Stina Skeel Hansen Gr. 48 Livet efter afsoning Bachelor 2013 VIA University College Socialrådgiveruddannelsen

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Resumé...3 Indledning...4 Problemformulering...5 Underspørgsmål...5 Kontekst...6 Begrebsafklaring...6 Metode...8 Videnskabsteori Hermeneutik...8 Den hermeneutiske cirkel...9 Egen forforståelse...10 Hermeneutikken som paradigme...10 Hermeneutisk analyse...11 Kvalitative interviews...12 Det semistrukturerede livsverdensinterview...13 Interviewguide...13 Transskription...13 Validitet og reliabilitet...14 Teori...15 Læringsteori...15 Adfærdsmodificering...16 Læringsteoretisk socialt arbejde...16 Stigmatisering...17 Tre former for stigma...17 Socialisering...20 Mislykket socialisering...21 Identitet...21 Niveauer af identitet...22 Systemteori...23 Problemløsningsmodellen i socialt arbejde...25 Inklusion og eksklusion...28 Social eksklusion...29 Empiri...30 Analyse...30 Underspørgsmål Hvori består den sociale indsats?...30 Indsatserne i fængslet...32 Læringsteoretisk tilgang...34 Beskæftigelse og uddannelse for den indsatte...35 Uddannelsesmæssig problematik...36 Handleplan...37 Resocialiseringens dobbeltbetydning

2 Delkonklusion...39 Underspørgsmål Hvilken betydning har de kriminelles fortid for deres oplevelse af...41 resocialiseringen?...41 Risikofaktorer...41 Ledigheds betydning for kriminalitet...44 Tiden i fængslet...46 Handleplan igen...47 Delkonklusion...48 Underspørgsmål Hvorledes kan resocialiseringen af de kriminelle forbedres?...49 Handleplan igen igen...50 Samme socialrådgiver...53 Den uformelle straf...54 Delkonklusion...55 Konklusion...56 Kritisk refleksion...59 Perspektivering...60 Interaktionisme...60 Litteraturliste...62 Bilag...63 Interviewguide...63 Interview...64 Godkendt problemstilling...85 Problemformulering...85 Underspørgsmål...85 Godkendelsesskrivelse

3 Resumé Der er forskellige risikofaktorer, der har betydning for, om en person begår kriminalitet eller ej. En af disse risikofaktorer er, at hvis en person går ledig, så øges risikoen for, at denne person begår kriminalitet. Dette kan skyldes, at personen er blevet marginaliseret fra arbejdsmarkedet, samt at dennes sociale identitet bliver ændret. Når en person begår kriminalitet, bliver denne dømt. Her i projektet omhandler det kriminelle, der er blevet idømt fængselsstraf. Under afsoningen af denne dom skal resocialiseringen af den nu indsatte iværksættes. Denne resocialisering skal starte under afsoning, for hermed at fortsætte efter endt afsoning. Der er forskellige indsatser til at være behjælpelige for resocialisering af den indsatte. Der er adfærdsorienterede indsatser, samt uddannelsesmæssige og beskæftigelsesrettede indsatser. Nogen af disse indsatser har en større indvirkning på resocialiseringen end andre. Det belyses i projektet hvilken betydning de kriminelles fortid har på oplevelsen af resocialiseringen. Afslutningsvis er der mulige ændringer, der kan have betydning for resocialisering, for herved at forbedre resocialiseringen af de indsatte. 3

4 Indledning I ethvert samfund findes kriminalitet og herfor kriminelle. Denne kriminalitet har økonomiske og menneskelige omkostninger for samfundet, det er dyrt at have kriminelle, da dette gør, at utrygheden stiger og herfor skal sikkerheden også stige. Men hvad skyldes deres kriminelle adfærd? Der kan stilles spørgsmål ved, om det kun er den kriminelles skyld, at denne har en kriminel adfærd eller om samfundet også har en indvirkning på dette. I et samfund findes der herskende normer og opfattelser, disse skaber rammen for, hvad der menes at være en acceptabel levemåde. De kriminelle bryder disse normer og bliver hermed en afviger og stigmatiseret. Dette normbrud skal straffes og dette straffes med straf. De kriminelle kan blive straffet med fængselsdom. Men hvori består den sociale indsats, der skal fremme resocialiseringen. Den sociale indsats skal fremme resocialisering, da dette ville gavne både den kriminelle og samfundet. Resocialiseringen af kriminelle er en vigtig indsats, da denne ville gøre, at der sker en mindskelse i recidivet, som herved kan mindske de samfundsmæssige og økonomiske omkostninger, det har for et samfund at have kriminalitet. Heri projektet vil den sociale indsats blive uddybet, og herfor hvordan denne har betydning for resocialisering. Ydermere vil risikofaktorerne for, hvorfor nogen personer ender med at begå kriminalitet, belyses. Dette belyses for at få et indblik i, hvilken betydning fortiden har for oplevelsen af resocialisering hos de kriminelle. Afslutningsvis vil der analyseres på, hvorledes resocialiseringen af kriminelle kan forbedres. 4

5 Problemformulering Hvilken betydning har den sociale indsats for kriminelle i forhold til resocialisering og oplevelsen af denne, samt mindskelse af recidiv? Underspørgsmål Hvori består den sociale indsats? Hvilken betydning har de kriminelles fortid for deres oplevelse af resocialiseringen? Hvorledes kan resocialiseringen af de kriminelle forbedres? 5

6 Kontekst I dette projekt er konteksten kriminelle, der afsoner en dom i fængsler og kriminelles videre liv efter endt afsoning. Konteksten er hvilken resocialiseringsproces, der finder sted under afsoning inde i fængslerne og resocialisering efter endt afsoning. Der er ikke taget udgangspunkt i et bestemt fængsel. Der er primært taget udgangspunkt i voksne kriminelle og herfor vil der ikke blive skrevet om unge kriminelle, dog vil der, grundet de udvalgte teorier, skrives om teorier, der bunder i barndommen. Konteksten vil herfor være den generelle resocialiseringsproces for voksne kriminelle, voksne kriminelle værende personer over 30 år. Begrebsafklaring I problemformuleringen og gennem projektet vil begrebet resocialisering blive brugt gentagne gange, af denne grund vil jeg her komme med en definition på, hvad der menes med dette begreb i dette projekt. Resocialisering er den proces, hvorved et individ genoptrænes til at indgå i et tidligere eller fremmed miljø eller fællesskab, som anses for at være ønskværdigt eller bedre end det eksisterende 1. Dette gøres ved at genoptræne individet praktisk, mentalt eller følelsesmæssigt 2. Der er her tale om genopdragelse eller genoptræning til deltagelse i de samfundsmæssige fællesskaber såsom familie, arbejdsliv eller fritidsliv 3. Resocialiseringen kan enten være frivillig eller ufrivillig, og i sin mest omfattende form finder resocialiseringen sted som en tvangsmæssig indlæggelse på en total institution, såsom sygehuse, anstalter og fængsler 4. I dette projekt bruges resocialisering i forbindelse med fængsler og resocialisering i forbindelse med livet efter afsoning. For at en resocialisering kan være succesfuld forudsætter dette, at individet, der skal resocialiseres, ændrer tilstand, adfærd og/eller holdning 5. I dette projekt omhandler det kriminelle og resocialiseringen af disse fra kriminelle til lovlydige borgere. 1 Nepper Larsen, Steen, Kryger Pedersen, Inge (2011): Sociologisk leksikon. 2 Nepper Larsen, Steen, Kryger Pedersen, Inge (2011): Sociologisk leksikon. 3 Nepper Larsen, Steen, Kryger Pedersen, Inge (2011): Sociologisk leksikon. 4 Nepper Larsen, Steen, Kryger Pedersen, Inge (2011): Sociologisk leksikon. 5 Nepper Larsen, Steen, Kryger Pedersen, Inge (2011): Sociologisk leksikon. 6

7 Resocialisering er en del af den sekundære socialisering, som findes i socialpsykologien. I socialpsykologien findes også den primære socialisering. Den primære og den sekundære socialisering forklares senere i projektets teoriafsnit. Udover resocialisering vil begrebet recidiv blive brugt hele vejen i gennem projektet. Dette begreb er også brugt i problemformuleringen. Recidiv defineres som tilbagefald til ny ubetinget dom eller ny betinget dom med tilsyn, herunder samfundstjenestedom. Den nye dom defineres som den første dom i observationsperioden efter løsladelse fra fængsel eller påbegyndelse af en tilsynsforanstaltning, dvs. datoen for modtagelse af dommen i Kriminalforsorgen. Recidicperioden regnes fra det tidspunkt hvor klienten løslades eller påbegynder tilsynet og den maksimale individuelle opfølgningsperiode er to år. 6 Ydermere vil interviewpersonen blive beskrevet som TI, for tidligere indsat, hele vejen gennem projektet. 6 Kriminalforsorgens recidivstatistik

8 Metode I dette afsnit vil der blive redegjort for den videnskabsteoretiske tilgang, der er blevet brugt i dette projekt til at udforme problemformulering og på hvilken måde denne besvares. Herudover vil der blive redegjort for, hvilken metode der er brugt til at indhente egen empiri. Videnskabsteori Hermeneutik Jeg vil i dette projekt arbejde med en hermeneutisk vinkel. Jeg er interesseret i at fortolke, forstå og forklare de kriminelles levesituation ved at se på, hvad der har betydning for deres resocialisering under og efter endt afsoning. I hermeneutikken er der to centrale begreber, disse begreber er henholdsvis fortolkning og mening 7. Fortolkning af aktiviteter så som greb og spor omfatter dels en fortolkning af den aktuelle og nye aktivitet samt det aktuelle og nye greb og spor 8. herudover en fortolkning af disse aktiviteter, spor og grebs kontekst, som er allerede foretaget aktiviteter, gjorte greb og foreliggende spor 9. Der skelnes mellem to slags mening i hermeneutikken, den ene er den mening, som er knyttet til det aktuelle, handlingens aktuelle konkrete mål, selve personens situationsopfattelse. Den anden slags mening er den mening, der er knyttet til det etablerede eller til den kontekst, som handlingen eller udtrykket optræder i 10. Når det gælder forståelsen af en menneskelig handling, må man således skelne mellem på den ene side forståelsen af den aktuelle menen, følen og villen bag handlingen, den handlendes syn på eller tydning af situationen og hans hermed sammenhængende mål (det individuelle, det subjektive, det nye), og på den anden side konteksten, det sociale, det etablerede, det anonyme, som handlingen bygger på og fælder sig ind i Collin, Finn og Køppe, Simo (2007): Humanistisk videnskabsteori. 8 Collin, Finn og Køppe, Simo (2007): Humanistisk videnskabsteori. 9 Collin, Finn og Køppe, Simo (2007): Humanistisk videnskabsteori, s Collin, Finn og Køppe, Simo (2007): Humanistisk videnskabsteori. 11 Collin, Finn og Køppe, Simo (2007): Humanistisk videnskabsteori. 8

9 Den hermeneutiske cirkel I hermeneutikken er den hermeneutiske cirkel et vigtigt element. Den hermeneutiske cirkel henviser til fortolkning, som en konstant bevægelse mellem del og helhed 12. For at kunne forstå og få mening ud af et enkeltstående udsagn bliver man nødt til at se udsagnet i forhold til den sammenhæng, det indgår i. 13 Fortolkningen er en cirkulær bevægelse mellem en forståelse af delene og denne forståelse af de større helheder. Skal man forstå en anden, hans aktivitet eller et produkt af hans aktivitet, da må man forstå den andens handling, som jo er et udtryk for, hvordan han forstår sig på sig selv, sit liv og sin verden på. 14 Ifølge Gadamer møder vi mennesker altid de personer, fænomener og aktiviteter, som vi ønsker at få mening ud af, gennem en fortolkning af vores forforståelse 15. Denne forforståelse er de erfaringer vi har gjort os tidligere, dette kalder han erfaringshorisont, denne erfaringshorisont har dannet vores forforståelse 16. Det er her vigtigt at være opmærksom på sin forforståelse, da denne tages med i en fortolkningsproces. Forforståelsen påvirker ikke den hermeneutiske cirkel så længe, at denne er blevet gjort opmærksom på. Undervejs i fortolkningsprocessen er det herved også vigtigt at udvise åbenhed og at have selvkritisk refleksion, dette kan medføre, at forforståelsen må revideres og herfor at forforståelsen ikke blot bekræfter vores fordomme 17. En andet af Gadamers centrale begreber er horisontsammensmeltning. En del af fortolkningsprocessen er ikke blot at se fænomenet i forhold til dets historiske meningssammenhæng for ad den vej at få mening ud af det, men også at etablere en bevægelse mellem en fortidig og nutidig horisont. Gadamer taler derfor om en, at der må finde en horisontsammensmeltning sted i bevægelsen mellem del og helhed og mellem nutid og fortid (Gadamer 2004: ). Forståelsen er opnået til fulde i det 12 Hviid Jacobsen, Michael, Lippert-Rasmussen, Kasper, Nedergaard, Peter (2012): Videnskabsteori i statskundskab, sociologi og forvaltning. 13 Hviid Jacobsen, Michael, Lippert-Rasmussen, Kasper, Nedergaard, Peter (2012): Videnskabsteori i statskundskab, sociologi og forvaltning, s Collin, Finn og Køppe, Simo (2007): Humanistisk videnskabsteori. 15 Hviid Jacobsen, Michael, Lippert-Rasmussen, Kasper, Nedergaard, Peter (2012): Videnskabsteori i statskundskab, sociologi og forvaltning. 16 Hviid Jacobsen, Michael, Lippert-Rasmussen, Kasper, Nedergaard, Peter (2012): Videnskabsteori i statskundskab, sociologi og forvaltning. 17 Hviid Jacobsen, Michael, Lippert-Rasmussen, Kasper, Nedergaard, Peter (2012): Videnskabsteori i statskundskab, sociologi og forvaltning. 9

10 øjeblik, horisonterne er smeltet sammen. 18 Egen forforståelse Min egen forforståelse udspringer fra teorien om resocialisering af kriminelle og hvilken betydning denne har. Ydermere udspringer den fra udsendelser og egne erfaringer om emnet. Dette gjorde, at inden projektets start prøvede jeg at gøre mig denne forforståelse bevidst. Herfor at denne ikke skulle komme for meget til udtryk i projektet, grundet at min forforståelse og fordomme ikke kun skulle bekræftes i projektet. Undervejs i projektet er en del af min forforståelse blevet gjort til skamme og herefter revideret. Min forforståelse gik på, at en resocialiseringsproces er en brugbar social indsats til at få indsatte i fængslerne tilbage til samfundet på den bedst mulige måde. Dog gik min forforståelse også på, at det var en bestemt type mennesker, der begik kriminalitet. Denne forforståelse blev dog forholdsvis revideret undervejs i mit interview med en tidligere indsat, da denne blev gjort til skamme. At min forforståelse blev revideret undervejs i interviewet, gjorde at nogen af de opfølgende spørgsmål, jeg stillede til interviewperson, med sandsynlighed blev formuleret anderledes eller fuldstændig udeladt af denne grund. Hermeneutikken som paradigme Hvorfor en person handler, som denne gør, skal ikke forstås som en årsagssammenhæng mellem forskellige handlinger, men skal forstås som handlinger, hvorved personen opfatter sig selv og hvordan personen omfatter den situation, personen er i. Der skal her forstås og fortolkes, og hermed ikke årsagsforklares. Der skal fortolkes og forstås udfra et sæt af normer og anskuelser, dette er hermeneutikken som paradigme. Det hermeneutiske paradigme er her en videreudvikling af den dagligdagsforståelse af mennesker som personer, der gør noget (er aktive centre for handlen), og hvor man opfatter det, mennesker gør, ikke som processer, der skal forstås kausalt, men som 18 Hviid Jacobsen, Michael, Lippert-Rasmussen, Kasper, Nedergaard, Peter (2012): Videnskabsteori i statskundskab, sociologi og forvaltning, s

11 handlinger, der skal forstås eller fortolkes ud fra hvordan personen opfatter sig selv og sin situation, ud fra hvad personen tilsigter, ud fra de grunde, personen har til at handle, som han gør. 19 Hermeneutisk analyse I den hermeneutiske analyse fokuseres der på at analysere det, der kommer til udtryk igennem handlinger, mundtlige ytringer, tekster og igennem forståelser af adfærdsmønstre, regler, normer og værdier 20. Referencerammen er i denne analyse aktørernes forståelseshorisont, her menes, hvorfra aktørerne taler, handler og orienterer sig, og at denne udgør en meningsfuld sammenhæng. Det er denne sammenhæng, der danner grundlaget for fortolkningen af aktørernes praksis 21. Dette indebærer også, at aktørerne skal ses som historisk betingede, indlejret i en bestemt situation og afhængig af den kontekst, hvori aktørerne befinder sig og ud fra denne kontekst hvordan aktørerne er i stand til at kommunikere 22. Inden for de forskningstemaer, hvor man ønsker at forstå sociale aktørers handlinger som meningsfulde fænomener, at forstå hvilke betydninger de sociale aktører tillægger bestemte handlingsformer og sociale sammenhænge, eller hvordan mening og betydning bestemmer aktørernes praksis, er en hermeneutisk analyse relevant. 23 Den hermeneutiske analyse er kendetegnet ved forståelse og meningsindsigt i den sociale virkelighed Collin, Finn og Køppe, Simo (2007): Humanistisk videnskabsteori, s Fuglsang, Lars, Bitsch Olsen, Poul (2004): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, på tværs af fagkulturer og paradigmer. 21 Fuglsang, Lars, Bitsch Olsen, Poul (2004): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, på tværs af fagkulturer og paradigmer. 22 Fuglsang, Lars, Bitsch Olsen, Poul (2004): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, på tværs af fagkulturer og paradigmer. 23 Fuglsang, Lars, Bitsch Olsen, Poul (2004): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, på tværs af fagkulturer og paradigmer, s Fuglsang, Lars, Bitsch Olsen, Poul (2004): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, på tværs af fagkulturer og paradigmer. 11

12 Kvalitative interviews Det kvalitative forskningsinterview forsøger at forstå verden ud fra interviewpersonernes synspunkter, udfolde den mening, der knytter sig til deres oplevelser, afdække deres livsverden forud for videnskabelige forklaringer. 25 Der er tolv aspekter af kvalitative forskningsinterview, disse tolv aspekter er: livsverden, mening, kvalitativt, deskriptivt, specificitet, bevidst naivitet, flertydighed, fokuseret, forandring, sensivitet, interpersonel situation og positiv oplevelse 26. Livsverden er interviewpersonens daglige livsverden og interviewpersonens relation til denne livsverden. Interviewet forsøger her at fortolke meningen med de centrale temaer i interviewpersonens livsverden og intervieweren registrerer og fortolker både meningen med det der siges og den måde, at det siges på. Interviewet søger en kvalitativ viden udtrykt i et almindeligt sprog. Selve interviewet søger at indhente åbne og nuancerede beskrivelser af forskellige aspekter ved interviewpersonens livsverden. I interviewet søges specificitet, da der skal frembringes beskrivelser af specifikke handleforløb og situationer, herfor ikke generelle opfattelser. Det er vigtigt i et kvalitativt forskningsinterview, at intervieweren udviser åbenhed og herved ikke arbejder med kategoriseringer og fortolkningstemaer. Der kan opstå flertydige interviewudsagn, som kan afspejle modsigelser i den verden, interviewpersonen lever i. Det kvalitative forskningsinterview er fokuseret i den forstand, at det har fokus på bestemte temaer, men at det ikke er stramt-struktureret, dog heller ikke helt ikke-styrende. Der kan i denne form for interview opstå en forandringsproces hos interviewpersonen idet, at det at blive interviewet kan skabe nye indsigter og bevidsthed hos personen, der bliver interviewet. Den forandringsproces kan være en positiv og befriende oplevelse for den interviewede, da der kan opnås nye indsigter i dennes livssituation. Den viden der indhentes i det kvalitative forskningsinterview produceres gennem det interpersonelle samspil i interviewet. Hvilket udsagn der kommer frem i interviewet afhænger af intervieweren og dennes sensitivitet omkring emnet for interviewet, herfor kan der komme forskellige udsagn frem om det samme emne Kvale, Steinar, Brinkmann, Svend (2009): Interview, Introduktion til et håndværk, s Kvale, Steinar, Brinkmann, Svend (2009): Interview, Introduktion til et håndværk. 27 Kvale, Steinar, Brinkmann, Svend (2009): Interview, Introduktion til et håndværk. 12

13 Det semistrukturerede livsverdensinterview Det semistrukturerede livsverdensinterview defineres som et interview, der har det formål at indhente beskrivelser af interviewpersonens livsverden, for herefter at fortolke betydningen af disse beskrivelser 28. Denne form for interview forsøger at forstå forskellige temaer fra dagligdagen ud fra interviewpersonens egne perspektiver 29. Jeg har valgt denne form for interview, da jeg mente, at dette var den bedste form for interview i forhold til mit projekt og den udvalgte videnskabsteori. Jeg mente, at hvis jeg valgte det struktureret interview, så ville jeg med høj sandsynlighed går glip af nogen af de holdninger, som min interviewperson sad inde med, da jeg ville have fastlåst mig på nogen spørgsmål på forhånd. Hvis jeg havde valgt det helt ustrukturerede interview ville der være en høj risiko for, at jeg intet ville få ud af interviewet, da jeg så ville gå ind i interviewet uden en forestilling og idé om, hvad jeg ville have ud af dette interview, og af denne grund ville jeg med sandsynlighed kunne gå fra interviewet uden nogen brugbare informationer, da det ikke ville blive styret i nogen bestemt retning. Interviewguide Der blev udarbejdet en interviewguide. Denne interviewguide havde forslag til spørgsmål inden for hvert underspørgsmål i problemformuleringen. Disse interviewspørgsmål var dog ikke fastlagte og disse interviewspørgsmål blev der afveget en del fra. Dette skyldes, at metoden, der til dette projekt, var blevet valgt, det semistrukturerede livsverdensinterviews. Dette gjorde, at der var plads til at lave opfølgende spørgsmål til interviewpersonens besvarelser og beretninger. Denne interviewguide gjorde, at emnerne, der skulle interviewes om, var skitseret i form af formulerede spørgsmål. Herfor at der var et overblik i interviewsituationen. Transskription Der blev under interviewet brugt en diktafon til at optage interviewet. Dette blev gjort 28 Kvale, Steinar, Brinkmann, Svend (2009): Interview, Introduktion til et håndværk. 29 Kvale, Steinar, Brinkmann, Svend (2009): Interview, Introduktion til et håndværk 13

14 for, at jeg kunne koncentrere mig optimalt om, hvad interviewpersonen sagde, men også for bagefter at kunne transskribere interviewet til brug i analysen. At transskribere betyder at transformere, skifte fra én form til en anden 30. Der er i dette projekt valgt, at transskribere det meste af interviewet, dette er gjort at kunne forstå i hvilken kontekst, de brugte citater, er taget ud fra. Dog er der undladt noget i transskriptionen, dette skyldes, at min interviewpersons partner var til stede, denne partner har brudt ind i interviewet, hvoraf det meste er undladt i transskriptionen. Herudover er der valgt, at interviewet er blevet transskriberet fra tale til talesprog på papir. Der er her ikke taget højde for egne eller interviewpersonens sproglige formuleringer i nedskrevet form, det er transkriberet på den måde, at udtalelserne i interviewet er blevet sagt. Dette er gjort for at bevare interviewets indhold ved, at dette kan læses, som det blev sagt. Validitet og reliabilitet Begrebet validitet er i almindelig sprogbrug referende til sandheden, rigtigheden og styrken af et udsagn 31. Validiteten omhandler gyldigheden af en undersøgelse; om undersøgelsen er dækkende for, at man konkluderer det, man gør 32. Validiteten er rækkeviden for det data, man har indsamlet 33. Reliabilitet vedrører torværdgheden af et forskningsresultat, reliabilitet bruges ofte omkring spørgsmålet om, at hvis interviewpersonen blev spurgt de samme spørgsmål igen, ville denne så give de samme besvarelser som tidligere, ville andre forskere kunne udlede det sammen, som den første interviewer 34. I dette projekt er reliabiliteten lav, da jeg har foretaget et semi-strukturet livsverdensinterview. Dette betyder, at da interviewet ikke var stramt struktureret, ville det være en umulig opgave for andre forskere at stille de samme spørgsmål, herfor at de ikke ville få de samme svar. Ydermere har jeg i dette projekt valgt en hermeneutisk tilgang, hvilket betyder, at min forforståelse var været i interviewet, herfor kan dette ikke gentages, da andre med stor sandsynlighed ikke har 30 Kvale, Steinar, Brinkmann, Svend (2009): Interview, Introduktion til et håndværk, s Kvale, Steinar, Brinkmann, Svend (2009): Interview, Introduktion til et håndværk. 32 Bitsch Olsen, Poul, Pedersen, Kaare (2009): Problemorienteret projektarbejde; en værktøjsbog. 33 Bitsch Olsen, Poul, Pedersen, Kaare (2009): Problemorienteret projektarbejde; en værktøjsbog. 34 Kvale, Steinar, Brinkmann, Svend (2009): Interview, Introduktion til et håndværk. 14

15 samme forforståelse som mig, og herved ikke ville opnå samme resultat. Teori I dette afsnit vil der blive redegjort for det teoretiske grundlag for analysen. I dette afsnit vil de teorier, der bliver brugt til at analysere de kriminelles resocialisering og oplevelsen af denne resocialisering, blive uddybet og redegjort for. Teorierne i dette afsnit er; stigmatisering, socialisering, identitet, inklusion, eksklusion, marginalisering, social eksklusion, læringsteori og systemteori. Læringsteori I læringsteorien arbejdes der med individets adfærd, individet er i et gensidigt påvirkningsforhold til sine omgivelser; individet påvirker, samtidig med, at det påvirkes 35. Problematisk adfærd og funktionssvigt er, i denne teori, en følge af læring, herfor er handlingen rettet mod, at adfærden skal ændres ved at ændre læringsbetingelserne og der skal ske en læring af ny adfærd og den måde erfaringer forstås på 36. I denne teori anses adfærden, som noget der er formet i samspillet mellem individet og omgivelserne, herfor er det vigtigt at forstå, hvad der former og opretholder adfærden 37. I læringsteorien er man særligt interesseret i at få viden om tre overordnede elementer, når der skal arbejdes med uhensigtsmæssig adfærd 38 : 1. Først skal der dannes et indtryk af, hvilken adfærd der er uhensigtsmæssig og herfor ønskes at ændres, dette skal der nås enighed om. 2. Herefter skal situationen, hvor denne adfærd optræder, belyses. 3. Afslutningsvis skal interaktionen mellem individet og situationen klarlægges, heri ligger nøglen til forståelsen af den uhensigtsmæssige adfærd. 35 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 36 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 37 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 38 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 15

16 Adfærdsmodificering Et læringsteoretisk udgangspunkt er, at utilpasset adfærd er indlært og denne skal aflæres eller læres på ny, herfor at adfærden bliver hensigtsmæssig, hvorfor at adfærdsmodificeringen søger at forstå, hvordan denne uhensigtsmæssige adfærd er blevet indlært 39. Hvorefter læringsbetingelserne i omgivelserne kan tilrettelægges og være medvirkende til, at adfærden modificeres 40. Adfærdsterapierne har sit fokus på afgrænsede mål selve modificeringen af den uhensigtsmæssige adfærd i definerede situationer, målet er adfærdsændring 41. Adfærdsmodificeringen har nogen forskellige teknikker: aversionsterapi, behandling af fobier og adfærdsanalyse mål tiltag 42. Aversionsterapi er, at individet sammenkæder stimulus og respons og herved skal ændre adfærden 43. Denne aversionsterapi kan knyttes til kriminelle, at de vil føle aversion mod kriminalitet, da de ved, at dette medfører straf, herunder eventuel fængselsophold. Der anvendes andre behandlingsmetoder, disse er baseret på kognitiv læringsteori. En teoretiker, der formulerede en teori om en af disse behandlingsmetoder, var Bandura. Banduara formulerede en teori om at være selvtilstrækkelig - self-efficacy 44. Det han er optaget af, at gennem adfærdsterapi skal individets tro på, at det kan mestre forskellige situationer og hændelser, øges 45. Oplevelsen af at mestre og troen på, at det vil gå godt, mener Bandura er vigtigt for udfaldet, når individet møder vanskeligheder i livet; de forventninger individet har ændres til at kunne mestre sine problemer 46. I mange af de metoder, der benyttes i socialt arbejde, som kan forbindes til læringsteorien, er det overordnede mål at lære individet sociale færdigheder 47. Læringsteoretisk socialt arbejde I det sociale arbejde, som arbejder ud fra et læringsteoretisk perspektiv, vil målet være 39 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 40 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 41 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 42 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 43 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 44 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 45 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 46 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 47 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 16

17 en bedre mestring og en udvikling af kompetencer 48. Det overordnede mål med det sociale arbejde er, at der bliver dannet en hensigtsmæssig adfærd, heri angår det handlen, følelsesmæssige reaktioner og tankemæssige sammenhænge, dette gøres ved at støtte individet til at gøre nye erfaringer og støtte i bearbejdningen af disse 49. Dette sociale arbejde henført til dette projekt er, at det overordnede mål er at ændre de indsattes kriminelle adfærd. Stigmatisering Ifølge Goffman er et stigma en egenskab, der er dybt miskrediterende 50 og denne forstås også bedst som en uoverensstemmelse mellem en persons tilsyneladende og faktiske sociale identitet 51. Med andre ord, det der her er på spil, er en social proces, hvorved nogle personers normale sociale identitet ødelægges som følge af omgivelsernes reaktioner, kategoriseringer og bedømmelser, herigennem placeres personer i nedvurderede sociale stereotyper 52. Tager man udgangspunkt i den meget generelle forestilling om en gruppe individer, som er fælles om visse værdier, og som overholder et vist sæt sociale normer vedrørende opførsel og personlige egenskaber, kan man betegne ethvert enkeltmedlem af gruppen, som ikke overholder normerne, som en afviger, og hans særegenhed som en afvigelse 53. Der er skelnes mellem de stigmatiserede personer. De forskellige typer af stigmatiserede er den miskrediterede og den potentielt miskrediterede 54. Forskellen ligger i, hvorvidt en person bærer en afvigelse, som ikke er til at skjule eller personen bærer en afvigelse, der ikke er kendt eller observeret af omgivelserne 55. Tre former for stigma Goffman indfører tre forskellige former for stigma: den første er kropslige 48 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 49 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 50 Goffman, Erving (2009): Stigma; om afvigerens sociale identitet, s Goffman, Erving (2009): Stigma; om afvigerens sociale identitet. 52 Goffman, Erving (2009): Stigma; om afvigerens sociale identitet. 53 Goffman, Erving (2009): Stigma; om afvigerens sociale identitet, s Goffman, Erving (2009): Stigma; om afvigerens sociale identitet. 55 Goffman, Erving (2009): Stigma; om afvigerens sociale identitet. 17

18 vederstyggeligheder, udgøres af fysiske deformiteter eller misdannelser, herefter er der de karakteristiske fejl, som viser sig som manglende vilje, overdrevne lidenskaber, uhæderlighed eller lignende, til sidst er der det tribale stigma, som er slægtsbetingede stigma, herunder eksempelvis race, religiøs overbevisning eller nationalt tilhørsforhold 56. De tre typer for stigma har det til fælles, at de tiltrækker omgivelsernes opmærksomhed og dette resulterer i en social afvisning og manglende anerkendelse af de derudover potentielle positive egenskaber 57. I dette projekt er der tale om personer med karakteriske fejl. I en stigmatiseringsproces er der også diskrimination, denne diskrimination bliver efterfulgt af et statustab for den stigmatiserede 58. De stigmatiserede personer ekskluderes fra en række af den udfoldelsesmuligheder og den almene respekt, som tilkommer normale personer i samfundet 59. Hertil spiller fordomme også en afgørende rolle i stigmatiseringsprocessen, herfor bygger modviljen og udgrænsningen ikke nødvendigvis på et nuanceret kendskab til de pågældende personer, men mere på former for intuitive eller negative opfattelser begrundet i konstaterede forskelle eller afvigelser 60. Stigmatisering sker gennem sociale processer og i sociale situationer 61. Der opfordres til, at den stigmatiserede person handler på en sådan måde, at det ikke virker som om, at den byrde den stigmatiserede person bærer rundt på er særlig tung, og at denne ikke har gjort personen forskellig fra de normale; dog må den stigmatiserede holde en sådan afstand fra de normale, at disse normale personer, uden at blive pinligt berørte, kan bekræfte, at deres opfattelse af den stigmatiserede er rigtig 62. Når normale og stigmatiserede mennesker rent faktisk kommer i umiddelbar nærhed af hinanden, og især når de forsøger at opretholde en indbyrdes samtalekontakt, opstår en af sociologiens ur-scener, eftersom begge parter i en sådan situation tvinges til direkte 56 Goffman, Erving (2009): Stigma; om afvigerens sociale identitet. 57 Goffman, Erving (2009): Stigma; om afvigerens sociale identitet. 58 Goffman, Erving (2009): Stigma; om afvigerens sociale identitet. 59 Goffman, Erving (2009): Stigma; om afvigerens sociale identitet. 60 Goffman, Erving (2009): Stigma; om afvigerens sociale identitet. 61 Goffman, Erving (2009): Stigma; om afvigerens sociale identitet. 62 Goffman, Erving (2009): Stigma; om afvigerens sociale identitet. 18

19 konfrontation med stigmaets årsager og virkninger 63. Ifølge Goffman 64, vil de normale i virkeligheden intet ondt, men når de så vil, er dette fordi, at de ikke ved bedre. Goffman 65 skriver, at man derfor bør hjælpe de normale på en taktfuld måde at opføre sig pænt, hvorved at hvis disse normale personer kommer med nedsættende bemærkninger, irettesættelser og taktløshed, skal den stigmatiserede ikke komme med besvarelser på samme niveau. Herfor bør den stigmatiserede enten lade som ingenting eller også bør den stigmatiserede gøre et velvilligt forsøg på at genopdrage den normale og vise den normale, punkt for punkt, ganske taktfuldt, at skinnet bedrager, og den stigmatiserede skal vise den normale, at personen er et ganske almindeligt menneske på trods af stigmaet 66. Personer med et bestemt stigma plejer at gøre sig de samme erfaringer i forsøget på at finde sig tilrette med situationen, og de gennemgår de samme faser i udviklingen af deres selvopfattelse, det er den moralske karriere, som både er årsag til og virkning af, at mennesker stilles overfor en række af personlige tilpasningsproblemer 67. I socialiseringsprocessen er der en fase, hvor den stigmatiserede person lærer at tilegne sig de normales standpunkt, herved tilegner den stigmatiserede sig de identitetsforestillinger, som generelt råder i samfundet, samt herfor et generelt billede af, hvordan det er at være bærer af et bestemt stigma 68. Hertil følger endnu en fase, hvorigennem at den stigmatiserede lærer, at denne har et bestemt stigma, i denne fase har den stigmatiserede et mere detaljeret indblik i, hvilke konsekvenser dette medfører 69. De første to faser i den stigmatiseredes moralske karriere danner betydningsfulde mønstre, som danner grundlaget for denne stigmatiseredes senere udvikling og gør det muligt for denne at skelne mellem flere af de moralske karrierer, denne kan følge Goffman, Erving (2009): Stigma; om afvigerens sociale identitet, s Goffman, Erving (2009): Stigma; om afvigerens sociale identitet. 65 Goffman, Erving (2009): Stigma; om afvigerens sociale identitet. 66 Goffman, Erving (2009): Stigma; om afvigerens sociale identitet. 67 Goffman, Erving (2009): Stigma; om afvigerens sociale identitet. 68 Goffman, Erving (2009): Stigma; om afvigerens sociale identitet. 69 Goffman, Erving (2009): Stigma; om afvigerens sociale identitet. 70 Goffman, Erving (2009): Stigma; om afvigerens sociale identitet. 19

20 Socialisering Socialisering er en proces, hvor en person overtager det sociale og kulturelle grundlag for at kunne fungere i et samfund, dette omfatter blandt andet normer, værdier og adfærdsmønstre 71. Socialiseringen omhandler blandt andet social påvirkning, social læring, opdragelse, social karakter og social integration 72. Begrebet socialisering anvendes ofte, når man taler om, at i barnets opvækst indføres de herskende opfattelser og måder at leve livet på 73. Denne vigtige proces foregår i familien eller med familien som det centrale grundlag og familien som udgangspunkt 74. Denne del af socialiseringen kaldes ofte for den primære socialisering, dette er for at understrege, at det er i denne del af socialiseringen, at den fundamentale sociale, intellektuelle og følelsesmæssige dannelsesproces finder sted 75. Udover den primære socialisering så er der den sekundære socialisering, som finder sted i skolen, i forholdet til kammerater, under indflydelse fra medier og gennem hele uddannelsessystemet 76. Socialiseringen antager mange ydre former både som en direkte tilsigtet påvirkning og en indirekte tilsigtet påvirkning. Den direkte tilsigtet påvirkning er opdragelsen, undervisningen, gruppedeltagelsen og mediepåvirkningen, hvorved den indirekte tilsigtet påvirkning eksempelvis er indflydelsen fra ens tilhørsforhold til en bestemt social klasse og kulturel påvirkning som social karakter 77. Begge former for påvirkning forløber gennem grundlæggende mikroprocesser, hvor den enkelte person er en aktiv deltager 78. Socialisering er det brede begreb, der betegner den samlede sum af påvirkninger, både de intenderede og de ikke-intenderede, de bevidste og de ikkebevidste. 79 I socialiseringen der formidles i familien, har den sociale baggrund en stor betydning, da der er en sammenhæng mellem livsbetingelser og socialisering, herfor kan det 71 Kuschel, Rolf, Schultz Jørgensen, Per (2008): Social psykologi; en introduktion. 72 Kuschel, Rolf, Schultz Jørgensen, Per (2008): Social psykologi; en introduktion. 73 Kuschel, Rolf, Schultz Jørgensen, Per (2008): Social psykologi; en introduktion. 74 Kuschel, Rolf, Schultz Jørgensen, Per (2008): Social psykologi; en introduktion. 75 Kuschel, Rolf, Schultz Jørgensen, Per (2008): Social psykologi; en introduktion. 76 Kuschel, Rolf, Schultz Jørgensen, Per (2008): Social psykologi; en introduktion. 77 Kuschel, Rolf, Schultz Jørgensen, Per (2008): Social psykologi; en introduktion. 78 Kuschel, Rolf, Schultz Jørgensen, Per (2008): Social psykologi; en introduktion. 79 Kuschel, Rolf, Schultz Jørgensen, Per (2008): Social psykologi; en introduktion, s

21 opfattes sådan, at tilhørsforholdet til en bestemt social klasse giver nogen bestemte livsbetingelser, disse livsbetingelser skaber udviklingen af bestemte livsværdier, grundholdninger og bestemte former for adfærd 80. Mislykket socialisering Når socialiseringen har været en svag eller mislykket indebærer dette, at personen er dårligt rustet til at klare krav, udfordringer og, at personen er svækket rent personlighedsmæssigt 81. Herfor bliver den utilstrækkelige socialisering dobbeltbestemt i og med, at den viser sig som dårlig social integration og som en personlighedsmæssig sårbarhed 82. En manglende evne til at leve op til de herskende normer i samfundet er tegn på en dårlig social integration, dette er eksempelvis dårligt uddannelsesforløb, svagt netværk og social isolation, der er også andre tegn, såsom overtrædelse af normer, eksempelvis kriminalitet og misbrug 83. Identitet Identitet har en objektiv side, der hænger sammen med det enkelte individs overvejende objektive karakteristika og livsomstændigheder, identiteten har også en mere subjektiv side 84. De objektive karakteristika og livsomstændighederne omhandler køn, udseende, begavelse, etnicitet, indrepsykiske strukturer, social, økonomisk og materiel situation, hvorimod at den subjektive side omhandler den måde, at den enkelte oplever sig selv og den enkeltes fornemmelse af sig selv 85. Identitetsbegrebet kan også henvise til det enkelte individs egen oplevelse af sig selv og egen social status og menneskets tilbøjelighed til at tilskrive andre personer bestemte karakteristika 86. Disse karakteristika kan i nogen tilfælde være modsat af, hvad det pågældende individs egen oplevelse er af sig selv, dog er disse karakteristika til tider sammenhængende med det pågældende 80 Kuschel, Rolf, Schultz Jørgensen, Per (2008): Social psykologi; en introduktion. 81 Kuschel, Rolf, Schultz Jørgensen, Per (2008): Social psykologi; en introduktion. 82 Kuschel, Rolf, Schultz Jørgensen, Per (2008): Social psykologi; en introduktion. 83 Kuschel, Rolf, Schultz Jørgensen, Per (2008): Social psykologi; en introduktion. 84 René Jørgensen, Carsten (2008): Identitet; psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. 85 René Jørgensen, Carsten (2008): Identitet; psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. 86 René Jørgensen, Carsten (2008): Identitet; psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. 21

22 individs egen opfattelse 87. Ligegyldigt om karakteristikaene stemmer overens eller ej, kan det have væsentlig indflydelse på det pågældende individs selvopfattelse og dennes muligheder for selvudfoldelse 88. Niveauer af identitet Der er forskellige niveauer af identitet, disse niveauer er; jeg-identitet, den personlige identitet, den sociale identitet og den kollektive identitet 89. Jeg-identiteten er tæt forbundet med det enkelte individs personlighedsstruktur, denne jeg-identitet manifesteres blandt andet i individets subjektive oplevelse af, at der er en meningsfuld sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid og mellem individets opfattelse af sig selv og betydningsfulde andres opfattelse af, hvem individet er 90. Den personlige identitet omhandler individets mere bevidste mål, værdier, valg og oplevelse af sig selv som et unikt individ med egen individualitet, det inkluderer også individets særegne kendetegn, egenskaber, færdigheder, gennemgående adfærdsmønstre og karaktertræk, der adskiller individet fra andre individer 91. De sociale roller og positioner individet indtager, det billede som individet bevidst forsøger at tegne af sig selv og de sociale grupper, individet er medlem af i kraft af enten personlige valg, præstationer eller helt eller delvist uomgængelige realiteter, hænger sammen med den sociale identitet 92. Herudover kan den sociale identitet relateres til indvidets anerkendte sociale status og individets sociale roller, den sociale identitet er noget man gør og er, og ikke noget man har 93. Til sidst er der den kollektive identitet, den placeres normalt i grænseområdet mellem den personlige identitet og den sociale identitet, da den kan fungere som en form for overordnet ramme for udviklingen af disse to identiteter 94. Den kollektive identitet bygger på individets kollektive identifikation med hinanden og fælles identifikation med ideer, institutioner eller mål, herunder fælles forestillinger om, 87 René Jørgensen, Carsten (2008): Identitet; psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. 88 René Jørgensen, Carsten (2008): Identitet; psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. 89 René Jørgensen, Carsten (2008): Identitet; psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. 90 René Jørgensen, Carsten (2008): Identitet; psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. 91 René Jørgensen, Carsten (2008): Identitet; psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. 92 René Jørgensen, Carsten (2008): Identitet; psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. 93 René Jørgensen, Carsten (2008): Identitet; psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. 94 René Jørgensen, Carsten (2008): Identitet; psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. 22

23 hvordan de adskiller sig fra andre, som ikke er en del af deres gruppe 95. I Carsten René Jørgensens bog Identitet; psykologiske og kulturanalytiske perspektiver arbejdes der også med forskellige identitetsstile, jeg har her valgt kun at trække den ene frem, dette er den diffus og undgående identitetsstil. Denne identitetsstil er, at individet undgår at træffe valg og tage hånd om identitetskonflikter længst muligt, hvilket oftest medfører, at det pågældende individs adfærd bliver bestemt af faktorer her og nu og af en stræben efter umiddelbar behovstilfredsstillelse uden at tænke på de efterfølgende konsekvenser 96. Den diffus og undgående identitetsstil er oftest blevet forbundet med en øget risiko for former for misbrug, større vanskeligheder med at slippe ud af misbruget, højere forekomst af kriminel adfærd og dårligere akademiske præstationer 97. Systemteori Systemteorien er i dette projekt blevet udvalgt til at være medvirkende til at forklare inklusion og eksklusion, som vil blive bekrevet efterfølgende i projektets teoriafsnit. Der er seks centrale kendetegn ved systemteorien, disse seks kendetegn kan alle findes inden for de forskellige retninger i systemteorien Ønsket om at udvikle helhedsteorier. Dette er ønsket om at indfange så meget som muligt af mangfoldigheden i individets tilværelse. Helheden kan både være mere eller mindre end summen af enkeltdelene 99. Dette er en dynamisk forståelse og definition på et system, og dette er centralt i det sociale system, hvor individer udgør systemets enkeltdele Forståelsen af hvordan systemer er opbygget og defineret. Ethvert system skaber sin egen omverden, denne er forbundet med den måde, man indefra ser på verden uden for eget system, dog kan man også se på et system udefra og dele 95 René Jørgensen, Carsten (2008): Identitet; psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. 96 René Jørgensen, Carsten (2008): Identitet; psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. 97 René Jørgensen, Carsten (2008): Identitet; psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. 98 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 99 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 100 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 23

24 dette ind i delsystemer, hvorpå man så beskriver dette 101. Inden for delssytemerne kan der tales om elementer, en egenskab er et karakteristisk træk ved dette element 102. I systemet er der en sammenhæng, denne sammenhæng er, at der er en gensidig påvirkning mellem enkeltdelene Grænser er centrale for, at der kan skelnes mellem systemet og dets omverden. For at noget kan udskilles som et system, skal der være grænser, disse grænser bliver identificeret ved, at der er et større samspil, der finder sted, inden for selve systemgrænserne end mellem elementerne på tværs af disse systemgrænser 104. Et menneskeskabt system er aldrig fuldstændigt lukket, dog er de forskellige systemer mere eller mindre åbne eller lukkede Systemer opretholdes ved, at de er i bevægelse gennem ligevægts- og ændringsprocesser. I og med at et system aldrig er i ro, skal der skabes en ligevægt, som er de herskende normer i systemet, hvis noget er modstridende disse normer, sker der en afvigelse og herved går der gang i en ændringsproces 106. Der sker nogle tilbagemeldinger til systemet, når der er forsøg på ændring af ligevægten inden for et givent system, dette er en afvigerkorrigerende tilbagemelding, denne er med til at opretholde systemet, hvorfor der er opretholdes en balance i systemet 107. Udover den afvigerkorrigerende tilbagemelding findes der også den afvigerforstærkende tilbagemelding, denne gør, at systemet ændrer sig og, at der herved udvikles nye normer, regler og en ny selvopfattelse 108. Disse tilbagemeldinger kaldes også for feedbacksløjfer, herefter tilpasningen og processen der finder sted i systemet, kaldes throughput, dette sker efter, at der er kommet noget ind i systemet, dette kaldet input 109. Disse tilbagemeldinger de er enten med til, at den gamle 101 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 102 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 103 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 104 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 105 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 106 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 107 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 108 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 109 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 24

25 ligevægt, de gamle normer bliver opretholdt eller at disse tilbagemeldinger skaber en ny ligevægtstilstand Cirkulær årsagstænkning. I systemteorien arbejdes der med, at en hændelse ikke kun kan have en bestemt årsag, men at der kan være forskellige årsager til denne hændelse At kunne identificere mål, der forsøges at nå ind i et system, der eksisterer en målsøgende adfærd. Målet er her at bekrive hvilken funktion, hvilken effekt eller indvirkning en bestemt handling har på den sociale helhed 112. Systemets minimumsmål er at opretholde sig selv og heri finde et mål, en mening og en plads for egen eksistens, det sociale system bestræber sig på, ved den målsøgende adfærd, at opretholde eller skabe mening 113. Problemløsningsmodellen i socialt arbejde Denne problemløsningsmodel vil blive brugt i projektet til at analysere på de indsattes resocialisering under og efter afsoning. Problemløsningen i socialt arbejde anvendes i arbejdet med individer, grupper, organisationer og samfundet 114. Problemløsningsmodellen er inddelt i tre faser: kontaktfasen, kontraktfasen og handlefasen, disse faser har nogen underfaser, der vil blive uddybet herefter 115. Kontaktfasen er den første af de tre faser i problemløsningsmodellen. Denne fase inddeles i nogen underfaser, disse faser er: Problemidentifikation- og definition: her bliver problemet beskrevet ud fra individets synspunkt, problemet defineret fra bestemte systemer, som individet er i interaktion med, problemet som socialrådgiveren ser det, problemet der skal arbejdes med og problemet der begyndes med Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 111 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 112 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 113 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 114 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 115 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 116 Hutchinson Strand, Gunn, Oltedal, Siv (2006): Modeller i socialt arbejde. 25