At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

Transkript

1 Center Børn og Unge Karensminden og Børnehusene Støvring Syd Kontraktmål Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror på at beslutninger og dispositioner bedst træffes tæt på borgerne og brugerne. Det indebærer som overordnet styringsprincip, at det er tilstræbt at tillægge institutionsledelse mv. så store kompetencer det findes muligt og realiserbart i forhold til balance mellem decentral styring og centralt overblik. Formålet med kontraktstyring er: At brugeren/borgeren sættes i centrum for den kommunale opgaveløsning. At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger. At tildelingen af fuld kompetence indenfor budgetrammen og de givne politikker til kontraktholder omsættes til levering af de bedste løsninger på institutionsniveau. At sikre en optimal ressourceanvendelse og økonomisk tankegang i organisationen ved at etablere en tæt sammenhæng mellem ansvar, kompetence og konsekvens i de daglige dispositioner. At styrke den decentrale ledelse og medarbejdertilfredsheden, ved at tydeliggøre kontraktholderens ansvar for den enkelte institutions mål, rammer og udvikling. At indarbejde kvalitetsstyring i den daglige dialog mellem politikere, forvaltning og institution, og på den måde at

2 bidrage til den fortsatte udvikling af den kommunale service. Grundlæggende værdisæt for kontraktstyringen Del af helheden i Rebild Kommune er alle en del af en helhed. På den baggrund forventes det, at institutionerne arbejder sammen for at nå kommunens prioriterede kontraktmål og de ønskede kommunale serviceydelser inden for den fælles økonomiske ramme. Prioriteret fokus på effekt mere fokus på effekt frem for proces fremmer innovation og nytænkning. De overordnede politiske målsætninger for kommunen har første prioritet, men de procesrelaterede ideer og innovative tiltag, der skabes ud fra kontraktstyringens metodefrihed i de enkelte institutioner, deles til gavn for hele organisationen. Decentral ledelse styrkelse af medarbejdernes kompetencer ved at tildele ansvaret for den daglige drift til de enkelte institutioner. Dialogbaseret kontraktstyring tæt dialog mellem det politiske niveau og driftsniveauet. Det tætte samarbejde gør det muligt for politikerne at følge med i den løbende udvikling for kontraktmålene, og under hvilke vilkår de udføres i de enkelte institutioner. Dynamiske kontrakter mulighed for differentierede kontraktmål efter områder, og løbende justeringer af disse i løbet af kontraktperioden. Udvidet kontraktstyring effekten af indsatsen prioriteres og følges løbende via kontraktmålene. Dette hierarki af kontraktmål har til formål at tydeliggøre kontraktholders primære ansvarsområde og sætte fokus på udviklingen heraf. Hvis det er muligt, inddrages eksisterende kvalitetsrapporteringer (f.eks. kvalitetskontrakter) i forbindelse med kontraktmålene. Økonomisk ramme

3 Kontraktmål Tema Mål Indsats Handling Ansvarlig Evaluering Læring og inklusion - læringsmål De faglige fællesskaber og faglige netværk på tværs af r og dagtilbud skal styrkes m.h.p. at sikre den røde tråd i læringen fra indskoling. Der skal udvikles formelle, skriftliggjorte og tværgående samarbejder mellem og dagtilbud, m.h.p. at sikre overensstemmelse i koblingen mellem læreplansarbejdet i dagpleje og daginstitutioner og læringsmålene i indskolingen. Vi vil på baggrund af de seneste års erfaringer med samarbejde i Støvring Syd skriftliggøre grundkonceptet Sammenhæng i børns liv, tidligere navngivet TULF : - Funktionsbeskrivelser, fælles bestyrelser, tværsteam, etc. - Vi vil udvikle struktur og skriftlighed i forhold til at sikre videndeling mellem med henblik på at optimere sammenhæng i læreplansarbejde og læringsmål. Kontrakthol d Der evalueres ved kontraktens udløb ved at distrikterne indsender beskrivelser af de tværgående samarbejder hvori det fremgår hvordan distriktet har sikret en kobling mellem læreplansarbejdet i læringsmålene i indskolingen. Læring og inklusion - segregering Fokus på fortsat inklusion af børn i almenområdet m.h.p. at fastholde en kommunal inklusionsprocent på det politisk besluttede niveau. Der skal i samarbejde med PPR iværksættes en styrkelse af den enkelte institutions beredskabsværn ved formulering af lokale inklusionsstrategier Vi vil udvikle ressourcecentret: - beskrive inklusionsstrategi - kompetenceudvikle medarbejderne ift inklusion - styrke/forventningsafstemme ift. samarbejde med PPR og CFH Vi vil udvikle en fælles inklusionsstrategi for og dagtilbud i vores distrikt og arbejde med inkluderende børnefællesskaber. Kontrakthol d Der evalueres ved på, hvorvidt andelen på kommuneniveau er under det politisk fastsatte niveau. Desuden skal rne indsende deres inklusionsstrategi, hvori rammerne for beredskabsværnet fremgår. Læring og inklusion -Særligt fokus på drenge Der skal være en særlig fokus på at styrke læring for drengene i. Der skal iværksættes lokale tiltag for at styrke drengenes læring (eksempelvis sprog), hvor der opstilles konkrete mål for tiltaget. Kommunalt arbejdes der på Vi vil udvikle nye læringstiltag, der tilgodeser børns forskellighed (herunder drenge): - Fokus på mindset/værdigrundlag og skabe nye veje/tilgange til læring - Kompetenceudvikling på baggrund af evidens - Elevdemokrati/børnedemokrati Kontrakthol der for er evaluerer på lokalt opstillede mål på baggrund af den evalueringsform den enkelte kontraktholder fastsætter i forbindelse med opstilling af mål.

4 at indgå i et forskningsprojekt i forhold til problematikken omkring lavt præsterende drenge i indskolingen med særligt fokus på læsning. - Anderledes dage - Organisering af dagen - Nye fag/aktiviteter (fokus på didaktik/pædagogik) - Åben Forskningsprojektet evalueres separat. Læring og inklusion - - Systematisk resultatopfølgni ng Den systematiske resultatopfølgning af børnenes læring skal styrkes. Der udarbejdes lokale beskrivelser af praksis ift. ledelses- og resultatopfølgning af børnenes læring, hvori det fremgår hvilke konkrete datasæt, tests mv. der anvendes til at følge børnenes læring. Herunder hvordan der følges op i forhold til det enkelte barns læring. Vi vil udvikle vores resultatopfølgninger i fællesskab, så det styrker helhed og sammenhæng i barnets liv: - Klassekonferencer, der følger det enkelte barns læring fra 0. til 9. klasse ud fra tests, trivselstal, etc. () - Statusvurderinger, der synliggør den nærmeste udviklingszone (daginstitution) - anvende relevante værktøjer/metoder til at beskrive status, handleplan og evaluering - udvikle det generelle sprogarbejde på baggrund af sprogscreeninger - udvikle det sansemotoriske arbejde på baggrund af de motoriske screeninger Kontrakthol der for er afrapporterer ved ved indsendelse af den enkelte institutions praksis ift. ledelse- og resultatopfølgning. På området skal der i ledelses- og resultatopfølgning indgå, hvordan rne anvender resultaterne fra de nationale test. Tema Mål Indsats Handling Ansvarlig Evaluering Projekt Fælles indsats Fælles Indsats skal styrkes i egen organisation. Der skal i samarbejde med medarbejdere, bestyrelse og MEDudvalg sikres lokal implementering og ejerskab til projektet - herunder implementeringen Der iværksættes lokale initiativer der understøtter målsætningen. Vi vil implementere LetDialog: - information til relevante medarbejdere om projektet Fælles Indsats - udlevere kopier med oversigt. - Erfarings- og videndele med daginstitutioner. - undersøgende ift. udfordringen, at der er Devices, som ikke kan hente App - hvordan sikrer vi, at personalet har adgang til app en? er dagtilbud (inkl. kontrakthold område t når projekt Fælles Indsats udrulles hertil) Der udformes en baseline med afsæt i midtvejsevalueringen af Fælles Indsats. Der evalueres ved på, hvorvidt indsatserne har haft den ønskede effekt.

5 af LetDialog. Projekt Fælles Indsats Den tidlige indsats skal styrkes m.h.p. at sikre børn det rette tilbud på rette tid og sted. Der iværksættes lokale initiativer der understøtter tidlig opsporing og handling. Der etableres tætte samarbejder med FI-teams omkring udsatte børn. Vi vil understøtte tidlig indsats: - Tværsteam og øvrigt samarbejde med daginstitutioner er med til at sikre den forebyggende indsats overfor udsatte børn - Systematik: Struktur og rammer, som er genkendelige for elever og medarbejdere. - Inden for området afventer vi forvaltningens tidsplan for Fælles Indsats. Der udformes en lokal baseline med afsæt i resultatmålene fra baseline for projekt Fælles Indsats. Der evalueres ved på, hvorvidt kontraktenheden har bidraget kvalitativt til opfyldelsen af den overordnede kommunale målsætning med projektet. Tema Mål Indsats Handling Ansvarlig Evaluering Samarbejde mellem dagplej en og daginstitutioner Der skal formuleres en formaliseret samarbejdsaftale mellem dagplejerne og daginstitutioner i de enkelte distrikter m.h.p. at styrke den pædagogiske indsats på 0-3- årsområdet dagtilbud og dagpleje formulerer lokale samarbejdsaftaler. Vi vil sætte fokus på at udvikle samarbejdet i vores læringsdistrikt, og beskrive fælles pædagogiske mål ifht: at arbejde med sproglig udvikling at arbejde med overleveringer at øge kendskabet til pædagog og dagplejers faglighed, børnesyn, praksis Vi vil udarbejde strategi og samarbejdsaftale, incl. tidsplan. dagtilbud Der redegøres i evalueringen for det pædagogiske sigte i samarbejdsaftalerne og hvorvidt indsatsen har bidraget til at styrke den pædagogiske indsats.

6 Samarbejde Den åbne / institution - eksterne samarbejder Samarbejde - Børns sprogudvikling Samarbejde Sundhed - sunde læringsmiljøer Det eksterne samarbejde skal udbygges m.h.p. at anvende de lokale kompetencer og muligheder til mest mulig gavn for kommunens børn og unge. Børns sprogfærdigheder ved start skal forbedres via Projekt Sprogstart. Sprogga bet mellem sprogstærke og sprogsvage børn ved start skal mindskes Rebild Kommunes vision om at et sundt liv i en sund kommune skal støttes op af tiltag og initiativer, der fremmer sunde læringsmiljøer. Der iværksættes lokale initiativer der understøtter målsætningen. Der skal som minimum være 1 samarbejde med Kulturn og/eller Ungdomsn. Derudover skal rne etablere mindst et nyt samarbejde med ekstern aktør indenfor de lokale foreninger og lokale virksomheder. Der iværksættes initiativer via samarbejder mellem bibliotek og daginstitutioner/r. Hver institution/ iværksætter lokale indsatser for hvordan, der skabes sunde læringsmiljøer. Minimum 1 indsats skal være i samarbejde med Center Sundhed og/eller Center Kultur og Fritid. Vi vil sikre overlevering af læringsgivende samarbejde med eksterne: - Oprette en database, hvoraf det fremgår hvilke eksterne samarbejdspartnere, vi har projekter med, hvilke mål der har været for samarbejdet, og hvad evalueringer har vist. - Fremadrettet bliver nye samarbejder beskrevet på samme vis. er for dagtilbud (undtagen dagpleje) og samt kontraktholde re i CKF - er for biblioteket Vi vil skabe sunde læringsmiljøer gennem: - Elev-/børnedemokrati, herunder samarbejde med CKF om at udvikle fælles kommunalt elevråd () - Projekt: Natur/bæredygtighed og bevægelse, herunder samarbejde med CKF om at udvikle 0-3 års området (se nedenstående) er udarbejder en baseline for den enkelte institutions aktuelle antal eksterne samarbejder. Ved laves en ny opgørelse over antallet. Ifm. opgørelsen udformes et kort notat der redegør for i hvilket omfang de eksterne samarbejder vurderes at have bidraget til børnenes læring. Evaluering via data fra projektets forskning. er udarbejder en baseline for den enkelte institutions aktuelle antal indsatser. Ved kontraktperiodens udløb laves en ny opgørelse over antallet. Ifm. opgørelsen udformes et kort notat der redegør for i hvilket omfang indsatserne vurderes at have bidraget til opbygning af sunde

7 læringsmiljøer. Samarbejde Sundhed - sunde læringsmiljøer Fælles naturindsats for 0-3 års området i Rebild Kommune At øge naturforståelse og engagement ved fælles oplevelser i det fri hos ansatte i dagplejen og i daginstitutioner. At få mere natur ind på legepladserne og i legestuen. At medvirke til, at der udvikles et naturligt læringsmiljø i naturen, hvor den sundhedsfaglige, naturfaglige og pædagogfaglige viden kombineres i aktiviteter for børn. At få mere natur på legepladser og i legestuer samt i fællesskab med børnene, at finde bevægelsesstier i nærmiljøet. Vi vil deltage i: Kursusdag med naturbasis for alle ansatte målrette aldersgruppen Inspirationskurser med og uden børn Åbne arrangementer for børn, forældre, bedsteforældre samt inddragelse af frivillige dagtilbud i Terndrup, Suldrup, Skørping, Støvring, Rebild Dagpleje samt Helle Fuglsang (fysioterapeu t og naturvejleder ). Helle ansættes i naturn mens projektet kører. Der arbejdes med SMTTEmodel, som bruges som didaktisk redskab til bla. at opstille mål og evaluering. Tema Mål Indsats Handling Ansvarlig Evaluering Inst. egne Et Sundt Implementering af Vi vil skabe sammenhæng mellem det er Børnenes og forældrenes

8 temaer og mål Frokostmåltid frokostordning i Svanen med start praktiske og det pædagogiske arbejde med opgaven gennem: Samarbejde med driftsenheden Drøftelser vedr. struktur, kultur, forældresamarbejde, osv. blandt medarbejdere Løbende information til forældrene for dagtilbud tilfredshed ifht processen undersøges. Tilstrækkelig kapacitet på 0-3 års området Implementering af nye VUgrupper internt i Kronhjorten + eksternt på Rafns Allè Vi vil skabe de bedst mulige løsninger for børn, forældre og medarbejdere gennem: Samarbejde med BUU-forvaltningen og Center Teknik og Miljø Størst mulig inddragelse af MEDudvalg Størst mulig inddragelse af forældrebestyrelsen Info til relevante grupper er for dagtilbud