REFERAT/ DAGSORDEN. Ekstraordinært møde i Uddannelsesudvalget for Fysioterapeutuddannelsen. Punkt 1. Godkendelse af dagsordenen

Transkript

1 Ekstraordinært møde i Uddannelsesudvalget for Fysioterapeutuddannelsen Sted: Skypemøde VIA Campus Aarhus N Hedeager Aarhus N Lokale Mødedato: 17. januar 2017 Kl Med morgenmad Deltagere Birgit Clemmensen (Region Midtjylland), Lene Buur Meyer (KKR), Kurt Nyby (Samarbejdsudvalget for Fysioterapeuter), Thomas Maribo (Danske Fysioterapeuter), Elsebeth Hovmøller Christensen (medarbejder), Birgitte Foged (Uddannelsesleder), Lene Kirk (Uddannelsesleder) og Karen Frederiksen (Uddannelseschef) Afbud Karsten Thorø (medarbejder), Claus Vinther Nielsen (Center for Folkesundhed), Kenni Holmgaard Langmaack (studerende), Morten Skydstup (Region Midtjylland) Fraværende Sanne Jensen (Danske Fysioterapeuter), Henrik Sørensen (Aarhus Universitet), Christina Louise Fæster (studerende), Dagsorden 1. Godkendelse af dagsordenen 2. Semesterbeskrivelser 3. Advisory Board 4. Eventuelt REFERAT/ DAGSORDEN Mødeleder: Thomas Maribo Referent: Sara Wøllekær E: anpf@via.dk T: Dato: 19. januar /5 Punkt 1. Godkendelse af dagsordenen Thomas Maribo Godkendelse af dagsordenen og afklaring af om der er punkter til eventuelt. Det indstilles, at medlemmerne godkender dagsordenen. Dagsordenen blev godkendt.

2 Punkt 2. Semesterbeskrivelser Karen Frederiksen, Birgitte Foged og Lene Kirk Bilag Semesterbeskrivelser for semester 1-7eftersendes Studieordning for VIA Fysioterapeutuddannelsen Den 1. februar 2017 skal semesterbeskrivelserne være færdigudviklede. Uddannelsesudvalget skal være med til at kvalificere semesterbeskrivelserne ved at forholde sig til uddannelsens sammenhæng og den faglige og pædagogiske progression. Derudover skal udvalget vurdere semesterbeskrivelsernes indhold i forhold til dimittendprofilen og læringsudbytterne, som er beskrevet i studieordningen. Det forventes, at semesterbeskrivelserne for semester 1-7 er læst. Arbejdet i VIA Sundhed med diverse uddannelsesdokumenter, herunder semesterbeskrivelserne ridses kort op. De overordnede linjer for Fysioterapeutuddannelsens semesterbeskrivelser ridses op, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål og give kommentarer til dem. Det indstilles, at uddannelsesudvalget kvalificerer semesterbeskrivelserne. Repetition af dokumenthierarki (ved Karen F.): Der arbejdes med tre typer af dokumenter. - Studieordningen: er en omsættelse af bekendtgørelsen og således et juridisk dokument. Studieordningen blev godkendt sidste sommer, men med forbehold for, at det vil være nødvendigt at justere dem i feb.-marts Det er særligt prøveafsnittene, der skal justeres. - Semesterbeskrivelserne: Udfoldelse af studieordningen. Det er et fælles dokument for udbuddet i både Aarhus og Holstebro. - Studieplanerne: Operationalisering af semesterbeskrivelserne på hvert udbud. Det er særligt dette dokument, de studerende orienterer sig i. Gennemgang af semesterbeskrivelserne inkl. kommentarer. Elsebeth orienterede om arbejdet med semesterbeskrivelserne siden sidste møde. Der er blevet arbejdet med semester, og der mangler kun detaljer. 1. semester: Det blev spurgt til praktik på 1. semester. Det vil ikke være de kliniske praktiksteder, der får alle de studerende. (Der henvises til referatet fra sidste møde). 2. semester: Det blev rejst, hvad der forstås ved begrebet Movement science. Dette er et nyt begreb i studieordningen. Termen er anvendt, fordi dette er besluttet i det fælles arbejde fysioterapeutuddannelserne imellem, det vil sige i uddannelsens nationale fællesdel. Det blev drøftet, hvor meget anatomien skal vægte ift. semesterprøven. Udvalget ønsker ikke at afgive forslag til specifik procentvis fordeling mellem de to delprøver, men der var enighed om, at de skal vægtes ligeligt, da de studerende også testes i anatomi senere på studiet. Yderligere sender den ligelige vægtning et pædagogisk signal til de studerende om, at begge dele er vigtige at prioritere. 2/5

3 3. semester: Det er blevet besluttet, at det skal være en skriftlig prøve. Begrundelsen er, at de studerende skal introduceres for den skriftlige dimension af fysioterapien. Prøven kommer til at minde meget om den, der ligger på 6. semester. Vedr. prøven i fysiologi overvejes det, om denne skal være mundtlig eller skriftligt. Ift. afviklingen af prøverne vil det være en fordel, at den er skriftlig den vil dog have samme opbygning som den mundtlige. Det blev understreget, at skriftlighed er vigtigt for fysioterapeuter, hvilket taler for en skriftlig prøve. Der var enighed om, at vægtningen af de to delprøver skal være ligelig med samme begrundelse som drøftelsen i forbindelse med 2. semester. Der blev stillet spørgsmålstegn ved brugen af termen Smertevidenskab i forbindelse med fysioterapiteori og metode. Termen er anvendt, fordi dette er besluttet i det fælles arbejde fysioterapeutuddannelserne imellem, det vil sige i uddannelsens nationale fællesdel 4. semester: Sidst blev prøven i den kliniske undervisning drøftet. Det blev anbefalet, at der ikke skulle være en prøve af denne, men derimod et forudsætningskrav, som skal opfyldes for at kunne gå til semesterprøven. Forudsætningskrav er, at der er mødepligt, og de studerende skal deltage i en miniklinik, hvor de får feedback på deres relationsdannelse samt undersøgelse og behandling. Eksamen i sygdomslære tænkes udarbejdet i samarbejde med uddannelsen i Aalborg for at skabe en eksamensbank med spørgsmål til multiple choice-eksamen. I Aalborg har de haft den som en ekstern prøve, hvor det er en ekstern læge, der godkender eksamensspørgsmålene. Juridisk tæller dette som en ekstern eksamination. Uddannelsesudvalget bakkede op om samarbejde mellem uddannelser om prøver. Anvendelsen af eksterne bedømmere blev drøftet. Det er først på 4. semester, at der er en ekstern bedømmer. På 1. og 2. semester er der dog to interne bedømmere, og i denne forbindelse har man prioriteret, at der kommer eksaminatorer fra Holstebro til Aarhus og omvendt. Det blev rost, at man på denne måde sikrer en ensartethed i uddannelsen. Ifbm. semesterprøven er det en udfordring, hvordan klinikken kommer til at indgå i selve prøven. Der blev stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt forudsætningskravene er eksplicitte nok særlig i forhold til miniklink. Der findes beskrivelser af, hvad det indebærer at afvikle en miniklinik. Skrives dette ind i semesterbeskrivelsen, vil man afvige fra mange andre uddannelser i VIA (der ikke er så eksplicitte som Fysioterapeutuddannelsen). Det blev yderligere pointeret, at det ikke er muligt at dumpe de studerende i klinikken, da der er fokus på læring og ikke på en specifik prøve. Det er ikke anbefalelsesværdigt at gøre det til et forudsætningskrav, hvor de studerende skal bestå en miniklinik, En begrundelse herfor er, at de studerende i princippet kan bestå den afsluttende semesterprøve med et 0 i den kliniske miniklinik. Der blev stillet spørgsmålstegn ved, hvad det betyder for den kliniske undervisning, at der nu er sat ETCSpoint på. ETCS-pointene skal ses som en indikation af arbejdsbelastningen for de studerende, ikke som en beskrivelse af indholdet denne fremgår af læringsudbytterne. Ifbm. de tværprofessionelle uddannelseselementer på 4., 5. og 6. semester blev der stillet spørgsmål til, hvad det indebærer i tid og konkret, at der på 4. semester skal afvikles tværprofessionelle ETCS-point i forbindelse med den kliniske undervisning. Det betyder, at det forventes at de studerende indgår i tværprofessionelt samarbejde i forbindelse med praktikken dette svarer til 3 uger af de 8 ugers praktik. Det blev drøftet, at dette muligvis kan være en udfordring i forhold til praktik på alle klinikker. Dette blev noteret som et opmærksomhedspunkt. 5. semester Intro: 2. del af sundhedsfremme og forebyggelse: projekt hvor de studerende arbejder med et konkret praksissted/institution/arbejdsplads. 3/5

4 Semesterprøven er kun i den kliniske undervisning. Ramme: 60 minutters eksamination hvoraf minimum 20 minutter skal være teoretisk eksamination - Vigtigt at man teoretisk kan begrunde, hvorfor man har gjort som man har gjort. Under indhold står der PP modellen hvilket fjernes, da det kan være, at man ikke fremadrettet vil beskæftige sig med denne specifikke model. Det kan evt. skrives ind i studieplanen i stedet. Det blev fremhævet, at 5. semester giver den kliniske undervisning den ønskede tyngde. 6. semester Studieaktivitetsmodellen vil blive indsat i dokumentet igen. Der er samme ramme som på 5. semester ift. vægtningen af det teoretiske. Den skriftlige prøve har samme struktur som den på 3. semester. Det er endnu uafklaret, hvornår den skriftlige prøve placeres (f.eks. om det er inden de skal i praktik). Der er gode erfaringer med, at det eksisterende modul 11 afsluttes, inden de studerende skal ud i modul 12 praktik. Ift. ressourcer kunne det være godt at have den skriftlige prøve inden praktikken Det fremgår, at praktikken udgør 10 ETCS-point Det er en fejl og rettes til 15 ETCS. Tankerne omkring fordelingen af antal tegn ved de skriftlige prøver blev drøftet. Baggrunden for 2400 tegn på 6. semester er, at de studerende på dette semester forventes at kunne udarbejde kortfattede konklusioner. Det blev pointeret, at ift. læringsudbytterne giver det god mening, at de, der omhandler selvstændighed, ligger på dette semester. Ifbm. videnskabsteori står kliniske retningslinjer. Det blev drøftet, om dette var for konkret et udtryk og at man kunne overveje at bruge clinical guidelines i stedet, da dette signalerer mere bredde. Der henvises til den sundhedsvidenskabelige opgave ifbm. den skriftlige opgave. Der var enighed om, at denne henvisning var for specifik, og den slettes derfor. I relation til dimittendprofilen blev det drøftet, hvornår det er, at de studerende opnår kompetencerne til at lede. Semesteret fokuserer på organisation og ledelse de teoretiske aspekter, selvledelse og projektledelse. Det blev fremhævet, at fysioterapeuter ikke nødvendigvis har et ledelsesansvar på samme måde som sygeplejerskerne men i stedet kan have brug for kompetencer til, hvordan man får projektarbejder til at fungere. Generelt står der ikke meget om ledelse i semesterbeskrivelsen. Derfor er dette et punkt drøftelse på et senere møde i uddannelsesudvalget. 7. semester Denne beskrivelse rundsendes til orientering, når den ligger klar. Derudover vil den blive drøftet på næste uddannelsesudvalgsmøde (d. 29. marts). Der var enighed om, at prøven, som den ser ud i dag, godt kan skrives ind i studieordningen. Generelt: - Der er ikke procenter på studieaktivitetsmodellen, dette tilføjes på et senere tidspunkt. - Kvaliteten skal bibeholdes, ikke for meget selvstudium - Vedr. progression: det er vanskeligt at vurdere, hvordan de 43 læringsmål er delt ud. Det ser umiddelbart fint ud, men dette har været vanskeligt at dykke ned i grundet den korte tidsfrist til forberedelse inden mødet. Punkter til kommende møder: - Brug af begreberne Movement science samt smertevidenskab. - Ledelse fremgår det tydeligt nok af beskrivelserne? - Kommentarer til 7. semester. 4/5

5 Punkt 3. Advisory Board Karen Frederiksen Bilag Kommissorium for Advisory Board I forbindelse med implementering af de nye bekendtgørelser og studieordninger for de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser i VIA Sundhed initieres et samarbejde i VIA om udvikling af en processtandard for kvalitet i praktik/klinisk uddannelse. Denne processtandard vil blive gældende for alle uddannelser i VIA og vil beskrive en række minimumskrav til kvalitetssikring. På baggrund af processtandarden udarbejdes i VIA Sundhed procedurer for godkendelse af praktiksted/klinisk uddannelsessted, samarbejdet med praktiksteder/kliniske uddannelsessteder og evalueringen af praktikken/den kliniske undervisning. Disse procedurer udvikles i et samarbejde mellem VIA Sundhed og praksis. Til dette arbejde nedsættes et Advisory Board med repræsentation fra de 7 uddannelsesudvalg i VIA Sundhed. Det første møde forventes afholdt d. 22. februar kl på Campus Aarhus N. Det indstilles, at udvalget vælger en repræsentant til Advisory Board. Karen F. orienterede om, at man i VIA Sundhed samt styregruppen vedr. udviklingsarbejdet i 2016 har besluttet at udvikle procedurer for kvalitetssikring i praktikken. Kvalitetssikringen af praktikken skal hænge sammen med det øvrige kvalitetssikringssystem i VIA Der arbejdes med processtandarder, der udvikles af Kvalitetsafdelingen i VIA. Når processtandarden er udviklet og godkendt af VIAs direktion, skal den omsættes i procedurer på de enkelte uddannelser Processtandarden vil indeholde tre elementer: Godkendelse af praktiksted Samarbejde ml VIA og den organisation, der udbyder praktik Evaluering af praktikken og den kliniske undervisning. I Advisory Board sidder Birgitte Foged, Jonna Frølich, Kirsten Willemoes, Aase Lydiksen. Lene Meyer vælges som uddannelsesudvalgets repræsentant i Advisory Board. Punkt 4. Eventuelt Alle Der var ingen punkter til eventuelt. 5/5