Kvalitetsrapport 2017

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2017 for Skolen i Peter Vedels Gade KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Folkeskolens 9.-klasseprøve... 7 Skolens overvejelser omkring arbejdet med at sikre faglig udvikling... 8 Skolens vurdering og indsatser... 8 Chancelighed... 9 Chancelighed i relation til forskellige tematikker... 9 Skolens vurdering og indsatser... 9 Ungdomsuddannelse Overgang til ungdomsuddannelse Skolens overvejelser omkring overgang til ungdomsuddannelse Skolens vurdering og indsatser Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Skolens vurdering og indsatser Tillid og attraktivitet Forældrenes samarbejde med og tillid til skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Skolens vurdering og indsatser

3 Indledning Kvalitetsrapport 2017 for Skolen i Peter Vedels Gade giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens resultater. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens resultater uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. I kvalitetsrapporten beskriver skolen, hvordan de arbejder med at sikre kvalitet i relation til de pejlemærker, der er vedtaget for Københavns Kommune og med afsæt i de otte forskningsbaserede indikatorer på kvalitet i undervisningen på specialskoler 1. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen 1 Tetler, S. & Hedegaard-Sørensen. L.(2014) 2

4 Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling, der har været. Rapporten tjener dermed to væsentlige formål: 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens udvikling, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen pr. 5. september Heraf specialklasseelever pr. 5. september Heraf afgangselever pr. 5. september Tosprogsprocent på skolen pr. 12.september ,9 % Socioøkonomisk baggrund for skolens elever pr. juni Antal klassetrin på skolen pr. 5. september Antal almenklasser pr. 5. september Antal specialklasser pr. 5. september Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit pr. 5. september ,0 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2016) 2,8 % 4

6 Skolens beskrivelse Om skolen fakta og profil Skolen i Peter Vedels Gade er en specialskole med tilhørende fritidsordning (KKFO) for børn/unge i den skolepligtige alder med ASF (Autisme Spektrum Forstyrrelse) som hoveddiagnose. Derudover kan der optræde tillægsdiagnoser så som ADHD, ADD, OCD. Der tilbydes individuelt tilrettelagt specialundervisning og fritidstilbud i hele skoleforløbet, som er fra 0. til 10. klasse. Det er muligt, at afslutte grundskoleforløbet med Folkeskolens Afgangsprøver, Folkeskolens Afgangsprøver for 10. klasse og/eller alternativ individuel evaluering. Skolen i Peter Vedels Gade er tilrettelagt som et helhedstilbud. Siden skolen blev etableret i 2005 med ansvar for børnenes undervisning og fritid, har ledelsen og personalet i fællesskab søgt at skabe et sammenhængende Helhedstilbud. Da børn med autisme har svært ved selv at skabe helhed i dagligdagen, er det tanken, at skole og fritid i fællesskab søger at skabe denne sammenhæng for børnene. Visionen for helhedstilbuddet er: - At eleverne undervises, så de bliver så kompetente som muligt i forhold til at mestre fremtiden - At give eleverne et skole- og fritidstilbud med udvikling og læring - At give eleverne en sammenhængende hverdag, hvor mål og krav er afstemt - At understøtte elevernes faglige og sociale udvikling i fællesskab med andre - At understøtte personalet som et samarbejdsteam omkring eleverne - At give forældrene et samlet forum for forældresamarbejdet, hvor de inddrages og mødes i samarbejdet omkring deres barn - At være en god arbejdsplads med mulighed for trivsel og faglig udvikling med gensidig respekt for alle ansattes forskellige fagligheder Det pædagogiske afsæt for helhedstilbuddet: - I vores pædagogik lægger vi vægt på at strukturere dagligdagen både for gruppen af elever og for den enkelte elev - Vi tilstræber at skabe situationer, der fører eleverne mod bevidste fællesskaber og udvikling af faglige og sociale kompetencer. - Menneskesynet er præget af respekt for individ og accept af elevernes vanskeligheder og særlige behov - Udgangspunkt tages i muligheder - Lærere og pædagoger arbejder ud fra en fælles forståelse af elevernes vanskeligheder/diagnose og særlige behov - Understøtte børnenes mulighed for at blive livsduelige med afsæt i deres potentiale og autisme Med helhedstilbud forstås: - Lærere og pædagoger udgør et team omkring en klasse - Lærere og pædagoger afklarer, uddelegerer og udfører i fællesskab elevplan med mål og handleplan for den enkelte elev 5

7 - Lærere og pædagoger er sammen om forældresamarbejdet I skoleåret er der 62 elever fordelt på 8 klasser. Undervisning og fritidstilbud foregår i samme lokaler. Skoledagen startes af lærerne og i løbet af formiddagen, oftest kl møder pædagogerne ind i klasserne, og lærere og pædagoger varetager i samarbejde tilbuddet til klassernes elever. I skoleåret er der 26 lærere, 16 pædagoger og teknisk/administrativt-personale, rengøring og ledelse ansat i organisationen. Skolens særlige fokusområder Dette skoleår har som fokusområder følgende: - Læring der ses (A.P. Møller projekt til mellemtrin) - Anvendelse af læringsplatformen MeeBook - IT-strategi, ipads til indskolingen og delvist til mellemtrin, bærbare computere til udskolingen bl.a til forberedelse af folkeskoleprøven (FP) - Læringsmålstyret undervisning - Åben skole, undervisning på de Maritime nyttehaver og musikmuseet - en klub med plads til alle, Det Maritime Ungdomshus - professionelle arbejdsfællesskaber Refleksioner over rapportens resultater Af de mange kvantitative data, som er indeholdt i denne kvalitetsrapport hæfter skole og bestyrelse sig især ved at eleverne i indskolen ligger lavt i trivsel og at medarbejdernes tilfredshed, trivsel og motivation ligger under Københavns kommunes gennemsnt. Vedr trivsel i indskolingen: Tallene viser en markant nedgang i indskolingselevernes trivsel set over år fra 75% i 2014/15 til 44,4 % i 16/17. Fra skoleår 2014/15 til skoleår 2016/17 har vi en stigning i antallet af indskolingselever og er gået fra 3 klasser til 4 klasser. Det er en stor forandring at starte i skole efter børnehave, hvilket flere elever reagerer på. Det et vænne sig til skolens rammer tager lang tid også set i lyset af, at mange elever ikke er alderssvarende. Eleverne som indskrives på skolen i dag opleves mere udfordret af deres diagnoser end tidligere. I indskolingsklasserne arbejders der meget med samvær og regler for godt samvær. Det kan fx være turtagning (jeg kan ikke være den første, hver gang men jeg kan se her på mit skema, hvornår jeg er den første igen). Vedr. medarbejder tilfredshed: Skolen kan igen konstatere at vi ligger under gennemsnittet i Københavns kommune (og også under gennemsnittet for de øvrige specialskoler). Skolen glæder sig over at medarbejdertilfredshed, motiation og tilfredshed trods alt er stigende. Vi har i bestyrelse og MED udvalg drøftet tallene og MED udvalget arbejder videre på, at styrke arbejdsfællesskabet ved at have fokus på afholdelse af forventningsafstemning i teamne med deltagelse af ledelsen og en samarbejdsramme således at medarbejderne klart kender forventningerne, der er til opgavevaretagelse. Der er ligeledes fokus på professionelle arbejdsfællesskaber. 6

8 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan. Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. De følgende afsnit beskriver, hvor mange af skolens elever, der tager folkeskolens 9. klasseprøver, samt hvordan skolen arbejder med at sikre faglig udvikling blandt alle elever, med hensyntagen til deres særlige behov og forudsætninger. Folkeskolens 9.-klasseprøve I afsnittet nedenfor fremgår det, hvor mange af skolens elever, der gik til prøve i 9. klasse. Tabel 2 viser udviklingen i karaktererne ved folkeskolens 9.-klasseprøve Her kan man se, hvordan skolens karaktergennemsnit har udviklet sig samt udvikling i antal elever, der har taget bundne prøver. Tabel 2: Udviklingen i bundne prøver Faglige resultater (I parentes andel af elever) Antal afgangselever Antal, der har taget mindst 4 ud af 8 bundne prøver 4 (50,0 %) 7 (70,0 %) 7 (87,5 %) Antal, der har taget alle 8 bundne prøver 0 (0,0 %) 4 (40,0 %) 4 (50,0 %) Skolens gennemsnit (mindst 4 prøver for at indgå i gennemsnit) 6,8 7,6 8,5 7

9 Skolens overvejelser omkring arbejdet med at sikre faglig udvikling Tolkningen af de faglige resultater for en årgang er vanskeligt da en elevårgang er meget forskellig sammensat og de enkelte elever har meget forskellige forudsætninger. Vi tilskynder altid eleverne i udskolingen til at tage så mange prøvefag som de magter. Langt de fleste elever tager nogle prøvefag, enkelte tager alle fag og enkelte når på grund af deres handicap ikke frem til et niveau, der gør dem istand til at tage en prøve. For disse elever afsluttes fagene med alternativ evaluering. Elevernes faglige udvikling følges gennem nationale tests, elevsamtaler, evaluering og anvendelse af andre relevante test når eller hvis det kan støtte elevens faglige udvikling. Hvis en elev fritages fra fag og/eller afgangsprøve sker det altid i et samarbejde med elev og forældre. Lokalernes indretning tager højde for elevernes diagnoser. Rummene søger at understøtte anvendelsen med visiualisering, markering og afskærmning. Elevernes forudsætninger for at indgå i undervisningen er meget forskellig. Den samme elev kan følge matematikundervisningen på Christianhavns Gymnasium men samtidig have udfordringer i forhold til at skrive eget navn. Den længere skoledag udtrætter nogle af skolens elever så meget, at ugeskemaet må reduceres og i nogle tilfælde må en ugentlig fridag indlægges for at eleven magter tilbuddet. Skolen indskriver elever, der har haft forløb på almenskolen, der gør at de er stressede og har stor modstand mod skole og fag. Det er et stort arbejde at få reetableret relationen mellem skole og elev. Skolens vurdering og indsatser Skolen har lagt mange ressourcer i at læringsplatformen MeeBook bliver et fortroligt værktøj for alle skolens ansatte, både lærere og pædagoger. Skolen startede med årsplaner i MeeBook og er nu i gang med at lægge forløb ind i MeeBook med læringsmål for eleverne. Det er en udfordring for skolen, at den valgte læringsplatform ikke indeholder en elevplan, der helt kan dække dehovet på en specialskole. Skolen er med i specialskolenetværket om MeeBook og har en tidligere og en nuværende medarbejder med i fagligt centers arbejde med at kvalificere elevplanerne i MeeBook. 8

10 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Skolen i Peter Vedels Gade i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen, nemlig at: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. I de følgende afsnit beskriver skolen, hvordan der arbejdes med at sikre chancelighed blandt alle elever, med hensyntagen til deres særlige behov og forudsætninger. Chancelighed i relation til forskellige tematikker På alle klassetrin undervises der i socialfag. Både individuelt og i grupper. Socialfag søger at tilegne eleven forståelse for egen situation og forståelse af handicappet. Eleven undervises i strategier til at mestre at indgå i en verden, som kan være vanskelig for eleven at forstå. I indskolingen kan det fx være hvordan er jeg en god ven men dette emne kan ligeledes være relevant at arbejde med i udskolingen hvor vennerne betyder meget, men hvordan er det man tager kontakt til en person eller til en gruppe? Hvad kan man indlede en samtale med, hvad er den usynlige turtagning i en samtale og meget andet. På skolen i Peter Vedels Gade har lærere og pædagoger altid haft et tæt og gensidigt samarbejde omkring eleverne. Begge fagrupper bidrager med deres faglighed til forståelse af eleverne, tilrettelæggelse af undervisning og aktiviteter og evaluering af udbytte af undervisningen. Der afholes samtaler med eleverne, hvor læringsmål evalueres, nye læringsmål sættes og eleven vurderer sit udbytte af undervisningen. En sådan vurdering kan være mundtlig, eller hvis eleven foretrækker dette fx med tegning, billeder, foto eller en markering på en skala. Skolens vurdering og indsatser Elevernes autisme er langt mere afgørende for hvordan eleverne klarer sig end elevernes sociale og etniske baggrund. Fra 0. til 10. klassetrine har eleverne undervisning i socialfag for at øge eleverne chancelighed i forhold til at klare sig på en uddannelse efter grundskolen. 9

11 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. I det følgende afsnit fremgår det, hvor stor en andel af skolens elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse. Overgang til ungdomsuddannelse Dette afsnit beskriver, hvor stor en del af skolens elever som vurderes uddannelsesparate, samt hvilke ungdomsuddannelser eleverne typisk påbegynder når de forlader skolen. Afsnittet viser, at andelen, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse, er steget siden sidste år. Afsnittet viser yderligere, at andelen, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, er faldet siden sidste år. Tabel 3: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Andel fra 9. klasse i 2015/16 Andel fra 9. klasse i 2016/17 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 0,0 % 0,0 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 0,0 % 0,0 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0,0 % 12,5 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 0,0 % 12,5 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 100,0 % 62,5 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 0,0 % 12,5 % I ovenstående tabel indgår i alt 8 afgangselever for skoleåret 2016/17. Til sammenligning var der samlet i København 48,9 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse. 10

12 Tabel 4 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Tabel 4: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Andel fra 9. klasse i 2014/15 Andel fra 9. klasse i 2015/16 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 0,0 % 20,0 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 0,0 % 0,0 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 33,3 % 10,0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 33,3 % 30,0 % I ovenstående tabel indgår i alt 10 afgangselever for skoleåret 2015/16. Samlet i København var der 86,5 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Skolens overvejelser omkring overgang til ungdomsuddannelse Der er vedvarende fokus på at tilskynde eleverne til at tage FP. Der er enkelte elever, der grundet deres autisme ikke når et niveau, der gør det muligt for eleven at tage FP. Enkelte elever tager fuld FP. De fleste elever tager dele af FP. Elevernes kognitive udviklingsprofil er ofte grundet deres autisme så ujævn, at dette har afgørende betydning for deres resultater i de forskellige fag og dermed muligheden for FP. Alle elever har individuelle læringsmål. Med indførelse af elevsamtaler og feedback til eleverne på alle klassetrin er målet højnelse af faglig kvalitet og trivsel. Uddannelsevejleder har god opfølgende kontakt til eleverne, der er gået ud af skolen. August 2016 gik 9 elever videre på efterskole. To elever gik videre på STU. Skolens vurdering og indsatser Langt de fleste af skolens elever erklæres ikke uddannelsesparate. Eleverne har behov for tæt støtte, guidning og ofte behov for ved selvsyn at opleve, hvilke muligheder, der er for dem efter endt grundskoleuddannelse. I udskolingen tilrettelægges der derfor emneuger om mulighederne efter endt grundskole og der tages på mange studiebesøg på andre uddannelsesinstitutioner og uddannelsesvejlederen er en del af dette. 11

13 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv samt en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der en gang om året en national trivselsmåling blandt alle elever. Skolens resultater og udvikling i relation til den nationale trivselsmåling indgår i dette kapitel med fokus på, hvordan eleverne trives i skolen. Herudover indgår skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes fravær nemlig benyttes som indikator for deres trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Elevtrivselsmålingen er opdelt i to spørgeskemaer. Et simpelt spørgeskema til eleverne i klasse og et andet, mere omfattende til de større elever på klassetrin. I kvalitetsrapporten medtages et enkelt overordnet spørgsmål for de små elever (tabel 5), der omhandler den generelle skoleglæde, mens der er medtaget resultater for 9 spørgsmål til elever i klasse (tabel 6). Kapitlet viser, at der siden sidste år har været en negativ udvikling i andelen af de yngste elever, som er glade for at gå i skole. Kapitlet viser yderligere, at der har været en positiv udvikling i andelen af elever på mellemtrinnet og i udskolingen, som er glade for at gå i skole siden sidste år. Tabel 5: Andelen af indskolingselever, der er meget glade for deres skole Er du glad for din skole? 2014/ / /17 Andelen af elever, der har svaret Ja, meget Skolens elever 75,0 % 65,2 % 44,4 % Gennemsnit i København 71,3 % 71,7 % 74,4 % 12

14 Tabel 6: Oversigt over svar i trivselsmåling for elever i klasse. Resultater fra den nationale trivselsundersøgelse klasse Gennemsnit af alle elevers svar på udvalgte, centrale spørgsmål (gennemsnittet i København er angivet i parentes) 2014/ / /17 Er du glad for din skole? (4,0) 3,7 3,8 3,9 Er du glad for din klasse? (4,1) 3,6 3,8 4,0 Kan du koncentrere dig i timerne? (3,8) 3,6 3,7 3,8 Føler du dig ensom? (4,2) 3,8 3,6 4,1 Er du bange for at blive til grin i skolen? (3,7) 3,5 3,8 4,1 Er du blevet mobbet i dette skoleår? (4,7) 4,3 4,3 4,8 Er undervisningen spændende? (3,2) 3,3 2,9 3,1 Jeg klarer mig godt fagligt i skolen (3,9) 3,7 4,0 4,1 Jeg kan godt lide pauserne i skolen (4,3) 4,3 4,3 4,1 Trivselsscoren går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Elevfravær Dette afsnit beskriver udviklingen i skolens elevfravær. Afsnittet viser, at elevernes gennemsnitlige fravær er steget siden sidste år. Tabel 7 vises elevernes gennemsnitlige fravær i procent ud af det enkelte skoleår (der i alt består af ca. 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2016/17 på 7,1 %. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. Tabel 7: Elevernes fravær i dage fordelt på kategorier og samlet Skolens gennemsnit 2014/ / /17 Elevfravær i alt i procent 8,9 % 7,9 % 11,1 % København - elevfravær i alt i procent 6,8 % 7,0 % 7,1 % 13

15 Skolens vurdering og indsatser Flere af skolens nuværende elever har haft deres skolestart på en almenskole. Dette har stresset flere af eleverne så de ved start hos os må være på reduceret skema. Nogle elever har behov for en ugentlig skemafri dag (oftest onsdag) for at samle overskud til resten af ugen. Denne reduktion i undervisningstid sker altid i samarbejde med forældre og eleven, hvis eleven har en alder, der gør det muligt. Sammen med elev og forældre evalueres tiltaget løbende og det vurderes om undervisningstiden kan øges. Den sociale udvikling, som sker helt af sig selv for elever uden autisme må vores elever bibringes gennem undervisning. Dette sker ikke kun i faget socialfag men gennem hele elevens dag. Da alle skolens elever har store udfordringer i forhold til kontakt, kommunikation og socialt samspil, er en væsentlig del af undervisning og socialpædagogiske aktiviteter koncentreret om at lære børnene de komplicerede uskrevne regler, der ligger bag det sociale samspil. På skolen lægges vægt på, at social læring og faglig læring går hånd i hånd. Hvis man ikke kan læse det sociale spil, hvis man ikke kan medtænke andres perspektiv, hvis man ikke kan kommunikere hensigtsmæssigt med kammerater og ansatte, så bliver det vanskeligt at gennemføre sin (faglige) skolegang og endnu mere vanskeligt at kunne begå sig som voksen i samfundet. 14

16 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. For de almene folkeskoler belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet dels igennem forældres aktive tilvalg af skolen og skolens evne til at fastholde eleverne, når de går på skolen. Dels belyses det igennem lærernes sygefravær, tilfredshed og motivation, fordi disse også er vigtige parametre for den oplevelse af og tillid til skolen, som elever og forældre kan have. Da elever visiteres til Skolen i Peter Vedels Gade på baggrund af de specifikke udfordringer, de har, giver det ikke mening at belyse tillid og attraktivitet med denne type data. Derfor beskriver skolen selv, hvordan der arbejdes med at fastholde og styrke forældrenes tillid til og samarbejde med skolen. Dernæst præsenteres data for medarbejdernes tilfredshed, motivation og sygefravær, og endelig foretager skolen en samlet vurdering af indsats og resultater under dette pejlemærke. Forældrenes samarbejde med og tillid til skolen Ved skolestart afholdes forventningsafstemning med kommende forældre og eleven, hvis denne har en alder, der gør dette muligt. Her afstemmes hvilke forvetninger og ønsker forældrene måtte have til et skoleforløb hos os og skolens rammer og muligheder afstemmes med ønskerne. Der afholdes som minimum to skole-hjem samtaler årligt men antallet kan øges ved behov. Et godt skole-hjemsamarbejde vægtes højt da vi oplever, at det er afgørende for elevens trivsel og dermed udbytte af undervisning og aktiviteter. Medarbejdernes trivsel og sygefravær Dette afsnit sætter fokus på skolens medarbejdere og viser udviklingen i medarbejderes sygefravær og trivsel. Afsnittet viser at skolens medarbejdersygefravær er steget siden sidste år. Derudover viser afsnittet, at medarbejdernes samlede tilfredshed er steget siden sidste trivselsmåling. 15

17 Endelig viser afsnittet, at medarbejdernes vurdering af samarbejde med deres kollegaer ligger relativt stabilt siden sidste trivselsmåling. Tabel 8 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Tabel 8: Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær Sygefraværet er opgjort i dage (dagsværk) Kort sygefravær 7,4 7,2 6,5 Langt sygefravær 10,6 0,4 6,8 Sygefravær i alt 18,0 7,6 13,2 Det gennemsnitlige sygefravær i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2016 blandt alle skoler var i alt på 11,8 dage. Tabel 9 og Tabel 10 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i 2017, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. Tabel 9: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og kvalitet (Gennemsnit for København for i parentes) 2 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (5,4) 4,8 5,2 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (5,6) 4,9 5,1 Er du tilfreds med kvaliteten af det arbejde, du udfører? (5,2) 4,8 5,1 2 Lavet på alle medarbejdere tilknyttet skolen 16

18 Tabel 10: medarbejdertrivsel - Samarbejde og sparring Samarbejde og sparring (Gennemsnit for København for 2017) Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? (5,8) 5,7 5,6 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? (5,5) 4,9 5,0 Får du faglig sparring og støtte fra din nærmeste leder? (4,8) 4,3 4,2 Skolens vurdering og indsatser Skolen glæder sig over et fald i korttidsfraværet. Det er glædeligt, at der er et vedvarende fald i korttidsfræret, som er det fravær skolen umiddelbart har mulighed for at gøre noget ved. Skolen var med i Arbejdsmiljø Københavns indsats i forhold til at nedbringe fraværet. De aftalte indsatser har haft positiv indvirkning på fraværet. Desværre har skolen været og er fortsat ramt af stigende langtidsfravær. Det er nogle alvorlige sygdomsforløb, der gemmer sig bag tallene. Heldigvis har det i alle tilfælde været muligt at holde kontakt til de sygemeldte medarbejdere, som alle på nær en har haft en stor vilje til at komme retur på arbejdet. Skolen glæder sig over stigning i tallene vedr tilfredshed, motivation og trivsel fra 2015 til 2017 men har en bekymring i forhold til et gennemsnit som ligger under både Københavns kommune og ligeledes under gennemsnittet for de øvrige specialskoler. Skolen har som indsats professionelle arbejdsfællesskaber med fokus på elevernes læring. MED udvalget gennemgår et aktionslæringsforløb med fokus på definition af kerneopgaven og herunder at kerneopgaven er medtænkt i alle aftaler og beslutninger, der træffes gennem MED. Pædagogisk dag i oktober havde fokus på teamsamarbejde hvor forventningsafstemning i teamne og samarbejde i teamne blev understøttet. Pædagogisk rådsmøde i oktober havde Jan Hoby som oplægsholder om professionelle arbejdsfællesskaber med det sigte at understøtte teamne i deres samarbejde både i den lille enhed (teamet) og i den samlede organinsation. Alle tiltag i forhold til at arbejde med at understøtte den samlede organisation med elevernes læring som fokus. 17