Notat om Hjemløseindsatsen i Randers Kommune

Transkript

1 Notat om Hjemløseindsatsen i Randers Kommune Indhold Hjemløseindsatsen i Randers Kommune... 2 Projekt 1: Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien Projekt 2: En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsat til unge med særlig fokus på forebyggelse og tidlig indsats Projekt 3: Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse mellem år Udvikling i antallet af hjemløse.4 Økonomi 5 Screeningsværktøjet... 5 Bolig... 6 Bostøtte CTI og ICM... 6 Resultaterne af metodeforankringen af CTI og ICM... 7 Den generelle indsats overfor udsatte borgere... 8 Indsatsen overfor unge under 25 år... 9 Bilag 1 Scanning af Hjemløseindsatsen og indsatsen overfor udsatte borgere i Randers Kommune Bilag 2 Måltal for Hjemløsestrategien Bilag 3 Borgerens vej Bilag 4 Hjemløsetælling - Pkt. 142 fra socialudvalgsmøde 7. oktober

2 Hjemløseindsatsen i Randers Kommune Dette notat giver et overblik over Randers Kommunes indsatser overfor hjemløse og socialt udsatte borgere. Randers Kommune har fået tilsagn om puljemidler fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold til tre hjemløseprojekter. Herunder følger en orientering og status om kommunens arbejde med projekterne samt et kort overblik over sammenhængen mellem projekterne og den øvrige indsats for socialt udsatte borgere. Randers Kommunes indsats overfor hjemløse og socialt udsatte borgere er primært forankret i Center for Særlig Social Indsats. Indsatserne er karakteriseret ved at der ofte er behov for en helhedsorienteret og koordineret løsning på tværs af Jobcentret, Familieafdelingen, Psykiatri, Ungdomsuddannelser mv. En del af indsatsen er pt. understøttet af puljemidler fra Socialstyrelsen. Randers Kommune har modtaget projektstøtte til 3 projekter i forhold til indsats for hjemløse: Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsat til unge med særlig fokus på forebyggelse og tidlig indsats Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse mellem år Alle projekter er organiseret i Center for Særlig Social Indsats. Randers Kommune har derudover modtaget støtte til fire projekter, hvor der er fokus på behandling, heraf to rettet specifikt mod unge: Behandling af unge årige med et behandlingskrævende forbrug af cannabis og andre stoffer Implementering af familieorienteret alkoholbehandling Behandling af børn og unge der lever i familier med Rusmiddelproblemer Døgnbehandling af dobbeltbelastede med afhængighed af alkohol De forskellige projekter har fokus på metodeforankring og -afprøvning. Der er derfor fokus på at sikre en tæt kobling mellem projekter og den øvrige indsats på området. Nærværende notat har fokus på hjemløseindsatsen. Først beskrives de tre projekter kort, dernæst beskrives projekternes metoder og resultaterne af brug af metoderne og endeligt beskrives Centerets øvrige indsatser. Unge er en målgruppe, der er stor bevågenhed omkring. Der gøres en særlig indsats for netop denne målgruppe med det formål at understøtte den unge i at komme på ret kurs så tidligt som muligt. Der er derfor et afsnit i notatet, der beskriver denne indsats. Bilag 3 beskriver borgerens vej fra første møde til henvisning til rådgiver til indsatsforløb. Randers Kommune deltager i perioden i 3 hjemløseprojekter, der støttes med i alt ca. 5 mio. kr. i puljemidler fra Socialstyrelsen. Projekt 1: Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien. Projektet er en videreførelse af den første Hjemløsestrategi fra Projektet har modtaget 2

3 puljemidler på 0,6 mio. kr. i perioden fra 1. august 2014 til udgangen af juni. Projektets overordnede formål har været at nedbringe antallet af hjemløse borgere i Randers Kommune, og at forankre og implementere Housing First princippet og bostøttemetoderne Critical Time Intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM). Disse metoder anvendes i kommunens arbejde med målgruppen af hjemløse borgere samt gruppen af borgere, der er i risiko for at blive hjemløse. Puljemidlerne har primært været afsat til aflønning af en projektleder, der skulle sikre forankring af metoderne. Projektet har i projektperioden arbejdet med at udbrede og implementere Housing First tilgangen således, at der tidligt i et indsatsforløb arbejdes på at få etablere en permanent boligløsning til borgeren, samtidig med at der gives en individuel og helhedsorienteret social støtte med udgangspunkt i borgerens behov. Herudover er der arbejdet videre med udbredelse af bostøttemetoderne, som nærmere beskrevet i afsnittet om bostøtte. I projektperioden har 40 personer modtaget ICM bostøtte og 7 personer har modtaget et CTI forløb. Det videre forløb Socialstyrelsen sendte medio marts tilbud til de deltagende kommuner i Forankringsprojektet om fortsat at modtage støtte til forankringen af Housing First og bostøttemetoderne, efter at projektet sluttede med udgangen af juni. Randers Kommune takkede ja til støtten, der ikke består af økonomiske tilskud, men derimod ydelser til understøttelse af forankringen. Formålet er at have fokus på hjemløseområdet, da det har vist sig, at omlægningen af hjemløseindsatsen kræver et vedvarende fokus, hvor kendskabet til metoderne og tilgangen til de hjemløse borgere bliver bredt forankret i kommunerne og blandt samarbejdsparterne. Projektet har vist, at Housing First og bostøttemetoderne ICM og CTI er effektive indsatser - også omkostningsmæssigt. Dette er forklaringen på, at der ikke er afsat økonomiske midler til direkte at støtte kommunernes anvendelse af metoderne. Det fortsatte samarbejde omkring implementering og forankring af Housing First og bostøttemetoderne efter 1. juni indeholder bl.a. Rejseholdsbesøg fra Socialstyrelsen, Housing First seminarer, Kompetenceudvikling af nye medarbejdere i bostøttemetoderne, telefonisk rådgivning og sparring samt netværksmøder med vidensdeling og erfaringsudveksling på tværs af kommuner. Projekt 2: En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsat til unge med særlig fokus på forebyggelse og tidlig indsats. Projektet modtager godt 2.9 mio. kr. i støtte i projektperioden fra 1. oktober 2014 til 30. november Projektets overordnede formål er at nedbringe antallet af hjemløse unge og at forebygge, at unge ender i risiko for at blive hjemløse. Midlerne er afsat til aflønning af en projektleder, en myndighedsrådgiver samt ¾ bostøttemedarbejder svarende til ca. 8 forløb ad gangen. Forløb der ligger herudover skal kommunen selv finansiere. Projektet har en borgerrettet indsats, der har til formål at etablere og fastholde en kontakt til den enkelte unge, når den unge er identificeret, screenet og udredt som tilhørende målgruppen. Dette gøres af myndighedsrådgiveren. Såfremt den unge er i målgruppen visiteres han eller hun til et CTI eller ICM-forløb. Sideløbende med dette bliver den unge en del af samarbejdsmodellen. Den systemrettede indsats har til formål at udvikle og afprøve Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse, som er en samlet model for en helhedsorienteret og sammenhængende indsats målrettet unge i hjemløshed og unge i risiko herfor på tværs af relevante forvaltninger og enheder inden for forvaltningerne. Samarbejdet er etableret på tværs af Social og Arbejdsmarked og Børn og Skole. Projektet er i afprøvningsfasen nu og frem til foråret Der er igangsat 26 forløb med Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse som metode. 3

4 Af de 26 forløb er 8 afsluttet. Alle de afsluttede borgere er nu bosiddende i egen bolig. 2 af dem modtager bostøtte fra psykiatri, resten klarer sig uden støtte jf. Serviceloven. Kommunen har forpligtiget sig til at gennemføre i alt 80 forløb. Efter en dialog med Socialstyrelsen om at antallet af forløb, er der givet grønt lys til at nedjustere til 40 forløb, da det havde vist sig at være et mere realistisk antal forløb at nå i projektperioden. Der kan konstateres udfordringer med samarbejdsmodellen, fordi de unge ikke møder op. Samarbejdsmodellen bygger netop på den unges deltagelse i planlægningen af eget forløb. Det er derfor en stor udfordring, når den unge af forskellige årsager ikke møder op. Der afholdes et møde på tværs af samarbejdspartnerne i efteråret, hvor der samles op på erfaringerne med denne udfordringer og mulige løsninger herunder nye måder at komme i kontakt med og fastholde kontakten med den unge. Dernæst tages en drøftelse med Socialstyrelsen bl.a. henblik på at få del i andre kommuners erfaringer med Samarbejdsmodellen. Projekt 3: Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse mellem år. Projektet modtager knap 1.5 mio. kr. i projektperioden fra 15. juni 2015 til 31. maj Projektmidlerne er afsat til delvis aflønning af en projektleder, bostøttemedarbejder samt en myndighedsrådgiver. Herudover skal kommunen selv finansiere projektet. Projektets formål er at gennemføre ICM forløb for unge hjemløse i midlertidige overgangsboliger og derved nedbringe antallet af unge hjemløse i Randers Kommune og bidrage til at nå regeringens 2020-mål om at nedbringe antallet af hjemløse borgere i Danmark. Projektets overordnede formål er at etablere et bedre grundlag for en tidlig og målrettet indsats, der kan støtte de mest udsatte unge hjemløse i at komme ud af hjemløshed. Dette med henblik på at disse unge på sigt får bedre muligheder for et godt og trygt liv med bolig, uddannelse og beskæftigelse. Kommunen har forpligtet sig til at gennemføre forløb i projektperioden. Umiddelbart udfordrer projektet Housing First princippet, da de unge ikke kan beholde den bolig de placeres i fra begyndelsen. Der har imidlertid været behov for at oprette dette projekt til afprøvning af en metode til håndtering af en realistisk verden, hvor der ikke altid findes en ledig fast bolig fra dag 1. Projektet indeholder både en metodeafprøvning og en borgerrettet indsats. Metodeafprøvningen har til formål af afprøve modellen Midlertidige overgangsboliger med tilknyttet ICM støtte til unge hjemløse borgere og bidrage til at skaffe viden om modellens effekt til Socialstyrelsen, i forhold til at hjælpe de mest udsatte unge ud af hjemløshed. Den borgerrettede indsats er tæt knyttet til projekt 2 En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge med særlig fokus på forebyggelse og tidlig indsats. Projektet tager udgangspunkt i den måde og de metoder, projekt 2 arbejder med, samtidig med at dette boligprojekt ønsker at tilbyde den unge en målrettet og individuel tilpasset støtte med udgangspunkt i den enkeltes udfordringer og behov. Projektet er i afprøvningsfasen nu og frem til foråret Der er igangsat 7 forløb med Midlertidige overgangsboliger, 2 af borgerne er nu flyttet i egen bolig. Alle modtager ICM bostøtte. Udvikling i antallet af hjemløse SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, udfører hvert 2. år nationale hjemløsetællinger - senest i Tallene viser en stigning i antallet af hjemløse både på landsplan og i Randers Kommune, se tidligere sagsfremstilling fra socialudvalgets møde 7. oktober 2015, bilag 4. Denne tendens var den samme i

5 I forbindelse med den nationale hjemløsetælling i 2015, blev der ialt registreret 117 hjemløse randersborgere. Det er 25 flere hjemløse end ved den forrige kortlægning i 2013, svarende til en stigning på 27 %. Det er generelt vanskeligt at vurdere om det stigende antal skyldes, at der objektivt set er kommet flere hjemløse eller om stigningen skyldes bedre identifikation og iværksættelse af indsatser, som tæller med i statistikkerne. Økonomi Hjemløseprojekterne og dermed tilførslen af puljemidler stopper på forskellige tidspunkter frem mod foråret 2018, som der fremgår ovenfor. En relativt stor del af puljemidlerne bruges helt i overensstemmelse med projektbeskrivelserne på projektledelse og identifikation af hjemløse og en mindre del på de efterfølgende aktiviteter. Dette fører til at udsatteområdets samlede økonomi belastes af stigningen i antallet af indsatser til at hjælpe hjemløse borgere. Særligt på bostøtteområdet er udgifterne forøget. Udsatteområdets samlede budget er på ca. 50 mio kr. Screeningsværktøjet Randers Kommune har ved hjemløseprojekterne opstart udviklet et screeningsværktøj, en Screeningsblanket, som en del af indsatserne i projekterne. Screeningsværktøjet har dækket alle aldersgrupper og været udsendt til relevante medarbejdere og samarbejdsparter, dvs Borgerservice, Jobcentret, Hjørnestenen, Perron 4, UU vejledningen, Rusmiddelcentret m.fl., der kan møde borgere, der er hjemløse, eller er i risiko for at blive hjemløse. Der er siden starten af projekterne i december 2014 og frem til medio april modtaget i alt 374 screeninger. Knap halvdelen af de screeninger, der modtages, ender med at borgeren inviteres til en rådgivende samtale hos myndighedsrådgiveren. I disse tilfælde støttes borgeren gennem et kort samtale forløb, en mindre del har brug for en mere vidtgående indsats. 7 borgere har fået/får CTI og 40 borgere har fået/får ICM. I de resterende screeninger har borgeren en sagsbehandler allerede, og screeningen og sagen videresendes til denne rådgiver. Kun meget få at de screeninger, der modtages vedrører henvendelser, hvor borgerne ikke er tilhørende målgruppen, det kan f.eks. være, fordi de ikke er Randers borgere eller deres boligsituation udelukkende har udgangspunkt i dårlig økonomi og ikke i øvrige komplekse problemstillinger. Screeningerne har været en god måde til at skaffe sig et overblik. De over 25 årige har vist sig ofte at være kendte i systemerne i forvejen og derfor er screeningsværktøjet særligt anvendeligt i forhold til nye borgere i målgruppen. Fremadrettet vil screeningsværktøjet derfor fortsat blive benyttet til borgere under 25 år, mens de over 25 årige vil blive tilbudt en almindelig udredning og evt. efterfølgende visitation i myndighedsafdelingen under Center for Særlig Social Indsats. Bolig De hjemløse borgere, der vurderes at tilhøre målgruppen for den sociale boliganvisning, og som det vurderes realistisk vil kunne hjælpes til en bolig af denne vej, bliver henvist til Den Boligsociale Enhed og får hjælp til udfyldelse af en boligansøgning. 5

6 Den boligsociale enhed oplyser, at der i første kvartal var 25 borgere på boliganvisningslisten, heraf er 6 af dem borgere anvist direkte fra Hjemløserådgiveren. Den boligsociale enhed oplever, at de borgere, der er tilknyttet Hjemløserådgiveren, i højere grad end tidligere støttes til at søge en bolig i privat regi på ordinære vilkår og derved ikke får en bolig via anvisningslisten. For en del af de borgere, Hjemløsemyndighedsrådgiveren har kontakt med, er det imidlertid ikke realistisk, at de kan få anvist en bolig via den sociale boliganvisning. Årsagen kan være stor gæld til boligforeningerne, eller at borgerne allerede har modtaget et eller flere boligindskudslån. Disse borger får i stedet råd og vejledning i forhold til, hvordan de kan søge bolig hos private udlejere. Kommunen råder over tre typer lejligheder. 12 akutboliger under Hjørnestenen, i nogle tilfælde anvendes boligerne som overgangsboliger.tre ungdomsboliger i Adelgade, rettet til udsatte unge under 25 år. Der stilles ikke krav om, at den unge er i uddannelse. Herudover råder kommune over en række lejligheder på Fabersvej. Lejlighederne bruges til borgere over 25 år, som står uden bolig. Blandt andet borgere som skal hjem fra forsorgshjem udenfor kommunen. Det er fortsat en udfordring, at finde egnede billige boliger til målgruppen. Center for Særlig Social Indsats samarbejder med Den boligsoicale enhed, boligforeningerne og private udlejere om at finde løsninger. På årsbasis er der tale om, at ca borgere giver udtryk for, at de mangler billig lejlighed. Bostøtte CTI og ICM I Forankringsprojektet har man afprøvet CTI og ICM bostøttemetoderne til borgere over 25 år. Borgere under 25 år har i projektperioden været tilknyttet indsatser i projektet: En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge med særligt fokus på forebyggelse og tidlig indsats. Der er afsat projektmidler til 3/4 bostøttemedarbejder i dette projekt. Derudover er der afsat projektmidler til ½ bostøttemedarbejder i projekt midlertidig overgangsboliger. Hertil kommer, at Socialudvalget i 2013 vedtog, at der skulle etableres et ungeprojekt, hvor der skulle være 10 lejligheder/ akutboliger i byen, som ville kunne fremlejes til unge hjemløse pr. 1. august Der var tale om et tilbud til unge hjemløse, som der ikke var andre handlemuligheder overfor. Til unge projektet skulle der bevilliges 2 CTI medarbejdere årligt. Projektet skulle knyttes til Hjørnestenen, og erstattede det hidtidige ungeprojekt i Søren Møllersgade 10 Endelig har en række tilbud forpligtiget sig til at arbejde med ICM og CTI metoderne i forlængelse af Hjemløsestrategi 1.Nedenstående tabel giver et overblik over antallet af medarbejdere, der arbejder med metoderne og deres finansiering. ¾ CTI bostøttemedarbejder (caseload 8) 1 ICM/CTI bostøttemedarbejder (Caseload 10) Finansiering Projekt En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge Center for særlig social indsats Placering Center for særlig social indsats Center for særlig social indsats 2 CTI bostøttemedarbejdere Fast bevilling knyttet til de ti ungeboliger Hjørnestenen 6

7 0,5 CTI bostøttemedarbejder Projekt midlertidige overgangsboliger Hjørnestenen ICM Ladegården, Ladebo Ladegården ICM Center for særlig social indsats Blommevej og Åbo, Center for Særlig Social Indsats ICM bostøttemetoden har været afprøvet i de skæve boliger på Ladegården (Ladebo) og på Blommevej (Blommebo) og af bostøtterne på Det matrikeløse område, der siden er blevet til bostøtte på henholdsvis Center for Psykiatri og Center for Særlig Social Indsats. Projektet har i alt igangsat 34 ICM forløb for borgere over 25 år. CTI bostøttemetoden har været afprøvet af bostøtterne på det tidligere Det Matrikkelløse område, og det nuværende Center for Særlig Social Indsats og Center for Psykiatri, og her har projektet igangsat 7 CTI forløb for borgere over 25 år. Center for Særlig Social Indsats og Center for Psykiatrindsats i Randers Kommune har, som følge af de gode erfaringer, implementeret Housing First tilgangen og bostøttemetoden ICM som grundlag for arbejdet med målgruppen, i forbindelse med at Forankringsprojektet udløber ved udgangen af juni. Flere af bostøtterne har været på uddannelse i ICM og CTI metoderne, dette er en forudsætning for endelig implementering i forhold til al bostøtte. Der er truffet beslutning om, at ICM metoden overvejende vil være bostøttemetoden i centret, metoderne skal tilpasses de ressourcer der på bostøtteområdet i Center for Særlig Social Indsats og der vil angiveligt blive et større caseload end det Socialstyrelsen anbefaler. Resultaterne af metodeforankringen af CTI og ICM En kvalitativ gennemgang af de 8 afsluttede CTI forløb viser, at i 50 % af de afsluttede forløb bliver borgeren efterfølgende visiteret til bostøtte fra Randers Kommune. I knap 40 % af tilfældene bliver borgeren visiteret til ICM forløb, og for de resterende godt 10 % er der tale, om at borgeren er kommet i praktik i forbindelse med et ressourceforløb. Cirka 75 % er stadig i egen bolig. En kvalitativ gennemgang af de 7 afsluttede ICM forløb viser, at i knap 60 % af de afsluttede forløb bliver borgeren efterfølgende visiteret til bostøtte fra Randers Kommune. Der hvor der ikke efterfølgende visiteres til bostøtte, er det typisk fordi, borgeren modtager tilstrækkelig støtte fra ekstern part som eksempelvis en kontaktperson fra regionspsykiatrien eller modtager tilstrækkelig støtte i form af kontakt til egen myndighedsrådgiver og/eller jobcentret. I et enkelt tilfælde er der tale om, at borgeren ikke længere ønsker hjælp fra Randers Kommune. Cirka 90 % er stadig i egen bolig. Se bilag 2. Undervejs i projektperioden har bostøttemedarbejderne modtaget kompetenceudvikling i at arbejde med Housing First tilgangen og de 2 bostøttemetoder CTI og ICM. Resultaterne fra den første hjemløsestrategi fra og fra dette projekt viser, at Housing First tilgangen, hvor der tidligt i forløbet arbejdes på en stabilisering af borgerens boligsituation og på en permanent boligløsning sammen med den individuelle og helhedsorienteret bostøtte, er afgørende for, at borgeren kan komme ud af hjemløshed. 7

8 Den generelle indsats overfor udsatte borgere De ovenfor beskrevne hjemløseprojekter og indsatser har som mål og tager primært hånd om, at hjemløse borgere som endnu ikke er kendt af kommunen hjælpes videre med tilværelsen. Nogen får en kortere indsats i projektets regi, mens andre fortsætter med længerevarende indsatser i det sideløbende driftsregi. Randers Kommune har i Center for Særlig Social Indsats og Center for Psykiatri sideløbende med projekterne en række eksisterende indsatser i drift, der varetager støtten til de socialt udsatte. Disse indsatser har ofte en længere varighed som følge af borgernes komplekse problemstillinger. Der er tale om følgende grupper af tilbud: Boliger i forskellige typer af boformer: Perron 4 15 lejligheder, almene boliger til aktive misbrugere Blommevej 10 skæve boliger, botilbud for dobbelt diagnosticeret og dobbelt belastede Åbo 10 skæve boliger, botilbud for dobbelt diagnosticeret og dobbelt belastede Ladegården (selvejende institution) 27 botilbud til aktive misbrugere, herunder 6 skæve boliger Hjørnestenen (selvejende institution) forsorgshjem med 18 pladser Støtte: Bostøtter støtte og træning i borgerens hjem (Aktuelt modtager 50 personer bostøtte) SKP, Støtte-kontaktpersonsordningen uvisiteret opsøgende gadeplansmedarbejdere (Aktuelt er der kontakt til 19 personer) Aktivitetstilbud: Væresteder (fx Perron 4, Den Blå Paraply, Slotsgården, Værestedet i Øster Tørslev) Samværs- og aktivitetstilbud (fx SAM, Psykiatriens Hus, Grooseshus i Langå, indsatser i Nordbyprojektet, Vennepunktet, Rusfri Cafe, Lakridsen) Tandlægebussen ved Perron 4 gratis tandbehandling til borger på kontanthjælp og med et massivt misbrug. Kirkelige organisationer (Kirkens Korshær, Skt. Clemens Kirke) Kvisten gratis samtaletilbud til borgere med overgrebsproblematikker Aktivitetstilbuddene er uvisiterede, hvorfor der ikke umiddelbart er en oversigt over antallet af brugere af de enkelte tilbud. Af bilag 1 fremgår nogle anslåede tal på en del af de største af aktivitetstilbuddene. I regi af Perron 4 er der etableret en håndholdt indsats i samarbejde med Det Grønlandske Hus i Aarhus. Indsatsen har til formål at styrke inklusion af nytilkomne grønlændere for at forebygge at de bliver socialt udsatte. Der er etableret et rådgivningsmuligheder og lokaler på henholdsvis Perron 4 og Laksetorvet (kontor i Socialafdelingen), hvorfra medarbejderen arbejder med at opnå en bæredygtig kontakt med de offentlige myndigheder så borgeren bliver i stand til at håndtere kontakt på egen hånd. Indsatsen overfor unge under 25 år Som det ses af bilag 1 er der etableret en lang række indsatser særligt rettet mod unge under 25 år. Foruden projektet En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge, der afprøver samarbejdsmodellen, og projekt Midlertidige overgangsboliger råder vi over 12 akutboliger til unge, hvortil der er knyttet to bostøttemedarbejdere. Akutboligerne er organisatorisk placeret ved Hjørnestenen. 8

9 På Udsatterådets årsmøde var der stor interesse omkring de Udsatte unge i Randers som var årsmødets tema. I den sammenhæng er det væsentlig at slå fast hvordan der arbejdes med de forskellige målgrupper af unge i Center for Særlig Social Indsats. Udover det centret selv kan varetage er der etableret kontakt til familieafdelingens udgående team mhp at etablere samarbejde omkring de unge der knytter til eksisterende indsatser, ligesom også SSP er adviseret. Herudover har vi følgende indsatser der er særligt rettet mod unge: Fremskudt indsats på uddannelsesinstitutioner og i regionspsykiatrien Oplysning og social pejling i folkeskolernes 6. klasse Rusmiddelbehandling af unge med et forbrug af alkohol og/eller stoffer. Særlig håndholdt indsats for sårbare unge med misbrug, hjemløshed mv. Indsats overfor unge med rusmiddelproblemer, der kommer i boligerne, der er tilknyttet Perron 4. Møde med udgående team fra børn, familie og skole med mhp. at iværksætte tiltag for de unge på Perron 4 I Center for Særlig Social Indsats arbejdes der ihærdigt på at arbejde med unge, der har misbrugsproblemer, psykiatriske problemer samt sociale problemer. Der er mange indsatser rettet mod behandling, håndholdt indsats, tidlig opsporing og forebyggelse. Det forhindrer ikke, at der kommer nye unge til som ikke knytter an til nogen af de eksisterende indsatser. Det kan være unge, der har komplekse problemer, der ikke lige lader sig løse, og hvor der er brug for et tværforvaltningsmæssigt samarbejde. Det tværgående samarbejde trænger til et løft og Center for Særlig Social Indsats samarbejder derfor bredt og er i dialog omkring en optimering af indsatserne i det tværfaglige samarbejde med Familieafdelingen, Jobcentret m.fl. Der er igennem den seneste tid blevet observeret unge der kommer i boliger der er tilknyttet Perron 4. Flere af disse unge har komplekse problemstillinger, som ikke kan løses af de metoder vi normalt anvender over for de unge. I dag færdes der unge omkring boligerne på Perron 4. Ca. 6 af de unge er kendt af et eller flere centre og/ eller Familieafdelingen, Center for Handicap og Center for Særlig Social Indsats. Ca. 10 unge, som er kendetegnet ved at have komplekse problemer, har centeret endnu ikke detaljeret kendskab til. Håbet er at den håndholdte indsats og et samarbejde med opsøgende team i familieafdelingen kan være med til at finde løsninger på dette. Endeligt arbejdes der med den fremskudte indsatser for netop at undgå at gruppen af unge med komplekse problemer vokser. AEH/UG/TH november 9

10 Bilag 1 SCANNING AF HJEMLØSEINDSATSEN OG INDSATSEN OVERFOR UDSATTE BORGERE I RANDERS KOMMUNE MÅLGRUPPE PROJEKT DRIFT INDSATS FOR ALLE UDSATTE Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien Puljemidler: - 0,6 mio kr. i perioden august juni. Formål: - Nedbringe antallet af hjemløse borgere i RK samt forankre og implementere Housing First tilgangen og bostøttemetoderne ICM og CTI Indhold: - Forventes kontakt til alle hjemløse i kommune i projektperioden. - Kommunen har forpligtet sig på at arbejde med Housing First - Projektet forlænget med ydelser til understøttelse af forankringen fra Socialstyrelsen: - Housing First seminar, kompetenceudvikling af nye medar-bejdere i bostøttemetoderne, telefo-nisk rådgivning Boformer: - Lejligheder Perron almene boliger til aktive misbrugere - Blommevej 10 skæve boliger for dobbelt diagnosticerede og dobbelt belastede - Åbo 10 skæve boliger for dobbelt diagnosticerede og dobbelt belastede - Ladegården botilbud til aktive misbrugere med plejebehov og 6 skæve boliger - Hjørnestenen forsorgshjem med 18 pladser - Skurvogn i Øster Tørslev - Lejligheder på Fabersvej: Lejlighederne bruges til borgere over 25 år, som står uden bolig. Blandt andet borgere som skal hjem fra forsorgshjem udenfor kommunen. Dette giver god mening, da disse lejligheder er de eneste vi har, hvor målgruppen kan være over 25 år. Tilbud i Rusmiddelcentret: Sundhed: - Tilbud om sundhedssamtaler ved centerets sygeplejerske mhp. generel sundhedsfremme - Gratis udlevering af vitamintabletter - Gratis udlevering af kanyler samt rent vand til injektionsmisbrugere - Tilbud om lægesamtale indenfor 14 dage - Tilbud om prævention til kvinder i fødedygtig alder. 10

11 og sparring, afholdelse af arbejdsgruppemøder med Kriminalforsorgen og regionalpsykiatrien, netværksmøder på tværs af kommuner. - Ved risikoadfærd, er der tilbud om udredning for Hepatitis og HIV og om muligt vaccination mod Hepatitis A+B ved indskrivningen i behandlingen. Henvisning til Infektionsmedicinsk afdeling og tilbud om hjælp til at koordinere kontrolforløbet. Døgnbehandling af dobbeltbelastede med afhængighed af alkohol. Puljemidler kr. Periode samt Formål: - At give borgere med dobbeltbelastning et kvalificeret døgnbehandlingstilbud således at mestringen i forbindelse med at leve med en dobbeltbelastning optimeres. Indhold: Familieorienteret alkoholbehandling Behandling: - Ambulant abstinensbehandling. Som oftest mulighed for at starte samme dag, tæt opfølgning at sygeplejersken og tæt samarbejde med egen læge. - Superviseret antabusbehandling - Tilbud om vurdering af behovet for trangdæmpende behandling. - Substitutionsbehandling - Afhjælpning af borgerens fysiske abstinenser mhp. stabilitet og sikre muligheden for bl.a. at arbejde sundhedsfremmende. - ½ årlige lægesamtaler. Socialt samvær: - Cafemiljø i forbindelse med medicinudleveringen til borgerne i substitutionsbehandling. Her bliver der serveret proteindrikke og mulighed for at tale med en sygeplejerske. Puljemidler: i, i Periode Formålet: - At implementere familieorienteret alkoholbehandling. Koordinering: - Sygeplejerskerne arbejder løbende med at hjælpe borgeren til en bedre kontakt til egen læge og koordinering af borgerens evt. sundhedsfaglige forløb - Registrering af ordineret medicin i FMK fremmer samarbejdet med egen læge. - Tæt samarbejde med hjemmeplejen i de tilfælde hvor borgeren i sub.beh. ikke længere har mulighed for at komme og afhente sin medicin på RR. 11

12 Indhold: - Der stilles gratis kursus- og uddannelsespladser til rådighed fra Sundhedsstyrelsen mhp at højne kvaliteten i alkoholbehandlingen generelt. En styrket inclusionsindsats for udsatte grønlændere i Region Midtjylland Projektejer er det Grønlandske Hus Projektperioden er Randers Kommune modtager ikke økonomisk tilskud, men timer. - Fokus på koordineret indsat med egen læge, psykiatrien, hjemmeplejen, genoptræningscentre mm. i de sager hvor der er behov for en fælles indsats. Støtte: Bostøtter: - støtte og træning i borgerens hjem. - uvisiterede opsøgende gadeplansmedarbejdere Aktivitetstilbud m.m. (uvisiterede): Randers Kommunes tilbud: - Psykiatriens Hus diverse aktiviteter og samværstilbud - Grooseshus i Langå cafe/ samværstilbud for psykiatri/udsatte - Værestedet i Øster Tørslev værested for psykiatri/udsatte - Perron 4 uvisiteret værested for socialt udsatte/aktive misbrugere. Sygeplejeklinik og gratis fodbehandling. Tilbud om mestreringskurset lær at tackle. Ca brugere. - Nordbyprojektet helhedsindsats med samværstilbud, støttende indsatser og aktiveringsprojekter målrettet borgere i belastede boligområder. Målgruppen er alle aldre. - Café Rusfri brugerstyret, netværksopbyggende. - Vennepunktet - et aktivitetstilbud for ældre og borgere med moderate/ lettere problematikker. Egenbetaling på aktiviteter. - Tandlægebussen ved Perron 4 gratis tandbehandling til borgere på kontanthjælp og med et massivt misbrug. Ca. 200 brugere. 12

13 Øvrige tilbud: - SAM foreningen - socialt samvær, aktivitet og motion for udsatte borgere i Randers. Ca brugere. - Den Blå Paraply værested for socialt udsatte - Slotsgården værested for socialt udsatte - Lakridsen et sy og strikketilbud til ensomme og sårbare kvinder. Beliggende i Søren Møllersgade. - Lønstrupgården/Kirkens Korshær genbrugsbutik med fællesskabsarrangement/spisning nogle gange om mdr. - Sct. Clemens Kirke & Foodbanken støttende samtaler med kirkens frivillige, udlevering af mad og mindre økonomiske donationer. - Kvisten gratis samtaletilbud til borgere med overgrebsproblematikker - Hund forbi ved Perron 4 gratis dyrlæge tjek af socialt udsattes hunde - Drikke-hjørnet i Tøjhushaven et offentligt anvist sted hvor det er tilladt at drikke for de borgere som vanligt sidder rundt i byen. 13

14 MÅLGRUPPE PROJEKT DRIFT SÆRLIG INDSATS FOR UDSATTE UNGE UNDER 25 ÅR En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge med særlig fokus på forebyggelse og tidlig indsats Puljemidler - godt 2,9 mio kr. i perioden oktober 2014 november Formål: - At nedbringe antallet af hjemløse unge og forebygge at flere unge ender i risiko for hjemløshed Indhold: - Forventes kontakt til op mod 80 unge i projektperioden. - Borgerrettet indsats: Etablere og fast-holde kontakt til identificerede og udredte unge i målgruppen. - Systemrettet indsats: Udvikle og afprøve model for helhedsorienteret og sammenhængende indsats til unge hjemløse og unge i risiko herfor. - Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse mellem år Puljemidler: - knap 1,5 mio kr. i perioden juni 2015 til maj Formål: - Gennemføre ICM forløb for unge hjemløse i midlertidige overgangs boliger og derved nedbringe antallet af unge hjemløse i RK. Boformer Akutboliger: Forankret under Hjørnestenen. Forstanderen visitere. Forstanderen har lejekontrakterne og afholder udgifterne på boligerne. Målgruppe: Hjemløse borgere under 25 år. Enten som akutbolig eller overgangsbolig afhængig af borgeren. Modtager ICM/CTI forløb samt samarbejdsmodellen. Ungdomsboliger i Adelgade. 3.stk.: Forankret administrativt hos Den Bolig Sociale Enhed. Målgruppe: Udsatte unge under 25 år. Der stilles ikke krav om, at den unge er i uddannelse. Oplysning: - Undervisning, oplæg mv omkring unge, rusmidler og misbrug. - Social Pejling, tidlig forebyggelse i folkeskolernes 6. klasse. Fremskudte indsatser: - Fremskudt indsats en dag om ugen på Tradium, Parat til uddannelse. - Fra årsskiftet fremskudt indsats på Produktionsskolen. 14

15 Indhold: - Borgerrettet indsats: Tæt knyttet til projektet ovenfor, der tilknyttes dette boligprojekt som grundlag for en tidlig, målrettet og individuel tilpasset støtte. - Metodeafprøvning: Effekten af en model med midlertidige overgangsbo-liger med tilknyttet ICM støtte til unge hjemløse undersøges. - Forventet at ca. 18 unge er omfattet af projektet i projektperioden. - Fremskudt indsats i regionspsykiatrien mhp på brobygning til Rusmiddelcentret. - Indsats på heltidsskolen, undervisning af elever, lærere samt fremskudt indsats. Behandling: - Rusmiddelbehandling af unge med et forbrug af alkohol og/eller stoffer. Særlige indsatser: Behandling af unge årige med et behandlingskrævende forbrug af cannabis og andre stoffer. Puljemidler: - Puljemidler kr. årligt i perioden Særlig håndholdt indsats for sårbare unge med misbrug, hjemløshed mv. - Indsats overfor unge med rusmiddelproblemer, der kommer i boligerne, der er tilknyttet Perron 4. Møde med udgående team fra børn, familie og skole med mhp. at iværksætte tiltag for de unge Formål: - Afprøvning af metoder for bedre effekt af behandlingen. Indhold: - Fire spor afprøves. Alle spor har en grundpakke i to spor kommer der yderligere til i form af gavekort og opfølgende behandling. 15

16 Behandling af børn og unge der lever i familier med Rusmiddelproblemer Puljemidler pr år til de deltagende kommuner ca. 1. mio kr. pr. år til Randers Kommune. Periode Formål: - At oprette et nyt, vidensbaseret og gratis behandlingstilbud i kommuner-ne til børn og unge under 25 år, som vokser op i familier præget af stof- eller alkoholproblemer. Indhold: BRUS er et tilbud om samtaler og gruppebehandling af børn og unge i alderen 0-25 år, der vokser op i familier med rusmiddelproblemer. Projektet findes i 11 midtjyske kommuner. 16

17 Bilag 2 Måltal for Hjemløsestrategien Screeninger i 2015 og 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Antal screeninger Antal screeninger Screening Januar Februar Marts April Maj Juni Juli Antal screeninger i alt Ikke tilhørende målgruppen* Ikke Randers borger Screenet som tilhørende målgruppen Har allerede rådgiver eller henvist til rådgivning samtale Aldersfordeling på screeningerne 1 Alder: Under 25 år Alder: Over 25 år Uoplyst Har egen rådgiver eller henvist til rådgivende samtale Har rådgiver sagen videresendes Henvist til rådgivende samtale Kilde: Hjemløseenhedens egen monitorering/registrering af screening 1 De borgere som har ønsket at oplyse deres alder. 17

18 Borgere der ikke vurderes som tilhørende målgruppen er typisk borgere der er optaget på studie i en anden by og derfor vil flytte, borgere der er ved at blive skilt, unge der vil flytte hjemmefra men som pt. ikke har en bolig Boligsituation for borgere screenet som tilhørende målgruppen Bolig Januar Februar Marts April Maj Juni Juli I alt Overnatter på gaden Herberg Overnatter familie/venner Anden hjemløse situation ( 110, fængsel, arrest eller hospital) Egen bolig med risiko Hotel eller lign Andet eller uoplyst Kilde: Hjemløseenhedens egen monitorering/registrering af screening Resultat af rådgivende samtaler med borgere Januar Februar Marts April Maj Juni Juli Henvist til rådgivende samtaler Frafald da borgeren udeblev fra rådgivende samtale eller ikke ønskede kontakt Afholdte rådgivende samtaler Rådgivende samtale sagen lukkes Rådgivende samtale der følges op på sagen Rådgivende samtale borgeren udredes

19 Rådgivende samtale borgeren videresendes Rådgivende samtale borgeren ønsker ikke kontakt efterfølgende Kilde: Hjemløseenhedens egen monitorering/registrering af screening Borgere visiteret til metodeforløb efter screening Metode Mål i projektperioden Status på antal ultimo august Antal forløb i gang august Afsluttet Samarbejdsmodellen 80 forløb CTI bostøtte ICM bostøtte ICM midlertidige overgangsbolig forløb Kilde: Data leveret af Rambøll Management Consulting A/S Borgernes vej efter afslutning CTI eller ICM forløb Med henblik på at supplere ovenstående tabel er der foretaget en kvalitativ gennemgang af udvalgte borgere, som har i løbet af projektperioden har afsluttet CTI eller ICM. I det følgende gennemgås resultatet af disse forløb. Resultatet af udvalgte afsluttede CTI forløb En kvalitativ gennemgang af afsluttede forløb viser, at i 50 % af tilfældene af afsluttede CTI forløb bliver borgeren efterfølgende visiteret til bostøtte fra Randers Kommune. I knap 40 % af tilfældene bliver borgeren visiteret til ICM forløb, og for de resterende godt 10 % er der tale, om at borgeren er kommet i praktik i forbindelse med et ressourceforløb. Cirka 75 % er stadig i egen bolig. Emne Antal I alt afsluttede CTI forløb 8 Heraf afsluttede med følgende resultater: Visiteret til bostøtte fra Randers Kommune 4 Praktik i forbindelse med ressourceforløb 1 Visiteret til ICM 3 Heraf boligsituation 19

20 Stadig i egen bolig 6 2 Ikke i egen bolig 1 Ukendt boligsituation 1 Resultatet af udvalgte afsluttede ICM forløb En kvalitativ gennemgang af afsluttede forløb viser, at i knap 60 % af tilfældene af afsluttede ICM forløb bliver borgeren efterfølgende visiteret til bostøtte fra Randers Kommune. Emne Antal I alt afsluttede ICM forløb 7 Her afsluttede med følgende resultater: Visiteret til bostøtte fra Randers Kommune 4 Får støtte og vejledning af egen rådgiver 1 Får støtte og råd og vejledning af egen rådgiver, jobcenter og ekstern part 1 Ønsker ikke længere hjælp fra Randers Kommune 1 Heraf boligsituation Stadig i egen bolig 6 Ikke i egen bolig (bor hos forældre efter eget ønske) 1 I de tilfælde hvor der ikke efterfølgende visiteres til bostøtte, er det typisk fordi, borgeren modtager modtager tilstrækkelig støtte i form af kontakt til egen myndighedsrådgiver og/eller jobcentret. I et enkelt tilfælde er der tale om, at borgeren ikke længere ønsker hjælp fra Randers Kommune. Bilag 3 Borgerens vej Se separat dokument 2 En af disse forventes dog at flytte på Hospice inden længe. 20

21 Bilag 4 Hjemløsetælling 142. Hjemløsetælling Sagsnr: P Resumé SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har i uge 38 offentliggjort resultaterne af den nationale hjemløsetælling Resultaterne viser, at der på landsplan er en generel stigning i hjemløsheden. I forbindelse med den nationale hjemløsetælling, der blev foretaget i uge 6, 2015, blev der i alt registreret 117 hjemløse randersborgere. Sagsfremstilling SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har i uge 38 offentliggjort resultaterne af den nationale hjemløsetælling Resultaterne viser, at der på landsplan er en generel stigning i hjemløsheden. Randers tal I forbindelse med den nationale hjemløsetælling, der blev foretaget i uge , blev der ialt registreret 117 hjemløse randersborgere. Det er 25 flere hjemløse end ved den forrige kortlægning i 2013, svarende til en stigning på 27 pct. Sammenholdt med 2009, hvor tallet var 100 personer, er der siden 2009 sket en stigning på 17 pct. Man skal imidlertid være opmærksom på, at de hjemløse i udslusning (se tabel 1) også tæller med i denne statistisk, selvom de i virkeligheden har fået deres egen bolig med den nødvendige bostøtte via hjemløseprojekterne. Disse borgere tælles med af tekniske årsager i boliglovgivningen. Trækkes disse 15 hjemløse i udslusning ud af statistikken er der således kun 102 hjemløse randersborgere og derved status quo i forhold til Det er også vigtigt at oplyse, at kategorien Andet og uoplyst indeholder en stor del af udviklingen i hjemløsetallene i forhold til seneste måling. Kategorien dækker bl.a. over borgere, der overnatter i både, kolonihaver og campingvogne. SFI har oplyst, at særligt 10 af disse personer er angivet med uoplyst situation. En del af dem er indberettet af kommunale enheder, hvor der kan være tale om, at enheden ikke ved om borgeren er boligløs, men ikke ved hvor personen befinder sig. Tabel 1: Hjemløse borgere i Randers Kommune fordelt efter hjemløshedssituation. Antal/Procent Hjemløshedssituation Gaden 7/6 6/7 2/3 4/4 Natvarmestue 1/1 2/2 1/2 0/0 Herberg 31/26 49/53 23/36 32/32 Hotel 1/1 0/0 0/0 0/0 Familie/venner 35/30 29/32 16/25 28/28 Udslusning 15/13 1/1 12/19 17/17 Kriminalforsorgen 3/3 1/1 0/0 0/0 Hospital 7/6 3/3 5/8 10/10 Andet og oplyst 17/15 1/1 5/8 9/9 I alt antal/procent 117/100 92/100 64/ /100 Beregningsgrundlag

22 Tabel 2: Hjemløse Randers borgere fordelt efter aldersgrupper. Antal/ procent Aldersgruppe <_ 17 år 0/0 0/ år 33/29 23/ år 18/16 11/ år 16/14 13/ år 21/18 24/ år 18/16 9/11 >_ 60 år 9/7 5/6 I alt procent Beregningsgrundlag Kortlægningen fra SFI er baseret på den hjemløsetælling, der er gennemført i uge 6, I tælleugen har en række sociale tilbud og lokale myndigheder udfyldt et spørgeskema for hver enkelt person, de har været i kontakt med eller haft kendskab til, som befandt sig i en hjemløsesituation i uge 6. Tællingen baserer sig således på kontakt til de steder, som der på forhånd har været en forventning om vidste noget om hjemløse. SFI er ikke umiddelbart i besiddelse af de tilsvarende tal fra 2011 og Umiddelbart ses den største stigning i antallet af hjemløse borgere blandt de årige, hvilket er samme tendens som i Der har derimod været et fald i antallet af hjemløse i aldersgruppen årige fra 28 % i 2013 til 18 % i I disse tal skal man dog, som ovenfor nævnt, være opmærksom på, at også hjemløse i udslusning tæller med i denne statistik. Størstedelen af dem er unge hjemløse (9 ud af de 15), der har fået egen bolig via hjemløseprojekterne og således ikke bør regnes som stående uden tag over hovedet. Af tabel 1 fremgår det i tråd hermed, at der har været et fald i antallet af randersborgere på herberg og derimod en stigning i antallet af hjemløse borgere, der er i udslusning. Dette er bl.a. en følge af, at Randers Kommunes hjemløseprojekter har oprettet akutboliger til unge hjemløse, som udslusning under forsorgsbestemmelsen i servicelovens 110. Stigende boligmangel rammer de socialt udsatte grupper hårdt både de unge og de ældre. Samtidig har de udsatte borgere brug for bostøtte, hvis de flytter i egen bolig. Der er derfor vigtigt, at Randers Kommune fortsat anvender de bostøttemetoder, som virker, nemlig Housing First, ICM og CTI og giver hjemløse borgere den hjælp de har behov for. Et synspunkt som forsker Lars Benjaminsen, der har lavet undersøgelsen for SFI også betoner. Hjemløseenheden afventer at SFI fremsender en nærmere profil af gruppen af hjemløse randersborgere for at kunne arbejde målrettet videre med tallene. Profilen ventes at komme indenfor kort tid. Hertil kommer, at Hjemløseenheden er igang med en meget detaljeret screening af gruppen af unge hjemløse med henblik på at få analyseret, hvad årsagerne er til de unges hjemløshed. Denne analyse forventes klar til et af socialudvalgets kommende møder. I forlængelse heraf vil forvaltningen præsentere evt. nye initiativer på området som følge af hjemløsetællingen og screeningen. Tal for hele landet På landsplan er der hjemløse borgere i Danmark. Det er 318 personer flere end ved den forrige kortlægning i 2013 og det svarer til en stigning på 5 pct. Sammenholdt med 2009, hvor tallet var personer, er der siden 2009 sket en stigning på 23 pct. Lidt over halvdelen af de hjemløse borgere, der er registreret ved kortlægningen i 2015, er hjemmehørende i hovedstadsområdet. 22

23 Omtrent en femtedel af de hjemløse, der er registreret i kortlægningen, er hjemmehørende i de øvrige bykommuner, defineret ved, at kommunens største by har over indbyggere, herunder Randers. I de mellemstore bykommuner er antallet af hjemløse steget siden kortlægningen i I gruppen af mellemstore bykommuner er der i 2015 registreret i alt hjemløse borgere mod i 2013, det vil sige en stigning på 8 pct. I Region Midtjylland er der registreret hjemløse borgere i 2015 mod ved tællingen i Det svarer til, at 1.0 hjemløs borger pr indbyggere i regionen. Der er således sket en stigning på 9 pct. i antallet af hjemløse i regionen på to år. Denne stigning er generelt sket i områdets store og mellemstore byer. Halvdelen af de hjemløse borgere i regionen er hjemmehørende i Aarhus, men også i Herning, Horsens, Randers og Silkeborg er antallet af hjemløse steget. Orienteringspligt Pr. 1. juli 2015 er der indført en orienteringspligt for forsorgshjem, herberger m.v. Orienteringspligten omfatter en pligt for boformer efter servicelovens 110 til at give en orientering om henholdsvis en borgers optagelse i og udskrivning fra boformen til den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter serviceloven, jf. retssikkerhedslovens regler. Orientering til kommunen skal som udgangspunkt ske så hurtigt som muligt og senest tre hverdage efter afgørelse om optagelsen. Formålet med orienteringspligten er at sikre, at kommunerne modtager oplysninger om optagelse og udskrivning med henblik på at kunne tilbyde og iværksætte de indsatser, som borgeren har behov for og krav på efter serviceloven herunder udarbejdelse af handleplaner. Personer, der er ramt af hjemløshed, er personer, som ofte kæmper med andre alvorlige sociale problemer ud over at mangle en bolig, hvorfor samarbejdet mellem kommuner og 110 boformer er vigtigt for at hjælpe disse personer ud af hjemløshed. Orienteringspligten er derfor et vigtigt værktøj i kampen mod hjemløshed. Derimod er det fortsat et problem at finde de hjemløse, der overnatter hos venner eller på gaden, hvis dette foregår i en anden kommune. Konsekvenser for økonomi, personale, handicap, sundhed, miljø m.v. Ingen Indstilling: Forvaltningen indstiller til socialudvalget, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Taget til efterretning. Fraværende: Charlotte Broman Mølbæk 23