Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse af hybridanlæg til fjernkøling og fjernvarme - Fjernkøl 2.0

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse af hybridanlæg til fjernkøling og fjernvarme - Fjernkøl 2.0"

Transkript

1 Elforsk Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse af hybridanlæg til fjernkøling og fjernvarme - Fjernkøl 2.0 Slutrapport og brugermanual April Køling og varme styret efter varme - med varme- og kølelager Hav/sø 4 til18 C Grundvand ca. 10 C Udeluft -12 til 30 C Frikøling Kølelager Kølebehov Funktion: Maskiner (der kan levere tilstrækkelig høj temp) styres efter varmebehov. Kølebehov der ikke er dækket af frikøling dækkes af med køling bundet til varmeproduktionen med et kølelager. COP genberegnes. Figuren viser energistrømme Varme Varme høj temp Varme mellem temp Varme lav temp. Køling EL Køling bundet til varmeproduktion El Varme Varme-drevet maskine, adsorption ADS Varmedrevet køling Varme-drevet maskine, absorption ABS Mellemtmp. varme Eldrevet køling Lavtmp. varme Varmedrevet køling Varmelager Lav tmp. lager Fjernkølenet Lavtemperaturfordeling Mellemtemperaturfordeling Varmebehov mellem tmp. Varmebehov lav tmp. Eldrevet maskine (kølekompressor) Kølekunder og varmekunder

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax Elforsk Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse af hybridanlæg til fjernkøling og fjernvarme - Fjernkøl 2.0 Slutrapport og brugermanual Marts 2013 Dokument nr. A Version 1 Udgivelsesdato 12. april 2013 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt SEM PEWE SEM

3 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Princip og beregningsmetode Opbygning af program/værktøj Makroer 7 3 Inddata Tekniske inddata Økonomidata Miljødata 23 4 Systemløsninger 26 5 Eksempel 30

4 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 2 1 Indledning Elforsk har støttet udviklingen af dette værktøj til vurdering af fjernkøleanlæg. Værktøjet er udviklet i et team med COWI som projektleder og deltagelse af Syddansk Universitet, Københavns Energi og med Danfoss, Grundfos og Logstor som referencegruppe. Fjernkøl 2.0 er en videreudvikling af Fjernkøl 1.0, der blev offentliggjort i marts Fjernkøl 2.0 er udbygget med en række funktioner, ligesom brugerfladen er nyudviklet. Fjernkøl 1.0 og 2.0 kan hentes her KOELING/VARKTOEJTILVURDERINGAFFJERNKOELING/Pages/default.aspx Hvis der er problemer, så søg efter Fjernkøl 1.0 eller Fjernkøl 2.0. Værktøjet er et screeningsværktøj, der på grundlag af relativt enkle parametre giver en beregning på forsyningsanlæg, som inkluderer fjernkøling, og som i denne udgave også inkluderer fjernvarme og lagring af varme og køling. Beregningen omfatter en dimensionering af hovedkomponenter, en beregning af investeringer, en beregning af de årlige omkostninger til energiudgifter, forrentning mv., enhedspriser (kr./kwh) samt miljøbelastning i form af CO 2. I Fjernkøl 1.0 kan man regne på fjernkøleanlæg, der benytter luft, havvand eller grundvand som medie til at bortskaffe varmen. Der kan bruges traditionelle eldrevne kølemaskiner samt adsorptions- og absorptionsmaskiner. Der indgår ikke lagre. Der er en funktion med levering af varme, men der kan ikke styres efter varmebehov, altså der kan kun leveres "overskudsvarme" fra anlægget styret efter kølebehov. I Fjernkøl 2.0 er dette udbygget væsentligt. COP-værdier i Fjernkøl 1.0 regnes konstant og indsættes af brugeren. I Fjernkøl 2.0 beregnes COP for den eldrevne maskine, mens COP for de varmedrevne regnes konstant og indsættes af brugeren. Øvrige nye ting i Fjernkøl 2.0 er i korte træk: Der kan regnes på følgende anlægstyper

5 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 3 - Anlæg med kun køling uden kølelager. - Anlæg med kun køling med kølelager. - Anlæg med køling og varme styret efter køling - med køle- og varmelagre. - Anlæg med varme og køling styret efter varme - med køle- og varmelagre. - Anlæg med køling og varme med optimeret styring - med køle- og varmelagre. Kølelagre. For fjernkøleanlæg kan der regnes med kølelager. Dette lager kan bruges på to måder. Den ene måde er at spare på energikøb (varme til varmedrevet og el til eldrevet køling), idet lageret gør, at man kan undlade at bruge maskinerne, når energien er dyr (i spidslastperioder). Den anden måde er, at man reducerer på den installerede effekt og ved hjælp af lageret sikrer, at man alligevel kan dække spidslasten. Der er her tale om to forskellige strategier, hvorefter lageret fyldes/ tømmes, og derfor kan man ikke analysere disse samtidig. Varmepumpedrift. Der kan regnes på anlæg, der leverer varme og køling i en række systemløsninger, herunder med dimensionering efter enten varme- eller kølebehov, såvel som styring af anlægget efter varmebehov eller efter kølebehov. I anlægstyper med varmepumpedrift indgår der altid varmelagre, et for mellemtemperaturvarme og et for lavtemperaturvarme. Disse lagere bruges til at lagre varme fra køledriften nogle timer, til der eventuelt er et varmebehov. Man kan ikke styre varmelagrene efter priserne og derfor ikke lave den samme analyse som for køleanlæg. Man kan godt regne med varierende el- og varmepriser, men ikke bruge varmelageret til at "udnytte" dem aktivt. I Fjernkøl 1.0 blev COP som nævnt ikke beregnet, der blev brugt en fast værdi, som brugeren satte ind. I Fjernkøl 2.0 bliver COP beregnet for den eldrevne maskine, denne beregning bliver udført på timebasis og afhænger altså af den aktuelle driftstilstand, herunder om der er tale om et køleanlæg, der leverer varme, eller et varmepumpeanlæg, der leverer køling. For de varmedrevne maskiner er COP fortsat konstant og defineret af brugeren. Med denne udgave af værktøjet vil det være muligt at analysere, om samtidig produktion af varme og køling og brug af lagre kan gøre fjernkøling endnu bedre, således at markedet kan udvides. Samtidig er det muligt at analysere betydningen af fleksible el- og varmepriser og se, hvordan de kan udnyttes, herunder at beregne de mulige priser på varme og køling samt investeringer. Værktøjet er fortsat et screeningsværktøj, men i forhold til Fjernkøl 1.0 er det systemmæssigt en del mere komplekst. Der kræves derfor en vis indsigt i ener-

6 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 4 gisystemer for at få den fulde glæde af det. Beregning på enkle fjernkøleanlæg er dog fortsat ret let at gå til. Formålet med værktøjet er som med Fjernkøl 1.0 at medvirke til at bringe fjernkøleløsninger med i overvejelserne ved at gøre det lettere at foretage en hurtig teknisk/økonomisk og miljømæssig analyse af fjernkøleløsninger - nu også med varmepumpedrift. Det er altså et screeningsværktøj tænkt til konkrete tilfælde med faktiske data fra virkeligheden. Denne nye udgave af værktøjet kan imidlertid også bruges til at foretage generelle analyser, for eksempel til at analysere betydningen af fleksible el- og varmepriser på typiske fjernkøleanlæg, og for den sags skyld varmepumpeanlæg. Målgruppen for værktøjet er energiselskaber, leverandører og rådgivere, især projektledere mv., som er involveret i en tidlig fase af planlægnings-, bygge- og anlægsprojekter, hvor de store linjer trækkes. Målgruppen er for denne udgave af værktøjet udvidet til at omfatte personer involveret mere i strategisk arbejde med analyser, der kan lægges til grund for politiske og planlægningsmæssige dispositioner. Værktøjet er bygget op som et aktivt program, hvor slutresultatet hele tiden er synligt, og er derfor velegnet til at se konsekvensen af ændringer i inddata. I denne udgave er brugerfladen gjort mere egnet til parameteranalyser. I konkrete tilfælde vil det ofte være sådan, at de data, der skal bruges ofte, er noget usikre, og man kan da bruge værktøjet til at analysere betydningen af disse og således vurdere, hvor vigtigt det er at finde et bedre tal eller opnå en lavere pris for eksempel. Denne rapport beskriver værktøjet. Vejledning og hjælpetekster mv. findes hovedsageligt i selve værktøjet. De data, der står i værktøjet ved levering eller download, skal opfattes som tilfældige eksempler, der vil give en første beregning. Der er ikke tale om foreslåede værdier. Det skal bemærkes, at værktøjet omfatter mange systemløsninger og systemer. På grund af tilnærmelser i beregningsmetoderne kan man derfor komme til at definere anlæg, hvor beregningerne bliver urealistiske og fejlbehæftede, eller opleve at beregningen ikke kan gennemføres, fordi anlægget, der er beskrevet, er fysisk umuligt eller meget specielt. Af samme grund er alle kombinationer af anlæg og systemer heller ikke afprøvet. Disclaimer Projektgruppen påtager sig intet ansvar for den videre anvendelse af projektets resultater og af værktøjet, som helhed eller i uddrag, ligesom der tages forbehold for eventuelle fejl og mangler i værktøjet.

7 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 5 2 Princip og beregningsmetode 2.1 Opbygning af program/værktøj Værktøjet er opbygget således, at det i princippet kan bruges uden denne vejledning. Vejledningen anbefales dog som en introduktion, der gør det lettere at gå i gang. PC en Værktøjet er opbygget i Excel, og beregningerne er baseret på en simulering med timeværdier på basis af data fra det danske referenceår. Beregningen foregår rimeligt hurtigt på en almindelig, hurtig PC med 2,4 GHz, og det fylder ca. 55 MB. Med en langsom PC kan beregningstiden blive lang. For at lette indtastning af data kan det anbefales at indstille Excel til manuel beregning. Derved vil Excel ikke genberegne alt, hver gang man skriver i en celle. Man kan da udføre beregningen ved at trykke på F9 eller trykke på knapperne i programmet "Ber 1", "Ber 2" osv., som er beregnet til det. Programmet er udviklet i Excel 2007 og er designmæssigt optimeret for en bred skærm, idet man så kan se hele skærmbilledet i sheet "MAIN" med inddata og resultatet uden at scrolle rundt. Det er ikke undersøgt nærmere, om denne udgave af værktøjet vil virke med Excel 2003, idet det formodes, at der er få brugere tilbage. Kun de data, der står i inddata-felter, som er gule, bliver brugt i beregningen. Data i røde felter bruges ikke. Farven skifter efter de valg, der foretages på drop down menuer hovedsageligt i sheet "MAIN". Hvis man bruger manuel beregning, opdateres farverne først ved en beregning eller ved tryk på "opdater og beregn".

8 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 6 Figur 2.1 Udsnit fra sheet "I-1". Data i de gule felter bruges med det aktuelle valg af anlæg og maskiner mv. i M2 til M6 i MAIN. Data i røde felter bruges ikke i den beregning, der udføres efterfølgende. I de med rødt markerede felter til venstre står der en note (comment), som fås ved at pege med musen i feltet. Denne indeholder oplysninger til brug for bestemmelse af data mv. Nummereringen til venstre af data bruges i teksten til identifikation af data. Værktøjet består af følgende sheets i Excel. GUIDE MAIN Eksempel I-F En kort vejledning som også er indarbejdet i denne rapport. Herfra styres det hele. Man springer herfra til andre sheets ved at trykke på knapper. Der kan her foretages 6 sammenlignende simuleringer. Gennemregnede eksempler. Her indtastes data til beregning af forbrug. I-F står for Inddata til Forbrug. I-1 Her indsættes detaljerede inddata. Data i felter, der er gule, benyttes i den aktuelle beregning. Felter, der er røde, er ikke aktuelle med den anlægstype og styring, der er valgt i "MAIN" og som følge af andre data. IU Tabel 2 SYS G-forbrug G-brug G-køl G-varme En liste over inddata svarende til beregningerne foretaget i MAIN. Giver detaljerede tabeller og grafer for den aktuelle beregning. Diagrammer over de mulige systemløsninger. Grafer over forbrug til varme og køling. Grafer over brug af el og varme til maskiner, altså den el og varme, der bruges af maskinen. Grafer med køling leveret til forbrug og køling, der ikke er leveret på grund af manglende kapacitet eller driftsforhold, der gør drift umulig eller begrænset. Grafer med varme leveret til forbrug og varme, der ikke er leveret på grund af manglende kapacitet eller driftsforhold, der gør drift umulig eller begrænset.

9 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 7 COP Detaljer vedrørende COP for maskiner Værktøj og formler er låst, hvorimod tabeller og grafer (de fleste) kan kopieres og pastes i et andet regneark eller dokument. Man kan kun skrive i felter med data. Nye brugere Anvendelse Nye brugere rådes til først at læse Guiden i sheet "GUIDE", mens man kikker på sheet "MAIN". Derefter foreslås det at læse eksemplet. Det er nok en god ide først at læse noget af eksemplet og så prøve selv, for senere at komme tilbage til eksemplet, der indeholder en del aspekter. Under brug af værktøjet arbejder man i sheet "MAIN", hvorfra der er knapper, som sender en til andre sheets, hvor man indsætter data eller ser resultaterne og hopper tilbage til "MAIN". Man skal bemærke, at man kan foretage 6 beregninger, hvor resultaterne gemmes, indtil man trykker på knappen, "Slet alle". Man kan slette og genbregne i vilkårlig rækkefølge, en ad gangen hvis man vil. Værktøjet er som nævnt bedst egnet til en stor bred skærm med god opløsning, hvor sheet MAIN kan være på et skærmbillede. Makroer De benyttede makroer er signerede af COWI. Se mere herunder. 2.2 Makroer Makroer i værktøjet er digitalt signerede. For at kunne bruge makroerne skal man under macro settings vælge "Disable all macros except digitally signed macros". Se herunder. Figur 2.2 ½ Makroer

10 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 8 Indgangen til denne menu er "office button" øverst til venstre. Indstillingen skal være valgt, før man åbner værktøjet. Developer Macro Setting har ingen betydning. Når man åbner værktøjet, får man muligvis en "Security Warning, Macro have been disabled" som en meddelelse foroven. Her skal man klikke på enten "Enable this content" eller "Trust all documents from this provider". Se herunder. Figur 2.3 Makroer

11 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 9 Fremgangsmåde. 3 Inddata Alle inddata styres fra området til venstre i MAIN, som er gult, gengivet her til højre. Kun drop down-menuer, der er i et gult område, bliver brugt i den aktuelle beregning. I vejledningen herunder referer M1. M7, til angivelserne i dette område. Herfra er der links til sheet "I-F" og "I-1", hvor der kan tastes detaljerede data. Fra disse linkes tilbage til MAIN. I det følgende gennemgås inddata i det gule område af MAIN og de sheets, der henvises til. 3.1 Tekniske inddata M1 - Indsæt forbrug Man springer til sheet til forbrugsdata "I-F" med knappen "indsæt forbrug". I dette sheet kan man vælge mellem at indtaste årsværdier, månedsværdier eller indsatte timeværdier.

12 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 10 Årsforbruget indsættes i MWh til proceskøling, komfortkøling, lavtemperaturvarme og mellemtemperaturvarme. De samme kan indsættes som månedsværdier. Værktøjet fordeler således de indtastede forbrug på timeværdier efter forud beregnede fordelingstal, som er beregnet for forskellige bygningstyper med forskelligt kølebehov og forskellige vinduestyper. Disse er beregnet med Bsim. Man vælger altså et årsforbrug (eller månedsforbrug) og en bygningstype, se nærmere i afsnit Man kan endvidere indsætte timeværdier for behov, der er beregnet med et andet program, for eksempel BSIM. På basis af de genererede timeforbrug beregner programmet den nødvendige installerede effekt, idet man kan vælge, hvor mange timer med ikke dækket behov der kan tillades. Dette udgør grundlaget for beregning af nødvendig kapacitet af maskiner, luftkølere mv., idet man også kan vælge en samtidighedsfaktor (udtrykt som procent), der tager højde for, at der ikke vil være maksimalt behov hos alle kunder samtidig. Kølebehov Vælg bygningstype i sheet "I-F" I drop down menuen i sheet "I-F" vælges profil til at fordele det indtastede kølebehov til komfort (måned eller år) på timeværdier. Disse er baseret på en beregning i Bsim af en termisk tung bygning med sydvendt vindue på 20 % af facaden. Der er 9 typer, idet der regnes med 3 typer vinduer og 3 forskellige interne varmebelastninger (personer + el + belysning): Profil 1 - Lav g-værdi og lav intern belastning Profil 2 - Mellem g-værdi og lav intern belastning Profil 3 - Høj g-værdi og lav intern belastning Profil 4 - Lav g-værdi og mellem intern belastning Profil 5 - Mellem g-værdi og mellem intern belastning Profil 6 - Høj g-værdi og mellem intern belastning Profil 7 - Lav g-værdi og høj intern belastning Profil 8 - Mellem g-værdi og høj intern belastning Profil 9 - Høj g-værdi og høj intern belastning For vinduer gælder, at høj g-værdi svarer til 0,7, mellem til 0,55, og lav til 0,40. Der er tre værdier for intern varmebelastning fra elforbrug og personbelastning, lav svarer til 10 W/m 2, mellem til 20 W/m 2 og høj til 40 W/m 2. Det skal bemærkes, at valg af en type med lav intern varmebelastning giver en væsentligt højere beregnet installeret effekt og en lav beregnet benyttelsestid (som fremgår af uddata). Den beregnede effekt kan nedsættes ved at øge antallet af timer, hvor anlægget ikke dækker behovet, og ved at nedsætte procentsatsen for installeret effekt under tekniske data.

13 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 11 Endvidere skal det bemærkes, at det giver urealistiske tal, hvis der (ved brug af månedsværdier) indsættes et stort kølebehov i måneder, hvor der i den brugte fordeling kun er et lille kølebehov (eller intet), da programmet så fordeler dette behov på nogle få timer med køling. Man kan sige, at programmet fordeler på timeværdier ud fra månedsværdier, som så skaleres til de timer, hvor BSim i de forudberegnede profiler siger, at der er køling. Det samlede kølebehov skal så fordeles på de (måske få) timer, som BSim har beregnet køling for. Giver det meget urealistiske forbrug med store "spidser", kan man eventuelt nedsætte kølebehovet i de pågældende måneder, eller eventuelt løses det ved at indtaste noget af behovet som "proceskøl", eller ved at bruge timeværdier i stedet. Det kan være vanskeligt at vælge profiltype, og ofte vil der i praksis være en blanding af bygningstyper. Det væsentlige bidrag til kølebehovet er for kontorer elforbruget, og et godt udgangspunkt vil være at få et tal for elforbrug pr. m 2. Er dette i nærheden af 40 W/m 2, ligger valget mellem profil 7, 8 og 9. For stormagasiner må personbelastningen også medtages. Varmeforbruget Forbruget til lavtemperaturvarme og mellemtemperaturvarme er fordelt efter graddage. Der er brugt samme klimadata som til beregning af kølebehov. Basistemperaturerne for beregningen indsættes i sheet I-F, se nedenfor M2 - Vælg anlægstype I det gule område øverst til venstre i MAIN vælges først anlægstype blandt de nedenfor beskrevne. Se eventuelt beskrivelser i sheet SYS eller i kapitel 4, hvor opbygningen af de forskellige systemer er beskrevet. Herunder følger kommentarer til, hvordan de behandles i beregningsprogrammet. Anlægstype 1 Anlægstype 2 1 Bruges indtil videre ikke 2 Kun køling uden kølelager. "Almindeligt" fjernkøleanlæg som beregnet i Fjernkøl 1.0 med varme og eldrevet køling. Der indgår ikke lagring.

14 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 12 Anlægstype 3 3 Kun køling med kølelager. Samme, men med et kølelager, som enten styres efter at spare penge til brændsel eller penge på kapacitet. Styres der efter penge, er grundlaget for beregningen, at der indtastes variation i energipriser fra linje 143 i sheet "I-1"". Der beregnes en marginalpris for køling på hver maskine. Hvis denne marginalpris er mindre end gennemsnitsprisen, og kølelageret ikke er fyldt op, så kører den maskine, der har den laveste marginalpris. Det sker, indtil lageret er fyldt op. Når der styres efter at spare kapacitet, er det sådan, at lageret fyldes, når det er muligt. Ved spidslast vil der da være en buffer til rådighed i lageret. Der bruges først den maskine, der har første prioritet som valgt i linje 68 til 83. Analysen af betydningen foretages da ved at reducere den installerede effekt i linje og variere på lagerets størrelse. Der kan som med anlægstype 2 prioriteres mellem varme- og eldrevet maskine. Når lageret styres efter penge vælges den maskine, der giver den laveste pris, uanset hvordan prioriteringen i linje 68 til 83 er lavet. Valg mellem styring efter penge og kapacitet sker på grundlag af timeværdier. Princippet her er, at man vælger maskine ud fra ønsket om at spare penge eller udnytte kapaciteten maksimalt (efter hvad der er valgt i under M3 i MAIN). Hvis dette ikke fører til tilstrækkelig drift til at dække behovet, så starter maskinerne i den rækkefølge, det er angivet ved prioriteringen valgt i linje 68 til 83. Anlægstype 4 Køling og varme styret efter køling - med køle og varmelagre, et for mellemtemperaturvarme og et for lavtemperaturvarme. Anlæg, der leverer køling og styres efter kølebehovet. Frikøling har første prioritet. Det kan under M4 i MAIN vælges, om maskinerne dimensioneres efter kølebehov eller varmebehov. Normalt vil man, når der styres efter kølebehov, også dimensionere efter kølebehov. Der indgår lager for lavtemperaturvarme, lager for mellemtemperaturvarme og for køling. Mellemtemperaturlageret modtager varme fra den eldrevne maskine (kaldet EL), lavtemperaturlageret fra ADS (adsorptionsmaskinen) og ABS (absorptionsmaskinen) og fra EL, hvis denne ikke har kunnet leveres til mellemtemperaturlageret. Tilførsel til kølelageret kan styres efter at spare penge på brændsel eller på kapacitet som for anlægstype 3. Når der leveres køling, leveres kondenseringsvarmen til lagrene, hvis de ikke er fyldt op.

15 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 13 Når der leveres varme, vil kondenseringstemperaturen normalt blive hævet, og COPen bliver derfor genberegnet. Anlægstype 5 5 Varme og køling styret efter varme - med varmelagre og kølelager. Anlæg, der leverer varme og styres efter varmebehov. Køling leveres, når muligt til kølelager, hvorfra det bruges til køling. Frikøling har første prioritet og dækker en del af behovet. Frikøling kan ikke lagres. Kølelageret kan IKKE styres efter at spare penge på energi eller på investering i kapacitet. Dette kan ikke lade sig gøre, når der styres efter varme. Kølelageret køles, når det er muligt. Mellemtemperaturlageret modtager varme fra EL, lavtemperaturlageret fra ADS og ABS og fra EL, hvis denne ikke har kunnet leveres til mellemtemperaturlageret. Der kan ikke prioriteres mellem el- og varmedrevet maskine. Den varmedrevne kan kun levere lavtemperaturvarme. Varme leveres, indtil lageret er fyldt. Der er ingen drift, hvis maskinen ikke kan køre på grund af temperaturer. Eksempel. Minimum medietemperatur til fordampning ABS (linje 36) er sat til 6 C. Linje 40, temperaturdifferens mellem medie og fordampertemperatur ved varmepumpedrift for hav/sø er sat til 3 C. Hvis hav-/søtemperatur i den pågældende måned er 10 C, kan der være varmepumpedrift, idet (10-3 = 7, som er større end 6). Hvis hav-/søtemperatur er 5 C, kan der ikke, idet 5-3 = 2, som er mindre end 5. Anlægstype 6 Køling og varme med optimeret styring - med varme og kølelagre. Anlæg, der leverer varme og køling, og som styres efter de bedste forhold opgjort hver time. Det er lavet sådan, at der bruges styring efter køling i følgende tilfælde. Hvis der ikke er varmebehov. Hvis kølebehovet er større end kapaciteten af kølemaskinerne. I de øvrige tider styres der efter varme. Denne strategi er ikke 100 % optimal, og der kan forekomme ikke dækket behov for varme, selvom der styres efter varme - og ikke dækket behov for køling, selvom der styres efter køling. " Anlægget kører altså på skift som anlægstype 4 og 5, alt efter hvad der er bedst.

16 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 14 Kølelageret kan styres efter sparede penge og sparet kapacitet som i anlægstype 3, men kun når det er beregnet, at anlægget kører med styring efter køling. I perioder, hvor der styres efter varmebehov, fyldes kølelageret, når det er muligt, som for anlægstype 5. Prioriteringen mellem valg af varmedrevet og eldrevet køling virker tilsvarende kun, når anlægget kører med styring efter køleforbrug. Bemærk, at kun i anlægstype 6 leveres varme og køling optimalt, idet anlægget styres efter det, der er bedst. Med almindelige forbrug vil anlægget typisk køre med styring efter køling i sommerperioden og med styring efter varme i vinterperioden. I anlægstype 4 leveres kun varme til lagrene, når der samtidig er et kølebehov, hvor varmen er til rådighed. I anlægstype 5 leveres tilsvarende kun køling til kølelageret, når der er varmebehov, og køling derfor er til rådighed. Følgende tabel viser en oversigt over funktionen med at styre lageret og prioriteringen mellem varme- og eldrevet maskine. Anlægstype Lagerstyring efter penge og kapacitet Prioritering mellem varme- og eldrevet maskine 2 Kun køl Nej Ja 3 Kun køl med lager Ja Ja 4 Køl og varme, styret efter køling Ja Ja 5 Køl og varme, styret efter varme Nej Nej 6 Køl og varme, optimal styring Ja, virker kun når styring efter køling er valgt af programmet. Ja, virker kun når styring efter køling er valgt af programmet M3 - Lagerstyring for køleanlæg Herefter vælges for anlægstype 3, 4 og 6, om lageret styres således, at der spares penge til brændsel, idet lageret fyldes, når energien er billig, eller om der spares kølekapacitet, idet lageret fyldes, når der er ledig kapacitet M4 - Valg af dimensionering af maskiner Derefter vælges for anlægstype 4-6 (varmepumpeanlæg), om maskiner dimensioneres efter kølebehov eller varmebehov. Dimensioneringen sker på grundlag af de indtastede data vedrørende antal timer, hvor behovet ikke dækkes, og på

17 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 15 grundlag af den indtastede procentvise fordeling mellem eldrevet og varmedrevet maskine. Normalt vil man dimensionere efter kølebehov for anlægstype 2, 3 og 4 og efter varmebehov for anlægstype 5. For type 6 kan man bruge begge. Som nævnt bruges antal timer, hvor behovet ikke dækkes (linje 2, 23 og 24 i "I- 1") til beregning af nødvendig installeret effekt. Skrives der 0, kan anlægget dække behovet i alle timer. Skrives der for eksempel 100, vil der være ca. 100 timer, hvor behovet ikke kan dækkes. Bemærk, at effekten også beregnes ud fra procenten indsat under tekniske data (13, 14, og 33 i "I-1"). Sættes denne for eksempel til 80 %, vil anlægget ikke dække hele behovet, selv om der står 0 timer. Beregningen er omtrentlig, og det beregnede antal timer (som vises i uddata) vil ikke være præcis som anført her, selv om der skrives 100 % under installeret køleeffekt. Eksempel Hvis der er valgt dimensionering efter kølebehov og kun eldrevet køling, og det er bestemt, at der kan tillades 100 timer uden fuld dækning af kølebehovet, og linje 13 i "I-1", "Installeret køleeffekt, procent af maksimalt effektforbrug beregnet ud fra timer med dækning" er sat til 80 %, så bliver dimensionen på EL for eksempel sådan: Max. kølebehov hvis antal timer er sat til nul - 18 MW Max. kølebehov i time nr MW. Installeret effekt = 12 * 80 % = 9.6 MW M5 - valg af maskiner der indgår Nu vælges maskiner, og der er her tre muligheder: "kun EL" "EL og ADS" samt "EL og ABS". EL er med eldrevet kompressor. Som kølemaskine kan denne levere kølevand helt ned til 1 grad og aflevere varme ved alle de kilder, der indgår. Aktuel COP beregnes i programmet. Som varmepumpe styret efter varmebehov kan den levere både mellem- og lavtemperaturvarme og hente varme i alle medier, der indgår. Aktuel COP beregnes i programmet. COP for eldrevet maskine beregnes ud fra de grundlæggende formler og en Carnot-effektivitet, som er en faktor, der ganges på den teoretisk maksimale effektfaktor.

18 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 16 Figur 3.1 Definition af Carnot-effektiviteten (fra DRFU: Varmepumpeanlæg for boligopvarmning 1979) Kondenseringstemperaturen (for køleanlæg) beregnes som medietemperaturen (luft, vand ) plus en temperaturdifferens mellem medie og kondensering, som defineres af brugeren, og som afhænger af det valgte medie. Fordampertemperaturen (for køling) beregnes som temperaturen på det afkølede vand minus en temperatur, som defineres af brugeren og indsættes. Under visse omstændigheder kan den beregnede fordampertemperatur blive højere end kondenseringstemperaturen (hvis der bruges luft, og luften er kold). Det betyder, at kølingen ville kunne leveres med frikøling, men dette kan være fravalgt. I det tilfælde sættes kondenseringstemperaturen til fordampertemperaturen plus 10 C. EL og ABS er kombination med eldrevet kompressor og Absorptionsmaskine. Mens COP for eldrevne maskiner beregnes i programmet, regnes den for ADS og ABS konstant med den indsatte værdi. Brugeren må definere denne COP ud fra de aktuelle data på grundlag af oplysninger fra fabrikanter. Som illustration kan der bruges COP-k på 0,6 for ADS og 1.0 for ABS. Som varmepumpe styret efter varmebehov kan ADS og ABS kun levere lavtemperaturvarme. Som kølemaskine kan ADS og ABS normalt levere afkølet vand ved normal temperatur. Det antages i programmet, at kondensering i køledrift kan ske til alle medier inklusive luft om sommeren.

19 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 17 Varmen i varmepumpedrift kan kun hentes ved en minimumtemperatur, som skal indsættes som "Minimum fordampertemperatur til fordampning ". Linje 35 til 37 for EL, ADS og ABS M6 - kilde til kondensering/fordampning Derefter vælges kilde til kondensering/fordampning. 1 Grundvand, eventuelt suppleret med luftkøler 2 Grundvand, eventuelt suppleret med køletårn 3 Havvand 4 Luftkøler 5 Køletårn. Hvis der kun er køling og med varmepumpedrift styret efter kølebehov, bruges mediet kun til kondensering (anlægstype 2, 3 og 4). Hvis der er køling og varme styret efter varmebehov, bruges mediet til fordampning, medmindre der er et samtidigt kølebehov, som kan "bruges" til fordampning. Her er følgende muligheder: Grundvandskøling tillægges fuld kapacitet for køleanlæg, fordi den kan være til rådighed ved maksimal kølebelastning og derfor fortrænger kapacitet til el- og varmedrevet køling. Frikøling med luft og med havvand tillægges ingen kapacitet, da det normalt ikke er tilgængeligt ved maksimalt kølebehov om sommeren. Grundvandskøling Anlæg til grundvandskøling installeres ofte som en grundlast, der suppleres med maskiner. Dette angives som en procentdel af den samlede beregnede installerede effekt, som dækkes af grundvandskøling. Grundvandsanlægget vil således oftest ikke have tilstrækkelig kapacitet til kondensering. Værktøjet beregner derfor, hvor meget der skal til derudover. Der kan her vælges, om der skal suppleres med luftkøler (option 1) eller med køletårn (option 2). Forskellen på de to i værktøjet ligger udelukkende i beregning af investeringen. Det antages, at grundvandsanlægget leverer den fulde kapacitet (som indsættes i procent af maksimalt behov), når grundvandtemperaturen er lavere end den ønskede temperatur på det afkølede vand (linje 4) minus den af brugeren definerede temperaturdifferens mellem det afkølede vand og fordampertemperaturen (linje 10). Derimellem kan en brøkdel dækkes. Tallet vil være konstant over året, da grundvandstemperaturen regnes konstant. Det betyder altså, at selv om man definerer grundvandsanlægget til at dække 100 % (linje 52), så vil det ikke kunne lade sig gøre, hvis den krævede temperatur er for lav. Der suppleres da med el- og/eller varmedrevet køling som valgt.

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 1.0"

Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger fjernkøl 1.0 Elforsk Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 10" Slutrapport og brugermanual Maj 2010 Køling leveret pr dag, MWh 200,0 180,0 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 Ikke leveret køling

Læs mere

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk Grundvandskøling Svend Erik Mikkelsen Seniorspecialist COWI A/S sem@cowi.dk 1 Princip 2 Udvidelse af begrebet grundvandskøling Fakta Kildetemperatur på konstant ca. 10 grader C året rundt Kan bruges direkte

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling

IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling fagligt notat Fjernkøling Vidensbehov om fjernkølingsteknologien til IDA`s klimaplan. Ved H. Bach Christensen, IDA energi 1 1. Systemperspektiv for teknologien. Beskrivelse af teknologien. Definitorisk

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 1 Nomogrammer til beregning af pris for køling og opvarmning med ATES-anlæg Enopsol ApS Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Bilag 1 - Fjernkøling ved Rådhuspladsen

Bilag 1 - Fjernkøling ved Rådhuspladsen Bilag 1 - Fjernkøling ved Rådhuspladsen Miljø- og energimæssige beregninger for fjernkølingsforsyning ved Rådhuspladsen I henhold til lov om kommunal fjernkøling skal Kommunalbestyrelsen godkende fjernkølingsprojekter

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Erfaringer med absorptionsvarmepumper og absorptionskøleanlæg, teknologi og produktprogram v/lars Toft Hansen, SEG A/S lars.toft@segenergy.dk www.segenergy.dk

Læs mere

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef ECO-City den 25/8-2011 1 Fremtidens køleløsning Havvand bruges til Fjernkøling Der benyttes havvandskøling som frikøling, der er en gratis ressource Fremtidens

Læs mere

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem Varmepumper i ATES Valg af varmepumpesystem JENRI Marts 2009 Indholdsfortegnelse 1 Varmepumpens virkemåde... 3 2 Valg af kølemiddel... 5 COP for forskellige kølemidler... 7 Kondenseringstemperatur og fremløbstemperatur

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden 1. Imødekommer det politiske energimål 2. Energioptimerende Sparer 90% af kulde og op til 75% på varme 3. Bæredygtigt, miljøvenligt

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att:

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att: Cronborg ApS Offenbachsvej 321 75 Holstebro Denmark Tel. +45 426 955 For BD CVR nr. : 31859948 Att: www.cronborg.dk E-mail: info@cronborg.dk Eksempel Dato indsendt: -1- Dato: tilbud 27-5-13 11:25:54 Vor

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Landsbyvarme med ATES.

Landsbyvarme med ATES. Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014 Manual til regneark anvendt i bogen René Vitting 2014 Introduktion. Dette er en manual til de regneark, som du har downloadet sammen med bogen Ind i Gambling. Manualen beskriver, hvordan hvert regneark

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Dansk Varmepumpe Industri A/S Gyllekøling Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Fordele, udbytte og miljø Overhold de lovmæssige miljøkrav omkring ammoniakfordampning, og få en økonomisk gevinst

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Fjernkøling 9. og 10. juni 2009

Fjernkøling 9. og 10. juni 2009 Fjernkøling 9. og 10. juni 2009 Torben Bang 1 Hvad er fjernkøling? Definition Fjernkøling er en systemløsning, hvor mediet er koldt vand, der produceres centralt eller decentralt og fordeles til brugere

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg!

Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg! Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg! Fordele ved fjernkøling Miljøfordele betydelig CO2-reduktion (op til 70 %) Lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger ØKONOMIbesparelser på op

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Vejledning for brugere, der anvender Excel 2007

Vejledning for brugere, der anvender Excel 2007 Vejledning for brugere, der anvender Excel 007 Læsetestprogrammet er egentligt programmeret til brug i Excel 00, Excel 00 eller Excel 000 men kan også køres i Excel 007. Ved kørsel i Excel 007 er der enkelte

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

EVOFLOOR GVP GULVVARMESYSTEM

EVOFLOOR GVP GULVVARMESYSTEM EVOFLOOR GVP GULVVARMESYSTEM Manual til beregningsprogram EVOFLOOR PETTINAROLI A/S Mandal Allé 21 DK-5500 Middelfart DENMARK EVOFLOOR GULVVARME BEREGNINGSPROGRAM Velkommen til Pettinarolis beregningssoftware

Læs mere

MANUAL TIL BEREGNINGSPROGRAM

MANUAL TIL BEREGNINGSPROGRAM MANUAL TIL BEREGNINGSPROGRAM ALTECH GULVVARME BEREGNINGSPROGRAM Velkommen til Altechs beregningssoftware til dimensionering af gulvvarmesystemer. Opstart af softwaren Programmet er skrevet i Microsoft

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50%

system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50% system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50% systemet - med energieffektivitet i fokus Mindste varmetab Laveste CO 2 udslip Betydelige besparelser på driftsomkostningerne Betydelige

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA DONG Gas Distribution A/S OVER Vordingborg

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Henrik Lorentsen Bøgeskov. Chef for fjernkøling fra HOFOR 20-5-2015. Erfa-træfom energibesparelser. Fjernvarmens Hus, Kolding

Henrik Lorentsen Bøgeskov. Chef for fjernkøling fra HOFOR 20-5-2015. Erfa-træfom energibesparelser. Fjernvarmens Hus, Kolding Henrik Lorentsen Bøgeskov Chef for fjernkøling fra HOFOR 20-5-2015 Erfa-træfom energibesparelser Fjernvarmens Hus, Kolding AGENDA Hvad er fjernkøling Hvordan er fjernkøling organiseret i HOFOR Hvilke faktorer

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING FOR PRIVATE

BRUGERVEJLEDNING FOR PRIVATE BRUGERVEJLEDNING FOR PRIVATE TIL UDFYLDELSE AF ANSØGNINGSSKEMA TIL VESTFORSYNING Vestforsyning Erhverv A/S. Nupark 51. 7500 Holstebro. Vestforsynings Kundecenter tlf.: 9612 7460. emr@vestforsyning.dk Side

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Notat. Isolering af køle- og frostrum

Notat. Isolering af køle- og frostrum Notat Isolering af køle- og frostrum Titel: Notat - Isolering af køle- og frostrum Udarbejdet for: Niels Bruus Varming Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Udarbejdet af: Teknologisk Institut

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Usikkerheder ved energiberegninger Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Juni 2014 Indledning I forbindelse med energirenoveringer benyttes energiberegninger til at

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Gaspro On-line brugervejledning

Gaspro On-line brugervejledning DGC-notat 1/6 Gaspro On-line brugervejledning Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har gennem en række år opdateret og vedligeholdt energiberegningsprogrammet GASPRO med hjælp fra de danske gasselskaber.

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

Delprojektet Produktionsstyring og energibesparende klimastyring.

Delprojektet Produktionsstyring og energibesparende klimastyring. 1 Delprojektet Produktionsstyring og energibesparende klimastyring. Kulturtid i produktionsplanlægningen ændres, hvis man eksempelvis beslutter at ændre temperatur sætpunktet på klimacomputeren for den

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION

SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION I vejledningen bruger vi det gratis program Calc fra OpenOffice som eksempel til at vise, hvordan man bruger nogle helt grundlæggende funktioner i regneark. De øvrige

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET PROJEKTFORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNE VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET UDGAVE 24. APRIL 2015 Oprindeligt projekt indsendt 10. marts 2015 Indledning... 2 Indstilling...

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Gør tanke til handling VIA University College Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Inga Sørensen, Senior lektor, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Udnyttelse af

Læs mere

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Fjernvarmeindustriens Årsmøde 2014 11.09.2014 Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Indhold Udfordringerne Konklusioner ATES funktionsprincip Varmepumpe

Læs mere