Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse af hybridanlæg til fjernkøling og fjernvarme - Fjernkøl 2.0

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse af hybridanlæg til fjernkøling og fjernvarme - Fjernkøl 2.0"

Transkript

1 Elforsk Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse af hybridanlæg til fjernkøling og fjernvarme - Fjernkøl 2.0 Slutrapport og brugermanual April Køling og varme styret efter varme - med varme- og kølelager Hav/sø 4 til18 C Grundvand ca. 10 C Udeluft -12 til 30 C Frikøling Kølelager Kølebehov Funktion: Maskiner (der kan levere tilstrækkelig høj temp) styres efter varmebehov. Kølebehov der ikke er dækket af frikøling dækkes af med køling bundet til varmeproduktionen med et kølelager. COP genberegnes. Figuren viser energistrømme Varme Varme høj temp Varme mellem temp Varme lav temp. Køling EL Køling bundet til varmeproduktion El Varme Varme-drevet maskine, adsorption ADS Varmedrevet køling Varme-drevet maskine, absorption ABS Mellemtmp. varme Eldrevet køling Lavtmp. varme Varmedrevet køling Varmelager Lav tmp. lager Fjernkølenet Lavtemperaturfordeling Mellemtemperaturfordeling Varmebehov mellem tmp. Varmebehov lav tmp. Eldrevet maskine (kølekompressor) Kølekunder og varmekunder

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax Elforsk Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse af hybridanlæg til fjernkøling og fjernvarme - Fjernkøl 2.0 Slutrapport og brugermanual Marts 2013 Dokument nr. A Version 1 Udgivelsesdato 12. april 2013 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt SEM PEWE SEM

3 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Princip og beregningsmetode Opbygning af program/værktøj Makroer 7 3 Inddata Tekniske inddata Økonomidata Miljødata 23 4 Systemløsninger 26 5 Eksempel 30

4 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 2 1 Indledning Elforsk har støttet udviklingen af dette værktøj til vurdering af fjernkøleanlæg. Værktøjet er udviklet i et team med COWI som projektleder og deltagelse af Syddansk Universitet, Københavns Energi og med Danfoss, Grundfos og Logstor som referencegruppe. Fjernkøl 2.0 er en videreudvikling af Fjernkøl 1.0, der blev offentliggjort i marts Fjernkøl 2.0 er udbygget med en række funktioner, ligesom brugerfladen er nyudviklet. Fjernkøl 1.0 og 2.0 kan hentes her KOELING/VARKTOEJTILVURDERINGAFFJERNKOELING/Pages/default.aspx Hvis der er problemer, så søg efter Fjernkøl 1.0 eller Fjernkøl 2.0. Værktøjet er et screeningsværktøj, der på grundlag af relativt enkle parametre giver en beregning på forsyningsanlæg, som inkluderer fjernkøling, og som i denne udgave også inkluderer fjernvarme og lagring af varme og køling. Beregningen omfatter en dimensionering af hovedkomponenter, en beregning af investeringer, en beregning af de årlige omkostninger til energiudgifter, forrentning mv., enhedspriser (kr./kwh) samt miljøbelastning i form af CO 2. I Fjernkøl 1.0 kan man regne på fjernkøleanlæg, der benytter luft, havvand eller grundvand som medie til at bortskaffe varmen. Der kan bruges traditionelle eldrevne kølemaskiner samt adsorptions- og absorptionsmaskiner. Der indgår ikke lagre. Der er en funktion med levering af varme, men der kan ikke styres efter varmebehov, altså der kan kun leveres "overskudsvarme" fra anlægget styret efter kølebehov. I Fjernkøl 2.0 er dette udbygget væsentligt. COP-værdier i Fjernkøl 1.0 regnes konstant og indsættes af brugeren. I Fjernkøl 2.0 beregnes COP for den eldrevne maskine, mens COP for de varmedrevne regnes konstant og indsættes af brugeren. Øvrige nye ting i Fjernkøl 2.0 er i korte træk: Der kan regnes på følgende anlægstyper

5 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 3 - Anlæg med kun køling uden kølelager. - Anlæg med kun køling med kølelager. - Anlæg med køling og varme styret efter køling - med køle- og varmelagre. - Anlæg med varme og køling styret efter varme - med køle- og varmelagre. - Anlæg med køling og varme med optimeret styring - med køle- og varmelagre. Kølelagre. For fjernkøleanlæg kan der regnes med kølelager. Dette lager kan bruges på to måder. Den ene måde er at spare på energikøb (varme til varmedrevet og el til eldrevet køling), idet lageret gør, at man kan undlade at bruge maskinerne, når energien er dyr (i spidslastperioder). Den anden måde er, at man reducerer på den installerede effekt og ved hjælp af lageret sikrer, at man alligevel kan dække spidslasten. Der er her tale om to forskellige strategier, hvorefter lageret fyldes/ tømmes, og derfor kan man ikke analysere disse samtidig. Varmepumpedrift. Der kan regnes på anlæg, der leverer varme og køling i en række systemløsninger, herunder med dimensionering efter enten varme- eller kølebehov, såvel som styring af anlægget efter varmebehov eller efter kølebehov. I anlægstyper med varmepumpedrift indgår der altid varmelagre, et for mellemtemperaturvarme og et for lavtemperaturvarme. Disse lagere bruges til at lagre varme fra køledriften nogle timer, til der eventuelt er et varmebehov. Man kan ikke styre varmelagrene efter priserne og derfor ikke lave den samme analyse som for køleanlæg. Man kan godt regne med varierende el- og varmepriser, men ikke bruge varmelageret til at "udnytte" dem aktivt. I Fjernkøl 1.0 blev COP som nævnt ikke beregnet, der blev brugt en fast værdi, som brugeren satte ind. I Fjernkøl 2.0 bliver COP beregnet for den eldrevne maskine, denne beregning bliver udført på timebasis og afhænger altså af den aktuelle driftstilstand, herunder om der er tale om et køleanlæg, der leverer varme, eller et varmepumpeanlæg, der leverer køling. For de varmedrevne maskiner er COP fortsat konstant og defineret af brugeren. Med denne udgave af værktøjet vil det være muligt at analysere, om samtidig produktion af varme og køling og brug af lagre kan gøre fjernkøling endnu bedre, således at markedet kan udvides. Samtidig er det muligt at analysere betydningen af fleksible el- og varmepriser og se, hvordan de kan udnyttes, herunder at beregne de mulige priser på varme og køling samt investeringer. Værktøjet er fortsat et screeningsværktøj, men i forhold til Fjernkøl 1.0 er det systemmæssigt en del mere komplekst. Der kræves derfor en vis indsigt i ener-

6 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 4 gisystemer for at få den fulde glæde af det. Beregning på enkle fjernkøleanlæg er dog fortsat ret let at gå til. Formålet med værktøjet er som med Fjernkøl 1.0 at medvirke til at bringe fjernkøleløsninger med i overvejelserne ved at gøre det lettere at foretage en hurtig teknisk/økonomisk og miljømæssig analyse af fjernkøleløsninger - nu også med varmepumpedrift. Det er altså et screeningsværktøj tænkt til konkrete tilfælde med faktiske data fra virkeligheden. Denne nye udgave af værktøjet kan imidlertid også bruges til at foretage generelle analyser, for eksempel til at analysere betydningen af fleksible el- og varmepriser på typiske fjernkøleanlæg, og for den sags skyld varmepumpeanlæg. Målgruppen for værktøjet er energiselskaber, leverandører og rådgivere, især projektledere mv., som er involveret i en tidlig fase af planlægnings-, bygge- og anlægsprojekter, hvor de store linjer trækkes. Målgruppen er for denne udgave af værktøjet udvidet til at omfatte personer involveret mere i strategisk arbejde med analyser, der kan lægges til grund for politiske og planlægningsmæssige dispositioner. Værktøjet er bygget op som et aktivt program, hvor slutresultatet hele tiden er synligt, og er derfor velegnet til at se konsekvensen af ændringer i inddata. I denne udgave er brugerfladen gjort mere egnet til parameteranalyser. I konkrete tilfælde vil det ofte være sådan, at de data, der skal bruges ofte, er noget usikre, og man kan da bruge værktøjet til at analysere betydningen af disse og således vurdere, hvor vigtigt det er at finde et bedre tal eller opnå en lavere pris for eksempel. Denne rapport beskriver værktøjet. Vejledning og hjælpetekster mv. findes hovedsageligt i selve værktøjet. De data, der står i værktøjet ved levering eller download, skal opfattes som tilfældige eksempler, der vil give en første beregning. Der er ikke tale om foreslåede værdier. Det skal bemærkes, at værktøjet omfatter mange systemløsninger og systemer. På grund af tilnærmelser i beregningsmetoderne kan man derfor komme til at definere anlæg, hvor beregningerne bliver urealistiske og fejlbehæftede, eller opleve at beregningen ikke kan gennemføres, fordi anlægget, der er beskrevet, er fysisk umuligt eller meget specielt. Af samme grund er alle kombinationer af anlæg og systemer heller ikke afprøvet. Disclaimer Projektgruppen påtager sig intet ansvar for den videre anvendelse af projektets resultater og af værktøjet, som helhed eller i uddrag, ligesom der tages forbehold for eventuelle fejl og mangler i værktøjet.

7 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 5 2 Princip og beregningsmetode 2.1 Opbygning af program/værktøj Værktøjet er opbygget således, at det i princippet kan bruges uden denne vejledning. Vejledningen anbefales dog som en introduktion, der gør det lettere at gå i gang. PC en Værktøjet er opbygget i Excel, og beregningerne er baseret på en simulering med timeværdier på basis af data fra det danske referenceår. Beregningen foregår rimeligt hurtigt på en almindelig, hurtig PC med 2,4 GHz, og det fylder ca. 55 MB. Med en langsom PC kan beregningstiden blive lang. For at lette indtastning af data kan det anbefales at indstille Excel til manuel beregning. Derved vil Excel ikke genberegne alt, hver gang man skriver i en celle. Man kan da udføre beregningen ved at trykke på F9 eller trykke på knapperne i programmet "Ber 1", "Ber 2" osv., som er beregnet til det. Programmet er udviklet i Excel 2007 og er designmæssigt optimeret for en bred skærm, idet man så kan se hele skærmbilledet i sheet "MAIN" med inddata og resultatet uden at scrolle rundt. Det er ikke undersøgt nærmere, om denne udgave af værktøjet vil virke med Excel 2003, idet det formodes, at der er få brugere tilbage. Kun de data, der står i inddata-felter, som er gule, bliver brugt i beregningen. Data i røde felter bruges ikke. Farven skifter efter de valg, der foretages på drop down menuer hovedsageligt i sheet "MAIN". Hvis man bruger manuel beregning, opdateres farverne først ved en beregning eller ved tryk på "opdater og beregn".

8 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 6 Figur 2.1 Udsnit fra sheet "I-1". Data i de gule felter bruges med det aktuelle valg af anlæg og maskiner mv. i M2 til M6 i MAIN. Data i røde felter bruges ikke i den beregning, der udføres efterfølgende. I de med rødt markerede felter til venstre står der en note (comment), som fås ved at pege med musen i feltet. Denne indeholder oplysninger til brug for bestemmelse af data mv. Nummereringen til venstre af data bruges i teksten til identifikation af data. Værktøjet består af følgende sheets i Excel. GUIDE MAIN Eksempel I-F En kort vejledning som også er indarbejdet i denne rapport. Herfra styres det hele. Man springer herfra til andre sheets ved at trykke på knapper. Der kan her foretages 6 sammenlignende simuleringer. Gennemregnede eksempler. Her indtastes data til beregning af forbrug. I-F står for Inddata til Forbrug. I-1 Her indsættes detaljerede inddata. Data i felter, der er gule, benyttes i den aktuelle beregning. Felter, der er røde, er ikke aktuelle med den anlægstype og styring, der er valgt i "MAIN" og som følge af andre data. IU Tabel 2 SYS G-forbrug G-brug G-køl G-varme En liste over inddata svarende til beregningerne foretaget i MAIN. Giver detaljerede tabeller og grafer for den aktuelle beregning. Diagrammer over de mulige systemløsninger. Grafer over forbrug til varme og køling. Grafer over brug af el og varme til maskiner, altså den el og varme, der bruges af maskinen. Grafer med køling leveret til forbrug og køling, der ikke er leveret på grund af manglende kapacitet eller driftsforhold, der gør drift umulig eller begrænset. Grafer med varme leveret til forbrug og varme, der ikke er leveret på grund af manglende kapacitet eller driftsforhold, der gør drift umulig eller begrænset.

9 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 7 COP Detaljer vedrørende COP for maskiner Værktøj og formler er låst, hvorimod tabeller og grafer (de fleste) kan kopieres og pastes i et andet regneark eller dokument. Man kan kun skrive i felter med data. Nye brugere Anvendelse Nye brugere rådes til først at læse Guiden i sheet "GUIDE", mens man kikker på sheet "MAIN". Derefter foreslås det at læse eksemplet. Det er nok en god ide først at læse noget af eksemplet og så prøve selv, for senere at komme tilbage til eksemplet, der indeholder en del aspekter. Under brug af værktøjet arbejder man i sheet "MAIN", hvorfra der er knapper, som sender en til andre sheets, hvor man indsætter data eller ser resultaterne og hopper tilbage til "MAIN". Man skal bemærke, at man kan foretage 6 beregninger, hvor resultaterne gemmes, indtil man trykker på knappen, "Slet alle". Man kan slette og genbregne i vilkårlig rækkefølge, en ad gangen hvis man vil. Værktøjet er som nævnt bedst egnet til en stor bred skærm med god opløsning, hvor sheet MAIN kan være på et skærmbillede. Makroer De benyttede makroer er signerede af COWI. Se mere herunder. 2.2 Makroer Makroer i værktøjet er digitalt signerede. For at kunne bruge makroerne skal man under macro settings vælge "Disable all macros except digitally signed macros". Se herunder. Figur 2.2 ½ Makroer

10 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 8 Indgangen til denne menu er "office button" øverst til venstre. Indstillingen skal være valgt, før man åbner værktøjet. Developer Macro Setting har ingen betydning. Når man åbner værktøjet, får man muligvis en "Security Warning, Macro have been disabled" som en meddelelse foroven. Her skal man klikke på enten "Enable this content" eller "Trust all documents from this provider". Se herunder. Figur 2.3 Makroer

11 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 9 Fremgangsmåde. 3 Inddata Alle inddata styres fra området til venstre i MAIN, som er gult, gengivet her til højre. Kun drop down-menuer, der er i et gult område, bliver brugt i den aktuelle beregning. I vejledningen herunder referer M1. M7, til angivelserne i dette område. Herfra er der links til sheet "I-F" og "I-1", hvor der kan tastes detaljerede data. Fra disse linkes tilbage til MAIN. I det følgende gennemgås inddata i det gule område af MAIN og de sheets, der henvises til. 3.1 Tekniske inddata M1 - Indsæt forbrug Man springer til sheet til forbrugsdata "I-F" med knappen "indsæt forbrug". I dette sheet kan man vælge mellem at indtaste årsværdier, månedsværdier eller indsatte timeværdier.

12 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 10 Årsforbruget indsættes i MWh til proceskøling, komfortkøling, lavtemperaturvarme og mellemtemperaturvarme. De samme kan indsættes som månedsværdier. Værktøjet fordeler således de indtastede forbrug på timeværdier efter forud beregnede fordelingstal, som er beregnet for forskellige bygningstyper med forskelligt kølebehov og forskellige vinduestyper. Disse er beregnet med Bsim. Man vælger altså et årsforbrug (eller månedsforbrug) og en bygningstype, se nærmere i afsnit Man kan endvidere indsætte timeværdier for behov, der er beregnet med et andet program, for eksempel BSIM. På basis af de genererede timeforbrug beregner programmet den nødvendige installerede effekt, idet man kan vælge, hvor mange timer med ikke dækket behov der kan tillades. Dette udgør grundlaget for beregning af nødvendig kapacitet af maskiner, luftkølere mv., idet man også kan vælge en samtidighedsfaktor (udtrykt som procent), der tager højde for, at der ikke vil være maksimalt behov hos alle kunder samtidig. Kølebehov Vælg bygningstype i sheet "I-F" I drop down menuen i sheet "I-F" vælges profil til at fordele det indtastede kølebehov til komfort (måned eller år) på timeværdier. Disse er baseret på en beregning i Bsim af en termisk tung bygning med sydvendt vindue på 20 % af facaden. Der er 9 typer, idet der regnes med 3 typer vinduer og 3 forskellige interne varmebelastninger (personer + el + belysning): Profil 1 - Lav g-værdi og lav intern belastning Profil 2 - Mellem g-værdi og lav intern belastning Profil 3 - Høj g-værdi og lav intern belastning Profil 4 - Lav g-værdi og mellem intern belastning Profil 5 - Mellem g-værdi og mellem intern belastning Profil 6 - Høj g-værdi og mellem intern belastning Profil 7 - Lav g-værdi og høj intern belastning Profil 8 - Mellem g-værdi og høj intern belastning Profil 9 - Høj g-værdi og høj intern belastning For vinduer gælder, at høj g-værdi svarer til 0,7, mellem til 0,55, og lav til 0,40. Der er tre værdier for intern varmebelastning fra elforbrug og personbelastning, lav svarer til 10 W/m 2, mellem til 20 W/m 2 og høj til 40 W/m 2. Det skal bemærkes, at valg af en type med lav intern varmebelastning giver en væsentligt højere beregnet installeret effekt og en lav beregnet benyttelsestid (som fremgår af uddata). Den beregnede effekt kan nedsættes ved at øge antallet af timer, hvor anlægget ikke dækker behovet, og ved at nedsætte procentsatsen for installeret effekt under tekniske data.

13 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 11 Endvidere skal det bemærkes, at det giver urealistiske tal, hvis der (ved brug af månedsværdier) indsættes et stort kølebehov i måneder, hvor der i den brugte fordeling kun er et lille kølebehov (eller intet), da programmet så fordeler dette behov på nogle få timer med køling. Man kan sige, at programmet fordeler på timeværdier ud fra månedsværdier, som så skaleres til de timer, hvor BSim i de forudberegnede profiler siger, at der er køling. Det samlede kølebehov skal så fordeles på de (måske få) timer, som BSim har beregnet køling for. Giver det meget urealistiske forbrug med store "spidser", kan man eventuelt nedsætte kølebehovet i de pågældende måneder, eller eventuelt løses det ved at indtaste noget af behovet som "proceskøl", eller ved at bruge timeværdier i stedet. Det kan være vanskeligt at vælge profiltype, og ofte vil der i praksis være en blanding af bygningstyper. Det væsentlige bidrag til kølebehovet er for kontorer elforbruget, og et godt udgangspunkt vil være at få et tal for elforbrug pr. m 2. Er dette i nærheden af 40 W/m 2, ligger valget mellem profil 7, 8 og 9. For stormagasiner må personbelastningen også medtages. Varmeforbruget Forbruget til lavtemperaturvarme og mellemtemperaturvarme er fordelt efter graddage. Der er brugt samme klimadata som til beregning af kølebehov. Basistemperaturerne for beregningen indsættes i sheet I-F, se nedenfor M2 - Vælg anlægstype I det gule område øverst til venstre i MAIN vælges først anlægstype blandt de nedenfor beskrevne. Se eventuelt beskrivelser i sheet SYS eller i kapitel 4, hvor opbygningen af de forskellige systemer er beskrevet. Herunder følger kommentarer til, hvordan de behandles i beregningsprogrammet. Anlægstype 1 Anlægstype 2 1 Bruges indtil videre ikke 2 Kun køling uden kølelager. "Almindeligt" fjernkøleanlæg som beregnet i Fjernkøl 1.0 med varme og eldrevet køling. Der indgår ikke lagring.

14 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 12 Anlægstype 3 3 Kun køling med kølelager. Samme, men med et kølelager, som enten styres efter at spare penge til brændsel eller penge på kapacitet. Styres der efter penge, er grundlaget for beregningen, at der indtastes variation i energipriser fra linje 143 i sheet "I-1"". Der beregnes en marginalpris for køling på hver maskine. Hvis denne marginalpris er mindre end gennemsnitsprisen, og kølelageret ikke er fyldt op, så kører den maskine, der har den laveste marginalpris. Det sker, indtil lageret er fyldt op. Når der styres efter at spare kapacitet, er det sådan, at lageret fyldes, når det er muligt. Ved spidslast vil der da være en buffer til rådighed i lageret. Der bruges først den maskine, der har første prioritet som valgt i linje 68 til 83. Analysen af betydningen foretages da ved at reducere den installerede effekt i linje og variere på lagerets størrelse. Der kan som med anlægstype 2 prioriteres mellem varme- og eldrevet maskine. Når lageret styres efter penge vælges den maskine, der giver den laveste pris, uanset hvordan prioriteringen i linje 68 til 83 er lavet. Valg mellem styring efter penge og kapacitet sker på grundlag af timeværdier. Princippet her er, at man vælger maskine ud fra ønsket om at spare penge eller udnytte kapaciteten maksimalt (efter hvad der er valgt i under M3 i MAIN). Hvis dette ikke fører til tilstrækkelig drift til at dække behovet, så starter maskinerne i den rækkefølge, det er angivet ved prioriteringen valgt i linje 68 til 83. Anlægstype 4 Køling og varme styret efter køling - med køle og varmelagre, et for mellemtemperaturvarme og et for lavtemperaturvarme. Anlæg, der leverer køling og styres efter kølebehovet. Frikøling har første prioritet. Det kan under M4 i MAIN vælges, om maskinerne dimensioneres efter kølebehov eller varmebehov. Normalt vil man, når der styres efter kølebehov, også dimensionere efter kølebehov. Der indgår lager for lavtemperaturvarme, lager for mellemtemperaturvarme og for køling. Mellemtemperaturlageret modtager varme fra den eldrevne maskine (kaldet EL), lavtemperaturlageret fra ADS (adsorptionsmaskinen) og ABS (absorptionsmaskinen) og fra EL, hvis denne ikke har kunnet leveres til mellemtemperaturlageret. Tilførsel til kølelageret kan styres efter at spare penge på brændsel eller på kapacitet som for anlægstype 3. Når der leveres køling, leveres kondenseringsvarmen til lagrene, hvis de ikke er fyldt op.

15 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 13 Når der leveres varme, vil kondenseringstemperaturen normalt blive hævet, og COPen bliver derfor genberegnet. Anlægstype 5 5 Varme og køling styret efter varme - med varmelagre og kølelager. Anlæg, der leverer varme og styres efter varmebehov. Køling leveres, når muligt til kølelager, hvorfra det bruges til køling. Frikøling har første prioritet og dækker en del af behovet. Frikøling kan ikke lagres. Kølelageret kan IKKE styres efter at spare penge på energi eller på investering i kapacitet. Dette kan ikke lade sig gøre, når der styres efter varme. Kølelageret køles, når det er muligt. Mellemtemperaturlageret modtager varme fra EL, lavtemperaturlageret fra ADS og ABS og fra EL, hvis denne ikke har kunnet leveres til mellemtemperaturlageret. Der kan ikke prioriteres mellem el- og varmedrevet maskine. Den varmedrevne kan kun levere lavtemperaturvarme. Varme leveres, indtil lageret er fyldt. Der er ingen drift, hvis maskinen ikke kan køre på grund af temperaturer. Eksempel. Minimum medietemperatur til fordampning ABS (linje 36) er sat til 6 C. Linje 40, temperaturdifferens mellem medie og fordampertemperatur ved varmepumpedrift for hav/sø er sat til 3 C. Hvis hav-/søtemperatur i den pågældende måned er 10 C, kan der være varmepumpedrift, idet (10-3 = 7, som er større end 6). Hvis hav-/søtemperatur er 5 C, kan der ikke, idet 5-3 = 2, som er mindre end 5. Anlægstype 6 Køling og varme med optimeret styring - med varme og kølelagre. Anlæg, der leverer varme og køling, og som styres efter de bedste forhold opgjort hver time. Det er lavet sådan, at der bruges styring efter køling i følgende tilfælde. Hvis der ikke er varmebehov. Hvis kølebehovet er større end kapaciteten af kølemaskinerne. I de øvrige tider styres der efter varme. Denne strategi er ikke 100 % optimal, og der kan forekomme ikke dækket behov for varme, selvom der styres efter varme - og ikke dækket behov for køling, selvom der styres efter køling. " Anlægget kører altså på skift som anlægstype 4 og 5, alt efter hvad der er bedst.

16 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 14 Kølelageret kan styres efter sparede penge og sparet kapacitet som i anlægstype 3, men kun når det er beregnet, at anlægget kører med styring efter køling. I perioder, hvor der styres efter varmebehov, fyldes kølelageret, når det er muligt, som for anlægstype 5. Prioriteringen mellem valg af varmedrevet og eldrevet køling virker tilsvarende kun, når anlægget kører med styring efter køleforbrug. Bemærk, at kun i anlægstype 6 leveres varme og køling optimalt, idet anlægget styres efter det, der er bedst. Med almindelige forbrug vil anlægget typisk køre med styring efter køling i sommerperioden og med styring efter varme i vinterperioden. I anlægstype 4 leveres kun varme til lagrene, når der samtidig er et kølebehov, hvor varmen er til rådighed. I anlægstype 5 leveres tilsvarende kun køling til kølelageret, når der er varmebehov, og køling derfor er til rådighed. Følgende tabel viser en oversigt over funktionen med at styre lageret og prioriteringen mellem varme- og eldrevet maskine. Anlægstype Lagerstyring efter penge og kapacitet Prioritering mellem varme- og eldrevet maskine 2 Kun køl Nej Ja 3 Kun køl med lager Ja Ja 4 Køl og varme, styret efter køling Ja Ja 5 Køl og varme, styret efter varme Nej Nej 6 Køl og varme, optimal styring Ja, virker kun når styring efter køling er valgt af programmet. Ja, virker kun når styring efter køling er valgt af programmet M3 - Lagerstyring for køleanlæg Herefter vælges for anlægstype 3, 4 og 6, om lageret styres således, at der spares penge til brændsel, idet lageret fyldes, når energien er billig, eller om der spares kølekapacitet, idet lageret fyldes, når der er ledig kapacitet M4 - Valg af dimensionering af maskiner Derefter vælges for anlægstype 4-6 (varmepumpeanlæg), om maskiner dimensioneres efter kølebehov eller varmebehov. Dimensioneringen sker på grundlag af de indtastede data vedrørende antal timer, hvor behovet ikke dækkes, og på

17 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 15 grundlag af den indtastede procentvise fordeling mellem eldrevet og varmedrevet maskine. Normalt vil man dimensionere efter kølebehov for anlægstype 2, 3 og 4 og efter varmebehov for anlægstype 5. For type 6 kan man bruge begge. Som nævnt bruges antal timer, hvor behovet ikke dækkes (linje 2, 23 og 24 i "I- 1") til beregning af nødvendig installeret effekt. Skrives der 0, kan anlægget dække behovet i alle timer. Skrives der for eksempel 100, vil der være ca. 100 timer, hvor behovet ikke kan dækkes. Bemærk, at effekten også beregnes ud fra procenten indsat under tekniske data (13, 14, og 33 i "I-1"). Sættes denne for eksempel til 80 %, vil anlægget ikke dække hele behovet, selv om der står 0 timer. Beregningen er omtrentlig, og det beregnede antal timer (som vises i uddata) vil ikke være præcis som anført her, selv om der skrives 100 % under installeret køleeffekt. Eksempel Hvis der er valgt dimensionering efter kølebehov og kun eldrevet køling, og det er bestemt, at der kan tillades 100 timer uden fuld dækning af kølebehovet, og linje 13 i "I-1", "Installeret køleeffekt, procent af maksimalt effektforbrug beregnet ud fra timer med dækning" er sat til 80 %, så bliver dimensionen på EL for eksempel sådan: Max. kølebehov hvis antal timer er sat til nul - 18 MW Max. kølebehov i time nr MW. Installeret effekt = 12 * 80 % = 9.6 MW M5 - valg af maskiner der indgår Nu vælges maskiner, og der er her tre muligheder: "kun EL" "EL og ADS" samt "EL og ABS". EL er med eldrevet kompressor. Som kølemaskine kan denne levere kølevand helt ned til 1 grad og aflevere varme ved alle de kilder, der indgår. Aktuel COP beregnes i programmet. Som varmepumpe styret efter varmebehov kan den levere både mellem- og lavtemperaturvarme og hente varme i alle medier, der indgår. Aktuel COP beregnes i programmet. COP for eldrevet maskine beregnes ud fra de grundlæggende formler og en Carnot-effektivitet, som er en faktor, der ganges på den teoretisk maksimale effektfaktor.

18 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 16 Figur 3.1 Definition af Carnot-effektiviteten (fra DRFU: Varmepumpeanlæg for boligopvarmning 1979) Kondenseringstemperaturen (for køleanlæg) beregnes som medietemperaturen (luft, vand ) plus en temperaturdifferens mellem medie og kondensering, som defineres af brugeren, og som afhænger af det valgte medie. Fordampertemperaturen (for køling) beregnes som temperaturen på det afkølede vand minus en temperatur, som defineres af brugeren og indsættes. Under visse omstændigheder kan den beregnede fordampertemperatur blive højere end kondenseringstemperaturen (hvis der bruges luft, og luften er kold). Det betyder, at kølingen ville kunne leveres med frikøling, men dette kan være fravalgt. I det tilfælde sættes kondenseringstemperaturen til fordampertemperaturen plus 10 C. EL og ABS er kombination med eldrevet kompressor og Absorptionsmaskine. Mens COP for eldrevne maskiner beregnes i programmet, regnes den for ADS og ABS konstant med den indsatte værdi. Brugeren må definere denne COP ud fra de aktuelle data på grundlag af oplysninger fra fabrikanter. Som illustration kan der bruges COP-k på 0,6 for ADS og 1.0 for ABS. Som varmepumpe styret efter varmebehov kan ADS og ABS kun levere lavtemperaturvarme. Som kølemaskine kan ADS og ABS normalt levere afkølet vand ved normal temperatur. Det antages i programmet, at kondensering i køledrift kan ske til alle medier inklusive luft om sommeren.

19 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "Fjernkøl 2.0" 17 Varmen i varmepumpedrift kan kun hentes ved en minimumtemperatur, som skal indsættes som "Minimum fordampertemperatur til fordampning ". Linje 35 til 37 for EL, ADS og ABS M6 - kilde til kondensering/fordampning Derefter vælges kilde til kondensering/fordampning. 1 Grundvand, eventuelt suppleret med luftkøler 2 Grundvand, eventuelt suppleret med køletårn 3 Havvand 4 Luftkøler 5 Køletårn. Hvis der kun er køling og med varmepumpedrift styret efter kølebehov, bruges mediet kun til kondensering (anlægstype 2, 3 og 4). Hvis der er køling og varme styret efter varmebehov, bruges mediet til fordampning, medmindre der er et samtidigt kølebehov, som kan "bruges" til fordampning. Her er følgende muligheder: Grundvandskøling tillægges fuld kapacitet for køleanlæg, fordi den kan være til rådighed ved maksimal kølebelastning og derfor fortrænger kapacitet til el- og varmedrevet køling. Frikøling med luft og med havvand tillægges ingen kapacitet, da det normalt ikke er tilgængeligt ved maksimalt kølebehov om sommeren. Grundvandskøling Anlæg til grundvandskøling installeres ofte som en grundlast, der suppleres med maskiner. Dette angives som en procentdel af den samlede beregnede installerede effekt, som dækkes af grundvandskøling. Grundvandsanlægget vil således oftest ikke have tilstrækkelig kapacitet til kondensering. Værktøjet beregner derfor, hvor meget der skal til derudover. Der kan her vælges, om der skal suppleres med luftkøler (option 1) eller med køletårn (option 2). Forskellen på de to i værktøjet ligger udelukkende i beregning af investeringen. Det antages, at grundvandsanlægget leverer den fulde kapacitet (som indsættes i procent af maksimalt behov), når grundvandtemperaturen er lavere end den ønskede temperatur på det afkølede vand (linje 4) minus den af brugeren definerede temperaturdifferens mellem det afkølede vand og fordampertemperaturen (linje 10). Derimellem kan en brøkdel dækkes. Tallet vil være konstant over året, da grundvandstemperaturen regnes konstant. Det betyder altså, at selv om man definerer grundvandsanlægget til at dække 100 % (linje 52), så vil det ikke kunne lade sig gøre, hvis den krævede temperatur er for lav. Der suppleres da med el- og/eller varmedrevet køling som valgt.

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 1.0"

Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger fjernkøl 1.0 Elforsk Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 10" Slutrapport og brugermanual Maj 2010 Køling leveret pr dag, MWh 200,0 180,0 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 Ikke leveret køling

Læs mere

5 Køling og varme styret efter varme - med varme- og kølelager. Udeluft -12 til 30 C. Frikøling. Eldrevet maskine (kølekompressor) Eldrevet køling

5 Køling og varme styret efter varme - med varme- og kølelager. Udeluft -12 til 30 C. Frikøling. Eldrevet maskine (kølekompressor) Eldrevet køling Elforsk Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse af hybridanlæg til fjernkøling og fjernvarme - Fjernkøl 20 Slutrapport og brugermanual Marts 2013 5 Køling og varme styret efter varme - med varme-

Læs mere

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk Grundvandskøling Svend Erik Mikkelsen Seniorspecialist COWI A/S sem@cowi.dk 1 Princip 2 Udvidelse af begrebet grundvandskøling Fakta Kildetemperatur på konstant ca. 10 grader C året rundt Kan bruges direkte

Læs mere

Værktøj til analyse af hybride forsyningsanlæg til større bygninger (Hybrid 1,0)

Værktøj til analyse af hybride forsyningsanlæg til større bygninger (Hybrid 1,0) Værktøj til analyse af hybride forsyningsanlæg til større bygninger (Hybrid 1,0) Slutrapport og brugermanual April 2014 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12

Læs mere

Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger (fjernkøl 1.0)

Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger (fjernkøl 1.0) Elforsk Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger (fjernkøl 10) Slutrapport April 2010 Køling leveret pr dag, MWh 200,0 180,0 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 Ikke leveret køling Leveret eldrevet

Læs mere

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1 AGENDA OVERSKUDSVARME? INTEGRATION MED DET DANSKE ENERGISYSTEM KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLINGENS

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Erfa-træf om energibesparelser FJERNKØLING. Rasmus Bundegaard Eriksen

Erfa-træf om energibesparelser FJERNKØLING. Rasmus Bundegaard Eriksen Erfa-træf om energibesparelser FJERNKØLING Rasmus Bundegaard Eriksen KØLEFORBRUGERNE Små anlæg Komfort Proceskøling Store anlæg POTENTIALE FOR FJERNKØLING 5.000 MW køling Betydeligt potentiale for fjernkøling

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 1 Nomogrammer til beregning af pris for køling og opvarmning med ATES-anlæg Enopsol ApS Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Anlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro

Anlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro Anlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro Indlæg på Dansk Fjernvarmes kursus Vindvenlige varmepumper til fjernvarme og køling d. 9/3

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 7 Beregningsværktøj Enopsol ApS Marts 2009 1 Beregningsværktøjet er opbygget i et Excel-regneark og kan

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling

IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling fagligt notat Fjernkøling Vidensbehov om fjernkølingsteknologien til IDA`s klimaplan. Ved H. Bach Christensen, IDA energi 1 1. Systemperspektiv for teknologien. Beskrivelse af teknologien. Definitorisk

Læs mere

Drejebog til store varmepumper

Drejebog til store varmepumper Drejebog til store varmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut 12. og 17. juni 2015 Indhold Hvorfor varmepumper? Potentialet for højtemperatur varmepumper Drejebogen (med lidt teori) Inspirationskataloget

Læs mere

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Niels From, PlanEnergi Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Kolding, den 29. september 2016 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma >

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Pia Rasmussen Køle- og Varmepumpeteknik 3.marts 2011 copyright Danish Technological Institute Indhold Be10 beregningsmetoder Generelt Køleanlæg

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf. Varmepumper i kombination med biomassekedler Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Rejsehold for store varmepumper Jørgen Risom Daglig leder Tidligere

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

MESSEUDGAVE. Investering: kr Varmepris: 600 [kr./mwh] Tilskudspris0,30 [kr./kwh] Elpris: 2,00 [kr./kwh] Energiforbrug

MESSEUDGAVE. Investering: kr Varmepris: 600 [kr./mwh] Tilskudspris0,30 [kr./kwh] Elpris: 2,00 [kr./kwh] Energiforbrug RELS - brugermanual August 2016 MESSEUDGAVE Excel-program og brugermanual kan downloades fra Teknologisk Instituts hjemmeside på: http://www.teknologisk.dk/projekter/projektenergieffektive-laboratorier/37477?cms.query=stinkskab

Læs mere

KØLEPLAN DANMARK 2015 KØL I SYMBIOSE MED VARME DANSK FJERNVARME, 26-11-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

KØLEPLAN DANMARK 2015 KØL I SYMBIOSE MED VARME DANSK FJERNVARME, 26-11-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF KØLEPLAN DANMARK 2015 KØL I SYMBIOSE MED VARME DANSK FJERNVARME, 26-11-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1 AGENDA OVERSKUDSVARME FRA FJERNKØLING? INTEGRATION MED DET DANSKE ENERGISYSTEM KØLEPLAN DANMARK

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

FlexCities 2. Vækst i fjernvarmesektoren Grøn Energi 7. februar 2017 Per Alex Sørensen 1

FlexCities 2. Vækst i fjernvarmesektoren Grøn Energi 7. februar 2017 Per Alex Sørensen 1 FlexCities 2 Innovative transmissionsledninger, styring, varmepumper og industriel overskudsvarme i et integreret energisystem med 100% vedvarende energi Vækst i fjernvarmesektoren Grøn Energi 7. februar

Læs mere

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Erfaringer med absorptionsvarmepumper og absorptionskøleanlæg, teknologi og produktprogram v/lars Toft Hansen, SEG A/S lars.toft@segenergy.dk www.segenergy.dk

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg Trykluft Optimering og projektering af anlæg Indholdsfortegnelse Trykluft...2 Trykluftanlæg...2 Energiforbrug i trykluftanlæg...2 Optimering af eksisterende anlæg...3 Trykforhold...3 Lækager...3 Lækagemåling...4

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Seminar om fjernkøling i Fjernvarmens Hus i Kolding 2009-04-23, 14:40. Koncepter, komponenter og økonomi. v/lars Toft Hansen

Seminar om fjernkøling i Fjernvarmens Hus i Kolding 2009-04-23, 14:40. Koncepter, komponenter og økonomi. v/lars Toft Hansen Seminar om fjernkøling i Fjernvarmens Hus i Kolding 2009-04-23, 14:40 Koncepter, komponenter og økonomi v/lars Toft Hansen SEG www.segenergy.dk Fjernkøleanlæg Hvad skal der til for at få det til at hænge

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef ECO-City den 25/8-2011 1 Fremtidens køleløsning Havvand bruges til Fjernkøling Der benyttes havvandskøling som frikøling, der er en gratis ressource Fremtidens

Læs mere

Bilag 1 - Fjernkøling ved Rådhuspladsen

Bilag 1 - Fjernkøling ved Rådhuspladsen Bilag 1 - Fjernkøling ved Rådhuspladsen Miljø- og energimæssige beregninger for fjernkølingsforsyning ved Rådhuspladsen I henhold til lov om kommunal fjernkøling skal Kommunalbestyrelsen godkende fjernkølingsprojekter

Læs mere

A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget

A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget I dette afsnit undersøges det hvilken økonomisk gevinst, der på længere sigt kan opnås ved at investere i det dimensionerede solfangeranlæg. Dette indebærer

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att:

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att: Cronborg ApS Offenbachsvej 321 75 Holstebro Denmark Tel. +45 426 955 For BD CVR nr. : 31859948 Att: www.cronborg.dk E-mail: info@cronborg.dk Eksempel Dato indsendt: -1- Dato: tilbud 27-5-13 11:25:54 Vor

Læs mere

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser FlexCities Tekniske og økonomiske analyser Anvendelse af industriel overskudsvarme Etablering af transmissionsledninger Etablering af ny produktionskapacitet Integration mellem el- og fjernvarmesystemer

Læs mere

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System ViKoSys Virksomheds Kontakt System 1 Hvad er det? Virksomheds Kontakt System er udviklet som et hjælpeværkstøj til iværksættere og andre virksomheder som gerne vil have et værktøj hvor de kan finde og

Læs mere

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Klaus Illum Modificeret 10. maj 2006 13. april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10.

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Det nye husdyrgodkendelse.dk Sagsbehandlermodulet Fra ansøgning til godkendelse V. 1.0 28/4 2011

Det nye husdyrgodkendelse.dk Sagsbehandlermodulet Fra ansøgning til godkendelse V. 1.0 28/4 2011 2. Sådan kommer du fra ansøgning til godkendelse Før du kan komme i gang med at arbejde på en miljøgodkendelse, skal du have åbnet den tilhørende ansøgning. Det gør du enten ved at indtaste skemanummer

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Kom i gang med Course Tool 1.2

Kom i gang med Course Tool 1.2 Kom i gang med Course Tool 1.2 Indhold Indledning...2 Pris beregning...2 Anvendelse...2 Open Source...2 Anbefalinger...2 Installation...3 USB-Pen...3 Download Libre Office (Draw)...3 Indstil makrosikkerhed...4

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION

SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION I vejledningen bruger vi det gratis program Calc fra OpenOffice som eksempel til at vise, hvordan man bruger nogle helt grundlæggende funktioner i regneark. De øvrige

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

Flisfyret varmeværk i Grenaa

Flisfyret varmeværk i Grenaa Flisfyret varmeværk i Grenaa Tillæg til projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A054732 DOKUMENTNR.

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING FOR PRIVATE

BRUGERVEJLEDNING FOR PRIVATE BRUGERVEJLEDNING FOR PRIVATE TIL UDFYLDELSE AF ANSØGNINGSSKEMA TIL VESTFORSYNING Vestforsyning Erhverv A/S. Nupark 51. 7500 Holstebro. Vestforsynings Kundecenter tlf.: 9612 7460. emr@vestforsyning.dk Side

Læs mere

Udskiftning af større cirkulationspumper

Udskiftning af større cirkulationspumper Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af større cirkulationspumper I mange ejendomme cirkuleres varmen stadig med en cirkulationspumpe af en ældre type,

Læs mere

Peer Andersen, Fjernvarme Fyn

Peer Andersen, Fjernvarme Fyn Regionalmøde 2015, Odense den 3. marts 2015 Strategisk energiplanlægning Hvad har det betydet for Fjernvarme Fyn? Peer Andersen, Fjernvarme Fyn Disposition: 1. El- og varmeproduktion på Fynsværket 2. Udvidelser

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER I dette kapitel gennemgås de almindelige regnefunktioner, samt en række af de mest nødvendige redigerings- og formateringsfunktioner. De øvrige redigerings- og formateringsfunktioner

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a.

VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. En teknologisk roadmap til et generationsskifte indenfor fjernvarme Arbejdsgruppens forventede resultat:

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Åbn Paint, som er et lille tegne- og billedbehandlingsprogram der findes under Programmer i mappen Tilbehør. Åbn også Word.

Åbn Paint, som er et lille tegne- og billedbehandlingsprogram der findes under Programmer i mappen Tilbehør. Åbn også Word. 75 Paint & Print Screen (Skærmbillede med beskæring) Åbn Paint, som er et lille tegne- og billedbehandlingsprogram der findes under Programmer i mappen Tilbehør. Åbn også Word. 1. Minimer straks begge

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

Vejledning PROPHIX 11. Driftsbudgettering ved åbning af templates (Kun til Avanceret-brugere)

Vejledning PROPHIX 11. Driftsbudgettering ved åbning af templates (Kun til Avanceret-brugere) PROPHIX 11 Systemansvarlige Michael Siglev Økonomiafdelingen 9940 3959 msi@adm.aau.dk Daniel Nygaard Ricken Økonomiafdelingen 9940 9785 dnr@adm.aau.dk Vejledning (Kun til Avanceret-brugere) Opdateret:

Læs mere

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Dansk Varmepumpe Industri A/S Gyllekøling Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Fordele, udbytte og miljø Overhold de lovmæssige miljøkrav omkring ammoniakfordampning, og få en økonomisk gevinst

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem Varmepumper i ATES Valg af varmepumpesystem JENRI Marts 2009 Indholdsfortegnelse 1 Varmepumpens virkemåde... 3 2 Valg af kølemiddel... 5 COP for forskellige kølemidler... 7 Kondenseringstemperatur og fremløbstemperatur

Læs mere