AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Skoleudvalget. Mødet den , kl. 09:00. Godthåbsgade 8, mødelokale 2

Transkript

1 AALBORG BYRÅD Mødet den , Godthåbsgade 8, mødelokale 2

2 1. Godkendelse af dagsorden behandling fritidstilbud behandling - den åbne skole behandling Pædagogisk råd behandling - Principdrøftelse vedr. skolebestyrelser behandling - Regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen behandling - Helhedstilbud for specialklasser og specialskoler behandling - De økonomiske rammer for omsætning af folkeskolereformen. 2. bølge Konfirmationsforberedelse Profilskoler i Aalborg Kommune Folkeskolereform - forslag til den videre centrale proces Status på inklusionsindsatsen Inklusion i overgangen fra dagtilbud til skole Statistisk opfølgning på Unge-strategien 3. kvartal Proces- og handleplan vedr. PCB på 5 skoler i Aalborg Kommune Forlængelse af projekt "Tegn på sprog" Årsberetning Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat Lukket 21. Kvartalsrapportering fra det udvidede SSP-samarbejde

3 AALBORG BYRÅD Tid Mødet den , Sted Godthåbsgade 8, mødelokale 2 Fraværende Til stede Tina French Nielsen, Helle Frederiksen, Lisbeth Lauritsen, Jørgen Hein, Hans Thorup, Jan Thaysen og Per Clausen. Vibeke Lei Stoustrup, Jakob Ryttersgaard, Hardy Pedersen, Brian Klitgaard og Jakob Kruuse. Mødet slut kl Lisa Krogh Christensen og Jeanette Nørlev var til stede under punkt 1 til 11. Møde den Side 1

4 Åben Punkt 1. Godkendelse af dagsorden. Beslutning: Godkendt. Møde den Side 2

5 Punkt behandling fritidstilbud Skoleforvaltningen indstiller, at godkender at der oprettes et samarbejdsorgan for alle interessenter knyttet til opgaven med fritidstilbud at udvikle og synliggøre læringsbegrebet til at omhandle læring i både undervisnings- og fritidsmæssig sammenhæng at det pædagogiske personale på skole- og fritidsområdet i fællesskab kan tilrettelægge barnets individuelle læringsmål at det pædagogiske personale har tovholderrollen i forhold til at lave partnerskaber med foreninger og andre interessenter at der skabes bæredygtige partnerskaber, der er lokalt forankrede at det sikres, at Skoleforvaltningen formidler et samarbejde med foreninger og andre interessenter at utraditionelle partnerskaber, der styrker mangfoldigheden i valg af fritidsaktiviteter fremmes at det sikres, at børn/unge i specialgrupperne også får et attraktivt fritidstilbud at der kan oprettes kombinationsstillinger, som sikrer kontinuitet, overgange, kompetencer og tværfaglig inspiration at der udarbejdes en skabelon for samarbejdsaftaler mellem interessenter i fritidstilbuddene, der både forpligter til reelle partnerskaber og samtidig er tilpas tilgængelig at forældrebetalingen i DUS 2 reduceres i forhold til den kortere åbningstid. Reduktionen er indregnet i de økonomiske forudsætninger for skolereformen at ændring af de 6 eksisterende juniorklubber til DUS 2 drøftes i forbindelse med budget 2015 at gratis transport/transport til nedsat pris i forbindelse med børns anvendelse af fritidstilbud drøftes i forbindelse med budget 2015 Sagsbeskrivelse En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring giver anledning til at nytænke fritidstilbuddet. I Aalborg Kommune har man en bred vifte af tilbud, som er determineret af en lang tradition for aktiviteter for aldersgruppen 6-19 år, som er enten kommunalt finansierede eller styrede. Fritidstilbuddene bærer endvidere præg af en lokal forankring, dvs. ikke ensartede eller ensrettede i hele kommunen. Temagruppen har berørt selve formålet med de mange fritidstilbud og foreslår dem placeret i en mere ensartet kontekst. Dvs. at der gives lige muligheder for fritidstilbud i hele kommunen. Ikke nødvendigvis de samme, men lige muligheder. Der er i høj grad grund til at indtænke de frivillige foreninger på en mere fleksibel og forpligtende måde, for på denne måde at kunne indgå midlertidige eller vedvarende partnerskaber. Møde den Side 3

6 Formålet med fritidstilbud Formålet med det kommunale fritidstilbud er at understøtte læring og skabe meningsfyldte aktiviteter i børn og unges liv. Der skal sondres mellem behovet for et pædagogisk tilbud for alle kommunens børn i kl., som i dag kaldes DUS, og så mere frivillige, fritidsrelaterede institutioner, her tænkes DUS II, fritidscentrene, Ungdomsskolen, Kulturskolen og foreningslivet. Opgaven skal i centrum, dvs. der skal være fokus på det enkelte barns/den enkelte unges udvikling. Dette fordrer sammenhængskraft og samarbejde på et mere forpligtende plan end hidtil. Med læringsperspektivet i centrum kan der skabes en ny præcedens for fritidstilbuddene, nemlig at de fokuserer entydigt på aktivitetens lærende aspekt. Man kan forpligtes i et tættere tværfagligt samarbejde. Det fordrer ensartethed og professionalisme hos alle aktører, der involveres i fritidstilbuddene. Det skal ikke være afgørende, om man kommer fra Kongerslev, Hals eller Aalborg. Der gives lige muligheder, hvor der tages hensyn til børn og unges forskellige transport-/busmuligheder alt efter bopæl i yderområder/landdistrikter eller by. Mål, indhold og struktur Med den nye folkeskolereform bliver børn og unges tid udenfor skolen mere komprimeret, hvilket i højere grad stiller krav til et bredere samarbejde mellem DUS, Kulturskole, Ungdomsskole, frivillige foreninger og andre interessenter omkring rammerne for børn og unges fritid. Da der er tale en bred vifte og stor forskel på tilbuddets mål, indhold og struktur alt efter hvilken aldersgruppe, der er tale om, har temagruppen valgt at opdele beskrivelse af indhold i forhold til det fremtidige fritidstilbud i tre hovedområder: 6-9 årige svarende til klasse årige svarende til klasse årige svarende til 7. klasse og opefter I nedenstående beskrives tilbud til de årige og de årige, da der tidligere er taget stilling til organiseringen af DUS tilbuddet for de 6-9 årige årige svarende til klasse Børn og unge har brug for tid og sted for at kunne udvikle kammeratskaber og skabe relationer til venner og andre voksne. Det skal ske i kommunale DUS II-ordninger, fritidscentre eller juniorklubber. Der bør skabes en større ensartethed i det kommunale tilbud, således at bopæl ikke er afgørende for tilbud eller mangel på samme. Der arbejdes tæt sammen med skolen i forhold til at få afstemt arbejdet med børn og voksne og de professionelle i institutionerne inddrages i langt højere grad i skolen. Samarbejdet med foreninger er rodfæstet og skaber mere varierede tilbud. Eksempler på aktiviteter kunne være: musik, bands og sammenspil cafétilbud med Sund Mad koloniture med tema, f.eks. udeliv og bevægelse pool, hænge ud og uformelle snakke Møde den Side 4

7 13-19 årige svarende til 7. klasse og opefter I forhold til denne målgruppe er det vigtigt, at der skabes videndeling, samarbejde og helhed omkring de unges hverdag. Målet for fritidstilbuddet til denne målgruppe må være, at det styrker, inkluderer og udvikler de unges personlige, sociale, faglige og kulturelle kompetencer. Det skal være lokalt forankret og forebyggende i forhold til aktuelle problemstillinger på ungeområdet, og så er det vigtigt, at det er noget andet end skole altså et frirum for de unge, hvor deres tid ikke er skemalagt men en række tilbud, hvor de selv kan vælge. Der skal ikke nødvendigvis mere struktur på fritidstilbuddene eller stilles nye krav, men de unge skal have medindflydelse og selv være med til at bestemme, hvad deres fritid skal fyldes med. Dermed ikke sagt, at fritidstilbuddene ikke skal stimulere, udfordre og udvikle de unge. Tværtimod, fritidstilbuddene skal være frivillige, men skal inspirere, udvikle og udfordre de unge på det niveau, de nu befinder sig på. Temagruppen har ligeledes foretaget et fokusgruppe interview med unge, som giver udtryk for, at det er vigtigt for dem at have en klub, som kan fungere som deres frirum, da klubben er et sted, hvor deres venner er samlet på et sted. På den måde har klubben en vigtig social funktion i de unges hverdag. Ligeledes spiller det en central rolle, at klubben er placeret i de unges lokalområde. Eksempler på aktiviteter kunne være: ungdomsskolehold ex. omkring kunst, friluftsliv, mode og design og medborgerskab kulturskolen ex. band, ungdrama og billedkunst tilbud i fritidscentrene for de udsatte unge tilbud i forhold til foreningslivet tilbud i ungdomsklubberne Derudover eksisterer der en lang række tilbud for børn og unge, som ikke umiddelbart vil blive berørt af ændringerne i forhold til Folkeskolereformen. Det er temagruppens vurdering, at børn og unge gerne vil bruge tilbud i aftentimerne, hvorfor gruppen mener, at disse skal bevares. Med dette menes, at der stadig skal være gang i foreningerne, fritidscentrene, ungdomsklubberne mv. så børn og unge også kan vælge fritidstilbud i dette tidsrum. Samarbejde med de frivillige foreninger og andre interessenter Jævnfør aftaleteksten for Folkeskolereformen skal skolerne i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal i højere grad skabes en større inddragelse af og samarbejde med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skoledagen, som skal være med til at sikre den lokale sammenhængskraft og samtidig bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningsliv og de muligheder, som foreningslivet rummer. Det samme gør sig egentlig gældende, når man har fokus på de kommunale fritidstilbud, hvor der er mulighed for at samarbejde med foreningerne og på den måde skabe flow i elevernes hverdag. Møde den Side 5

8 Der findes talrige eksempler på et godt samarbejde mellem frivillige foreninger og det kommunale fritidstilbud. Her kan bl.a. nævnes: Projekt 3A, med inddragelse af skoler og foreningsliv Børn og Unge i bevægelse, et idrætsprojekt med deltagelse af skoler og foreningsliv DUSport, et projekt med DUS er, foreninger og playmaker. Dance action, danseundervisning i institutionerne Ungdomsringens Musikfestival Konceptet om samarbejde skal omhandle andre end sportsforeninger. Det er vigtigt, at kulturprægede foreninger også inddrages og forpligtes i denne sammenhæng. Ungdomsskolen samarbejder i dag også med en lang række foreninger. I dag foregår mange af partnerskaberne på baggrund af en lokal tilknytning eller via personale, der er ansat i kommunen og samtidig er frivillig leder i en forening. Samarbejdet skal struktureres, og der udarbejdes en skabelon for samarbejdsaftaler mellem interessenter i fritidstilbuddene, der både forpligter til reelle partnerskaber og samtidig er tilpas tilgængelig. Specialgruppen Temagruppen har drøftet de særlige udfordringer, der er i forhold til specialgruppen og fritidsområdet og mener, at denne gruppe af børn og unge også skal tilbydes et attraktivt fritidsliv. Der skal være fokus på at have barnet og den unge i centrum, men gruppen ser visse udfordringer, i form af bl.a. transport og træthed pga. den længere skoledag. En løsning på dette kunne være, at noget af undervisningen/skoledagen gennemføres på fritidstilbuddet, for efter endt skoledag at have mulighed for et fritidsliv der. Tidsplan: Forvaltningsledelsen 6. marts 1.behandling 18. marts Høring 19. marts-22.april Forvaltningsledelsen 8. maj 2.behandling 20. maj Beslutning: Godkendt. At sagen sendes i høring. Møde den Side 6

9 Punkt behandling - den åbne skole Skoleforvaltningen indstiller, at godkender at at at at skolerne udover de i lovgivningen nævnte samarbejdspartnere forpligtes til at søge samarbejde med det lokale erhvervsliv og ungdomsuddannelserne, der søges samarbejde både lokalt, regionalt/nationalt og internationalt, Skoleforvaltningen støtter op om skolernes arbejde med den åbne skole ved bl.a. at synliggøre de kommunedækkende foreninger, kunst- og kulturlivet m.fl. samt faciliteter, der kan anvendes af skolerne, Skoleforvaltningen stiller processtøtte til rådighed for skolerne i forhold til at indlede samarbejde mellem skoler og samarbejdspartnere ligesom der centralt arbejdes på at åbne døre i forhold til samarbejde mellem skoler og fx ungdomsuddannelser og erhvervsliv. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen forpligtes skolerne til at søge samarbejde med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Intentionen med den åbne skole er, at skolen og lokalsamfundet samarbejder om, at eleverne i folkeskolen bliver så dygtige, som de kan, og at de trives. Med den åbne skole får eleverne mulighed for at relatere de faglige problemstillinger i skolen til deres hverdag og virkeligheden uden for skolen. Derfor skal skoledagen blandt andet indeholde mange praktiske aktiviteter, digitale medier i undervisning og læring, og eleverne skal bevæge sig fysisk. Den åbne skole kan både vedrøre undervisningsopgaver i den fagdelte undervisning, i den understøttende undervisning samt i DUStiden. Af lovgivningen fremgår det, at skolebestyrelserne på den enkelte skole skal udarbejde principper for samarbejdet i den åbne skole. Nærværende sagsfremstilling er drøftet og udarbejdet i samarbejde med både temagruppe 1 faglighed, læring og undervisning, temagruppe 2 understøttende undervisning og temagruppe 3 fritidstilbud, idet emnet er relevant for alle tre temagrupper. Skole- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 17. december 2013, at mindst 10 % af ressourcen til understøttende undervisning anvendes til inddragelse af personale med andre kvalifikationer fra fx lokale foreninger, erhvervsliv, kulturinstitutioner, Kulturskolen og Ungdomsskolen. Derudover Møde den Side 7

10 blev det besluttet, at den resterende ressource til understøttende undervisning løses af skolens pædagogiske personale, idet det tilstræbes, at timerne fordeles ligeligt mellem lærere og andet pædagogisk personale. Samarbejde mellem skoler og lokale foreninger, kunst- og kulturlivet, erhvervsliv osv. Med folkeskolereformen forpligtes skolerne til at søge samarbejde med lokale foreninger, kunst- og kulturlivet, biblioteker osv. Af lovgivningen fremgår det ikke, at skolerne skal indlede samarbejde med det lokale erhvervsliv og med ungdomsuddannelser. Det indstilles, at skolerne ligeledes forpligtes til at søge samarbejde med disse interessenter. I Aalborg Kommune er der tradition for både lokale, nationale og internationale samarbejder på kommuneniveau, på forvaltningsniveau og på skoleniveau. Disse elementer er centrale elementer i den åbne skole og bidrager til udvikling af elevernes udsyn, dannelse og interkulturelle kompetencer. Det vil derfor være oplagt, at disse samarbejder ligeledes indgår i arbejdet i den åbne skole. Det er væsentligt, at inddragelsen af personale med andre kompetencer i den åbne skole medvirker til elevernes opfyldelse af læringsmål, at det giver mening i forhold til den enkelte elev/klasse, og at der er kvalitet i undervisningen. Derfor vurderes det væsentligt, at deltagelse i undervisningen foregår sammen med elevgruppens lærere/pædagoger eller som minimum er planlagt i samarbejde med skolens lærere eller pædagoger. Derudover vurderes det væsentligt at sikre fleksibilitet i inddragelsen af personale med andre kompetencer. Samarbejdet foregår ikke nødvendigvis hver dag eller uge. Samarbejdet mellem skoler og lokale foreninger, kunst- og kulturlivet, erhvervsliv osv. kan både omfatte tilbud til enkeltelever og grupper af elever. Skolelederen kan give tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening i stedet for at følge den normale undervisning. Tilladelse forudsætter forældrenes accept. Der kan opkræves forældrebetaling for aktiviteten. Skolebestyrelsen fastsætter principper for, hvornår der gives fri til disse aktiviteter på den enkelte skole. I forhold til at søge samarbejde opfordres skolerne til at tage kontakt til lokale interessenter og drøfte, hvordan man kan bruge hinandens ressourcer. Skolelederen har ansvar for at søge dette samarbejde. På den måde kan man tale sig ind på hinanden, få afstemt forventningerne og sammen skabe basis for et evt. samarbejde. Det kan være fornuftigt men der er ingen krav om, at der indgås skriftlige samarbejdsaftaler med lokale samarbejdsparter. Skoleforvaltningen udarbejder en skabelon for partnerskabsaftaler og samarbejdsaftaler. Denne medvirker til at sikre, at samarbejdsaftalerne indeholder de relevante oplysninger fx om indhold, tidspunkt, målgruppe, deltagerantal, varighed, kontaktperson, pris og transport. Det kan ligeledes være fornuftigt at udpege en kontaktperson på skolerne i forhold til de lokale samarbejdspartnere, således at samarbejdspartnerne ikke skal forholde sig til mange forskellige lærere og pædagoger. Møde den Side 8

11 Man kan forestille sig et væld af samarbejdsrelationer fx: Lokalt Samarbejde med den lokale præst eller Folkekirkens Skoletjeneste i forhold til kristendomsundervisning eller i forhold til forskellige forløb om fx etik eller dansk kultur Samarbejde med den lokale idrætsforening om bevægelsesaktiviteter i DUS Samarbejde med den lokale bank omkring fx forløb om privatøkonomi Samarbejde med den lokale landmand om fx betydningen af bæredygtigt landbrug Samarbejde med Aalborg Symfoniorkester om forløb i musikundervisningen Samarbejde med Aalborg Kommunes naturvejledere om forløb i natur og teknologi Besøg i Stadionhallernes Hal 3 og prøv kræfter med en gymnastikhal med mange spændende aktivitetsmuligheder Samarbejde med det lokale ældrecenter i forhold til historiefortælling Samarbejde med ungdomsuddannelser i forhold til særlige forløb eller valgfag i klasse Samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning i forhold til Uddannelses-, Erhvervsog Arbejdsmarkedsorientering Regionalt/nationalt Samarbejde med SKAT i forhold til betydningen af skattepligtigt arbejde Samarbejde med sundhedsvæsenet i forhold til fx betydningen af et sundt liv Samarbejde med lokalt valgte folketingspolitikere og politiske partier i forhold til lovgivning mv. Internationalt Venskabsbyer Søster- og samarbejdsskoler i andre byer og lande Confucius Instituttet (AAU) EU-institutioner og udvekslingsprogrammer Det er den enkelte skole, der beslutter hvilket samarbejde der indledes bl.a. ud elevgruppens læringsmål, behov og interesser. Profilskoler Den åbne skole kan anvendes målrettet i forhold til at sætte særligt fokus på en bestemt profil. Dette kan gøres ved dels at afsættes tid til et bestemt tema og ved at indlede samarbejder med interessenter, der underbygger arbejdet med temaet. Man kan forestille sig mange forskellige profiler: idræt, kunst/kultur, musik, natur, international, sproglig, erhverv, it, matematisk-naturfaglig m.fl. Samarbejde mellem skoler, Ungdomsskolen og Kulturskolen Med folkeskolereformen forpligtes folkeskolerne til at indgå i samarbejde med Ungdomsskolen og Kulturskolen. Samarbejdet kan ske ved, at Kulturskolen eller Ungdomsskolens undervisning, tilbud og lærerkræfter anvendes som inspiration og supplement til skolernes undervisning og herigennem Møde den Side 9

12 støtter op om målet for fagene og understøttende undervisning. For Kulturskolen kan samarbejdet foregå i hele skoleforløbet. Ungdomsskoleloven omfatter unge i aldersgruppen år, hvorfor samarbejdet med Ungdomsskolen vil være mest oplagt i forhold til elever i klasse. Samarbejdet mellem skoler og Kulturskolen/Ungdomsskolen kan både omfatte tilbud til enkeltelever og grupper af elever. Skolelederen kan give tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning i Kulturskolen eller undervisning i klassetrin i Ungdomsskolen. Tilladelse forudsætter forældrenes accept. Der kan opkræves forældrebetaling for aktiviteten. Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for, hvornår der gives fri til disse aktiviteter på den enkelte skole. Temagrupperne anbefaler, at der udarbejdes skriftlige partnerskabsaftaler mellem Ungdomsskolen/Kulturskolen og de enkelte skoler, hvori det præciseres, hvad man hver især byder ind med i forhold til udvikling af undervisning og DUS til gavn for skolens elever. Der afholdes partnerskabsmøder mellem skolerne og Ungdomsskolen/Kulturskolen i foråret Forvaltningsledelsen indstiller, at der udarbejdes en overordnet partnerskabsaftale mellem Ungdomsskolen, Kulturskolen og Afdelingen for skoler, der præciserer, hvilket overordnet indhold der indgår i samarbejdet. Kulturskolens inddragelse i skoledagen For Kulturskolen udgør folkeskolereformen en særlig udfordring, idet en meget stor del af Kulturskolens aktiviteter i dag foregår i tidsrummet kl Kulturskolen har i dag ca elever, der deltager i sang, spil og bevægelse og/eller billedskole i indskolingen. Forældrebetalingen for disse aktiviteter udgør et væsentligt grundlag for Kulturskolens drift. Det vurderes væsentligt at bibeholde den undervisning og de aktiviteter samt kvaliteten heraf som Kulturskolen i dag står for. Ligeledes vurderes det væsentligt, at de elever der har særlige talenter for musik, drama eller billedkunst får mulighed for at dygtiggøre sig i skoletiden. Temagrupperne 1, 2 og 3 anbefaler, at Kulturskolen bevilges 2 mio. som kompensation for den forventede nedgang i forældrebetalingen. Ressourcen anvendes til Kulturskolens inddragelse i skoledelen både i forhold til fagdelt undervisning, understøttende undervisning og i forhold til både grupper af elever og enkeltelever. Ungdomsskolen forventes ikke at miste ressourcer som følge af folkeskolereformen, hvorfor der ikke afsættes yderligere ressourcer hertil. Forvaltningsledelsen foreslår, at, når der er klarhed over den samlede økonomi til Folkeskolereformen forventeligt i maj 2014, drøfter temagruppernes anbefaling Ungdommens Uddannelsesvejlednings (UU) inddragelse i skoledagen Med Erhvervsskolereformen er der lagt op til at UU får en ny rolle på skolerne - en rolle mere på markedsvilkår ligesom Kulturskolen og Ungdomsskolen, idet skolerne kan vælge selv at forestå en stor del af den opgave (bl.a. uddannelse og job-orientering), som UU hidtil har løst. Da rollen ændrer sig, bør det overvejes at give skolerne og UU samme forpligtelse som Ungdomsskolen og Kulturskolen, således at man lokalt forpligtes til at aftale, hvordan man kan bruge hinandens ressourcer. Møde den Side 10

13 Der udarbejdes en sagsfremstilling til i forhold til UUs inddragelse i den åbne skole, når der foreligger et egentligt lovforslag om Erhvervsskolereformen. Skoleforvaltningens indsats i forhold til den åbne skole Det foreslås, at Skoleforvaltningen støtter op om skolernes arbejde i den åbne skole på følgende måde: Der udarbejdes et elektronisk katalog, der beskriver de foreninger, kunst- og kulturlivet m.fl. samt faciliteter i Aalborg Kommune, der er til rådighed i forhold til alle folkeskoler. Kataloget skal indeholde beskrivelser af tilbud til skolerne fra Aalborg Zoologisk have, Aalborg Symfoniorkester, Aalborg Atletik og Motion, virksomheder, ungdomsuddannelser, Aalborg Cricket Klub, AalborgBibliotekerne osv. Derudover stiller Skoleforvaltningen processtøtte til rådighed for skolerne i forhold til at indlede samarbejde mellem skoler og samarbejdspartnere ligesom der centralt arbejdes på at åbne døre i forhold til samarbejde mellem skoler og fx ungdomsuddannelser og erhvervsliv. En væsentlig udfordring i forhold til den åbne skole er skolernes udgifter til transport. En stor del af de kommunedækkende tilbud findes i det centrale Aalborg. Der er meget store forskelle på skolernes forudsætninger for at anvende tilbud i Aalborg grundet deres geografiske placering. Skoleforvaltningen indleder derfor dialog med NT i forhold til at forbedre transport-mulighederne for de skoler, der ligger langt fra Aalborg centrum. Opgaven løses med eksisterende personaleressourcer. Tidsplan: Forvaltningsledelsen 6. marts 1.behandling 18. marts Høring 19. marts-22. april Forvaltningsledelsen 8. maj 2.behandling 20. maj Beslutning: Godkendt. At sagen sendes i høring. Udvalget forventer, at synliggørelsen jf. 3. at også kommer til at omfatte faglige organisationer, NGO'er m.v. Møde den Side 11

14 Punkt behandling Pædagogisk råd Skoleforvaltningen indstiller, at godkender at etablering af pædagogisk råd besluttes på den enkelte skole Sagsbeskrivelse Jævnfør 46 i den gældende folkeskolelov er der ved hver skole et pædagogisk råd. Det pædagogiske råd er et rådgivende organ, der har til opgave at rådgive skolens leder samt at være forum for pædagogisk debat og udvikling på den enkle skole. Skolens leder er medlem af rådet. Rådet består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen. Alle medlemmer har pligt til at deltage i rådets møder. Det pædagogiske råd udgør en helhed og kan ikke deles. Skolebestyrelsen kan give besked til skolelederen om at indhente udtalelse fra pædagogisk råd. Sker dette, er pædagogisk råd forpligtet til at udtale sig. Samtidig kan rådet af egen drift udtale sig til skolebestyrelsen. I styrelsesvedtægten for Aalborg Kommunale Skolevæsen har man som konsekvens af lovgivningen om pædagogisk råd vedtaget regler for sammensætningen af pædagogisk råd. Bestemmelserne i styrelsesvedtægten svarer til ordlyden i bemærkningerne til folkeskoleloven. I forbindelse med folkeskolereformen bliver folkeskoleloven ændret, så paragraf 46, stk.1 om dannelse af pædagogisk råd ophæves. Dermed bliver det frivilligt for kommuner og skoler, om de vil oprette pædagogisk råd. Medarbejderinddragelsen på skolerne kan ske på mange andre måder end gennem et pædagogisk råd. Dette giver mulighed for, at den enkelte skole selv tilrettelægger medarbejderinddragelsen på den mest hensigtsmæssige måde efter lokale ønsker og behov. I den forbindelse skal skolen sikre, at der sker en medarbejderinddragelse af skolens pædagogiske personale både i relation til de faglige og pædagogiske drøftelser, således at skolens medarbejdere får ejerskab til skolens linje. Tidsplan: Forvaltningsledelsen 6. marts 1. behandling 18. marts Høring 19. marts april Forvaltningsledelsen 8. maj 2. behandling 20. maj Møde den Side 12

15 Beslutning: Godkendt med bemærkninger. Udvalget ønsker tilføjet nyt at: At medarbejderinddragelsen på skolerne jf. sagsbeskrivelsen kan ske på andre måder og at skolen skal sikre, at der sker en medarbejderinddragelse af skolens pædagogiske personale både i relation til de faglige og pædagogiske drøftelser, således at skolens medarbejdere får ejerskab til skolens linje. Sagen sendes i høring. Møde den Side 13

16 Punkt behandling - Principdrøftelse vedr. skolebestyrelser Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at at at at at at at skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter (undtagen ved specialskoler, se nedenfor) 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter, alle med stemmeret. Desuden deltager skolens leder og dennes stedfortræder i skolebestyrelsens møder, men uden stemmeret skolebestyrelsen ved Kollegievejens Skole, Øster Uttrup Skole, Godthåbskolen og Egebakken består af 5 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter, alle med stemmeret. Desuden deltager skolens leder og dennes stedfortræder i skolebestyrelsens møder, men uden stemmeret der ved skoler med landsbyordninger (fælles ledelse for skole og dagtilbud) etableres en fælles bestyrelse efter reglerne i folkeskolelovens 24 a, stk To forældrerepræsentanter og én medarbejderrepræsentant fra dagtilbuddet vælges på separate valgmøder i dagtilbuddet det tilstræbes, at yderligere to pladser i skolebestyrelserne på de 50 folkeskoler skal tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger. Disse repræsentanter har stemmeret den enkelte skolebestyrelse retter henvendelse til repræsentanter for ovennævnte organer og beslutter, hvem skolebestyrelsen vil vælge til at sidde i skolens bestyrelse den nye skolebestyrelse, der tiltræder 1. august 2014, skal foretage dette valg af ovennævnte eksterne repræsentanter lederen af skolens skolefritidsordning (i daglig tale kaldet DUS-fællesleder) deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret Sagsbeskrivelse Jævnfør 42, stk. 1 i folkeskoleloven (den gældende) og styrelsesvedtægterne for Aalborg Kommunale Skolevæsen er skolebestyrelserne sammensat som beskrevet ovenfor. Dette foreslås fastholdt i de kommende skoleår. Den nye lov beskriver en del forskellige muligheder for at udvide antallet af medlemmer i skolebestyrelserne. Men det handler udelukkende om skoler med afdelinger på forskellige matrikler. Møde den Side 14

17 Med den foreslåede bestemmelse i 42, stk. 1 i den nye folkeskolelov får kommunalbestyrelsen kompetence til at træffe beslutning om skolebestyrelsens sammensætning efter indhentet udtalelse fra de berørte skolebestyrelser. Kommunalbestyrelsen er ikke bundet af skolebestyrelsens udtalelse. Efter den foreslåede bestemmelse i 42, stk. 1, nr. 1 skal bestyrelsen som hidtil bestå af et flertal af repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet på skolen, og fremover skal formanden i skolebestyrelsen også vælges blandt forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen får efter den foreslåede bestemmelse i 42, stk. 2 som noget nyt mulighed for at træffe beslutning om, at der skal være op til to eksterne repræsentanter i skolebestyrelsen fra det lokale erhvervsliv, ungdomsuddannelsesinstitutioner og foreninger. Formålet er at forbedre samarbejdet mellem skole, uddannelse, erhvervsliv og det omkringliggende samfund. Endvidere sikres der herved yderligere en lokal forankring af folkeskolen, og samarbejdet i forhold til elevernes overgang til ungdomsuddannelserne styrkes. Det er op til kommunalbestyrelsens beslutning, hvordan disse skal vælges. Det foreslås som nævnt i indstillingen, at den kommende bestyrelse tager stilling til, hvem de kunne tænke sig at få ind i bestyrelsen og retter henvendelse til disse personer, institutioner, foreninger m.m ved skoleårets start. Skulle det mod forventning ikke lykkes at få valgt eksterne repræsentanter, vil der i påkommende tilfælde ikke kunne foretages sanktioner. Med den foreslåede bestemmelse i 42, stk. 7 varetager skolens leder og dennes stedfortræder fortsat bestyrelsens sekretærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Som noget nyt får kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune mulighed for at træffe beslutning om, at de daglige ledere af afdelinger på skolen og den daglige leder af en skolefritidsordning kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Formålet med at lade den daglige leder af skolefritidsordningen deltage i skolebestyrelsens møder er at forbedre samarbejdet og sammenhængen mellem skolens undervisning og skolens fritidsordning. Ved afdelinger forstås i lovmæssig henseende afdelinger på forskellige matrikler, og ikke afdelinger forstået som indskolingsafdeling, mellemtrin og udskoling. Derfor er det i Aalborg Kommune ikke aktuelt med afdelingsledere i skolebestyrelserne. Landsbyordningerne: Det fremgår af bekendtgørelsen om fælles ledelse for folkeskoler og kommunale dagtilbud i landdistrikter (samdrevne institutioner), at kommunalbestyrelsen har beslutningskompetence til at sammensætte institutionens bestyrelse. Der skal efter bekendtgørelsen være repræsentanter for forældre til børn i folkeskolen, forældre til børn i dagtilbuddet, medarbejdere ved skolen, medarbejdere ved dagtilbuddet og elever valgt af og blandt skolens elever. Møde den Side 15

18 Forslaget om henholdsvis to forældrerepræsentanter og én medarbejderrepræsentant fra dagtilbuddet til den fælles bestyrelse finder sin begrundelse i folkeskolelovens 24 a, stk. 4. Der henvises derfor til denne paragraf. Tidsplan: Forvaltningsledelsen 22. januar behandling i 4. februar 2014 Høringsperiode februar 2014 Forvaltningsledelsen 6. marts behandling i 18. marts 2014 Høring Principdrøftelser vedr. skolebestyrelser har været i høring i skolebestyrelserne og FRO, AfdelingsMED for skoler, de faglige organisationer og Ungebyrådet i perioden februar Der er i alt indkommet 32 høringssvar. Høringssvarene er vedhæftet som bilag. Essensen af høringssvarene er gengivet i punktform herunder: Forslag om at supplere bestyrelsen med flere medarbejdere Definere at medarbejderne skal være 1 lærer og 1 pædagog Mange er positive overfor udvidelsen med DUS lederen, andre mener ikke DUS lederen skal deltage Forslag om at bestyrelsen på skoler med landsbyordninger består af 7 forældrevalgte fra skole og daginstitution tilsammen Skolebestyrelsen bør bestå af 5-7 forældrerepræsentanter. Det bør være en lokal beslutning, hvad antallet er Antal af repræsentanter ud over forældre bør være lokal afgørelse Tilstræbe 2 elevrepræsentanter i skolebestyrelsen. Skal ikke være krav Ikke muligt med elevrepræsentation Forslag om at der ikke indgår repræsentanter fra erhvervslivet i skolebestyrelsen Mange ser positivt på deltagelse af eksterne repræsentanter Ønske om eksterne repræsentanter i specialskolers bestyrelser Udsagn om at det kan blive vanskeligt at finde eksterne repræsentanter Forslag om tiltrædelse af eksterne repræsentanter fra august 2018 Forslag om at repræsentanter fra erhvervslivet ikke har stemmeret Forslag om at den enkelte bestyrelse definerer længden af den periode medlemmerne sidder i bestyrelsen Kortere valgperiode for eksterne Skoler uden overbygning fritages for at elever sidder i bestyrelsen Forslag om beskrivelse af forventninger til skolebestyrelsesmedlemmer i forbindelse med kompetenceudvikling Møde den Side 16

19 Forslag om udarbejdelse af informationsmateriale til eksterne interessenter På baggrund af høringssvarene foreslår Skoleforvaltningen følgende tilføjelser: at skolebestyrelsen på skoler uden overbygning selv beslutter, om skolebestyrelsen skal bestå af 5 eller 7 forældrerepræsentanter. Skolebestyrelsen skal være opmærksom på, at hvis en bestyrelse består af 5 forældrerepræsentanter, er det ikke muligt at have eksterne repræsentanter i bestyrelsen. at skolebestyrelser på specialskoler kan inddrage eksterne repræsentanter i bestyrelsen. Skolebestyrelsen skal være opmærksom på, at deltagelse af eksterne repræsentanter kræver en bestyrelse med 7 forældrerepræsentanter. Flere af høringssvarene vedrører områder, der i forvejen er bestemt i folkeskoleloven. Skoleforvaltningen ønsker derfor at præcisere følgende: Valgperioden for forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer er 4 år Valgperioden for elever, medarbejderrepræsentanter og eksterne repræsentanter er 1 år Eksterne repræsentanter har stemmeret i skolebestyrelsen Antallet af medarbejdere og elever i skolebestyrelsen er lovbestemt Eksterne repræsentanter optræder på lige fod med forældre i skolebestyrelsen 42 stk. 12 giver mulighed for, at specialskoler kan søge dispensation for bl.a. elevrepræsentation i skolebestyrelsen Skoleforvaltningen planlægger at gennemføre kurser for skolebestyrelser i sommeren/efteråret Her vil bl.a. forventningerne til skolebestyrelsesmedlemmer blive behandlet. Høringssvar 1. høringspakke Beslutning: Godkendtmed bemærkninger. Per Clausen (Ø) ønsker dog, at "tilstræbes" i 4. at erstattes med "kan". Møde den Side 17

20 Punkt behandling - Regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at de regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen, som er beskrevet i bilaget til denne sag, godkendes som værende praksis for det kommende valg til skolebestyrelserne på skolerne i Aalborg Kommunale Skolevæsen. Sagsbeskrivelse Efter de gældende regler fastsætter undervisningsministeren regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen, herunder om, i hvilke tilfælde andre personer end forældremyndighedens indehavere kan være valgbare og valgberettigede. Med hjemmel i denne bemyndigelse er der i skolebestyrelsesbekendtgørelsen af 26. januar 2010 fastsat nærmere regler om proceduren for valget, valgret og valgbarhed, fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt m.v. Det fremgår af den nye lov L 51 i 43, stk. 1, at det er kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at fastsætte regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen efter godkendelse af de berørte skolebestyrelser. Kommunalbestyrelsen vil dermed kunne tilrettelægge en valgprocedure efter lokale ønsker og behov, som er mere enkel end den, som nu er fastsat i skolebestyrelsesbekendtgørelsen. De lokale regler kan offentliggøres på kommunernes og skolernes hjemmesider. Det fremgår endvidere af 43, stk. 3, at undervisningsministeren bevarer bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om valg ved skoler, der oprettes i valgperioden, forskudte valg, valgret og valgbarhed samt muligheden for fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt. Forudsætningen om, at hvervet som forældrerepræsentant i skolebestyrelsen er borgerligt ombud, bortfalder. Det fremgår endvidere af 9 i den nye bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen, at en forældrerepræsentant kan udtræde af skolebestyrelsen, når forældrerepræsentanten har meddelt kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen skriftligt om sin udtræden og har modtaget en bekræftelse på sin udtræden fra kommunalbestyrelsen. Reglerne for valg til skolebestyrelserne lokalt i Aalborg Kommune fastsættes i et bilag til vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen. Reglerne skal blandt andet vedrøre: 1) hvem der har ansvaret for gennemførelse af valget, 2) valgtidspunkt, Møde den Side 18

21 3) afstemning, herunder muligheden for elektronisk afstemning 4) muligheden for fredsvalg 5) opgørelse af valget, 6) klager over valget, 7) skolebestyrelsens konstituering og tiltræden, 8) suppleringsvalg 9) bekendtgørelsen af valgets resultater Forslag til regler lokalt i Aalborg er beskrevet i vedhæftede bilag. Reglerne tager udgangspunkt i den nuværende bekendtgørelse om valg til skolebestyrelserne. Disse regler er velfungerende og giver skolerne tid til at tilrettelægge det forestående valg grundigt. Reglerne har været drøftet i arbejdsgruppen, nedsat i forbindelse med arbejdet om Folkeskolereformen (temagruppe 4), der beskæftiger sig med emnet skoleledelse i relation til den kommende reform af folkeskolen. Denne temagruppe har haft ansvaret for at komme med forslag til indstilling om skolebestyrelsens sammensætning og om reglerne for valg af forældrerepræsentanter til bestyrelserne. De fremsendte indstillinger har temagruppens opbakning og anbefaling. Tidsplan: Forvaltningsledelsen 22. januar behandling i 4. februar 2014 Høringsperiode februar 2014 Forvaltningsledelsen 6. marts behandling i 18. marts 2014 Høring: Regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne i 2014 ved skolerne i Aalborg Kommunale Skolevæsen har været i høring i skolebestyrelser og FRO, AfdelingsMED for skoler, de faglige organisationer og Ungebyrådet i perioden februar Der er i alt indkommet 32 høringssvar om skolebestyrelsen, hvoraf 8 har omhandlet reglerne for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne. Essensen af høringssvarene er gengivet i punktform herunder: De fleste kommentarer om reglerne omhandler at skolebestyrelserne ser positivt på materialet om skolebestyrelsesvalg Forslag om at skolebestyrelsesvalget placeres så sent som muligt Vigtigt fortsat at sikre at specialklasser er repræsenteret i skolebestyrelsen Forslag om obligatorisk elektronisk afstemning til skolebestyrelsesvalg Skoleforvaltningen har følgende kommentarer til høringssvarene: Skolebestyrelsesvalget er placeret så sent, som det er muligt indenfor lovgivningen. Møde den Side 19

22 Specialklasserne skal stadig være repræsenteret i skolebestyrelsen. Der er ikke elektronisk afstemning til skolebestyrelsesvalget i Aalborg Kommune, da det af sikkerhedsmæssige årsager ikke i øjeblikket er muligt at gennemføre. Høringssvarene er vedhæftet som bilag til punkt 5. Bilag til regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen Beslutning: Godkendt. Møde den Side 20

23 Punkt behandling - Helhedstilbud for specialklasser og specialskoler Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at der i de mest specialiserede specialklasser samt på Egebakken og Kollegievejens Skole pr. 1. august 2015 indføres helhedstilbud at at at skoler der ønsker det, og har muligheden her for, kan påbegynde omlægningen af deres tilbud i løbet af skoleåret 2014/15 beslutningen sendes til høring hos involverede skolebestyrelser og involverede forvaltninger i kommunen senere vil få den konkrete udmøntning herunder de økonomiske rammer forelagt Sagsbeskrivelse En del af formålet med folkeskolereformen er at skabe en sammenhængende og varieret skoledag. Dette gælder også for specialtilbuddene. På specialskoler og i de mest specialiserede specialklaser arbejder man allerede nu i høj grad med en samlet varieret skoledag, hvor lærere og pædagoger sammen dækker hele skoledagen, og dermed sikrer tværfaglighed og at både undervisning og fritidsaktiviteter indgår. Samtidig er der ikke mærkbare skift mellem skole og fritidsdel. Helhedstilbuddet giver mulighed for at skabe en mere tryg og sammenhængende hverdag for eleverne ud fra et helhedssyn på barnet, der betyder, at faglige, sociale og personlige kompetencer vægtes ligeligt. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger udnytter de to faggruppers forskellige kompetencer og giver en anderledes og varieret skoledag, der er tilpasset den enkelte elev og tilgodeser den enkeltes læring, trivsel og personlige udvikling. En indførelse af helhedstilbud i de mest specialiserede specialtilbud vil bl.a. betyde at: Lærere og pædagoger arbejder sammen om at dække og planlægge hele dagen for eleverne Tilstedeværelse af såvel lærere som pædagoger i både skole og fritidsdel giver mulighed for en højere grad af individuelt tilrettelagt undervisning Fleksibel anvendelse af de samlede personaleressourcer Bedre muligheder for at læring kan tage udgangspunkt i den enkelte elevs styrkesider og interesseområder Bedre muligheder for at tilrettelægge læringsforløb der er fleksible tidsmæssigt, formmæssigt og indholdsmæssigt Møde den Side 21

24 Veksling mellem undervisning og understøttende undervisning Undgå skift, der kan være forbundet med konflikter Skoleforvaltningen har haft en dialog om relevansen af, og muligheden for at omlægge specialtilbuddene til helhedstilbud, og har i den forbindelse fået tilkendegivelser fra alle tilbuddene om, at helhedstilbud er den rigtige løsning i forbindelse med indførelsen af folkeskolereformen. Der er dog også en række udfordringer ved indførelse af helhedstilbud: Nogle af eleverne i specialtilbud benytter fritidstilbud på Fritidscentrene, hvilket betyder, at ressourcerne til fritidstilbud er placeret på fritidscentrene. Fritidstilbuddene er i dag forældrebetalt og dermed delvist finansieret af denne betaling. En indførelse af helhedstilbud vil betyde, at alle elever skal betale for fritidstilbuddet eller at forældrebetalingen skal fjernes, og at der dermed mangler en finansiering af denne del. Specialtilbuddene anvendes af elever fra andre kommuner, der i et helhedstilbud skal betale både for et undervisningstilbud og et fritidstilbud. Nogle kommuner køber i øjeblikket kun undervisningstilbud. Transport af elever skal vurderes, idet der p.t. som oftest er to hjemkørsler. En ved skoledagens afslutning (Skoleforvaltningens udgift) og en ved fritidstilbuddets afslutning (Familieog Beskæftigelsesforvaltningens udgift). Tilrettelæggelsen og udgiftsfordeling skal afklares nærmere. Løsning af de udfordringer, indførelsen af helhedstilbud medfører, skal ske i samarbejde med de øvrige interessenter på området. Det gælder Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, der har fritidscentrene samt de kommuner, der køber pladser i Aalborg Kommunes specialtilbud. For at sikre, at udfordringerne bliver løst før indførelsen af helhedstilbud, foreslås det, at helhedstilbuddene først bliver igangsat fra 1. august De nærmere økonomiske rammer for omlægningen vil ligeledes blive fastlagt i perioden frem til igangsætningen. For nogle specialtilbud gælder, at de har både undervisningstilbud og fritidstilbud internt på skolen. De vil derfor ikke i samme grad være afhængige af aftaler omkring fritidscentrene. Hvis nogle af disse tilbud ønsker at gå i gang med omlæggelsen til helhedstilbud før 1. august 2015, indstilles det, at dette bliver en mulighed. Tidsplan: Forvaltningsledelsen 22. januar behandling i 4. februar 2014 Høringsperiode februar 2014 Forvaltningsledelsen 6. marts behandling i 18. marts 2014 Møde den Side 22

25 Høring: Helhedstilbud for specialklasser og specialskoler har været i høring i skolebestyrelser og lokal- MED på de berørte skoler, de faglige organisationer, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen og Handicaprådet i perioden februar Der er i alt indkommet14 høringssvar. Høringssvarene er vedhæftet som bilag. Essensen i høringssvarene er gengivet i punktform herunder: Langt de fleste høringssvar bifalder indførelsen af helhedstilbud Ønske om ressourcetildeling efter børnetal uafhængigt af DUS tilmelding Ønske om at anvende de 10% af den understøttende undervisning til kendt personale Ønske om kun at anvende eksterne til understøttende undervisning, når det er hensigtsmæssigt Præcisering af at folkeskolereformens elementer også for specialtilbud træder i kraft pr. 1. august 2014 Opfordring til særlig opmærksomhed på inddragelse af fritidsklubbernes personale og faciliteter Bekymring for om helhedstilbud kan etableres med de eksisterende ressourcer Forventning om at pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter forventes at dække og planlægge dagen på lige fod med øvrigt personale Ønske om ekstra timer til pædagogmedhjælperområdet svarende til den procentvise forlængelse af skoledagen Forventning om opbakning til fortsat kvalitativt indhold i DUS Omlægninger i tilbuddene i 2014/15 må ikke ske i et sådant omfang, at tilbuddet kan opfattes som et andet specialundervisningstilbud end det, eleverne allerede er visiteret til Ønske om fravigelse af undervisningstimetallet i folkeskolereformen Døgnanbragte børn har ikke tidligere modtaget fritidstilbud, hvordan skal den del finansieres? Helhedstilbud vil vanskeliggøre det at lave en sammenhængende vagtplanlægning på døgninstitutioner Træning i almindelig daglig livsførelse (ADL) i døgntilbuddene vil blive vanskelig at gennemføre Hvilke konsekvenser vil helhedstilbuddet have for de børn, der i øjeblikket får et par timers undervisning i døgntilbuddet? Hvilke økonomiske konsekvenser får helhedstilbuddet for forældrene (finansiering af DUS) Hvordan vil tilbuddet være på skolefri hverdage Opmærksomhed på at helhedstilbud fordrer, at skolerne kan sikre et særligt tilrettelagt og differentieret undervisningsforløb til de elever med de mest komplekse behov I udmøntningen skal de fysiske rammers egnethed, mulighed for øget transporttid og den manglende mulighed for at vælge helhedstilbuddet fra nøje overvejes og tages stilling til. På baggrund af høringssvarene foreslår Skoleforvaltningen følgende tilføjelser: Møde den Side 23

26 at at påbegyndende omlægninger af de mest specialiserede tilbud i 2014/15 ikke må ske i et sådant omfang, at tilbuddet kan opfattes som et andet specialundervisningstilbud end det, eleverne allerede er visiteret til Skoleforvaltningen drøfter de specielle forhold omkring døgntilbud og fritidstilbud med Ældreog Handicapforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen at implementeringen af helhedstilbud følges tæt og vurderes ultimo 2016 Skoleforvaltningen har derudover følgende kommentarer til høringssvarene: Det foreslås i forbindelse med beslutningen om ressourcetildeling, at de mere specialiserede tilbud tilrettelægger undervisningen ud fra elevernes behov, og at de dermed kun anvender eksterne undervisere, når det er hensigtsmæssigt. De nærmere aftaler om indhold og økonomiske rammer for omlægningen er endnu ikke fastsat. Det samme gælder samarbejdet med fritidscentre, døgninstitutioner og øvrige kommuner. Høringssvarene vil blive inddraget i denne proces. I øvrigt fastslås det, at indførelsen af helhedstilbud ikke har betydning for, hvornår de mest specialiserede tilbud skal påbegynde implementeringen af folkeskolereformen. Det skal som lovgivningen siger ske fra august Høringssvarene er vedhæftet som bilag til punkt 5. Høringssvar helhedstilbud Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Oversigt over involverede specialtilbud Spørgeskema besvaret af de involverede skoler Beslutning: Godkendt. Møde den Side 24

27 Punkt behandling - De økonomiske rammer for omsætning af folkeskolereformen. 2. bølge Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, forslag til ressourcetildeling som beskrevet i sagsfremstillingen inkl. bilag Sagsbeskrivelse Den 13. juni 2013 indgik Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en aftale om en reform af folkeskolen. De politiske mål med reformen er: at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan, at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater og at tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Målene skal være med til at sætte en klar retning og et højt ambitionsniveau for folkeskolens udvikling og sikre klare rammer for en løbende og systematisk evaluering ad den undervisning, som eleverne tilbydes. For at opfylde målene har man indgået en aftale med tre overordnede indsatsområder. De tre områder er: En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenkling Skole- og Kulturudvalget har på møde den 20. august 2013 godkendt processen for omsætning af folkeskolereformen i Aalborg Kommune. Organiseringen og processen har været som følger: Der er nedsat 8 temagrupper, som har hver sit fokusområde: Faglighed, Understøttende undervisning, Fritidstilbud, Skoleledelse, Evaluering, Kompetenceudvikling, Administration og organisation samt Politikker. Alle grupper har fået til opgave at tænke specialområdet ind i behandlingen af deres område. Hver temagruppe består af en formand, en koordinator og udpegede ressourcepersoner, heraf mindst én person i hver gruppe udpeget af MED. Formandsposten bliver varetaget af en ledelsesrepræsentant, som er udpeget blandt skoleledelserne eller forvaltningens ledergruppe. Koordinatorerne er forvaltningens konsulenter, og de har tovholderfunktionen. I samtlige temagrupper er der en Møde den Side 25

28 ledelsesrepræsentant fra hvert skoleområde. Denne organisering er etableret med henblik på at skabe gunstige vilkår for vidensdeling. Det er forventningen, at ledelsesrepræsentanterne fra temagrupperne løbende orienterer på de respektive områdemøder, lige såvel som det forventes, at ledelsesrepræsentanterne bringer viden fra områderne med ind i temagruppernes arbejde. Grupperne er bemandet, så alle skoler er repræsenteret i en af temagrupperne. De 8 temagrupper udarbejdede i efteråret 2013 anbefalinger, der har betydning for opbygningen af ressourcetildelingsmodellen. Temagrupperne arbejder videre med deres øvrige anbefalinger, som vil blive behandlet i i løbet af foråret Skole- og Kulturudvalget godkendte den 17. december bølge af økonomiske rammer for omsætning af folkeskolereformen. Nærværende indstilling er 2. bølge og sidste der skal sikre skolernes rammer, således skolerne kan gennemføre planlægningen af det kommende skoleår. s beslutning vil blive sendt til høring hos skolebestyrelser og MED udvalg og vil derefter komme til 2. behandling i. 1. bølge økonomiske rammer indeholdt grundskolens almendel incl. DUS og 2. bølge indeholder ressourcetildeling på øvrige områder. Det vil sige: Almindelige specialtilbud/specialundervisning Specialskoler Special fritidstilbud Ressourcer til 2-sprogede elever 10. klasse Landsbyordninger, minidus og vuggestue DUS 2 Kompetencecenter Samt skolernes særskilte bevillinger Principperne som blev vedtaget i Skole- og Kulturudvalget den 17. december 2013 på almenområdet er også gældende for ressourcetildelingen på de øvrige områder. Det vil blandt andet sige, At Aalborg Kommune benytter ministeriets vejledende timefordelingsplan herunder fastsættelse af skoledagens længde, At skoleledelsen/skolebestyrelsen inden for de lovgivningsmæssige rammer kan omplacere undervisning inden for timefordelingsplanens rammer, men den samlede undervisning skal på årsbasis svare til det samlede vejledende timetal for den fagdelte undervisning. At DUS åbningstid er reduceret forholdsmæssigt i forhold til den længere skoledag At lærernes og pædagogernes undervisningstid/tilsynstid er forøget i forbindelse med ændrede arbejdstidsregler Møde den Side 26

29 Nedenfor gennemgås tilpasningerne af de enkelte områder, som ikke var en del af den første politiske behandling af ressourcetildelingen til skoler og DUS. De konkrete ændringer i tildelingen samt udgiftsændringer på de enkelte dele fremgår af bilagene til sagen. Specialklassetilbud på funktion (mindst specialiserede tilbud) bilag 1 Specialtilbuddene på funktion tildeles i den nuværende ordning ressourcer ud fra varierende forudsætninger. Som følge af folkeskolereformen er specialtilbuddene i lighed med normalundervisningsområdet tilpasset i forhold til den forlængede undervisningstid, tilkomsten af understøttende undervisning, den forøgede undervisningsandel/tilsynstid for både lærere og pædagoger og endelig den reducerede DUS-tid. Dermed kan ressourcerne på dette område også sammentænkes mellem undervisning og fritidstilbud og eksempelvis kan tildelingen af pædagogtimer til den understøttende undervisning i nogen udstrækning dækkes af den reducerede pædagogtildeling til DUS. Specialklassetilbud på funktion (mest specialiserede tilbud) bilag 2 De mere specialiserede specialtilbud på funktion er tilpasset folkeskolereformen på samme vis som ovenstående specialtilbud. Dermed indeholder normeringen til hvert enkelt tilbud ud over en forlænget skoledag også ressourcer til understøttende undervisning. Som det fremgår af bilag 2 varierer tildelingen mellem 0. klasse og de øvrige klassetrin i flere af tilbuddene, som derfor er justeret i forhold til ændringerne i henholdsvis 0. klasse og øvrige klassetrin på normalområdet. Tilrettelæggelsen af specialundervisningen og den understøttende undervisning i tilknytning hertil er en del af planlægningen på den enkelte skole. Specialskoler Specialskolerne tildeles ressourcer som en samlet rammetildeling. Rammen er således uændret men anvendelsen af ressourcerne forventes tilpasset folkeskolereformens hensigter. Specialskolerne udgøres af Kollegievejens Skole, Egebakken, Godthåbskolen og Øster Uttrup Skole (herunder Kivaen). Specialfritidstilbud bilag 1 og 2 Grundnormeringen på specialfritidstilbuddene er i lighed med fritidstilbuddene på normalområdet reduceret som følge af den forlængede skoledag. Provenuet fremgår af bilag 1 og 2 sammen med specialklassetilbuddene. Ressourcer til 2-sprogede elever bilag 3 Ressourcerne til 2-sprogede elever er blevet revideret ud fra samme forudsætninger som ressourcerne til normalundervisningen. Dermed er der justeret for øget undervisningstid og tilkomsten af understøttende undervisning, som i nogen udstrækning opvejes af reduktion i DUS-tildelingen og en forøget undervisningsandel/tilstedeværelsestid blandt lærere og pædagoger. Ressourcerne til 2-sprogede elever indgår i den samlede planlægning på skolen og det vil derfor være oplagt at sammentænke disse. Møde den Side 27

30 10. klasse bilag 4 Tilbuddene på 10. klassecentret på henholdsvis Seminarieskolen og Løvvangskolen er tilpasset i forhold til reformen med udgangspunkt i tildelingen til den fagdelte undervisning i 9. klasse. Dermed sikres ressourcer til fagdelt undervisning i minimum samme omfang som i 9. klasse. Lovgivningens vejledende timefordelingsplan dækker ikke 10. klasse, hvorfor der via lovgivning alene er fastsat et ugentligt minimum og maksimum timetal. Tildelingen foreslås direkte elevafhængig og vil derfor ændres proportionalt med faldende/stigende elevtal. Omlægningen er udgiftsneutral, da provenuet fra den øgede undervisningsandel er anvendt til tildeling af ressourcer til understøttende undervisning. Ressourcetildelingen fastlægges i forhold til det indmeldte elevtal den 1. juni. Landsbyordninger, Mini-DUS og vuggestuer De nuværende tildelingsprincipper foreslås videreført uændret. Kompetencecenter Tildelingen til skolernes kompetencecentre er tilpasset lærernes øgede undervisningsandel. Særskilte bevillinger Tildelingen af skolernes særskilte bevillinger, herunder timer til trivselspersoner, fælles skoleudvikling, øvelsespraktik mv. er tilpasset lærernes øgede undervisningsandel. Tildelingen til aldersreduktion og seniordage, som begge påvirker lærernes årsnorm, er dog uændret. DUS 2 DUS 2 tilbud indgår i drøftelsen om fritidstilbud for de +10 årige, der igangsættes i foråret. Indtil der træffes beslutning i forhold til disse tilbud fortsætter den nuværende ressource til DUS 2 uændret. Samlede ændringer i nettoudgifterne Område Specialklassetilbud mindst specialiserede Specialklassetilbud mest specialiserede Specialskoler Ressourcer til 2-sprogede elever Kompetencecenter Særskilte bevillinger Vuggestue + Landsbyordninger Ændring i nettoudgift kr kr. 0 kr kr kr kr. 10. klasse kr. Total (mindreforbrug) 0 kr kr. Ændringerne i nettoudgifterne er baseret på de aktuelle timepriser og elevtal for skoleåret 2013/14. Møde den Side 28

31 Tidsplan: Forvaltningsledelsen 22. januar behandling i 4. februar 2014 Høringsperiode februar 2014 Forvaltningsledelsen 6. marts behandling i 18. marts 2014 Høring De økonomiske rammer for omsætning af folkeskolereformen 2. bølge har været i høring i skolebestyrelser, MED udvalg og de faglige organisationer FOA, BUPL og Aalborg Lærerforening i perioden 5. februar-26. februar Der er i alt indkommet 26 høringssvar. Høringssvarene er vedhæftet som bilag. Essensen af høringssvarene er gengivet i punktform herunder: Bekymring for at ressourcetildelingen til 2-sprogede elever og specialundervisningen vil påvirke kvaliteten af undervisningen. Pga. den forlængede skoledag vil der være forholdsvis færre timer til dansk som andetsprog Skoler med en stor andel af tosprogede elever foreslår en ressourcetildelingsmodel, der inddrager socioøkonomiske faktorer og inddeler skolerne i kategorier, der gives ressourcer efter Det er en udfordring med kravet om brug af 10% eksterne undervisere i den understøttende undervisning, da mange af eleverne på specialområdet har brug for fast struktur og kendte voksne omkring sig. Bør derfor være en mulighed og ikke et krav Der bør være en minimumsbevilling til landsbyordninger, som der er i kommunens øvrige børnehaver Ønske om at præcisere om pædagogernes tid med børn forøges som i lærernes arbejdstidsregler Ønske om evaluering af tildelingsmodellen i 2015 Henstilling om at anvende betegnelsen pædagogisk personale i forbindelse med understøttende undervisning Ønske om at trivselspersonens og kompetencecenterets tildeling er uændret, da trivselspersonens og kompetencecenterets arbejde i overvejende grad ikke er undervisning Ønske om flere pædagogressourcer i specialtilbud og pædagogressourcer til skoletiden i modtageklasser Ønske om tildeling af timer til dansk som andetsprog i 10. kl. Ønske om flere ressourcer til holddeling i 10. klasse Forventning om øget normering svarende til øget åbningstid i Mini DUS, Landsbyordninger og vuggestue Forventning om uændret normering i DUS 2 til minimum august 2015 Bekymring om ressourcen til inklusion og kompetencecenter er stor nok Undring over at begrebet understøttende undervisning er anvendt ved 10. kl., da de ikke er en del af skolereformen Møde den Side 29

32 Betænkelighed ved at timetallet for specialklasser skal svare til det vejledende timetal for den fagdelte undervisning. Skoledagen bør være kortere Tildeling til DUS for ADHD og kontaktklasser bør være den samme De økonomiske rammer i specialtilbuddene skal stå mål med elevernes øgede problemstillinger På baggrund af høringssvarene forslår Skoleforvaltningen følgende tilføjelser; at at tildelingsprincippet om 10% af den understøttende undervisning til eksterne undervisere fastholdes, men at de mere specialiserede tilbud på funktion tilrettelægger undervisningen ud fra elevernes behov og dermed kun anvender eksterne undervisere, når det er hensigtsmæssigt tildelingskriterierne genovervejes i forbindelse med den allerede vedtagne evaluering af ressourcetildelingsmodellen for tosprogede elever at konsekvenserne af ressourcetildelingsmodellen følges tæt og evalueres ultimo 2015 Flere af høringssvarene vedrører tidligere besparelser på tosprogsområdet, en fjernelse af minimumsbevillingen til landsbyordninger i forbindelse med budget 2013 og konsekvenser af ændringer i lærere og pædagogers arbejdstidsaftaler. Dermed forholder de fleste høringssvar om disse områder sig til det fastsatte serviceniveau, der ikke er ændret i forbindelse med tilpasning af ressourcetildelingsmodellen. Da disse forhold er uafhængige af den foreslåede ressourcetildelingsmodel berøres de ikke yderligere her. Skoleforvaltningen har desuden følgende kommentarer til høringssvarene: Ressourcen til inklusion er ikke beskåret der har heller ikke tidligere har været tildelt timer til dansk som andetsprog i 10. klasse MED har heller ikke tidligere haft udspecificeret ramme Pædagogressourcen i modtageklasser er til både skole og DUS tid Understøttende undervisning i 10. kl. er udelukkende anvendt som tildelingsprincip. Ressourcen kan derfor i 10. kl. anvendes efter lokale ønsker Høringssvarene viser desuden, at der er behov for præcisering af de principper, der ligger bag ressourcetildelingen. De overordnede principper for tilpasningen af ressourcetildelingsmodellen er: Øget undervisningstid for lærere Øget tilstedeværelsestid for pædagoger Flere undervisningslektioner for eleverne Længere skoledag (understøttende undervisning) Reduceret DUS åbningstid Uændret tildeling til pædagogmedhjælpere Møde den Side 30

33 Årsnorm på 1679,8 timer for alle personalegrupper Høringssvarene er vedhæftet som bilag til punkt 5. Bilag 1 - Tilpasning af alm. specialklassetilbud Bilag 2 - Tilpasning af specialklasser (funktion ) i forhold til folkeskolereformen Bilag 3 - Tilpasning af ressourcer til 2-sprogede elever i forhold til folkeskolereformen Bilag 4 - Tilpasning af 10. klasse Bilag 5 - Oversigt over før-nu situation Beslutning: Godkendt med bemærkninger. Idet at tildelingsprincippet om 10% af den understøttende undervisning til eksterne undervisere fastholdes også for de mere specialiserede tilbud på funktion Hvis skolen mod forventning vurderer, at brugen af eksterne undervisere i dette omfang ikke er hensigtsmæssigt, kan anvendelse af eksterne undervisere reduceres. Begrundelsen for reduktionen i anvendelsen af eksterne undervisere skal indsendes til forvaltningen. Møde den Side 31

34 Punkt 9. Konfirmationsforberedelse Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at konfirmationsforberedelsen fra uge 34 til efterårsferien (uge 41) placeres i morgenlektioner fra kl (14 lektioner/10,5 time) at konfirmationsforberedelsen fra uge 43 til konfirmationen i april/maj placeres henholdsvis som eftermiddagslektioner fra (24 lektioner/18 timer) og 3 halve dage fra (12 lektioner/9 timer) at den lokale præst og skolelederen kan indgå aftale om en anden fordeling, hvis de er enige at rammeaftalen evalueres i 1. kvartal 2015 Sagsbeskrivelse Lovgivningsmæssige rammer I forbindelse med folkeskolereformen skal 7. klasse elever tilbydes 35 timers undervisning om ugen fordelt på henholdsvis fagopdelt undervisning og understøttende undervisning. To af timerne til understøttende undervisning udgør lektiecafé og faglig fordybelse og er frivillig for eleverne frem til næste folketingsvalg. En typisk skoleuge for en elev i 7. klasse vil være placeret fra kl til kl dage om ugen. Dog er der mulighed for at den enkelte skole kan vælge at placere undervisningen på andre tidspunkter. Konfirmationsforberedelse er ikke en del af hverken den fagopdelte eller understøttende undervisning, og skal derfor placeres ud over de 35 timers undervisning. Der er i forbindelse med folkeskolereformen ikke foretaget ændringer af folkeskolelovens 53 om tiden for konfirmationsforberedelse: 53 Tiden for konfirmationsforberedelsen fastsættes ved forhandling mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen efter forhandling med de berørte menighedsråd. Stk. 2. Der skal sikres konfirmationsforberedelsen den nødvendige tid inden for de rammer, der er fastsat, jf. 40, stk. 2, nr. 5, og 44, stk. 2, nr. 1. I bemærkningerne til folkeskoleloven gældende fra august 2014 står der, at konfirmationsforberedelsen ikke kan henvises til sidst på eftermiddagen, om aftenen, eller til andre ugedage end dem, hvor almindelig undervisning finder sted. Konfirmationsforberedelsen skal så vidt muligt fortsat lægges inden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i, hvilket er mellem kl og Møde den Side 32

35 Konfirmationsforberedelse i Aalborg Kommune Konfirmationsforberedelsen har hidtil været placeret i de to første lektioner på en skoledag. Den gældende aftale omkring konfirmationsforberedelse er indgået i 1986 mellem Aalborg kommune og præsterne i kommunen. Aftalen er som følger: Konfirmationsforberedelse foregår i 7. klasse Klassen går samlet til præst de to første lektioner på en ugedag Der lægges ikke undervisning på skolen i de pågældende lektioner Det er endvidere aftalt, at man kan afvige fra aftalen hvor særlige forhold taler for det og skolen og præsterne er enige herom. I forbindelse med indførelsen af den længere skoledag har Skoleforvaltningen holdt en række møder med domprovsten og provsten fra Budolfi Stift for at finde løsninger på, hvordan konfirmationsforberedelsen fremover skal placeres. Desuden er der afholdt møder med repræsentanter for skolelederne. Ud fra de drøftelser, der har været på disse møder, har Skoleforvaltningen udarbejdet et forslag til placering af konfirmationsforberedelsen. Konfirmationsforberedelsen skal have en varighed på mindst 48 lektioner og så vidt muligt 56 lektioner. Den foreslåede rammeaftale indeholder 50 lektioner svarende til 37,5 time. Lektionerne foreslås fordelt som følger: Fra uge 34 til efterårsferien (uge 41): Morgenlektioner (14 lektioner/10,5 time) Præsterne får her mulighed for at lære konfirmanderne at kende og skabe sammenhæng i forberedelsen. Den datomæssige placering aftales lokalt mellem præst og skoleleder. Fra uge 43 til konfirmationen i april/maj: Eftermiddagslektioner (24 lektioner/18 timer) 3 halve dage i tidsrummet (12 lektioner/9 timer) Den datomæssige placering aftales lokalt mellem præst og skoleleder. Den lokale præst og skolelederen kan, hvis de er enige, indgå en aftale om en anden fordeling end den ovennævnte. Møde den Side 33

36 Den lokale præst laver forslag til tidsmæssig årsplan og tager initiativ til dialog med den lokale skole inden 1. juni, således der efterfølgende lokalt er aftalt en årsplan for samarbejdet. Den tidsmæssige placering af minikonfirmandundervisningen aftales med de lokale skoler. Der vil løbende være dialog mellem provstiet og Skoleforvaltningen med henblik på evaluering af rammeaftalen. Beslutning: Godkendt. Per Clausen (Ø) kan ikke godkende indstillingen og ønsker sagen behandlet i byrådet, idet Enhedslisten finder der er tale om et principielt værdimæssigt spørgsmål. Møde den Side 34

37 Punkt 10. Profilskoler i Aalborg Kommune Skoleforvaltningen indstiller, at godkender principoplæg om profilskoler i Aalborg Kommune. Sagsbeskrivelse Ved budgetlægningen er der afsat 1 mio. kr. årligt til udvikling af profilskoler i Aalborg Kommune. Nedenfor beskrives principoplæg (konceptbeskrivelse)til profilskoler i Aalborg kommune. Såfremt godkender oplægget, vil forvaltningen snarest udsende konceptbeskrivelsen samt ansøgningsmateriale til skolerne. Hvad er en profilskole? En profilskole er en skole med en særlig faglig profil. En profilskole er en almindelig folkeskole under folkeskoleloven, som følger den obligatoriske fagrække og Fælles Mål med vægt på en særlig faglig profil. Profilskolerne kan samtidig fungere som faglige flagskibe for de øvrige skoler og være med til at sikre et generelt højere fagligt niveau indenfor den særlige profil i Aalborg Kommunes skolevæsen. Profilskolerne kan bidrage til at sikre stærke profilerede fagligheder og spændende udviklingsmiljøer, der kan tiltrække forældre samt fastholde dygtige lærere i Aalborg. En profilskole er altså en lokal folkeskole, der arbejder for at være et attraktivt tilbud til alle elever. En profilskole satser på en faglig profil, som skolen i forvejen har oplagte ressourcer til (personale, pædagogisk tænkning, skolekultur, forældreopbakning m.m.). Den omfatter normalt alle klassetrin på skolen og dermed skolens samlede kultur. Der er ingen krav om særlige forudsætninger hos eleverne. At blive profilskole indebærer ledelsesmæssige prioriteringer, specielt i relation til udvikling af lærerkompetencer og lokalemæssige forhold. En profilskole opstiller mål for den konkrete profil og evaluerer disse løbende. Målet med profilskoler? Målet med at blive profilskole kan tage afsæt i flere ønsker: Med udgangspunkt i skolens pædagogiske grundlag at styrke skolens egen identitetsopfattelse og skolekultur At få mulighed for at arbejde mere intenst og målrettet med en faglig profil, der har skolens særlige interesse og kan skærpe dens profil At styrke elevernes motivation og lyst til at lære Møde den Side 35

38 At fastholde og tiltrække elever At fastholde og tiltrække faglige ildsjæle ved at styrke det faglige miljø på skolen At inddrage erhvervsliv, foreninger, kultur- og uddannelsesinstitutioner i skolens virke (mangfoldighed og variation) At øge forældretilfredsheden Hvilke typer profilskoler? En profilskole vælger selv sin faglige, indholdsmæssige profil. Men som det fremgår af ovenstående, er den overordnede forståelse og præmis i Aalborg Kommune, at der er tale om et bredt tilbud til skolens elever. Altså ikke et elitært koncept. Her følger eksempler på profiler: En matematisk-naturfaglig profilskole En idrætsprofilskole En sundhedspædagogisk profilskole En international profilskole En sproglig profilskole En musisk-kreativ profilskole En naturfaglig profilskole En profilskole med vægt på innovation og entreprenørskab En profilskole med vægt på it og medier Hvordan bliver man en profilskole? Beslutningen om at blive profilskole tages af den enkelte skolebestyrelse (naturligvis efter samråd med ledelse og personale). Ansøgningen sendes til Skoleforvaltningen, som indstiller til, hvem der kan komme i betragtning som profilskole. Ansøgningen skal indeholde følgende punkter: Begrundelse for ønsket om at blive profilskole Mål Rammer Indhold Timemæssigt omfang (hvis udvidelse heraf/eller omlægning) Evt. planer for kompetenceudvikling Evt. samarbejdsparter og netværk Plan for evaluering af projektet Beskrivelse af behovet for økonomisk starthjælp Vurderingskriterier Nedenstående vurderingskriterier vil blandt andet blive lagt til grund for udvælgelsen: Bredde i udbuddet af profiler Understøtte udrulning af skolereformen Møde den Side 36

39 Variation i skolestørrelse og geografisk placering Profilen har en tydelig kant i faglig/pædagogisk henseende Profilen inspiration/efterfølgning for andre skoler (adaptivt tilsnit) Den åbne skole: Samarbejde med eksterne parter og inddragelse af lokalsamfundet Deltagelse i fagligt netværk Formidling til andre skoler Økonomi Byrådet har afsat 1 mio. kroner årligt til arbejdet med og implementeringen af profilskolebegrebet. Der er ikke tale om driftsmidler forstået som tildeling af flere timer til skolens fag. Pengene er tænkt som en form for starthjælp til at komme i gang med arbejdet som profilskole. Eksempler på anvendelse af ansøgte midler: Uddannelse/kompetenceudvikling, tovholderfunktion, materialer, profilering, informationsstrategier, gæsteundervisere, studieture, formidling, networking, videndeling, evaluering m.m. Videndeling og formidling En profilskole forpligtes på at formidle de opnåede erfaringer og ideer til kommunens øvrige skoler via forskellige medier og mødefora. Bilag - Ansøgningsskema Beslutning: Godkendt med bemærkninger Udvalget ønsker, at krav til samarbejde med uddannelsesinstitutioner samt vidensdeling gøres mere eksplicitte. Der foretages en evaluering af ansøgningsprocessen. Møde den Side 37

40 Punkt 11. Folkeskolereform - forslag til den videre centrale proces Skoleforvaltningen indstiller, at drøfter og godkender forslag til inddragelsen af medarbejdere, elever, forældre og øvrige interessenter. Sagsbeskrivelse Det er vigtigt at inddrage både skolens aktører og interessenter i arbejdet med at forme fremtidens folkeskole. I den forbindelse har der allerede været planlagt og iværksat en række initiativer, ligesom der fremadrettet fortsat vil skulle arbejdes med at inddrage og samarbejde om opgaveløsningen. Fase 1 - Sommeren og efteråret 2013 Der er nedsat 8 temagrupper som arbejder med delelementer af reformarbejde. Grupperne er bredt sammensat med repræsentanter fra skoleledelserne, lærere og pædagoger, de faglige organisationer, PPR, UU, SSP, ungdomsskolen, kulturskolen, fritids- og kulturområdet og samarbejdspartnere i øvrige forvaltninger. Derudover har der været afholdt et stormøde i Gigantium den 22. oktober 2013 for medarbejdere, elever, forældre og øvrige interessenter, herunder repræsentanter fra Skole- og Kulturudvalget, ungdomsuddannelserne og erhvervslivet med henblik på at kvalificere det arbejde og den proces der er iværksat i forhold til arbejdet med folkeskolereformen. Endelig har der været afholdt en række møder med de faglige organisationer med henblik på at få en dialog og en fælles forståelse af, hvordan processen og rammerne skal udfoldes. Fase 2 - foråret 2014 Der planlægges følgende: Temaaften om den åbne skole for en række af skolens interessenter Temaeftermiddage for medarbejdere om udvalgte reformemner Processer i de 4 skoleområder for elevrådsrepræsentanterne Fase 3 sommeren og efteråret 2014 Der planlægges følgende: Fælles visions- og strategidag om fremtidens skole for alle medarbejdere Møde den Side 38

41 Introkurser for de nye skolebestyrelser Beslutning: Godkendt. Møde den Side 39

42 Punkt 12. Status på inklusionsindsatsen Skoleforvaltningen fremsender, til s orientering status på inklusionsindsatsen. Sagsbeskrivelse Visionen for inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune er distriktets børn på distriktets skole. Inklusion vedrører fysisk tilstedeværelse, social deltagelse og læringsmæssigt udbytte i skolen. Formålet med inklusionsindsatsen er gennem tilpasning af læringsmiljøet og arbejde med de sociale fællesskaber at give plads til og mulighed for, at flere børn kan gå i skole og danne sociale fællesskaber med deres jævnaldrende kammerater i det nærmiljø, hvor de bor. Ny vej i forbindelse med visitation af børn med særlige behov Skole- og Kulturudvalget besluttede den 21. december 2010, at indføre en ny vej i forbindelse med visitation af børn med særlige behov. Målet med dette var: at øge inklusion af børn med særlige behov på distriktsskolerne at opnå trivsel for distriktets børn i normalskoletilbud af høj kvalitet at øge incitamenterne til at fastholde distriktets børn på distriktets skole samt inkludere børn, der under de rette betingelser, vil kunne vende tilbage fra et specialundervisningstilbud at opnå en mere hensigtsmæssig udnyttelse af de ressourcer, der anvendes til børn med særlige behov. Fælles Skolebeskrivelse 2010 Det blev desuden i forbindelse med godkendelse af Fælles Skolebeskrivelse 2010 den 7. december 2010 besluttet, at inklusion skal være et indsatsområde, hvor der arbejdes med: afdækning af en fælles, konkret forståelse af inklusionsbegrebet opstilling af tydelige mål og handlinger for inklusionsindsatsen iværksættelse af målrettede og inddragende processer, der udvikler ejerskabet blandt medarbejdere, ledelser og forældre tilrettelæggelse af såvel kommunale som lokale kompetenceudviklingsinitiativer, der tager udgangspunkt i den fælles forståelse og de afledte behov for handlinger øget fokusering på vidensdeling og samarbejde om inkluderende praksisformer for eksempel mellem specialskoler og folkeskoler. Møde den Side 40

43 Helhedsplan Skole- og Kulturudvalget drøftede og godkendte på sit møde den 21. juni 2011 en helhedsplan for inklusion. Helhedsplanen beskriver bl.a. den tidsmæssige horisont for inklusionsarbejdet, hvor der arbejdes med en model i fire faser. Fase /12 Fase /13 Fase /14 Fase /15 Pladser omlagt fra specialtilbud til almenskolen Omlægning i antallet af pladser i specialtilbud gennem udslusning af elever fra specialtilbud til almenskolen er afsluttet. Processen i faserne Få elever fra specialundervisningstilbuddene bliver udsluset til almenskolen Skolerne arbejder med at opbygge en anerkendende og inkluderende skolekultur og organiserer sig, så der er et inklusionsberedskab på alle skoler. Det største antal elever udsluses fra specialundervisningstilbuddene til almenskolen Skolerne fortsætter opbygningen af en anerkendende og inkluderende skolekultur og organiserer sig, så der er et inklusionsberedskab på alle skoler. Et mindre antal udsluses fra specialundervisningstilbuddene til almenskolen Skolerne forventes at have opbygget en anerkendende og inkluderende skolekultur og et inklusionsberedskab, der sætter dem i stand til at inkludere langt de fleste børn. Der er ved udgangen af skoleåret 2013/14 blevet omlagt i alt 157 pladser fra specialundervisningstilbuddene til almenskolen. De 157 pladser, som blev omlagt til almenskolen, blev fundet på 2 måder: 108 elever (pladser) i specialundervisningstilbuddene blev vurderet inklusionsparate og udsluset til almenskolen 49 pladser blev fundet ved ikke at genbesætte pladsen, når elever løbende blev udsluset til almenskolen, eller på anden måde ikke længere havde sin skolegang i specialundervisningstilbuddet. Møde den Side 41

44 Den 25. oktober 2011 besluttede Skole- og Kulturudvalget at oprette centrale inklusionsteam og decentrale inklusionsvejledere til at understøtte inklusionsindsatsen på Aalborg Kommunes folkeskoler. Der ud over besluttede Skole- og Kulturudvalget den 20. december 2011, at der skulle laves en evaluering af indsatsen. Professionshøjskolen VIA blev valgt som evaluator. Inklusionsteamene Inklusionsteamene er en del af det centrale beredskab og er etableret på 6 områder: ADHD Autismespektrumsforstyrrelser Adfærds-, kontakt- og trivselsvanskeligheder (AKT) Sprog-læsevanskeligheder Generelle indlæringsvanskeligheder Almenpædagogik Inklusionsteamene har to formål. For det første at sikre fortsat inklusion på distriktsskolen, således eleven trives og udvikler sig i almenskolen og for det andet at sikre succesfuld udslusning af elever fra specialundervisningstilbuddene. Teamet skal formidle praktiske almenpædagogiske og specialpædagogiske metoder, der kan understøtte den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling samt fællesskabets faglige og sociale udvikling. Inklusionsteamene er sammensat af lærere og pædagoger fra specialundervisningstilbuddene og almenskolen samt medarbejdere fra Skoleforvaltningen. Henvendelse til inklusionsteamene sker efter den øvrige rådgivning og vejledning til skolen, typisk fra PPR. De henvendelser som inklusionsteamene får, kan vedrøre én elev, flere bestemte elever eller klassefællesskabet. Hvor mange forløb havde inklusionsteamene skoleåret 12/13, og hvordan var disse fordelt på teamene og henvendelser? Elever der er udsluset i forbindelse været i specialun- Elev der ikke har med inklusionsindsatsedervisningstilbud Klassefællesskab * Sager i alt Autismespektrumsforstyrrelser ADHD AKT-vanskeligheder Sprog-læsevanskeligheder Generelle indlæringsvanskeligheder Almenpædagogik Sager i alt * Forløbet har været rettet mod hele klassen og ikke som udgangspunkt den enkelte elev. Møde den Side 42

45 Hvor mange af de elever, der i skoleåret 12/13 fik et forløb ved inklusionsteam, blev: Fortsat i Indstillet til specialklasse/- almenskolen skole, men fik afslag i visitationen Visiteret til til specialklasse/- skole Autismespektrumsforstyrrelser ADHD AKT- vanskeligheder Sprog-læsevanskeligheder Generelle Indlæringsvanskeligheder Almenpædagogik I alt For skoleåret 2012/13 må inklusionsteamenes indsats i forhold til formålet betragtes som en succes, idet langt den største del af de elever, der har fået et forløb ved inklusionsteam, fortsat har sin skolegang i almenskolen. Inklusionsvejledere Inklusionsvejlederne er en del af det decentrale inklusionsberedskab som understøttes af en central koordinerende indsats. Indledningsvist var inklusionsvejlederfunktionen en frivillig ordning, hvor de uddannelsesmæssige kvalifikationer var omfattende didaktiske kompetence og undervisningserfaring og specialviden om undervisning på et teoretisk niveau svarende til diplomniveau inden for områder såsom almenpædagogik, fagdidaktik, specialpædagogik eller pædagogisk psykologi. I februar 2013 var der imidlertid kun udnævnt inklusionsvejledere på 17 folkeskoler. For at få udbredt vejlederfunktionen på alle 50 folkeskoler ændredes kvalifikationskravet derfor fra diplomniveau til den enkelte ansøgers sum af formelle kompetencer og praksiserfaringer og ordningen blev gjort obligatorisk. Alle 50 folkeskoler i Aalborg Kommune har nu udpeget inklusionsvejledere. Inklusionsvejledernes stilling/uddannelsesbaggrund fordeler sig således: Lærer 75,0 % Ledelsesrepræsentant 11,5 % Pædagog 9,5 % Øvrige 4,0 % I skoleåret 2012/13 etablerede skoleafdelingen et centralt netværk for inklusionsvejlederne. Formålet med netværket var at skabe et forum, hvor deltagerne kunne få mulighed for videndeling og erfa- Møde den Side 43

46 ringsudveksling, samt give deltagerne mulighed for at få viden om og kendskab til fælles udfordringer vedrørende inklusion. Det var endvidere også formålet at skabe en forbindelse mellem det centrale og det lokale beredskab. Der er i perioden blevet afholdt 3 netværksmøder, hvor hovedparten af skolerne har været repræsenteret, og der har været en udbytterig dialog på tværs af skolerne. Derudover har der været forskellige oplæg, hvor omdrejningspunktet her været fælles udfordringer i forhold til den inkluderende praksis. Evaluering Professionshøjskolen VIA udarbejdede den første statusrapport (base-line) på inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune 2012 i efteråret Denne rapport følges op af en lignende i vinteren 2014 /15, og den samlede evaluering afsluttes med en endelig rapport i august Resultaterne fra statusrapporten 2012 viste, at der allerede på daværende tidspunkt var en positiv udvikling i gang, eksempelvis: at skolerne har igangsat udviklingen af inklusionsberedskab, der støtter op om elever, klasser, personale og forældre at kulturen på skolerne understøtter arbejdet med inklusion at personalet er fortrøstningsfuldt i forhold til at løse inklusionsopgaven at personalet overordnet set oplever at have kompetencerne til at arbejde inkluderende Samtidig viste statusrapporten, at der fortsat var udfordringer, der skulle arbejdes med, eksempelvis: at der er bekymring blandt skolens personale for, om alle elever får det optimale ud af deres skolegang at nye initiativer til fremme af inklusion eksempelvis inklusionsteam og inklusionsvejledere endnu ikke er udbredt at der fortsat skal arbejdes med at udvikle forældreinvolveringen i forhold til at styrke fællesskabet. Inklusion fra et elevperspektiv I forbindelse med inklusionsindsatsen fulgte en gruppe psykologistuderende fra Aalborg Universitet 10 af de i alt 18 elever, der i august 2012 blev udsluset fra specialklasser til almenklasser. Det var elever med henholdsvis ADHD og autismespektrumsforstyrrelser. På baggrund af de erfaringer, som de psykologistuderende gjorde sig i forhold til de første 10 elever i dette forskningsprojekt, har Thomas Szulevicz, adjunkt ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet skrevet en artikel, som giver indblik i, hvad inklusion betyder for de elever, der har bevæget sig fra specialklasser til almenklasser. Møde den Side 44

47 Artiklen konkluderer, at flere af eleverne i overvejende grad er glade for deres nye klasser. Flere af dem er faldet godt til både socialt og fagligt. Endvidere bliver det fremhævet, at inklusion ikke kun handler om den enkelte elev, men i høj grad om at arbejde med klassens læringsmiljø og fællesskaber. I nær fremtid vil elevperspektivet fra de elever, som er udsluset i indeværende skoleår, ligeledes blive belyst. Kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsmidlerne til lærernes og pædagogernes efter- og videreuddannelse i Aalborg Kommunale Skolevæsen er delt op i to puljer, en central og en decentral. I forbindelse med inklusionsindsatsen er en del af de centrale midler blevet brugt til lærere og pædagoger, der har ønsket at tage et eller flere moduler på en Pædagogisk Diplom uddannelse i Specialpædagogik eller et eller flere moduler på Specialpædagogisk basisuddannelse. Den pædagogiske Diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse. Specialpædagogisk basisuddannelse er en eksamensfri uddannelse til lærere og pædagoger, som ønsker at få en teoretisk og overbliksskabende indføring i specialpædagogikkens vilkår, kerneområder og dilemmaer. Antal personer der har deltaget i et eller flere moduler på Pædagogisk Diplomuddannelse i Specialpædagogik i skoleåret 2011/12, 2012/13 og 2013/ / / /14 PD Specialpædagogik/efteråret PD Specialpædagogik/foråret PD * specialpædagogik afsluttet PD Antal personer i alt *Der er flere der tilmeldt det afsluttende modul, men som først afslutter i juni Antal personer der har deltaget i Specialpædagogisk basisuddannelse i skoleåret 2011/12, 2012/13 og 2013/ / / /14 Antal personer i alt Specialpædagogik AKT Læse-/stavevansk Børn med diagnoser Matematikvanskelig Møde den Side 45

48 Skoleafdelingen har udover de ovennævnte initiativer haft et særligt fokus på børnehaveklasselederne og deres viden og kendskab til inklusion. Der er i skoleåret 2011/12 og 2012/13 blevet afholdt to heldags- og et eftermiddagsarrangement med fokus på inklusion. Der ud over har temaet været drøftet på børnehaveklasseledernes to årlige områdemøder i denne periode. I forhold til de decentrale kompetenceudviklingsmidler er der ikke på forvaltningsniveau et samlet overblik over anvendelsen af disse midler. Økonomi De økonomiske faktorer bestod, i inklusionsindsatsens fase 2 (2012/13) og 3 (2013/14), af 2 forskellige tildelinger; inklusionsressource og ressourcer der fulgte med barnet, der blev inkluderet fra specialundervisningstilbuddet. De medfølgende ressourcer: Inklusionsindsatsens fase 2 og 3 var de skoleår, hvor flest elever blev inkluderet. En del af disse elever kom fra de gamle amtsklasser, hvor eleverne som udgangspunkt har de største behov. Derfor fik disse elever i deres første år i almenskolen en ressource med, svarende til det, der tidligere var blevet anvendt på deres plads i specialundervisningstilbuddet. Denne elevressource var øremærket til inklusionsfremmende tiltag udelukkende for denne elev. Skolernes inklusionsressource: Den ressource, som blev frigjort ved omlægningen af specialundervisningstilbuddene til almenskolen, blev samlet i en pulje af inklusionsressourcer, der blev fordelt til skolerne efter nedenstående tildelingsmodel. 1. Grundtildeling 15 % Der er indarbejdet en grundtildeling, der sikrer en minimumstildeling til alle skoler. 2. Historik 20 % Det er indarbejdet, hvordan historikken er omkring belastningsgraden i de enkelte skoledistrikter. Det betyder, at det er gennemgået konkret, hvor mange elever i de forskellige specialundervisningskategorier fra de enkelte skoledistrikter, der har været indskrevet i specialundervisningstilbud i en 4-årig periode. 3. Socialt belastningsindeks 35 % AKF (Anvendt Kommunal Forskning) har udarbejdet et belastningsindeks for de enkelte skoledistrikter i Aalborg Kommune, der afspejler de forventede belastninger indenfor demografiske, socioøkonomiske og helbredsmæssige forhold. Det viser altså, hvilke skoledistrikter der må forventes at have flest elever, der er støttekrævende. Dette er også indarbejdet i modellen. Møde den Side 46

49 4. Skolens størrelse 30 % Antallet af elever på skolen indgår som et element, idet skolens størrelse alt andet lige vil afspejle, hvor mange elever det må forventes, der vil være støttekrævende. Skolerne havde frit råderum over anvendelsen af egen inklusionsressource, der således kunne anvendes på eksempelvis kompetenceudvikling af skolens personale eller støtte til elever i undervisningen. Overblik over inklusionsressourcerne I fase 4 (2014/15) er det fulde antal pladser (157) omlagt fra specialundervisningstilbuddene til almenskolen. De samlede inklusionsressourcer er pr udlagt til den enkelte skole som inklusionsressourcer til elever med særlige behov. Inklusionsressourcerne fordeles efter ovenstående model. Ændring i PPR s understøttelse af inklusionsindsatsen på skolerne Fra skoleåret 2014/15 øges PPR-medarbejdernes tid for tilstedeværelse på skolerne. Hensigten er at forbedre grundlag for det inkluderende arbejde på skolerne, ved at give mulighed for en tidligere og mere fleksibel forebyggende konsultativ indsats samt hurtigere rådgivning og vejledning fra PPR. Skolernes egne inklusionsberedskab komplementeres af PPR s konsultative, rådgivende og vejledende arbejde på skolerne. Det er således vigtigt, at PPR kontinuert er i dialog med skolerne om, hvordan deres inklusionsressourcer kan anvendes i forhold til at sikre den mest optimale samlede lokale indsats på den enkelte skole. For at sikre et lokalt tilpasset fagligt indhold i PPR-medarbejderens tilstedeværelsestid vil der i dialog mellem PPR og den enkelte skole blive udformet en lokal forventningsafstemning og forventningsafstemningskontrakt. Møde den Side 47