, herunder politologiens placering i dette felt. samarbejde fagligt og tværfagligt i løsning af konkrete problemstillinger inden for politik og administration i Danmark og internationalt. selvstændigt opsøge og udvælge metodisk og teoretisk viden i forbindelse med løsning af opgaver, projekter og lignende i studie- eller arbejdssammenhænge. anvende videnskabelige kriterier i bedømmelsen af kvaliteten af videnskabeligt arbejde. deltage i kvalificerede diskussioner på akademisk niveau, herunder reflektere kritisk over egne og andres udsagn. optages på en relevant kandidatuddannelse og ansættes i akademiske jobfunktioner af administrativ, forvaltende, udviklende og formidlende karakter inden for både den offentlige og private sektor. tage ansvar for og strukturere egen læring. Studerende, der vælger en studieretning med tilvalg i et fag, der giver kompetence til at undervise i gymnasieskolen, opnår ikke de specifikke kompetencer i økonomi og forvaltning på bacheloruddannelsen. Til gengæld opnår de kompetencer inden for et tilvalg i et andet fag. Kompetenceprofilens forskellige elementer er beskrevet mere detaljeret i målbeskrivelserne for 4

5 de enkelte fag, der indgår i bacheloruddannelsen (kapitel 6). 2.3 Normering og studieaktivitetskrav Bacheloruddannelsen i statskundskab og samfundsfag er normeret til 180 ECTS, jf. uddannelsesbekendtgørelsen 11, stk. 1, svarende til 3 års heltidsstudier. Uddannelsen er opbygget af et antal moduler/fagelementer, der har til formål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for det nærmere angivne emne. Nyoptagne studerende er omfattet af førsteårsprøvekravet, jf i eksamensbekendtgørelsen, hvorefter studerende, inden udgangen af den studerendes andet studieår efter studiestart, senest skal bestå de prøver, der indgår i førsteårsprøven, for at de kan fortsætte uddannelsen. Studerende, der 2 år efter indskrivning ikke opfylder førsteårsprøvekravet, kan udskrives, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsens 31, stk. 1. For studerende, der er indskrevet efter 1. september 2012 udgør førsteårsprøvekravet 60 ECTS. Med virkning fra 1. september 2013 skal studerende, der har bestået førsteårsprøven, bestå 35 ECTSpoint om året. Studerende, der ikke har opfyldt det løbende aktivitetskrav i en sammenhængende periode på mindst 1 år, kan udmeldes, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsens 31, stk. 1. Fra 1. september 2014 kan studerende, der ikke har overholdt studieaktivitetskravet, udmeldes. Indtil 1. september 2014 gælder de hidtidige studieaktivitetskrav sideløbende med de nye regler. De hidtidige regler er: For uddannelsen er fastsat et aktivitetskrav, hvorefter alle studerende skal bestå mindst 30 ECTS om året. Studerende, der i en sammenhængende periode på to år ikke har opfyldt aktivitetskravet, kan blive udskrevet. Studerende er omfattet af 1. årsprøvekravet, som er beskrevet i 15 i eksamensbekendtgørelsen. Studerende skal desuden overholde universitetets generelle studieaktivitetskrav, hvis sådanne er fastsat. Der kan dispenseres fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Før en eventuel udmeldelse vil der blive tilbudt særlig vejledning til de studerende i form af en individuel samtale og evt. udarbejdelse af en studieplan. 2.4 Optagelseskrav Ifølge adgangsbekendtgørelsen er adgangskravet til bacheloruddannelsen i statskundskab/samfundsfag en adgangsgivende gymnasial eksamen. De specifikke adgangskrav kan findes på KU s hjemmeside om optagelseskrav på statskundskab Universitetet kan optage ansøgere på bacheloruddannelsen, selv om de specifikke adgangskrav ikke er opfyldt ved ansøgningsfristen. Optagelsen er betinget af, at ansøgeren efter universitetets nærmere bestemmelse inden studiestarten eller umiddelbart derefter opfylder adgangskravene eller supplerer til et niveau, der efter universitetets vurdering kan sidestilles med adgangskravene, jf. 6 i adgangsbekendtgørelsen. 5

6 2.5 Beståelseskrav og grad For at bestå bacheloruddannelsen i statskundskab/samfundsfag kræves det, at alle karaktergivende eksamener er bestået med mindst 02 og at prøver, der bedømmes Bestået/Ikke bestået, skal være bestået. Bestået bacheloruddannelse i statskundskab giver ret til titlen Bachelor (BSc) i statskundskab, Bachelor of Science (BSc) in Political Science. Bestået bacheloruddannelse med tilvalg i et fag, der giver undervisningskompetence i gymnasieskolen, giver ret til titlen Bachelor (BSc) i samfundsfag, Bachelor of Science (BSc) in Social Science. 6

7 3. Uddannelsens indhold og faglige profil Det centrale fagområde i bacheloruddannelsen i statskundskab er politologi. Uddannelsen er opbygget af politologiske moduler/fagelementer og samfundsvidenskabelige fagelementer (støttefag) i form af ni konstituerende fagelementer (110 ECTS), fem obligatoriske tilvalgsfag (50 ECTS), samt to valgfag (20 ECTS). 3.1 Bacheloruddannelsen i statskundskab (1-fags bacheloruddannelsen) Studienævnet har opstillet en anbefalet studieplan for bacheloruddannelsen i statskundskab, der giver adgang til kandidatuddannelsen i statskundskab (Cand. Scient. Pol.). De kursiverede fag udgør førsteårs-prøven og skal være bestået inden for de to første studieår. Politisk teori og 1. semester Politologisk grundkursus* VUK* Sociologi 1 Idéhistorie* (10 ECTS) (5 ECTS) (5 ECTS) (10 ECTS) Almen og sammenlignende statskundskab* Sociologi 2 2. semester (20 ECTS) (10 ECTS) Metode 1 Temauge National forvaltning 3. semester (10 ECTS) Økonomi (5 ECTS) (10 ECTS) Metode 2 (15 ECTS) International forvaltning 4. semester (10 ECTS) (10 ECTS) Valgfag 1 International politik 5. semester (10 ECTS) (20 ECTS) Valgfag 2 Bachelorprojekt 6. semester (10 ECTS) (20 ECTS) *Politologisk grundkursus, Politisk teori og idehistorie, Videnskabsteori, undersøgelsesdesign og kildekritik indgår i førsteårsprøven (i alt 45 ECTS) **Videnskabsteori, undersøgelsesdesign og kildekritik (VUK) Ulige semestre er efterårssemestre og lige semestre er forårssemestre. Kurserne udbydes kun i de semestre, der fremgår af oversigten. Konstituerende fagelementer (i alt 110 ECTS alle obligatoriske): Videnskabsteori, Undersøgelsesdesign og kildekritik 5 ECTS Politologisk Grundkursus 10 ECTS Politisk teori og idéhistorie 10 ECTS Almen og sammenlignende statskundskab 20 ECTS Sociologi 1 5 ECTS Sociologi 2 10 ECTS Metode 1 10 ECTS International politik 20 ECTS Bachelorprojekt 20 ECTS Tilvalg ( i alt 50 ECTS alle obligatoriske) National forvaltning International forvaltning Økonomi Metode 2 10 ECTS 10 ECTS 15 ECTS 10 ECTS 7

8 Temauge Valgfag (to fag à 10 ECTS) 5 ECTS 20 ECTS 3.2 Bacheloruddannelsen med studieretningen samfundsfag (2-fags bacheloruddannelsen) Studerende kan, efter at have bestået første år på bacheloruddannelsen i statskundskab, skifte studieretning til bacheloruddannelsen i samfundsfag og et tilvalgsfag, der kan give undervisningskompetence i gymnasieskolen. Studerende, der ønsker at skifte studieordning efter at have gennemført mere end et år på bacheloruddannelsen, skal søge studienævnet om dispensation hertil, jf. kapitel 5.6. Bacheloruddannelsen i samfundsfag, kaldet 2-fags bacheloruddannelsen, er opbygget af de ni konstituerende moduler/fagelementer (110 ECTS), der indgår i 1-fagsbacheloruddannelsen, to obligatoriske tilvalgsfag (Metode 2 og Temauge - 15 ECTS) samt ét politologisk valgfag (10 ECTS). Disse 135 ECTS kombineres med et tilvalg på 45 ECTS i et gymnasierettet fag (evt. yderligere ECTS for fag, hvor propædeutik er en forudsætning for optag). For at opfylde kravene til gymnasiekompetence i to fag skal der tillægges 30 ECTS til tilvalgsfaget, så det samlede studieforløb for en 2-fags bacheloruddannelse og kandidatuddannelse er 330 ECTS, jf. 21. stk. 3 i uddannelsesbekendtgørelsen. De 30 ECTS tillægges kandidattilvalget. Studerende med erhvervsøkonomi eller psykologi som tilvalgsfag skal ikke tillægge 30 ECTS til deres tilvalgsuddannelse. Herunder har studienævnet opstillet en anbefalet studieplan for aflæggelse af 2-fags bacheloruddannelsen, der giver adgang til 2-fagskandidatuddannelsen i samfundsfag og et andet gymnasierettet fag (cand.soc. i samfundsfag og et andet fag). De kursiverede fag udgør førsteårsprøven, som skal være bestået inden for de to første studieår. 2-fags bacheloruddannelsen 1. semester Politisk teori og Politologisk grundkursus* VUK** Sociologi 1 Idéhistorie* (10 ECTS) (5 ECTS) (5 ECTS) (10 ECTS) 2. semester Almen og sammenlignende statskundskab Sociologi 2 (20 ECTS)* (10 ECTS) 3. semester Metode 1 Temauge (10 ECTS) (5 ECTS) Gymnasierettet tilvalg*** 4. semester (45 ECTS) Politologisk valgfag International politik 5. semester (10 ECTS) (20 ECTS) Metode 2 Bachelorprojekt 6. semester (10 ECTS) (20 ECTS) *Politologisk grundkursus, Politisk teori og idehistorie, Videnskabsteori, undersøgelsesdesign og kildekritik indgår i førsteårsprøven (i alt 45 ECTS) **Videnskabsteori, undersøgelsesdesign og kildekritik (VUK) ** *Der kræves eventuelt propædeutik for at blive optaget på tilvalgsfaget, hvis der er tale om et særligt sprog 8

9 3.3 Uddannelsens enkelte fagelementer Der henvises til kapitel 6, hvor indholdet i alle uddannelsens fag er beskrevet. Det er muligt at tage på studieophold i Danmark eller i udlandet som en del af bacheloruddannelsen. Eksamener aflagt på et udenlandsk eller dansk universitet kan maksimalt erstatte 20 ECTS på bacheloruddannelsen, svarende til afløsning af to valgfag. Se kapitel 5.5 om meritoverførsel, herunder meritoverførsel af udlandsophold. 3.4 Undervisning Undervisningsplan Der udarbejdes hvert semester en plan over, hvilken undervisning der bliver udbudt det følgende semester. I planlægningen medvirker repræsentanter for både undervisere og studerende. Undervisningsplanen godkendes af Studienævnet Undervisningsevaluering Der afholdes evaluering i alle fag på uddannelsen. Studienævnet forestår udmøntningen af evalueringen og fastlægger, hvorledes evalueringen skal finde sted. Undervisningsevalueringen indgår som led i kvalitetssikringen af undervisningen på Institut for Statskundskab, og evalueringsresultaterne indgår i grundlaget for Studienævnets og studielederens planlægning af undervisning, herunder ansættelser. Fokus i evalueringerne er på de studerendes læringsudbytte. 9

10 4. Eksamen 4.1 Generelt om eksamen Formålet med eksamen er at bedømme om og i hvilken grad, den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål, kompetencer og faglige krav, som er fastsat for uddannelsen i uddannelses-bekendtgørelsen, studieordningen mv., jf. Eksamensbekendtgørelsen 2, stk. 1. Bedømmelse af præstationer sker på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag/fagelement, jf. Karakterbekendtgørelsens Undervisnings- og eksamenstilmelding og afmelding Undervisningstilmelding foregår efter regler, der fastsættes af studienævnet. Det er den studerendes eget ansvar at tilmelde sig undervisning- og eksamen inden for de fastsatte tidsfrister i det semester, et fag afsluttes. Når en studerende tilmelder sig et fagelement, hvortil der er tilknyttet en eller flere prøver, er den studerende automatisk tilmeldt prøven eller prøverne, jf. 14, stk. 1 i Eksamensbekendtgørelsen. Undervisnings- og eksamenstilmelding foretages af studieadministrationen for de fag, der ligger på studiets første år. Der gælder særlige procedurer for eksamenstilmelding i nogle fag (udbud/valgfag). Eksamenstilmelding er en betingelse for at kunne gå til eksamen i alle fag. Tilmelding til eksamen gælder som et eksamensforsøg, medmindre eksamen afmeldes rettidigt eller den studerende sygemelder sig. Tidsfrister for undervisnings- og eksamenstilmeldinger offentliggøres af Studienævnet og er bindende. Hvert semester udarbejdes en eksamensplan, der bliver opslået på instituttets hjemmeside: Eksamensplanen indeholder: Datoer for afholdelse af mundtlige og skriftlige eksamener for den ordinære eksamen og for syge- og reeksamen. Afleveringsfrister for petitum. Afleveringsfrister for skriftlige opgaver og synopser. Tidsfrister for afmelding. Dato for opslag af bedømmelse. Oplysninger om antal eksemplarer der skal afleveres. Datoer for eksamenstilmeldingsperiode. Afmelding af og sygemelding til ordinær eksamen foregår skriftligt til studieadministrationen og skal finde sted forud for den i eksamensplanen offentliggjorte frist Syge- og reeksamen Sygeeksamen er forbeholdt de studerende, der har været sygemeldt til den ordinære eksamen. Reeksamen er forbeholdt de studerende, der til den ordinære eksamen: får karakteren 00, -3 eller 10

11 bedømmelsen Ikke bestået. Særlige forhold gør sig gældende vedr. førsteårsprøven, idet den studerende skal deltage i prøven i de fag, der indgår i førsteårsprøven inden udgangen af det første studieår, jf. 15 i Eksamensbekendtgørelsen. Studerende, der ikke har bestået, eller som har været syge til eksamen, skal tilbydes omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i henholdsvis februar og august, jf. 18 i eksamensbekendtgørelsen. Studienævnet kan fastsætte i studieordningen, at syge- eller omprøven har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve, jf. 18, i Eksamensbekendtgørelsen. Det gælder dog ikke for Bachelorprojektet. Sygeeksamen Der skal i forbindelse med sygeeksamen indgives en fornyet eksamenstilmelding til studieadministrationen. En sygemelding skal dokumenteres ved lægeerklæring gældende for det tidspunkt eksamen afholdes på eller for en længerevarende sygdomsperiode op til eksamensafholdelsen. Afmeldingsblanketter til sygeeksamen udleveres og afleveres i studieadministrationen. En sygemelding med gyldig lægeerklæring tæller ikke som et forsøg, selv om sygemeldingen finder sted efter afmeldingsfristen ifølge eksamensplanen. Lægeerklæring eller anden dokumentation for sygdom skal indleveres til studieadministrationen en uge efter afholdelse af eksamenen. Såfremt der er indleveret synopsis i forbindelse med den ordinære eksamen, skal denne genindleveres uændret. Reeksamen Der skal i forbindelse med reeksamen indgives en fornyet eksamenstilmelding til studieadministrationen. Der kan kun såfremt faglige hensyn taler for det, og kun efter aftale med underviser, foretages ændringer i det genindleverede synopsis. Såfremt der er indleveret synopsis i forbindelse med den ordinære eksamen, skal denne genindleveres uændret Bedømmelse En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, Godkendt eller karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om, jf. 13 i Eksamensbekendtgørelsen. Der afholdes prøver ved afslutningen af hvert fag. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform, censur mv., der anvendes til den enkelte eksamen, se kapitel 6. Prøverne er enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes alene af undervisere ved universitetet, mens eksterne prøver bedømmes af eksaminator og en beskikket censor, jf. 20 i Eksamensbekendtgørelsen Eksamenssprog Eksamenssproget er det samme som undervisningssproget, dvs. enten dansk eller engelsk jf. 6, i Eksamensbekendtgørelsen. Dansk, svensk og norsk sidestilles således, at eksamen kan aflægges på dansk, svensk eller norsk, hvis undervisningssproget har været dansk. Hvis undervisningssproget har været engelsk, kan den studerende efter aftale med underviseren og studieadministrationen aflægge eksamen på dansk, svensk eller norsk. Studienævnet kan dispensere for aflæggelse af op til 60 ECTS på fremmedsprog på bacheloruddannelsen, såfremt der er indgået aftale med underviser/vejleder og studieadministrationen 11

12 om dette, jf. 7 i Eksamensbekendtgørelsen Eksamensforsøg Den studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve, jf. 13, stk. 2, i Eksamensbekendtgørelsen. Universitet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Det betragtes som anvendelse af et eksamensforsøg, hvis den studerende udebliver fra eksamen uden rettidig afmelding, jf. 14, stk. 2 i Eksamensbekendtgørelsen, eller hvis den studerende opnår resultatet Ikke bestået eller karaktererne 00 eller -3, jf. 13, stk. 1 i Eksamensbekendtgørelsen Førsteårsprøven Inden udgangen af første studieår skal den studerende for at kunne fortsætte uddannelsen deltage i de prøver, der ifølge studieordningen er en del af førsteårsprøven, jf. 15 i Eksamensbekendtgørelsen. For studerende, der er indskrevet før 1. februar 2008, udgøres førsteårsprøven af fagene: Politologisk grundkursus og Politisk teori og idéhistorie (i alt 20 ECTS). For studerende der er indskrevet efter 31. januar 2008 udgøres førsteårsprøven desuden af fagene Videnskabsteori, undersøgelsesdesign og kildekritik samt Almen og sammenlignende statskundskab (i alt 45 ECTS). Førsteårsprøven skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen, jf. 15, i Eksamensbekendtgørelsen. Består den studerende ikke prøverne inden denne frist, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen, med mindre der dispenseres fra de fastsatte tidsfrister, jf. 15 og 17 i Eksamensbekendtgørelsen. Undtaget for førsteårsprøvekravet er studerende på bacheloruddannelsen, der er administrativt indskrevet, og som har fået godskrevet minimum 1 studenterårsværk (60 ECTS) til bacheloruddannelsen i statskundskab fra deres tidligere uddannelse Særlige prøvevilkår Studienævnet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når Studienævnet vurderer, at det er nødvendigt for at sidestille sådanne studerende med andre i prøve-situationen, jf. 7 i Eksamensbekendtgørelsen Mundtlige eksamener Mundtlige eksamener aflægges som individuelle prøver. Eksaminationen ved mundtlige prøver foregår som en samtale mellem den studerende og eksaminator. Censor har dog ret til at deltage i samtalen på lige fod med eksaminator. Lydoptagelse/billedoptagelse Lyd- og eller billedoptagelser under en prøve er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Optagelserne foretages da af universitet, jf. 5, stk. 5 i Eksamensbekendtgørelsen Skriftlige eksamener Skriftlige eksamensopgaver kan afleveres som individuel opgave eller som gruppeopgave. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform der anvendes til den enkelte eksamen. Se kapitel 6 for nærmere oplysninger. Ved gruppebesvarelser af skriftlige opgaver foretages der en individuel bedømmelse. Derfor skal det tydeligt fremgå, hvilke dele af opgaven hver enkelt studerende har skrevet, og at den enkelte studerende 12

13 har tegnet sig for så store og sammenhængende dele af opgaven, at det tillader en individuel bedømmelse, jf. 3, stk. 4 i Eksamensbekendtgørelsen. 4.2 Eksamenssnyd Sager om snyd i forbindelse med eksamen behandles efter reglerne om Disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Københavns Universitet. Eksamenssnyd omfatter forfalskning, plagiering, fortielse, f.eks. manglende kildeangivelse, eller anden vildledning om pågældendes indsats eller resultater. Bistand til medstuderendes snyd er omfattet af reglerne. Forsøg på at snyde behandles som gennemførte snyderier. Sager om snyd undersøges af studielederen, som, hvis der er tale om snyd, indberetter forholdet til dekanen, som indberetter sagen til rektor. Rektor kan tildele en mundtlig eller skriftlig irettesættelse, bortvise den studerende fra eksamen, fra samtlige eksaminer i samme eksamenstermin eller fra universitetet i en bestemt periode eller uden tidsbegrænsning. 4.3 Eksamensklage Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet (Det samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat). Klagen skal være skriftlig og begrundet, jf. 32 i Eksamensbekendtgørelsen. Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort, jf. 32, stk. 2 i Eksamensbekendtgørelsen. For så vidt angår de ordinære sommereksamener (prøve afholdt efter 1. juni) er klagefristen den 1. august. Der kan jf. Eksamensbekendtgørelsen 33 klages over: 1. Retlige spørgsmål. 2. Eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende). 3. Prøveforløbet. 4. Bedømmelsen. Hvis klageren ikke får medhold jf. 34, nr. 3, kan klager indbringe universitetets afgørelse af faglige spørgsmål for et ankenævn. Klageren indgiver anken til universitetet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat). Anken skal være skriftlig og begrundet. Anken skal indgives senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med bedømmernes afgørelse, jf. 36 i Eksamensbekendtgørelsen. Ved ombedømmelse og omprøve samt ved indbringelse for ankenævn kan en karakter både forhøjes og nedsættes. Der kan ikke klages over den nye karakter. Se nærmere om reglerne i Eksamensbekendtgørelsens kapitel Opgaveformer Skriveøvelser Denne opgaveform anvendes i fagene: Politologisk grundkursus, Metode 1, Metode 2, Almen og sammenlignende statskundskab, National forvaltning samt International politik. For Politologisk grundkursus gælder, at omfanget af en skriveøvelse (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) ikke må overstige - For én studerende: ord (8 normalsider) - For to studerende: ord (10 normalsider) - For tre studerende: ord (12 normalsider) For Metode 2 gælder, at omfanget af en skriveøvelse (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, 13

14 tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) ikke må overstige: - For én studerende: ord (8 normalsider) - For to studerende: ord (12 normalsider) For tre studerende: ord (16 normalsider) For Almen og sammenlignende statskundskab, National forvaltning, og International politik gælder, at omfanget af skriveøvelsen (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) ikke må overstige ord (8 normalsider), uanset om der afleveres som gruppe eller individuelt. Skriveøvelser er interne øvelser, der skal godkendes. Dette gælder dog ikke skriveøvelser i Metode 1, der blot skal indleveres. Godkendelse henholdsvis indlevering (Metode 1) af skriveøvelser er en forudsætning for at gå til afsluttende eksamen i de nævnte fag Økonomiopgaver Udarbejdelse og godkendelse af fem ud af syv økonomiopgaver, to i fagets første og tre i fagets andet semester, er en forudsætning for at deltage i eksamen i økonomi. Fagkoordinator stiller opgavespørgsmål inden for den gennemgåede del af pensum. Den studerende vil normalt have maksimalt én uge til at besvare opgaven. Omfanget af hver økonomiopgave (eksklusiv forside og figurer, tabeller, skemaer) må ikke overstige ord (3 normalsider). Økonomiopgaverne skal godkendes af den studerendes holdunderviser. Godkendes økonomiopgaverne ikke i første forsøg, kan de genindleveres i revideret form. Genindlevering sker inden for frister fastsat af studielederen Fornyet indlevering af ikke-godkendte skriveøvelser og økonomiopgaver Studerende, der ikke får godkendt en skriveøvelse eller en økonomiopgave, har mulighed for at genindlevere en revideret skriveøvelse/økonomiopgave én gang til ny bedømmelse i følgende fag: Almen og sammenlignende statskundskab, Økonomi, National forvaltning, International politik, Metode 2 og Politologisk grundkursus. Godkendelse af skriveøvelser henholdsvis opgaver er en forudsætning for at deltage i eksamen i fagene: Politologisk grundkursus, Almen og sammenlignende statskundskab, Økonomi, Metode 2, National forvaltning og International politik. For Metode 1 gælder, som forudsætning for at gå til eksamen, at øvelserne skal være indleveret Overførsel af godkendte skriveøvelser og økonomiopgaver Der kan én gang gives dispensation til overførsel af godkendte skriveøvelser eller opgaver til næste studieår, hvis der er særlige omstændigheder, der har forhindret den studerende i at gå til den afsluttende eksamen, selv om vedkommende har fået godkendt de skriveøvelser og opgaver, der kræves godkendt inden den endelige eksamen. Overførsel af godkendte skriveøvelser og opgaver kan kun ske, såfremt der ikke er sket væsentlige ændringer i pensum eller fagligt fokus i det pågældende fag. Der kan overføres skriveøvelser/opgaver i fagene Politologisk grundkursus, Almen og sammenlignende statskundskab, International politik, Metode 1, Metode 2 og Økonomi. Fra faget Økonomi kan der overføres to godkendte opgaver fra første semester og tre godkendte 14

15 opgaver fra andet semester. Overførsel af skriveøvelser eller økonomiopgaver skal godkendes af Studienævnet. Der skal være særlige omstændigheder, der gør, at den studerende ikke har deltaget i eksamen, hvis studienævnet skal kunne godkende en overførsel af godkendte skriveøvelser og økonomiopgaver. 4.5 Eksamensformer Hjemmeopgave Denne eksamensform anvendes i fagene Politologisk grundkursus og Videnskabsteori, undersøgelsesdesign og kildekritik. For Politologisk grundkursus tager hjemmeopgaven udgangspunkt i spørgsmål, som de studerende har mulighed for at vælge imellem. Omfanget af hjemmeopgaven (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) må ikke overstige: - For én studerende: ord (10 normalsider) - For to studerende: ord (15 normalsider) - For tre studerende: ord (20 normalsider) Hjemmeopgaven er en intern prøve, der bedømmes Bestået/Ikke bestået. Hvis opgaven ikke bestås i første forsøg, kan en ny/revideret opgave inden for det samme emne genindleveres. For Videnskabsteori, undersøgelsesdesign og kildekritik offentliggøres i begyndelsen af semestret en problemstilling med bilag for opgaven, som afleveres i anden del af semestret. Omfanget af hjemmeopgaven (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) må ikke overstige: - For én studerende: ord (10 normalsider) - For to studerende: ord (15 normalsider) - For tre studerende: ord (20 normalsider) Hjemmeopgaven er en intern prøve, der bedømmes Bestået/Ikke bestået. Hvis opgaven ikke bestås i første forsøg, kan en ny/revideret opgave inden for det samme emne indleveres to gange Synopsiseksamen Denne eksamensform anvendes i fagene: Sociologi 2, International politik, Offentlig ret og Valgfag. Synopsiseksamen har form af en mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt udformet oplæg (synopsis). En synopsis må maksimalt være på 1050 ord (3 normalsider). Hver studerende i en gruppe (maksimalt tre personer) eksamineres individuelt, og et medlem af en gruppe må ikke være til stede ved eksamination af de øvrige medlemmer af gruppen. Prøven omfatter desuden en bredere diskussion inden for pensum/petitum, da eksaminator er forpligtet til at eksaminere i hele pensum /petitum. Bedømmelsen sker udelukkende på baggrund af den mundtlige præstation, idet synopsen ikke indgår i bedømmelsen. Ved eksaminationen må en disposition i stikordsform (max. 100 ord) og synopsis medbringes. Der 15

16 må ikke være tilføjet bemærkninger eller andet i synopsen. Eksaminationstiden er 30 minutter inklusiv censur, og der gives ikke forberedelsestid til eksaminationen. Eksamen er med ekstern censur, og der gives karakter efter 7-trinsskalaen Fem-dages hjemmeopgave Denne eksamensform anvendes i fagene: Politisk teori og idéhistorie, Sociologi 1 (reeksamen), Almen og sammenlignende statskundskab, National forvaltning og International forvaltning Den/de studerende stilles ét spørgsmål eller vælger blandt et antal eksamensspørgsmål ét spørgsmål som udgangspunkt for besvarelsen. Denne skrives som en mindre, selvstændig opgave i løbet af en periode på fem dage. For Politisk teori og idéhistorie gælder, at omfanget af den fem-dages hjemmeopgave (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) ikke må overstige: - For én studerende: ord (10 normalsider) - For to studerende: ord (15 normalsider) - For tre studerende: ord (20 normalsider) Eksamen er en intern prøve, der bedømmes Bestået/Ikke bestået. For Sociologi 1 (reeksamen) gælder, at omfanget af den individuelle fem-dages hjemmeopgave (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) ikke må overstige ord (10 normalsider). Eksamen er en intern prøve, der bedømmes Bestået/Ikke bestået. For Almen og sammenlignende statskundskab gælder, at omfanget af den fem-dages hjemmeopgave (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) ikke må overstige: - For én studerende: ord (10 normalsider) - For to studerende: ord (15 normalsider) - For tre studerende: ord (20 normalsider) Eksamen er med ekstern censur og der gives karakter efter 7-trinsskalaen. For National og International forvaltning gælder, at omfanget af den individuelle fem-dages hjemmeopgave (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) ikke må overstige ord (10 normalsider). Eksamen er med ekstern censur, og der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Hvis en fem-dages hjemmeopgave ikke bestås i første forsøg, kan en ny/revideret opgave inden for det samme emne indlevere Seks-timers skriftlig eksamen Denne eksamensform anvendes i fagene Metode 1 og Økonomi. Der er tale om en bunden skriftlig opgave af seks timers varighed uden brug af medbragte elektroniske hjælpemidler. Prøven er med ekstern censur, og der gives karakter efter 7-trinsskalaen Mundtlig eksamen Denne eksamensform anvendes i Metode 2. 16

17 Den mundtlige eksamen tager udgangspunkt i problemstillingerne fra skriveøvelsen, der er udarbejdet i forbindelse med faget. Der eksamineres i hele pensum. Ved eksaminationen må skriveøvelsen medbringes. Der må ikke være skrevet bemærkninger eller andet i skriveøvelsen. Eksaminationstiden er 30 minutter inklusiv censur, og der gives ikke forberedelsestid til eksaminationen. Eksamen er med ekstern censur, og der gives karakter efter 7-trinsskalaen Portefolioeksamen Ved en portefolioeksamen vægtes både proces og resultat. Denne prøveform anvendes i Sociologi 1 og Formidlingstemaugen. For at bestå Sociologi 1 skal følgende tre betingelser være opfyldt: Den studerende skal have været til stede ved mindst 80 pct. af undervisningsgangene og tillige ved den afsluttende temadag. Den studerende skal give en mundtlig præsentation på holdet af et tema relateret til mindst enaf de læste tekster. Den studerende skal have udarbejdet et skriftligt oplæg på højst ord (3 normalsider) til brug for diskussion i grupper på temadagen. Delelementerne vurderes samlet og bedømmes internt med Bestået/Ikke bestået. Er betingelserne ikke opfyldt, bestås faget ved reeksamen gennem en fem-dageshjemmeopgave, jf. ovenfor pkt Betingelserne for at bestå Formidlingstemaugen fremgår af kapitel Fri Skriftlig opgave Denne eksamensform anvendes i valgfag. Frie opgaver har et omfang af 10 ECTS og gennemføres på baggrund af et pensum på 1200 sider, der er defineret af underviseren og godkendt af studienævnet. Indgår der litteratur i pensum, der er læst tidligere, skal den studerende opgive supplerende litteratur, således at der i alt er opgivet 1200 sider, der ikke er læst tidligere. Den studerende underskriver en tro og love erklæring på, at reglen om supplerende litteratur er overholdt. Den frie opgave udarbejdes inden for et selvvalgt problemområde. Opgaven skal indeholde en litteraturliste, jf. kapitel 4.6 om udformningskrav til skriftlige arbejder. Omfanget af den frie opgave (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter litteraturliste og bilag) må ikke overstige: - For én studerende: (15 normalsider) - For to studerende: ord (25 normalsider) - For tre studerende: (35 normalsider) Opgaven bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur. Bedømmes opgaven -3 eller 00 kan en ny/revideret opgave inden for det samme emne indleveres. Vejledning i frie opgaver, som omfatter valg af litteratur samt gennemgang af problemformulering og 17

18 disposition, sker normalt i forbindelse med udbudt undervisning, hvor vejledningen sker inden for den afsatte undervisningstid. Der kan aflægges eksamener i frie opgaver uden for udbud og suppleringsopgaver i forbindelse med meritoverførsel. Se kandidatstudieordningen i statskundskab, 2012-studieordningen, kapitel for regler om frie opgaver uden for udbud og suppleringsopgaver i forbindelse med meritoverførsel. 4.6 Bachelorprojekt Bachelorprojektet er placeret på uddannelsens tredje år, jf. uddannelsesbekendtgørelsen 14, stk.5. Omfanget af bachelorprojektet med resumé (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) må ikke overstige: - For én studerende: ord (30 normalsider) - For to studerende: ord (50 normalsider) - For tre studerende: ord (65 normalsider) Bachelorprojektet skal indeholde: Et resumé på engelsk, jf. 24, stk. 2, i Eksamensbekendtgørelsen, såfremt opgaven er skrevet på dansk, svensk eller norsk. Hvis opgaven er skrevet på et fremmedsprog, kan resuméet skrives på dansk. Resuméet må maksimalt fylde 1 normalside. En litteraturliste affattet jf. kapitel 4.7 om udformningskrav til skriftlige arbejder. Emnet for bachelorprojektet skal godkendes af vejleder eller fagkoordinator. Godkendelsen skal fremgå af forsiden på bachelorprojektet ved aflevering. Afleveringsfristen for bachelorprojektet fremgår af eksamensplanen. Overskridelse af afleveringsfristen betyder, at opgaven ikke bedømmes, og at der registreres et eksamensforsøg. Bachelorprojektet bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur. Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af bacheloropgaven, idet det faglige indhold dog vægtes tungest, jf. 24, stk. 1, i Eksamensbekendtgørelsen. Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Ved bedømmelsen vil der desuden blive lagt vægt på resuméet. Hvis bachelorprojektet ikke bestås i første forsøg, kan en ny/revideret opgave inden for det samme emne indleveres til reeksamen. 4.7 Udformningskrav og normalsideberegning Omfangskrav for skriftlige arbejder angives i antal ord, idet 350 ord betragtes som en normalside. Ved aflevering af skriftlige arbejder skal der angives, hvor mange ord arbejdet fylder. Skriftlige arbejder, der overskrider det maksimalt tilladte antal ord, vil blive afvist af studieadministrationen. Opgørelsen af antal ord er eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og eventuelle bilag. Det skal tydeligt fremgå, hvis man i opgaven citerer andre. Citater anføres med citationstegn og tydelig angivelse af kilde. Ved litteraturhenvisninger i skriftlige arbejder skal der som minimum angives: Forfatter, titel, forlag, udgivelsesår og eventuelt sidetal. Ved henvisning til tidsskriftsartikler skal tidsskriftets navn, årgang og nummer desuden angives. Litteraturlister udformes efter standarder, som fastsættes af studienævnet. 4.8 Krav til litteraturvalg For fag med delvist frit litteraturvalg skal den studerende i forbindelse med opgivelsen på tro og love underskrive, at oversigten over det selvvalgte litteratur som minimum indeholder oplysninger 18

19 om: Forfatter, titel, forlag, udgivelsesår og præcise sidetal. Ved henvisning til tidsskriftsartikler skal tidsskriftets navn, årgang og nummer desuden angives. Litteraturlister udformes efter standarder, som fastsættes af studienævnet. Underskriften bekræfter endvidere, at den studerende overholder kravet om, at litteratur, der allerede én gang er benyttet, ikke må genbruges ved eksamen i et kursus. Ved udarbejdelse af bachelorprojektet, er det tilladt at genbruge litteratur fra tidligere eksamener. Ved valgfag med synopsis eksamener og fri opgave eksamener gælder følgende krav til litteratur: Pensum består af 1200 sider og er bestemt af underviseren og godkendt af Studienævne for frie opgavefag, seminarer og fag med mundtlige eksamener. I fag med mundtlige eksamener må maksimum 25% af pensum være læst tidligere. Hvis yderligere pensum er læst tidligere, skal der opgives supplerende litteratur således at der i alt er opgivet 900 sider, der ikke er læst tidligere. I fag med fri opgave eksamener er reglen, at indgår der litteratur i det faste pensum, der er læst tidligere, i forbindelse med frie opgaver, skal den studerende opgive supplerende litteratur i litteraturlisten, således at der i alt er opgivet 1200 sider, der ikke er læst tidligere. Den studerende underskriver en tro og love erklæring på, at reglen om supplerende litteratur er overholdt. For frie opgaver eller suppleringsopgaver, der skrives uden tilknytning til et fag, skal den studerende selv sammensætte en litteraturliste og skrive en tro og loveerklæring på, at litteraturlisten omfatter litteratur, der ikke er læst tidligere, svarende til det foreskrevne antal siders pensum. Overholdelse af krav til pensum kontrolleres ved stikprøver. 19

20 5. Øvrige bestemmelser 5.1 Indskrivning Studerende kan som hovedregel ikke være indskrevet ved mere end en heltidsuddannelse ad gangen, jf. 27, stk. 1, i Bacheloradgangsbekendtgørelsen. Der gælder dog visse undtagelser herfra, se nærmere i Ophør af indskrivning Indskrivning bringes til ophør, jf. 36 i Adgangsbekendtgørelsen: når den studerende har gennemført uddannelsen. når den studerende ikke kan fortsætte på uddannelsen som følge af reglerne for uddannelsen. når den studerende ikke har overholdt studieaktivitetskravene, jf. afsnit 2.3 og 38, stk. 1 i adgangsbekendtgørelsen. når den studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at alle eksamensforsøg er opbrugt. når den studerende melder sig ud af uddannelsen. når den studerende er varigt bortvist fra universitetet, jf. Universitetslovens 14, stk. 7. når den studerende ikke har overholdt regler om deltagelse i eller beståelse af førsteårsprøven. Der er i visse tilfælde mulighed for genindskrivning. Der henvises til reglerne herom i 30, stk. 2-4 i Bacheloradgangsbekendtgørelsen. Studerende, der optages/ indskrives på ny på uddannelsen, kan ikke tage beståede prøver om, medmindre de er forældede som følge af regler for uddannelsen, jf. 30, stk. 4 i Bacheloradgangsbekendtgørelsen. Det er studienævnet som vurderer, om en eksamen er forældet. Genindskrivning kan tidligst finde sted fem måneder efter, at indskrivningen er bragt til ophør i de tilfælde, hvor den studerende selv har meldt sig ud af uddannelsen. Studerende, der har været udmeldt i et semester, dele af et semester eller tilsvarende, kan ikke i samme semester eller tilsvarende deltage i eksamener eller prøver inden for uddannelsen, jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsens 32. Ved genindskrivning vil den studerende blive indskrevet på den studieordning, der er gældende på genindskrivningstidspunktet. Studerende, der er blevet udskrevet af universitetet på grund af manglende overholdelse af studieaktivitetskravet, eller førsteårsprøvekravet, jf. kapitel 2.3, har mulighed for at søge om genindskrivning. Der gives dog kun tilladelse til genindskrivning i tilfælde, hvor universitetet på grundlag af en konkret, faglig vurdering skønner, at den pågældendes muligheder for at gennemføre uddannelsen er væsentligt forbedrede, eller hvor uddannelsens indhold er væsentligt ændret, jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsen 30, stk. 2. Studerende, der udmelder sig fra uddannelsen, før førsteårsprøven er bestået, kan ikke genindskrives, men skal søge optagelse på ny. 20

21 5.3 Orlov Studerende kan få orlov fra bacheloruddannelsen efter regler fastsat af Københavns Universitet i medfør af Adgangsbekendtgørelsens 40, stk. 1, samt i henhold til de regler, der følger af adgangsbekendtgørelsens 41. Studerende, der har gennemført første studieår på bacheloruddannelsen og har bestået de prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på første studieår (60 ECTS) og førsteårsprøven, kan få orlov i op til 12 måneder i løbet af bacheloruddannelsen. Orlov betyder, at uddannelsens tidsfrister og studieaktivitetskrav stilles i bero i orlovsperioden. Studerende kan i orlovsperioden ikke følge undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i eksamener eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov. Orlov kan afbrydes, men som nævnt ovenfor kan studerende ikke deltage i eksamen i et semester, hvor de har eller har haft orlov. Studerende kan i orlovsperioden ikke lade sig vælge til eller være medlem af universitetets bestyrelse, studienævn eller akademisk råd, jf. 40, stk. 3 i Adgangsbekendtgørelsen Orlov, der er begrundet i barsel, adoption, værnepligt, FN-tjeneste og lignende meddeles til det Samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat uanset tidligere afholdt orlov i løbet af uddannelsen og uanset, om første studieår på bacheloruddannelsen er gennemført. Fakultetet kan dispensere fra orlovsreglerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. 41, stk. 4, i adgangsbekendtgørelsen og de af Københavns Universitets fastsatte regler. Oplysninger herom findes på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: Studieskift og overflytning Skift til bacheloruddannelsen i statskundskab og samfundsfag, Københavns Universitet, kan kun ske gennem ny optagelse, jf. 42, stk. 1 i Adgangsbekendtgørelsen. Hvis studieelementer, der ækvivalerer første år på uddannelsen, er bestået, har ansøgeren dog mulighed for at søge om indskrivning, jf. 42, stk. 2 i Adgangsbekendtgørelsen. Indskrivningen forudsætter, at der er ledige pladser på det pågældende studietrin på uddannelsen. Indskrivning sker i øvrigt inden for rammerne af adgangsbekendtgørelsen efter universitetets regler. Universitetet kan anvende lodtrækning, hvis der er flere ansøgere end der er ledige studiepladser. Overflytning fra bacheloruddannelserne i statskundskab ved Århus og Syddansk Universitet kan tidligst finde sted, når den studerende har bestået de studieelementer, der ækvivalerer første år på bacheloruddannelsen i Statskundskab på Københavns Universitet, jf. 42, stk. 2 i adgangsbekendtgørelsen. Studienævnet kan dispensere fra kravet om bestået første år, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. 43, stk. 3 i adgangsbekendtgørelsen. Overflytning forudsætter, at der er plads på det pågældende studietrin. Overflytning sker i øvrigt efter regler fastsat af Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 5.5 Merit På bacheloruddannelsen i statskundskab kan en studerende højst få meritoverført fag fra danske eller 21

22 udenlandske uddannelsesinstitutioner svarende til 30 ECTS. Undtaget herfra er studerende, der får meritoverført fagelementer i forbindelse med overflytning, studieskift eller administrativ indskrivning. Det er en betingelse for at få meritoverførsel, at de fagelementer, der ønskes overført, alle er bestået. Beståede fagelementer fra bacheloruddannelserne i statskundskab ved Århus Universitet og Syddansk Universitet træder i stedet for tilsvarende fagelementer på denne uddannelse, jf. 27 i Uddannelsesbekendtgørelsen. Det er en forudsætning for meritoverførsel, at fagelementet, der ønskes overført, er taget ved en uddannelse, der er sammenlignelig, herunder niveaumæssigt, med bacheloruddannelsen i statskundskab ved Københavns Universitet, jf. 28, stk. 1 i Uddannelsesbekendtgørelsen. Afgørelsen træffes på baggrund af en faglig vurdering, jf. 28, stk. 3 i Uddannelsesbekendtgørelsen. Meritoverførsel sker med bedømmelsen Bestået. Bedømmelse efter 7-trinsskalaen overføres, når det er muligt ved overførsel af fagelementer fra andre danske universiteter, jf. eksamensbekendtgørelsen 30. Forhåndsgodkendelse Der søges om forhåndsgodkendelse af meritoverførsel hos studienævnet, hvis man ønsker at tage et fag uden for instituttet. Studienævnet vil på baggrund af de oplysninger, der foreligger om faget på ansøgningstidspunktet, vurdere, hvorvidt faget på forhånd forventes at kunne afløse studiedele på ansøgerens uddannelse. Forhåndsgodkendelsen har vejledende status. Studienævnet kan, hvis det pågældende fag viser sig ikke at leve op til de ved forhåndsgodkendelsen opstillede forventninger, ændre sin vurdering ved den endelige meritoverførsel. Endelig meritoverførsel Endelig meritoverførsel af fag taget uden for instituttet bevilges af studienævnet. Studienævnet træffer sin afgørelse på baggrund af en individuel faglig vurdering af hver enkelt ansøgning. Endelig meritoverførsel gives normalt kun, når der foreligger dokumentation for, at faget er bestået og at fagets niveau, ECTS-vægt og faglige indhold svarer til de fagelementer, der ønskes afløst. Hvis ECTS-vægten af det fagelement, der ønskes overført, ikke er deleligt med 10 ECTS point, kan den studerende skrive en supplerende opgave, sådan at den samlede ECTS-vægt stemmer overens med det fagelement/er der ønskes afløst. Der kan skrives supplerende opgaver på 12,5 eller 15 ECTS. Ved udarbejdelse af supplerende opgaver, skal den studerende selv finde en vejleder / eksaminator til opgaven. Studerende opfordres til at skrive en opgave i tilknytning til et fag. Såfremt der ikke udarbejdes supplerende opgaver, vil fag der er aflagt uden for instituttet maksimalt overføres til fag, der har en ECTS vægt, der er er deleligt med 10. Er der f.eks. aflagt eksamen udenfor instituttet til 7,5 ECTS, er det nødvendigt at supplere med en opgave på 12,5 ECTS for at denne kan godkendes og meritoverføres. For yderligere oplysninger om suppleringsopgaver, herunder omfang, henvises der til kapitel og kapitel 6.2 i kandidatstudieordningen i statskundskab af 1. september