Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester. Øre-næse-hals sengeafsnit Hospitalsenheden vest Holstebro

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Øre-næse-hals sengeafsnit Hospitalsenheden vest Holstebro Rev. Juni 2017

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Øre-næse-hals afdelingen består af en sengeafdeling og et ambulatorie, der er et samarbejde med Øre-næse-halsoperationsafsnit samt Høreklinikken. Øre-næse-hals sengeafsnit er stamafdeling for patienter med øjenlidelser, hvor det ambulante behandlingstilbud i Øjenklinikken, ikke er dækkende for patientens plejebehov. Øre-næse-hals afdelingen ledes af en administrerende overlæge og oversygeplejerske i fællesskab. På Øre-næse-hals sengeafdeling varetages den sygeplejefaglige ledelse af en Afdelingssygeplejerske. Der er ansat 18 sygeplejersker i sengeafdelingen og 7 sygeplejersker i ambulatoriet. Derudover er der ansat en klinisk sygeplejespecialist. Hospitalssengen Vest ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefaglig direktør, lægefaglig direktør og en hospitalsdirektør. Afdelingen er uddannelsessted for social og sundhedsassistenter, sygeplejestuderende, sekretærelever og yngre læger. Afsnittet er et 7 døgnafsnit med 11 sengepladser og 9 sammedags-kirurgiske senge. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Øre- næse- hals specialet varetager plejen og behandlingen af patienter med lidelser i øre- næsehals området. Der er tale om såvel patienter med behov for sundhedsfremme, forebyggende, behandlende, rehabiliterede og pallierende/ terminal sygepleje. Hovedkategorier: - patienter indlagt til planlagt operation af diverse øre- næse- hals lidelser. - patienter indlagt pga. infektion, som behandles med intravenøs antibiotika. - patienter som er respirationstruet.

3 - patienter der indlægges med blødning i øre- næse- hals området, efter operation, epistaxis (næseblod), blødning pga. cancersygdom. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester arbejdes der med den klinisk beslutningstagen indenfor for sygeplejens virksomhedsområde hos patienter med stabile og komplekse pleje og behandlingsforløb. Det indebærer, at du skal arbejde med patientperspektivet og patient/ pårørende involvering. Du arbejder også med din faglige viden, herunder betydningen af alder, køn, kultur og sociale forhold, samt etik og værdier. I din kliniske beslutningstagen inddrager du også dine observationer / data og det faglige skøn. Du vil få mulighed for, at afdække stabile og komplekse problemstillinger og identificere patientens behov for sygeplejefaglig hjælp og støtte. Dette sker i samarbejde med patienten og de pårørende. Desuden vil du arbejde med klinisk beslutningstagen i forhold til, at observere symptomer og forhold, som har indflydelse på at planlægge, udføre, evaluere, dokumentere, justere og koordinere sygeplejen til patienten. Sygeplejen udføres i forhold til udvalgte sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge og afhængig af om der er tale om stabile eller komplekse forløb. Under forløbet arbejdes der tværprofessionelt og tværsektorielt med patienten i centrum. Du vil komme til at arbejde med klinisk beslutningstagen i forhold til følgende typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger: Ernæring: Patienter, som faster herunder diabetes. Postoperativ ernæring herunder proteinholdig kost, kostrestrektioner. Patienter med behov for sondeernæring. Patienter med ernæringsproblematikker- herunder strålebehandling, operationer i mund og hals, tumorvækst. patienter som er ernæringstruet- herunder behov for ernæringsscreeninger, handleplaner, kost-registrering, væskeskemaer. Udskillelse: Postoperative patienter - herunder kvalme, opkastning, spontan vandladning, og afføring. Patienter med obstipation, herunder immobilisering, blødninger, smertebehandling. Patienter med diarre. Patienter med dræn herunder nøgendræn og suge-dræn. Patienter med kateter á demeure. Patienter med behov for hjælp til udskillelse herunder hjælp til mobilisering til bækken i seng, bækkenstol eller toilet. Respiration: Patienter som er tracheostomeret- herunder kanylepleje og oplæring af patienten. Patienter som har pneumoni- herunder aspirationspneumoni. Observation af patientens respiration- herunder frekvens, saturationsmåling, Tværfagligt samarbejde med omkring PEP- fløjter Hud og slimhinder: Forebyggelse af decubitus Mundpleje Hudpleje i forbindelse med kanylepleje

4 Hudpleje efter stråleskader Temperaturregulering: Patienter med feber Kredsløb: Patienter med blødningsproblematikker Patienter med hyper- og hypotension patienter med uregelmæssig puls Bevægelse: patienter med behov for hjælp til forflytninger mobilisering postoperativt. Genoptræning efter langvarig immobilisering Særlige områder: sygepleje til palliative/ terminale patienter sygepleje til børn med øre- næse- hals lidelser. sygepleje til andre specialer, herunder indlæggelse af børn med ortopædkirurgiske lidelser og urologiske lidelser sygepleje til øjenpatienter Metoder i klinisk praksis Af kliniske metoder anvendes sygeplejeprocessen til at observere og identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle forløb. Af kliniske metoder anvendes klinisk beslutningstagen, model for praksis færdighedsudøvelse (Bjørks model) og POMI modellen. Eksempler på kliniske observationer, sundhedsteknologi og målinger er: Ernæringsscreening Urinstix TOKS VAS Blodsukkermålinger Faldscreening Tryksårsscreening KRAM MRSA Innovation Medicinhåndtering sker inden for en rammeordination og rammedelegering og der henvises til VIA Sygeplejerskeuddannelsens dokument samt E-dok. Dokumentation og dataindsamlinger, observationer og handlinger er vigtige elementer i plejen og de dokumenteres i Midt EPJ 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her.

5 Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Som udgangspunkt er der ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maksimalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 2. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur.

6 Det vil sige, at den kliniske undervisningssted opgiver sider og den studerende sider. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder