PÆDAGOGISK FORSKNING

Transkript

1 PÆDAGOGISK FORSKNING Læring, madkundskab, smag og trivsel i skolen Vidensrådet for Forebyggelse Oplæg på rådsmøde Karen Wistoft, professor DPU/AU & Grønlands Universitet

2 DPU/AU Karen Wistoft 2 Oplæggets indhold I. Smag for Livet: et eksempel på centerdannelse og tværvidenskabeligt/-fagligt samarbejde II. Kobling af beslægtede projekter III. Haver til Maver: et eksempel på pædagogisk udeskole forskning i kulinarisk skolehaveprogram IV. Slut: kort om trivselsforskning i Grønland

3 DPU/AU Karen Wistoft 3

4 DPU/AU Karen Wistoft 4 Partnere Primærpartnere: Memphys (Biomembrane Physics), SDU FOOD, KU Danmarks institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), AU Nordic Food Lab, KU University College Lillebælt (UC-L) University College Sjælland (UC-Sj) Sekundær partnere: kokke, studerende og lærere fra folkeskoler, gymnasier, kokkeskoler m.fl. Legatmodtagere: 6 pt. smagsambassadører Smag for Livet-klasser (Brøndby Øster, Allinge, Mols, Århus, Odense & Havanna!)

5 DPU/AU Karen Wistoft 5 Centerledelse Centerleder, professor Ole G. Mouritsen, Memphys/SDU (gastrofysik) Lektor Anne Marie Møller, FOOD/KU (sensorik) Professor Karen Wistoft, DPU/AU (læring) Direktør Michael Bom Frøst, Nordic Food Lab (innovation) Forskningschef Anette Kistrup Thybo, UC-L (pæd. uddannelser) Studieleder Anette Kamuk, UC-Sj (fødevareuddannelser) Koordinering: videnskabsjournalist Mikael Schneider Kommunikation: journalist Eva Rymann Hansen Digitalisering: to medie-medarbejdere (digitale lærermidler)

6 DPU/AU Karen Wistoft 6 Tre generelt forskellige målsætninger I. At få barnet til at smage II. At få barnet til at vælge det rette (gode, sunde, økologiske ) gennem smag III. At give barnet mulighed for at forholde sig til smag og træffe kritisk begrundede valg

7 DPU/AU Karen Wistoft 7 Formål - læring At børn og unge tager ejerskab til smagen Læring: At børn og unge lærer at træffe kritisk begrundede madvalg Mulighedsbetingelser for: - at børn og unge kan kommunikere om smag - for at være bevidste om, hvad de bruger smagen til i hverdagen - for at lære at leve et bedre liv

8 DPU/AU Karen Wistoft 8 Tre hovedområder I. LÆRING II. GASTROFYSIK III. HÅNDVÆRK

9 DPU/AU Karen Wistoft 9 Viden om smag Råvarer Teknikker Forskning Udvikling Madlavning Gastronomi Afprøvning Praksis Læring Gastrofysik Håndværk

10 DPU/AU Karen Wistoft 10 Forskning i læring At undersøge hvordan børn og unge oplever smag, hvordan de erkender smag og lærer at sætte ord på smag reflekterede smagsoplevelser? smagserindringer? nye erkendelser? viden om smag?

11 DPU/AU Karen Wistoft 11 Formidling

12 DPU/AU Karen Wistoft 12 Kobling af flere projekter Smag for Livet (42. mio. kr. Nordea Fonden) Børnekogebogsprojekt (m. Det kongelige bibliotek) Smagsklasser (dansk, madkundskab, fysik/kemi) Børn laver mad-tv Smagspædagogik teoriudvikling (kritiske litteraturreview og teoretisk informerede analyser) Haver til Maver udbredelse (10 mio. kr. Nordea Fonden) Smag i naturen smag på det vilde Udekøkken: bål-mad og eksperimentel smagspædagogik Følgeforskning (på bagrund af evidens og litteraturreview) Mit kokkeri (5.1 mio. kr. + kr. Nordea Fonden) Børnekogebog m fokus på ejerskab til smag og madlavning Evalueringsforskning Madkamp i madkundskab (1 ph.d. UVM) Internationalisering (Japan) Kvalitative og kvantitative studier: elever, madkundskab i skolen

13 Karen Wistoft DPU/AU 13 Ex. Forskning i Haver til Maver

14 Karen Wistoft DPU/AU 14 Formål At evaluere Haver til Maver ( ) med henblik på at: A) Optimere og videreudvikle Haver til Maver B) Sammenstille med eksisterende forskning C) Skabe grundlag for at udbrede Haver til Maver i større målestok At følge udbredelsen i 18 danske kommuner ( )

15 Karen Wistoft DPU/AU 15 Koblingen Haver Natur Køkken

16 Karen Wistoft DPU/AU 16 Evalueringsdesign ( ) Haver Udekøkkener Natur Idégrundlaget Udvikling af undervisningen Kompetencer Læreplan Skolens rolle Jord/afgrøder Madlavning Naturblikket Elevudbytte/ kompetencer

17 Karen Wistoft DPU/AU 17 Forskningsspørgsmål ( ) Hvad viser andre studier, hvilken evidens er der? (Green Education, School Gardening, Community Gardens) Hvad fortæller skolehavernes historie? Hvad er de pædagogiske effekter af Haver til Maver? Hvilke mulige veje kan foreslås frem mod endnu et bedre koncept?

18 Karen Wistoft DPU/AU 18 De pædagogiske effekter? Stedet Skolerne Strukturen Forberedelserne Læreplanen? Hvad (mål)? Hvorfor (formål)? Hvordan? Viden Kompetencer Færdigheder Holdninger Opmærksomhed Skolens fag? Fælles mål? Idéer Holdninger Viden og værdier

19 Karen Wistoft DPU/AU 19 Aktuelle studier af udbredelsen ( ) Hvilke muligheder og udfordringer (implikationer) er der i forbindelse med udbredelsen? Udbredelsen i praksis? Organisering af de nye haver: nye former? Haveundervisernes og lærernes roller? Kompetenceudvikling? Pædagogik og pædagogiske muligheder og udfordringer? Læringsrummets indvirkning på undervisning og læring? Særlige fokuspunkter: æstetik, elevernes oplevelser, handlinger og smag (madlavning) i naturen? Forældrenes vurderinger?

20 Karen Wistoft DPU/AU 20 Følgeforskningen i udvalgte nye haver Proces og rammer for de nye haver? Ejerskab og organisering? Læringsrummet: undervisning og læring? Pædagogiske muligheder og udfordringer? Effekter: Læringspotentialet Madlavningskompetencer, smagsoplevelser og råvarekendskab Trivsel, særligt udsatte børn Spor i børnenes hverdag (hjem og skole)

21 Karen Wistoft DPU/AU 21 Børnecitater Man lærer at smage på tingene, hvis man er rigtig kræsen Man vil jo hellere spise det, når man laver det selv (enighed i 3. klasse!) Den aller sidste dag, der var det altså bare ærgerligt, at man skulle sige farvel til haverne, som man har passet i rigtig lang tid (pige, 2. klasse) Jeg synes det var rigtig spændende, at han [gartneren] stod og forklarede, hvad dyrene hed, og hvis man så selv skulle arbejde måske på Krogerup en gang (dreng, 2. klasse)

22 Karen Wistoft DPU/AU 22 Udbredelse? (ifølge børnene) Jeg synes bare, at alle børn skal i Haver til Maver, for du lærer en masse om grøntsager og alt muligt, og så er det også rigtig sjovt at lave mad og alt det der. Og hver gang jeg er derhjemme og står og hjælper min mor og far med at lave mad så tænker jeg bare, hvornår kommer vi derop, for min far han står bare og bliver ved med at sige pas nu på med de knive, og det er irriterende (pige, 4.klasse)

23 Karen Wistoft DPU/AU 23 Frihed Børnene føler sig mere frie end andre steder [skolen] Jeg har det bare sådan, at man tænker yes! hver dag man skal i Haver til Maver, for så har man ikke det der indelukket i klassen, man har friheden (pige, 4. klasse)

24 Karen Wistoft DPU/AU 24 Socialt Børnene har ikke færre konflikter i haverne, men de har bedre tid til at løse dem (lærer) Jeg synes, det er så godt, for hvis vi er her herhjemme [på skolen] og man bliver uvenner i frikvarteret, så har vi ikke tid til at løse det, hvis klokken ringer, og så skal vi bruge vores [undervisnings-]tid på at klare det.. Altså hvis nu én græder, og der er én, der løber ud eller noget, så kommer der en lærer, og så sidder alle vi andre børn bare inde i klassen og ved ikke, hvad vi skal lave og sådan. Men henne på Krogerup, der har man mere tid til at løse konflikter og så bliver man faktisk hurtigere venner igen (dreng, 4. klasse)

25 Karen Wistoft DPU/AU 25 Udfordring for lærerne Det bedste ved at komme derop er også det sværeste. Når vi har planlagt hjemmefra, at vi skal have et emne eller en samarbejdsøvelse eller vi nu skal i vandhullet eller noget Og så kan det faktisk ikke lade sig gøre Det er rigtigt svært for en skolelærer, fordi jeg jo havde planlagt det hjemmefra. Men det bliver lige så god en oplevelse og en lige så god undervisningssituation for børnene. Altså at koen kælver så kan man jo ikke stå der og sige, at i dag skal vi lære om purløg! Lærer 2. klasse

26 Karen Wistoft DPU/AU 26 Madlavningen Der tænker jeg også, at det [madlavning] er noget børnene er enormt gode til de spiser det alt sammen og siger (til hinanden), at jeres mad smager også godt. Der er ikke nogen, der går rundt og håner hinandens mad. De er faktisk høflige over for hinanden og de spiser det alle sammen, og det er en vigtig ting Lærer, 2. Klasse

27 Karen Wistoft DPU/AU 27 Klip fra fokusgruppeinterview (dec. 2014) I: Er der noget mere, vi skal vide, inden vi siger farvel til jer? D: Bliv ved med at holde de her skolehaver! Det er rigtigt sjovt! D: Og hvis I kan, må I gerne udvide dem lidt, så de bliver større, og f.eks. finde nogle andre planter, som vi ikke kender. I: Hvad er det, der så spændende ved planter, I ikke kender? D: Det er, at vi ikke ved hvordan de smager, og så smager vi noget nyt. Og så er det sjovere at plante, fordi så ved du ikke, hvordan du gør det! P: Ja, det bedste er at smage på noget, man ikke kender fx de blå kartofler, der blev til lilla pandekager! D: Det er faktisk sjovt at tænke på, at man spiser det mad, man selv har været med til at dyrke. D: Ja, det er sjovere end hvis man bare har købt det. Det smager meget bedre.

28 Karen Wistoft DPU/AU 28 Foreløbige konklusioner Det er uinteressant ikke at kunne lide maden Det er sjovt og fantastisk at eksperimentere med såvel dyrkning som madlavning Alle børn smager og synes det smager fantastisk! Organiseringen af haver og undervisning spiller en central rolle for læringsudbyttet Mental ejerskab motiveres af oplevelser inklusiv smagsoplevelser Passionerede undervisere!

29 Karen Wistoft DPU/AU 29 Referencer skolehaver Nørtoft, K., & Wistoft, K. (2014). Skolehaver som pædagogisk arena for udvikling af identitet og sociale kompetencer: et review af forskningslitteratur. (1 udg.) København: Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Wistoft, K., & Leer, J. (2014). Børn skal ikke styres af de voksnes smag. Berlingske Tidende, 27, nov Wistoft, K., & Nørtoft, K. (2014). Cultivating and Growing: a Litterature Review. Environmental Education Research [in process] Wistoft, K. (2014). Haver til Maver - en skolehavesucces Frederiksberg: 10PM. Wistoft, K., & Ejbye-Ernst, N. (2014). Naturen lærer ikke bare fra sig: (Tema: Naturpædagogik). Børn & Unge, 45(9), Wistoft, K. (2014). Sundhed, miljø og natur - værdier i det pædagogiske arbejde. I S. K. Lauridsen, & F. N. Carstens (red.), Pædagogik som viden og handling. (1. udg., s ). Kapitel 5.København: Akademisk Forlag. Wistoft, K. (2013). The desire to learn as a kind of love: gardening, cooking, and passion in outdoor education. Journal of Adventure Education and Outdoor Learning, 13(2), Wistoft, K. (2012). Gardens for Guts: Experience and enjoyment. Abstract from NFPF/NERA's 40th Congress:Copenhagen, Danmark. Wistoft, K., & Stovgaard, M. (2012). Lyst til at lære: Evaluering af konceptet 'Haver til Maver'. MONA: Matematik og Naturfagsdidaktik, Wistoft, K., & Kruse, S. (2012). How Can the Dedication of Teaching and Learning in an Outdoor Teaching Concept, be Comprehended?. Paper presented at European Conference on Educational Research, Cádiz, Spain. Wistoft, K. (2012). Sundhed! Hvad snakker du om?: Sundhedsfremme gennem naturvejledning. NATURvejleder, december 2012, 21. årg. (4), Wistoft, K. (2011). 'Haver til Maver': Evaluation of Nordic Outdoor education. Abstract from NERA, the Nordic Educational Research Association, and the Department of Education (DPU) at Aarhus University. The Annual Nordic Conference on Educational Research, March 8-10, 2012, Copenhagen, Denmark. Wistoft, K., Otte, C. R., Stovgaard, M., & Breiting, S. (2011). 'Haver til Maver': et studie af engagement, skolehaver og naturformidling. (2 udg.) København: Institut for Pædagogik og Uddannelse, AU.

30 Robusthed mod på livet i Grønland Eksisterende dansk robusthedsprogram tilpasses grønlandske forhold (sprog, skole & kultur) Implementering: skoler, døgninstitutioner, den nationale selvmordsforebyggelse, mental sundhedsfremme

31 DPU/AU Karen Wistoft 31 I dag et landsdækkende trivselsprojekt Monitorering: HBSC ( )nu m robusthedsitems Andre relevante kvalitative og kvantitative(register) data Ph.d. (implementeringsforskning) Spredning og forankring: uddannelse af 24 robusthedsinstruktører Videnskabelige bidrag